!{ONTEKST Studieblad for Katrinebjerg
KATRINEBJERG SAT I KONTEKST KONTEKST UDVIDER OG DÆKKER NU ALLE UDDANNELSER PÅ KATRINEBJERG
#21 - Forår 2012
// MYTHBUSTERS HVAD LAVER DE PÅ DE ANDRE UDDANNELSER?
// UDE AF KONTEKST VI HAR VÆRET TIL POLEDANCE
// SAMARBEJDE HVORDAN UDNYTTER VI KATRINEBJERG BEDRE?
// DADIU UDDANNELSEN FOR DIG DER VIL LAVE COMPUTERSPIL
+
ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - ROBOTTER GADGETS - FORENINGER - PREMIERE - BILLEDER - FREDAGSBARGUIDE
INDHOLD
6»
ET NYT OG BREDERE KONTEKST
APPS - Hot & Not
30 »
DADIU
46 »
3 Leder 4 Godt og blandet 6 Et nyt og bredere Kontekst 8 Mythbusters - Profil på Katrinebjerg 10 Medievidenskaber besøger datalogerne 13 Hvordan laver man en ITT? 14 Tømmermænd på Katrinebjerg 18 Interview med Unity 20 Hvordan udnytter vi Katrinebjerg? 22 Mediehus Aarhus 24 Studiejob 26 IMV vs. ITU 28 Ude af Kontekst: Poledance 30 Apps: Hot and Not
TØMMERMÆND PÅ KATRINEBJERG
32 Gadgets for dummies 36 Serienørderne 38 SAMS-seminar 41 Boganmeldelse 42 Computerspilsanmeldelse 43 Filmanmeldelse 44 Premiere på Mørkefald 46 DADIU 47 PANIK 48 SAMS 49 SAIS 50 Fredagsbar.dk 51 Billeder 54 Specialer
Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
14 »
LEDER
HOLDET BAG Redaktionen:
Alexander Loft Birkmose Michala Elk Rasmus Gylling Tue Dommergaard
Kontakt: Hjemmeside:
redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it
Layout/grafik: Indholdsansvarlige:
Tue Dommergaard
Annonceansvarlig:
Michala Elk
gerne. Samtidig har vi f.eks. artikler om fredagsbarerne, fede
Oplag:
1000 stk.
på Katrinebjerg.
Skribenter i dette nummer: Emil N. Rasmussen, Michael Harders, Line Sass, Thu Tran, Camilla Førby, Louisa Field, Lea Thybo, Ditte S. Dahl, Marie Spliid, Mikkel Hvidtfeldt, Maria J. Lee, Simon C. Clausen, Emilie B. Zerlang, Morten Grenaa, Morten Ryesberg, Nanna Inic, Simon Toftdahl, Mikkel G. Lund, Anders Lassen, Alexander L. Birkmose, Michala Elk, Rasmus Gylling, Tue Dommergaard
Velkommen i denne 21. udgave af Kontekst. Der er sket en markant ændring siden sidst. Kontekst er ikke længere kun et stu-
dieblad for det tidligere IMV, men er nu et studieblad for alle uddannelser på Katrinebjerg. Herudover har der også været
udskiftning på alle posterne i redaktionen. Kontekst går en ny periode i møde med udfordringer og spændende tiltag.
Som noget nyt finder du derfor også artikler om ingeniørerne, datalogerne og IT’erne. Vi har blandt andet sendt en medievidenskabsstuderende til forelæsning om robotter ved dataloapps og en mythbuster-artikel om de forskellige uddannelser
Som altid har vi selvfølgelig også de faste indholdselementer
med anmeldelser, kulturkalender og nyt fra studenterforeningerne.
Rigtig god læselyst!
Rasmus Gylling Alexander Loft Birkmose
Tak til alle bidragsydere!
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
annonce_170x120.indd 1
01/02/10 13:19:55
godt & blandet SPECIALESEMINAR
KAPSEJLLADS 2012
Kandidatvejledningen afholder specialeseminar den 9/5 kl.
Husk at årets kapsejllads bliver holdt torsdag d. 3 maj i Uni-
deres projekt og deres proces. Du bedes tilmelde dig arran-
så det bliver bestemt ikke kedeligt! Se frem til en festlig dag
senest d. 5. maj. Arrangementet henvender sig mest til stu-
vejr! Læs mere på den officielle hjemmeside: http://stude-
16.00 – 18.30. Kom og hør specialestuderende fortælle om
parken. Årets konferenciers er Dennis Ritter og Jørgen Leth,
gementet ved at sende en mail til studvkand@imv.au.dk
med dine studiekammerater – vi krydser fingre for godt
derende på det tidligere IMV.
rende.au.dk/studieliv/kapsejlads/
PAINTBALL
FACEBOOK-BEVÆGELSE FOR UNDERVISER
UNITY har arrangeret et paintballarrangement den 12/5,
En gruppe studerende på Katrinebjerg har taget Facebook
som alle studerende på Katrinebjerg er velkomne til at deltage i. Prisen bliver omkring 100 kr. for 2-3 timers paintball og 300 skud. Sidste tilmeldingsfrist er den 5/5.
4 | KONTEKST
i brug for at erklære deres kærlighed til en underviser, der i øjeblikket ikke står til at få sin ansættelse forlænget. Kig med på http://qurl.dk/837
FOREDRAG OM TABLETS PÅ INGENIØRHØJSKOLEN
PH.D.-DAG
Ingeniørhøjskolen afholder den 16/5 fra klokken 14.15-16fore-
Den 15/5 fra klokken 15-17 har du mulighed for at få et indblik
spotlys på gode og dårlige erfaringer med brug af tablet-
skab og Digital Design. Repræsentanter fra de forskellige
drag om tablets, som undervisningsværktøj. Der sættes teknologien i undervisningsregi.Bemærk: Foregår på Dalgas Avenue. Læs mere på http://qurl.dk/836
i ph.d.-verdenen for Medievidenskab, Informationsvidenstudieretninger er inviteret op i Nygaard-bygningen for at fortælle om deres egne erfaringer.
TILMELDING TIL HUM-FAG
LASER-TAG OG GRILL
Husk at der er fagtilmelding for Humaniora-bachelorstude-
SOFA har d. 11/5 planlagt et arrangement med laser tag og
rende på 3. semester i perioden 1. – 15. maj. Tilmelding foregår gennem selvbetjeningen.
efterfølgende grill og hygge. Læs mere her: http://sofa-it.dk/
WORKSHOP OM BRUGERINDDRAGELSE I DESIGNPROCESSER
NYE VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BAG STUDIEBLADET KONTEKST
Alexandra Instituttet afholder i samarbejde med Aarhus
I forbindelse med bladets jubilæumsreception og 5-års fød-
Universitet d. 10/5 fra klokken 14-16 en workshop om at
producere IT-løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet til brug i hverdagen. Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Læse mere på hjemmesiden: http://qurl. dk/838
selsdag, afholdte Kontekst generalforsamling den 13/3. Her blev bladets vedtægter justeret. Den største ændring var bladets transformation fra IMV-blad til Katrinebjerg-blad.
Læs mere på vores hjemmeside: http://www.kontekst.it/ foreningen/
KONTEKST | 5
DET NYE KONTEKST
ET NYT OG BREDERE KONTEKST De første 20 udgaver af Kontekst var henvendt til de studerende på det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab. Denne 21. udgave af studiebladet henvender sig nu til alle uddannelser på Katrinebjerg. Kontekst har fået nyt format. Ambitionen er at favne bredere. Vi håber, at du vil tage godt imod bladet og måske selv være med til at forme dets fremtid.
AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Aarhus Universitet har i løbet af 2011
sefællesskab imellem uddannelserne
til det nye Kontekst og blive en del
formation, hvor fakulteter og institut-
med til at give bladet nyt liv. Kontekst
satirisk klumme til en videnskabelig
været igennem en omfattende transter er blevet sammenlagt. Det har be-
tydet, at Institut for Informations- og Medievidenskab nu hører under Institut for Æstetik og Kommunikation. Et
studieblad som Kontekst har først og fremmest ikke ressourcer til at dække
alle uddannelser på det nye og større institut. For det andet har redaktionen heller ikke ambitioner om det. Derimod vil vi gerne gøre en indsats for at
en bedre sammenbinding af uddannelserne i IT-byen Katrinebjerg. Derfor
er Kontekst nu blevet et studieblad for hele Katrinebjerg. Det nye Kontekst
Tidligere har Kontekst udelukkende
dækket humanistiske uddannelser. Som Katrinebjerg-blad skal Kontekst
nu også favne om uddannelser fra det
naturvidenskabelige
fakultet.
Studiebladet bliver et samlingspunkt
for hele Katrinebjerg, hvor et interes6 | KONTEKST
forhåbentlig kan opblomstre og være
er derfor interesseret i at tiltrække nye skribenter fra alle uddannelser på Katrinebjerg.
[
Er du ingeniør, datalog eller IT’er?
Så er det formentlig første gang, du
sidder med Kontekst i hånden. Du har nu mulighed for at skrive indlæg
af gruppen. Du kan skrive alt fra en artikel, eller fra en filmanmeldelse til en artikel om studiemiljøet på din ud-
dannelse. Vi har brug for artikler, der
]
orienterer sig mod naturvidenskabelige interesser og her kommer du ind
i billedet. Formålet er, at vi alle skal blive klogere. At vi bliver klogere på
hinanden og de ting, vi hver især fore-
Vil du være skribent for Kontekst? Vi har altid brug for nye skribenter! Vi afholder åbent redaktionsmøde onsdag den 23. maj kl. 16 i Adornobygningen, Helsingforsgade 8
tager os på Katrinebjergs forskellige
Kontekst udgives fire gange årligt,
layout-weekend. Her kan alle komme
for alle studerende, som har noget på
udgivelse afholdes åbent redaktions-
udarbejdelse af studiebladets grafiske
uddannelser. Kontekst er et alternativ hjerte, de brænder for at videreformidle.
Hvad forventes der af skribenterne?
Det kan siges kort – ikke meget. Som
skribent for Kontekst engagerer man
sig på uforpligtende basis. Man bliver altså ikke påduttet en formel stillingsbetegnelse. Engagement i studiebla-
det er et frivilligt projekt, man kan hoppe til og fra.
hvor der cirka en måned forinden møde. Ved redaktionsmøderne er alle
selvfølgelig velkomne til at deltage.
og prøve kræfter med den spændende udtryk.
Det forventes dog ikke at alle har ly-
Kom til orde
kun har mod på at deltage i udviklin-
for at komme til orde. Ved engage-
sten til at skrive en artikel. Hvis man gen af tema og ideer til artikler, er man
også mere end velkommen. Alle gode indspark modtages med kyshånd. Redaktionen er selvfølgelig også behjælpelig i forhold til korrekturlæsning og feedback, så alle bliver hjulpet godt på
vej. I fasen op til udgivelse afholdes en
Alle studerende skal have mulighed
ment i Katrinebjergs nye studieblad gør du noget for dig selv og for dit
studiemiljø. Det er en gylden chance for vidensudveksling, hvor du kan lære
af dine medstuderende og samtidig skabe et bredere netværk på tværs af Katrinebjergs mange uddannelser.
KONTEKST | 7
MYTER
MYTE ELLER REALITET?
UDDANNELSERNE PÅ KATRINEBJERG
Det er ikke tilfældigt, at alle uddannelserne på Katrinebjerg i en eller anden udstrækning handler om IT. Placeringen af uddannelserne på Katrinebjerg er nemlig et led i en lokaliseringsstrategi, der skal skabe tværfaglighed uddannelserne imellem. Men hvad var det nu lige de andre gik og lavede? Jeg har bedt en række studerende fra Katrinebjerg gætte på, hvad de tror ”de andre” går og laver, for at af – eller bekræfte myterne blandt de studerende.
AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER
”Datalogi går ud på at programmere og designe systemer.” Datalogi går ud på at skabe IT-syste-
vendt matematik og udvikling af bru-
mere. Man lærer at forstå, hvordan
lige og relevante at anvende. Datalogi
mer, altså at designe og programIT-systemerne hænger sammen med
omgivelserne og kommende brugere. Men datalogi handler også om andet
end programmering. Der studeres an-
gervenlige systemer, der er håndgribe-
helt eller delvist kan behandles på en computer.
handler altså om, hvordan man ud fra
et virkeligt problem opbygger en datalogisk model – det vil sige en beskri-
velse af en løsning på problemet, som
” Medievidenskab går ud på at producere og analysere film.” Medievidenskab handler i meget rin-
Medievidenskab er et tværfagligt stu-
fordybe sig i emner lige fra YouTube
en obligatorisk praktisk del på me-
mi, psykologi, sociologi og sprogana-
funktioner.
ge grad om at producere. Der er ikke
dievidenskab. Der er dog mange af de
studerende, der laver fritidsprojekter, hvor de producerer eksempelvis film.
die, der spænder imellem jura, økonolyse. Man lærer at analysere og forstå
og Facebook til computerspil og MMS
mediernes samspil med mennesker og samfund. Der er mulighed for at
” Informationsvidenskab går ud på at programmere og analysere information igennem maskiner.” Informationsvidenskab
ligger
på
ring, kommunikationsteori, design-
ne. Der tænkes i de konsekvenser, der
nisationsanalyse. Man kan fordybe sig
grænsen mellem menneske og maskikommer ud af, at der i stigende grad
bliver anvendt teknologi i samfundet. De studerende lærer om programme-
8 | KONTEKST
processer, teknologihistorie og orgai alt fra computerspil til kunstig intel-
ligens, 3D-design, oplevelsesøkonomi og interaktiv indlæring.
