!{ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg
TEMA
#28 - Forår 2014
TEMA
Undersøgelse: ”Ved vi hvad vi vil efter uddannelsen?”
Portræt: Kantinedame med karakter
FORSKERLIV
KULTUR
Serienørderi: Holder ’Black Sails’ vand?
Mød to hjerner
TEMA
UDE AF KONTEKST
Artikel: Anja arbejder med heksebørn i afrika
+
meget mere....
LOKALT & ORIGINALT
NYT DESIGN. NYE SEKTIONER. TEMA KULTUR FORSKERLIV UDE AF KONTEKST
REDAKTIONEN INDHOLDSANSVARLIGE KRISTOFFER DAHL SØRENSEN JACOB KRAG LINDE ANNONCEANSVARLIG
MIKKEL INGWAR KARLSEN
WEBANSVARLIG
MIKKEL INGWAR KARLSEN
LAYOUT/GRAFIK
MALOU CHRISTENSEN
KONTAKT REDAKTIONEN@KONTEKST.IT HJEMMESIDE WWW.KONTEKST.IT OPLAG 1000 STK.
TAK TIL ALLE SKRIBENTER OG FOTOGRAFER I DETTE NUMMER: DANIEL LUNDGAARD BOHNSEN DITTE SCHYTTE DAHL MIKKEL EJLERTSEN MIA FORSBERG KATHRINE MARIE GRAVERSEN KASPER HANSEN MICHAEL HARDERS METTE HYLDGÅRD MIA REJSENHUS PANDURO IPSEN MARTINA MELGAARD LARSEN ESTHER NISSEN MATHILDE DAHL PEDERSEN KAMILLA REINHOLDT SØRENSEN ASHRAF RACHID EMIL NIKOLAJEW RASMUSSEN JULIE LINDHARDT HØIMARK SØRENSEN CHRISTINA VASBY MARIA ERIKSEN VOLTHERS DITTE YDEGAARD
Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
TEMA
06
UNDERSØGELSE ”VED VI HVAD VI VIL EFTER UDDANNELSEN?”
PORTRÆT 20 ”KANTINEDAME
REPORTAGE KATRINEBJERG KOMPETITION
22 UNDERSØGELSE KÆRLIGHED PÅ
10
FAGARTIKEL PIGE PÅ DATALOGI
24 INFOGRAPHIC BYGNINGER PÅ
12
FAGARTIKEL SYMBIOSE ELLER SYMBOLIK?
15
FAGARTIKEL FRA STUDERENDE TIL IT-KONSULENTER
08
16
ELLER KAOS!”
KATRINEBJERG
KATRINEBJERG
26 REPORTAGE EKSKURSION TIL BERLIN
28 KLUMME KRITIK AF IT-SYSTEMER - ”KAN STENTAVLER TRÆKKE STRØM?”
FOTOREPORTAGE KATRINEBJERG AFTER HOURS
KULTUR
32 33
BOGANMELDELSE ”FACEBOOK – FRA SOCIALT MEDIE TIL METAMEDIE”
35 KOMMENTAR INKLUSION IS THE WORD
ANMELDELSE STUDIEPORTALEN STUDIZ.DK
36 ANMELDELSE SERIENØRDERI – BLACK SAILS
– ALLE SKAL VÆRE MED I FESTEN
FORSKERLIV
40
PORTRÆT OLE CAPRANI – LEGEGLAD ROBOTUNDERVISER
41 PORTRÆT RIKKE ALBERG PETERS – ”JEG ER FØDT UNDERVISER”
UDE AF KONTEKST
44
ARTIKEL ANJA ARBEJDER MED HEKSEBØRN I AFRIKA
46
ARTIKEL EU-VALGET – HVAD RAGER DET MIG?
TEMA
LOKALT & ORIGINALT
LEDER
Hver dag foregår der et væld af aktiviteter på Katrinebjerg. Der bliver både lavet robotter, analyseret radiomontager, programmeret apps, designet 3Dmodeller, udregnet ligninger og meget, meget mere. De mange gabende faglige forskelligheder mellem os studerende kunne lede nogle til at tro, at det eneste, der binder os sammen, er IT-Byens beton, stål og glas. Men er det sandt? Er navnet ’Katrinebjerg’ det eneste fælles, vi på tværs af uddannelserne kan relatere til. Det tror vi på KONTEKST ikke. Da KONTEKST for lidt mere end en håndfuld år siden fik sit navn, var det ud fra forhåbningen om at skabe en kontekst mellem studierne her på stedet. At skabe et fælles rum med plads til at kommunikere, diskutere og involvere sig. Disse ‘dyder’ vil vi fremover – i endnu højere grad – forsøge at holde i hævd. Efter en periode, hvor vi har behandlet emner som ‘mad’, ‘musik’ og ‘økonomi’, vælger vi nu at kigge indad. Vi tror på, at det indhold, der giver mest mening for et lokalt studieblad, må være funderet i de særegne fællesnævnere, som vi har her på ‘bjerget’. Vi vil skrive om forhold, der kun vedrører os. Vi vil skrive historier, der kun kan skrives af os. Vi vil være lokale og originale! Med disse målsætninger ønsker vi god læselyst. Kristoffer og Jacob Indholdsansvarlige redaktører
KONTEKST | 5
Af Mikkel Ingwar Karlsen, Informationsvidenskab, 8. semester. Kristoffer Dahl Sørensen & Jacob Krag Linde Medievidenskab, 4. semester.
VED VI, HVAD VI VIL? ? Har du en forestilling om, hvad du vil med din uddannelse i relation til fremtidig beskæftigelse?
? Såfremt du ved, hvad du vil med din uddannelse; hvilken beskæftigelsessektor passer da bedst til, hvad du vil bruge din uddannelse til?
=
TOTAL
DATALOGI & IT
DIGITAL DESIGN
Ja
Ja
80 %
85 %
20 %
15 %
Nej
Nej
76 %
53 %
PRIVAT
PRIVAT
0%
6%
OFFENTLIG
OFFENTLIG
24 %
35 %
SELVSTÆNDIG
SELVSTÆNDIG
VIDSTE DU?
Samlet gennemsnit for Katrinebjerg
81 %
75 % af de medievidenskabere, der svarede nej, går på 2. semester.
20 % af alle informationsvidenskabere svarede: ”Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal bruge min uddannelse til.”
ved, hvad de vil med deres uddannelse
19 %
ved ikke, hvad de vil med deres uddannelse
De respondenter, der ved, hvad de vil med deres uddannelse, svarer, at de vil arbejde i følgende sektor;
79 % 5 % PRIVAT
OFFENTL
%
LIG
“Ud på arbejdsmarkedet! Ud og tjen penge! Ud, ud, ud.” I en tid med produktivitetskommissioner, fremdriftsreformer og rekordstore forventninger lader det til at være en god idé at have målrettede karriereplaner. Men har vi det? KONTEKST undersøger denne gang, om vi ved, hvad vi vil, når vi er færdige med uddannelsen. 100 studerende har på tværs af studier og semestre medvirket i undersøgelsen – 20 fra hver af de fem uddannelser.
INFORMATIONSVIDENSKAB
INGENIØR
MEDIEVIDENSKAB
Ja
Ja
Ja
55 %
100 %
80 %
45 %
0%
20 %
Nej
Nej
Nej
73 %
100 %
81 %
PRIVAT
PRIVAT
PRIVAT
0%
0%
19 %
OFFENTLIG
OFFENTLIG
OFFENTLIG
27 %
0%
0%
SELVSTÆNDIG
SELVSTÆNDIG
SELVSTÆNDIG
VIDSTE DU? Gennemsnitsalderen på dem fra DD, der svarede nej, er 22,5 år. Den totale gennemsnitsalder for DD i undersøgelsen er 23 år.
16 %
SELVSTÆNDIG
Ingeniørerne er de mest afklarede mht. fremtidig beskæftigelse på trods af, at 55 % af de adspurgte går på 1.-3. semester.
42 % af alle respondenter, der svarede nej, svarede: ”Jeg synes, at de mange muligheder gør spørgsmålet uoverskueligt.”
2/3 af de adspurgte fra Datalogi og IT, der svarede nej, svarede: “Jeg synes ikke, det er aktuelt og relevant at forholde sig til lige nu.”
26 % af alle respondenter, der svarede nej, svarede: ”Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal bruge min uddannelse til.”
TEMA
Af Mikkel Ingwar Karlsen, Informationsvidenskab, 8. semester. Foto: Jonas Laurien, UNITY:Katrinebjerg.
KATRINEBJERG KOMPETITION
– TJEN 15.000 KRONER PÅ 24 TIMER 30 studerende, 3 cases, 2 præmier, 24 timer og 27 kander kaffe. Nogenlunde sådan kan UNITY’s case competition ‘Katrinebjerg Kompetition’ beskrives. En række virksomheder, Ditmer, Creuna og MidtLab, præsenterede ved arrangementets begyndelse en problemstilling, som de ønskede løst. Og herefter var det ellers bare at komme i gang!
