Kontekst #11

KONTEKST Nr. 3 Årgang 3

Tag med “kødsvinet” på hyttetur på side 6 “En utaalelig Stank” 125 år med svin på Katrinebjerg ... læs mere på side 4

FRESH M EAT!

Der er komm

et nyt kød på

redaktionen

Nye kræfter gør snak til virkelighed.

Læs om UNITY på side 18 kontekst | 1

+ film + ski + computerspil + kulturkalender + festbilleder

LEDER

REDAKTIONEN

Så er der kommet nyt kød på redaktionen! Kontekst skal nu føres videre af Simon Kunddal (Informationsvidenskab og Digital Design), Niels Holm Pedersen (Digital Design) og Pernille Christiansen (Medievidenskab). Vi markerer dette generationsskifte med denne vores første udgave af Kontekst og med temaet: FRISK KØD.

Følgende har været med til at lave dette blad:

Frisk kød kan forstås på mange måder. Hvert år strømmer der store flokke af nye studerende til området, som vælter sig i mudder og suger til sig af al den næring, der kendetegner IMV. Hvis vi kigger længere tilbage i tiden, erfarer vi, at Katrinebjergs kødtradition er lang og går helt tilbage til romantikken. Dengang var Katrinebjerg dog ikke helt så romantisk, som man kunne ønske, eftersom hver arbejder i området havde hele 2 skidende grise og ingen kloak. De skidende grise kan du læse mere om på side 4, og på side 6 kan du stifte bekendtskab med bussen ”Kødsvinet”, som bragte de studerende sikkert på hyttetur.

Redaktører: Pernille Christiansen Niels Holm Pedersen Simon Kunddal Layout: Simon Kunddal, Niels Holm Pedersen, Rasmus Gylling, Jens Gerner-Smidt & Pernille Christiansen Skribenter: Niels Holm Pedersen, Elin Linding Jørgensen, Helle Martens, Susie Lund, Iben Have, Jens Gerner-Smidt, Sebastian H. Christophersen, Johanne Højbjerg Møller, Rasmus Gylling, Pernille Christiansen, Christina Johansen, Simon Kunddal, Nicki T. Hansen, Lars Lauridsen & Mikkel Lund Foto: Lokalhistorisk Samling, skribenter, sxc.hu & Frederik Dalum

Men bare rolig, det hele går ikke op i kød. Vi har også samlet en række berigende artikler om alt fra UNITY over SAIS til Iben Have, som tager stafetten op.

Som I har bemærket, har vi i denne omgang sat overskrifter på forsiden, for at gøre bladet mere gennemsigtigt. Denne gennemsigtighed skal fremover være kendetegnet for Kontekst; Vi skaber overblik over og bygger bro mellem studerende og undervisere. Vi har desuden givet forsiden et mere markant udtryk og sat skribenternes billede på artiklerne. På den måde gør vi bladet mere kropsligt og nærværende for de studerende.

Med venlig hilsen redaktionen 2 | kontekst

kontekst | 3

"En utaalelig Stank" Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 5. semester De, der har haft undervisning i Adorno, kender stanken af bacon, som i ny og næ ligger sig tungt over Katrinebjerg. Dette skyldes, at genboen Defco (Delicious Food Company) er storproducent af forstegt bacon. Når vinden står i øst, bliver udluftningsdampene ført fra det sydende bacon over Bowlingnord til Adorno. Men hvis du synes, stanken af svin er slem nu, så skal du glæde dig over, at tingene ikke er, som de var for 120 år siden.

I “gamle dage”, dengang hvor verden var i sort/ hvid, og børnene kunne få flere dage til at gå med at lege med en halv korkprop og en sten, var Christiansberg, det område hvor Katrinebjerg ligger, markjorder for Århus by. Når man kom kørende gennem området, kunne man ikke undgå at se kreaturer af forskellige arter - i særdeleshed svin.

Op mod 1800-tallet mistede markerne deres

Dette var ikke et sjældent syn på Katrinebjerg før 1900

økonomiske betydning, og markerne blev delt op i grunde, som blev lagt sammen i større landbrug.

Navnet Katrinebjerg stammer fra en af de gårde, der blev bygget i den periode. I slutningen af 1800tallet blev de store grunde udstykket til mindre jordlodder, hvor arbejdsmændene fra byen boede.

Arbejderne var fattige, og derfor blev det populært at have et svin eller to ude i haven.

4 | kontekst

Problemet var, at der ikke var kloakeret i området.

Stanken i området blev så voldsom, at stadslægen i Århus, H. C. E. Schmiegelow, betegnede situationen i 1884 som direkte sundhedsskadelig: “Ifølge min Stilling og Instrux vil jeg gjentagende gjøre opmærksom paa de Farer, der true fra denne Koloni, saameget sværere, som der i den sidste Tid hyppigt klages over den utaalelige Stank, som herfra udgaaer og ofte gjør Forbipassagen yderst ubehagelig for de Vejfarende. Kolonien danner som Forstad til Aarhus en skamplet for samme...”.

Hvis du har et meget gammelt familiemedlem, der er vokset op i Århus, så kan vedkommende sikkert huske, dengang Reginehøj blev kaldt “Svinehøj”.

Op gennem første halvdel af det nittende århundrede forbedredes situationen gevaldigt, og i 1955 skrev Demokraten “Al tale om, at Christiansbjerg er en forsømt bydel i Aarhus må nu forstumme”.

Adorno blev bygget i 1961, af Christian Meyer A/S og arkitekten Gunnar Larsen, til at være en drengekonfektionsfabrik, dvs. en fabrik, der producerer drengetøj. Dengang mindede området om resten af byen, men det betød dog ikke, at området ikke havde en unik lugt; på det tidspunkt lå der en kiksefabrik der, hvor Defco ligger, og derfor lugtede der ofte stærkt af smør i området.

Gården “Katrinebjerg”, 1905.

Men så kom 80‘erne, og selvom det ikke længere var alment at have en grissebasse, så yndede vi stadig at spise dem, og rigtig mange af dem endda. Derfor lukkede kiksefabrikken, Defco rykkede ind, og en ny æra med en mere moderne svinestank på Katrinebjerg kunne begynde. På det tidspunkt havde Teknisk Skole overtaget Adorno til undervisning i de grafiske fag, så selvom der i nyere tid opholder sig flere studerende end svin i området, så slipper vi ikke for svinelugten.

- Defco har udviklet en ny type rullepølse, som er fremstillet af flere kødslag pr. rullepølse end ved almindelig rullepølse.

- Svin anses for at være et af de mest intelligente dyr.

- Der er i alt lidt over 13 millioner svin i DK. Arkitekt Gunnar Larsen, yderst til venstre, er manden bag Adorno-bygningen. Århus, Skjoldsgade, 13. januar 1962

kontekst | 5

Hvad skal man med Ungrejs, når man har uni, IMV og RUStur?

Elin Linding Jørgensen, Informationsvidenskab 1. semester

Alle ved det, alle tænker på det, alle drømmer om det, men ingen vil indrømme det. Det hemmelige ord er Ungrejs! Det er sørgeligt, men sandt. Når man starter på universitet, siger man ikke blot farvel til nyvasket tøj, mors lækre mad og penge på kontoen.

Man siger farvel til noget meget større; retten til at tage på Ungrejs (medmindre man hedder Gleager,

er 28 år og har deltaget i Paradise Hotel). Livet som seriøs studerende er nu for alvor begyndt, og man bliver belært med Luhmans vise ord, og hvordan man ikke taber ansigt – igen en god grund til ikke at tage på Ungrejs, hvor chancerne for at kunne ”poise” er minimale. Men men men, fortvivl ej. Der er altid håb forude.

I starten af 1. semester ligger nemlig den berygtede RUStur, hvilken jeg deltog i sammen med så mange andre RUSsere fra Informationsvidenskab og Digital Design. Ungrejs - go home, siger jeg bare. RUSturen var den rene ung-druk-tur bare i en langt federe og mere luksuriøs udgave sammenlignet med en ferie i Sunny Beach.

Fredag præcis kl. 14-nul-dut kørte bussen ”Kødsvinet” fra Adorno med kurs mod hotel Stendis, hvor vi i stor stil blev serviceret af de pompøse Stendisguider. Vi blev utallige gange fodret med fisk, gajol etc. fra flaske, der blev ustandseligt serveret kolde Slots, og der var uovertrufne præmier at vinde i spillet BANKO. Vi ankom til hotellet sen eftermiddag, og straks var der kamp om king-size sengene på 1.sal. Aftenen gik med ølstafet, trappe-surfing, body-bowling (tak til de folk, der spildte dyrebare dråber af spiritus overalt) mm. til den lyse morgen, og hvor jeg dog elskede min sovepose som aldrig før.

Jeg skulle dog sande, at fredag aften var intet i forhold til lørdag, hvor det store bryllup skulle stå. Ja,

1.års gangstere gør sig til.

den er god nok – to unge mennesker havde valgt at lade sig vie og fejre det sammen med deres medstuderende/familie. Derfor fik vi også serveret en flot bryllupsmenu, som de medbragte gastronomer havde kreeret. Der blev holdt taler, sunget sange og lavet de mest underholdende indslag. Intet mindre end fornemt. Jeg var dybt forundret over de mange forskellige typer af mennesker, der var at finde på stedet, som ikke engang ”Den Glade Viking” i Bulgarien kan hamle op med. Jeg stødte på gangstere, Herlufsholmdrenge, bondejyder, Cult-piger, Sidney Lee og X-faktor Søren i selv samme person, ja der var ikke den type, jeg ikke fik hilst på. Hvad der skete senere på aftenen, må man gisne om, da jeg desværre ikke kan være behjælpelig på det område.

Søndag morgen var hård. Oprydning skulle der selvfølgelig til, i en trance-agtig tilstand tog det sin tid, men jeg opdagede, at der også havde været kunstnere tilstede aftenen inden; flere rendte nemlig rundt med mere eller mindre abstrakte tegninger i ansigtet, og jeg var også gået glip af natmaden, der bestod af rugbrød med chokoladekage og thousand island-dressing. Som guiderne sagde, var det tydeligt, at vi havde sat vores præg på Stendis - i mere end en forstand!

Hotel Stendis en lørdag morgen.

6 | kontekst

Der sker ting og sager på Stendis....

kontekst | 7

WWWebforandring fryder Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 9. semester.

Går man en tur rundt i IMVs bygninger ses det, at der er sat infoskærme op rundt omkring. Har man våget sig hen til disse skærme, vil man opdage, at man kan trykke på dem og finde information om, hvad der rør sig på IMV. Infoskærmene er dog ikke det eneste nye på IMV. Lige nu arbejder Frank Sørensen på et spændende projekt, der kan give bedre vilkår for dig og mig som studerende.

Et projekt, der forhåbentlig kan skabe mere sammenhæng og gennemsigtighed blandt alle på IMV.

Frank Sørensen er uddannet fra Informationsvidenskab VOS linjen i 2008. Herefter blev han sammen med Peter Vahlstrup projektansat på IMV til at lave et nyt timeregistreringssystem for de ansatte på IMV. Projektet var en stor succes, og sidenhen er systemet også blevet indført på fire andre institutter.

Efter Frank Sørensens projektansættelse ville man gerne fra IMVs side forlænge hans kontrakt, og da der længe har været et ønske fra instituttets side om at forbedre de netbaserede tjenester til de studerende, blev Frank Søren ansat netop til dette: ”Der har ikke manglet ideer til, hvad vi mangler, men der har ikke tidligere været ressourcer til det, hverken økonomiske eller tekniske”. Projektet fik økonomisk støtte fra It- vest, som er en sammenslutning af it-uddannelser i Vestdanmark, der netop arbejder på at forbedre diverse it-uddannelser.