” Ingeniøruddannelserne går ud på at lære at bygge noget med IT- f.eks robotter.” Der er 4 retninger af ingeniører på
elektronik med henblik på at udvikle
tryghed hos mennesker. De arbejder
med at udvikle IT, dog inden for hver
nik, trådløse overvågningssystemer og
behov, både i forhold til hvordan man
Katrinebjerg, som alle beskæftiger sig
deres område. IKT-ingeniørerne lærer at udvikle og designe software til de
elektroniske apparater og systemer, vi omgiver os med i hverdagen. De arbejder blandt andet med at udvikle
softwaresystemer til hospitalsudstyr og
industrielle
produktionsanlæg.
Elektroingeniørerne
arbejder
med
eksempelvis robotter, brugselektromedicinsk måleudstyr. Stærkstrømingeniørerne arbejder med transforma-
torstationer, alternative energikilder, automationsanlæg og styringssystemer til fødevare- og medicinalindu-
med teknologisk udvikling og brugerkan forbedre behandling af og omsorg
for en patient, eller hvordan man kan skabe mere effektive arbejdsgange i sundhedssektoren.
strien. Ingeniørerne i sundhedsteknologi lærer at udvikle nye, intelligente sundhedsteknologier, der kan skabe
”IT-uddannelsen er en blanding af informationsvidenskab og datalogi.” IT-uddannelsen er nærmere en blan-
felter. De studerende får viden og
industrielt design. Hvor man tidligere
forretning. Der arbejdes med frem-
ding mellem datalogi, ingeniør og skulle bruge en person fra hvert af de nævnte fagområder til at stå for
produktudvikling, forventes det at de
studerende på IT-uddannelsen kommer til at arbejde på tværs af disse
kompetencer inden for design, IT og tidens IT-produkter, som også findes uden for computeren, og hvordan de ændrer måden vi bruger IT på. Med
en IT-uddannelse arbejder man altså med fænomenet »IT i alting
”Digitalt design går ud på at designe computerspil.” Digital design handler om IT-oriente-
der, eksempelvis digital gadekunst,
på Digital design lærer om de mange
midling osv. Der tænkes i, hvordan det
ret design og æstetik. De studerende
felter, hvor computeren er blevet en
central del af kulturen, eksempelvis inden for elektronisk musik, computer-
spil og netkunst. Man lærer at designe og producere i en række projektarbej-
interaktiv lyd, storytelling, digital foræstetiske design er med til at påvirke
og styrke måden vi oplever holdninger, værdier og udtryk på. Digital design er altså mere end bare computerspil.
KONTEKST | 9
FORELÆSNING
PÅ BESØG
FRA MEDIEBRUG TIL ROBOTTEKNOLOGI
Vi har alle vores fordomme om, hvad de andre studieretninger på Katrinebjerg beskæftiger sig med. Jeg kan ikke tælle alle de gange, jeg har hørt, at ”dem fra Medievidenskab alle sammen bliver Boogie-værter” eller at ”Datalogi-studerende bare er en flok nørder”. På den måde hører der sig til hver uddannelse en række fordomme, som ingen udefra reelt hverken kan be- eller afkræfte. Men det kan der laves om på! Jeg satte mig for at tage til en forelæsning på Datalogi/IT for at udfordre de udbredte fordomme om, at de studerende her udelukkende er nørdede fyre, som ikke har andet i hovedet end computere og matematik.
AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.
Jeg tropper op en torsdag morgen kl.
går i gang. Til min store overraskelse
robotter, de er i gang med at bygge.
kursus, som hedder ”Digital Kontrol
nogle få gange, hvor der bliver disku-
og går lige hen over hovedet på mig,
9:00 i Nygaard 192 for at deltage i et
i en Fysisk Verden”, eller bedre kendt
som ”Leg med Ole”. Det er et fag for
kandidatstuderende på Datalogi og IT, hvor der skal opbygges en AI (kunstig
intelligens) til robotter bygget i Lego. Jeg er lige så spændt som et lille barn på sin første skoledag, for er der noget
vi ikke lærer på Medievidenskab, så er
det at bygge robotter, og det lyder meget sjovere end at læse teori af Meyrowitz og Hall.
Jeg sætter mig på bagerste række for
ikke at gøre alt for meget opmærksom på mig selv, men det viser sig at være helt omsonst; ud af de 18 studerende
der sidder i lokalet, er jeg nemlig den eneste pige. Hermed bliver den første
fordom bekræftet, men det er ikke nogen stor overraskelse.
På slaget 09:15 dukker underviseren, Ole Caprani op, og undervisningen 10 | KONTEKST
foregår det hele på engelsk, undtagen teret på dansk. Det handler om den
teori, som ligger til grundlag for de
De fleste termer er meget tekniske
men Ole er energisk, tilstedeværende og fyrer et par vittigheder af, så det er
ganske underholdende alligevel; især
bygget deres robot forskelligt, men til
den skal programmeres. Der er mange
forsøg med robotterne, som ikke altid
en sort streg på en bane uden at falde
mit hoved. Desværre. For det ser sjovt
da han viser videoer af de studerendes går lige som planlagt. Det er kun de enkelte gange, hvor der bliver snakket
programmeringssprog og ligninger, at jeg med mit B-niveau i matematik fra gymnasiet må stå af. Heldigvis ser
det ikke ud til, at alle de studerende på holdet hele tiden er med, så måske
det samme formål: at kunne køre efter ud over kanten. Jeg får lov til at sidde
med hos en gruppe bestående af tre fyre der hedder Jeppe, Stefan og Thomas, som for hyggens skyld har taget
en bakke honningkager med, som jeg også får lov at nyde godt af.
er jeg ikke den eneste. Som det sidste,
”Det er anderledes at programmere
cerer Ole til stor begejstring på holdet,
fortæller Stefan. ”Det er en helt anden
inden undervisningen slutter, annonat et fremtidigt projekt vil bestå i, at
de skal lave robotter som kan sumo-
wrestle imod hinanden i en konkurrence. Sejt, siger jeg bare.
Robotter og honningkage
Endelig skal vi til det rigtig interes-
en robot end et almindeligt program,” øvelse. Den skal køre i lang tid, og når
den skal navigere, er der mange fysi-
ske forhold, man skal tage hensyn til; hvordan kører motoren, hvor mange
omdrejninger skal hjulene tage og så videre.”
sante; nemlig konstruktionen af Lego-
I denne laboratorietime har de fået
om. Jeg følger med Ole og holdet ned
grammere robotten til at køre i et be-
robotterne, jeg nu har hørt så meget
på laboratoriet, hvor de forskellige
grupper finder deres respektive robotter og udstyr frem. Hver gruppe har
en ny opgave, som går ud på at pro-
overvejelser, og det meste går lige over ud, og man kan høre glade råb og jublen rundt omkring i lokalet, hver gang
en robot endelig makker ret og gør, som den får besked på.
Imens der diskuteres, får jeg også
mulighed for at høre lidt mere om drengene hver især. Jeppe studerer
på kandidaten i datalogi, og skal ef-
ter sommerferien skrive sit speciale. Derefter håber han på at komme i mi-
litæret, selvom han allerede har flere jobtilbud på hånden, for som han selv udtrykker det, er han ”efterhånden lidt
træt af ikke at arbejde med andet end computere”. En datalog som er træt af computere? Her får jeg altså afkræftet
en af de større fordomme – dataloger
har andet i deres liv end computere og matematik!
stemt mønster og ende tilbage ved sit
Den lille forskel
drengene diskuterer ivrigt, hvordan
ritme-udregninger er det tid til første
startpunkt. Robotten er bygget, men
Efter mere diskussion og et par loga-
KONTEKST | 11
test! Jeppe sætter robotten på banen,
haft eller vil få på Medievidenskab,
”Det er jo ikke ligefrem det hårdeste
og kører lige ud over kanten af banen.
læse tekster, gå til forelæsninger og
ligt,” siger Stefan og kaster sig endnu
sætter den i gang og – den fiser af sted De må på den igen! Det er lidt irriterende, synes Thomas.
”Det er utroligt så simpelt det virker, men hvor lang tid man egentlig bru-
ger på at få det til at virke,” fortæller han. ”Sidste gang brugte Jeppe om-
kring 30 timer på at programmere den.”
Der må altså arbejdes videre med robotten, men det er rigtig hyggeligt (og
kun lidt nørdet). Alle de studerende virker meget engagerede og underviseren ligeså. Det minder mig lidt om
et fag på 1. semester, hvor vi havde en
hvor det meste af studiet består af at
skrive opgaver. At se, hvordan de studerende på dette kursus leger og gør
ved, giver mig blod på tanden efter virkelig at få noget mellem hænderne – et færdig produkt, om man vil, efter
alle ens anstrengelser med læsning og opgaver.
”I det hele taget er studiet meget prak-
tisk,” siger Jeppe. ”Især på kandidaten, hvor man kan vælge imellem meget
matematik eller meget praktisk programmering.”
Din fredagsbar eller min fredagsbar?
underviser – Anders Foss – som også
Det er tid til robottens andet forsøg på
gen – dog til et helt andet formål end
kanten, og ved det tredje forsøg kører
integrerede legoklodser i undervisninat bygge robotter. Men her stopper lighederne mellem dette kursus og Me-
dievidenskab også. Dette fag er mere praktisk, end noget vi nogensinde har
12 | KONTEKST
banen. Igen fiser den af sted ud over den bare lidt forvirret rundt. Imens
har nabogruppen bare styr på deres
robot, og det er frustrerende, men fyrene nægter at give op så let.
fag, det her, men det er meget hyggeengang over programmeringen.
Jeg får aldrig at vide, om det lykkes
dem at programmere robotten rigtigt, for så er undervisningen slut for mit
vedkommende. Men noget lærte jeg da: dataloger og IT’ere består rigtig
nok mest af det mandlige køn, men de har meget andet end computere og matematik i hovedet. Studiet kan
rigtig nok være temmelig nørdet, men det er også et sjovt, spændende
og først og fremmest praktisk studie, hvilket er noget vi sukker efter på
Medievidenskab. Og dataloger og medievidenskabere er rigtig nok meget
forskellige på mange punkter, men
hvis Jeppe, Stefan og Thomas kan lave en robot, der kan hente øl til mig, siger jeg ikke nej tak – heller ikke til at dele øllen med dem!
HVORDAN MAN LAVER EN ITT
PÅ GODT OG ONDT!
Tilvalgsåret står for døren på næste semester – skal man vælge en af de mange udbudte fagpakker eller sammensætte et Individuelt Tilrettelagt Tilvalg (ITT)? Begge dele har sine fordele, og svaret er bestemt ikke entydigt. Passer alle fagene i en fagpakke ikke til den profil, man vil give sin uddannelse, er det en helt oplagt mulighed at sammensætte en ITT. Her kan man selv håndplukke fagene frit på hele AU – sådan lyder det i hvert fald på papiret. Min oplevelse af tilvalgsåret med ITT-hatten på har dog været en helt anden, og her følger mit skrækscenarie, som illustrerer de faldgruber, man kan støde på ved at kaste sig ud i en ITT.
AF: ANDERS LASSEN, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER
Den gode start
fart og sætte ITT-møllen i gang igen.
engelskfaget. Fortsætter jeg i samme
pakke, jeg havde valgt i Digital Design,
gelskfag ud med et Digital Design-fag,
mine eksamener kommer til at over-
Det hele startede med, at den fagblev afvist en måned før semester-
start. Den eneste mulighed jeg havde på det tidspunkt, var derfor at sam-
Her valgte jeg at skifte det ene enfik det hurtigt godkendt og tilmeldt mig undervisningen.
uheldige stime risikerer jeg endda, at
lappe – dén del af historien er endnu uvis.
mensætte en ITT. Fedt, så kunne jeg
ITT-helvede bryder løs
Skal, skal ikke?
fag. Jeg valgte at tage Digital Design-
semester og nåede en hel uge ind i for-
diglavede fagpakker, der udbydes på
bare finde nogle andre spændende faget som planlagt på 5. semester og en kombination af Engelsk- og ASB-
fag på 6. semester. Det hele blev godkendt og jeg havde udsigt til et godt tilvalgsår.
Det bliver kompliceret
Kort inden starten på 5. semester
blev undervisningstidspunkterne of-
fentliggjort, og jeg kunne konstatere, at jeg skulle til både et ASB-fag og et
engelskfag på samme tidspunkt om
onsdagen. Argh! Der var ikke andet for end at finde et alternativ i en pokkers
Stadig ved godt mod, startede jeg på 6. løbet før det værst tænkelige scenarie
blev en realitet. Besked fra underviseren i Digital Design: ”Undervisningen
er flyttet til et andet lokale, kl. 14 om tirsdagen”. FUCK! Hvad der (med god grund) ikke var taget højde for var, at jeg kl. 14 om tirsdagen også fulgte mit
resterende engelskfag, og jeg stod nu i en situation, hvor jeg skulle være to
steder på én gang. Jeg turde ikke ka-
ste mig ud i at lave flere ændringer i ITT’en efter semesterstart, så jeg har
ITT er et fristende alternativ til de færtilvalgsåret, men det er bestemt ikke
for sarte sjæle. Adskillige ting kan gå
galt når man læser på flere fakulteter, som naturligvis ikke kan tage højde for det uendeligt høje antal mulige
fagkombinationer, ITT-studerende har. Valget om at lave en ITT er altså også
et fravalg af et garanteret gnidningsfrit suppleringsår, og jeg håber blot at
min historie kan hjælpe til at træffe et velinformeret valg.
måttet bide i det sure æble og tage et
semester med en høj fraværsprocent i
KONTEKST | 13
FREDAGSBARER
TØMMERMÆND PÅ
KATRINEBJERG
Fredag d. 13 april havde vi en mission og en tanke i hovedet, efter at vi – to kvindelige Medievidenskabsstuderende på 4. Semester – havde afsluttet eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse. Nu skulle vi have en slap-af-det-var-hårdt-bajer, og hvilken bedre anledning er der til at besøge de tre fredagsbarer på Katrinebjerg. Vi stødte dog hurtigt på en forhindring, for hvor ligger de forskellige barer i IT-byen, og hvad er åbningstiderne? Informationer viste sig at være en del sværere at få fat i, end vi umiddelbart havde troet, men til hjælp var vores kære ven, Facebook, som guidede os på rette vej.