Lørdag morgen d. 26. januar kl. 09.45 trådte jeg ind ad døren i den så velkendte Nygaard-bygning. Det var første gang, at jeg skulle deltage i en case competition, og dem eksisterer der faktisk en del af i universitetsregi. Umiddelbart var jeg meget spændt, da hovedpræmien, der var sponsoreret af Ditmer, lød på hele 15.000 kroner. Altså en klækkelig timeløn
8 | KONTEKST
til den gruppe, der formåede at levere den bedste løsning. Desuden ville der blive udloddet en kreativpris til den gruppe, der formåede at levere den mest kreative løsning. Efter en hurtig kop kaffe og offentliggørelsen af grupperne var der fremlæggelse af cases i Peter Bøgh-auditoriet. Hver virksomhed havde medbragt en case, og disse repræsenterede alle tre me-
get forskellige problemstillinger. De præcise cases er desværre fortrolige, hvilket betyder, at jeg naturligvis ikke kan afsløre detaljerne om dem i denne artikel. Tværfaglige grupper Arrangementet var åbent for alle studieretninger på Katrinebjerg, hvilket også betød, at de grupper, som vi blev inddelt i, bestod af folk med forskellige faglige baggrunde. Min gruppe bestod således af en informationsvidenskaber (undertegnede), en it’er, en dd’er samt en ikt-ingeniør. Jeg kendte ingen af gruppemedlemmerne på forhånd, hvilket lagde yderligere pres på det foreliggende gruppearbejde. Heldigvis var der ingen tvivl om, at folk var kommet for at arbejde, hvilket betød, at vi kunne gå rimeligt direkte til sagen efter en formel præsentationsrunde.
TEMA
Brainstorm, brainstorm, brainstorm Efter at hver gruppe havde trukket den case, de skulle forsøge at løse, gik gruppearbejdet i gang. Det blev meget hurtigt tydeligt, at forskellige fagligheder betød forskellige tilgange til problemløsningen. Nogle var vant til at arbejde med helt bestemte individuelle noterings- og mappingteknikker, mens andre foretrak at diskutere tingene. Alle de præsenterede cases var dog så komplekse, at ingen af grupper arbejdede på blot en enkelt problemstilling. Det var derfor også tydeligt, at de forskellige tilgange havde anvendelsespotentialer på forskellige tidspunkter i løbet af weekenden.
havde valgt at løse deres problemstillinger ved at implementere sociale innovationsnetværk i allerede eksisterende organisationer, havde andre fokus på at fortælle eller skabe de historier, der skulle bane vej for fremtidige forretningskoncepter. Med andre ord var ingen løsninger ens, og det var tydeligt, at der blev hård konkurrence om præmierne.
Forløsning og øl Søndag formiddag kl. 12.00 var det tid til at pitche løsningerne for virksomhederne og et dommerpanel. Grupperne fik hver fem minutter til at overbevise dommerne om, hvorfor lige netop deres idé fortjente de 15.000 kroner eller den kreative pris i form af en kæmpe æske LEGO Technic til hvert gruppemedlem. Efter 45 minutters oplæg og 15 minutters votering var det tid til at udråbe vinderne, der nok ikke til nogens overraskelse så meget glade ud, da de fandt ud af, at det lige netop var dem, der løb med de 15.000 kroner. Også gruppen, der vandt LEGO, var synligt tilfredse med deres præmie. Efter præmieoverrækkelsen og et par pressefotos var det tid til at slappe af over en øl. Her var flere af virksomhederne og nogle af konkurrencens sponsorer også til stede, og alle løsningsforslag blev diskuteret og perspektiveret.
Sociale innovationsnetværk og gode historier Som arbejdet skred frem – og vi fik en masse lækkert at spise og drikke – begyndte de endelige produkter så småt at blive synlige. Hvor nogle grupper
KONTEKST | 9
TEMA
Af Mia Rejsenhus Panduro Ipsen, Informationsvidenskab 2. semester. FOTO: Christina Vasby, Medievidenskab, 6. smeester.
DATALOGEN, DER VAR MAKE-UP ARTIST Glem dine fordomme om den indelukkede og nørdede datalog. Anne Sofie har været make-up artist, elsker glimmer, kjoler og en specialøl i fredagsbaren. Og så er hun en af de få piger, der studerer på Datalogi.
Jeg møder Anne Sofie i Nygaards bibliotek. Det har taget mig godt tre uger ad snørklede veje endelig at finde frem til en pige, der læser Datalogi. Hun møder mig iklædt en sort kjole og lyserøde læber, og da hun sætter sig ned i sofaen, lægger hun benene over kors og smiler imødekommende til mig. Jeg kan i dette øjeblik ikke lade være med at tænke, at hun i udstrålingen lige så godt kunne have været fra det pigedominerede Medievidenskab. Pigerne i undertal Pigerne på Datalogis bacheloruddannelse udgør samlet ca. 5 %. Anne Sofies opmærksomhed for den kodningsbaserede uddannelse blev fanget, efter hun i syvende klasse deltog i First Lego League, som er en teknologiturnering for børn i alderen 10-16 år. Interes-
10 | KONTEKST
sen fra dengang er fortsat den samme i dag. ”Det er det med, at jeg kan tage noget tungt matematisk teori og lave det om til nogle programmer eller robotter, der kan gøre et eller andet – det tiltaler mig. Man får lidt den der ’se, det har jeg lavet’-følelse.’’ Hun en af de få piger, der har holdt ud hele vejen og til sommer har en bachelor i hånden. Mange af pigerne er nemlig faldet fra undervejs, hvilket kun gør eksistensen af det kvindelige køn endnu mere sjælden, fortæller hun. På Anne Sofies årgang er de kun to piger tilbage, og jeg begynder at forstå, hvorfor jeg havde så svært ved at finde en at tale med. En misforstået stereotyp Anne Sofie mener, at forklaringen på den lave procentdel af pi-
ger, der søger ind på studiet, må findes i den generelle opfattelse af Datalogi. ”Der er en generel misforståelse af, at hvis man har noget med computere at gøre, så er det tørt og kedeligt, og man har ingen sociale kompetencer. Hvis man kunne ændre lidt på den opfattelse, ville det måske være mere indbydende for piger.” Derudover fortsætter hun: ”Mange har en idé om, at de skal lave noget, som er mere prestigefyldt, og hvor de ikke bliver stemplet som nørd, fordi så er man jo ikke feminin.’’ Hun griner og lægger benene over kors igen. ’’Folk bliver ofte overrasket, når jeg fortæller, jeg læser Datalogi, fordi jeg ikke passer til den stereotyp, de har af dataloger. Men man kan jo godt ligne en pige, og man kan godt gå i kjole og med make-up og så stadig være datalog,’’ siger Anne Sofie.
TEMA
Den feminine balance I sit sabbatår og ved siden af studiet har Anne Sofie arbejdet som make-up artist – en stærk kontrast til det maskuline i kodningen og computerne. ’’Jeg ved ikke, om jeg har fået mere brug for det nu, fordi jeg læser noget, hvor der er så mange fyre. Men jeg har lige siden, jeg har været lille, spillet Nintendo og andre drengeagtige ting, og samtidig har jeg også leget med glimmer, make-up, neglelak og gået med kjoler, så snart jeg kunne komme til det. Det er bare sådan jeg er.’’ Anne Sofie har dog lagt makeup-karrieren på hylden for at fokusere mere på studierne, men understreger over for mig, at hun stadig vil holde fast i glimmeret. ’’Der er måske et behov for at lave noget andet og mere feminint, når man ikke sidder foran computeren på uni.’’ Selvom Anne Sofie måske skil-
ler sig ud i sit feminine udtryk på studiet, ser hun det ikke som en nødvendighed at skulle skilte med, at hun er pige. ’’Det er meget afslappet på Datalogi, så jeg har ikke noget imod engang imellem at havne i en situation, hvor jeg er en af drengene. Men man kan også, hvis man ikke er opmærksom på det, ende i den situation, hvor man pludselig er den med al ansvaret og har bagt
kage til næste læsegruppemøde.’’ Hun griner og fortsætter: ’’Men det ville være løgn at sige, at man ikke bliver mindet om, at man er pige. Men jeg ser det kun som en fordel. Tag ned i fredagsbaren og alene dér hviler alles øjne på dig’’. Og lige præcis i Datalogisk Fredagsbar er Anne Sofie at finde – bag hanen, hvor hun sørger for de mange specialøl. For kvinder kan også godt gå op i øl.
Tips til at overleve et mandedomineret studie Du er din egen værste fjende – Lad være med at fokusere på, at du er alene i en verden fyldt med mænd, fordi så bliver du også alene. Tag det ikke til dig, hvis folk udefra synes, dit studie er mærkeligt. Vær en af drengene, så længe du har lyst til det. Du må gerne være med, selvom du er pige!
KONTEKST | 11
TEMA
AfJulie Lindhardt Høimark Sørensen, Medievidenskab, 4 semester. Foto: Maria Eriksen Volthers , Medievidenskab, 4. semester.
SYMBIOSE ELLER SYMBOLIK
?
KONTEKST har sat sig for at undersøge sameksistensen mellem studerende og ervervs-drivende i IT-byen Katrinebjerg. På Katrinebjerg er et af de særligt bemærkelsesværdige initiativer INCUBA Science Park. En bygning, der dagligt rummer både studerende i forelæsningslokaler og erhvervsdrivende på kontorgangene. Men hvem er det egentlig til gavn for? Er der symbiose mellem de to grupper, eller er det bare ren symbolik?