Projektet om netbaseret forbedringer løber fra juli 2009 og til februar 2010, og herefter skal man beslutte, hvor meget, der skal arbejdes videre med.

At lære og udvikle Helt konkret arbejder Frank Sørensen med to dele i projektet, dels at afdække hvad de studerende er frustrerede over, og hvad de drømmer om og dels at udvikle systemet. De studerende har 8 | kontekst

igennem tre forskellige workshops været involveret i projektet og ytret ønsker og behov. ”Jeg synes det er rart, at instituttet er interesseret i de studerende, og det virker som om, IMV har gang i en masse spændende initiativer, der virkelig kan forbedre deres webtilbud til deres studerende,” udtaler Hannah Oxenvad Svarrer, der selv deltog i en workshop. Der er ikke mange steder, hvor de studerende bliver involveret i så høj grad, som de gør på IMV, hvilket Frank Sørensen synes er ærgerligt: ”Der har været mange gode inputs i forhold til, hvad der er interessant for IMV at tilbyde. Det er dejligt, at de studerende har villet engagere sig i så høj grad. Mængden af ideer har været stor, så nu begynder den egentlige udvælgelsesproces.”

Udover arbejde med de studerende er der en del researcharbejde for Frank Sørensen, for at finde ud hvad der rent teknisk kan lade sig gøre. ”Og det er her, at baggrunden i informationsvidenskab virkelig kommer til sin ret. IMV er en del af en organisatoririsk kontekst, hvor det først og fremmest har været en udfordring at finde ud af, hvem der ejer de forskellige systemer. Vi kan for eksempel ikke pille ved Aula og Selvbetjeningen, for det er systemer, der er ude af IMVs hænder.” Der er ingen tvivl om, at Frank Sørensen synes, det er et spændende projekt at arbejde med. Her fremhæver han, at han

jo for kort tid siden selv var studerende og selv har siddet med de frustrationer, som han nu hører de studerende fortælle om.

Kunsten at informere Lige nu er Frank Sørensen ved at omsætte den viden, der blev indsamlet under de tre workshops til noget teknisk og praktisk. En af grundpræmisserne som Frank arbejder med er, at de studerende får for meget information, der ikke er relevant, og han arbejder med at skabe balance mellem nødvendig information og aktiv til- eller fravalg af information. ”Vi er lige nu kommet så langt, at vi har en ny server, som giver mulighed for, at man som studerende kan logge ind via et eksisterende password. Vi har altså en platform, hvor vi kan tilbyde information og funktionalitet, der er målrettet den enkelte. Tidligere har man kun beskæftiget sig med massekommunikation, så det er et ubetrådt land, dels teknisk, men også konceptmæssigt. Det giver dog også en udfordring mellem det bekvemme og sikre, for når vi bruger personligt password, skal det håndteres særligt varsomt. En løsning kan være, at ikke alle oplysninger skal have lige

lang levetid. Her er det godt, at få de studerendes feedback, så vi kan komme problemerne til livs i opstartsfasen.” Som studerende bliver det spændende at se, hvilke dele af Frank Sørensens projekt der bliver til virkelighed. Det er dog ikke et succeskriterium, at alt hvad Frank Sørensen laver bliver ført ud i livet. Der er først og fremmest tale om et erfaringsprojekt, hvor det handler om at blive klogere, og det er Frank Sørensen allerede blevet.

Til sidst fremhæver Frank Sørensen, at studerende fortsat skal spille en aktiv rolle i projektet. ”De studerende må meget gerne kigge forbi kontoret, for der er altid noget at hjælpe med. Vi er interesserede i at lave så gode værktøjer som muligt, og det bliver de, ved at vi får hyppig og hurtig feedback fra de studerende. Så det er en åben invitation til alle til at kigge forbi”.

Er du interesseret i at høre mere om projektet eller komme med ideer eller feedback, er du velkommen til at kigge forbi Frank Sørensens kontor i Wienerbygningen lok. 020.

kontekst | 9

IMVawards: IMVawards 2009 Århus Universitets svar på Oscaruddelingen IMVawards 2009

IMVawards 2009

IMVawards 2009 IMVawards 2009

Af Susie Lund, Medievidenskab 1. semester

Den røde løber var rullet ud torsdag den 1. oktober, da den årligt tilbagevendende begivenhed, IMV Awards, løb af stablen i biografen Øst for Paradis.

Stemningen var fastlagt fra start, da Kontekst tog del i prisoverrækkelsen IMV Awards. Det var en aften i ægte Hollywood-stil med rød løber,

champagne og masser af glamour. Biografen Øst for Paradis dannede en perfekte ramme om den spektakulære begivenhed.

En applaus til de studerende I det første år af grunduddannelsen i medievidenskab indgår en række praktiske fag inden for disparate mediefelter. I løbet af første semester lærer de studerende at håndtere det auditive medie, mens andet semester giver et indblik i det audiovisuelle medie, tv-mediet. Her lærer de studerende de grundlæggende færdigheder, der er væsentlige at kunne mestre i produktionsfasen, og der arbejdes blandt andet med idéudvikling, manus, skuespil, scenografi, filmning og klipning. Det var netop brugen af disse virkemidler, der blev bedømt, da de studerende fremviste deres eksamensopgaver i Øst for Paradis, hvor et veloplagt publikum og en dygtig jury fik lov at overvære reklamefilm inden for kategorierne ”Aids”, ”Vold mod kvinder” og ”Eat”.

Tilmed blev en række kortfilm fermvist, og her var temaet frit.

Prisvinderne •

kommer hjem? (Vold mod kvinder spot) •

Bedste lyd: Ibs Tips (Eat spot)

•

Bedste scenografi: Frugthandler (Eat spot)

•

Bedste klipning: Parkour (Eat Spot)

•

Bedste kvindelige birolle: Inge Rosleff fra En røverhistorie (Kortfilm)

•

Bedste Aids spot: Ikke kun bøsser rammes af AIDS (Aids spot)

•

Bedste vold mod kvinder spot: Bliver dit barn glad, når far kommer hjem? (Vold mod kvinder spot)

•

Bedste Eat spot: Smoothie (Eat spot)

•

Mest underholdende kortfilm: En røverhistorie (Kortfilm)

•

Bedste kvindelige hovedrolle: Else Nymann fra Fugl (Eat spot)

•

Statuetterne fejres IMV Awards blev afsluttet på bedste vis til en stor lukket fest på Social Club, hvor prisvinderne med stor glæde kunne fejre deres statuetter. Med et vellykket awardshow på samvittigheden mundede aftenen ud i clubstemning, drinks og dansende studerende, der med god grund kunne feste til den lyse morgen.

Bedste mandlige birolle: Benjamin True Hansen fra Frugt er bar’ frækkere (Eat Spot)

•

Aftenens klimaks Efter fremvisningen af de mange flotte produktioner, blev de nominerede i femten forskellige kategorier præsenteret af aftenens værter, Kirsten Larsen Langgaard og Tobias Nicolai Kvist Larsen.

Vinderne blev belønnet af en professionel jury bestående af fem medlemmer; to interne undervisere fra instituttet, Richard Raskin og Jakob Isak Nielsen, samt tre eksterne fra branchen, Ellen Riis, Mikkel Jacobsen og Sune Liltorp. Stemningen var på sit kogepunkt fra start til slut, og under awardshowet hørtes der konstant klapsalver, jubeludbrud og latter fra publikum, såvel som fra den veloplagte jury forrest i salen.

Bedste indstilling: Bliver dit barn glad, når far

Bedste mandlige hovedrolle: Rasmus Reiesen fra En røverhistorie

•

Bedste idé: Hvor mange undskyldninger har du? (Vold mod kvinder spot)

•

Årets Richard Raskin: Richard RaskinEllens taske: Violence against women (Vold mod kvinder spot)

Holdet bag årets IMV awards er spændte, inden tæppet går i Paradis Bio.

10 | kontekst

kontekst | 11

St

af

Af Iben Have, lektor, ph.d.

et

te

n

Spørgsmålet fra Finn Olesen lød: Hvordan udforsker en medieforsker audiovisuel lyd og musik?

Forskning i lyd Selvom teknologierne omkring lyd- og billedreproduktion blev udviklet nogenlunde samtidig - Thomas Edison præsenterede fonografen i 1877 og J.N. Niépces første fotografi er fra 1826 - så har den humanistiske forskning (herunder medieforskningen) stort set kun udviklet og kvalificeret feltet omkring visuel kultur, visuel teori osv. Det har haft konsekvenser for, hvordan vi studerer audiovisuelle medier og audiovisuel mediekultur i dag. Meget af det, vi har kaldt visuelle medier som film og tv, har altid været audiovisuelt (eftersom stumfilmen som regel blev akkompagneret af en pianist eller et orkester), og mængden af ”audiovisuelle fortællinger” er i det sidste årti blevet stærkt udvidet gennem www, computerspil og mobiltelefoner.

Men for at studere mediekulturen som audiovisuel er vi nødt til at tage højde for lyden, blandt andet ved at få kvalificeret kendskab til, hvordan de forskellige lydlige virkemidler anvendes og virker.

Medieret akustemologi Som medieforsker er der flere måder at udforske lyd og musik på. En grundlæggende differentiering er, om man er akustiker eller interesserer sig for det auditive. Hvor akustikken som fagfelt studerer lyd som et fysisk fænomen, som et objekt, kræver studiet af det auditive, at man inkluderer et lyttende subjekt. Min interesse er det auditive og lydoplevelsen som en kilde til mening og 12 | kontekst

en ressource i social og kulturel handling. Skal man sætte en overskrift på den forskning, jeg bedriver lige i øjeblikket er det medieret akustemologi, og her er det relevant at stille i hvert fald to grundlæggende spørgsmål:

1.

2.

Hvilken rolle spiller lyd og musik i forståelsen, erfaringen, erkendelsen og oplevelsen af audiovisuelle medieudtryk?

Hvad betyder mediernes mediatet (Brügger 2002) - teknologisk, socialt og kulturelt - for den lydlige forståelse, erfaring, erkendelse og oplevelse?

Akustemologi-begrebet er udviklet af den amerikanske antropolog Steven Feld i forbindelse med en teori om lyd og lytnings epistemologiske potentiale, og begrebet betegner ”… the potential of acoustic knowing, of sounding as a condition of and for knowing, of sonic presence and awareness as potent shaping forces in how people make sense of experiences” (Feld 1996: 97) Inden for feltet medieret akustemologi har jeg haft fokus på en bestemt form for lydlig kommunikation, nemlig underlægningsmusikken i narrative, audiovisuelle medier, og de seneste år har jeg studeret det i en helt specifik kontekst, nemlig det dokumentariske tv-portræt af fungerende danske top-politikere sendt i dansk public service tv. Min

tilgang har været både at undersøge appelformer i medieteksten (medietekstanalyse) samt perceptionsformer hos modtageren (receptionsanalyse).