AF: LINE SASS OG THU TRAN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.
Med vind i nakken og regn på stressede, røde kinder drog vi forventningsfulde af sted. Vi er nemlig ikke helt al-
mindelige fredagsbars-gængere, men mere den type ”isolationister”, der højst kigger forbi vores egen bar et par
gange om året – enten fordi undskyldningerne er sluppet op, eller fordi bussen hjem alligevel først kører om et
par timer. Af samme grund bildte vi os
selv ind, at vi var de ”rigtige” til at af-
lægge visit og give vores bud på, hvad der kendetegner de tre barer. Vi besluttede os for at være ”minglister” for
en aften og begive os ud på en crawl. Allieret med et par gode veninder satte vi os for at undersøge barerne på en
række barometre som stemning, for-
deling af køn, pris, udbud, gæstfrihed samt chance for skalle og kys. Det her
er, hvad vi oplevede i Katrinebjergboernes ”fredagshjem”. 14 | KONTEKST
Fredagscaféen Da vi trådte ind i Datalogernes fredagsbar, blev vi en smule forlegne over hvor mange fyre og hvor få tøser, som
hyggede sig med maven fuld af lækre
special-øl og snacks, der var. Vi blev ta-
get imod med åbne arme, men vi fik også serveret det nysgerrige spørgs-
mål ”Sig mig… Har I ikke jeres egen fredagsbar?”. Det kvindelige besøg
vakte (kærlig) opmærksomhed og løftede bryn, da vi insisterende fandt en samling klap-ud-stole i gangen og et
smørhul, vi kunne være i. Muligheden
dans og spræl, ligesom musikken ikke
enkelthed ud på at kaste en mønt i et
gennem barens personale vakte be-
selv var den afdæmpede musik mest
tømme det. Snart blev vi udfordret til
for at bestille pizza og andet æøllert
gejstring ligesom de store og billige
12-kroners fadøl. Såvel bartendere som gæster var imødekommende, og der gik ikke længe, førend vi fik adgang til datalogernes ”skattekammer” af et
baglokale fyldt med special-øl m.m. Stemningen var denne aften mere
”bordbænket”, forstået på den måde, at der ikke var mulighed for (så meget)
var øredøvende. Ifølge datalogerne en konsekvens af manglende højtalere i forbindelse med flytningen til nye
krus, hvorefter man vinder retten til at
at bunde med. Ja tak! No pain no gain.
lokaler. Ikke desto mindre passede den
rolige ”støj” godt til stemningen, der bar præg af spil og hyggesnak. Først
da vi af nysgerrighed bad om lov til at
fotografere et af barens berygtede ølspil, fik vi en forsmag på datalogernes
mere løsslupne side. Spillet går i al sin
Fredagsbar.dk
skab, der gennemfører forskellige
leg, spil og spilopper. Fordelingen af
De næste skridt blev taget mod vores
i ”Surprise”-barens tegn med tilhøren-
måske med en lille overvægt af fyre.
egen fredagsbar for Digital Design
samt Informations- og Medieviden-
bartemaer hver uge. Denne aften stod de Kinderæg, og de såkaldte fredagsbørn holdt sig ikke tilbage hvad angår
køn var mere lige end hos datalogerne, Stemningen bar måske lidt præg af, at
baren i sidste øjeblik forlængede sin
åbningstid grundet en aflyst PANIKstudiefest. I hvert fald mindes vi, at til-
slutningen plejer at være større. Ikke
desto mindre var der gang i løjerne, hvor folk i mindre grupper med stort
engagement kastede sig ud i bordfodbold, Bezzerwizzer, Meyer etc. Selvom lokalet ikke er specielt stort, så er der
både plads til en række lange borde og
hyggelige sofagrupper. Der er mulig-
hed for dans, hvis man ikke genererer
sig for at være til (danse)skue – fuld
KONTEKST | 15
oplyst. Det var der dog noget, der tydede på, folk gjorde denne aften, eftersom det kun var DJ’en, der trissede lidt
rokkende rundt. Der var næsten mere
gang i løjerne ved indgangen, hvor der konstant stod en flok (rygende) klar til
at byde gæster velkomne. Hvad angår
gæstfriheden indenfor, skulle man selv tage initiativ til samtale, da man internt i grupper havde det sjovt og hyggede sig med de berømte og billige Guldfisser (ØL!).
Katrines Kælder
Glade, opstemte mennesker dansede
et prisværdigt drinksudvalg var der rig
Sidste stop på turen blev Katrines Kæl-
”Kinky Fætter” og ”I Just had Sex”. Der
”sjuuus” med (et overtal af) flotte fyre,
der, hvor landets fremtidige ingeniører holder til og (lad det være sagt med
det samme) giver den max gas. Ved
ankomsten blev vi mødt af en utrolig stejl og lang trappe, som på bedste vis
udfordrede balancen, som på givne
tidspunkt var lettere påvirket af øl. En frygtindgydende velkomst! Stem-
ningen indenfor var løssluppen, mere i bevægelse og mere poppet, end vi
havde regnet med og kunne se udefra.
16 | KONTEKST
til fræk musik, der bl.a. inkluderede var skrald på musikken og at dømme
efter den rundkreds af glade hæn-
der og fødder, der gik amok, da glade
”Tørfisk”-toner flød ud af højtalerne, forstår ingeniørerne at feste. Apropos fræk, så var lyset dæmpet i det tændte
festlokale, mens det var tændt i ”chill-
out-lokalet” – en perfekt kombination. Halmballer og mulighed for at slå søm i træstub, sikrede et gennemført
”Provins-by-tema”. Med en stor bar og
mulighed for at samles her og få en da kønsfordelingen klart var i tøsernes
favør. Alternativt kan man få sig en
kop automatkaffe inde ved siden af, når trætheden melder sig.
INTERVIEW
UNITY
ET TVÆRFAGLIGT INITIATIV PÅ KATRINEBJERG
UNITY er en gruppe af studerende, som repræsenterer alle studieretninger på Katrinebjerg. Formålet med UNITY er at skabe et bedre netværk og sørge for, at studerende fra de forskellige uddannelser kommer til at møde hinanden.
AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Kontekst har taget en snak med Mi-
to studerende på Katrinebjerg fik be-
”Drømmen er, at IT’erne eksempelvis
2011 har været formand i UNITY. Han
jektet. Pengene skulle bruges til at
berne. Vores vision med UNITY er, at
chael Tornøe, som siden sommeren fortalte om visionen for UNITY, gruppens igangværende projekter samt et fremtidigt samarbejde med Kontekst. Visionen for UNITY
UNITY har eksisteret siden 2009, hvor
18 | KONTEKST
vilget 1,3 millioner fra IT-vest til prostøtte op om et bedre studiemiljø ved at arrangere tværfaglige begivenheder. Samtidig var pengene øremærket
til at skabe en bedre kontakt mellem
Katrinebjergs studerende og virksomhederne i IT-byen.
laver projekter med medievidenskastuderende fra de forskellige studieretninger forhåbentlig ender ud med
at opstarte virksomheder med hinanden,” fortæller Michael.
Projekter og arrangementer
som er friske på en underholdende
økonomisk støtte i opstartsfasen som
faglige arrangementer. Udfordringen
rende, vil UNITY samtidig betale en an-
”UNITY har til opgave at lave arrange-
UNITY vil både planlægge sociale og for UNITY er, at spændvidden er så
bred mellem uddannelserne på Katrinebjerg. Det kan derfor være svært at
nå ud til alle. Michael har haft gang
i diverse interne projekter for at få UNITY op at stå. Det har været et stille forår, hvor der desværre ikke er sket
nok. Trods et begivenhedsfattigt seme-
ster, har der dog været et par initiativer henover foråret.
”Vi har netop afholdt et arrangement,
dag. Som en opfordring til de studedel af udgifterne, så det bliver billigere for den enkelte.
For at skabe et bedre overblik over
alle begivenhederne på Katrinebjergs forskellige studieretninger, arbejder UNITY i øjeblikket på at udarbejde en fælles kalender. Det vil forhåbentlig
motivere ingeniørerne til at deltage i
projekter og sociale aktiviteter ved in-
formationsvidenskaberne og omvendt. Samarbejde med Kontekst
Katrinebjerg-blad.
menter på Katrinebjerg, som Kontekst
har til formål at dække. Derfor er der
en klar sammenhæng mellem de to foretagender. Det essentielle erat finde
et fælles ståsted. Hvis man kan få alle studieretningerne på Katrinebjerg til at bekende sig til Kontekst som de-
res studieblad, er det rigtig positivt,” fortæller Michael. Samtidig pointerer han, at vi har en IT-fællesnævner for alle uddannelser på Katrinebjerg.
hvor man kunne ”møde” Katrinebjerg.
Da Kontekst er blevet et Katrinebjerg-
Fælles platform
rende, som fortalte om deres studie-
samarbejde med UNITY. Et studieblad
at fremfinde interessefællesskabet for
Her engagerede vi forskellige stude-
projekter. Målet var at fremvise, hvad Katrinebjergs uddannelser arbejder
med”, fortæller Michael, der også er i gang med planlægning af et paint-
ballarrangement den 12. maj. Til dette arrangement har UNITY indtil videre
samlet60 studerende fra Katrinebjerg,
blad åbnesder op for et endnu tættere for hele Katrinebjerg passer ind i visionen om et
sammenhængende
studiemiljø. UNITY vil umiddelbart
ikke bindes for et fast økonomisk beløb, men de vil gerne være med til at
sikre, at Kontekst bliver ved med at
eksistere. UNITY har derfor garanteret
Både UNITY og Kontekst har til opgave studieretningerne på Katrinebjerg. For at skabe et tværfagligt studiemiljøer
det nødvendigt at arbejde i temaer, der kan belyses fra forskellige uddan-
nelsesmæssige vinkler. Katrinebjerg er et studiemiljø i forandring. En forandring, der skal udnyttes.
KONTEKST | 19
SAMARBEJDE
HVORDAN UDNYTTER VI KATRINEBJERG BEDRE?
Kontekst vil kæmpe for, at samarbejde på tværs af Katrinebjerg ikke bare er noget man snakker om, men noget man praktiserer. Men hvordan? Vi har spurgt undervisere og studieledere fra forskellige uddannelser på Katrinebjerg. Læs deres svar og kom selv med dit eget bud! Vi hører meget gerne fra dig på redaktionen@kontekst.it, hvis du har et bud på, hvordan vi udnytter Katrinebjerg bedre.
AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB.
Vi har stillet disse spørgsmål: - Hvilke faglige muligheder ser du i at samarbejde på tværs af uddannelserne på Katrinebjerg? - Hvordan kan de studerende på Katrinebjergs forskellige uddannelser få mere ud af hinanden? - Hvilke andre muligheder ser du i IT-Byen Katrinebjerg og hvordan kunne de udnyttes bedre?
Morten Breinbjerg
Informationsvidenskab og Digital Design
Henrik Bødker
Center for Journalistiske
Universitetsuddannelser
Søren Poulsen
Datalogisk Institut
og IT-uddannelserne
Jens Bennedsen
Elektronik- og IKT-ingeniøruddannelserne
20 | KONTEKST
Hvilke faglige muligheder ser du i at
samarbejde på tværs af uddannelserne på Katrinebjerg?
nogle projekter. Dette er noget, der kan være en del potentiale og udvikling i. Jens
Søren
Der er på Katrinebjerg et stort potentiale for at arbejde på tværs af uddannelsesretninger. Vi har IT-uddannelser på et højt niveau med forankring i
efterhånden mange forskellige fagligheder. I takt med at flere og flere af de
store forskningsprojekter er interdisci-
plinære vil det også skabe mulighed
De forskellige fagligheder repræsenterer en bred vifte af forskellige kompetencer, der skal til for at udvikle et
komplet (IT)-produkt – lige fra en god forståelse for brugernes behov, iscenesættelsen af produktet til en dyb
teknisk forståelse - det sidste både indenfor de mere klassiske datalogiske
emner samt (nu) også de mere hard-
og dette gøres efter min mening bedst
ved en bedre integration af studenter-
kulturer. Dette kunne f.eks. gøres ved
at fokusere mere på det fælles studiemiljø på Katrinebjerg, som jo for nylig
har fået nogle fremragende rammer
i forbindelse med IT-Parkens etape 3 (Nygaard og Edison bygningerne). Der er desuden en god ramme for at skabe
et rigtig godt forenings-netværk, f.eks. igennem den fælles studenterforening UNITY.
ware-nære emner.
Hvilke andre muligheder ser du i IT-
lor og kandidatniveau.
Hvordan kan de studerende på Katri-
de udnyttes bedre?
Morten
mere ud af hinanden?