En af de mange mennesker, der dagligt driver virksomhed i INCUBA, er Morten Nissen Nielsen. Han er adm. direktør i virksomheden Vindstød A/S – et energiselskab, der har eksisteret i to og et halvt år. Morten Nissen Nielsen omtaler virksomheden som ”en meget typisk virksomhed for INCUBA: relativ ung, meget IT-orienteret og med fire medarbejdere,” fortæller han. Steffen Brandorff er tidlige-
12 | KONTEKST
re institutleder på IÆK og har i mange år været tilknyttet Informationsvidenskab – i dag som forsker. Han mener, at det som udgangspunkt gør en forskel, at studerende og erhvervsdrivende befinder sig i det samme miljø, fordi der er grundlag for interaktion. Dog understreger han, at forskellen ikke er altovervældende. ”Det er bare en god, lille forskel. Præcis hvor lille eller hvor stor, den er, det kan jeg
ikke sige dig. Men tanken var at gøre det muligt, og det er det,” siger Steffen Brandorff. Under samme tag Denne gode, lille forskel mener den tidligere institutleder også er til stor gavn for både studerende og erhvervsdrivende. ”Når vi uddanner folk, så skal vi uddanne dem, så de kan bruges. Så det her med at være i kontakt med firmaer, ses næsten af alle som en stor fordel. At de studerende får et kendskab til en virksomhed inden de skal ud til den – det ser vi som en stor fordel,” siger han. Også Morten Nissen Nielsen ser det som en absolut fordel, at studerende og erhvervsdrivende til daglig færdes i det samme miljø. ”Vi har tit brug for receptionseller IT-mindede praktikanter, og det er jo dem, der færdes her. Det har vi stor glæde af,” siger han og understreger desuden, at de altid med glæde modtager ansøgninger om praktikpladser fra Katrinebjergstuderende. Hvor Steffen Brandorff ikke
TEMA
Fakta om INCUBA “Incubator” er det engelske ord for kuvøse. Der er ca. 75 virksomheder i INCUBA på Katrinebjerg. Der er ca. 350 antal ansatte i INCUBA på Katrinebjerg. INCUBA har også afdelinger i Skejby, på Gustav Wieds Vej, og til sommer kommer der en fjerde afdeling med en 10.000 m2 stor forskerpark i Navitas.
mente, at det gjorde en altovervældende forskel, at studerende og erhvervsdrivende er placeret under samme tag, er Morten Nissen Nielsen langt mere overbevist om, at det netop er dét, der gør hele forskellen. ”Vi får af og til henvendelser fra de studerende, som gerne vil i praktik, og det synes jeg er helt fantastisk, og ofte så lykkes det faktisk for os at finde ud af noget. Og det er klart, at hvis vi nu lå i Hornslet, ville det være lidt vanskeligere for os at få den her interaktion med de studerende. På den måde synes jeg helt klart, at vi har glæde af dem,” mener han. Bolden hos de studerende Selvom Morten Nissen Nielsen byder de studerende velkommen, lægger han ikke skjul på, at initiativet skal komme fra de unge. ”De har alle muligheder, fordi dørene er åbne,” siger han. Han ser en
stor mulighed for både de studerende og for de erhvervsdrivende i at udnytte hinandens kompetencer. ”Dem, der har lyst til at bryde grænsen, de kan gøre det! Virksomheder kan række ud, og det kan de studerende så sandelig også, og når dét sker, er der værdi i at lægge det op og ned ad hinanden, forklarer Morten Nissen Nielsen. Jonas Hovmand, der læser Datalogi på sjette semester, er en af dem, der har et studiejob i en af virksomhederne i INCUBA. Han arbejder mellem otte og ti timer om ugen i virksomheden ’Webbook’. Han ser det også som en fordel for de studerende, at der er mulighed for at have et studiejob i det samme miljø som det, man studerer i. Han har den klare opfattelse, at dørene altid står åbne hos de forskellige virksomheder, men han tror samtidig, at det kan være svært for de stude-
rende at vide, hvor de skal starte henne. Dog mener han, at det bare gælder om at springe ud i det, hvis man har modet til det. En kuvøse for firmaer Umiddelbart tyder det på, at denne sameksistens i INCUBA er en succes. Men Steffen Brandorff mener ikke, at det i praksis lever op til sit oprindelige formål. ”Nej, nej, nej. Og det kommer det aldrig til,” svarer han meget afklaret og fortsætter: ”Men det bevæger sig lige så stille fremad, og der sker mere og mere. Grundlaget er skabt, og den studerende, der er interesseret, kan bruge det,” siger han og uddyber ved at sige, at det måske alligevel er den succes, man havde håbet på. Succesen skal dog måles efter, hvilke forventninger, den mødes med. ”Hvis forventningen er, at det her kan sætte noget i gang, så er det fint. Så er det lykkedes,” for-
KONTEKST | 13
TEMA
klarer han. Hvis man derimod har en forventning om, at denne form for sameksistens medfører en egentlig sammensmeltning af uddannelser og erhverv, så mener Steffen Brandorff ikke, at det er lykkedes. For ham er den altoverskyggende pointe dog, at de studerendes hovedbeskæftigelse er at studere. ”Derudover skal de vende sig til at være voksne, og de skal have et ungdomsliv, eller hvad man skal kalde det – det tager også tid,” siger han. Men nogle har formået at kombinere ungdomsliv med arbejde. En del af de virksomheder, der er startet på Katrinebjerg, er nemlig startet på initiativ fra de studerende og forskerne. Et eksempel
er firmaet Redia i Hopper-bygningen, der stammer fra et speciale på Katrinebjerg. Projektet gik ud på at lave et informationssystem til hovedbiblioteket i Aarhus. Da det resulterede i noget særdeles vellykket, er det sidenhen blevet videreudviklet i et firma, som så sælger det til alle mulige formål. Datalogistuderende Jonas Hovmand mener også, at INCUBA ville være et fint sted at starte en virksomhed op, og tanken om netop at gøre dét er ikke fjern for ham. Han roser de gode faciliteter, der er til rådighed, og at der er plads til, at en mindre virksomhed kan vokse sig større inden for de samme vægge.
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
.
TEMA
Af Mathilde Dahl Pedersen, Virksomhedskommunikation, 10. semester.
FRA STUDERENDE TIL IT-KONSULENTER – MED EGET ANSVAR Hvad kan du egentlig bruge din uddannelse til, og hvad venter der i arbejdslivet af spændende opgaver? Vi har sat en gruppe Katrinebjerg-studerende, som alle arbejder hos IT Minds, i stævne for at høre om nogle af de forskellige projekter, de har arbejdet på.
Hvem er IT Minds? Et konsulenthus, hvor unge studerende arbejder med udvikling af intelligente IT-løsninger. IT-Minds’ opgaver er optimering og digitalisering af arbejdsgange og processer.
’EnPlan’
Flemming
Lars og Christian er begge sjette semester studerende på IKT og er som konsulenter i samarbejde med Odense Kommune ved at udvikle webapplikationen ‘EnPlan’. Projektet går ud på at lave en fælles applikation til alle medarbejdere i Ældreog Handicapforvaltningen i Odense Kommune,
Christian
Lars
som fungerer på tværs af faggrupper. Tanken bag projektet er at gøre det nuværende system mere brugervenligt og øge borgerinvolveringen. “Det bedste ved at arbejde på EnPlan, har været det fantastiske samarbejde mellem teamet fra Odense Kommune og IT Minds,” siger Lars.
’Speedstreamed’ Flemming, der læser kandidatuddannelsen Teknisk IT, arbejder ved siden af studiet som konsulent hos IT Minds. Han udviklede i forbindelse med sit bachelorprojekt systemet ‘Speedstreamed’. Projektet blev lavet i samarbejde med virksomheden ‘Apptitude’ og gik ud på at udvikle et system, der blandt andet gjorde det muligt at videostreame fra en iPhone til en webapplikation.“Det bedste har helt klart været, at jeg kunne fordybe mig i noget ny teknologi, som jeg selv havde valgt – i modsætning til noget, som en underviser eller kunde har dik-
teret,” fortæller Flemming. I samarbejde med ‘Classic Race Aarhus’ – det årlige forårsræs med veteranbiler – ville Lars og Apptitude placere en iPhone i forruden på bilerne, så tilskuerne via egen telefon kunne følge førerens oplevelse af løbet, G-påvirkningen og bilens hastighed. Tanken var at udvide brugeroplevelsen gennem interaktiv deling, så man også kunne følge med i den del af løbet, der foregik uden for synsrækkevidde. Infrastrukturen var dog desværre ikke tilstrækkeligt udviklet til at gennemføre projektet.
KONTEKST | 15
FOTOREPORTAGE
KATRINEBJERG
AFTER HOURS AF CHRISTINA VASBY, MEDIEVIDENSKAB, 6. SEMESTER
16 | KONTEKST
TEMA
KONTEKST | 17
FOTOREPORTAGE
18 | KONTEKST
TEMA
KONTEKST | 19
TEMA
Af Daniel Lundgaard Bohnsen, Medievidenskab, 4. semester.
KANTINEDAMEN
eller
KAOS!