Underlægningsmusik som kommunikativt virkemiddel Jeg arbejder med tre kategorier for, hvordan underlægningsmusik kan give anledning til forskellige former for oplevelse af ”noget”, som jeg vil betegne som betydning. Kategorierne tager udgangspunkt i, hvordan vi rent faktisk taler om oplevelsen af musik, og de rummer både den intuitive og den refleksive oplevelse.

andre abstrakte udtryk, der udfolder sig over tid, så som kameraføring, klipperytme, mimik og gestik osv. Med disse kvaliteter opstår der altså en mulighed for at undersøge strukturelle matchninger mellem ikke blot forskellige lydformer, men også mellem lydlige og visuelle fremstillinger – matchninger, der ofte er med til at fremhæve aspekter ved indholdet i den audiovisuelle fremstilling. Det klassiske eksempel er mickey-mousing effekten,

1) Forståelsen af musik er for det første både personligt og kulturelt kodet, således at vi forbinder den med konkrete hændelser i vores liv, bestemte kulturer, geografiske steder eller historiske perioder. Musikken kan også lede tankerne hen på en bestemt tv-genre eller -kanal eller et bestemt produkt fra en reklame.

2) Musik kan også forstås metaforisk ud fra vores fysiske erfaringer, der aflejrer sig i tre kognitive grundskemaer: Noget der har med bevægelse at gøre (oplevelser af musikken som f.eks. hurtig, glidende, op og ned); noget der har med genstande at gøre (f.eks. tung, let, fyldig, glat) og noget der har med intensitet at gøre (f.eks. spændingsopbyggende og forløsende) - jf. også vores måde at tale om lys som f.eks. skarpt eller blødt eller smag som f.eks. rund eller tør. I audiovisuelle medier findes disse oplevelseskvaliteter også inden for

Forsiden på Iben Haves bog Lyt til tv fra 2008

kontekst | 13

hvor man hører en ’opadgående’ tonerække, mens animationsfiguren går op ad en stige, og en ’nedadgående’ tonerække, når figuren går ned igen.

3) Musikkens lydstrukturer er for det tredje i stand til at kommunikere følelser. Der findes ingen konsensus om (men flere bud på), hvad det er i musikken, der giver anledning til bestemte følelser, eller for den sags skyld, hvad følelser overhovedet er for noget. Mit bud er, at musikken kommunikerer det, som neuropsykolog Antonio Damasio kalder for baggrundsemotioner og udviklingspsykolog Daniel Stern kalder for vitalitetsfølelser. De er forskellige fra kategoriale følelsestilstande som f.eks. glæde, tristhed, frygt og opleves som fornemmelser og emotionelle spændinger, der ofte danner baggrund for de kategoriale følelser. Baggrundsemotionerne kan sige noget om måden man er trist eller glad på. Sammenlign f.eks. med et smil. Der er smil Udsendelse

Underlægningsmusik

Fogh bag facaden.

Symfonisk klassisk-romantisk musik

Christoffer Guldbrandsen,

Beethoven, Symfoni Nr. 9

DR1, 22/4 2003

Finalesatsen. Shostakovich

der er tøvende, smil der er eksplosive, smil der er dirrende, osv. Når de akustisk formidlede baggrundsemotioner kobler sig til en konkret hændelse eller person i f.eks. en tv-udsendelse, kan de give anledning til mere fokuserede oplevelser af f.eks. sympati eller medfølelse.

Opsummerende kan man altså sige, at nogle oplevelser af musik vil være individuelle, andre vil være kulturelt bestemte og andre igen mere universelle forankret i fysiske, kropslige erfaringer, men altid med en emotionel bias, på grund af musikkens umiddelbare kobling til vores baggrundsfølelser.

Lyden af danske politikere Lytter man til nogle af de portrætter af danske politikere, som dansk public service tv har sendt gennem de sidste år, er der stor forskel på, Ca. % musik af udsendelsens varigehed 20 %

Jazz-suite 2, ”Vals No. 2” Rossini, Stabat Mater Tchaikovsky, “Sukkerfeens dans”, Nøddeknækkeren.

Mogens og magten

Elektronisk fløjte og jazzede improvisationer

om Mogens Lykketoft.

Spillet og komponeret af Jens Krøyer over socialdemokratiske slagsange

25 %

Poul Martinsen, DR-dokumentar, 23/4 2003 Lykketoft Finale

Langsom mørk strygermusik

Christoffer Guldbrandsen,

Søren Siegumfeldt. Arrangement for cello and bratsch.

20 %

DR 2, 22/5 2005 Evas store udfordring

Lounge musik, heavy rock og drømmende klavertoner

om Eva Kjær Hansen.

(Ukendte kilder).

68 %

Lars Høj, TV 2 Reportage, 30/5 2005 Ballets Dronning om Pia

Moderne elektronisk musik

Kjærsgaard.

EPO-555

Helle Faber, TV 2 dok., 30/1 2006

14 | kontekst

40 %

hvordan politikeren iscenesættes musikalsk. Som man kan se af skemaet nedenfor, er det blandt andet bemærkelsesværdigt, at der anvendes langt mere musik i kvindeportrætterne. Det kan hænge sammen med et større fokus på personen frem for politikeren, men kan også skyldes, at portrætterne af de kvindelige politikere blev sendt på TV 2, der generelt anvender mere musik end DR-udsendelserne. Til gengæld er musikken i de kvindelige portrætter mere moderne, elektronisk og rytmisk anlagt end i portrætterne af de mandlige politikere; her dominerer klassisk musik og akustiske instrumenter.

Underlægningsmusikken har en evne til at kommunikere bagom bevidstheden. I anslaget til Lykketoft finale vil man kunne opleve en følelse af ’tyngde’ og følelsesmæssig ’tæthed’, mens vi ser ham lægge sidste hånd på den tale, der skulle blive hans sidste som partileder. Men man vil efter al sandsynlighed ikke tillægge denne følelse de to mørke strygere i underlægningsmusikken, men derimod Mogens Lykketofts sindstilstand eller stemningen omkring ham.

Det interessante i relation til musikkens kommunikative evner er imidlertid ikke kun den følelsesmæssige betydning, musikken genererer, men også de kulturelle værdier, der knytter sig til oplevelsen. Det kan således have betydning for oplevelsen af de danske politikere Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, at de i tv-portrætterne Fogh bag facaden og Mogens og magten introduceres med henholdsvis en opadgående melodisk bevægelse for fuldt symfoniorkester og en nedadgående melodilinje spillet på ”fløjte” (synthesizer) – værdierne op og ned, fyldig og spinkel. Ligeledes gør det en forskel, om politikeren ledsages af heavy rock som i Evas store udfordring eller af en enkel strygerduet langt fremme i lydbilledet som i Lykketoft finale værdierne aggressiv udadvendthed over for intim indadvendthed. Måske udpeger musikken blot et bestemt politisk parti ved at spille ”Danmark

for folket” i indledningssekvensen til Mogens og Magten, men samtidig siger den også noget om, hvordan vi i den givne kontekst skal forholde os til dette parti og dets formand ved at blive spillet med en tynd fløjteklang. På samme vis kommunikerer den grandiose Beethovens musik i introen til Fogh bag facaden ikke kun ”Den Europæiske Union”, fordi temaet er den officielle EU-hymne, men har også betydning for, hvordan vi oplever Fogh og hans bedrifter. Det er i eksempler som disse, at musikkens betydning går fra at være blot affektiv og emotionel til også at være værdiladet, også selvom det ikke nødvendigvis er intentionen fra afsenderens side, da der er tale om værdier, der er dybt indlejret i vores kultur.

More to be done ….

Dette var et lille indblik i, hvordan en medieforsker udforsker audiovisuel lyd og musik. Andre af slagsen vil kunne bidrage med andre tilgange.

En grundlæggende intention i mit arbejde har været via teori- og metodeudvikling at undersøge og sætte begreber på nogle af de kognitive og emotionelle strukturer, der ligger bag vores intuitive oplevelse og forståelse af underlægningsmusik, men jeg ser stadig en stor metodisk udfordring i at forsøge at nå ind til, hvilken effekt lyd og musik har i oplevelsen af audiovisuelle medier.

Iben Have, lektor, ph.d.

- Tilknyttet forskningsprojektet Audiovisuel kultur og Den gode lyd: En kvalitativ undersøgelse af relationen mellem (og forestillingen om) “den gode lyd” og “den gode oplevelse”.

- Sidder i styregruppen for forskningsnetværket Auditive Culture: Sound as art - sound in history.

Sound as culture - sound in theory.

- Er i gang med etableringen af et nyt on-line tidsskrift med titlen Sound Effects. An Interdisciplinary Journal of Sound and Sound Experience.

- Udgav sidste år bogen Lyt til tv. Underlægningsmusik i danske tv-dokumentarer.

kontekst | 15

Drømmer du om at være din egen arbejdsgiver?

Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 5. semester Du har måske - som mange andre - gået med en drøm om at starte virksomhed op og nyde fordelene ved at arbejde for dig selv? Men for den nye iværksætter er det svært at vurdere, hvor du skal starte, og om det overhovedet kan lade sig gøre, selvom det faktisk er mere ligetil end du kunne tro. Måske har du ikke en idé til et produkt, eller måske står du klar med den knivskarpe idé, men uden at vide hvordan du ellers kommer i gang? Alle de problemer er hurtigt løst, hvis du slår et smut forbi Studentervæksthus Århus. Og så er det helt gratis!

Jeg går forbi studentervæksthuset en torsdag morgen. Der sidder allerede et par studerende og arbejder på et projekt, og der er frisk kaffe på kanden. Jeg fornemmer med det samme den uformelle og personlige stemning der er i huset med de meget forskelligfarvede møbler.

Mens jeg får en kop kaffe, tager jeg mig en snak med Lone Stubdrup, projektlederen i huset, og stiller hende spørgsmålet om, hvordan man ved, om man har potentiale til at blive iværksætter. “Du behøver ikke at vide, om du er en iværksættertype,

De studerende lytter nysgerrigt

16 | kontekst

før du kommer op til os. Huset har tre niveauer, du kan benytte det på, afhængig af hvor afklaret du er.

Det første er Tirsdagscaféen, hvor du kan komme op og få et indblik i, hvad iværksætteri er, mens du møder andre nysgerrige studerende, spiser sandwich og drikker kaffe uden at forpligte dig yderligere, men alligevel få et indblik i miljøet og mulighederne i huset.

Den anden mulighed er det tilbud, der hedder Sandbox. Sandbox er et karriereafklaringsforløb om, hvorvidt du vil være iværksætter nu eller måske på et senere tidspunkt. Her skal du ikke have en idé. Forløbet afklarer, hvilke kompetencer og kvaliteter du har, og hvad du kan med dit netværk.

Her er også mulighed for at generere idéer og overveje, hvordan de kan realiseres.

Hvis du beslutter dig for at være iværksætter eller kommer ind af døren med en idé, kommer du i Takeoff. Takeoff er det tredje niveau, hvor der startes virksomhed og arbejdes målrettet med at få virksomheden op at køre.”

Tværfaglighed og støtte En del af husets politik er det tværfaglige, og derfor er det en værdisætning i huset, at man kommer længere sammen. Derfor er der en række muligheder for at udvide sit netværk, og hvis du har en faglighed, der er efterspurgt, kan du komme med på et af de projekter, der allerede er oppe at køre.

Alle der sidder i huset mødes hver fredag. Her er rum til at netværke og dele erfaringer - alt sammen for at optimere din proces.

jo komme et sted fra, der må da være en politik bag det? Lone uddyber: “Der er en overordnet politik, og på vores officielle åbning kom Bent Hansen, Regionsformanden, forbi og fortalte om, hvorfor regionerne og EU’s regionalfond betaler. De vil gerne understøtte tiltag, der styrker erhvervslivet i regionen, helt fra der, hvor det opstår - nemlig blandt studerende. De studerende har en masse viden, som kan blive til erhvervsliv, som styrker regionen økonomisk.

