Kontekst #14 (2010)

RUSSERNE KOMMER! STUDIESTARTEN ER OVER OS OG DET BETYDER NYE RUSSERE PÅ IMV - VELKOMMEN!

// UDE AF KONTEKST STATUS PÅ ÅRETS ROSKILDE FESTIVAL KOM TÆTTERE PÅ DEN SÆRLIGE ÅRHUS MENTALITET // EKSKLUSIVT VI ANMELDER APPELS NYE IPAD

+

STAFETTEN FRANDS MORTENSEN SKRIVER OM DET NYE MEDIEFORLIG!

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - SPECIALER - STUDERENDE UDEN FOR IMV KONTEKST FILM - FESTBILLEDER - SPIL - UPDATE - FORENINGER - OG MEGET MERE | 1

INDHOLD 12

14

// HORISONT 4 PRAKTIK PÅ NORSK 6 THIS IS WHERE THE MAGIC HAPPENS 7 FRÆKHED BETALER SIG // UPDATE 10 RUSSERNE KOMMER 12 ET GLIMT AF ÅRHUS 14 STAFETTEN: RADIO MØLLER 18 EN ENTUSIASTS BEKENDELSER // UDE AF KONTEKST: 20 ORANGE FEBER

20

// FORENINGER 22 SAIS 23 SAIS PÅ LEGO 24 SAMS 26 ODDS 27 UNITY 28 FREDAGSBAR.DK // ANMELDELSER 29 BOG: KAMPEN OM SANDHEDERNE 32 GADGET: IPAD 34 FILM: THE KILLER INSIDE ME

32

// KULTUR 36 PUBCRAWL 38 VM I STORT FORMAT 41 KULTURKALENDER // DIVERSE 42 SPECIALER 44 BILLEDER

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

2 | KONTEKST

LEDER

I kantinen vil de inden længe flokkes, mellem de mange bygninger vil de snart trave, og til AV-Allan vil de om kort tid strømme.

Den søde duft af nysgerrighed, optimisme og festlyst er ikke til at tage fejl af: Russerne kommer! Og de skal være så velkomne, derfor tager Kontekst imod alle nye IMV’ere med artikler og reportager om alt, hvad der venter af fester, studieliv og kultur.

På side 10 røber tutorerne, at russerne kan se frem til et brag af en rusuge og på side 12 kan tilflyttere til byen læse mere om den helt specielle Århus-mentalitet, som de i løbet af deres studietid vil stifte bekendtskab med.

Men bladet er også stadig fyldt med mange gode og relavante artikler for alle IMV’ere.

ON // KOLOF Redaktører: Pernille Christiansen & Simon Kunddal Kontakt: imvblad@gmail.com Hjemmeside: www.kontekst.it Layout: Jonas Kirkegaard Webansvarlig: Simon Kunddal Annonceansvarlig: Pernille Christiansen Skribenter i dette nummer: Maria Garde, Anne Siig, Signe Trier Simonsen, Emilie Tranholm Larsen, Pernille Christiansen, Lasse Chor, Mikkel Lund, Merete Mathiesen, Simone Ejsbøl, Camilla Tække, Christina Ilsøe, Anders Borchorst, Christoffer Krogsdal, Lene Arentsen, Marie Møller Jepsen, Marie Jensen, Per Henrik Storm, Frands Mortensen, Rasmus Skjøtt Foto: Anders Warrer

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

KONTEKST | 3

HORISONT

PRAKTIK PÅ NORSK DER ER MANGE OVERVEJELSER NÅR MAN VÆLGER PRAKTIKOPHOLD - en af deM ER mulighedEN FOR praktik i udlandet.

AF: Marie Møller Jepsen, Digital Design, 9. semester

Som en del af kandidatuddannelsen Digital Design har jeg været i praktik på et kunstindustrimuseum i Bergen, hvor jeg har arbejdet som assistent for en virkelig dygtig projektleder, der har fået til opgave at lave en udstilling om intet mindre end computerspil.

Nye udfordringeR Efter tre år på bacheloruddannelsen og et år på kandidatuddannelsen var jeg vel det, som man kunne kalde rutineret. Semestret gik sin vante gang med undervisning, noter, gruppearbejde, opgaveskrivning, eksamenslæsning, aflevering og så – efter alt det slid og slæb – evalueres indsatsen med et tal.

Karakterer er dog ikke at kimse af, og jeg må indrømme, at jeg ved hver eneste eksamen bliver nærmest absurd ivrig efter at få et højt tal.

Men når alt kommer til alt, hvad skal jeg så med alle de tal? Jeg havde et kæmpestort behov for at komme væk fra de velkendte rammer og finde ud af, hvad jeg rent faktisk kunne bidrage med ude i ”det virkelige liv”. Da jeg alligevel var i gang med at skabe luftforandring, fik jeg lyst til at flytte til udlandet i praktikperioden.

Jeg havde en god veninde fra Bergen og var derfor umiddelbart nysgerrig efter at se, hvad der fandtes af virksomheder i hendes hjemby. Mere eller mindre tilfældigt beg4 | KONTEKST

yndte jeg at søge forskellige steder på nettet, da en artikel i Bergensavisen fangede min opmærksomhed. Permanenten Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen planlagde en udstilling om computerspil, der skulle løbe af staben i september 2010 .

Jeg havde netop færdiggjort mit specialiseringsfag i ”Computerspilsteori”, og med min faglige baggrund fra Kunsthistorie og Multimedier så jeg praktikmuligheder i udstillingsprojektet.

HANDS ON Efter at have arbejdet en uge på museet fik jeg tildelt udstillingskataloget som mit primære fokus den første måneds tid. Det betød indflydelse på, hvilke skribenter vi ønskede, hvilket indhold der skulle vælges med emner og temaer, redigering og layout.

Derudover blev jeg bedt om selv at skrive en artikel i kataloget. Udstillingskataloget indeholder blandt andet artikler fra spilforskerne Jesper Juul, Espen Aarseth og spilproducent i det norske spilselskab Funcom, Jørgen Tharaldsen, så jeg var pludselig kommet i meget fint selskab.

Det var ekstremt interessant og virkeligt udfordrende at skrive artiklen, fordi den skulle skrives på en anden måde, end jeg er vant til. Jeg kunne ikke længere følge opskriften for, hvordan man skriver en akademisk opgave, fordi jeg ikke vidste, hvem der ville komme til at læse udstillingskataloget.

Pludselig var der andre end universitetets underviser og censor, der ville komme til at læse min tekst, og det var en underlig og ny følelse. Sådan nogle udfordringer har jeg mødt dagligt, og hver eneste dag har jeg lært noget nyt. Udstillingen åbner 18. september, og jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!

Egentlig er der slet ikke noget, der hedder ”praktik” på norsk. Jeg har haft et ekstremt tæt og lærerigt samarbejde med min chef, og det har betydet, at jeg ikke har følt mig som praktikant, fordi vi har arbejdet på lige fod. Min opfordring til studerende, der overvejer praktik i udlandet, vil til enhver tid være: ”Spring ud i det!”. Jeg kan kun give det mine absolut varmeste anbefalinger.

Vestlanske Kunstindustrimuseum

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

KONTEKST | 5

HORISONT

THIS IS WHERE THE MAGIC HAPPENS AF: Maria Garde, Informationsvidenskab 7. semester

På CAVI blomstrer erhvervsliv, studieliv og forskningen side om side, og ud af det kan der kun opstå noget smukt. Det kræver dog også en lille indsats at finde rundt i de mange centre og virksomheder på stedet, og det er ikke altid man gider det. Så nu får I en præsentation af min arbejdsplads CAVI, hvor jeg fungerer som demopilot.

forskning, og formidling af denne videCAVI ligner jo en lille borg udefra, og der er som alle andre steder på Katrinebjerg lås på døren. Det betyder også, at man ikke lige kigger forbi i sin daglige gang på studiet, men kun kommer indenfor døren, når en sød forelæser tager sit hold under armen og med ud i den virkelige verden.

Hvad kan du som studerende bruge forskningscentret CAVI til?

Som informationsvidenskaber har jeg nydt godt af mine forelæsere fra 4. Semester Martin Brynskov og Rune Nilsen, som begge arbejder under forskningsprojektet DUL. For jer der ikke kender DUL, står forkortelsen for Digital Urban Living, og samarbejder med blandt andre Aarhus Kommune om at få teknologien ud i byrummet på flere forskellige planer. Deres i alt fem indsatsområder kan du læse mere om på dul.dk, hvis dette vækker din interesse.

Ja først og fremmest kræver CAVI en introduktion, så lad os starte med centrets fulde navn: Center for Advanced Visualization and Interaction.Vi beskæftiger os med forskning indenfor interaktion i alle afskygninger. For eksempel hvordan kan teknologien bruges kreativt blandt borgerne og i byrummet.Vi arbejder også med forskning indenfor 3D i alle afskygninger, og har netop indviet vore spritnye 3D-biograf.

Vi søger efter forbindelser imellem de fagligheder IT-byen Katrinebjerg rummer. Derfor huser vi også alt fra dataloger, arkitekter, digitale designere, medievidenskabere og informationsvidenskabere. Hele CAVI-teamet er således bygget op omkring de fagligheder IT-byen rummer, og skaber derfor også en bro mellem studie-og forskningsmiljø. Det er netop vigtigt for CAVI, at kræfterne på Katrinebjerg involveres og udnyttes, hvorfor studerende er en aktiv del af både konkret 6 | KONTEKST

Ud over DUL, har du også mulighed for at følge lidt med i hvad der findes af spændende designs og teknologier ude i verden, på CAVI’s blog digitalexperience. cavi.dk, hvor flere af os ansatte forsøger at holde trit med forskningen omkring os. Det er en god side til inspiration i forbindelse med designprojekter, men selvom du ikke har designfag, er det stadig en side som om ikke andet, giver dig noget at small talke om til næste fest: ”har du for resten set den der video med Curious Displays?”. Lidt blærerøvs-viden kan man vel altid bruge.

HORISONT

FRÆKHED BETALER SIG! Hvad du får ud af dit praktikophold er ikke kun op til dit praktiksted. Vælger du virksomheden med omhu, og tør du stikke næsen frem, kan du få et større udbytte af dit ophold – og en god slat selvtillid oveni.

AF: SIGNE TRIER SIMONSEN, CAND.PUBLIC, 9. SEMESTER

”Ingen giver frivilligt magten fra sig. Den må du selv tage”.

Sådan sagde den tidligere direktør for TV2 og stifteren af TV2 News Per Mikael Jensen engang i en blød talkshowstol hos Michael Myerehiem.

Og hvordan hænger det citat så sammen med at være praktikant? En stilling der mere henleder tankerne på kaffeproduktion end magterobring? Sagen er den, at du også i praktikophold kan opnå mere, hvis du er strategisk, når du vælger din stilling, tør tage ansvar og sidst men ikke mindst griber chancen for at vise hvad du kan, også selvom den ikke bliver serveret for dig. På den måde kan du selv være med til ikke alene at sætte, men også udvide rammerne for dit praktikophold. Det er i alt fald min erfaring – set i bakspejlet.

Praktikplads som strategisk valg Praktikophold i den ene eller anden afskygning ender efterhånden med at blive en del af mange universitetsstuderendes profil i dag.

Og det med rette, da det er den bedste – og eneste – mulighed for at tilegne sig erfaring

i relation til sit studie, inden man skal se virkelighedens verden i øjnene efter specialet.