Henrik
dannelsessamarbejder på tværs og
Morten
nogle muligheder i at de studerende
stand at f.eks. datalogistuderende har
miljø, men også et fælles socialt miljø,
for en afsmitning i form af forskningsbaseret undervisning på både bache-
nebjergs forskellige uddannelser få
Der er bestemt et grundlag for uddet foregår da også allerede i den formulighed for at følge fag på Digital
Design alt efter deres datalogiske ud-
dannelsesspor. På Digital Design er vi med i et nationalt uddannelsessamarbejde omkring computerspilsproduk-
tion, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner
arbejder
sammen i teams om udviklingen af
computerspil. Grundtanken i det samarbejde kunne fint have en lokal pendant på Katrinebjerg, hvor datalogi-
ske, designmæssige, æstetiske og nu også ingeniørmæssige kompetencer
kunne bringes sammen i konkrete udviklingsprojekter. Henrik
Jeg ser en række mulige synergieffek-
ter imellem datalogi, digital design og journalistik. Vi er netop nu i gang med
Det kræver ikke bare et fælles fagligt
såfremt studerende skal have mere ud af hinanden. Først i gode fælles miljøer stimuleres man til at skabe projek-
I forlængelse af ovenstående ser jeg (og undervisere/forskere) kan udfordre og udvikle hinanden igennem forskellige typer af projekter. Det kræver dog en større dialog.
ter sammen og til at orientere sig mod
Jens
eller som man på forskellig vis kan re-
med (opstarts)virksomheder, fælles
den verden, der venter efter studierne latere sig til allerede mens man studerer. Derfor er stærke studenterfaglige
miljøer vigtige, og de studerende bør
Forskningssamarbejde,
samarbejde
sociale studenteraktiviteter og meget andet. Der er mange muligheder.
indse betydningen af at støtte op om
Søren
terorganisationer, f.eks. UNITY.
trinebjerg skal have lov at modne og
og tage del i arbejdet i diverse studen-
Jens
En mulighed kunne være at lave kurser, hvor de studerende bliver tvunget
til at samarbejde. Disse kurser må gerne have et solidt ophæng i virksomhedsrelevante elementer.
at se om vi kan få et fælles fag stablet
Søren
skellige fagligheder samarbejder om
lære hinandens fagligheder at kende,
på benene, hvor studerende fra de for-
Byen Katrinebjerg og hvordan kunne
De studerende skal først og fremmest
Jeg tror at hele miljøet i IT-Byen Ka-
udvikle sig i den ’rigtige’ hastighed, og i takt med de andre forandringer som for tiden er i gang med at blive
implementeret på AU. Jeg tror det er vigtigt at IT-Byen Katrinebjerg bevidst
arbejder med at styrke sit brand internationalt, og dette kræver at de største aktører heroppe går sammen og arbejder på en fælles strategi.
KONTEKST | 21
PRAKTISK ERFARING
RELEVANT ERFARING TIL CV’ET – TJEK! Hvis jeg siger studierelevant erfaring, mulighed for at lave radio/tv, kendskab til en medievirksomhed – hvad siger du så? Hvis du har tiden, ideerne og lysten til at gøre nogle af disse muligheder til dine egne, har du nu chancen.
AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER
’Public Ac cess’
”Først og fremmest søger vi almindeli-
husets eksistens og høje kvalitet af tv
under navnet ’Public Ac cess’ søger
ens borgere med at få adgang til me-
arbejderstaben dog begrænset, og
I forbindelse med en ny kampagne Mediehus Aarhus frivillige ildsjæle med interesse for tv og radio til at gøre
huset mere attraktivt i forhold til deres udbud af radio- og tv udsendelser.
Oversat til dansk betyder ’public service’, at huset er et åbent sted, hvor der tages hånd om byens borgere. Særligt
når det gælder borgernes egne historier, men også muligheden for borgerne
i, at være med til at præge sendefladen på radio/tv.
Og hvorfor så det?
Når man på Mediehus Aarhus’ hjemmeside præsenteres for muligheden
i, at den almindelige borger kan være med til at lave radio/tv, vil nogle måske
undre sig over, hvad grunden til dette
er. Til denne undren er daglig leder af Mediehus Aarhus, Søren Carlsen, ikke i tvivl:
22 | KONTEKST
ge borgere, fordi vi gerne vil hjælpe bydiebilledet, idet de kan bidrage med en
anden indsigt og tilgang til medier og de historier vi bringer”.
Flere unge og studerende
Mediehus Aarhus huser allerede frivil-
lige borgere, der dagligt bidrager til
og radio. P.t. er den yngre del af meddet ønsker huset at lave om på. Søren
Carlsen beskriver, hvordan de unge studerende ofte kommer med en friskere tankegang, samt en anderledes
tilgang til både verden og livet – noget der også afspejler sig i de ideer de
kommer med. Og alene de unge men-
neskers tilstedeværelse ses som et bidrag hos Mediehuset:
”De bidrager med en friskhed og glæ-
de, som vi har stor glæde af. De kan både bidrage med deres viden indenfor et specifikt fag, men også med deres ønske om at lære mere”, lyder det fra Søren Carlsen.
Men så kommer spørgsmålet til den
store guldmedalje: hvor finder man
interesseret i medier, og som kunne
Kontaktoplysninger:
på at føre deres ideer, engagement og
Mediehus Aarhus
– det er jo jer! Så hvis der sidder en, to
8000 Aarhus C
tænke sig at bruge lidt af deres fritid interesse ud i livet? Det gør man jo her
eller ti og tænker, at dette lyder som noget for dem, og har en radio- eller
Jægergaardsgade 152 www.mediehusaarhus.dk
tv-vært gemt i maven, en programidé eller noget helt tredje, er Mediehus Aarhus altid klar på en uforpligtende snak.
nogle mennesker, der både er unge,
play with Aarhus KONTEKST | 23
JOBJAGT
JAGTEN PÅ
STUDIEJOBBET
At finde job i en ny by kan de fleste nok skrive under på, kan være en opgave der er lettere sagt end gjort. Men at finde et studiejob kan være endnu sværere – for hvor er det lige man skal og kan søge? Når man kører ind i Aarhus ad Randersvej er der to ret gode bud på et studerelevant job for medieinteresserede: DR og TV2/Oj. Men – som de fleste måske havde gættet – er det ikke de mest tilgængelige arbejdspladser. Der var i hvert fald ikke gevinst for mig.
AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Så kom spørgsmålet: kender du ikke
takt”? Hun kunne i hvert fald give mig
rede sig som leder for Mediehus Aar-
delbare tanke var nej. Efter nogen tids
vante steder end lige DR og TV2/Oj.
og spurgte, om jeg stadig var interes-
nogen, der kender nogen? Min umidsuk, begyndte jeg dog alligevel at tænke i andre baner.
I forbindelse med et højskoleophold
havde jeg en lærer, der også var journalist. Kunne hun bruges som ”kon-
24 | KONTEKST
navnene på nogle andre medierele-
Hun anbefalede en række steder, som
jeg efterfølgende kontaktede. Et af stederne var Mediehus Aarhus.
Et år senere (!) kom der en mail fra en person ved navn Søren, der præsente-
hus. Han takkede for min ansøgning seret i et studiejob. Om jeg var? Ja, det var jeg!
Ny titel: studentermedhjælper
Efter en vellykket samtale kunne jeg kalde mig selv studentermedhjælper
hos Mediehus Aarhus. Mine opgaver
med, at jeg henvendte mig til nogle
chancen som bekendt for, at det lykkes
set, opdatering af husets sociale me-
som DR og TV2. Mediehus Aarhus var
og smid skyklapperne: der er masser af
består primært i markedsføring af hu-
dier, pressemeddelelser og hundrede andre småting.
Jeg har senere spurgt min chef, hvad
andre steder end store virksomheder for mig et ukendt sted, og derfor et
sted, hvor ”konkurrencen” om det studierelevante job ikke var særlig stor.
årsagen til, at jeg fik jobbet var, og
Så mit råd til mine medstuderende:
bruge mig. Han svarede, at det mest
nogen, der kender nogen, der har en
hvorfor der gik så lang tid før de kunne handlede om timing og held, idet de pludselig stod og manglede en til at
varetage mine nuværende opgaver. Og jeg var den eneste, der havde henvendt mig.
Umiddelbart er jeg derfor af den opfattelse at mit ”held”, hænger sammen
til sidst. Så fat dig med tålmodighed medierelevante steder derude, der ikke starter D og slutter med R.
se dig omkring – du kender uden tvivl
fod indenfor et sted i mediebranchen. For mig var det afgørende at kigge i
andre retninger end mod de store me-
dieinstitutioner, og undersøge, hvad der kunne være af alternativer. Og der sker jo aldrig noget ved at spørge. Det
værste, der kan ske er, at de siger nej. Jo
flere bolde du har i luften, jo større er
KONTEKST | 25
UDDANNELSESSTEDER
IMV VERSUS ITU Fra Jylland til Sjælland, fra Århus til København, fra Katrinebjerg til Amager, fra IMV til ITU… Overvejer du at læse en kandidat på IT Universitetet København (ITU), men er du ikke helt sikker på hvad det indebærer, så invester fem minutter af din tid og bliv klogere på, hvad ITU kan tilbyde og hvad der forventes af dig, inden du tager din beslutning.
AF: MORTEN RYESBERG, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB FRA IMV, KANDIDAT I E-BUSINESS FRA ITU.
Lad mig starte med at påpege, at der
denne artikel, da jeg mener, den kan
ikke lade sig forblænde af de smukke
hele Danmark, hvor den studerende
didat på ITU, til at tage en den rigtige
ITU. ITU er en institution, der forlanger
næppe findes et uddannelsessted i
får lov til at udfolde sig under så imponerende omgivelser og forudsæt-
ruste netop dig som overvejer en kanbeslutning – ITU eller ej.
ninger, som på ITU. Netop derfor var
ITU er imponerende på mange måder.
at læse en kandidat på ITU, hvilket
mindst stemningen, er bare nogle af
jeg meget tiltalt af muligheden for i bagklogskabens klare lys, udgør et
horribelt rationale for valg af en kan-
didatuddannelse – derfor skriver jeg
Miljøet, de unikke omgivelser og ikke
de kvaliteter, universitetet besidder. Men præcis som man ikke skal bedøm-
me en bog på sin forside, så skal man
omgivelser, der hersker på og omkring
meget af deres studerende - på flere
måder. Ikke mindst skal du være ind-
stillet på et voldsomt arbejdspres mht. obligatoriske opgaver, oplæg, pensa osv. Du tænker måske: ”Ja ja, sådan er
det at læse en kandidat”, men tro mig når jeg siger, at du med garanti ikke har oplevet samme arbejdspres, lige meget hvor du har læst tidligere.
Derudover har ITU en implicit forventning om,at du deltager aktivt i diverse
tiltag og arrangementer. F.eks. når der afholdes IT-Matchmaking, hvor elever og landets arbejdsgivere mødes for at
fremlægge og diskutere kompetencer, jobmuligheder osv. Tiltag som dette er naturligvis også til for de studerendes skyld, men de skaber også et forhøjet
arbejdspres og sætter krav til dit studieengagement. Disse krav kan til ti-
der forvandle dit ophold på ITU til en 70 timers arbejdsuge – et faktum man
skal være indstillet på, inden ansøgningen til en af ITU’s fire kandidatgra-
der (Spil, IT & Business – E-business, 26 | KONTEKST
Digital Design & Kommunikation,
ger, været en nødvendighed for mig.
For mig at se, er det en nødvendighed
des i postkassen.
dette valg er, at man som studerende
man vælger en kandidat på ITU. Er
Softwareudvikling og –teknologi) smi-
Detnæsten sygelige arbejdspres kan naturligvis takles på flere måder. Én af måderne er at gøre ligesom jeg har
gjort og forvandle dit kandidatophold
til et nøgternt ophold. Et ophold, hvor du egenrådigt konstant vurderer, hvad
Men den endegyldige konsekvens af måske nok læser på ITU, men man LÆ-
SER ikke rigtigt på ITU. Med andre ord, så vil man før eller siden befinde sig på sidelinjen af hele den oplevelse ITU
arbejder så hårdt på at give den studerende, og så mister
der giver mest muligt udbytte, hvad
studieårene på ITU sin værdi… Det er
så et liv ved siden af ITU er muligt – og
tik opholdt mig for meget på sidelin-
der kan nedsætte arbejdsmængden –
hvad der som minimum skal opfyldes af krav, for at kandidatgraden er hjemme. Denne taktik har, af mange årsa-
sket for mig. Jeg har grundet min takjen, hvilket næppe har gavnet hverken mit netværk, min læring eller mine
at starte med at kigge indad, inden
man som person udadvendt, imødekommende, opsøgende, klar til at investere 100 % i ITU og de muligheder
institutionen tilvejebringer for et par år, så finder du ikke en mere givende
uddannelse noget andet sted i landet. Men sådan er jeg bare ikke. Og af den
ene årsag valgte jeg forkert, da jeg
smed min ansøgning til ITU i postkassen. Lær af min fejl og kig indad inden du vælger.
fremtidlige karrieremuligheder.
Ekstra Information IT Universitet i København er et dansk, globalt orienteret, selvstændigt universitet etableret i 1999. I 2004 flyttede Universitet til deres egne omtalte bygninger i Ørestad. Mads Tofte (rektor) og Mogens Munk Rasmussen (bestyrelsesformand) står i spidsen for 166 ansatte, der tilsammen varetager de ca. 2000 studerende, der har deres daglige gang på universitetet. Den studerende tilrettelægger selv hvert semester i henhold til den gældende studieordning. Dette sker ud fra mere end 130 spændende kurser.
E
KONTEKST | 27
UDE AF KONTEKST
POLEDANCE SOM STYRKETRÆNING Vickie-Jo’s dansestudie i Frederiksgade bliver hver torsdag til mandag eftermiddag og aften forvandlet til et polefitness-studie, hvor piger i alle aldre slynger sig mere eller mindre akrobatisk om en stang eller såkaldt “pole”. Jeg har snakket med Bettina, en af instruktørerne fra iPole Aarhus, og snakken kom blandt andet ind på fordommene omkring polefitness, og hvordan polefitness adskiller sig fra almindelig fitnesstræning.
AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Poledance er bedst kendt som strippe-
“Man får en lækker krop, virkelig god
at det her virkelig er noget, hun bræn-
løbet af det seneste årti er poledance
muskler. Det er jo en helt anden måde
hun holder sig opdateret på nettet
rens dans om sin stripperstang, men i begyndt at blive en ac cepteret form
for fitness. Ifølge Bettina, som er in-
struktør hos iPole i Aarhus, der åbnede i slutningen af januar i år, er det kom-
binationen af råstyrke og de feminine, elegante bevægelser, der gør polefitness populært.
28 | KONTEKST
træning, og man bruger alle kroppens
at styrketræne på, end hvis man træ-
ner i fitnesscenter og hiver i vægte. Det tiltaler mig, at man er så feminin
samtidig med, at det er okay at være stærk og tonet.”
Da jeg taler med hende er det tydeligt,
der for. Hun forklarer blandt andet, at
med nye øvelser, og at de forskellige polefitness centre i Danmark afholder
workshops, hvor kendte udenlandske instruktører kommer til landet og lærer fra sig. Jeg har ligeledes deltaget i
og overværet nogle af hendes timer, og det står helt klart, at hun går me-
get op i undervisningen og forsøger at gøre det til en god oplevelse for alle.
“Jeg kan få lov til at videregive noget, som jeg virkelig, virkelig brænder for
til andre piger. Jeg kan forhåbentlig vise, hvor fedt det er, eller i det mind-
ste give et lille indblik i det. Det giver mig et kick.”
Især dét, at polefitness er så fysisk hårdt og kræver meget styrke, tror hun overrasker mange, når de først starter til polefitness – en ting jeg personligt kan bekræfte. Det ser så legende let
ud, men jeg husker tydeligt, hvor øm
jeg var efter den første træning – man kan virkelig mærke, hvordan arme og skuldre bruges til at holde sin vægt
oppe, og at musklerne i maven og ryggen skal stabilisere kroppen, når man bevæger sig rundt om polen. Og hvis
man før troede, at det hele handlede
om at se sexet ud, kommer man hurtigt på andre tanker, når man kæmper
Instruktøren Bettina får det til at se let ud, men det kræver virkelig styrke.
for at holde styr på sin krop, mens tun-
egentlig er. Man forbinder det lyn-
om polen uden at røre jorden.
den.
forstå fordommene. Jeg er selvfølgelig
Australien er polefitness mega ud-
gen stikker koncentreret ud af mun-
Netop fordomme er der masser af, og man skal nok forvente sin del af
interessede blikke fra fyre og skeptiske blikke fra andre kvinder og familiemedlemmer, når man fortæller, at
man er startet til polefitness. Det er
stadigvæk forholdsvis ukendt i Dan-
hurtigt med strip, så jeg kan sagtens lidt ked af at det bliver misforstået fordi jeg selv synes det er mega fedt. Jeg bliver lidt skuffet når man ikke er villig
til at lytte og forstå, hvad det går ud
mer hurtigt, at der er en vis familia-
fyre i polefitness. Undervisningen var
faktisk er det også mange piger, der er
meget fordomsfulde og der går lang tid før man kan få forklaret hvad det
rerer på højt niveau.”
for det.”
især fordommene fra andre kvinder,
“Jeg møder i den grad fordomme! Og
samme måde som kvinder og konkur-
I slutningen af interviewet kommer et
heldigvis, og folk er ved at få øjnene op
Hun fortæller om en sjov oplevelse for
der er skuffende:
bredt hos mænd, og de dyrker det på
på. Men det er allerede ved at vende,
mark og bliver nok ofte misforstået som stripdans, men for Bettina er det
“I andre lande som England, USA og
nylig, hvor hun skulle instruere en flok booket som en sjov overraskelse for
gruppen, men de fandt hurtigt ud af, hvor hårdt det var, og de var blandt andet meget interesserede i at konkur-
rere mod hinanden; for eksempel om hvem der kunne nå flest gange rundt
nyt hold ind i salen, og man fornemritet blandt deltagerne. Flere af dem
kender hinanden fra tidligere under-
visningsgange og snakker lystigt og
joker med hinanden. Måske kommer det gode sammenhold af det fælles
interessepunkt, de ikke kan dele med
andre. Det fremstår lidt som en lukket klub, men bestemt én man ønsker
at være en del af og er lidt nysgerrig overfor.
KONTEKST | 29
APPS
HOT&NOT-LISTEN
APPS TIL DIN SMARTPHONE
AF: NANNA INIE, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER
HOT 1: iTunes U
Af: Apple Kategori: Education Mere end 500.000 gratis forelæsnin-
værd at studere. Oh happyday, hvor så
inden for næsten alle emner, der er
suelt og SÅ gratis!
ger, videoer (også TED-talks) og bøger
meget viden er så tilgængeligt, så vi-
2: Color Effects
Af: Daniel Cota Kategori: Foto & Video Nifty lille app som kan lave den der
brush-size og en hvilken som helst
plash-effekt. Ikke så meget pjat og
male løs.
(egentlig mega 80’er-agtige) colorsoverflødigt lir – du kan bare vælge en
farve (eller mangel på samme) og
3: Read It Later
Af: Idea Shower Kategori: Produktivitet Avanceret bogmærkeservice, som vir-
Har også en dejlig arkivfunktion, som
hed for at læse offline også, og fjerner
for at genlæse.
ker på tværs af platforme. Giver muligendda reklamerne i tekster fra nettet! 30 | KONTEKST
giver god samvittighed og mulighed
NOT 1: Hipstamatic
Af: Synthetic, LLC Kategori: Foto & Video
Jeg er egentlig fan af konceptet om at
ikke hverken linser eller flashes. 12 kro-
vores billeder til at se ældre og mere
som om det ikke skulle være nok, så
bruge de digitale fremskridt til at få analoge ud. Det er så vidunderlig bag-
vendt –i samme kategori som at købe en hel maskine til at lave pandekager
i. Hipstamatic er gammeldags linser, flashes og film, som giver billederne det dér polaroide look. Men lad os nu
være ærlige: der er jo tale om filtre,
ner vil de have for denne service – og
vil de have yderlige 6 kroner for ”Hipstapak”, som giver lidt flere flashes og
linser at vælge mellem! Alt i alt et gerrigt projekt, som egentlig ikke tilbyder
så meget mere end Instagram – men gør det så meget mere besværligt.
2: Rumble
Af: MAG Interactive Kategori: Spil Der var en hedengangen tid, hvor jeg
liv på det her intetsigende vås. Selv
ud i luften uden at lave noget. Det er
lende vilje kan jeg ikke komme i tanker
kunne stå og vente på bussen og kigge så slut nu, hvor jeg aldrig kan have en ledig stund uden at skulle bruge mit
med min bedste, overspringshandom noget, jeg lærer ved det spil!
3: iPray4U
Af: Dubious Technology Kategori: Utilities
”… created for the prayer warrior that
wisdom, Deep personal fulfillment og
or what they need to pray for”. Herre
at holde styr på om du skal huske at
sometimes needs a reminder of who Jemini. Vi kan alle sammen have brug
for en to do-liste, og den her fungerer
egentlig ikke anderledes end så man-
ge andre – ud over at den indeholder forslag til “Quick prayers”, f.eks. Godly
Eternal life. Så hvis du har svært ved bede for fred i verden eller ebola til alle, så kan du lige holde dig ajour på
din smartphone. Godt at se at religion
endelig er kommet ud af forrige årtusinde og ind i den digitale alder...
GADGETS
GADGETS FOR DUMMIES Har du prøvet at lede efter ny mobil, men ikke ane hvad de forskellige specifikationer betyder og om det er godt eller skidt? Så læs med her, hvor vi vil fokusere på to aktuelle produkter på Smartphonemarkedet og fremhæve deres styrker og svagheder først vha. deres specs (specifikationer) og bagefter i en mere forståelig og kontekstuel version.
AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Samsung Galaxy Note Størrelse: 14,7 cm høj, 8,3 cm bred, 0,9 cm tyk. Kamera: 8 megapixel, 4 x Digital zoom
Vægt: 178 g
Skærm: 5.3’, HD Super AMOLED, 800 x 1280 pixel
Batteri: 2500 mAh, stand-by: Op til 960 timer.
OS: Android 2.3 Gingerbread
Processor: HSPA+ 21Mbps og 1,4 GHz-dual-core-processor
Størrelsen på telefonen er midt
styresystem 2.3 Gingerbread, der
mobilen det absolut nyeste indenfor
HD Super AMOLED er den nyeste (og
vi har med at gøre, da det ellers
1,4 gigahertz kombineret med
imellem en mobiltelefon og en tablet. bedste) teknologi indenfor skærme og sammen med pixelopløsningen gør det skærmen til det helt
store trækplaster her. Kamera og batterilevetid er ligeledes i top.
Produktet kommer med Androids 32 | KONTEKST
hentyder til, at det er en mobiltelefon, ville være mere oplagt at bruge
3.2 Honeycomb, som er Androids styresystem til tablets. Ifølge
Samsung.com vil det i foråret 2012
være muligt at opdatere til Android
4.0, Ice Cream Sandwich, der vil give
Android-software.
dual-core teknologien gør, at den
bør være mere end hurtig nok. Til
sammenligning har iPhone 4S 800 MHz.
Service til humanisterne (og andre ikke-nørder)
Nokia Lumia 800 Størrelse: 11,5 cm høj, 6 cm bred, 1,2 cm tyk.
Vægt: 142 g
Kamera: 8 megapixel, 3 x digital zoom
Skærm: 3.7’, AMOLED, 480 pixel x 800 pixel.
Batteri: 1450 mAh, stand-by: 265 timer (GSM)
OS: Windows Phone Release - Mango
Processor: 1,4 GHz
Størrelsen er meget lig Apples iPhone
geren til både Super - og HD Super
værste irritationer og småfejl fra
lidt specielt ved denne telefon i
Kameraet er helt i top med 8 mega-
er udbedret.
4S, dog er den 3 mm tykkere. Noget
forhold til mange andre er, at den har buede kanter, der gør at den ligger rigtig godt i hånden.
AMOLED teknologi.
pixel og muligheden for 3 x digital zoom er også ganske ac ceptabelt.
Skærmen er ikke dens stærkeste
Styresystemet, Mango, er Windows’
AMOLED teknologi, der er forgæn-
stem. Med Mango siges det, at de
punkt med “kun” 480 x 800 pixel og
seneste version af et mobilstyresy-
foregående Windows styresystemer Med en processorkraft på 1,4 GHz bør
Lumia 800, ligesom Galaxy Note, være mere end tilstrækkelig hastighedsmæssigt.
KONTEKST | 33
Kalenderen på aoa.dk bugner med tilbud til dig. Søg og find din næste koncert eller dit næste spisested i dit favoritkøkken. Tjek www.aoa.dk
KALENDER præsenteret af
OPLEVELSER I AARHUS
MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED Mejlgade har i mange år været rammen om kunstnerisk og menneskelig mangfoldighed. Og det fejrer kvarteret hvert år en dag i maj. Det er helt sikkert, at du får en på opleveren - også selv om du ikke hør en af de mange bands eller se på nyskabende kunst.
12. maj Mejlgade http://mejlgadeformangfoldighed.dk/ MEDINA TIL FED FREDAG En af de største unge sangere i Danmark åbner ballet, når Tivoli Friheden 18. maj tager hul på årets stjernerække af fede fredage med fed musik under åben himmel. Århusianskfødte Medina er den første kunstner.
18. maj Medina, Fed Fredag, www.friheden.dk CLASH Det er første gang, at Aarhus har fået sin egen musikfestival under navnet CLASH. Train byder på to døgn fyldt med elektronisk musik – blandt andet Kavinsky, Alex Metric, Specktors og Vinnie Who.
24.-25. maj: CLASH – elektronisk musikfestival, Train www.train.dk AARHUS CITY MARATON Denne sommer kommer hele to halvmaraton til Aarhus. Den første Aarhus City Halvmaraton 3. juni, hvor Tour caravane, hot spots, DJ´s, samba og masser af musik også vil fylde hele Aarhus. Og hvad pokker, hvis du ikke kan nå at komme i form, kan du være med, når næste halvmaraton kommer i september.
3. juni, Nykredit Aarhus City Halvmaraton, www.aarhusmotion.dk CLASSIC RACE AARHUS Endnu en gang er de gamle smukke klassiske biler klar til at tage Aarhus med storm og masser af racerløb. Og bare rolig, selv om du ikke er til kubik er der masser af gang i den på pladsen.
22.- 24. juni, Classic Race Aarhus www.craa.dk
På aoa.dk guider vi dig til de bedste Aarhus-oplevelser. Vi har masser af gode guides ligesom de nedenstående, der guider dig til billig morgenmad. Tjek www.aoa.dk
GUIDE
En god kop kaffe i Aarhus
OPLEVELSER I AARHUS
CROSS CAFÉ På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.30 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter.
Cross Café, Åboulevarden 66, Aarhus C www.crosscafe.dk
IKEA I weekenden kan du få morgenmad i IKEA for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.
Ikea, Graham Bells Vej 9, Aarhus N www.ikea.dk
GLOBEN FLAKKET For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.
Globen Flakket, Åboulevarden 18, Aarhus C www.globen-flakket.dk STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.
Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, Aarhus C
LYNFABRIKKEN Lynfabrikken er det superafslappede sted, hvor du kan hænge ud. Der er wifi og gode forlængerledninger ved alle borde, så når du har spist din morgenmad kan du hænge ud og arbejde på dit næste projekt. Du får gode drikkevarer og alt fra en bolle til den helt store brunch.
Lynfabrikken, Vestergade 49 B, Aarhus www.lynfabrikken.dk
KLUMME
SERIENØRDERI
PERSON OF INTEREST
En milliardær og en CIA-agent forhindrer forbrydelser, før de sker med hjælp af en hemmelig overvågningsmaskine. Dette er plottet i Person of Interest, som nyder kæmpesuc ces som mest sete nye dramaserie i USA. Serien er skabt af Jonathan Nolan og baseret på et script skrevet sammen med J.J. Abrams, skaber af Alias, Lost og Fringe. AF: MICHAEL HARDERS OG EMIL N. RASMUSSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER
Navn: Michael Harders Yndlingsgenrer: sci-fi, mystery, adventure Fokus: underholdningsværdien
Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsgenrer: thriller, indie, film noir Fokus: den kunstneriske værdi
Konceptet lyder muligvis en kende paranoidt og med umiskendeligt mange fællestræk med Steven Spielbergs sci-fi-thriller Minority Report, men det er da også en af de helt klart gennemgående elementer i Person of Interest. Både det narrative såvel som det stilistiske plan er gennemsyret af en amerikansk post-9/11 paranoia, som muligvis godt kan gå lidt over hovedet på danskere. Om end jeg er enig i, at seriens patriotiske sentimentalværdi formentlig går tabt for danskerne, så består dens styrker under alle omstændigheder ikke primært i seriens løftede pegefinger, men simpelthen konceptets uendelige muligheder for mysterium og suspens: Maskinen spytter et CPR-nummer ud, og vi ved ikke, om ugens person er et fremtidigt offer eller gerningsmand. Men dette efterlader som udgangspunkt kun to forskellige muligheder - goodguy eller bad guy. I længden er det bare en 50/50 chance, hvorvidt man gætter sig frem til svaret. Og det er da også denne opskrift, der bliver fulgt i hvert eneste afsnit, og seriens meget episodiske fokus kan godt gå hen og blive en smule trivielt. Emil er helt galt på den her. For det første bliver man overrasket over, hvor meget serien er i stand til at udfordre seerens detektivarbejde med uforudsete twists i ægte Nolan-stil. For det andet får man stort indblik i de forskellige karakterer gennem flash backs i ægte Lost-stil. Og for det tredje er stort set alle afsnit relateret til en større historie om sæsonens skurk samt det korrupte New York miljø, hvor flere aktører er i spil. Hvis man endelig har smag for en ”procedural”-serie – og serien skal vel vurderes på sine egne præmisser – så finder man næppe noget bedre i en tid, hvor CSI og NCIS plager sendefladen.
36 | KONTEKST
Jeg er sådan set tilbøjelig til at give dig ret i, at Person of Interest er en af de klart mest attraktive og gennemtænkte krimi-serier på markedet for tiden. Mit problem er så bare, at de to hovedpersoner er ham den lille, mærkelige fyr fra Lost (Michael Emerson) og en Christian Bale wannabe (Jim Caviezel), der tager hævn for Mel Gibsons pinsler af ham i Passion of the Christ, dog uden maske (eller personlig indlevelse i karakteren). Nu vil jeg så bare gerne lige indskyde, at jeg kun kan have respekt for en mand, som hvisker så meget, at mens andre serier bruger deres penge på eksplosioner og biljagte, må Person of Interest bruge størstedelen af deres budget på at dubbe Jim Caviezels replikker efter optagelserne. Batman sættes til skamme! Anyways… De virkeligt interessante personer er faktisk seriens bi-karakterer, som alle har en væsentligt mere interessant og uddybet baggrund og er langt mere 3-dimensionelle end ”Batman”, og seriens version af en yngre, mere nørdet og haltende ”Michael Caine”. Det skal dog ikke tages fra serien, at de herrers mystiske undergrundshelteaktioner er utroligt flot akkompagneret af en stærk stilistisk side, der konstant underbygger den paranoide stemning og følelse af at blive overvåget. Netop. Serien indgår i en populær tradition, som allerede har George Orwells ”1984”, reality-formatet Big Brother og den massivt hypede”The Hunger Games” blandt sine rækker. Det nye element består i, at Person of Interest skal forestille sig at foregå i vores virkelighed – det er ikke fremtiden, og det er ikke et opstillet reality-show. Michael Emersons karakter har udviklet en maskine, som, på baggrund af overvågningsoptagelser fra gadebilledet samt personlig beskeder og e-mails mellem folk, forudser forbrydelser. Og det er muligvis seriens absolut største styrke, at den giver et spændende samtidsbillede af det samfund og den kultur, serien er et udtryk for. I et afsnit kommer Michael Emersons karakter med en række satiriske kommentarer omkring sociale medier, og hvor meget folk afslører om sig selv helt frivilligt, og hvordan dette er en stor hjælp for ham. Her har serien store muligheder for at tage nogle aktuelle debatter op og få folk til at tænke sig om. Snork… Personligt er jeg ikke så interesseret i seriens samfundsmæssige værdi, men dens suc ces og implikationer for fremtidens tv-serier. Blandt anmeldere i USA er der stor enighed om, at den historiemæssige formel, der bliver fulgt i Person of Interest, spås til at være vejen frem for den næste generation af tv-serier. Folk har ikke tålmodighed til såkaldte føljetonserier – de vil kunne springe ind midt i en sæson uden bekymringer, mens der samtidigt er en rigere historie bag for de mere dedikerede tv-seere at fordybe sig i. Forvent mange flere af denne type serier.
KONTEKST | 37
FORENINGER
SAMS-SEMINAR 2012 ET PRAKTISK-TEORETISK INDBLIK I MEDIEVERDENEN I weekenden d. 24-25. marts mødtes 240 ivrige studerende fra i alt 19 forskellige studieretninger til årets SAMS-seminar. ”Det suc cesfulde tv-program” var omdrejningspunktet for årets mange forskellige oplæg. Seminaret var vellykket, solidt planlagt og godt gennemtænkt. Programmet bestod af mange forskellige typer oplægsholdere - alt fra medieforskere til realitystjerner - hvilket gav et mangesidet og farverigt perspektiv på årets tema.
AF: CAMILLA FØRBY OG LOUISA FIELD, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.
SAMS er en studenterforening af og
de studerendes spørgsmål. Vi fangede
skabe faglige events for medie- og
en kort bemærkning. Han syntes, at
for studerende med det formål at kommunikationsstuderende,
ham umiddelbart efter hans oplæg for
skabe
det havde været en god oplevelse, men
netværk mellem studerende på tværs
mente i øvrigt, at han nok selv snak-
af uddannelser og at give et teoretisk
kede for meget. Når man kan snakke
studie et praktisk perspektiv. SAMS
20 minutter om sin ikkeeksisterende
afholder SAMS-seminar én gang om
uddannelsesmæssige baggrund, er
året, hvor de inviterer en række inte-
der muligvis noget om det... Efter en
ressante mediepersoner til et todages
uinspirerende frokost (vores største
arrangement.
kritikpunkt)
Underholdende TV = suc cesfuldt TV?
underholdende TV. Resten af dagen
rerende inputs fra en gammel rotte i
bød på den skruppelløse og elegante
medieverden, nemlig Bo Damgaard.
caster Elisa Lykke (blandt andet var
Damgaard er medierådgiver og tidli-
det hende som “fandt” Sydney Lee) og
i medievidenskab fra AU!) og så er han
er værd at notere sig, at “Minerva-mo-
Lykkehjulet. Dog skal vi huske at takke
Efterfølgende blev scenen overtaget
i øvrigt manden bag afskaffelsen af
ham for både Pyrus, Familien Kron-
borg, indførelsen af Vejret som en del
af TV-avisen og meget, meget mere. Damgaards opskrift på et godt TV-program har afsæt i segmentering og det 38 | KONTEKST
Hanne
ressante, akademiske perspektiver på
Lørdag formiddag startede med inspi-
gere programchef for TV2 (og kandidat
introducerede
Bruun, lektor på AU, os for nogle inte-
dellen plus børn - så er den hjemme”. af den karismatiske TV-ballademager Anders Breinholt, kendt fra late-night
sammen med DR’s TV-fotograf og klip-
per, Allan Sundstrøm, tog vi på tur ind i redigeringsrummet i en gennemgang af teknik og stilistiske virkemidler.
showet ”Natholdet”. Breinholt under-
Aftenhygge i Incuba
velovervejet og grundig i sine svar på
i det nye kantineområde i Incubas
holdt, lavede jokes, quizzede og var
Lørdag aften var der dækket op til café
kælder. Det foregik med billige drikkevarer, stand-up og live-musik. Standup bestod af den unge gut Martin
de resterende gæster - det var i alt i alt helt ok.
Nørgaard, som på trods af at han fik
Unge mennesker og meta-tv
lister er akademikere eller ej, lavede et
sker Søren Schultz Hansen kækt med
kludret noget rundt i, hvorvidt journafint show og fik publikum til at grine
flere gange. Vi fik også lært, at det er
godt at vide, hvad ens studie går ud på, skulle en standup-komiker finde på at spørge... Efterfølgende spillede bandet
”Fair Enough, Martian” og underholdt
Søndag formiddag startede medieforat aflive individet, tale om sex gennem
mobile enheder og i øvrigt helt afvise, at TV eksisterer som samlende kraft. Søren Schultz Hansen er specialiseret i børn og unges mediebrug og er kendt
for sin bog “Årgang 2012”. Bogen har
en receptionsanalytisk tilgang til de digitale medier, og det er gennem det
arbejde, han er kommet frem til sine
små-dristige påstande. Efterfølgende
holdt den sympatiske og rolige Thomas Klinkby oplæg. Han er redaktør på og idé-mand bag DR2´s populære
tv-program “TV! TV! TV!” - et metapro-
gram om TV. Hans oplæg omhandlede, hvorledes han fandt inspiration og
hvordan man efterfølgende kommer
fra idé til realisering af et TV-program.
KONTEKST | 39
Søndagen blev rundet af med debat
programmer og egentlig medieforsk-
SAMS: Sammenslutningen af medie-
af Lasse Jensen, vært på P1’s ”Menne-
fylder den teoretiske del meget i hver-
Alt i alt har SAMS igen gjort fin figur
om reality-shows. Debatten blev styret
sker og Medier”. I panelet sad Thomas
Kahr, redaktionschef i Endemol, Tem Frank Andersen, Cand. Mag. PhD i
medier, kommunikation og læring og
Kristoffer Eriksen, provokatør og bl.a. skaber af reality-figuren Ciano. Debat-
ten blev introduceret af vinderen af
Paradise Hotel 2008, Diana Nielsen, som gav anledning til en interessant
debat. Desværre blev det ikke til en
hed debat om etik. Indslaget havde nærmere karakter af forberedte oplæg fra paneldeltagerne.
Det bedste af to verdener
SAMS-seminaret udmærker sig ved at inddrage oplægsholdere indenfor
både den praktiske produktion af TV-
40 | KONTEKST
ning.
Som
universitetsstuderende
dagen, og det er derfor opløftende, at
høre nogle praktisk-erfaringsmæssige perspektiver på en verden, som vi alle
sammen er ved at uddanne os ind i - på den ene eller den anden måde. SAMS-
seminar er en af de eneste kanaler og bindeled, man som studerende har, til
den praktiske verden – alt andet skal ske på eget initiativ. Sammenholdes
dette med seminarenes kvalitet år efter år, kan vi kun anbefale, at man
køber billet til næste års seminar (i god tid!), hvis man ønsker at opleve
anderledes og nye perspektiver på mediebranchen. Vi giver SAMS, og de stu-
derende bag, stor ros for engagement, initiativ og en stor glitter-stjerne for arbejdsomhed og kvalitet.
studerende
ved årets arrangement med oplæg om både teori og praksis og indslag
af både dem i front og dem ”bag kameraet”. Ifølge SAMS’ kasserer og
bestyrelsesmedlem Mads Albers er opbakningen til SAMS stor – hvilket i særdeleshed afspejler sig i billetsalget
til årets seminar, der blev udsolgt næsten en måned forud. ”Billetsalget gik
over al forventning. Vi er utroligt glade
for den interesse, som alle har vist for seminaret og med 240 deltagere, kan vi kun være stolte og tilfredse”, siger
Mads Albers. Det er vi enige i og giver hermed SAMS-seminar vores bedste anbefalinger.
ANMELDELSE
VIDENSKAB I VIRKELIGHEDEN
BOGANMELDELSE
Kan du din Marx, Weber og Saussure til fingerspidserne? Hvis ikke, kan du med denne bog få serveret en hurtig gennemgang af alle de store videnskabsteoretikere og deres ellers komplicerede teorier – og oven i købet på et letlæseligt og pædagogisk handelsskoleniveau!
AF: MORTEN GRENAA, MEDIEVIDENSKAB, SPECIALESKRIVENDE.
Videnskab i virkeligheden er noget så
kapitel afsluttes med en kort opsum-
primærlitteratur af Marx, og alligevel
om videnskabsteori.
gruppediskussioner. Disse kan man
Når man har læst bogen, sidder man
usædvanligt som en spændende bog
Andreas Beck Holm har besluttet sig for at tage os ved hånden, og forklare alle de primære skoler og teorier inden
for videnskabsteori og samfundsvidenskab, helt fra Aristoteles (384 & 322
mering, samt arbejdsspørgsmål til blot springe over. Der er sågar indsat
små faktabokse med begrebsforklaringer, hvilket er rigtig pædagogisk, da
man jo ofte glemmer, hvad man lige har læst.
f.Kr.) og frem til i dag, på kun 250 sider.