Men hvad nu hvis man vil arbejde alene? Kan man så stadig få et kontorlokale? “Ja, det kan man,” fastslår Lone Stubdrup og fortsætter: ”Men lige meget hvor meget man vil arbejde alene, og hvor hemmeligt ens projekt er, er der alligevel nogle generelle problemstillinger, der skal løses, eksempelvis hvordan man præsenterer og sælger sit produkt. Her har vi forskellige coaches, som kan hjælpe med de problemer, der opstår.”

Studenterværkshuset er for alle på de mellemlange og videregående uddannelser i Århus. De projekter, der er i huset, er ligeligt fordelt mellem nogle, der vil være konsulenter, og andre der vil sælge et produkt. Men alle typer af projekter er velkomne; alt fra sociale entrepreneurer der vil arbejde med velgørenhed til de mere businessorienterede - eller måske en blanding ad de to.

Midt i interviewet bliver vi afbrudt af en studerende, der vil høre, om “vi ikke kan få en mikrobølgeovn herover, og om Lone kan overtales til at købe en?”

Lone virker positiv: “Jo, det kan i da godt prøve at se, om jeg kan overtales til”, siger hun med et smil.

Det lyder jo alt sammen næsten for godt til at være sandt. Så jeg spørger Lone, hvor meget man forpligter sig til? Bliver hun sur, hvis man skrider midt i det hele, fordi man ikke har tid, eller bare mangler lysten? “Nej, vi bliver ikke sure, og det er ligeså ok at finde ud af, at det ikke er noget for dig, som det er at finde ud af, at det er. Det handler om at blive afklaret og ikke om, at vi vil have, at folk bevæger sig i en bestemt retning.”

Så skynd dig op i huset til næste Tirsdagscafé eller Crashcourse og lad dig inspirere af alle de gode tilbud!

Faktaboks • • •

• Et gratis tilbud for alleEt gratis tilbud for alle Hver onsdag er der Crashcourse for alle interesserede. Her kan studerende lære om de mere praktiske ting, der hører med, når du starter virksomhed. Du undrer dig måske over, hvordan Studentervæksthuset har mulighed for at kaste alle de tilbud i nakken på de studerende? Pengene må

•

Studentervæksthuset åbnede d. 1. september i år.

Der er stadig ledige kontorer i Studentervæksthuset.

Du kan læse mere om Studenvæksthuset og de kommende arrangementer på www.studentervaeksthus.au.dk Næste arrangement: TirsdagsCafé 27. oktober: Personlighedstest, den korte øjenåbner Du kan kontakte Lone og få en personlig samtale ved at ringe eller skrive til hende på 2137 9401 og kontakt@studentervaeksthus.au.dk

kontekst | 17

UNITY:

Ny energi til det tværfaglige studiemiljø

Af Rasmus Gylling, Cand. Public. 3. semester, bachelor i Informationsvidenskab.

Katrinebjerg danner den perfekte ramme for samarbejde på tværs af studieretninger og erhvervsliv. Jo tak, den salgstale har vi hørt før, men uden det har haft den store betydning for os studerende. Lasse, Tobias og en ordentlig bunke penge skal nu forvandle ord til handling og skabe bedre vilkår for studiemiljø og samarbejde på Katrinebjerg.

Et kontor på fjerde sal i IT-huset er blevet rammen om det, der igennem de næste tre år skal gøre de studerende på Katrinebjerg til gladere mennesker med stærkere netværk. Lasse Chor og Tobias Sonne har allerede nærmest tapetseret kontoret med post-it notes fulde af idéer og opgaver, der skal løses. De to studerende fra henholdsvis Informationsvidenskab på IMV og Informationsteknologi på Datalogisk Institut er gået i gang med at realisere det, Katrinebjerg længe har brystet sig af at kunne tilbyde: Et studiemiljø, hvor man samarbejder på tværs af studieretninger, og hvor den studerende nemt kan networke med erhvervslivet, forskere og andre studerende.

Sammenbinding og fastholdelse Generelt er Lasse og Tobias derfor åbne for alle forslag, der kan forbedre studielivet på Katrinebjerg, men der er naturligvis også fastsat mere konkrete mål for UNITY. Et af dem er at skabe netværk blandt de studerende og lære dem at samarbejde på tværs af studieretninger. De studerende skal vide, hvad der foregår andre steder på Katrinebjerg, samt hvad deres medstuderende egentlig er for nogle personer og fagligheder.

er der et stort frafald, og det har vist sig dels at skyldes studiemiljøet, og at de studerende ikke ved, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Her skal UNITY hjælpe ved at lade de studerende få et indblik i den virkelige verdens virksomheder og i det samarbejde med personer fra andre studier, som de uden tvivl vil blive udsat for, når de er færdige på universitetet.

UNITY bliver samtidig en slags filter mellem de studerende og erhvervslivet, der skal sørge for, at de studerende kan komme i kontakt med relevante virksomheder, og at virksomhedernes henvendelser kun kommer igennem til de relevante studerende.

Frie tøjler Trods det tydelige behov for en indsats på disse områder og en klar opbakning fra alle sider, så var der i starten ikke den store økonomiske støtte at finde på Katrinebjerg. Det stoppede dog ikke Tobias og Lasse i forsøget på at realisere deres idealistiske vision, og besværet endte da også med at give pote, da de gik til IT-Vest.

UNITY skal desuden skabe et generelt mere inspirerende studiemiljø og sørge for at fastholde de studerende på uddannelserne. Især på Datalogi

Her fremlagde de skælvende et budget på en kvart million, men tilbagemeldingen fra IT-Vest var, at skulle det gøres ordentligt, så måtte det da koste

Formålet med UNITY er at fastholde og sammenbinde de studerende på Katrinebjerg gennem tværfaglig networking, sociale arrangementer og målrettet kontakt til erhvervslivet.

UNITY fokuserer på Katrinebjergs potentielle synergieffekter fra de studerendes synspunkt. En solid økonomi og uafhængighed af universitetsbureaukrati og sponsorer gør, at UNITY hurtigt kan forvandle de studerendes idéer til handling.

Indtil videre har UNITY primært markeret sig på den sociale front med arrangementer som fodboldlandskampe, Fotoklub Katrinebjerg og IT-Koret.

For de studerende, af de studerende De flotte visioner for IT-byen Katrinebjerg er hørt før, men denne gang bliver de ført ud i livet på en ny måde, lover de to idémænd og bestyrere af UNITY-projektet. UNITY er ikke bare en flyvsk vision, men et selvstændigt og slagkraftigt projekt, der skal forbedre mulighederne for de studerende på netop den måde, de studerende selv ønsker det.

18 | kontekst

”Vi er selv studerende, så vi har meget bedre mulighed for at finde ud af, hvad det egentlig er, folk kan bruge til noget. I stedet for at idéerne kommer oppefra og bliver kastet i hovedet på de studerende, så skal vi med UNITY lade idéerne boble op nedefra, og gøre præcis det, der er stemning for blandt de studerende,” forklarer Lasse.

De stolte UNITY-bagmænd foran et udsnit af deres store samling af post it notes med idéer. Til venstre Tobias Sonne og til højre Lasse Chor.

kontekst | 19

flere penge end det. Lasse og Tobias afleverede et nyt budgetforslag på 1,3 millioner, og to uger senere var UNITY en realitet. ”Udover pengene fra IT-Vest, smider de forskellige institutter også nogle penge i puljen over de næste tre år. Selvom det er rigtig mange penge, har vi faktisk ret frie tøjler. Hvis vi mener, det vil hjælpe på studiemiljøet at leje en pølsevogn og servere gratis pølser en eftermiddag, så kan vi gøre det. Ikke at vi har tænkt os at gøre det, men det var faktisk det eksempel, vi brugte, da vi forhandlede aftalen med IT-Vest på plads. Det er en vigtig pointe, at vi ikke først skal spørge om lov, hvis vi sidder med en genial idé,” understreger Tobias.

til, at vi kan klare os uden at gøre os afhængige af sponsorer. Der er ingen finanskrise i UNITY, så hvis nogen kommer med en god idé, og der er stemning for den blandt de studerende, så bliver den også til noget,” fastslår Lasse.

For hele Katrinebjerg Udgangspunktet for UNITY er at støtte op om ituddannelserne, men alle studerende på Katrinebjerg er velkomne i det tværfaglige samarbejde og til de forskellige arrangementer.

Tobias og Lasse skal stå til ansvar over for en styregruppe bestående af repræsentanter for de forskellige bidragsydere. Men som de selv siger, så forventer de at komme til at bede mere om tilgivelse end om tilladelse.

”Man kan sagtens forestille sig, at en datalog og en medievidenskaber kan lave et tværfagligt projekt sammen, og så vil vi meget gerne hjælpe med at formidle kontakten. Men det skal selvfølgelig være noget, der giver mening for begge parter. Det skal jo ikke være sådan, at datalogen bare bliver brugt som kode-abe. Og omvendt skal datalogerne heller ikke arbejde sammen med medievidenskaberne bare fordi, de er pæne at kigge på,” smiler Lasse.

”Det betyder meget, at vi ikke skal vente på universitets bureaukrati, og at økonomien er stærk nok

Jo flere, jo bedre I det hele taget vil UNITY gerne have kontakt til

så mange studerende som muligt. Stort set alle kompetencer kan kombineres, og jo større netværk der opstår omkring UNITY, jo nemmere bliver det at matche de studerende med de rigtige projekter.

Lasse og Tobias Lasse Chor læser Informationsvidenskab på 4. år, mens Tobias Sonne er på 3. år af Information-

”Vi er ved at opbygge et ambassadørkorps rundt omkring på de forskellige uddannelser, og de skal hjælpe os med at finde ud af, hvad vi kan gøre for de studerende, og selvfølgelig sørge for at udbrede kendskabet til UNITY. Men folk er nødt til selv at henvende sig til os, hvis de vil have hjælp til at komme i kontakt med en virksomhed eller andre studerende,” siger Lasse. ”Vi vil opfordre til, at alle som minimum tilmelder sig vores Facebook-gruppe eller vores mailingliste.

Så kan man holde sig orienteret og så involvere sig yderligere, hvis der dukker noget spændende op,” supplerer Tobias.

Fotoklub og fodboldkamp Indtil videre har UNITY primært profileret sig på de sociale arrangementer. Det er blevet til to meget velbesøgte fodboldlandskampe i Adorno, og for nylig havde Fotoklub Katrinebjerg sin første klubaften med deltagelse af både studerende fra adskillige studieretninger og såmænd også et par professorer.

Lasse og Tobias er tydeligt begejstrede over, at der allerede er så stor opbakning fra både studerende og universitetets ansatte. De mener ikke, det er noget problem, at der indtil videre ikke har været noget fagligt indhold i arrangementerne. ”I opstartsfasen handler det mest om at få folk til at mødes og finde ud af, at de studerende fra de andre studier egentlig også er nogle fede mennesker.

Vi er allerede kommet et stykke, hvis vi kan få folk til at sige hej, når de går forbi hinanden på gangen.

Når folk kender hinanden, er det meget nemmere at sparke det tværfaglige arbejde i gang,” uddyber Tobias.

steknologi. Idéen til UNITY opstod for snart et år siden, da de mødte hinanden i forbindelse med en it-messe, der åbenbart var så kedelig, at de i stedet kom til at snakke om, hvad deres forskellige uddannelser gik ud på, og hvorfor der ikke var noget samarbejde imellem dem. Siden er der kommet mere og mere fart på idéen, og i starten af august kom så IT-Vests tilsagn om støtte med 1,3 millioner.

Læs mere om UNITY på unity.au.dk eller ring til Lasse på 26544153 eller Tobias på 61677888.