Dagligt slår hundredvis af Katrinebjergs studerende et smut forbi kantinen i Nygaard, og hver og én af dem bliver betjent med et strålende smil og en munter bemærkning af byens bedste kantinedame. Men hvem er denne frokostpausens frelser, sandwichens moder og kaffekoppens Hermes? KONTEKST er taget ud for at møde mennesket bag uniformen og få nogle insider kantine-tips med i købet.
Klokken er 14 en almindelig onsdag eftermiddag, det sidste minirugbrød er solgt og den sidste kaffetår skænket. Nygaards kantinedame lukker biksen og kommer smilende hen imod mig. Hun hedder Mette, har lyst hår, blå øjne og er glad for at lave mad. Hun er opvokset i Smilets By og er nu bosat i Sabro med sin syvårige datter og engelske kæreste. Hun blev uddannet i catering hos Jyllands-Posten for 10 år siden og har siden da praktiseret faget flere steder rundt omkring i byen. Hvorfor lige catering? ”Tjah, jeg har været i gang med mange forskellige ting, alt fra HG til frisør, og en dag så jeg cateringannoncen og syntes det lød spændende. Og så arbejder min mor faktisk også inden for køkkenbranchen, så det kan være, jeg
20 | KONTEKST
har lidt derfra.” Mette fortæller, at hun oprindeligt blev ansat i et barselsvikariat, men at hun siden blev fastansat. Hun er rigtig glad for at være her i Nygaard og synes generelt, at kunderne er søde. “Jeg har et meget positivt indtryk af de studerende her. Det eneste, jeg skulle vænne mig til, var, at nogle virker meget unge sammenlignet med min tidligere arbejdsplads. Og så er de ikke så gode til at rydde op efter sig… Til gengæld er det sjovt at se de forskellige typer, der kommer her!”.
”
Kundekontakten er rigtig vigtig for mig. Jeg har ikke nogen kollegaer at snakke med her i kantinen, så derfor kommer det til at gå ud over dem, der kommer og køber.
”
Kan du se på folk, hvilket studie de kommer fra? ”Nogle af dem i hvert fald. Ingeniørerne er meget sådan almindelige i det. Medievidenskaberne virker lidt alternative, de er Katrinebjergs hippier. Men dem, der er lettest at genkende, er datalogerne. De bestiller to pølsehorn og en cola. Iført Star Wars T-shirt, du ved,” siger hun drillende med et glimt i øjet. ”Ej, det må du altså ikke skrive.” Hun forsikrer at alle er velkommen i kantinen. Jeg har handlet i kantinen mange gange, og selv hvis sandwichene er udsolgt og dankortterminalen driller, er der smil og ro på bag disken. Man mærker, at det er en person, der forstår sig på mennesker. “Kundekontakten er rigtig vigtig for mig. Jeg har ikke nogen kollegaer at snakke med her i kantinen, så derfor
PORTRÆT
kommer det til at gå ud over dem der kommer og køber.” fortæller hun med et skævt smil. Hvad er det bedste, du har smagt fra kantinen? ”Altså, jeg har jo været hele menuen igennem. Af rent professionelle årsager selvfølgelig… Og min personlige favorit er scones. Dem har jeg en svaghed for.” Hvad er det sundeste måltid, I tilbyder? ”Det er selvfølgelig salatbaren. Men ud over pølsehornene er al maden jo hjemmelavet, og brødet kommer fra vores egen bager, så generelt er det sund mad. Måske med undtagelse af molbosneglene – de ligger ret tungt…” Hvor længe har du så tænkt dig at blive hos os? ”Jamen længe, hvis det stod til mig, men jeg er jo ikke ansat i Nygaard eller Katrinebjerg for den sags skyld. Jeg er tilknyttet Studenterhusfonden, så jeg kan i og for sig blive rykket over i en af deres mange andre kantiner rundt omkring i Aarhus”. Jeg forsikrer hende om, at hun for vores skyld må blive så længe, hun har lyst og gennemgår mit spørgeark for at se, om der er noget, jeg har glemt. ”Min alder får du altså ikke at vide!,” griner hun. Men det er okay. Noget skal forblive et mysterium. For nok er hun den kantinedame, Katrinebjerg fortjener, men hun er ikke vores kantinedame. Hun er en tavs værge. En årvågen beskytter. En Dark Knight.
”
Altså, jeg har jo været hele menuen igennem. Af rent professionelle årsager selvfølgelig…
”
Kantinen ifølge Mette Åbningstider: 8:00 – 14:00 man- torsdag 8:00 – 13:30 fredag Rush hour: 11:00 – 13:00 Antal handlende: 200-300 dagligt (eksklusiv kaffekort) Mest solgte ret: Sandwich (80 pr. dag) Mest populære smagsvariant: Alt der involverer kylling Helseretten: Salatbar Kaloriebomben: Molbosnegl Mest mad for pengene: Minirugbrød med pålæg Mettes favorit: Scones Datalog-menu: To pølsehorn og en cola
KONTEKST | 21
TEMA
Af Kamilla Reinholdt Sørensen & Ditte Ydegaard, Medievidenskab, 4. semester.
KÆRLIGHED PÅ KATRINEBJERG Har du kysset lidt med dine studie- eller holdkammerater? Ifølge KONTEKSTs undersøgelse af kærligheden på Katrinebjerg er du ikke den eneste! 100%
134 adsprugte Rød = Katrinebjerg, Lyserød = dit studie, Orange = dit hold
60%
59%
50%
47%
45% 41%
43%
41% 32%
30%
23% 14%
16%
16% 10% 4%
0% Har du flirtet
Har du kysset
Har du haft sex
Har du været
Tror du, at
med en fra…
med en fra…
med en fra…
kærester med
du kunne
en fra…
finde kærligheden på…
På en skala fra 1 til 5, hvor godt eyecandy er der på Katrinebjerg?
3.5
22 | KONTEKST
TEMA
Line: 23 år, Informationsvidenskab, 4. semester og Morten: 23 år, Informationsvidenskab, 6. semester – Har været kærester i ni måneder
KÆRLIGHEDEN BLOMSTRER Et kys i baglokalet og så var den hjemme. Morten og Lines historie starter på Katrinebjerg eller mere præcist i fredagsbar.dk. KONTEKST mødte studieparret til en snak om, hvordan man kombinerer bøger og begær.
Der er ingen tvivl om, at der bliver sendt mange flirtende blikke gennem rummet hver fredag, når fredagsbar.dk inviterer til fest. Ofte bliver det ikke til andet end flirten eller måske et uskyldigt kys, men for Line og Morten har fredagsbaren været starten på en rigtig kærlighedshistorie. ”Jeg faldt for hendes selvsikkerhed og charme, og fordi hun er så flot,” fortæller Morten og smiler. ”Årh, du er sød,” siger Line og giver ham et hurtigt kys på munden. ”Han er energisk, sjov og venner med alle – det faldt jeg for,” siger hun. De læser begge Informationsvidenskab, Morten ét år foran Line. ”Der er rigtig mange
gode ting ved at læse det samme,” siger Morten. ”Vi kan for eksempel nemmere relatere til hinandens problemer med studiet, og det er rigtig rart.” Line kommer også på den praktiske fordel, at hun slipper for udgiften til nye bøger. “Kæmpe økonomisk fordel!,” griner hun og fortsætter: “Han hjælper mig nok også lidt nogle gange – det er meget smart,” siger hun. Når man læser det samme, går i skole det samme sted og begge er i fredagsbaren, skulle man tro, man hurtigt kunne få for meget af hinanden. “Nej, altså, vi ser jo hinanden derhjemme, så når vi er på Katrinebjerg, har vi intet behov for at klistre,” fortæller Line, og Morten supple-
rer: “Næ, når vi er til fest sammen, ser vi faktisk aldrig rigtig hinanden i løbet af aftenen,” siger Morten. “Men vi mødes når vi skal hjem,” tilføjer han. Når de tænker over det, ville de nok ses mindre, hvis de ikke gik på studie sammen, for de skal ofte til de samme fester. “Det gør det bare nemmere at planlægge. Andre par skal hele tiden koordinere og indrette sig efter hinanden, men vi skal jo tit det samme,” afslutter Morten. Hvis du endnu ikke har taget dig sammen til at gøre noget ved din Katrinebjerg-flirt, så er det nu! Både Line og Morten og os fra KONTEKST opfordrer dig til at gå efter kærligheden på Katrinebjerg!
KONTEKST | 23
INFOGRAPHIC
Af Mikkel Ingwar Karlsen, Informationsvidenskab, 8. semester.
Schön? Hopper? Who? I din færden på Katrinebjerg har du uden tvivl befundet dig i enten Nygaard, Hopper, Edison, INCUBA, Benjamin eller en anden bygning med et særpræget navn. Men er du klar over, at disse navne er inspirerede af kendte sociologer, ingeniører og andre store tænkere og akademikere. Vi præsenterer her personerne bag en håndfuld af bygningsnavnene, så du slipper for at undre dig mere!
Claude Shannon Shannon-bygningen, der til dagligt huser ingeniørerne, er opkaldt efter den amerikanske matematiker og ingeniør Claude E. Shannon. Med værket ‘A Mathematical Theory of Communication’ siges Shannon at have været med til at bidrage til udviklingen af den matematiske informationsteori. Shannon bidrog desuden med kodebrydning under 2. verdenskrig og siges at være ophavsmand til begrebet ‘bit’, der beskriver den mindste informationsenhed i et kommunikationssystem.