På kandidatuddannelsen analytisk journalistik også kendt som cand.public er praktikken en integreret del af kandidaten.Valget af medie er op til den enkelte, og mit faldt på radio- og debatprogrammet: P1 Debat.

Baggrunden herfor, var på en ene side faglig; jeg ønskede at tilegne mig deres kildekritiske interviewkompetencer. Men målet ►

Live i studiet

KONTEKST | 7

var samtidig at komme ud på et overskueligt medie. På P1 Debat, var jeg således sikker på, at jeg kunne få indblik i alle aspekter af produktionsprocessen. Og mindst lige så vigtigt; jeg var sikker på ikke at forsvinde i mængden eftersom redaktionen består af tre journalister. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være givende, at være praktikant på et større medie. Men ved at vælge et mindre følte jeg at mine muligheder for udfoldelse blev optimerede. Som praktikant – lige meget hvor selvsikker du er – er det nu engang lettere, at hævde sig på overfor tre mennesker end overfor på tyve.

Mine forudsigelser viste sig at være rigtige.

Fordi vi ikke var flere, kom alle på redaktionen automatisk i spil – også praktikanten.

En sidegevinst var desuden, at jeg fik et personligt forhold til journalisterne, hvilket viste sig at være en fordel. Med den personlige tillid fulgte nemlig også en faglig. Min oplevelse var, at den personlige relation til journalisterne også indbragte flere arbejdsopgaver.

Restløsheden kommer Mine dage på redaktionen gik også rigtig godt i begyndelsen, og jeg havde nok at

DR's nye store nyhedsafdeling

8 | KONTEKST

gøre med at jonglere headset, manuskripter til debatter, partskilder, deadlines og tekniske radiosupportopgaver. Sidstnævnte kom jeg kun igennem, fordi jeg havde AV-Allans kyndige oplæring i baghovedet.

Efter to uger begyndte den første begejstrings støv imidlertid at dale ned over mine opgaver og jeg. Det var ikke længere et rush at få en minister eller partiformand i telefonen, og jeg havde efterhånden vænnet mig til dagligt at sidde lige overfor Clement Kjersgaard og Reimer Bo. I kølvandet på dagligdagens rutine kom rastløsheden. Der skete for lidt, og det på trods af, at jeg fik rigtig lang snor på redaktionen. Også længere end det var aftalt i min praktikkontrakt. Alligevel savnede jeg den fremdrift, jeg havde smagt de to første uge.

Eget initiativ – en risiko og mulighed I stedet for at vente på, at få overrakt en opgave, som kunne give mig den udfordring, som jeg savnede, valgte jeg selv at skabe den. Jeg ønskede at gå – for nu at bruge en allegori fra sportens verden – fra at være udskifter til at være medspiller.

I begyndelsen af min tredje uge havde vi på redaktionen talt om, at køre en bestemt debat om fredagen. Ingen journalister arbejdede dog på den endnu. De var optaget af ugens første programmer. Men jeg havde tid i overskud. I stedet for at spørge, om jeg kunne gøre noget af journalisternes forfaldne arbejde, satte jeg mig derfor til at researche på emnet. Jeg tog pulsen på debatten og opstillede flere mulige vinkler og partskilder. Derfra valgte jeg det bedste ”kryds”, og gik efterfølgende efter at få interviews med mine drømmeparter i diskussionen.

Resultatet blev, at jeg støbte fundamentet til debatten lige fra laveste niveau til højeste.

I stedet for at levere materiale til journal-

isterne formede jeg nu selv en debat.

Følgende morgen havde vi redaktionsmøde. Nervøsiteten prikkede i huden, og håndfladernes svedproduktion nåede hidtil ukendte dimensioner. Ideen kom på bordet. Og så blev min søvnløse nat gjort til skamme. Journalisterne sagde bare ja tak og roste præstationen. De var begejstrede og taknemmelige over mit arbejde og initiativ.

Der var absolut ingen sure miner over, at jeg groft havde overtrådt rammerne for min praktikstilling.

Grænser for frækheden Efter det redaktionsmøde blev min praktik betydelig sjovere. Min lille frækhed gav bonus i den sidste periode: ikke alene havde jeg større selvtillid i forhold til den redaktionelle proces – jeg fik også lov til mere.

Resultatet blev at jeg for alvor fik prøvet mig selv af. Jeg indså – efter fire års studier - at man som studerende faktisk kan hamle op med virkeligheden.

Men med et uopfordret initiativ som mit, følger også en risiko for at gå for langt.

Udvidelsen af praktikstillings opgaver skal derfor selvsagt foregå med en vis finfølelse.

Jeg begik også fejl. Alle mine chancer bar heller ikke frugt. I et manuskript til en debat, hvor den ene af debattørerne var fra DR’s egne rækker, var jeg meget kritisk. For kritisk. Og mit udkast blev ikke brugt, fordi jeg fejlbedømte hvor langt, jeg kunne gå.

Direkte kritik af DR’s overordnede programledelse, var for langt.

Alligevel er det min erfaring, at det er givende, at turde gå det ekstra skridt som praktikant, og ikke bare stille sig tilfreds med, hvad man bliver budt. Som praktikant er man ikke bare en omvandrende kaffeudbringer men derimod en gratis og yderst kompetent resourse. Derfor ikke alene må praktikanter nogle gange - som Per Mikael Jensen sagde - også selv tage magten.

et E ken - d å C ik r N b E a R f R N U Y ail p på L // KONK os en m ingen redrag o f e d il t n r e e s t n t at lodtræk i Vind bille skal gøre, er d e m du r du eneste, mail.com - så e @g imvblad

LYNfabrikken Vestergade 49B · 8000 Aarhus C KONTEKST | 9 +45 87300075 · info@lynfabrikken.dk · www.lynfabrikken.dk Åben: man-lør: 9:00-18:00 søndag: Hviledag

UPDATE

RUSSERNE...

INDEN LÆNGE FYLDES IMV AF NYE STUDERENDE, DER VIL FARER FORVILDEDE RUNDT PÅ IMV. TUTORERNE VIL GERNE BYDE VELKOMMEN TIL EN FORNØJELIG TID. AF: Lasse Kjær, Informationsvidenskab, 3. semester

Kære kommende IMV’ere På vegne af alle os tutorer, vil jeg gerne starte med at sige én ting; vi glæder os! Vi er spændte på at se jer allesammen, og introducere jer for den forunderlige og magiske verden som også kaldes universitetet. IMV bliver jeres legeplads, indlæringskilde og kreative springbræt til virkeligheden.

Det bliver en tid med fællesskab, masser af læsning (!), spændende mennesker, fester, fredagsbar og udfordringer. Kort sagt bliver det jeres andet hjem i den sidste del af jeres studietid. Som studerende på IMV er der rig mulighed for at et dynamisk og givende studieforløb. Instituttet har både faglige og festlige foreninger, som alle er med til at udbygge netværk og byde på gode oplevelser. Og netop gode oplevelser samler vi jo alle sammen på. De mange tilbud vil du som ‘russer’ komme til at lære meget mere om i rusugen.

Som tutorer vil vi alle sammen bestræbe os på, at give jer den bedste start på et nyt kapitel.Vi har masser af tilbud på programmet, og vi håber I vil deltage aktivt i den første uge. Det gør rusugen sjovere og gør samtidig IMV til det bedste sted at være.

Vi ses!

Rus-ugen byder på mange sjove ting.

10 | KONTEKST

...KOMMER Starten på et nyt studie kan virke både spændende og tillokkende, men samtidig også vanvittigt intimiderende.

AF: SIMONE EJSBØL & CHRISTINE ILSØE, MEDIEVIDENSKAB, 3. SEMESTER

Alt imens Joey Moe opfordrer til »at gå en tur med hunden og lave bukken«, forsøger forvildede »russere« desperat »igen og igen, frem og tilbage« at finde et kendt ansigt på dansegulvet og samtidig vurdere om ansigtet tilhører det ene eller andet hold, tutorgruppen eller noget helt fjerde. Nemt er det ikke, men trods forvirringen ser man sig selv med bukserne om anklerne, et shot i den højre hånd og venstre arm om sidemanden, mens man skråler med på »Lå lå lå lå lå, shots uden bukser på!«. Man bliver hurtigt en del af fællesskabet, og dels takket være en flok hjælpsomme og imødekommende tutorer er starten på et nyt studie absolut ikke noget at frygte.

Det er på ingen måde unormalt både at være jublende glad for at være kommet ind på sit drømmestudie og samtidig være dybt nervøs for, om man passer ind, og om der overhovedet findes spor vennemateriale på det nye hold. Faktum er, at det dog sjældent går så galt. Langt de fleste er i samme båd som én selv og er derfor ligeså ængstelige efter at finde folk at klamre sig til. Heldigvis er de fleste ovre det stadie, hvor de udelukkende søger folk med Kawasaki-sko og Eastpak skoletasker, så man behøver ikke at være bange for at blive fravalgt, hvis man ikke er den lykkelige ejer af disse ting.

Samtidig er rusugen med til at »tvinge« de nye studerende til at tale med en masse

forskellige folk grundet skiftende gruppeinddelinger og aktiviteter, hvad end det er til O-løb iført ballonhat og Vitawrap eller klædt ud som Batman eller Minnie Mouse til intro-festen. Det er meget svært ikke at føle sig som en del af det nye kuld, da alle er akkurat ligeså grimme som én selv.

Alle de nye indtryk gør, at adrenalinen bestandigt pumper rundt i kroppen hele ugen igennem, og selvom trætheden indimellem melder sig, er det tutorernes job at bibeholde den gode stemning og holde liv i de møre russerkroppe.Ved ugens slutning begynder de mange dages indtryk at sætte sine spor, og lørdag morgen nyder man v i r k e l i g at sove længe – men samtidig glæder man sig allerede til at gense sine nye holdkammerater, som nu også er blevet éns gode venner. Rusugen er en uforglemmelig oplevelse som man absolut bør leve fuldt ud.

Venner for livet.

KONTEKST | 11

UPDATE

ET GLIMT AF ÅRHUS Sommeren har endelig fået alvorligt fast i landet og solens stråler kaster sit lys ind i de fjerneste afkroge af smilets by. En oplagt mulighed til at få set sin by i et nyt og andet lys.

AF: Emilie Tranholm Larsen, medievidenskab, Supplering

Århus kridtede for alvor de kulturelle streger op i 1980’erne med en fremadstormende musikscene anført af Kliché, Gnags og TV 2 og eksperimenterende avantgardistiske kunstnere, med frie hænder til at provokere og innovere. Siden da har adskillelige journalister gjort en dyd ud af at analysere på byens kulturelle nedtur – senest da ’de hviie’ fra AGF røg ud af Superligaen. Omdrejningspunktet for disse analyser centreres omkring Århus’ identitetsproblemer klemt imellem at være verdens mindste storby eller verdens største provinsby. Dette finder vi på Kontekst imidlertid ikke interessant at afgøre, vi vil hellere undersøge locations, der på hver deres måde indkapsler den århusianske mentalitet.

Se din by fra tårnets top Den arkitekttegnede højborg for lokaldemokratiet, Århus Rådhus, kan tilbyde andet end Arne Jacobsens bygning og Hans Jørgen Wegners smukt udformede interiør og venligt personale. Aulaen huser ganske ofte interessante udstillinger, med både lokale og internationale kunstnere. I særlig Århus-sammenhæng, skal vi dog igennem hallen, enten med elevator eller trappe afhængig af dagsformen, og helt op på øverste etage. Rådhustårnet holder nemlig åbent for gæster, og udsigten herfra er den bedste mulighed til at indhalere byen i hele dens

12 | KONTEKST

udfoldelse. På afstand vel at mærke. Med udblik mod Frederiksbjerg og midtbyen, bliver man dér på toppen vidne til byens forskelligartede bygninger, med Domkirken tronende på Store Torv. Bemærk nuancer i bybilledet, følg en motionist med øjnene eller lad lydene og vinden skabe din oplevelse.