Networking og hygge UNITY er også i fuld gang med den faglige networking. De to bagmænd har på forhånd et stort netværk på og omkring universitetet, og de forskellige institutter er flinke til at lade erhvervslivets kontakt til de studerende gå igennem UNITY. Tobias og Lasse ser det som deres fornemmeste opgave at udnytte og lade andre udnytte det netværk, der opbygges gennem UNITY. Så de opfordrer til, at man straks kontakter dem, hvad enten man står og mangler en relevant praktikplads, gerne vil samarbejde med en datalog, eller bare mener, der er stemning for at oprette en Katrinebjerg Squaredanceklub. ”Vi er egentlig ansat til 10 timer om ugen, men vi bruger nok snarere 30-40 timer om ugen på UNITY. Så folk kan bare komme forbi kontoret, for vi sidder der sikkert alligevel,” siger Tobias. ”Men man skal nu ikke have ondt af os. Vi hygger os med UNITY-arbejdet, og det netværk vi får ud af det, er meget mere værd end lønnen,” slutter Lasse.

Fotoklub Katrinebjerg er et af de første projekter, UNITY har sat i gang. Hvad der egentlig skal ske i klubben blev diskuteret på den første klubaften.

20 | kontekst

kontekst | 21

Fikspunkt Femten Af Sebastian H. Christophersen, Oplevelsesøkonomi og Jens Gerner-Smidt, Cand. Mag. Informationsvidenskab

Tour deTelt Af Johanne Højbjerg Møller, Cand. Public. 7. semester

Kontekst har igen i år været af sted til Skanderborg festival. For at bryde med den sædvanlige festivalanmeldelse har vi denne gang taget et kig på noget andet end musikken; bryster.

Et sted på campingområde Vest står 10-12 iglo- og villatelte opstillet rundt om to pavillioner. Denne lille oase midt i festivalens teltjungle udgør IMV-lejren på Roskilde Festival 2009. Fra pavillionerne hænger rester af farverige serpentiner og sølvpapir fra lejrens årligt tilbagevendende begivenhed, Tour de Telt, der netop er afhold med stor succes.

En festival som denne, hvor musikken kommer i anden række, kan virke kontraintuitivt. Gnags i mørke og skov var fremragende. Spleen United gav en ligeså fremragende og energisk koncert.

Allan Olsen var der ikke noget at sætte på, ligesom Bikstok altid er et gensyn værd. I den anden ende af skalaen havde man fejl som Queen Jam.

Igen i år har en flok IMV-studerende og deres venner (og deres venners venner) lavet en fælles lejr på Danmarks største festival. Og endnu en gang er Tour de Telt højdepunktet for dagene op til, at musikken starter.

En insisterende snorken strømmer ud fra et telt, og et par Converse-sko, stadig med ejerens fødder i, stikker ud af et gult iglo-telt. Det er tidlig morgen, og folk har endnu ikke fået øjne efter en hård nat i festivalens tjeneste.

Grønne campingstole med ølholdere i armlænene står henkastet under pavillionerne. Tomme øldåser og plastickrus ligger spredt på græsset sammen med fladmaste rugbrødspakker, makrel i tomat og en strømpe, ingen vil kendes ved.

Grøn ansigtsmaling, tomme sølvpapirsruller og pap formet som krokodillesnuder vidner om aftenens udskejelser. Tour de Telt blev en hård nyser, og det kræver kræfter at komme ovenpå.

Men vi er ikke anmeldere, og når musikken ikke altid er værd at høre, må man lave noget andet. Så vi gik på opdagelse efter hvad Skanderborg ellers kunne. I vores iver efter at finde Fikspunkt Femten endte vi med at gå forbi et meget mærkeligt område. Der var en frisør, barer som man kender dem fra Thailandske småøer og et overdimensioneret telt tilhørende et større hollandsk bryggeri. Vi opdagede også, at der var en Crazy Daisy, hvilket var et af højdepunkterne for os, og den er formentlig den eneste af sin slags til festivaler. Hver dag kl.

12 var der pigestrip og kl. 15 mandestrip. Vi valgte at tage til førstnævnte med høje forventninger - vi havde nøje planlagt at kombinere brunch med strip og derved fik vi konceptet ”Strunch”. Crazy Daisy på Skanderborg minder stort set om et ganske almindeligt diskotek - dog i lidt mindre skala.

Det kræver et vist mod for en stripper at skulle stille sig op for 100 mandlige og begejstrede festivaldeltagere, som ikke tænker på ret meget 22 | kontekst

andet end de mest basale behov. Dette har måske været grunden til, at stripperen var næsten to timer forsinket, men gæsterne formåede dog at underholde sig selv. En mand klædt i en tætsiddende læderheldragt kombineret med en pige, der havde visse evner inden for strip underholdt gæsterne, da stemningen var ved at være lidt for negativ. Crazy Daisy blødgjorde også ventetiden ved at åbne op for shots- og ølhanerne, hvis man valgte at drikke det fra sine festivalsko. Da stripperen endelig kom, blev der leveret et ganske udmærket show, som man næppe ville have oplevet til en Roskilde Festival.

Tour de Telt er festival-pendanten til Tour de Chambre, kendt fra mange kollegier, hvor alle skal på besøg hos hinanden og bydes på både lidt vådt og tørt. Hvert telt har et tema og står for noget underholdning, der gerne lægger sig op af temaet.

Det starter sidst på eftermiddagen, og slutter når sidste mand (eller kvinde) må overgive sig til den tunge beruselse og behovet for søvn.

Tour de Telt gør ventetiden til musikken kortere.

Men blandt medlemmerne af IMV-lejren, føles ventetiden til næste års Tour de Telt drænende lang.

Planlægningen af fremtidige temaer er så småt i gang, og næste års omgang af Tour de Telt bliver med garanti en ligeså stor eksplosion af farver, drinks, sange, pynt og nøgenhed, som det har været de andre år.

Strip på Crazy Daisy

En hærget teltplads.

kontekst | 23

UDE AF KONTEKST

Fra slæbelift til bæltekøretøj Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 1. semester Allerede i 1930’erne etablerede man de første små hoteller og slæbelifte i de to byer Venosc og Mont de Lans, og i 1955 blev det første liftkort introduceret til en pris af 2½ franc. I dag er byerne vokset sammen, stedet er supermoderne og hedder Les Deux Alpes. Tager man et bæltekøretøj det sidste stykke op på gletscheren, får man noget af Europas højeste skiløb.

Dieselmotoren står og brummer, og vi er tolv personer, der kravler ind og sætter os til rette i det store bæltekøretøj, der er en ombygget pistemaskine. Pludselig hopper Marie - en ung, spinkel og elegant pige - ind i cockpittet, monterer rat og joystick, og det virker næsten helt naturstridigt, at det er hende, som den næste time har kontrol over bæltekøretøjets mange hundrede hestekræfter.

se. Byen er bygget op omkring én lang hovedgade, og fra hver ende samt fra midten af byen fører stole- og gondollifter op i terrænet. Efter turen med bæltekøretøjet spænder vi skiene på og kører ned.

En af fordelene ved Les Deux Alpes er, at de fleste pister sluses ned til de samme udgangspunkter. Så det er bare at vende skispidserne mod bunden og sætte stavene i. Det øverste stykke består af nogle nemme blå og røde pister, der alle er anlagt på gletscheren, og det er dejlig brede boulevarder at køre på. Under gletscheren fortsætter pistesystemet med blå og røde pister, men nu snor de sig ud og ind mellem klipperne, og der er en del glidestykker mellem de forskellige områder. Vi søger over mod områdets østvendte del, og her er der til gengæld masser af udfordringer. Pisterne ”Diable” og Super Diable” er kulsorte, stejle og lynhurtige, hvis man undgår for mange opbremsninger, og en lift, der går parallelt med de to djævle, giver hurtigt mulighed for nye ture.

Specielle attraktioner Les Deux Alpes har tre skimæssige attraktioner, som man ikke finder andre steder i Europa, og det betyder, at mange gæster vender tilbage til området år efter år.

For det første ligger toppen rigtig højt. Øverste lift ender i 3.421 meter, og det skulle være den højeste gletscher i Europa, hvortil man kan komme med lift. Det giver en unik snesikkerhed samt perfekte forhold for sommerskiløb. Selv i august kan der løbes på ski, og mange skilandshold har træningslejr her om sommeren. Man kan endda komme omkring 200 højdemeter længere op, hvis man hægter sig på et af de bæltekøretøjer, der kører rundt på toppen af gletscheren. Bagpå disse er der anbragt nogle tove, og så kan man blive trukket så langt op på toppen, at man kan køre ned på den anden side og sætte kursen mod La Grave.

Netop La Grave er en anden attraktion. Det regnes for at være et af de bedste steder i Europa til offpiste, og det er et must for enhver offpiste-entusiast at tage turen ned gennem slugten og opleve over to kilometers faldhøjde i puddersne. Med mindre man er ekspert, er det en god ide at køre med en guide, for de risici, der lurer, er ofte proportionale med oplevelsens størrelse.

Vi kører op over gletscheren og ender i 3.600 meters højde ved et udsigtspunkt, hvor vi alle stiger ud. Der er ikke en eneste sky over os, så sigtbarheden er optimal. Lige foran os stikker Mont Blanc op gennem disen og strækker sine 4.808 meter op mod himlen. Vi føler, at vi næsten kan række armen ud og røre ved bjerget, men Marie fortæller, at det ligger 110 kilometer væk. Langt under os kan vi se skiområdet ved Alpe d’Huez, og ved siden af rager de to berømte Alpetinder, La Meije og Les Ecrins, op. Den sidste i 4.102 meters højde.

Boulevarder og sorte djævle På toppen kan man på en klar dag se omkring 200 kilometer væk i hver retning. Men Les Deux Alpes, der ligger 2.000 højdemeter under os, kan vi ikke 24 | kontekst

Den står på ren leg i funparken.

Den høje beliggenhed gør det muligt at stå på ski helt frem til påske.

kontekst | 25

UDE AF KONTEKST En gang imellem kigger danske musikere forbi, og mens vi er der, giver Steffen Brandt med band koncert på hotellet. Spisesalen ryddes, en lille scene bygges op i det ene hjørne og nogle timer før midnat lægger han ud med et udvalg af TV2numre. For en stund sætter alle aftenstilheden på stand-by, salen er stuvende fuld, stemningen god og atmosfæren intim. Med tonerne af ”De første

Om aftene står den på fest i Les Deux Alpes

,5 9 9 .

2 n u k s Les 2 Alpe og Liftkort! *

old Inkl. bus, oph

v! l e s e r ø ek k k i u d r ve Så behø

kærester på månen” hængende i ørerne går vi i seng nogle timer senere for at blive klar til en ny dag på ski.

Den sidste specialitet, som især lokker mange unge mennesker til Les Deux Alpes, er snowparken. Den blev i 2006 kåret som Europas bedste, og den har simpelthen alt; hop, rails, pipes, big jumps, boardercross etc. Parken flyttes i løbet af sæsonen – alt efter hvor forholdene er optimale, og der kører hele tiden pistemaskiner rundt for at trimme underlaget.

Fakta om Les Deux Alpes Men det er ikke bare de vilde udfordringer, som kendetegner Les Deux Alpes. Der er masser af pister til hyggeskiløb, og området er så stort, at vi ikke oplever køer på pisterne eller ved lifterne.

Regulære sorte pister er der dog ikke mange af, og med mindre man søger til La Grave eller til snowparken, kan man godt komme til at savne fart og spænding efter nogle dage.