Alan Turing Alan M. Turing er måske verdens mest interessante menneske. Foruden at være med til at grundlægge datalogien, hjalp Turing under 2. verdenskrig den britiske regering med at bryde nazisternes Enigma-koder. Turing begik eftersigende selvmord ved at spise et æble fyldt med giftstoffet cyanid, hvilket nogle hævder var inspireret af hans yndlingsfilm ‘Snehvide og De Syv Små Dværge’. Nogle mener desuden, at Apple har valgt deres logo som hyldest til netop Turing.
Norbert Wiener Wiener-bygningen der rummer både administration, forskere og studerende, er opkaldt efter MIT-professoren Norbert Wiener. Wiener modtog sin Ph.d. allerede som 17-årig og havde desuden et brændende ønske om at blive soldat men måtte opgive denne drøm på grund af dårligt syn. Dog fik Wiener alligevel indflydelse på 2. verdenskrig med sin forskning i automatiske anti-luftskøtskanoner. Desuden er der stadig tvivl om, hvorvidt Norbert Wiener og James Price er én og samme person.
Turing
BONUS INFO Peter Bøgh-auditoriet i Nygaard er opkaldt efter Peter Bøgh Andersen, der var med til at grundlægge den informationsvidenskabelige linje på Katrinebjerg! Storcenter Nord
Thomas Edison En af de nyere bygninger på Katrinebjerg er opkaldt efter den amerikanske telegrafist Thomas Edison. Edison, der stort set intet kunne høre, bestod aldrig en eksamen, men hans tørst efter viden og hans forståelse for det naturvidenskabelige felt gjorde ham i stand til at udvikle en række banebrydende forbrugsgoder som fonografen og den elektriske glødepære. Mange mener desuden, at Edison var en af de første personer i verden med privat udendørs pool.
Donald Schön Schön-bygningen gemmer sig bag mægtige Nygaard og er især hjemsted for digital design-studerende. Donald Schöns interesse i jazz-musikken siges at være afspejlet i hans arbejde med læring, handling og kognitive processer, hvor begreber som ‘refleksion i handling’ og ‘viden i handling’ står centralt.
Theodor Adorno Den efterhånden slidte Adornobygning er navngivet efter den tyske filosof og æstetiker Theodor Adorno. Som jøde måtte Adorno flygte fra Nazityskland til England. Efter krigen vendte Adorno dog tilbage til Tyskland og Frankfurt, hvor han underviste og forskede til sin død. Adorno var desuden komponist og kunne i en alder af 12 år spille kompositioner af Beethoven på klaver.
Kristen Nygaard Den norske datalog og politiker Kristen Nygaard er bedst kendt for sit bidrag til udviklingen af Simula, der er et objekt-orienteret programmeringssprog. Nygaards arbejde inden for datalogien siges at være et uvurderligt bidrag til udviklingen af den objekt-orienterede programmering som disciplin.
Shannon
Schön
Edison Wiener
Nygaard
Adorno
KONTEKST | 25
REPORTAGE
Af Malou Christensen, Digital Design, 8. semester. Foto: Marie-Louise Juul Søndergaard, Digital Design 8. semester.
KULTUR, CLUBBIN’ OG SHOPPING
–EKSKURSION TIL BERLIN Hvert år, når januar lakker mod enden, drager en masse dd’ere fra Katrinebjerg mod Berlin, for at besøge festivalen for digital kunst og kultur Transmediale. Det her er en minireportage, der giver et indblik i turen.
Slut januar er for mange en lidt trist tid – det er bidende koldt, og man har næppe overstået den sidste eksamen, før man skal begynde på næste semester. Men for mig er dette et tidspunkt, jeg ser frem til. Det er nemlig blevet tid til Digital Designs årlige studietur til Berlin. Her drager studerende på tværs af årgange i samlet flok mod den tyske hovedstad, hvor der hvert år afholdes ’Transmediale’ – en festival, der beskæftiger sig med forholdet mellem kunst, kultur og teknologi. Projekter før og under
festivalen forsøger desuden at fostre en kritisk forståelse af nutidig kultur og politik i forhold til diverse medieteknologier. Festivalens agenda må derfor siges være relevant for mange af os her på Katrinebjerg. Afterglow, after hours Festivalen skifter hvert år fokus, og i år hed temaet ’Afterglow’. Afterglow tematiserede, hvad der sker med teknologien og vores kultur efter den digitale revolution. Det betyder med andre ord, hvad der sker med vores kul-
Kunstner udforsker forholdet mellem krop og teknologi.
26 | KONTEKST
tur, efter nærmest alt er blevet digitaliseret. I år tilbød festivalen et ekstra interessant indslag for os, da forskere her fra instituttet, som har forsket i et projekt ved navn ’Post Digital Research’, deltog i en paneldiskussion om dette emne. Udover at gå til kunstudstillinger, artist-talks og diskussionspaneler indebærer studieturen selvfølgelig også at besøge Berlins natteliv. Festivalen favner også denne mindre faglige del med sin sideløbende ’Club Transmediale’, som har store elektroniske
Forskere her fra instituttet i en paneldiskussion.
TEMA
Berlin har mange gode genbrugsbutikker, som vi flittigt besøger, hver gang vi er afsted.
Der er også mange gode restauranter I Berlin. Her får vi indisk.
musikkunstnere på programmet. Gennem dette program synes jeg, at vi oplev andre facetter af det digitale, som vi nødvendigvis ikke kunne læse os til.
Det blev som sagt også til et par byture på bl.a. ’Berghein’ og ’Stattbad’, hvor det er den elektroniske musik, der er i centrum. Turen bød i år også på en spontan pubcrawl, som inkluderede et besøg på en guldbelagt bar, og som endte ved en privatfest på et fancy berliner-atelier.
Hvordan kommer vi af sted? Turen arrangeres altid på de studerendes initiativ, og i år var det et planlægningsarbejde af de to dd’ere Emilie Garbrecht Brodersen og Johan Cordoba-Carstensen, der gjorde turen mulig. Vi var 54 af sted, heriblandt fem fra min årgang. Desuden var det også i selskab med nogle audiodesignere, og så havde vi sågar en enkelt lægestuderende med. Der var derfor i år lidt færre mennesker med, som jeg kendte, men det gav mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende her på instituttet. Det glædelige gensyn Vi ankom om eftermiddagen til vores hostel ’Sunflower’, og for de
af os, der har været af sted mange gange nu, er det altid et meget glædeligt gensyn. Sunflower ligger i kvarteret Friedrichshain – et stenkast fra en af verdens mest prominente technoklubber, Berghain. Første dag bestod i at hente vores festivalspas i ’Haus Der Kulturen Der Welt’, hvor festivalen hovedsageligt finder sted. Oven på den lange tur stod den derefter tiltrængt på øl, cocktails og Nintendospil på baren ’Süß War Gestern’. Kultur, fest og shopping Med alle de fagligt interessante aktiviteter og alt det, byen ellers har at byde på, blev de efterfølgende dage brugt på at pendle frem og tilbage mellem udstillinger, talks, butikker, restauranter og natklubber. Når vi ikke var ude til festivalen, brugte vi tid på at gå ud og opleve alle Berlins billige herligheder.
Set i bakspejlet Søndag formiddag tog vi tyndslidte men tilfredse hjem – rig på oplevelser både fra den faglige og fra ”fri leg”-skuffen. Når jeg her tiden efter skal opsummere turen til Berlin, og hvad jeg fik ud af den, så gav den mig faglig inspiration til fremtidige projekter, netværk med andre studerende og et bedre syn på digital design i en international kontekst. Derudover gav turen sammenhold, tømmermænd, fornyet musikkendskab, ny garderobe og frem for alt følelsen af at holde ferie med god samvittighed.
KONTEKST | 27
KLUMME
Af Mikkel Ejlertsen, Medievidenskab, 4. semester.
Kritik af It-standarder
?
KAN STENTAVLER TRÆKKE STRØM
Klokken er 21.30, og efter omtrent fire minutter sker det. Endelig pryder startskærmen fra Microsofts 13 år gamle flagskibssoftware, Windows XP, monitoren foran mig. 2,5 minut senere er browseren åbnet med beskeden om, at den er så forældet, at jeg ikke kan åbne min e-mail. Det her er et glimrende billede på det IT-materiel, som vi studerende har til rådighed i IT-Byen. Jeg begriber ikke, hvordan det kan være standard for en del af universitetet og slet ikke en afdeling kendt som IT-byen. På statsligt plan har man endelig fundet ud af, at vores økonomi ikke kan baseres på eksport af bacon, og nordsøolien er for længst byttet væk til en flaske – forhåbentlig – god whisky. Da Danmark er et land, der skal overleve på sine såkaldte “kloge hoveder” og eksportere viden og innovation, mener jeg, at det er svært begrædeligt, at internetopkoblede stentavler er de remedier, vores akademiske grundlag blandt andet bygges på. Selvfølgelig har jeg min egen frugtkurvsinspirerede laptop, der på Medievidenskab nærmest er menneskerettighedssikret allemandseje. Men efter at have tilbragt det meste af en måned lænket fast til en stationær PC i Adornos computerrum grundet et intensivt kursus i databaser, oplever jeg alligevel koldsved, hvis jeg hører den velkendte opstartslyd i Windows. Ydermere brugte jeg det meste af min sommer i et redigeringsrum i selvsamme bygning. Her fejler hardwaren bestemt intet, men softwaren er desværre ikke up to date, så her måtte jeg og mine medstuderende igen ty til eget maskineri til redigering af film. Det er alment kendt, at Aarhus Universitet står over for en fægtekamp med nedskæringskniven. Jeg håber virkelig ikke, at vi studerende på Katrinebjerg bliver ramt på IT-fronten. Hvis det sker, håber jeg, at alle er nede med vintage, for lyden af et modem, der kobler op, er ikke langt væk. Naturligvis forventer jeg ikke, at vores fælles IT-materiel skal være det nyeste og dyreste, men vi forventer jo heller ikke, at biokemikere skal finde kuren for kræft med legetøjssættet ‘Den lille kemiker’ fra Fætter BR, vel?