Er højdeskrækken til hindring for overbliksbilledet, kan man finde lignende tableau fra Ringgadebroen ved Søndre Ringgade.

Her guider togskinnerne dit syn indover banegården, Musikhuset, Scandinavian Con-

Danmarks største fredagsbar.

gress Center og de farverige husmure fra Frederiksbjerg. På disede dage kan tankerne med lidt arbejde ledes hen på Paris’ Gare du Nord i 1930’erne.

Som ramt af lynet Nu skal vi ikke fortabe os fuldstændig i, hvordan Århus ser ud på afstand, men også zoome ind på et af byens kreative kraftcentre. LynFabrikken i Vestergade er garant for et summende aktivt miljø, med billig leje af kontorpladser til arkitekter, designstuderende, kommunikationsbureauer og gøglere.

På toppen af denne myretue, ligger en kombineret designbutik og økologisk café med et udsøgt udvalg af både øl, safter, kaffe, the og spiselige fristelser. Den afdæmpede musik og frie wifi gør stedet til den oplagte arbejdsplads, både til gruppearbejde eller på de studiedage, hvor du ellers ville sidde for dig selv med fedtet hår og krydderboller.

Skal du ikke arbejde, så benyt stedet til at holde dig trit med den århusianske mode, som den ser ud lige nu. Cafeen er besøgt af de mest gennemførte hipsters, og fungerer derfor ofte, hvis man ser sig omkring, som showroom for tjekkede tiltag.

Kølig afvaskning En trend, der snigende er begyndt for alvor at slå igennem i Århus, er vinterbadning.

Nok en kende pudsigt at påtale midt i sommerheden, men den næste sæson er lige på trapperne. Badeanstalten Den Permanente huser Danmarks største vinterbaderklub, Vinkingeklubben Jomsborg, der har over 4.000 isbadende medlemmer. Heriblandt en del studerende m/k, der søger at ruske den læsedvaske krop til live med det kolde gys fra Århusbugten. Stemningen på stedet er imødekommende og venlig. I en af stedets fire saunaer er der både plads til, at man kan sidde for sig selv og koble af, eller socialisere med en sludder om vandtemperatur og isvintre.

Vanddragen på Store Torv

Med hænderne mod himlen Som studerende i Århus, er man nødt til at kende til fænomenet Danmarks største fredagsbar, og herunder i særdeleshed TV 2 koncerten, der medfølger konceptet. Festlighederne forener på fornemmeste vis, hvad det vil sige at være århusianer. Der er fadøl i plastikkrus, langborde, horder af gejlede studerende, live musik med TV 2 og med garanti masser du kender! Du bliver præsenteret for tidens lokale musikerspirer og sidst på aftenen deltager du, uden at vide af det i den kollektive messen med hænderne, der rækker mod himlen: ”Kys det nu, det satans liv”, og forstår måske, hvad det vil sige at være århusiansk studerende.

Således beriget om Århus’ fortræffeligheder, slutter vi med et lille fif til århusianske nybegyndere: Undgå for guds skyld at udtale dig positivt om Vanddragen på Store Torv!

Konsensus blandt de indfødte, Kontekst har talt med, var: Vanddragen er ikke andet end et stort pissoir! ■

KONTEKST | 13

UPDATE // STAFETTEN

RADIO MØLLER DER ER INDGÅET NYT MEDIEFORLIG FOR PERIODEN 20112014. MEN HVAD BETYDER DET FOR DET DANSKE MEDIEBILLEDE? AF: FRANS MORTENSEN, PROFESSOR, MAG.ART.

I Danmark er der tradition for, at partierne i Folketinget indgår fire-årige forlig om mediepolitikken. Det gældende forlig udløber til nytår, og derfor blev der i foråret 2010 forhandlet om et nyt for perioden 20112014. Kernen i et medieforlig er licensens størrelse, og de partier, der kan blive enige om at skaffe pengene, bliver herefter dem, der i enighed skal bestemme, hvad de skal bruges til. Derfor er det vigtigt at være med, da alle forligskredsens partier ved aftalen får vetoret i mediepolitiske spørgsmål i forligets løbetid.

VK-regeringens mediepolitik Målet for VK-regeringens mediepolitik er at skabe “en robust privat, kommerciel mediesektor” som det hed i regeringens mediepolitiske manifest fra 2002.

Det skulle ske ved at give mere plads til private medievirksomheder. Derfor udbød VK-regeringen to radiokanaler i licitation, så den, der ville betale det største beløb, fik sendetilladelsen. Det gik ikke godt, både Sky Radio og senere TV 2 Radio gik konkurs, og for ikke længe siden lukkede Radio 100.

VK-regeringen besluttede også tidligt at privatisere TV 2/Danmark. Det gik heller ikke godt. På trods af, at Venstres mediepolitiske ordfører før valget havde lovet at sælge TV 2/Danmark inden for de første 100 dage i

14 | KONTEKST

en ny regerings levetid, er TV 2/Danmark endnu ikke solgt, skønt regeringen har siddet i snart 3.200 dage. Nogle EU-sager er kommet i vejen. Regeringen har også ønsket at støtte den private branche ved at sælge operatørrollen for det digitale jordbaserede sendenet, og den gik efter en skønhedskonkurrence til - Boxer, ejet af den svenske stat. Og i juli blev selve sendenettet også solgt, denne gang til - Teracom, der også ejes af den svenske stat.

Succeserne har således været til at overse.

Men når den private mediebranche ikke har kunnet klare sig på kommercielle præmisser, kan der være to forklaringer. De kommercielle markeder er for små i et lille land som Danmark. Og den statslige sektor er for stor.

Altså må den private branche i VK-regeringens optik støttes med statsmidler, og den statslige mediesektor skæres ned.

Statsstøtte til den private mediesektor TV 2 har siden sin fødsel i 1986 været forpligtet på at anvende den private entreprisebranche til at producere størstedelen af sine danske programmer. Herved er flere hundrede millioner statskroner årligt overført til den private branche, der dog konstant har været i økonomiske vanskeligheder. Den private filmbranche, der også hovedsagelig lever af statsstøtte, har siden midten af

1990erne fået penge direkte fra DR og TV 2 – ved siden af bevillingerne over finansloven. I 2010 overførte DR og TV 2 slåedes tilsammen 145 mio. kr. til filmbranchen. Og i den gamle medieaftale var der som noget nyt oprettet en særlig “public service-pulje”, der rådede over 95 mio. licenskroner, som de private TV-selskaber (f. eks. TV3, og SBS Kanal 4, DK 4) og TV 2/Danmark kunne søge.

Public service-puljen er for nylig blevet evalueret. Nemlig af dem, der har administreret ordningen. Ifølge evalueringen var den en succes, der bør fortsætte. Også denne succes har dog sine grænser. TV3 fik således 15 mio. kr. som bidrag til serien “Lulu & Leo”, men TV3 havde faktisk ikke råd til at sende serien. Public service-puljen kræver nemlig mindst 50% i medfinansiering, og TV3 havde vanskeligt ved at skaffe så mange seere til serien, at virksomheden kunne forsvare at brænde de penge af, man selv havde skudt i projektet. Seriens målgruppe svarede ikke til TV3’s seerskare. TV3 har derfor forsøgt at få DR til at overtage serien, dog uden held. Og på det seneste er det komme frem, at SBS er nervøs for at sende serien “Cellen”, der handler om tre talentløse terrorister, og som man har fået 4,5 mio. kr. til.

“Det er et følsomt emne, som let kan støde seere og annoncører”, siger SBS-ledelsen.

Men VK-regeringen står fast. Puljen skal fortsætte med i alt 150 mio. kr. de næste fire år. Også DR’s og TV 2’s støtte til filmen skal fortsætte. De skal hver betale 60 mio. kr. årligt, dvs. 480 mio. kr. i forligsperioden, hvortil kommer ekstra 100 mio. licenskroner.

Nedskæring af den statslige mediesektor TV 2 kan regeringen ikke rigtigt gøre noget ved i øjeblikket på grund af EU og en række danske retssager, der ikke er ufar-

lige for TV 2’s eksistens. Det indgår i den gældende medieaftale, at TV 2/Danmark fortsat skal privatiseres, når og hvis det kan lade sig gøre. Så TV 23’s mange statsejede TV-kanaler (TV 2 Film, TV 2 Zulu, TV 2 News osv.) må blive hvor de er.

DR står imidlertid godt for hug. Og det var da også den almindelige forventning, at DR ville blive beskåret i VK-regeringens medieudspil. Pålidelige rygter talte om, at DR skulle miste både P3 og P2 og i øvrigt skæres ned. Men midt i de strategiske overvejelser flyttede Lars Lykke Rasmussen godt og grundigt om på ministrene.

Lene Espersen fik det anstrengende job som udenrigsminister, og Per Stig Møller flyttede til Kulturministeriet.

Per Stig Møller tilhører partiets kulturkonservative fløj, der fastholder idéer, der ligger langt fra Brian Mikkelsens handelshøjskoletanker. Hvis der derfor skulle være konkurrence på radioområdet, skulle det ikke ske på kommercielle præmisser.

Så Møllers udspil til medieforhandlingerne rummede ikke et forslag om at sende P3 på auktion og lade kanalen ►

TTEN // STAFE I hvert nummer af kontekst skriver en ny forsker/ansat ved IMV en artikel til kontekst det kan både være om en aktuel problemstilling eller om et emne inden for personens kompetenceområde.

Efterfølgende sender personen "stafetten" videre og stiller samtidig et spørgsmål eller emne som den nye forfatter skal tage udgangspunkt i.

Udgangspunktet for dette nummers stafet er det nye medieforlig.

Hvor mon stafetten havner næste gang?

KONTEKST | 15

Medieaftalens løbetid Regeringen forhandlede godt en måned med alle partier i Folketinget. Først sprang Enhedslisten fra og derefter alle de andre oppositionspartier. Det blev derfor et VKO-forlig med støtte fra Liberal Alliance.

Forliget skal løbe i fire år.

Kulturminister Per Stig Møller (K)

reklamefinansiere, så man endelig kunne få et robust element i en “privat, kommerciel mediesektor”. Ganske overraskende foreslog Møller, at P2 skulle sendes i skønhedskonkurrence med op til 100 mio. licenskroner om året i lommen. Alle kan byde på kanalen, dog ikke DR. Indholdet ligger ikke helt klart. Per Stig Møller har talt om nyheds-, aktualitets, kultur- og debatprogrammer samt en bred musikprofil. Altså en kombination af det nuværende P1 og P2. Et særligt udvalg skal hen over sommeren fastlægge programplanen i detaljer, og derefter skal forligspartierne endelig bestemme sig for Radio Møllers programprofil. DR mister derfor en af sine fire radiokanaler og 100 mio. licenskroner om året.

Forslaget vil næppe styrke den private kommercielle mediesektor. Der vil være tale om statsfinansiering af et programindhold, der er fastlagt af regeringspartierne, kun operatøren bliver privat. Og da der er tale om massiv statsstøtte (reklamer vil være forbudt), skal ordningen godkendes af EU-Kommissionen, der vil kræve vandtætte skotter mellem driften af Radio Møller og operatørens eventuelle andre medieaktiviteter.