DanSki, som hvert år sender masser af skigæster til Alperne, har deres eget hotel i byen, og i løbet af ugen arrangeres pisterundvisning, spilleaftner, vinsmagning og meget andet.

26 | kontekst

Beliggenhed: Les Deux Alpes ligger i de sydfranske Alper, 1½ times kørsel fra Grenoble. Fra Kruså er der 1440 kilometer til Les Deux Alpes.

•

Pister: 205 kilometer, der er fordelt mellem 30 kilometer grønne, 50 blå, 80 røde og 45 sorte.

•

Liftkapacitet: 60.000 skiløbere i timen

•

Byens højde: 1650 meter

•

Arrangør: DanSki – www.danski.dk

•

Andre aktiviteter: Paragliding, skøjtebane, isgrotte, snescooterkørsel, langrend.

kontekst | 27

*Priseksempel pr. person ved 4 personer. Afrejse uge 1.

Godt for unge Les Deux Alpes henvender sig til mange kategorier af skiløbere, men især unge med lyst til leg og spænding kommer for at opleve funparken. Off piste-turen til La Grave er et andet trækplaster, der lokker de yngre skiløbere til Les Deux Alpes.

•

UDE AF KONTEKST Send et brev til vores brev-

Næste nedfart: SkiArena Af Christina Johansen, Medievidenskab 1. semester

kasse (imvblad@gmail.com) og vær med i lodtrækningen om

NCE

RRE

KU KON

to fribilletter til SkiArena.

Det mest underholdende, De stramme støvler klikkes i skiene, og så er artiklens forfatter klar.

Der er ikke længere grund til at lade ski og snowboard samle støv vinteren over på grund af økonomisk knibe: Træk i stedet i skistøvlerne og søg mod SkiArena Århus, hvor der bydes velkommen til uendelige pistekilometre i alle kategorier lige fra halvflade skovløjper til sorte styrtløbspister.

Jeg selv er taget hertil med en supportende medstuderende ved min side og uden nogen form for erfaring inden for sportens så omtalte og populære verden. ”Er du klar?” spørger min instruktør og smiler opmuntrende til mig, mens jeg sporer et skjult glimt i hans øje, der fortæller mig, at han er helt klar over, hvilken underholdningssceance, der netop skal til at udspille sig for ham. Jeg nikker modvilligt tilbage og forsøger at smile igen, mens de røde alarmlygter blinker om kap for mit indre blik. Hele min krop stritter imod, men jeg bliver stående, strammer grebet om bommen foran mig, og stiller mine ski parallelt, mens jeg stift fokuserer på mig selv i spejlet forude.

Nogle gange går det galt...

28 | kontekst

Nypræparerede pister dagen lang Konceptet stammer fra Holland og kan for nybegyndere gøre skiferien dobbelt så sjov og halvt så farlig. Her kører du på et rullebånd af specielle nylontæpper, der simulerer endeløse pister, når de fugtes med vand. Rullebåndene minder mest af alt om gigantiske løbebånd, på hvilke instruktørerne tilpasser sværhedsgraden ved at styre fart og hældning. For vakkelvorne nybegyndere som mig udgør bommen en uvurderlig støtte. Den er solidt placeret for enden af båndet og redder mig

Fakta om SkiArena De første 30 minutter går med uelegant plov.

Med ét sætter båndet i gang under mine fødder.

Nedfarten er begyndt, og jeg slingrer af sted med tungen lige i munden og ingen idé om, hvad der sker syd for mine ankler, hvor mine topmoderne ski lever helt deres eget liv - og det viser sig at være et farligt liv, de lever, for ganske uopfordret sætter den ene ski sig naturligvis for at vandre tværs over den anden. Mit hjerter springer et slag over, og mine vaklende ben snor sig i et imponerende indviklet mønster, alt i mens min overkrop fortsætter ligeud for snart at hænge tværs over bommen foran mig. Ét blik i spejlet er nok, og jeg bryder straks ud i latter, da jeg ser mig selv, hvorefter jeg med instruktørens hjælp kommer ned på båndet, for at forsøge mig med endnu en tur.

Adresse:

Telefon: Webadresse: Mail: Bus: til døren Pris:

Holmstrupgårdvej 18, 8200 Brabrand 8627 9000 www.skiarena.dk leder@skiarena.dk Nummer 15 kører lige 180 kr. for studerende (alt udstyr inkluderet)

Bonusinfo: Har du købt din næste skiferie gennem DanSki, Højmark, MyTravel Tango eller Stena Line? Så kan du ved fremvisning af bookingnummer få den første lektion hos SkiArena til kun 150 kr.

nytænkende og skøre brev belønnes! flere gange fra at drøne direkte ind i de gigantiske spejle, der er placeret på endevæggen.

Den Danske Skiskole afholder kurser for skiinstruktører i skiarenaen, og personalet hos Århus SkiArena håber, at interessen for skiløb fortsat vil vokse, således der i fremtiden kan etableres en skiskole. Personalet arrangerer desuden gerne fester med skiløb, spisning, dans og musik i afterskibaren, og stedet er allerede blevet en populær location for polterabender, julefrokoster, firmaarrangementer mm.

En vellykket appetitvækker Med et kæmpe smil om munden og masser af blod på tanden tørrer jeg sveden af min pande inden jeg klikker mine ski af, forlader pisten og søger direkte mod dalen, hvor en hyggelig træhytte indbyder til afterskiing i den dertil anlagte bar. Ved endevæggen pulserer den kunstige pejs på højeste blus, og mens jeg fornemmer, hvordan duften af træ fylder lokalet, sender jeg min bestilling hen over disken og beslutter, at det det absolut ikke er sidste gang, jeg skal have ski under fødderne.

kontekst | 29

SAIS:

Kommende aktiviteter og nyt logo Lars Lauridsen, Informationsvidenskab 8. semester SAIS har fået nyt logo og har masser af spændende aktiviteter planlagt for de to næste semestre

Inden sommerferien skød SAIS en logokonkurrence i gang, hvor præmien var en iPod Shuffle. Vi modtog en række kreative, flotte og spændende bud. Vinderen blev Simon Leth, der har designet et våbenskjold med bidemærke. Valget faldt på dette logo fordi det er simpelt, men alligevel med kant, det kan bruges i flere sammenhænge og skaleres op og ned til visitkort, hjemmeside, invitationer etc.

Vi håber at Simons logo fremover vil være med til at skabe genkendelighed hos de studerende, når vi skal præsentere arrangementer på nettet, i Kontekst eller andre sammenhænge.

gement. Det betyder også, at de studerende ikke altid kan se, at SAIS har været med. Det gælder både Læringsworkshop, Faglig Dag og Specialepral. Vi er enormt glade for, at man fra officiel side er opmærksom på SAIS og støtter vores projekter, men det har givetvis betydet, at vi til tider er svundet ud af de studerendes bevidsthed.

Bestyrelsen har i et stykke tid fokuseret på at styrke Informationsvidenskabs profil udadtil overfor både virksomheder, andre studenterforeninger og iværksætterfællesskaber. Dette har betydet, at vi til tider kun har holdt det ene øje på studiemiljøet og på de studerende. En konsekvens af det har været at der på nogle af de nyere årgange har været tvivl om, hvem SAIS egentlig er, hvad vi laver og hvad livstidsbetalingen på 50 kroner egentlig er gået til.

En række af de arrangementer, SAIS har stået for, er sidenhen blevet institutionaliseret, så instituttet hjælper til eller overtager styringen, eller også får arrangementet karakter af et mere ’officielt’ arran30 | kontekst

Derfor vil vi her først og fremmest berette om, hvad vi har lavet i 2009, og hvad der skal ske fremover: I forårssemesteret havde vi Mac-aften for anden gang, hvor interesserede og/eller nye brugere kunne få tips og inspiration til at udforske deres æblecomputer med inspiration af forskellig kompleksitet. Arrangementet blev gentaget med et andet fokus i indeværende semester, hvor nye Mac-brugere forhåbentlig blev hjulpet godt igennem den første tids forvirring. I sidste semester havde vi desuden Faglig Dag, der nu er blevet udvidet, så Medievidenskaberne også kan være med.

Derudover havde vi endnu en omgang Specialepral, som denne gang blev koblet sammen med specialeseminariet, som studievejledningen på IMV udbyder til alle IMV’ere. Desuden har SAIS arbejdet for Venture Cup, hvilket har givet os et større økonomisk råderum til fremtidige arrangementer.

Pt. tæller bestyrelsen en række nuværende og tidligere instruktorer og undervisere fra forskellige fag, en studievejleder, aktive fra sidste studietur, tutorfamilien og fredagsbar.dk. Det betyder for det første, at vi alle har fingrene langt nede i studiemiljøet, og kan mærke pulsen hos de studerende.

Det at vi mødes jævnligt og kan udveksle idéer og indtryk, kommer indirekte til udtryk i vores kontakt med de øvrige studerende! Det betyder dog også at bestyrelsen består af travle mennesker, som ikke altid har mulighed for at arrangere alt det, vi gerne vil. Derfor håber vi også, at nye kræfter vil forsøge sig til næste generalforsamling, eller blot møde op og få mere information om SAIS og eventuelt stille sig til rådighed i forbindelse med vores forskellige arrangementer (og gerne komme med forslag til nye!)

Husk at vi er meget lydhøre over for projekter med faglig relevans hvis du eller dine medstuderende har en god idé. Vi kan være behjælpelige med det praktiske og eventuelt økonomisk støtte.

Husk at holde øje med vores re-designede hjemmeside: www.sais.dk, og meld dig ind i vores Facebookgruppe.

Venlig hilsen SAIS

Sais Kalender: Specialepral (i forbindelse med Specialeseminar) d. 3. november. Kom og hør hvad det hele kan ende med, hør nogle spændende folk snakke om spændende specialer, der har gjort dem til vaske ægte specialister! Og vigtigst af alt: Der skal prales.

Generalforsamling d. 4. november. Kom og brug din demokratiske ret til at påvirke en ny bestyrelsessammensætning (alle SAIS-medlemmer kan stemme, og er du ikke medlem, kan du blive det!)

Virksomhedsbesøg hos Systematic i Århus – sandsynligvis i november Hvad cand.du? Næste semester vil vi lave et arrangement med kandidater, som har været i arbejde et stykke tid. Hvad har de kunnet bruge deres studie til?

Virksomhedsbesøg hos LEGO i Billund. Dette virksomhedsbesøg har været lige på trapperne i flere omgange siden 2006. Nu er vi ved at være tæt på, og vi håber på at det vil lykkes i næste semester!

Virksomhedsbesøg hos Siemens Windpower i Brande. Enten i dette eller næste semester.

Virksomhedsbesøg hos IBM i Risskov. Det plejer at være et hit og vil sandsynligvis finde sted igen engang i 2010!

SAIS’ nye logo

kontekst | 31

ANMELDELSER

Gadgets i Kontekst: Ipod Nano 5g

Af Simon Kunddal, Digital Desing 7. semester

En af de spændende nyheder, som Kontekst vil bringe fremover, er denne gadget-sektion, hvor nye, skøre, anderledes, aktuelle og direkte dumme gadgets og teknologier vil blive testet. I denne jomfru-skrivelse vil jeg dog fedtspille lidt og tage et nærmere kig på den meget mainstream musikafspiller - nemlig iPod Nano, som nu er kommet i sin 5.generation.

Præsentation Den 9. septemer blev et af Apples årlige presseevents afholdt, og nogle vil mene, at det var skuffende nyheder, der blev præsenteret, hvor andre var mere begejstrede. Foruden en forbedret udgave af iTunes og iPod Touch, blev det til en ny udgave af den populære Ipod nano - nu med videokamera...