28 | KONTEKST
Dit liv. Din dropbox. Din sikkerhed? Har du tænkt på, at din dropbox kan hackes? Og har du tænkt over konsekvenserne? Det har vi. På Alexandra Instituttet arbejder forskere, virksomheder og brugere sammen om at skabe nye digitale løsninger og muligheder. It-sikkerhed er bare et af de områder, hvor vi er på forkant.
Alexandra Instituttet er sat i verden for at skabe vækst, velfærd og værdi i Danmark. Vi bor midt i IT-Byen Katrinebjerg.
facebook.com/thealexandrainstitute @Alexandrainst
Kultur
I denne sektion kigger vi nærmere på kulturelle fænomener, hvad enten, der er tale om film, bøger, events eller bare den generelle stemning på Katrinebjerg. I denne udgave af KONTEKST kan du bl.a. læse, hvad serienørderne synes om den nye tv-serie Black Sails.
ANMELDELSE
Af Ditte Schytte Dahl, Informationsvidenskab, 8. semester.
DEN BLÅ BOG NETVÆRK, NU PÅ PAPIR
Titel: Facebook - fra Socialt Netværk til Metamedie. Udgivelse: 1. udgave 2013 ved forlaget Samfundslitteratur Redigeret af: Jakob Linaa Jensen og Jesper Tække
Ved første øjekast var min tanke: “Endelig! En omfattende teoribog om Facebook – og så på dansk.” Det er nok de færreste med interesse for kommunikation og digitale, sociale medier, der er sluppet udenom at behandle det efterhånden 10 år gamle sociale medie. Og med god grund. Facebook er, som bogen også påpeger, det mest anvendte sociale medie i Danmark, hvor over halvdelen af danskerne har en Facebook-profil. Derfor har bogen, allerede inden jeg har åbnet den, scoret de første points. Den falder simpelthen på et, især dansksproget, teoretisk tørt sted. Efter jeg har åbnet og læst i bogen er begejstringen stadig stor. Med kapitler så forskellige som ‘Facebook og social ambivalens’ og ‘Krisekommunikation på Facebook’ er det lykkedes for Jesper Tække, Jacob Linaa
32 | KONTEKST
Jensen og de øvrige forfattere at komme vidt omkring inden for de sociale og samfundsmæssige aspekter ved Facebook. Selvom de 11 kapitler varierer lidt i skrivestil, er de generelt af rigtig god kvalitet, og det er spændende læsning i rigtig mange passager af bogen. Dette på trods af, at jeg efterhånden føler, jeg har været vidt omkring med netop dette sociale medie. Bogen har kun få illustrationer blandt andet i form af screenshots, men bogen er så tilpas letlæselig, at den ikke er for tung at komme igennem. Jeg frygter, at dette nye værk på nogle punkter bliver for overfladisk og ikke går nok i dybden, eftersom den ikke udelukkende er beregnet til akademisk anvendelse. Om det er en begrundet frygt eller ej, kan jeg dog ikke udtale mig om, før jeg rent faktisk har siddet med den ved min side en
“Facebook - fra Socialt Netværk til Metamedie” får 8 ud af 10 Facebook-likes.
sen nat inden opgaveaflevering. Min overordnede vurdering af bogen er rigtig positiv, og jeg vil helt sikkert selv hive den frem næste gang, jeg arbejder med Facebook – professionelt såvel som akademisk.
ANMELDELSE
Af Kasper Hansen, Medievidenskab, 2. semester.
KUNNE DET FRISTE MED LIDT
RABAT? Ville det ikke være rart, hvis alle studierabatterne var samlet på ét sted, så man hurtigt kunne se, hvor der var mulighed for et godt køb? Det eksisterer faktisk allerede på Studiz.dk, og det er helt gratis at blive medlem. Konceptet er udtænkt af Lasse Tindbæk og blev til virkelighed i august 2013. Grundtanken er at hjælpe studerende med at have råd til mere af det sjove og så vidt muligt undgå for meget budgetstress med lommeregneren. Det første, jeg bemærker, når jeg besøger siden, er, hvor overskuelig den er. Øverst findes de traditionelle emner som fx medlemskab, information om selve konceptet samt arran-
gerede begivenheder. Disse er beskrevet på en yderst pædagogisk måde uden at gøre brug af en overflod af tekst. De forskellige typer studierabat er inddelt som onlinerabatter, lokale rabatter og quick-deals. Desuden er det muligt at søge efter lige dét, man mangler, og måske har man heldet med sig. Af onlinerabatter er der omkring 70 forskellige forhandlere at vælge blandt, som udbyder alt lige fra pizza til lingeri. Klikker man på lokale rabatter, vises et kort, hvor man kan se tilbud, der findes lige i nærheden. Quick-deals betyder tidsbegrænsede rabatter i mange forskellige kategorier, og side-
opsætningen gør, at man hurtigt finder frem til det, man leder efter. Studiz tilbyder også arrangementer med fokus på et godt studieliv, hvor man kan høre mere om eksempelvis eksamensstress. Det er desuden muligt at downloade hele molevitten som en app, og som om alt dette ikke skulle være nok, tilbyder siden endnu en fordelagtig frynsegode – et digitalt studiekort. Dette er en integreret del af appen, og så er man sikker på altid at have hurtig adgang til de bedste rabatter. Studiz er altså et yderst brugervenligt koncept, som samler et hav af funktioner på ét sted, og jeg synes bestemt, at du bør tjekke det ud.
KONTEKST | 33
SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSSTUDERENDE PRÆSENTERER
SAMS SEMINAR 2014, DEN 29. & 30. MARTS I KØBENHAVN
JAGTEN PÅ VIRKELIGHED
— AUTENTICITET I MEDIERNE
Hver dag møder du autenticitet i medierne, og SAMS tager dig tæt på trenden. Vi sætter fokus på reality-tv, dokumentar, autentisk branding, brug af skjult kamera, satirisk nyhedsformidling og meget mere! Med andre ord, hvad der sker i krydsfeltet mellem virkelighed og medieret iscenesættelse. Tag med til et weekendseminar med VIRKELIGE mennesker, ÆGTE holdninger, AUTENTISKE oplæg, og UREDIGERET underholdning.
LÆS MERE OG KØB DIN BILLET PÅ WWW.SAMSNET.DK
KOMMENTAR
Af Ashraf Rachid, Informationsvidenskab, 4. semester. og Kathrine Marie Graversen, Medievidenskab, 2. semester.
INKLUSION
IS THE WORD
Det er fredag. Alt for mange vendte sider siden sidste weekend. Overstregningstuschen efterlader kun et mat spor på papiret, ligesom dine matte øjne knap nok kan ane vejen til Katrinebjerg. En øl. NU. Gudskelov, at det er fredag. Du overlever vejen op ad bakken og stormer ind til baren. Den søde pige læser straks dit længselsfulde blik, og få sekunder senere står du med den første fadbamse i hånden. Du ånder lettet op, og først nu bemærker du den pumpende bas. Glade, berusede unge fyrer den af i en svingom. Du spotter
en ven i en hed twerk. Han ser ud til at hygge sig – du vil være med! På din vej derover genkender du dit eget misundelsesværdige blik i andres øjne, og det går op for dig, at du ikke er den eneste, der har lyst til at twerke med. I virkeligheden er der rigtig mange af disse beundrende beskuere hele vejen rundt om dansegulvet. Men hvorfor står de bare der? Er det træthed, fuldskab eller mangel på samme, der holder dem tilbage? Til PANIK-festerne er der som regel altid nogle, der står lidt for sig selv. Og sagen er klar – når man
deltager i disse festligheder, er det oftest ikke festhumøret, der mangler. Det er sjældent ‘førstevælgeren’, der udpeger højtaleren som sin dansepartner. Det skal ikke lyde som et kollektivt opråb, men vi kunne alligevel ikke dy os – højtaleren kan altså godt passe sig selv. Inklusion is the word. Tag da for søren din disko-arm og træk dine medstuderende ind i jam circlen. Du har ingen idé om hvilke blærede akrobatikker, en person kan holde tilbage. Tro os, vi taler af erfaring. Så del ud af fornøjelighederne og ha’ en fest!