16 | KONTEKST

Men. Det vil kun ske, hvis det nuværende flertal fortsætter efter næste valg, der kommer om et års tid. De partier – De Radiale og Venstrefløjen – der ikke er med i forliget, er ikke bundet af indholdet, men står frit for at lave det hele om. Det er sket tidligere, nemlig ved det forlig, der blev indgået i 2000 af SR-regeringen, SF og CD. Da stod VKO uden for, og efter valget i november 2001 skiftede flertallet, og den eksisterende medieaftale blev skrottet.

Så hvis Radio Møller ikke inden næste valg er godkendt af EU-Kommissionen, sendt i udbud og tildelt en operatør ved en kontrakt, er det ikke sikkert, at den nogensinde kommer i luften. Og den nuværende opposition, der ikke er med i forliget, er ikke længere bundet af aftalen om at sælge TV 2/ Danmark. ■

Vores tilbud

til dig :

indlån

1,90

Variab el ren te. År lig

nomin

Kasse kre

%

6,25

el ren te

1,90 %

dit

%

Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,40 % el rente, . i alt 5 9.375 Ved 100 % krone r.

Få råd

til en sjovere

studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

KONTEKST | 17

UPDATE

EN ENTUSIASTS BEKENDELSER Der er mørkt på instituttet. Den fjerneste dør på gangen står på klem, og lyset strømmer ud.

Tættere på kan man ane lyden af taster, der klikker i en taktløs rytme på det tyndslidte keyboard. Kaffen er kold, men rummet er varmt.

Her er hyggeligt.

AF: PER HENRIK STORM, PH.D. STUDERENDE

”Hvad laver du så for tiden?”

Et umiddelbart let spørgsmål, men svært at besvare! Efter ti måneder som 4+4 ph.d.studerende i interaktionsdesign er mit svar, at jeg udvikler mig gennem faglige og personlige udfordringer. Første gang du står foran fyrre frådende studerende og skal undervise. Når du stiller dig op og stiller spørgsmålstegn, tager ansvar og tager fat.

Eller sidder i en konfliktfyldt designsituation og improviserer, navigerer og diskuterer. Det er hvad jeg laver.

Siden søgte jeg uopfordret et studiejob på forskningscenteret CAVI. Jeg havde skulet til deres højteknologiske dippedutter siden jeg startede på suppleringsfaget, for man er vel nørd… øh, jeg mener entusiast! Derigennem mødte jeg vilde ph.d.-studerende, som gav mig blod på tanden til selv at gå i krig. Systemer består i sidste ende af levende mennesker og det er i alle disse møder, at jeg blev engageret. Efterhånden har jeg lært at stole på tilfældet og arbejde hen imod situationer med muligheder i.

Min vej til ph.d.-studiet har været præget af, hvad jeg vil kalde arbejdsom tilfældighed.

Arbejdsom fordi jeg godt kan lide at sætte mål og forfølge dem. Tilfældighed fordi jeg hverken kendte til design, programmering, digitale oplevelser eller ph.d.-studiet, før jeg blev tvunget til at vælge suppleringsfag og således fik en to-faglig bachelor i Musikvidenskab og Multimedier. Da jeg kom på kandidatuddannelsen i Audiodesign, fik jeg samtidig mulighed for at være instruktor og stifte bekendtskab med undervisning.

Studiet er ikke altid en dans på roser. Der er meget frustration tilknyttet, ikke mindst fordi der er så mange muligheder og ambitioner at forfølge. Så det første man bliver nød til at lære er at navigere i kaos. Der er altid mere at lave, så det handler om at kunne balancere de forskellige opgaver og strukturere sin egen progression. En finte er, at desto bedre du gør dit arbejde desto mere kritik får du, eftersom kritikken er selve grundlaget for forskningen. Derfor er det nødvendigt at være en fighter.

18 | KONTEKST

emner med hjertet, forske og udforske, indrette dit kontor, tage på studierejser samt til konferencer, møde spændende mennesker, der får dine tanker til at spinde, og udfordre dig selv. Det gør mig glad.

Ph.d.-miljøerne er forskellige institutterne imellem, men på Informations- og Medievidenskab er jeg blevet glædeligt overrasket.

Der er stor gensidig respekt, du bliver lyttet til, og de mange ph.d.-studerende skaber et hyggeligt ungdommeligt miljø… med masser af kage. Samtidig arbejder vi ofte i tværfaglige projekter eller med eksterne partnere, hvilket styrker sammenholdet.

Udfordringerne er mange som Ph.d’er

Når det kommer til det faglige, så er det mit indtryk, at faglighed er noget du beslutter dig for. Når du kan og tør argumentere fornuftigt og sagligt for dine synspunkter, så har du det der skal til. Ansvaret er stort, men der er friheden også. Du kan definere dine egne opgaver og arbejdstider. Du kan vælge

Men hvad er det så jeg laver for tiden? Jeg er i begyndelsen af en spændende udflugt ud i ukendt land. Hvis det er noget for dig, så er der måske et kontor ledigt.

Døren smækker i efter ham. Kaffen røg i vasken men artiklen blev sendt. Han hopper på cyklen og triller af sted ud i sommernatten.

M PH.D. // INFO O Det Humanistiske Fakultet vil rekruttere de største talenter og skabe unikke og konkurrencedygtige forskningsmiljøer. Derfor arbejder de med at udbyde ph.d.-kurser af en høj, faglig standard.

Ph.d.-skolen i Humanistisk Videnskab organiserer ph.d.-uddannelserne ved Det Humanistiske Fakultet. Alle ph.d.-studerende er indskrevet ved ph.d.-skolen, men er ansat og har deres daglige gang på enten et af fakultetets syv institutter eller hos en virksomhed, hvis de for eksempel laver en erhvervs-ph.d.

Ph.d.-skolen består af seks faglige ph.d.-programmer, som udbyder fag-specifikke kurser til de ph.d.-studerende.

Læs mere om ph.d.-uddannelsens opbygning, typer af stipendier, ansøgninger, faglige miljøer, ‘arbejdsvilkår og meget andet på http://phd-humaniora.au.dk/ Kilde: Aarhus Universitet, Det Humanistiske Fakulte

KONTEKST | 19

// UDE AF KONTEKST

ORANGE FEBER ROSKILDE FESTIVALEN KUNNE I ÅR FEJRE SIT 40 ÅRS JUBILÆUM, OG FOR DE MANGE FESTIVALGÆNGERE BLEV DET ENDNU EN UGE MED DEN SÆRLIGE "ORANGE FEELING".

AF: MARIE JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, 9. SEMESTER

A AL FAKT IV T S E F // Over 120.000 mennesker har besøgt/arbejdet på festivalen.

En typisk Roskilde-gæst er 23 år, studerende og skandinav.

Omkring 150 bands optræder på festivalens 6 scener.

En festivalgæst bruger i gennemsnit 4.700 kr. i løbet af festivalen.

Billetter til næste års festival er allerede nu sat til salg.

Kilde: Borsen.dk

20 | KONTEKST

Å

rets Roskilde Festival har takket af for denne gang. Og jeg sidder nu tilbage, sikkert ligesom de omtrent 100.000 andre festivalgæster, med resterne af en orange feber i kroppen. En helt ufarlig, men også næsten vanedannende febertilstand, som har gjort mig ør, skør, lykkelig, lalleglad, farverig, festlig, solbrun, beskidt, hæs og ikke mindst hungrende efter mere.

Og hvad er det så der gør, at et relativt civiliseret menneske som jeg allerede hungrer efter endnu engang at indtage Dyrskuepladsen i Roskilde for at indånde urinstøv, stå i timelange køer, vandre rundt som en anden nomade og lade sig skubbe rundt af ivrige koncertgæster? Det korte svar må være, at der simpelthen findes alt for mange positive tungtvejende grunde til at lade være. Ja, som sagt har festivalen både gjort mig ør, skør, lykkelig og meget mere. Men det lange svar skal jeg da heller ikke snyde dig for.

CIVILISATION MØDER UCIVILISATION Når man gennem et helt år kæmper med studier, arbejde eller hvad der nu ellers findes af hverdagstrivielle forpligtelser, skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at en sommerferie altid er stærkt tiltrængt.

Og for det meste er det storbyferier, rejser til eksotiske badedestinationer eller bare en god dansk sommerhusferie, som foretrækkes. Men for mig er der altså også en vis charme i at smide civilisationen på porten for en uge og slå et telt op på en græsmark lidt uden for Roskilde, med 100.000 naboer i baghaven. Allerede fra det første møde med Roskilde Festivalen bliver man konfronteret med mennesker, som har lagt hæmningerne på hylden og i nærmest anarkistisk forstand opstiller deres egne (Roskilde-) regler. Det er lige fra den alt for tidlige gennembrydning af hegnet

til campingpladsen, til ordforrådet, som pludselig indeholder ”sgu” og ”fanden”.

Roskilde er et sted, hvor man kan give los.

Hvor ingen undrer sig, hvis man lader vandet i al offentlighed eller smider tøjet uden grund. Og det smukke er, at alle deltagerne i denne herlige ucivilisation med sikkerhed kan skrive enten ”studerende”, ”advokatsekretær”, ”ingeniør”, ”direktør” eller noget helt femte på deres daglige civile visitkort. På Roskilde Festivalen bekender man sjældent kulør, man lader sig blot overgive til ucivilisationens pløre.

FARVEN ER ORANGE Officielt opererer Roskilde Festivalen med termen ”orange feeling”, som beskriver den særlige følelse, det giver at deltage i festivalen – som når man for eksempel står foran Orange Scene og klapper i takt med 60.000 andre. Jeg har for en stund tilladt mig at omdøbe denne ellers særdeles udmærkede term til ”orange feber”. For det er næsten sådan, jeg bedst beskriver den følelse, man får i kroppen af en omgang i Roskilde-tromlen. Det store sammensurium af campinghygge, varme øl, sol og sommer, musik og menneskemylder kan nemlig sætte sig i kroppen som en næsten feberagtig tilstand. En tilstand, som kan sløre ens sanser til den grænse, at man uden besvær overgiver sig til festivalens (uciviliserede) glæder. Man er stadig sig selv og så alligevel ikke. Det er måske også derfor, at jeg til søndagens afslutningskoncert med selveste Prince lod mig rive med i en to timer lang funky folkedans foran Orange Scene sammen med de 90 procent af festivalens fremmødte gæster. Alt det og meget meget mere er, hvad jeg slet ikke kan få nok af.

Og grunden til at jeg allerede hungrer efter mere.

KONTEKST | 21

FORENINGER

SAIS Students Association at the Department of Information Studies AF: CHRISTOFFER KROGSDAL, DIGITAL DESIGN, 7. SEMESTER

SAIS er din studenterforening på Informationsvidenskab.Vi bestræber os på arrangere relevante og spændende foredrag, virksomhedsbesøg, m.m. Formålet er først og fremmest at skabe et godt studiemiljø for de studerende på Informationsvidenskab. SAIS forsøger desuden at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

I løbet af et studieår afholder SAIS en række tilbagevendende arrangementer, men hvert år kommer der også nye arrangementer til programmet. Derfor er det vigtigt for SAIS at alle studerende med idéer, store som små, henvender sig, så vi kan hjælpe med til at realisere endnu flere studierelevante begivenheder. SAIS hilser alle nye studerende på Informationsvidenskab velkommen.Vi glæder os til at se jer i det nye år!

Læs mere om SAIS på www.SAIS.dk og husk at møde op og afgive din stemme til generalforsamlingen.