For at se iPod Nano 5g i kontekst, vil jeg i denne anmeldelse primært fokusere på de forskelligheder og forbedringer, den har i forhold til sin forgænger, nemlig 4. generation. Dette skal begrundes i, at de to modeller på mange områder er stort set ens

Her illustreres en af de mest almindelige og dermed besværlige måder at filme på!

32 | kontekst

med fx designet, softwaren mm. - og så alligevel ikke. Den nye model har nemlig fået mange features, som brugere længe har efterspurgt.

Hardcore specs: • 2,2” (diagonalt) TFT-skærm • Opløsning på 240 x 376 pixel med 204 pixel pr. tomme • 8 eller 16 GB • Fm-radio • Indbygget højtaler • Videooptagelse: H.264 VGA-video, 640 x 480 pixel, op til 30 billeder pr. sekund med AAC-lyd • 15 specialeffekter med realtid: Sepia, Sort og hvid, Kornet film, Sikkerhedskamera, Cyborg, Udbuling, Kalejdo, Sløret bevægelse, Spejl, Lystunnel, Fordybning, Stræk og Roter Kr. 1099,00 hos www.apple.dk

Nu med kamera... eller kun videokamera?

Helt konkret så er der én stor nyhed i den nye iPod og ellers en masse mindre forbedringer, som er med til at retfærdiggøre titlen som en ny generation, og dette er kameraet. Og bedst som man kender Apple, så betyder det ikke rig mulighed for at tage billeder med kameraet, næ der er nemlig tale om et rendyrket videokamera. (Dette er lidt paradoksalt set i sammenhæng med iPhones kamera, som kun kunne tage billeder i starten, og så sidenhen OGSÅ video). Det skal lige nævnes, at kombinationen med videokamera og musikafspiller blev opfundet af Olympus for 5 år siden! Men nok om det, helt basic, så er der blevet plads til en linse, der kan optage i opløsningen 640 x 480 pixel med op til 30 billeder pr. sek. Der er altså ikke tale om nogen HD opløsning, men kvaliteten er udmærket til impulsive optagelse til fx youtube og lign. Udover videooptagefunktionen så er der 15 såkalte realtime effects, man kan tilføje til optagelsen. Foruden de klassiske som sepia, ryngten og spejling er der også fede effekter som stræk, slørring og cyborg! Sidstnævnte er undertegnes favorit og laver et fedt robotinterface i ægte robocop stil.

Ulempen ved disse effects er dog, at selve filen bliver gemt med det valgte overlay, og kan ikke fjernes igen. Kvaliteten er overall meget fornuftig og lyden er også mere end acceptabel. Det problem som umiddelbart træder frem er kameraets placering. Det er nemlig placeret i ”bunden” og dvs. der hvor man naturligt vil holde på enheden hvis man hørte musik. Dette betyder at man skal finde alternative måder at holde ipod’en, og de mange første optagelser vil blive ødelagt af ens fingre, indtil man har vænnet sig til placeringen.

4g vs. 5g Udover videokameraet har 5. generation adopteret en masse veltrængte teknologier. For det første FM radio (dog skal headset være tilkoblet). Dernæst er der indbygget højtalere, så du har mulighed for at dele musikken on-the-go. Displayet er blevet 0,2” større og har nu en opløsning på 240 x 375 pixel, hvilket gør video mere attraktivt. En skridttæller,

memooptager og så er selve finishen blevet mere glossy. Måske pænere, men også en fingerprint magnet. Derudover ligner de to modeller fuldstændig hinanden.

Mangler Selvom der er blevet rettet op på en del mangler, så kunne man have ønsket mere. Det havde fedt med WIFI, så man kunne oploade sine videoer direkte til youtube. Muligheden for stilfotos må forventes at komme med en firmware opgradering og som med mange mobiltelefoner, det at kunne høre radio uden headset. Max 16 gigabyte er tilfredsstillende, men 32 gigs havde været en positiv overraskelse.

Ellers det sædvanlige Udover alle de ovennævnte funktioner må iPod bare siges at være en genial musikafspiller, og på det område er der ikke en finger at sætte på noget.

Det er fortsat Apple som de fleste andre producenter bliver inspireret af. 5. generation er et fantastisk produkt, men jeg ser ingen grund til at investere i en ny, hvis man allerede er indehaver af den gamle version. Er du derimod en flittig youtube-uploader, som alligevel har en iPod med på farten, så er denne model pga. nemheden, enkelheden og en acceptabel videokvalitet perfekt for dig – især til prisen.

+ videokamera + radio + skærm ÷ stilfotos ÷ max 16gb ÷ wifi kontekst | 33

ANMELDELSER

Computerspilsanmeldelse: Majesty 2 - The Fantasy Kingdom Sim

Af Nicki T. Hansen, Digital Desing 7. semester Majesty 2 – The Fantasy Kingdom Sim er et real-time strategispil udviklet af russiske 1C Company.

Spillet vender den klassiske MMORPG model på hovedet og giver en kontrollen over kongerigets leder, hvor man kan udstede quests og byggeordrer til sine undersåtter. Spillet udmærker sig ved at ikke give spilleren direkte kontrol over enhederne i spillet, men i stil med Dungeon Keeper, skal man dirigere dem indirekte vha. incitamenter (guld). Hvis man er interesseret i MMORPGgenren er dette spil en sjov drejning på de konventioner, der eksisterer i den.

Spillets historie Spillet foregår i et klassisk fantasy univers, som er befolket af diverse fabeldyr - nogle gode og nogle onde. Spillet foregår 500 år efter, at kongeriget Ardania blev samlet under et flag. En tidligere konge følte sig så undertrykt af sine forfædre, at han ville bevise sit værd ved at hidkalde den stærkeste dæmon, for at besejre den. Dette fejlede, og dæmonen overtog tronen og kongeriget. Kongeriget er nu blevet fragmenteret i mange (passende missionsstørrelse) områder, som kontrolleres af forskellige klassiske fjender fra drager til vampyrer. Du er den sande arvtager til tronen og er blevet fundet af en rådgiver, der komisk lyder som Sean Connery. Din opgave er at begive dig igennem kongeriget og overtage din rette plads, område for område, for til sidst at nedkæmpe den onde dæmon.

Gameplay Majesty 2 fungerer anderledes end almindeligt RTS, idet du ikke kan micromanage dine enheder (helte) enkeltvist, og i det hele taget er heltene udtænkt som individuelle helte med deres egne motivationer og holdninger. Du er derfor, som konge, nødt til at tilbyde quests til heltene, som du er nødt til at ofre guld på som præmie. Når en eller flere helte opfylder betingelserne for denne quest, som 34 | kontekst

kan være meget forskellige - opdagelse, bekæmpe en specifik fjende eller ødelægge en bygning fx så bliver guldet udbetalt til de involverede helte.

Det er så din opgave som konge at tilbyde heltene opgraderinger i form af items, som du researcher i specielle bygninger og sælger tilbage til heltene.

Heltene får endvidere guld ved at slå forskellige

Ingame screenshot som fint illustrerer stemningen i spillet

fjendtlige enheder ihjel, som kommer ud af forskellige former for bygninger - rotter fra kloakker, skeletter fra kirkegården osv.

Heltene i spillet er opdelt i Guilds, som er specielle bygninger, der tillader dig at træne specifikke helte. I første omgang er der adgang til de typiske MMORPG roller Warrior (tank), Cleric (healer), Ranger (range dps) og Rogue (melee dps). Når man arbejder sig igennem missionerne, får man endvidere adgang til Wizards, elvere og dværge, som hver har deres specieliteter. Når du har arbejdet dig langt nok igennem missionerne, får du også adgang til at bygge Templer, som giver dig adgang til nogle helt specielle helte, som du kan opgradere dine eksisterende helte til. Fx kan du opgradere din Warrior til en Paladin eller Blademaster, hvor de to har hver deres styrker og svagheder. Når en mission er slut, får du mulighed for at vælge én af dine helte som ”Lord”, hvilket betyder, at du kan tilkalde vedkommende i en senere mission via en speciel bygning. Dette kan være en fordel, hvis

du har behov for en speciel type, men ikke har mulighed for at bygge den endnu. Hver helt fungerer som en rollespilshelt med sine egne items og stats, og heltene kan level’e op ved at klare quests og slå fjendtlige enheder ihjel. Spillet fokuserer ikke på at skulle bygge bygninger, selvom der er mange forskellige af dem at pusle med. Når du har placeret en given bygning, vil dine peasants i din by tage sin tid at bygge, men de gør det i deres eget tempo, og du kan heller ikke micromanage disse. Dine bygninger kan opgraderes og bruges til at købe evner til dine helte og nogle få spells til dig. Disse spells varierer fra healing til forskellige former for skade til fjender, men er ikke ligeså vigtige som heltene. Endvidere udvides din by med ”neutrale” bygninger, såsom hytter og møller, automatisk. Disse gør, at du kan tjene guld ved at have autonome skatteindsamler. Der konstrueres også fjendtlige bygninger i forbindelse med, at din by bliver større, såsom førnævnte kloaksystemer, som gør, at der kommer rotter som skal bekæmpes af dine helte. Dette giver dig en naturlig måde kontekst | 35

ANMELDELSER at få dine helte level’et op på uden at skulle give dig i kast med de store fjender.

I de store fjender ligger spillets svaghed. I kampagnemissionerne er det nogle gange for vilkårligt, hvornår du bliver angrebet. Hvis en af dine ranger kommer til at vandre i den forkerte retning og tillokket en level 20 Varulv har du ikke mange chancer for at klare missionen og du bliver tvunget til at prøve om igen. Der er multiplayer i både LAN og over internettet, hvor man spiller flere konger mod hinanden.

SØNDAGSSALSA

NO V

ÅRSTUDENTE HU RHU S S

DØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

KOLLEGIERNES KAMP - 1. SEMIFINALE

02

INTERNATIONAL NIGHT - DISCO PARTY

03

TIRS

DØR: 20.00 PRIS: GRATIS

I SAMARBEJDE MED FOF

DØR: 16.00 PRIS: 100/130

05

ÆD DIG TIL ET NETVÆRK!

TORS

DØR: 07.30 - 09.00 PRIS: 50,JAZZSELSKABET PRÆSENTERER:

05

TORS

DØR: 20.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

MIKE TRAMP & THE ROCK’N’ROLL CIRCUZ

06

DØR: 20.00 PRIS: 140/120

FRE

HIGH 5 KLUBBEN

07

LØR

DØR: 22.00 PRIS: 50/30

08

SØNDAGSSALSA DØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

TRIO BAREFOOT

SØN

09

MAN

DØR: 20.00 PRIS: 60/40

INTERNATIONAL NIGHT - LIVE BAND: MILE HIGH DEAR DØR: 20.00 PRIS: GRATIS

KOLLEGIERNES KAMP 2. SEMIFINALE DØR: 15.00 PRIS: GRATIS

10

TIRS

11

ONS

12

TORS

DØR: 20.00 PRIS: 60/40

LAURA MO • AFENGINN

13

FRE

DØR: 19.00 PRIS: 80/60

14

SECONDHAND BAZAR

LØR

DØR: 13.00 PRIS: GRATIS

KARMALICIOUS

14

DØR: 19.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

INTERNATIONAL NIGHT - FILM NIGHT DØR: 20.00 PRIS: GRATIS

KOLLEGIERNES KAMP - DEN STORE FINALE! DØR: 15.00 PRIS: 20,- INDTIL KL 21.00

UNDER OVERFLADEN:

TOMM LONDON • THE BOY THAT GOT AWAY • SPARKPLUG

LØR

17

TIRS

19

Hvad sker der, når man blander ”Matrix” og ”Die Hard” sammen til én film. ”Surrogates” er svaret.