Andreas Beck Holm underviser til
sågar en smart tidslinje over personer
højskolen, og han forklarer også selv
Det virker meget overskueligt (der er og ismer) – og så når det heller aldrig at blive kedeligt.
Bogen er inddelt i tre kapitler. Første
del beskriver den klassiske videnskabs-
teori – altså videnskab om videnskab. Anden del omhandler de samfundsteoretiske videnskabsteorier med et
mere antropologisk fokus, hvor man blandt andet stifter bekendtskab med
Marx, Weber og Bourdieu. Sidste del er
daglig i videnskabsteori på Handelsat hans egne elever er den primære
målgruppe. Men måske netop derfor fungerer bogen så fremragende som
sitivisterne fra rationalisterne, osv. Og
har man glemt det igen, kan man hurtig slå det op, da hver isme kun fylder nogle få sider. Derfor er bogen også et
fremragende opslagsværk, hvis man
lige får lyst til at belære sin sidemand om paradigmers inkommensurabilitet!
retisk samfundsopfattelse man selv
erne kort, kronologisk og simpelt. Vil man derimod have større teoretisk dybde, kan Videnskab i Virkeligheden næppe anbefales.
og store ideer bliver mast sammen til
lærebog, man har med at gøre. Hvert
visme betyder, hvad der adskiller po-
først og fremmest præsenterer teori-
ters, forskeres og virksomheders roller Det er dog meget tydeligt at det er en
forståelse for, hvad socialkonstrukti-
Det bedste ved bogen er at man udfor-
studerende på humaniora, fordi den
Man kan spørge sig selv om ikke det er
og pligter som samfundsaktører.
rent faktisk tilbage med en ganske klar
introduktion til studium generale og
mere praksisorienteret, og diskuterer etiske aspekter omkring universite-
ikke forstå noget som helst.
synd for Marx, at hele hans hovedværk
dres til at tage stilling til hvilken teoer tilhænger af, fordi skolerne stilles skarpt op mod hinanden. Om daglig-
dagen bliver lettere når man ved om man er kritisk rationalist, anti-positivist eller noget endnu mere hipsteragtigt, tvivler jeg dog på.
BEDØMMELSE
at skulle stå på bare fire sider? Jo - men mere synd er det vel for en tidspresset
studerede at skulle læse 100 siders
KONTEKST | 41
FEZ COMPUTERSPILSANMELDELSE På trods af fem års lang og ihærdig udvikling, er spillet Fez til XBLA ikke uden ridser i lakken. Bevægelse mellem scener hakker, og enkelte gange går hele maskineriet i sort og kræver en solid genstart. Det er alt sammen velkendte småproblemer, som efterhånden er standarden for Microsofts spillekonsol – men slet, slet ikke så kritiske fejl, at det ødelægger den fuldkomne sublime oplevelse, det er at spille Fez.
AF: SIMON TOFTDAHL, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.
Fez er en kærlighedserklæring til
platforme befinder sig urimeligt langt
barndomsminder – Nintendo spil. Fez
Denne feature leder tankerne hen på
firsernes og halvfemsernes bedste
optræder umiddelbart som enhver anden 2D platformer, med en smuk
og gennemført visuel overflade, hvor hovedpersonen, Gomez, kan bevæge sig fra platform til platform. Der er
ingen fjender eller kampe, så Gomez’ største udfordring er ikke at falde for dybt. Sker dette bliver han teleporte-
ret tilbage til en sikker afsats – ikke
fra hinanden set fra en anden vinkel.
Fez’ udforskning af forskellige æste-
tryllebinder og forvirrer hele tiden. Fez
spiller, som nyder at tyde semiotiske
ge rum, og det er en feature som både
kræver, at man holder tungen lige i
munden, og det tvinger én til at tænke abstrakt, mens man skifter mellem
hver verdens fire mulige todimensionelle scener.
Den omtalte feature er uden tvivl
ren på meget mere end den velkendte
skab, som skal sælge spillet, men det
formel.
Spillet åbner sig pludseligt for spilleren, så hvad man før troede kun var
2D bliver til 3D. Ved brug af højre og venstre trigger på sin gamepad, kan spilleren rotere scenen horisontalt
90 grader. Denne mekaniske funktion
gør det muligt at gå fra én platform til en anden uden større besvær set
fra én vinkel, på trods af at disse to 42 | KONTEKST
let nysgerrigheden.
Escher og hans udforskning af umuli-
ulig Prince of Persia fra 2008. Men det
skal hurtigt vise sig, at Fez byder spille-
tastiske verden, for så at få tilfredsstil-
Fez’ åbenlyse uimodståelige egener hvad der kommer efter, som er spillets største bedrift. I en tid hvor
eksplosionerne bliver større og mere
bombastiske i hvert spil, i trit med at vi som spillere bliver mere fastlåste til én
lineær fortælling, formår Fez at tilbyde og belønne spilleren med noget langt
mere befriende – opdagelse på egen hånd. Fez vifter en stor gylden gulerod
for øjnene af spilleren hele tiden, som opfordrer én til at udforske denne fan-
tisk fantastiske miljøer kræver en
gåder og at løse abstrakte men tilfredsstillende puslespil, men beløn-
ningen er en rejse igennem verdener, som reflekterer over eksistens og videnskab på et afslappet og befriende
plan. Endeligt skal det nævnes, at Fez’ lydlandskaber, som leder tankerne hen på Philip Glass i en 8-bit æra, på sin
vis er nok i sig selv, hvorfor det er befriende at soundtracket kan streames og erhverves via dette link: http:// disasterpeace.com/album/fez
Fez kan hapses eksklusivt via XBLA for 800 MS Points nu.
BEDØMMELSE
CHRONICLE FILMANMELDELSE Filmen Chronicle byder, med sit relativt beskedne budget på 15$ millioner, på et anderledes bud på superheltegenren.
AF: MIKKEL F.G. LUND, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER
Filmen følger drengene Andrew, Steve
filmene Blair Witch Project og Clover-
friskende med en film som Chronicle,
melig sørgelig hverdag som skolens
mest gennem Andrews kamera, som
bliver en kostumebærende superhelt
og Matt, hvor førstnævnte har en temoutsider, og et hjem med en voldelig
far samt en syg mor. Andrew køber i filmens start et videokamera og begynder at dokumentere sin sørgelige
tilværelse. Matt (Andrews fætter) får Andrew med til en fest, hvor han mø-
der skolens populære fyr Steve, som vil have ham til at dokumentere en
opdagelse, han har gjort. Drengenes
omgang med den mystiske opdagelse ender med at give dem superkræfter.
Her ville den typiske superheltefilm
være hoppet til drengenes forberedelse af smarte kostumer og fikse heltenavne, men ikke Chronicle. I stedet
ser vi drengene bruge deres kræfter til
mindre drengestreger, men snart ind-
finder problemerne sig med hensyn til, hvordan de hver især mener, at de skal bruge deres kræfter.
Chronicle er optaget i samme hånd-
holdte og dokumentariske stil som
field. Handlingen fremvises således han har med sig overalt. Filmen føles
måske ikke synderligt mere virkelig (dertil er flyvende superteenagere lidt
der ikke automatisk antager, at man eller superskurk blot fordi, at man har kræfter.
for virkelighedsfjernt et emne), men
På dens 84 minutter lange spilletid by-
vores tre hovedpersoner. Et form for
via de tre drenges gavmilde udfoldelse
stilen gør, at man kommer helt tæt på ”behind-the-scenes-pass” til folk med
superkræfter. I filmens bedste scener
føles det næsten som om, at man er en del af de tre drenges gruppe i deres leg med superkræfterne. Stærke præstationer fra skuespillerne hjalp mig yderligere til at tro på, at filmen rent
der Chronicle på både action og komik
af deres kræfter. Alt dette pakkes ind
i en historie, der involverer os i de tre hovedkarakterer som realistiske og troværdige personligheder, hvor sær-
ligt den hårdt prøvede Andrew skinner igennem og giver stof til eftertanke.
faktisk viser et realistisk scenarie, hvis tre teenagere skulle få superkræfter i
den virkelig verden. Hvor superheltefilm som Spiderman og Batman Begins bruger meget krudt på indlevelse
i deres respektive helte, forekommer
de mig altid relativt fjerne, da det i sidste ende er ret så svært at relatere til
BEDØMMELSE
et menneske med edderkoppe-kræfter
og flagermuskostumer. Her er det for-
KONTEKST | 43
PREMIERE
PREMIERE PÅ ”MØRKEFALD”
I ØST FRA PARADIS
For et halvt år siden bragte Kontekst en artikel om Creative Concept Productions; et selvstændigt filmproduktionsselskab fra Århus, som er stiftet af en gruppe unge fyre, som overvejende er studerende fra Medievidenskab. Den 18. februar 2012 kunne de endelig invitere venner og familie med til den første private screening på filmen, og Kontekst var selvfølgelig med!
AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.
Udenfor er himlen grå, og regnen
ved de mange spændte tilskuere ikke.
med at skrive manuskriptet til filmen
i caféen i Øst for Paradis er stemnin-
ket ind i salen, og da alle er på plads,
bet med castings, filmning og postpro-
driver ned i kolde stråler, men inde
gen god. Til stede er en god blanding af filmholdets venner, familie, studiekammerater og kolleger, som alle er
blevet inviteret til den første private
Endelig begynder folk at blive luk-
træder selskabets executive producer, Emil Nikolajew Rasmussen op på scenen for at byde velkommen.
screening på selskabets første film.
”Det hele startede for et år siden,” be-
en thriller, som foregår i et øde som-
op af lommen. Han fortsætter med at
”Mørkefald” – som filmen hedder – er merhusområde i Danmark, men andet
44 | KONTEKST
gynder han og hiver en krøllet seddel fortælle, hvordan drengene startede
i foråret 2011, hvorefter resten af forløduktionen – som tog noget længere
end beregnet – førte frem til det ende-
lig produkt i form af en novellefilm på ca. 26 minutter. Det har været en lang og sej periode, men heldigvis med et
filmhold, som har haft ”et engagement som de færreste Oscar-vindere
kan prale af,” som Emil formulerer det.
Bond-effekten
underlægning. Filmen finder sted om
Mikkel Guldborg Lund siger tak til alle
kommen, går Alexander Ohrt, som
som ligger et pænt stykke uden for
lere og holdet bag filmen.
Da Emil er færdig med at sige velhar været composer og lydtekniker
på produktionen, på scenen sammen
med Camilla Førby, som studerer Me-
dievidenskab på 4. semester med flere af drengene bag selskabet. De skal
sammen opføre filmens soundtrack ”Surfing in the Sky”, som er skrevet
og komponeret af Alexander med Ca-
milla som vokal. Dedikerede fans har allerede hørt sangen, som ligger frit
sommeren et ukendt sted i Danmark, civilisationens rækkevidde, og handler om den 31-årige Stine. Hun nyder
Antiklimaks?
betjent besøger hende med informa-
ception i caféen, hvor publikum har
sit ophold i sommerhuset, da en lokal tionen om, at der er blevet begået et
mord i området. Rigtig uhyggeligt bliver det, da Stine senere åbner døren op for et fremmed kærestepar, hvis bil er brudt sammen…
tilgængelig på selskabets hjemme-
Det er en vellykket thriller med et klas-
fuld klang over sig, som ville være en
slutningen. Skuespillerne er overbe-
side, og den har en mystisk, lidt gådeJames Bond-film værdig. Alexander spiller koncentreret på guitar, mens Camillas intense stemme flyder ud i salen, og det hele afsluttes med et kæmpe bifald. Mørkefald
Endelig gøres der klar til, at filmen skal vises, og den fyldte sal i Øst for Paradis
falder til ro. Allerede i åbningsscenen slås stemningen an med en uhyggelig
de medvirkende, ikke mindst skuespil-
sisk plot, men med et uventet twist i
visende, og replikkerne er velskrevet. I det hele taget er filmens flow samt
hele opbygningen af plottet rigtig godt udført. Set i forhold til, at det er
Creatives Concept Productions første filmproduktion, slipper de godt af
sted med det. Den er tro mod thrillergenren, og får da også salen til at
hoppe i sæderne et par gange i løbet
af de knap 30 minutter, den varer. Hele
Arrangementet rundes af med en remulighed for at snakke med og stille
spørgsmål til de tydeligvis stolte fyre bag produktionen.
”Det har været et hårdt år,” udtaler Daniel Cesar Bredegaard, som har skrevet
manuskriptet bag filmen. ”Faktisk er
det en lidt antiklimatisk følelse, jeg
står med nu. Med al den tid, vi har brugt, og så er hele premieren overstået på to timer.”
Der er dog ingen tvivl om, at han ville
gøre det hele igen, og han vil da også gerne afsløre, at de allerede har et nyt projekt på tegnebrættet:
”Den næste film bliver en komedie, sandsynligvis med et sci-fi twist,” siger Daniel og griner. ”I kan godt glæde jer!”
showet sluttes af med, at instruktør
KONTEKST | 45
UDDANNELSE
DADIU
Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning
Hvert år optager DADIU studerende fra Aarhus Universitet som enten studerer Digital Design eller Audiodesign. De studerende,der bliver optaget indgår i et team med studerende fra andre universitetsuddannelser eller kunstskoler. Idéen bag sammenslutningen er, atde studerende bliver tildelt en arbejdsrolle som er konstrueret ud fra de kompetencer de har opnået gennem deres uddannelse.
AF: TUE DOMMERGAARD, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.