Legos hovedkvarter

22 | KONTEKST

SAIS PÅ LEGO DET INDRE BARNESIND FIK OVERTAGET DA SAIS TOG PÅ VIRKSOMHEDSBESØG HOS LEGO AF: Anders Borchorst Gårdhus, INFORMATIONSVIDENSKAB, 10. SEMESTER

Så kom dagen endelig hvor SAIS med stolthed kunne tage 26 studerende med til LEGO’s hovedsæde i Billund. Dagen startede fra IT-huset, og i en lejet bus drog vi afsted mod det, der for mange af de deltagende, havde været en drøm siden barndommen - et kig bag facaden ved en af verdens førende legetøjsfabrikanter.

Besøget ved LEGO startede med, at de studerende blev introduceret for virksomhedens historie og den udvikling som virksomheden havde gennemgået siden tømreren Ole Kirk Christiansen grundlagde LEGO i 1895. Fremlæggelsen var spændende for de fleste af de deltagende.

Dog var der en lille skare af førsteårsstuderende, der lyttede mere intenst end de resterende, da deres kommende eksamensopgave i faget Teknologihistorie skulle handle om netop LEGO-koncernen.

koncepter, der er med til at forme rammerne for mange børns leg.

Til sidst blev deltagerne i virksomhedsbesøget præsenteret for LEGO’s nyeste tiltag ”Creationary” en pendant til ”Tegn og Gæt” konceptet, hvor fænomenerne dog skulle bygges i LEGO i stedet for tegnes.

Virksomhedsbesøget sluttede af med, at de studerende fik udleveret en pakke LEGO Atlantis, og dermed blev der sat punktum for en dag, der både havde givet de deltagende indsigt i LEGO og en uforventet stor mængde gratis legetøj.

Efter oplægget fik alle de studerende udleveret en pakke LEGO Bionicle, der blev samlet med stor intensitivitet inden selskabet blev eskorteret på en rundtur på selve fabrikken, hvor mange mysterier om tilblivelsen af alle tiders legetøj blev afsløret.

Dagens sluttede med endnu et oplæg, der omhandlede LEGO’s strategiske ændringer gennem tiden, herunder en forklaring af, hvordan 11 år med daglige milliontab for nyligt var blevet vendt. Samt et indblik i, hvordan LEGO’s designere udarbejder de

SAIS@Lego

KONTEKST | 23

FORENINGER

SAMS Vil du vide mere om din fremtid i mediebranchen, møde andre studerende med samme interesse for medier og kommunikation, eller mangler du inspiration til emnet i din næste opgave? Så skal du være medlem af SAMS – Sammenslutningen af Medie Studerende.

AF: LENE ARENTSEN, Medievidenskab

Paradise Hotel lærer unge at mobbe, politikerne vinder valgkampen på nettet, og facebook gør alle til narcissister. SAMS har fingeren på pulsen i aktuelle debatter og tendenser i mediebilledet og mediebranchen.Vi skaber forskellige arrangementer med udgangspunkt i mediebilledet, møder erhvervslivet med vores viden og undersøger, hvad virksomheder kan bruge os til.

Læser du medievidenskab eller en anden medieuddannelse, så er SAMS din studenterforeningen.

SAMS kan mange ting SAMS laver fagligt relevante arrangementer på de forskellige medieuddannelse og på tværs af de forskellige medieuddannelser.

Det skaber rum for sociale og faglige netværk mellem studerende på forskellige medieuddannelser.Vi arrangerer workshops, foredrag, virksomhedsbesøg og meget andet.

I SAMS arbejder vi også på at skabe dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

SAMS har kontakt til virksomheder, der interesserer sig for den viden og de kompe-

Vi mødes om medier SAMS samler mediestuderende på tværs af forskellige uddannelser i én forening.Vi har plads til mange: journalister, medievidenskabsstuderende, kommunikationsstuderende med flere. Fælles for alle medlemmer er en interesse for medier og kommunikation.

Udover det faglige fokus er SAMS en social organisation, hvor mediestuderende møder hinanden og lærer om og af hinanden.Vi ønsker at lave arrangementer, som studerende synes, der mangler i studiemiljøet.

Samtidig ønsker vi at udnytte tværfaglighed ved at samle forskellige studieretninger i én forening.

24 | KONTEKST

SAMS Seminar

gøre visionerne virkelige.Vi er i gang med at tage de første spadestik til en forening, som gør det sjovere og mere udfordrende at være mediestuderende i Århus og i Danmark. Derfor mangler vi dig.

Som medlem af SAMS projektgruppe i Århus kan du være med til at påvirke foreningen i netop den retning, som du finder mest interessant. Du er med til at skabe begivenheder for medstuderende, og du møder studerende på de andre årgange end din egen.

SAMS er fuld af gode ideer

tencer, medieuddannelser giver.Vi ønsker at gøre det mere synligt, hvad mediestuderende kan bruge deres uddannelse til, og hvordan erhvervslivet kan bruge de unikke kompetencer, som mediestuderende besidder.

Glæd dig til vores seminar Hvert år i marts/april holder foreningen SAMS-seminar. I løbet af to dage fordyber vi os i et aktuelt emne om medier og kommunikation.

Forskellige foredragsholdere fra universiteter og erhvervsliv vil inspirere til kritisk debat om seminarets emne. Samtidig vil der være mulighed for praktisk at arbejde med emnet og møde medie- og kommunikationsstuderende fra andre dele af landet.

Hold øje med vores hjemmeside for mere information om næste seminar www.samsnet.dk

Nyt look til gammel forening Måske sidder du nu og tænker, jamen SAMS kender jeg da godt, det er da ikke noget nyt projekt. Nej, du har ganske ret.

SAMS er ikke ny.Vi fylder faktisk 21 i år.

Men i de sidste par år har vores aktiviteter stået stille, og vi har brug for nye kreative studerende til at videreføre SAMS’ visioner.

Vi kaster derfor bolden op og håber, at nogle af jer vil gribe den og sammen med os skabe en god og stærk SAMS- forening.

INFO // SAMS Besøg vores hjemmeside: www.samsnet.dk eller kontakt Lene (arentsen_85@hotmail.com) for at få mere viden om os.

Giv foreningen et tvist af...

SAMS er en forening i rivende udvikling.

Vi har en masse idéer på tegnebrættet, men vi mangler flere input og flere hænder til at

KONTEKST | 25

FORENINGER

ODDS NY FORENING PÅ IMV: ORGANISATION FOR DIGITAL DESIGN STUDERENDE AF: MERETE RØDSGAARD-MATHIESEN, DIGITAL DESIGN, 7. SEMESTER

- ER du godt i gang med studiet, men nået til en skillevej?

- ER DU i tvivl om valg af supplerings- eller kandidatuddannelse?

- er du ny studerende?

- eller har du en masse fantastiske ideer og råd du ger vil ud med?

Så er ODDS en organisation for dig!

ODDS står for Organisation for Digitalt Design Studerende.

Et engangsbeløb på 50 kr. giver dig en livsvarig mulighed for at blive en del af alt dette.

ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design.

ODDS er for dig der studerer Digitalt design på bachelor- og kandidatniveau samt suppleringsuddannelsen Multimedier.

ODDS’ formål er: » at skabe opmærksomhed om faget for de studerende samt for erhvervslivet » at udvide kendskabet til relevante uddannelser for de studerende » at skabe netværk mellem nuværende og tidligere studerende » at styrke interessen for feltet gennem fagligt relevante arrangementer både på og udenfor universitetet ODDS’s logo

26 | KONTEKST

Tværfaglige studieture Gaming Katrinebjerg

Fotoklub Katrinebjerg

Web 2.0 Netværksgruppe

CocoaHeads

Julestue

Case Competition

UNITY: K a t r i n e b j e r g

Coding for Charity

TEDx Katrinebjerg

SIDeR’10

Basket Katrinebjerg Virksomheds-safari

Studiecafé Katrinebjerg Cup

IT-Koret Katrinebjerg

Ve l k o m m e n p å K a t r i n e b j e r g . . .

U N I T Y: K a t r i n e b j e r g e r s t a r t e t o g d r e v e t a f s t u d e r e n d e .

Vo r e s v i s o n e r a t s k a b e e t r i g t i g g o d t s t u d i e m i l j ø i g e n n e m s o c i a l e , f a g l i g e o g t v æ r f a g l i g e a k t i v i t e t e r. . .

Se mere om os på følgende sites:

www.unity.au.dk Facebook

Twitter

KONTEKST | 27

YouTube

Flickr

FORENINGER

FREDAGSBAR www.fredagsbar.dk AF: MERETE RØDSGAARD-MATHIESEN, DIGITAL DESIGN, 7. SEMESTER

Velkommen i fredagsbar.dk – dit andet hjem på IMV! Vi har åbent hver fredag fra kl .14 om forbi og hyg med bordfodbold, bordtennis, beerpong og brætspil. Eller dans til den lyse morgen til en af vores mange temafester. Her er altid øl, musik, glade bartendere og god stemning.

FØrste bar er den 27. August fra 14-02.

Har du lyst til at optræde i baren eller være en del af fredagsfamilien kontakt da formanden på mereterm@gmail.com Fredagsbar.dk – vi har altid plads til dig!

Holdet bag fredagsbaren

28 | KONTEKST

ANMELDELSER

KAMPEN OM SANDHEDERNE

BOG:

Redaktionschef på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg, giver med Kampen om sandhederne en interessant og saglig analyse af den danske kulturkamp. Bogen kan i høj grad anbefales til alle med interesse for emner som demokrati, klassesamfund og politik.

AF: PERNILLE CHRISTIANSEN, MEDIEVIDENSKAB, 3. SEMESTER

I 2002 udtalte statsminister Anders Fogh i sin nytårstale, at folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk, da det var et opgør med klassekampen. Klassekampens formodede afslutning har ledt flere politikere til at pege på, at klassesamfundet er afskaffet, men heri er politisk debattør og redaktionschef ved Dagbladet Information Rune Lykkeberg uenig. Ifølge ham er det ikke de sociale klasser, som er forsvundet, men beskrivelsen af dem. En sådan beskrivelse gives derfor i Kampen om sandhederne, hvori Lykkeberg leverer en fængende og interessant analyse af magtpositioner, kulturhistorie og offentlige sandheder i det danske samfund gennem de sidste 80 år Klassesamfundet består Kampen om sandhederne handler om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Storheden beskrives her som den kulturradikale intellektuelles tro på finkulturens frigørende og oplysende potentiale, og i denne optik kan kulturradikalismen altså defineres som et demokratisk projekt. Således har den kul-

turelle elite varetaget en privilegeret magtposition, der har sat segmentet i stand til dominere de offentlige sandheder om moral og smag. Men på trods af kulturradikalismens frigørende og demokratiske potentiale peger Lykkeberg på, at klassesamfundet stadig er eksisterende, og forklaringen herpå skal blandt andet findes i det faktum, at den sociale klasse sidder i kroppen. En arbejder kan således udsættes for nok så kraftige påvirkninger fra kulturradikale intellektuelle eller stræbe nok så meget efter at adaptere holdninger og levevis fra samfundets kulturelle elite, men måden, hvorpå arbejderen tørrer mælken væk fra overlæben eller smører marmelade på brødet, vil altid røbe hans baggrund. Lykkeberg peger således på, at hverdagsteknikker er normative, det vil sige en manual for hverdagen, der ikke er ekspliciteret som brugsvejledning, men præget ind i førbevidste rutiner. Og disse rutiner er svære at lægge bag sig.