KONTEKST | 35
KULTUR
SERIENØRDERI
–BLACK SAILS
Zombier, vampyrer, cowboys, drager og vikinger. Vi er blevet budt på næsten det hele, og nu får vi endelig også muligheden for at se pirater på vores tv-skærm – altså ud over dem fra Somalia. I denne prequel til Robert Louis Stevensons kendte roman ‘Skatteøen’ følger vi Captain Flints ambitiøse mission om at lokalisere og plyndre en spansk galeon, der er lastet med uanede mængder af rigdomme. Serien er skabt af Robert Levine og Jon Steinberg, der begge skrev og producerede for tv-serierne ‘Jericho’ og ‘Human Target’.
Michael Harders Medievidenskab, 8. semester Yndlingssæsoner: Firefly (sæson 1), Lost (sæson 2) og Breaking Bad (sæson 5). Fokus: Underholdningsværdien Emil Nikolajew Medievidenskab, 8. semester Yndlingssæsoner: Mad Men (sæ-
HBO, ‘True Detective’, og så det her halvkvalte forsøg på at lave en ’Deadwood on the beach’-autentisk piratserie, som hedder ‘Black Sails’. Forsøget med at gøre piratlivet autentisk og virkelighedstro slår fuldstændig fejl og når aldrig samme højder som Deadwood. Og eksperimentet med piratpolitik holder overhovedet ikke vand.
son 1), Doctor Who (sæson 2) og Deadwood (sæson 2). Fokus: Den kunstneriske værdi
Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Den her serie var ikke mit valg. Valget stod mellem den absolut fantastiske nye serie fra
36 | KONTEKST
Wow, wow, wow. Nu er det vist på tide, at du går planken ud. Det er sjovt, som du fokuserer på ‘Deadwood’. Jeg ville nærmere kalde tv-serien en blanding af ‘Game of Thrones’ og ‘Vikings’ med piratkarakterer. På samme måde som disse er tv-serien en kombination
af magtkampe, politik samt action. Jeg føler en utroligt stor lyst til at heppe på disse pirater og hylde deres ambitioner – jeg bliver en sofa-pirat så at sige. Ja, de leger med den våde drøm om at lægge sig ud med Game of Thrones og den slags storladne magtkampe, men det bliver bare aldrig for alvor realiseret. Karaktererne er for flade, skuespillerne for pæne og med sminke i overmængder. Hvor HBO har haft stor succes med at vise mennesker som grimme, magthungrende væsner, lader disse til at være forkælede drenge med guldlyst og intet andet.
ANMELDELSE
Nu stopper du simpelthen. Lader du en magic 8-ball bestemme din mening? Er det måske sket, at du ved et uheld har fået lov til at se ‘Crossbones’, en anden pirat-serie, der udkommer senere på året? Jeg vil gerne medgive, at denne serie ikke helt er på niveau med Game of Thrones. MEN! Du kan ikke klandre den for ikke at realisere sit potentiale, når den ikke engang er halvvejs igennem første sæson – den bevæger sig utvivlsomt hen mod et klimaks, og det afsløres også meget hurtigt i tv-serien, at Flints ambitioner ikke stopper ved at opnå rigdom. Okay, du har ret. Serien er endnu ikke kommet så langt, men ud fra hvad jeg har set indtil nu, har jeg ikke været imponeret. Måske, og det kan vi da håbe for alle, arbejder den sig stille og roligt (med blod og sex en masse) frem mod et spændende klimaks. Og jeg har på fornemmelsen, du er faldet for piratcharmen i serien, men jeg foreslår dig i stedet at åbne en af de mange gode bøger om emnet.
Men kære Emil, nu er vi jo mænd, og du må i det mindste vedkende, at man i en bog ikke på samme måde ville kunne nyde noget så fantastisk som de lesbiske scener, der fx er. Men vigtigst af alt: Karaktererne. Ja, faktisk tror jeg ikke engang, at jeg har set nogle af skuespillerne før, men alligevel formår stort set samtlige af dem at slå igennem på skærmen for mig. Vi har den ambitiøse og nådesløse Captain Flint (Toby Stephens), den charmerende opportunist John Silver (Luke Arnold) og en sjælden stærk kvinderolle i form af Eleanor Guthrie (Hannah New). Ja, selv skurken Charles Vane (Zach McGowan) har de formået ikke at gøre karikeret, men på visse punkter sympatisk. Hvorvidt skuespillerne er gode eller ej, vil jeg ikke diskutere her. Jeg kan bare slå fast, at jeg ikke føler, de rammer den tone, jeg synes, serien bør indeholde. Deres småplatte forsøg på humor ødelægger enhver illusion om
leg med de store spillere i serieverdenen. Og netop her føler jeg, at serien også står lidt mellem to verdener: Er det charmerende, sexede pirater eller alvorlig politisk spil mellem liv og død, der karakteriserer tematikken? Sikke som du føler en masse ting. JEG føler, at de rammer en forholdsvis unik tone. Jeg giver dig ret i, at man kan blive forvirret efter de to første afsnit, eftersom første afsnit ikke indeholdt nogle grin, mens andet afsnit indeholdte en del grin lige pludselig. Dette forekommer dog som en naturlig konsekvens af, at man lærer karaktererne bedre at kende, og at tv-serien inviterer os til at engagere sig i dem på flere måder. Jeg vil endeligt konstatere, at den deler nogle tematikker med Game of Thrones, men behandler disse på sin helt egen måde. Uanset hvad er det en serie, som man bør give en chance, både hvis man er fan af pirater, og/eller hvis man kan lide politisk magtspil.
KONTEKST | 37
Forskerliv
I denne nye sektion stiller vi skarpt på IT-byens forskere. Læs om personen bag værket og værket bag personen.
FORSKERLIV
Af Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 4. semester
OLE CAPRINI
LEGEGLAD ROBOTUNDERVISER
Alder: 66 år Civilstatus: Gift Børn: tre og seks børnebørn Bopæl: Midtbyen Uddannelse: cand.scient. i Matematik fra KU i 1974. Har undervist på KU, RUC, DTU og AU.
Tre ting du ikke vidste om Ole 1. Har for netop tredje gang vundet titlen som ’Verdens Kedeligste Forelæser’ af TÅGEKAMMERET” 2. Spiller tennis under alderskategorien ’Superveteran’ og er ret god til det. 3. Er formand for et fejelaug, der første lørdag i måneden trækker i kitler og fejer deres Han har en fascination for science fiction og teknologi. Han arrangerer robotkonkurrencer i Asien. Og så har han i år 40-års jubilæum. KONTEKST mødte lektor på Datalogi, Ole Caprani, til en snak om Lego, legekultur, og hvor hans mafiaklingende efternavn stammer fra.
På computerskærmen bliver der beregnet algoritmer, og hen ad gulvet kører der Lego-robotter, som skal opfange klappe-lyde. Ole er denne eftermiddag i gang med at undervise i faget ’Embedded Systems, Embodied Agents’. Men i stedet for blot at fortælle om, hvordan et selvdrevent, teknisk system fungerer, lader han også de studerende afprøve deres kunnen ved hjælp af netop de små, farvede plasticklodser. Dette praktiske touch er noget, Ole vægter højt. De seneste mange år har han – foruden at forske i lyddesign og robotteknologi – nemlig arbejdet med at ”invitere legekul-
40 | KONTEKST
turen indenfor,” som han kalder det. For Ole er der ingen modsætning mellem leg og læring, og han mener klart, at det motiverer hans studerende.
gerrighed og interesse. For ham er det samværet med de studerende – eller sagt med hans sjællandske accent ”rødderne” – der tæller.
Formidling er vigtigst Ole, vis afstamning i øvrigt kan føres tilbage til en italiensk mand, der spillede lirekasse, mener, at formidlingsdelen er det vigtigste ved at være tilknyttet universitetet. Selvom han har publiceret en masse igennem tiden, mener Ole dybest set, at det at undervise er kerneydelsen. ”Det er bare fedt,” siger han. Han nyder at give viden videre og tilrettelægge timer, der kan pirre nys-
Teknik-relevans På trods af at robot-sumobrydningskampe og legende Legoklods-elementer indimellem præger undervisningen, så mener Ole, at hans akademiske felt er relevant, fordi teknik er så anvendelsespræget i forhold til vores hverdag. Men samtidig mener han, at vi også skal interessere os i langt højere grad for den teknologi, der omgiver os – i stedet for bare ureflekteret at bruge den.
FORSKERLIV
Af Martina Melgaard Larsen & Esther Nissen Medievidenskab, 4. semester.
RIKKE ALBERG PETERS
“JEG ER FØDT LÆRER”
Alder: 37 år Civilstatus: Gift Børn: To + en bonusdatter Bopæl: Hørning Uddannelse: bachelor, kandidat samt ph.d i idéhistorie, har læst tysk, filosofi og historie i Tyskland.
Tre ting du ikke vidste om Rikke 1. Hun tog som 31-årig motorcykelkørekort. 2. Hun har med sin motorcykel stået model for arrangementet Motorcykelugen. 3. Hendes livret er hendesmands chorizo gryde eller sushi.
Rikke Alberg Peters underviser på Katrinebjerg i faget medie-, kultur- og samfundsteori samtidig med, at hun forsker i forholdet mellem nye medier og den politiske offentlighed. Hvad er hendes motivation for at forske? Og hvordan er hun endt som underviser på Katrinebjerg?