Om dette så har gjort filmen synderlig vellykket, er en smagssag. Undertegnede var dog ikke videre begejstret.

Surrogates er det nyeste skud fra actiongenren og med helten fra Die Hard filmene (Willis), samt instruktøren fra tidligere action block-busters som Terminator 3 og U-571 (Mostow), skulle man synes, at der var lagt i kakkelovnen til en rigtig fed action film. Kort sagt handler filmen om verden anno 2017. Mennesket har opfundet en type robot, som kan styres med tankens kraft. Robotterne (de såkaldte Surrogates) får tilføjet kunstig hud så de ligner mennesker, og kan dermed antage lige det udseende som den enkelte bruger ønsker. Dermed får mennesket selv muligheden for at leve livet gennem en robot mens de betjener deres Surrogat hjemme fra deres værelser. I filmens nutid benytter 90% af verdens befolkning sig af surrogater, mens de sidste 10% protesterer voldsomt mod Sur-

rogaterne. Ikke desto mindre går alting godt indtil en ”surrogat morder” begynder at husere i byens gader.

For mange ideer til for kort en film!

Filmen starter sådan set også meget godt. Vi bliver introduceret for plottet gennem en række flashback sekvenser, der formår at vække interessen for en ganske spændende handling, der stammer fra tegneserien ”Surrogates” som filmen er baseret på. Herfra går det dog stødt ned af bakke. Filmen forsøger flere gange at introducere os for et nyt og spændende tema, men man savner en uddybning, som man aldrig rigtig får. Et eksempel på en meget underudviklet ide er forholdet mellem rebellerne (”anti-surrogates”) og de almindelige borgere

TORS

19

TORS

DØR: 20.00 PRIS: 60/40

CLUB STRANGE EARS

KELLERMENSCH • THE YOUTH • FIVEDOLLARKILLBOTWHORE THE SLEEPINGS • DEATH RIDES A HORSE DJ

21

LØR

DØR: 20.00 PRIS: 50/30

SØNDAGSSALSA

22

DØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

BYTTE BYTTE KØBMAND DØR: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK PRIS: 275

SØNDAGSSALSA

Jeg synes at spillet er et velfungerende RTSspil, men har nogle svagheder som trækker det lidt ned. 7/10

Af Mikkel Lund, Medievidenskab 1. semester

ONS

DØR: 20.00 PRIS: GRATIS

THE LATE PARADE

Pro • Spillet er grafisk flot og stilen passer spillet godt.

• Spillet er nemt at forstå, så spillere der ikke er vant til RTS kan spille det hurtigt.

Con • Det er for vilkårligt med de store væsner, hvilket gør spillet svært.

• Spillet er generelt meget svært, fordi der nogle gange kommer for stor flod af fjender på en gang. Man ved godt hvad der skal gøres, men det kan bare ikke lade sig gøre.

04

ONS

04

CORPORATE NIGHT

KLÜVERS BIG BAND FEAT. ED PARTYKA

Konklusion og afsluttende kommentarer Spillet er ikke det bedste RTS-spil på markedet, men det prøver noget nyt, hvilket er forfriskende.

Spil som Dungeon Keeper har prøvet lignende ideer, men fokuserer anderledes end dette, som satser på den klassiske fantasy base. Personligt synes jeg spillet er meget underholdende og man kan bruge mange timer på at kæmpe sig igennem kampagnen.

Die Hard møder Matrix

MAN

DØR: 15.00 PRIS: GRATIS

FOREDRAG MED CLEMENT KJÆRSGAARD

01

SØN

SØN

25 -28

ONS-LØR

29

DØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

SPILAFTEN

SØN

29

SØN

DØR: 15.00 PRIS: GRATIS

KLÜVERS BIG BAND

30

DØR: 20.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

MAN

Hovedsponsorer:

36 | kontekst

Århus Kommune

Øvrige sponsorer: INCUBA SCIENCE PARK

kontekst | 37

ANMELDELSER (”pro-surrogates). Her havde man en storslået mulighed for at sammenligne de to livs holdninger med hinanden, og dermed omtale den meget aktuelle debat om menneskers større og større afhængighed af maskiner. Det bliver dog aldrig rigtigt interessant, da filmen kun glimtvis berører emnet, for så at introducere en ny problematik, der ligeledes heller ikke bliver ordentlig opbygget.

Der er ingen tvivl om at filmen forsøger at være lidt små filosofisk omkring forholdet mellem menneske og maskine, men den manglende uddybning af problematikken resulterer i at filmen kommer til at fremstå som en dårligere version af ”Matrix”.

Bruce Willis som Mannequin?

Rent visuelt er filmen til tider rigtig flot. Det er tydeligt, at Mostow har prioriteret fremstillingen af den ”kunstige verden”, meget højt. Det kunne godt ligne, at der er lagt et lag CGI (computer effekter) over de forskellige ”Surrogates”, som forekommer gennem filmen. Det giver fx Bruce Willis et besyn-

derligt mannequin udseende, når han benytter sig af sin Surrogate. Det ligner virkeligt, at der er tale om en robot ”forklædt som menneske”. Bruce Willis selv fortjener også lige et ord med på vejen.

Willis er ganske enkelt imponerende i rollen som politibetjenten, der må gå så grueligt meget smerte igennem, før han når sit mål. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget Willis får ud af en rolle, der er placeret i et manuskript, der føles så ufærdigt og fungerer som en mindre rodebunke af udmærkede ideer, der dog aldrig får en chance for at blive ordentligt leveret til seerne.

Alt i alt er Surrogates en skuffende oplevelse, og det er i bund og grund kun Willis, der er et egentligt plus i filmen. Der var helt klart potentiale til mere, og filmen i sig selv kunne måske være blevet ganske god, hvis den havde begrænset sig i dens valg af temaer i stedet for at inddrage så meget som muligt.

Pissoirs og pumpende rytmer: HUMBUG/DAT-fest 2/10-2009 Der var ingen tvivl om, hvilken vej man skulle gå. Den høje stemning, den gode atmosfære, de musikalske vibrationer og ikke mindst lugten af røg og fest nærmest bar gæsterne mod HUMBUG-festen i Benjamin den 2. oktober 2009. I bygningens festlokale slap de fremmødte sig løs, og på scenen stod ”Push Play”, der problemfrit leverede iørefaldende livemusik. Bandet kom godt rundt i mange musikalske kroge, og såvel festens diskokonger som oversidderne ved baren blev med sikkerhed tilfredsstillet rent musikalsk i løbet af aftenen. For dem, der hverken var til at hænge i baren eller trampe løs på dansegulvet, var der - som noget

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

Søren Kolstrup Niels Brügger Gunhild Agger Per Jauert Kim Schröder (red.) kr. 398,”Die Hard” møder ”Matrix”

38 | kontekst

helt nyt – mulighed for at søge ud i natten uden at forlade festen. En åben bagdør tillod nemlig, at festens gæster for en stund kunne forlade det pulserende festlokale til fordel for den noget køligere baggård. Her blev der snakket, røget og drukket på livet løs, og især blev det hurtigt populært for de mandlige gæster at søge mod de opstillede transportable pissoirs. Derfra kunne man i løbet af natten høre flere lettede åndedræt, om ikke over at få afløb, så i hvert fald over endelig at slippe væk fra de meterlange pigekøer, der altid blokerer vejen til toiletterne.

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

•

få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

13. november

9. oktober til 7. november ”HuskMitNavn” udstilling.

Charlotte Fogh. Contemporary 24. & 25. oktober, kl. 18.30 Single Fest Århus. Tubine hallerne.

30. oktober, kl. 14.00-19.00

Fairbar

24. december

kl. 21.30

Juleaften hos

Love Shop. Train

studenterpræsten

13. november til 22. december Det gyldne kompas 2. Århus Teater 21. november, kl. 21 The Storm + DJ Kjær. Voxhall

Kort fredagsbar med fokus på fairtrade. Kom og start weekenden med en kold øl og få god samvittighed.

27. november

Juleparade og midnatsåbent i Århus City

30. oktober J-day: Den betygtede Julebryg slippes fri

28. november

30. oktober, kl. 21.30 Grand Avenue + support: The Green Lives. Train

VM i standarddans 2009. NRGi Arena

5. december

6. november kl. 20.30

Udstilling:

D. 6. november kl. 20.30 åbnes dørenes til semestres første

PANIK -FEST!Aftenen vil stå i ROCK ens tegn, så vær klar til

YES IS MORE

BIG - Bjarke Ingels Group. Aros

en festlig aften i selskab med bl.a. D.A.D., AC/DC, Kings of Leon og andet godtfolk 40 | kontekst

4. november til 11. november Smag på Kunsten: Nordisk madfestival. Musikhuset

1. december, kl. 21 The Raveonettes. Voxhall

kontekst | 41

SPECIALER

INFORMATIONSVIDENSKAB

MEDIEVIDENSKAB 06.05.2009

Majken Kalhave

21.04.2009

Maiken Lehrmann

En bank med samvittighed

01.05.2009

Zenia Mee Effenbrger Larsen

Konstruktion af prostitutionsteorier

03.06.2009

Jens Ole Krøijer

Dataveillance

20.06.2009

Peter Jones

Projekt 2.0

Amnesty International

28.04.2009

Lærke Ullerup Hansen

Systemisk kommunikationsplanlægning

10.08.2009

Jens Henrik Gerner-Schmidt

ICANN: Reguleringen af Internettet

11.05.2009

Samuel B. Kamanzi

New Media vs the Great Media Debate of the late 20 th Century

18.08.2009

Birgitte Knattrup Olesen

Mig, Migselv og Wow

25.08.2009

Belinda Skovgaard Sørensen

Web 2.0-baseret e-læring

11.05.2009

Anders Pødenphant Andersen

Europæiske public service-mediers politiske, kulturelle og teknologiske udfordringer

11.09.2009

Fenja Søndergaard

Læringspotentiale i online læringssites

26.08.2009

Rasmus Lund

Videndeling med praksisfællesskaber som omdrejningspunkt

29.05.2009

Zhanna Hussainova

Kyrgyz Public Service Broadcasting in the Light of Local and Global Processe

12.06.2009

Thomas Sørensen

Digitale donationer

12.06.2009

Brian R. Stjernholm

Digitale donationer

08.06.2009

Morten Norup Jensen

Reklamer i spil

18.08.2009

Erland Indseth

TV-serien Heroes

01.09.2009

Emil Schou Andresen

Musikeres dialog med og brug af www.bandbase.com

09.10.2009

Magnus Riis

42 | kontekst

Professionelle selvopfattelser og idealer blandt politiske journalister i Japan

MULTIMEDIER 22.06.2009

Anders Vang Pedersen

Identitetsskabelse for computerspil

27.08.2009

Henrik Smed Nielsen

The Computer Game as a Bodyly Experience

Stine Lomborg

The use of new media as sociocognitive experience

Ph.d.

12.08.2009

kontekst | 43

HUMBUG/DAT fest

44 | kontekst

2/10@Benjamin-byg.

Oktoberfest ‘09

09/10@fredagsbar.dk

kontekst | 45

Redaktionshygge - med Kontekst i redaktionslokalet i Adorno.

46 | kontekst

kontekst | 47

48 | kontekst

kontekst | 49