På baggrund af den antagelse, at klassesamfundet stadig eksisterer, forsøger Lykkeberg

KONTEKST | 29

overblik er ressourcer, som sætter sociale skel, mener Lykkeberg.

En saglig samfundsanalyse Karakteristisk for den analyse, der leveres i Kampen om sandhederne er, at den fremlægger flere sider af samme sag. Mens politikere som Helle Thorning-Schmidt fremlægger et negativt syn på klassesamfundet, henviser Lykkeberg også til sociolog Erik Jørgen Hansen, af hvem klassesamfundet ikke opleves som et politisk problem, men som en personlig udfordring, der kan anspore til selvrealisering.

Lykkebergs bog er anbefalelsesværdig

blandt andet at definere klassekamp via henvisninger til Marx og Weber, at fremsætte forskellige opfattelser af klassesamfundet i Danmark via henvisninger til politikere som Anders Fogh og Ritt Bjerregaard samt at undersøge emner som velfærdsstyring via henvisninger til forfattere som Jan Sonnergaard og Bent Vinn Nielsen. Lykkeberg tager især afsæt i magtforskydningerne i velfærdssamfundet efter folketingsvalget i 2001, da dette af mange regnes for et systemskifte og en stor sejr for folket over eliten. Kampen om sandhederne bygges desuden i høj grad op omkring angivelsen af, at den økonomiske kapital ikke er den eneste form for kapital, og at den kulturelle kapital også er en afgørende faktor. Den gode smag, det rigtige sprog og det naturlige

30 | KONTEKST

Der fremsættes imidlertid ingen endegyldig løsning på de problemer, som præsenteres i bogen, og Lykkebergs standpunkt er derfor uklart. Mens samfundskritikken i Kampen om sandhederne forekommer særdeles grundig og præcis, mangler de subjektive alternativer og holdninger, som en samfundsdebattør forventes at diske op med. På den anden side bidrager fraværet af personlig mening til den neutralitet, en hvilken som helst analytikerrolle kalder på, og den manglende subjektivitet kan derfor forsvares ved at argumentere for, at Lykkeberg i højere grad optræder som analytiker end som debattør.

Elitær udkigspost Den saglige samfundsanalyse, som Lykkeberg leverer, bygges blandt andet op omkring undersøgelser af danske bøger og film fra 1950’erne frem til i dag, og her formår Lykkeberg gang på gang at tage udgangspunkt i de litterære værkers enkelte episoder og lade disse stå som symbol for noget større. Heri ligger helt sikkert én af bogens styrker, men det er samtidig værd at bemærke, at det er en elitær skare i form af forfattere og filminstruktører, der kommer til orde i Kampen om sandhederne. På samme måde som det i Kampen om sandh-

ederne påstås, at kulturkritikken glemmer, at der stadig findes buschauffører, rengøringspersonale, ekspedienter og servicepersonale, kunne Lykkeberg således kritiseres for det samme.

Velskrevet og relevant Kampen om sandhederne er yderst lettilgængelig og læsevenlig, og i stedet for at tynge læseren med lange, komplicerede analyser og forklaringer, er Lykkeberg klar og kortfattet, hvorfor alle kan følge med.

Bogen er en fornøjelse at læse, da den er fængende og velskrevet, og især øges fascinationsgraden af det faktum, at der flere gange krydres med uddrag fra skønlitterære værker.

Med sin evne til at se sager fra forskellige vinkler, giver Lykkeberg et tidssvarende og væsentligt syn på kulturkampen i Danmark, og han forsøger på ingen måde at optræde som offentlig meningsdanner. Kampen om sandhederne er således en behagelig læseoplevelse, da læseren på intet tidspunkt sidder med en følelse af at få presset meninger og politisk standpunkter ned over hovedet.

Lykkeberg forsøger i stedet på saglig vis at belyse en række forandringer vedrørende kulturens rolle, forholdet mellem de sociale klasser og den politiske udvikling i velfærdsstaten, og dette gøres på en både underholdende, grundig og interessant måde.

Bogen henvender sig til alle, som brænder for at blive klogere på dansk politik, klassekampe, smagsdommere, kapitalisme og demokrati. Så hvis den ikke var en del af din sommerferielæsning, kan det kun anbefales, at du søger mod nærmeste boghandel og erhverver dig et eksemplar.

// FAKTA Forlag: Bestil via: ISBN: Omfang: Pris: Udgivelse:

Gyldendal www.g.dk 9788702066296 384 sider 299 kroner 25. september 2008

FORSKER

PODCAST Kontekst bryder de grå mure ned til kontorerne i Wienerbygningen. Vi letter din jagt efter en opgavevejleder og giver et billede af, hvad der forskes i ved Instituttets skriveborde, hvor bøgerne står stablet i bunker.

PÅ T S CA ST.IT D PO TEK T N N HE W.KO WW KONTEKST | 31

ANMELDELSER

GADGET:

iPAD

OK, indrømmet - jeg er en Apple-fanboy. Det kan jeg vist ikke løbe fra. Jeg har en iPod, flere Macbooks + en Pro, en iMac, iPhonen og så videre.

Så selvfølgelig skal jeg også eje det nyeste skinnende skud på æbletræsstammen – BOOM!!!

The amazing iPad. AF: LASSE CHOR, INFORMATIONSVIDENSKAB, 9. SEMESTER

Inden købet af dingenoten har jeg dog været meget i tvivl. Ikke hvorvidt om jeg skulle have den, men om hvad jeg faktisk skulle bruge den til. Om det var det faktum, at jeg købte min iPad på en rejse eller at dens reelle anvendelsesmuligheder, der forårsagede, at den kom til at florere i min bevidsthed som en rejsecomputer, kan jeg ikke afgøre, men det er i høj grad, hvad den er blevet for mig.

som er uovertruffen – intet mindre. Faktisk behøvede jeg bare en fuld optankning hjemmefra for at klare mit brug weekenden over. Det kan dog varmt anbefales at medbringe et kvindeligt bekendtskab på rejsen, hvis man ønsker af have sin iPad med rundt i byen, da den størrelsesmæssigt er som skabt til dametasken, men bliver en kende for voluminøs til baglommen på en stram herrebuks.

Den helt store prøvelse her har været i forbindelse med en forlænget weekend i London, hvor jeg lod min Macbook Pro blive hjemme! Noget, der utvivlsomt har givet anledning til lidt præstationsangst for den lille ny. Præstationsangsten har dog ikke kunne mærkes på batteriets levetid,

På farten kan man drage stor nytte af apps som Google Maps, hvis man skulle stå i en situation, hvor den indre GPS har svigtet.

Ellers er der ikke mange af standard applikationerne, der hjælper, hvis der er opstået en såkaldt ”situation”. Heldigvis kan en hurtig shoppingtur i app-storen supplere med alle

Apples iPad har et lækkert design.

32 | KONTEKST

tænkelige og i høj grad også utænkelige applikationer til alt mellem himmel og jord.

Hvad kan den ellers?

Jeg har også haft fornøjelsen af at bruge apparatet i andre sammenhænge. I mødesituationer er den formidabel til at tage noter på og vise forberedte præsentationer. Til familiefesten fungerer den ikke alene som blær, men den er også eminent til at vise mormor billederne fra de seneste togter i knivskarp og imponerende kvalitet. I sommerhuset som bogsamling enten med Apples native ebook reader “iBooks” applikation eller amazones Kindle applikation, der kan downloades gratis. Uden at blive domænespecifik i forhold det efterfølgende kan anvendes, vil jeg også mene, at tingesten er sublim til at læse aviser og blade på.

Småfejl I tillæg til min nærmest endeløse lovprisning må jeg (desværre) anføre nogle overordnede kritikpunkter af min iPad. En lille fejl, som jeg også har oplevet det med min iPhone, så bliver skærmen utrolig fedtet. Om det bare er mig, der er verdens største gratmikkel, skal jeg lade være usagt.

Men jeg undre mig over, at der ikke er en Apple-klud i pakken, som der plejer – sparetider hos kong Steve?

En helt utilgivelig fejl, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det er, hvis man køber Apples eget iPad sleeve samt en iPad-dock (og det gør man jo, for det er jo fra Apple) får man sig en kæmpe skuffelse.

Første gang man sætter sin smukt påklædte maskine i ladehuset og langsomt ser den falde forover i ren og skær ærgrelse over at være blevet for tyk med sleevet på #gigafail.

The one and only iPad

jeg dog erkende, at jeg er særdeles positiv, når jeg betragter min iPad som en tablet-pc.

Den er intuitiv og nem at bruge - den er lille og let. Det store tastatur fungerer fremragende og står imponerende skarpt på den 9.7-inch LED-backlit glossy widescreenskærm.

Jeg føler ikke, at jeg har fundet den afgørende killer-app ved iPad’en, men jeg kan efter at have afprøvet den i div. rejseog mødesituationer konkludere, at jeg har fået en ny ven, der kommer til at følge mig i tykt og tyndt. I hvert fald indtil til den næste version med et frontvendt kamera finder vej til butikkerne.

(Sent from my iPad)

En sidste lovprisning Når ovenstående galle er udbasuneret, må

KONTEKST | 33

ANMELDELSER

THE KILLER INSIDE ME

FILM:

The Killer Inside me er baseret på bogen af samme navn skrevet af Jim Thompson. Filmen har været meget kontroversiel siden sin premiere og har, grundet filmens meget hårde tone (specielt overfor kvinder), skabt stor debat omkring emnet ”vold i film”.

AF: MIKKEL GULDBORG LUND, MEDIEVIDENSKAB, 3. SEMESTER

Filmen skildrer historien om en ung mand ved navn Lou Ford (Casey Affleck), der er Sherif i en lille by i Texas. Lou virker, til at begynde med, som en ganske høflig og venlig-sindet person, men der går ikke lang tid inden det står klart at alt ikke er hvad det ser ud til at være. En dag får Lou til opgave

Jessica Alba.

34 | KONTEKST

at få en lokal luder ved navn Joyce (Jessica Alba) ud af byen og lige netop denne opgave, kickstarter Lous forvandling fra den pæne unge mand til et mere og mere psykopatisk individ.

Affleck i topform Det første der slog mig da jeg kom ud af biografmørket var hvilken fremragende skuespillerpræstation jeg lige havde overværet. Casey Affleck (som er bror til den nok mere kendte Ben Affleck) spiller i The Killer Inside me hovedrollen Lou Ford.. Affleck er ganske enkelt fremragende som den, på overfladen, pæne og høflige herre der inderst inde er en vaske ægte psykopat. Affleck mestrer sit skuespil i en sådan grad, at det til tider er helt skræmmende så virkelig hans rolle fremstår. Afflecks pæne udseende gør, at han virker ganske troværdig når han optræder for byens borgere som den gode unge sherif. Hvis man derimod kigger på scenerne hvor Lous sindssyge kommer til udtryk, er der i mange tilfælde tale om at Affleck decideret underspiller sin karakter.

Dette passer dog helt perfekt til rollen og

får Lou til at fremstå endnu mere skræmmende, netop fordi hans sindsyge i den grad syntes at være ”under overfladen” og knap så åbenlys som i mange andre psycho-killer film. Hvor Affleck helt klart er filmens helt store trumf på skuespillerfronten markerer Jessica Alba sig knap så positivt som luderen Joyce. Jo vist er Alba da sand øjenguf, men hun virker underligt fejlcastet til rollen som forførende luder, og virker i mange scener mere som en uskyldig skolepige.