Rikkes stilling ved ARTS er en såkaldt postdoc-stilling, som består af 50% undervisning og 50% forskning. Rikke har især forsket i fænomenet ‘online radikalisering’, det vil sige det nye mobiliseringspotentiale for radikale politiske og religiøse grupper ved brug af sociale medier. Derudover forsker hun i brugen af digitale online ressourcer i historieundervisningen som for eksempel Wikipedia og danmarkshistorien.dk. Kritisk men fordomsfri Rikkes motivation for at forske kommer af fascinationen af fænomener, som vi ikke ved ret
meget om. Hun synes, at det er allermest spændende, når fænomener undersøges kritisk men fordomsfrit. Desuden har Rikke også en passion for at undervise, og har siden 2-3-årsalderen vidst, at hun ville være lærer. Med et smil på læben siger hun selv: “Jeg er født lærer”. Rikke brænder for at formidle og ønsker at hendes engagement smitter af på de studerende. I Rikkes forskning forsøger hun altid at tænke tværfagligt og forbinde fagområder som eksempelvis Medievidenskab og Historievidenskab – fagområder, som traditionelt er fremmede over for
hinanden. Denne interesse kommer sig af, at hun oprindeligt er uddannet idéhistoriker. Hun har en forhåbning om, at hendes forskning har en samfundsmæssig relevans, fordi hun undersøger politiske og demokratiske tendenser, som i lyset af de nye mediers betydning har indflydelse på den politiske offentlighed. Selv siger hun: “Kunsten er selvfølgelig at kunne formidle sin forskning, så den ikke kun er interessant for ens fagfæller inden for det akademiske system.”
KONTEKST | 41
Ude af KONTEKST
UDE AF KONTEKST
Af Mia Forsberg, Medievidenskab, 4. semester.
ANJA ARBEJDER FOR
AFRIKAS HEKSEBØRN Tusinder af nigerianske børn bliver hvert år mishandlet på uhyggelig vis, fordi præster, heksedoktorer eller sågar deres egne familier beskylder dem for at være hekse. En dansk ildsjæl har viet sit liv til at hjælpe dem og forhindre, at det sker for andre.
Til foråret sender DR2 efter planen en dokumentarserie om Anja Lovén og andre ildsjæles arbejde i nogle af verdens brandpunkter. Læs mere og støt organisationens indsamling på: DINNødhjælps hjemmeside. Du kan også følge DINNødhjælp på Facebook.
44 | KONTEKST
I 2012 tog Anja Ringgren Lovén en drastisk beslutning. Efter at have været ulandsfrivillig for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi, stiftede hun sin egen nødhjælpsorganisation, DINNødhjælp. Siden har hun solgt næsten alt, hvad hun ejer for at vie sit liv til børn i Nigeria, som hun hjælper med mad, tøj og medicin – og masser af kærlighed. I Nigeria arbejder hun sammen med en lokal nødhjælpsorganisation ‘CRARN’, der driver et center, hvor børnene kan bo.
En af de vigtigste opgaver er at redde børn, der lever et kummerligt liv på gaden, efter at være blevet udstødt fra deres lokalsamfund. Benzin og eksorcisme Børnene på centret er der alle, fordi de er blevet beskyldt for at være hekse. Det sker for eksempel, hvis høsten slår fejl, eller hvis der er sygdom eller dødsfald i familien. Det går især ud over de mindre børn, som ikke er i stand til at forsvare sig selv. I en del tilfælde er det præster
UDE AF KONTEKST
eller heksedoktorer, der anklager tilfældige børn for hekseri og derefter forlanger penge fra familierne for at uddrive onde ånder fra børnene. Uddrivelserne foregår på dramatisk vis ved, at børnene for eksempel forgiftes med benzin, kviksølv eller lignende. En anden vigtig opgave for Anja Lovén er at komme i dialog med de lokale nigerianere i et forsøg på at få dem til at standse mishandlinger af uskyldige heksebørn. Derudover forsøger hun at genforene børnene med de-
Nigeria
res familier, hvor det er muligt. Der bliver også gjort meget ud af, at alle børnene går i skole og får hjælp til videre uddannelse. I skrivendez stund opholder Anja Lovén sig i Danmark, men i maj måned tager hun igen ned til ”sine” børn i Nigeria.
KONTEKST | 45
UDE AF KONTEKST
Af Mette Hyldgård, Europastudier, 10. semester.
EUROPA-PARLAMENTSVALG
– HVAD RAGER DET MIG? Europa-Parlamentsvalget står for døren, og det er mindst lige så vigtigt som andre demokratiske valg. Ved EP-valget i 2009 var stemmeprocenten blandt unge i alderen 18-30 år helt nede omkring 30%. Kan det virkelig passe, at 70% af de unge i Danmark er ligeglade med retningen for de mange afgørende politiske områder, som EU har indflydelse på? Er DU ligeglad? Læs her, hvorfor du ikke bør være det.
Hvad enten du er for eller imod idéen om den Europæiske Union, er den en realitet. Hvis du vil have indflydelse på bl.a. mobilitet over grænserne, din mulighed for praktikophold og bosættelse i andre europæiske lande, din mulighed for meritoverførsel og for sammenligning af karakterer i EU-
landene, billigere eller ingen roamingtakster inden for EU samt den overordnede retning for europæisk lovgivning, så bør du stemme til EP-valget. ‘ Kampen om Europa Som til andre valg har kandidaterne særlige mærkesager, som de vil kæmpe enten for eller
25. april Fight Night ’Kampen om Europa’ i Stakladen kl.17-22
1. maj Udkommer Electing Europe-magasinet, der handler om det europæiske valg og Europadebatter. Bladet er skrevet af studerende og ansatte på Europastudier
2. maj Paneldebat med efterfølgende studenterbar i Stakladen kl. 13-18
25. maj
VALG!
46 | KONTEKST
imod i EP, og som til andre valg kan du altså stemme på den kandidat, som matcher dine krav. Den mest centrale debat angående EP og MEP’ernes ansvarsområde bliver repræsenteret meget godt af to kandidater til valget her i 2014: Skal der kæmpes for nationale rettigheder i EU, eller skal der kæmpes for det samlede EU’s interesser? Dansk Folkepartis kandidat Anders Vistisen hælder mest til det første, og Radikale Venstres, Christian Kjølhede, mest til det sidste, hvilket kommer til udtryk i debatarrangementet ’Kampen om Europa’, som finder sted på Aarhus Universitet den 25. april. Dem, der stemmer, bestemmer Mange stemmer ikke, fordi de er imod EU og hellere ønsker en afstemning for/imod Danmarks EU-medlemskab. Her er det bare vigtigt at huske, at en
UDE AF KONTEKST
folkeafstemning for/imod EU kun kan udskrives af en siddende national regering og bliver altså ikke reguleret af EP. Mange danskere – også unge – opfatter EU som udemokratisk og er utilfredse med beslutninger taget i EP. I betragtning af hvor få der stemte til det sidste valg, bør kun de færreste udtale sig om dette. Hvis du har en holdning til, hvordan din og andres hverdag skal se ud – også når du krydser grænserne i Europa – bør du bruge din demokratiske stemme.
Hvad er EP-valget? Europa-Parlamentet er beliggende i Bruxelles og Strasbourg og svarer til Folketinget i Danmark. Medlemmerne af EP (MEP’ere) er en forsamling af folkevalgte politikere fra hvert enkelt EU-medlemsland, som er inddelt i partigrupper på tværs af nationalitet.. Hvert femte år har man som EU-borger ret til at stemme til EP-valget. Stemmeprocenten er for det meste meget lav – især blandt unge mellem 18 og 30 år. Ved sidste valg i 2009 var stemmeprocenten blandt denne gruppe i Danmark nede omkring de 30%. Forklaringen hertil er blandt andet, at mange slet ikke ved, at de har stemmeret til EP, eller at valget finder sted. I 2014 kan du stemme søndag den 25. maj. Der skal i alt vælges 13 MEP’ere fra Danmark.
Studenternes Hus
Ndr. Ringgade 3 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider: mandag-fredag 10.00-17.00
Matematisk Institut
kr 198,-
Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!
Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Vi indbinder din opgave eller dit Speciale i lim- eller spiralryg - Kom i god tid Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os
Interesserer du dig for
medier, kommunikation, it og digitalt design?
Gratis kurser Bliv medlem af KS og få vores efterspurgte kurser helt gratis Onsdag 26. marts – 16:00-17:30 WordPress-webinar
... så er Kommunikation og Sprog den mest specialiserede fagforening for dig.
Tirsdag 1. april – 13:00-17:00 InDesign – Århus Onsdag 2. april – 16:00-17:30 WordPress-webinar
Bliv medlem og få ... • Adgang til mere end 100 ledige studiejob og praktikpladser og 300 fuldtidsstillinger – lige til at søge. • Indboforsikring fra 70 kroner om måneden.
Torsdag 3. april – 13:00-17:00 Photoshop – Århus Fredag 4. april – 9:00-10:30 SEO-webinar
• Op til 35 % rabat i 4500 butikker.
Mandag 7. april – 16:00-17:30 SEO-webinar
• Høj rente på din lønkonto og kassekredit op til 50.000 kroner.
Tilmelding til kurserne åbner torsdag 20. marts 10:00
• Fitness.dk – medlemskab fra 269 kroner.