På uddannelsen gennemgår man et
spillets rammer. En Projektlederhar
af spillets koncept og idé. En Spilpro-
petenceprojekt, som i sidste ende
for, at de forskellige roller fungerer og
Han skal sørge for at programmere
forløb med undervisning og et komresulterer i et færdigt spilprodukt, herigennem lærer man at indgå i et
team netop for at afspejle computerspilsbranchens forskellige discipliner. Et elite-team
Et team består af ti forskellige kompetenceområder; en Art Director som
står for det visuelle koncept og har ansvar for udformning af spillet.Produk-
tionsmæssigt står Art Directoren for konceptskitser, storyboards, koncept-
layouts af de interaktive interfaces osv. Animatoren står for selve udviklingen af karaktererne i spillet dvs. at han har
ansvar for at bringe liv og personlighed til de forskellige karakterer. Audio-
designerensansvar består i at forfatte musik og lydeffekter, der passer til spillets gameplay. En CG artist står for at
producere spillets 3D verden.Arbejdet
er en hårfin balance mellem det æstetiske og det tekniske. Leveldesignerensarbejde består i at designe og indarbejde forskellige levels,der passer til 46 | KONTEKST
det overordnede ansvar og skal sørge at de givne deadlines bliver overholdt. Projektlederen har dog ingen indflydelse på indhold og funktion i spilpro-
duktet. Spildesigneren haransvar for
at udvikle selve spillets koncept, dvs. at han skal sørge at udvikle alle spillets aspekter såsom spilmekanik, spilbalance, navigationsstrukturer, handlingsstrukturer
osv.Spilinstruktøren
fungerer som en slags blæksprutte
mellem alle de forskellige roller, hvori han sørger for, at der er struktur og
helhed i forhold til gennemførelsen
grammørstår for det tekniske i spillet. spillet så det lever op til de kriterier,
som er fastlagt af spilinstruktøren, Art Director og spildesigneren. En Visuel designer assisterer Art Directoren
ved hjælp af visuel kommunikationsog marketingsmaterialer, heriblandt
model sheets, karakterer, omgivelser, rekvisitter og produktionen af de visuelle interfaces og grafiske elementer.
For yderligere information, besøg DADIU’s hjemmeside på www.dadiu.dk.
FORENINGER
PANIK! Lige nu tæller PANIK 25 frivillige medlemmer og vi er vilde med at holde fester for dig og dine 300 nærmeste venner - Vi er her for dig! Vi vil gerne sige tak for den opbakning vi har modtaget og ser frem til mere af den. Hvis du har et forslag eller andet input, så kom med det. Vi glæder os til at se dig igen!
AF: MARIA JUEL LEE OG SIMON CLAUSEN, PANIK.
Hvad skete der med festen?
Vi ses til Kapsejladsen!
V58 & PANIK
aflyst! Organisationsændringerne på
at feste sammen med os igen, kan I joi-
så seje at få en aftale i hus med nat-
Vi er kede af, at festen d. 13. april blev
Universitetet betyder, at styringen af Benjamin er overgået til Eksamenstil-
synet, og dermed ikke længere er lokal - Festen blev fanget i skiftet. PANIK arbejder lige nu på højtryk for at sørge for, at vi stadig i fremtiden kan holde
fester for jer alle på Katrinebjerg! Følg med på vores Facebook-side.
Hvis I ikke kan vente til efteråret med
ne os til en af årets største begivenheder på Aarhus Universitet, nemlig kap-
sejladsen. I år starter vi en ny tradition, hvor PANIK og Fredagsbar.dk samles til
sejladsen under fælles pavillon. Vi er klar til både at hygge og give den gas sammen med jer!
Samarbejdsudvalget i PANIK har været
klubben V58. Så hvis du er lidt træt i
benene efter et brag af en Panik-fest, men stadig er klar på at gi’ den gas, står vi klar med busser der kører jer direkte ned til V58. Indgangen er gratis mod forevisning af studiekort og der
er fordelagtige tilbud på drikkevarer. Ud over det vil der løbende komme gode tilbud fra V58 til jer!
PANIK-facts
PANIK er en festforening for det
hedengangne institut for Infor-
mations- og Medievidenskab, som bestemt ikke har tænkt sig
at dø bare fordi instituttet er væk.
PANIK står for “Party All Night In Katrinebjerg” og har mottoet ”Vi tilgiver alt, men fortryder intet!” www.facebook.com/panikfest
KONTEKST | 47
sams præsenterer
forsker fight Onsdag d. 9. maj kl. 16-18 i nygaard bygningen
sams inviterer til en eftermiddag i forskningens og formidlingens tegn. det handler om form og fremtoning, når en række forskere bedømmes på deres præsentationer. kom og bliv en del af et anderledes arrangement, hvor viden og underholdning forenes. mere information på www.samsnet.dk/fight.html
48 | KONTEKST
sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende
‘12
FORENINGER
SAIS INVITERER TIL
KØBENHAVN TUR/RETUR
Som noget nyt inviterer SAIS denne sommer sine medlemmer på en 3-dages studietur til København!
AF: MARIE SPLIID, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER.
Vi har allerede etableret aftaler med
Hvad koster det?
og vender hjem igen fredag aften d. 17.
jer indenfor hos Podio, TDC, Tradeshift,
person (normalpris: 927,-).Vi drager fra
888 – dvs. med bus og færge og turen
flere virksomheder og kan bl.a. invitere Issuu, Telia og Founders House.
Prien for hele herligheden er 627,- pr. Aarhus onsdag morgen d. 15. august
august. Transporten foregår med Linie
inkluderer desuden to overnatninger
på Danhostel Copenhagen Downtown samt delvis dækning af transport i København.
Tilmelding
Der er deltagerbegrænsning på 20
personer og stadig få ledige pladser hvis du vil med!Tilmeld dig på www.
sais.dk eller via SAIS’sFacebook page
–der finder du link turen og til tilmeldingsblanketten.
Vi glæder os til at se jer!
KONTEKST | 49
FORENINGER
FREDAGSBAR.DK
VI ER OGSÅ ANDET END FEST OG FARVER
Fredagsbar.dk er Aarhus’ Bedste Fredagsbar og kendt for altid at levere en fed fest, men Fredagsbar. dk er ikke kun et sted, hvor der festes.
AF: MIKKEL HVIDTFELDT, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER.
Det er fredag. Klokken slår to. Og alle
– også når man ikke skal være fuld.
grønspætteviden om IT-byen ved, at
Kom forbi
gens tema i baren er ’Surprise’, og de
dag eftermiddag, er der rig mulighed
studerende på det gamle IMV med
det er nu Fredagsbar.dk åbner. Daførste gæster spørger nysgerrigt ind
til, hvad overraskelsen går ud på. Glæ-
den er stor, da overraskelsen afsløres, og gæsterne får stukket et kinderæg i
hænderne (hele tre overraskelser i én). I løbet af de næste par timer er 30& 40 studerende travlt beskæftiget. De
leger med indholdet fra det kendte tyske chokoladeæg, taler om ugens begivenheder og weekendens festligheder og skyller samtalerne ned med en kold cola eller øl. De hygger sig. Et hyggeligt sted
Fredagsbar.dk er ikke en festforening. Det er en fredagsbar. Her kan stu-
derende hver fredag nyde en øl eller sodavand og hygge sig med deres medstuderende. Barens Oktoberfest
er kendt og berygtet i hele byen, og der er ingen tvivl om, at fredagsbaren
forstår at holde fest. Og det er vi stolte af! Men vi vil også gerne være mindst
ligeså kendt og berygtet for at være en
fredagsbar, hvor det er rart at komme 50 | KONTEKST
undervisning om fredagen. Du kommer ikke til at fortryde det!
Når fredagsbaren slår dørene op fre-
Kommende barer:
for socialt samvær med dine medstu-
SOMMER-BAR
derende. Tag et slag yatzy, nyd en enkelt, byd din flamme op til en omgang
bordfodbold, udfordr din læsegruppe i Bezzerwizzer eller stik hovedet ind
for at sige god weekend. Fredagsbar.
27/4 SÅ-ER-DET-KRAFTEDME- 3/5
Kapsejlads Pavillon m.
11/5
Penge-Bar
PANIK 31/8
Første bar efter ferien
dk har valgt at sætte fokus på de korte
Få mere info på:
holdende indslag. Så kig forbi en af de
www.fredagsbar.dk
barer via fantastiske temaer og under-
korte barer. Også selvom du ikke har
facebook.com/fredagsbar.dk og
BILLEDER
BILLEDER ST. PATRICKS DAY I FREDAGSBAR.DK
KONTEKST | 51
BILLEDER
BILLEDER PROVINSBYFEST I KATRINES KÆLDER
52 | KONTEKST
BILLEDER
KONTEKSTS 5ÅRS FØDSELSDAG!
KONTEKST | 53
SPECIALER
SPECIALER Følgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst. Vi vil fremover også bringe lister over afleverede specialer fra de andre studier på Katrinebjerg, såfremt vi kan få fat i dem.
INFORMATIONSVIDENSKAB 08.02.2012
Sune Sonne Andersen
Facebooks innovation i Open Mobile paradigmet
27.02.2012
Laura Thomsen
Brugere og Innovation - En teoretisk undersøgelse af relevante sociale gruppers værdi for innovationsprocesser
05.03.2012
Valeriya Klyapovskaya
Dynamikken i Internationaliseringen af Forskning og Udvikling: Offshore Outsourcing og Interne Offshoring i Kina
09.02.2012
Line Gramm Overby
Styringens mangfoldighed: Et governmentality studie af beskæftigelsesindsatsen målrettet unge i alderen 25 til 29 i Århus kommune. En analyse af anvendte styringsteknologier samt afledte og utilsigtede styringseffekter
01.03.2012
Christina Betina Jakobsen
Dukke baseret design - Forestille sig livet i fremtidige teknologi augmenterede miljøer
30.03.2012
Kirsten Morre Slot Vinther
INNOVATION OVER GRÆNSER. Samarbejdsdrevet Sundhedsinnovation – en analyse af grænsearbejdet i samarbejdet omkring udvikling af sundheds-it
27.03.2012
Thor Skov Larsen
Hvad er cyberkrig? -Nutidens ordstrid om fremtidens ordkrig
AUDIODESIGN 09.01.2012
Morten Lund Søegaard
Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum
09.01.2012
Troels Fløe Kristensen
Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum
23.02.2012
Peter Fjordbak Sørensen
Softwarens betydning for kunstnerisk skabelse i digital lydproduktion
54 | KONTEKST
MEDIEVIDENSKAB 01.03.2012
Lykke Dahlén
Receptionsanalyse af underholdningskvaliteterne på DR Ramasjang
27.01.2012
Mads Svejstrup
Digitaliseringen af de danske biografer – en aktuel analyse af den teknologiske udviklings betydning for dansk filmdistribution
31.01.2012
Carsten Ebbesen
"DR de tværmediale oplevelser der tæller. En kommunikationsanalyse af ”Store Nørd”, ”Deadline 17:00” samt ”Bonderøven” set i lyset af tværmediale tv-produktioner med fokus på brugerinvolvering og oplevelser"
03.02.2012
Marie Nydam Jensen
Made in the USA? En analyse af Tea Party-bevægelsens opståen og succes
20.02.2002
Anna Hagemann Ribold
DR Partisan - Kom ind i kampen! Et casestudie af brugerinvolvering i en licenskampagne
02.02.2012
Anne Knudsen
Hvorfor ser så mange Spise med Price?
24.02.2012
Mikael Mørkholt Rasmussen
Mobilbanken - bank i bevægelse? - En analyse Danske Banks prioritering og anvendelse af mobilbank-applikationen af
02.04.2012
Astrid Boye Wiik
Læringspotentialer i Digital Museumsformidling. En empirisk undersøgelse af digitale formidlingstiltag på to danske kunstmuseer
29.03.2012
Mette Lemcke Grann Horst
Unge - den tabte public service generation? En analyse af DRs ungeunivers MAMA
30.03.2012
Mikkel Møl Dalsgaard
aarhusfestuge.dk
16.03.2012
Andreas Bønnerup
Konkurrence i dansk TV: Danske medieinstitutioners multikanalstrategier
05.09.2011
Frederik Sølvsten
Da klimaet skulle reddes - en analyse af danske tv-mediers rolle og funktion under klimatopmødet i København
ANALYTISK JOURNALISTIK 30.01.2012
Jens Jørgen Jensen
Det er jo bare gadeteater... – en undersøgelse af politisk aktivisme i medierne med afsæt i en habermasiansk demokratiforståelse
01.03.2012
Louise Haunstrup Kristensen
Kinabilleder - En analyse af danske mediers framing af Kina
23.03.2012
Mette Lindberg
Corporate Branding i Randers Håndboldklub - udfordringer og potentialer
23.03.2012
Jens Sørensen Steffensen
28.03.2012
Jeppe Knudsen
En kritisk analyse af videnskabsmagasinet 'Viden om'
27.02.2012
Josefine Aggeboe
Kulturel identitet og sundhed – børns opfattelse af sundhedskommunikation
29.03.2012
Christoffer Aagaard Melsen
Igennem mediernes øjne - En analyse af nyhedsdækningen af Operation Cast Lead i Danske og Israelske aviser
"Menneskehandel, Myter og Medier - en undersøgelse af hvordan de danske dagblade behandler og formidler konstruktionen af menneskehandel i udvalgte features"
KONTEKST | 55
au AARHUS UNIVERSITET
og AU projobjekt bank AU JOB- OG PROJEKTBANK Find dit næste fuldtidsjob, studiejob, praktikplads eller projektsamarbejde på AU’s nye jobportal. Studiejob Praktikstillinger Projekter Job til nyuddannede Ph.d-stillinger Frivillige jobs - og job i udlandet 56 | KONTEKST
Besøg jobbank.au.dk