Den gode historie Selve plottet i filmen er som før nævnt taget fra bogen af samme navn. Uden at have læst bogen synes jeg dog, der er tale om et ganske glimrende plot, der virker som et lidt anderledes ”take” på den klassiske film noir genre.Vi har antihelte, en femme fatale, diverse plot twists, forræderi og meget mere. Kort sagt indeholder filmens plot alle ingredienserne til en rigtig god Thriller. På trods af at filmen har grundlaget for et rigtig godt og spændende plot på plads, er det dog her filmens største minus i sidste ende findes. Der er nemlig tale om en temmelig rodet historie som konstant introducerer os for nye karakterer, forskellige motiver og karakteres forbindelser til hinanden. Historien fungerer fint i de første 30 min af filmen men herefter bliver vi konstant introduceret for nye motiver og dilemaer. Alt dette gør at den sidste del af filmen er en smule besværlig at holde styr på. Jeg måtte da også efterfølgende lige omkring IMDB og wikipedia for at tjekke op på visse elementer i handlingen, før det var muligt helt at få styr på den historie filmen forsøger at fortælle.

Dette er en skam for plottet indeholder, som før nævnt, vitterligt alle de rigtige elementer til en rigtig velfungerende thriller.

Stemning sikrer det gode indtryk Heldigvis har The Killer Inside me andre

elementer som samlet set gør filmen til en god oplevelse. Her vil jeg specielt fremhæve den atmosfære som filmen formår at skabe hele vejen igennem. Der er tale om en dyster stemning, hvor man hele tiden sidder med fornemmelsen af at historien umuligt kan ende godt. Udover Afflecks gode skuespillerpræstation skyldes den effektive atmosfære også en rigtig veludført teknisk side. Både billede og lydsiden supplerer historien rigtig godt. Kameraarbejdet sørger for, at man som biografseer for alvor bliver suget ned i filmens univers, via skumle nærbilleder og veludførte tracking-shots, der følger Lou Ford rundt på forskellige tidspunkter. Lydsiden indeholder passende musik-temaer der konstant minder os om hvilken kultur der hersker i den lille landsby.

Her er man altid høflige over for hinanden og forbrydelser er der ikke mange af. Et faktum der bare gør Lous forbrydelser det mere skræmmende. Alt i alt vil jeg, på trods af den rodede historie, trygt anbefale The Killer Inside me til folk der værtsætter en god thriller-historie. Jeg er også sikker på at dette er en film som bliver bedre anden gang man ser den, da man ved et gensyn sikkert har nemmere ved at fange de mange forskellige karakterer samt deres motiver og indbyrdes relationer.

// FAKTA Stjerner : 4/6 Originaltitel: Killer Inside Me, The Instruktion: Michael Winterbottom Medvirkende: Casey Affleck, Kate Hud

son, Jessica Alba Produktionsår: 2010 Længde: 109 min.

Sprog: Engelsk Genre: Drama, Thriller Denne anmelder så filmen i: Cinemax Århus

KONTEKST | 35

KULTUR

PUBCRAWL KONTEKST ER GÅET PÅ JAGT EFTER DE BEDSTE AF DE VÆRSTE - ALTSÅ VÆRTS-HUSE. I DETTE NUMMER SER VI NÆRMERE PÅ NØRRE ALLÉ.

AF: CAMILLA TÆKKE & SIMONE EJSBØL, MEDIEVIDENSKAB, 3. SEMESTER

Vi har taget en byrde på vores skuldre, men ikke en hård en af slagsen:Vi vil igennem en række artikler introducere interesserede/jer til værtshuslivet i Århus.

Vi er to piger fra Medievidenskab, begge entusiastiske værtshusgængere, der vil føre jer fra bodega til bodega.Vi har valgt at bedømme hvert værtshus efter seks kategorier, og vil derudover føje til med bonusviden, som beskrivelserne skrider frem.

Vi har valgt Nørre Allé som denne artikels hovedperson, og vil give en fair og meget relevant gennemgang af dennes fire værtshuse:Vores sted, Café Århus, Celinas

Simone efter 6. øl

36 | KONTEKST

Bar og ikke mindst:Værtshuset.

Overordnet Nørre Allé er en fantastisk gade hvad værtshus angår. Der er ikke blot ét tilbud, men hele fire, hvoraf størstedelen varmt kan anbefales. Det er dog ikke alle der kan finde ud af at sætte pris på værtshuslivet: Enten er det cigaretrøgen der irriterer, det skumle klientel, musikken eller måske er det bartendernes tilbøjelighed til at lange Arn Bitter over disken, der afskrækker. Til dette har vi kun én ting at sige: Kom dog over det!

Vores Sted Det første der møder ens blik, når man træder ind på Vores Sted, er den beige del af farveskalaen der er voldsomt overrepræsenteret. Stemningen er god, menneskerne (relativt) unge, og der er god plads. Af de fire værtshuse er det klart dette sted, der er pænest (hvis man er glad for 90’ernes decor). Betjeningen er god (og lidt lækker), en Ceres kan erhverves for sølle 18 kroner, og det er muligt at købe hele kander med Royal. Det er muligt at følge med i livets store begivenheder, såsom fodbold og Paradise på fladskærme, og man kan svinge køen til et godt slag pool. Hvis baren bliver for proppet, kan man altid rykke festen ud på toilettet, der er stort nok til at et selskab på tyve kan slå sig løs til skøn musik fra f.eks.

ABBA.

På trods af et hæderligt forsøg, lykkes det ikke helt for stedet at kopiere den ægte ”værtshus ånd” - det falder nærmere ind under cafégenren.Vores Sted er nok mere egnet, hvis man er en større feststemt gruppe af sted, som kan danne tapet for en god aften og fjerne opmærksomheden fra de beige nuancer.

Café Århus Så snart man sætter foden inden for døren til dette fantastiske sted, skuer øjet række efter rækker af strålende hatte og kasketter, der pryder loftet.Væggene har en gusten farve, men opmærksomheden fjernes fra dette af mange billeder og trøjer, der dækker væggene. Bartenderen giver en varm modtagelse og tilbyder, at man må vælge musik. En Ceres koster 17 kroner, men der sidder ikke mange i baren til at nyde denne pris. Stedet er forholdsvis tomt, og dem der er tilstede har opmærksomheden rettet mod tv-skærmen. Stedet er normalt fyldt, men pga. af det tidlige tidspunkt er der ret forladt.Vi anbefaler, at man besøger Café Århus sidst på aftenen, hvor stemningen er i top.

Værtshuset På Værtshuset findes det underligste miks af mennesker: Gamle alkoholikere og unge drankere (som os selv), der drikker dus og synger (mere eller mindre) enstemmigt med på ”De Vilde Kaniner”. Stemningen er i top, stedet proppet og betjeningen okay.

Som på de foregående tre værtshuse, er det også her muligt at begynde en karriere som ludoman på en række enarmede tyveknægte. Hvis man vil slå sig helt løs, på ægte værtshusmaner, så er dette det helt rigtige sted.

Konklusion Alt i alt kan det varmt anbefales at besøge Nørre Allé. En aften på værtshuse er både et godt alternativ til en dyr aften på clubs, og en billig start på en sådan. Man kan sidde og snakke, ryge og drikke øl til fornuftige priser i en afslappet stemning og falde i snak med mange forskellige mennesker.

Kort sagt: Øl er godt, øl er sundt, øl skal drikkes året rundt. Især hvis det er en Ceres.

Celinas Bar Celinas Bar bliver i folkemunde kaldt ”Grønlænderbaren” og dette med god grund. 95% af klientellet er af grønlandsk afstamning og har en promille, der forhindrer dem i at føre en normal samtale.Værtshuset kører en meget autentisk træhytte-stil, der gør omgivelserne hyggelige, og adskiller sig fra de andre steder. Betjeningen er præget af, at barmutter har meget travlt med at lange øl (til 18 kroner) over disken, og hun formår ikke helt at give kunderne den opmærksomhed, de fortjener. Hvis du er til historier fra det kolde nord og et godt grin på andres bekostning (Læs: ond lykke), er Celinas Bar stedet for dig.

Den berygtede Café Århus

KONTEKST | 37

KULTUR

VM I STORT FORMAT FRA FÆLLESSANG TIL FRITLØBENDE FRUSTRATIONER - SÅDAN KAN AFTENEN BESKRIVES DA KLAPHATTEN BLEV FUNDET FREM OG ÅRHUSIANERNE STIMLEDE SAMMEN TIL FODBOLDFEST PÅ STORE TORV. AF: RASMUS SKJØTT, MEDIEVIDENSKAB, 3. SEMESTER

Fællessang, rød-hvid krigsmaling og et vejende Dannebrog tilsat en ordentlig omgang national stolthed var opskriften på en uforglemmelig aften på Store Torv. Aftenen skulle være endt i den bedste H. C. Andersen stil med, at de danske fodboldhelte gik videre ved VM-slutrunden i Sydafrika. Sådan gik det imidlertid ikke, og måbende ansigter måtte erkende, at den store fodboldfest udeblev for denne omgang. Den fantastiske stemning på Store Torv var der dog ingen der kunne benægte, men hvad får i første omgang tusindvis af århusianere til at slukke for tv’et, forlade sofaen, og stå fastklemt mellem vildtfremmede fodboldtosser?

Store torv Der er halvanden time til kampstart. Folk kunne have valgt at sidde hjemme i sofaen og følge kampen uden forstyrrelser og med køleskabet indenfor overskuelig rækkevidde. I stedet har tusindvis af århusianere taget turen ned til Store Torv for at følge de danske fodboldhelte. Synet af de mange tusinde århusianere, der står tætpakket og krammer hinanden i noget, der kunne ligne et nationalt storkram, vækker minder tilbage til triumfen i ’92. Hårene rejser sig på mine arme, og jeg mærker et indre sus i maven, da vi kæmper os frem gennem folkemassen, for at få de helt rigtige pladser.

Vi når frem på torvet. Lugten af øl og pølser

38 | KONTEKST

er overvældende, men en trofast følgesvend inden fodboldfesten for alvor går i gang.

Den danske vm-slagsang kører på fuld skrue, men bliver for en kort stund overdøvet af et århusiansk kæmpeskål, hvor de tusindvis af fremmødte synkront løfter plastickruset i vejret, for at skåle for de danske drenge.

Det er følelsen af fællesskab og smagen af sejrens sødme. I takt med at kickoff nærmer sig, strømmer folk stadig til. Med vejende Dannebrog, klaphatte og rød hvid krigsmaling har tusindvis af århusianere forladt den bløde sofa og det nye fladskærms tv, for at støtte de danske vm-helte i samlet flok.

Følelsen af fællesskab En af de mange fremmødte er Dennis Andersen. Klædt i rød-hvide farver fra top til tå og med Dannebrog malet på kinderne er han en af mange århusianere, som har taget turen til Store Torv, for at støtte det danske fodboldlandshold. Dennis havde egentlig ikke nogen betænkeligheder ved sit valg. ”Det var egentlig et meget nemt valg, om jeg skulle tage herned, eller om jeg skulle se den med nogle kammerater hjemme i lejligheden.Vi blev hurtigt enige om, at sådan en oplevelse her skal deles med andre. Hele den her atmosfære, som er hernede, er jo ikke noget man kan få hjemme i stuen. Det er fantastisk at se så mange glade og forventningsfulde mennesker, klar til at støtte

op om Danmark, og det er denne følelse af fællesskab, som har gjort, at jeg tog herned.”

Det er ikke første gang, at Dennis har været på Store Torv denne sommer. Han var således også blandt de mange tusinde, som jublede, da Danmark i sidste kamp slog Cameroun. En uforglemmelig oplevelse, som Dennis gerne vil have gentaget denne aften. ”Der var en helt fantastisk stemning sidste gang jeg var hernede. Regnen silede ned, og det var bestemt ikke vejr til at være ude i. Alligevel strømmede folk hertil, og der var en helt sublim stemning. Og når så Danmark oven i købet vandt, var det ligesom om regnen stoppede, og man kunne skimte solen bag de tunge skyer. Det var en fantastisk oplevelse”. Dennis kan knap nok huske den danske fodboldtriumf i ’92, men har selvfølgelig set tonsvis af billeder og videoer derfra. Han håber, at lille Danmark endnu en gang kan overraske den store fodboldverden, og i så fald vil han ikke gå glip af den oplevelse det vil være, at være samlet tusindvis af århusianere for at hylde de danske vm-drenge. ”Jeg har naturligvis set billeder fra EM ’92, hvor danskere flokkes i de større byer, blot for at feste og

juble sammen. Det kunne jo være sindssygt, hvis det skete igen, selvom det selvfølgelig bliver svært. Men jeg vil ikke være sådan en oplevelse foruden eller lade chancen gå mig forbi, for tænk nu hvis Danmark går hele vejen.Vil du så helst skåle med dig selv hjemme i stuen, eller feste og kramme til højre og venstre sammen med tusindvis af andre fodboldglade danskere?”

Fodboldfest frem for tøsefnidder Blandt de mange tusinde fremmødte, der pryder Store Torv i Århus midtby, er også en del piger, som har droppet tøsehyggen og Sex and the City, for at følge det danske fodboldlandshold på storskærm. Christina Sørensen er en af de mange piger, og hun forklarer sit valg om at tage ned på Store Torv således: ”Jeg snakkede med en veninde, som havde været hernede til sidste kamp, og hun forklarede, hvilken fantastisk stemning og oplevelse det havde været. Jeg går personligt ikke særlig meget op i fodbold, men det er heller ikke så meget spillet, som tiltrækker mig, det er mere fællesskabet blandt menneskerne, og den fantastiske stemning, som er hernede.”

Stormskærmen på Store torv i Århus

KONTEKST | 39

sang til fritløbende frustrationer.

Christina har taget turen til Store Torv sammen med tre veninder, og de var alle enige om, hvor aftenen skulle tilbringes. ”Normalt når vi er sammen, spiser vi noget god mad, og sidder og ser film eller serier, men sådan skulle det ikke være i aften.Vi startede hjemme hos en af mine veninder, tog herned for en halv times tid siden, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Der er simpelthen så fed en stemning. Alle mennesker er bare i rigtig godt humør, og man føler sig virkelig stolt over at være dansker, når man står her inde midt i folkemængden” forklarer Christina, som efterfølgende bliver afbrudt af et jubelbrøl fra de mange tilskuere. Storskærmen tændes, og man følger de danske vm-drenge træde ind på græsset i Sydafrika. Med højtløftet hoved, den ene hånd solidt plantet på brystet og en øl i den anden hånd skråler folkemængden med på den danske national sang, i forhåbning om, at de danske drenge kan høre det helt til Sydafrika.

Fra Store Torv til Stille Torv Stemningen når bristepunktet, da dommeren endelig fløjter kampen i gang. Højstrakte arme og et ørehængende jubelbrøl ryster jorden under Århus midtby. Kampen syntes vundet på forhånd med en sådan opbakning.

Der gik imidlertid ikke længe, før der blev lagt et tungt låg på den fantastiske stemning.

Et synkront suk går igennem Store Torv, da Japan bringer sig foran, og det viser sig hurtigt, at japanerne er for stærke for de danske drenge. Taktfaste klapsalver og jubelråb bliver erstattet af hovedrysten og neglebidderi. Skuffelsen står malet i folks måbende ansigter, mens Danmark kommer bagud nok en gang. De ellers så himmelstrakte arme bliver i stedet lagt over kors, mens andre river hårrødderne løse i ren frustration.

Store Torv er blevet til Stille Torv og fælles-

40 | KONTEKST

Frustrationer og skuffelse, men fortryder intet Selvom der blev lagt en dæmper på den fantastiske stemning på Store Torv, og den danske fodboldfest udeblev for denne omgang, så er der ingen fortrydelse at spore hos hverken Dennis eller Christina. ”Man må jo sige, at den fede stemning, som var før kampstart og i starten af kampen forduftede da Japan bragte sig foran. Der var ikke rigtig nogen tvivl om resultatet, og det kunne man mærke på folk i dag. Man kunne se hvor skuffede og frustrerede folk var, for de havde virkelig troen på noget stort. Sådan skulle det desværre ikke gå” siger Dennis Andersen og forsikrer, at det bestemt ikke er sidste gang, han tager turen til Store Torv for at se fodbold. ”Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog herned. Man kan se passionen for fodbolden og den nationale stolthed i foks øjne. Det har været en rigtig fed oplevelse, selvom resultatet ikke lige var med os denne gang.Vi kommer forhåbentlig igen til næste slutrunde, og hvis muligheden byder sig, vil jeg helt sikkert tage turen herned igen.”

Klaphatte i mere end en forstand

KUTUR

KULTURKALENDER feat. OPtrin.dk Kunst & Scene:

Hver fredag kan du fra kl. 16.00 blive underholdt med fredags jazzjam på FairBar på Nørre Allé 66 i Aarhus C. Caféen drives af frivillige, og al profit går til et udvalgt projekt ude i verden til gavn for mindre heldigt stillede mennesker.

Teknologi & Design:

AArhus Kunstbygning på J.M Mørks Gade 13 i Aarhus C, åbner i Festugen (d. 28.0805.09 2010) dørene op for en designudstilling og kreative undersøgelser af designprocesser. Hver dag fra kl.

10.00-16.00.

Litteratur & Tænkning:

Carl-Einar Häckner er måske ikke tænkning på et filosofisk plan, men et godt grin er du garanteret når han stiller op med sit comedyshow “Big in Sweden” d. 30 og 31. august samt 1. september kl. 19.00 på Archauz, Valdemarsgade 1 i Aarhus C

Livsstil & Samfund:

HELE festugen kan du smutte forbi Amfiteateret udenfor Musikhuset, som fra kl. 10.00 til ud på de sene aftentimer byder på et Parrallelunivers, med musik (jazz i dagtimerne og elektronisk i aftentimerne). 5. september sluttes festugen hér med en kæmpe fest.

Iværksætteri:

Studentervæksthus Aarhus er beliggende på Katrinebjerg, og er en ideel mulighed for dig med en iværksætter i maven. Hold øje med dette efterårs Iværksættercafé, som kan anbefales til dig som har brug for hjælp og viden, for at komme i gang med dit projekt.

KONTEKST | 41

DIVERSE // SPECIALER

MEDIEVIDENSKAB 26.10.2009

Simon Jacobsen

20.10.2009

Ursula Brogaard

21.10.2009

Remi Nikolai Nissen

27.10.2009

Jane Wirenfeldt Nielsen

04.11.2009

Nina Charlotte Kvindal

05.11.2009

Cathrine Gamst

04.11.2009

Christina Friis Schaarup

04.11.2009

Marie Stoubæk

06.10.2009

Jacob Røn

Dansk professionel fodbold i det overlevelsesøkonomiske felt Samspillet mellem lyd og billed i kortfilm Etnisk repræsentation i tv-serien Livvagterne. En receptionsæstetisk analyse.

Villy-effekten Modtageren som medproducent?

Virksomhedskommunikation i systemteoretisk perspektiv.

Blueprint af cybersociale adfærd i Korea og Danmark Blueprint af cybersociale adfærd i Korea og Danmark Forandringskommunikation i en foranderlig medieverden

// SPECIALER

JOURNALISTISK FORMIDLING 10.10.2009

Lena Bjørnsen

09.10.2009

Magnus Riis

21.10.2009

Jesper Hallstrøm Eriksen

16.12.2009

Louise Hagemann

42 | KONTEKST

Fredsjournalistikkens udfordringer i teori og praksis Professionelle selvopfattelser og idealer blandt politiske journalister i Japan Go Green - et nyt bæredygtigt bolig magasin Men skynd jer, før det er for sent. Et udsnit af dansk rejsejournalistik i postkolonialt perspektiv.

// SPECIALER

INFORMATIONSVIDENSKAB 06.10.2009

Christian Bach Petersen

Konstituering af samarbejde i en

29.10.2009

Anne Ivalu Guldager

NunaGIS - Digital forvaltning eller

11.09.2009

Fenja Søndergaard

Læringspotentiale i online læ-

26.08.2009

Rasmus Lund

Videndeling med praksisfællessk-

03.11.2009

Haakon Nergaard

Animasjoner i brukergrensesnitt.

04.11.2009

David Gråbæk

Social erkendelse og bæredygtigt

09.10.2009

Karen Elisabeth Syppli Hansen

Online identitet

30.10.2009

Marianne Hildesheim Bertelsen

StudyRoom

05.11.2009

Andreas Anderskou

Udredning af de spundne tråde i

it-afdeling digital forvirring? ringssites aber som omdrejningspunkt

design

design. Et studie af komponenterne i designprocesser

// SPECIALER

DIGITAL DESIGN 04.11.2009

Linda Lise Jensen

Bannerreklamer der overhaler og

30.10.2009

Dan Andrew Brendstrup

Prototyping StudyRoom.

06.01.2010

Jesper Larsen

Anvendelser af lyd til branding

04.01.2010

Søren Plauborg Knudsen

Kommunikativt lyddesign til et

06.01.2010

Rune Busch Klausen

Mediets diktering af det audiovi-

27.01.2010

Michael Kauffmann

Audio Branding

motiverer

offentligt rum suelle design

KONTEKST | 43

DIVERSE // 17.04.2010@UNITY

CODING FOR CHARITY

44 | KONTEKST

// 23.04.2010@FREDAGSBAR.DK

VM-BAR

KONTEKST | 45

DIVERSE // 05.05.2010@UNITY

VIRKSOMHEDSSAFARI

46 | KONTEKST

R O F T N E BLIV SKRIB

H

H T S K E T N H KO H

dækker og bladet , V IM å p idenskab, in tuderende v s ie r d e fo m r e å t p gger tiltag Konteks ontekst by liteter og K a . tu n k ig a s e r, d e l digita nyhed enskab og id v s n o ti a m for t: på mottoe ENDE F STUDER A E D N E ER erfor FOR STUD g du kan d o , d la b t e g es i bladet. derendes e g tu in s r b e l d a å k s s lt il vi vad der Det er a allerhelst v delse på, h y n fl e d m in r, e få é t n hurtig rne gode id ie til bladet. Det ka e g r e g ta d Vi mo histor aven skrive en t gemt i m s t li a a l n ti r u jo IG en lille have D rdi, du har fo rtælle. e r æ v n ente istorie at fo h d o g n e har øs for eller bare er du nerv g o , d e e m e med god kan være n t, r s e g ly r n a e h n daktio Alle der hjælper re å s , e n r ie r skrive eprocessen iv r k s l ti d å age. idéer og r dig ikke tilb f ld o h å s , d re me g en a m eller fan ke dig at væ o n .c il tæ a u m d g e n @ Kun vblad ren. n mail på im jerg eller i fredagsba e s o h d n e S ineb ne på Katr redaktører Kom frisk!

H H H H KONTEKST | 47

musik + fest + kultur + events + bar

studenterhus århus www.studenterhusaarhus.dk Øvrige sponsorer:

Hovedsponsorer:

48 | KONTEKST

INCUBA SCIENCE PARK

Århus Kommune