Kontekst #10

LEDER

REDAKTIONEN

Tiden flyver af sted, og pludselig er det allerede blevet tid til sidste nummer af Kontekst dette semester. Et semester, der har budt på mange begivenheder og udfordringer for Kontekst, deriblandt ny chefredaktion, flytning til et nyt kontor i Adorno og mandefald blandt skribenter og layout’ere som resultat af bl.a. praktikophold. Eksamenslæsning og sommerferie står for døren, men inden det kan du smide dig på græsset eller i sofaen og læse dette spritnye nummer af Kontekst.

Følgende har været med til at lave dette blad:

Vi er stolte af at kunne bringe et interview med et af Danmarks store filmikoner, Nils Malmros, som bl.a. fortæller om arbejdet med hans sidste film, Kærestesorger, forholdet til skuespillerne fra hans mange film samt medicinstudiet på Aarhus Universitet. Derudover har bladet, nærmest ved et tilfælde, fået lidt af et USA-fokus, og du kan derfor slubre hele tre artikler i dig, som på den ene eller andet måde er rodfæstet over there, omend med meget forskellige udgangspunkter. Bladet byder også på artikler som Stafetten, hvor Finn Olesen samler tråden op fra Per Jauert, en status over hvordan det går på IMVs nyeste skud på studiestammen, Digital Design, en opfølgning på artiklen om køleskabet i Adornos kælder fra sidste nummer og meget mere.

Redaktører: Johanne Højbjerg Møller og Sebastian H. Christophersen Layout: Sebastian H. Christophersen, Marie Jensen og Jens Gerner-Smidt Skribenter: Mette Lemcke, Niels Holm Pedersen, Helle Martens Jørgensen, Chizoba Ezeh, Marie Jensen, Anders Borchorst Gårdhus, Thor Hampus Bank, Mathias Uth Ovesen, Dennis Juul Poulsen, Finn Olesen, Mikkel Michelsen, Ane Nørgaard og Claus Bossen.

Foto: sxc.hu og ellers skribenter.

Kontekst vender stærkt tilbage i det nye semester, hvor vi vanen tro vil udgive to blade i løbet af semestret. Skulle du gå med en lille journalist eller layout´er i maven, er du meget velkommen til at kontakte os på imvblad@gmail.com. Vi kan altid bruge nye kræfter, og vi ser det som en styrke at kunne have repræsentanter fra mange forskellige studieretninger og årgange.

God læselyst, pøj pøj med eksamen(erne) og rigtig god sommerferie. Vi ses til september! kontekst | 3

Kontekst10.beta.indd 3

5/4/09 11:39:56 PM

USA to Denmark Af Chizoba Ezeh, Udvekslingsstuderende IMV

Chizoba Ezeh er i dette semester udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet som en del af hendes Erasmus Commundus uddannelse. Det er kort fortalt en udvekslingsaftale mellem forskellige europæiske universiteter, som tilbyder de studerende en tvær-europæisk uddannelse igennem et tæt samarbejde imellem universiteter som fx Aarhus Universitet, RUC, University of London og Università degli Studi di Firenze. Chizoba har taget ét semester i London, og efter dette semester i Århus vender hun tilbage til London for at færdiggøre studiet og skrive sin afsluttende opgave. På Kontekst har vi bedt hende om at delagtiggøre os i hendes tanker om at komme til Aarhus Universitet og IMV som udvekslingsstuderende. Til daglig bor Chizoba i Los Angeles, Californien, USA.

F

rom the moment I stepped onto Aarhus University Campus I knew that I was going to like it here. The campus is beautiful – the signature yellow brick buildings with the ivy and vines growing on them will be an image I will always cherish.

I remember being blown away with how large the campus is and how expansive. I immediately knew this was going to be a vastly different college experience from my Bachelors degree back at Vassar College in New York.

Vassar College (www.vassar.edu) is a small liberal arts college, meaning it´s an institution of higher education but is comprised of a smaller amount of students, 2400 to be exact, and it does not

have a graduate program – that is any Masters or Ph.D. programs, associated with the college.

Although Vassar is a small liberal arts college it does strike me to have some similarities to Aarhus University. Both Vassar and Aarhus are situated on beautifully constructed campuses, with ponds. I remember stepping onto Vassar campus and feeling like I was in a fairy tale and feeling secure and at peace; that is how I feel when I am on the Aarhus University campus.

4 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 4

5/4/09 11:39:59 PM

Both Vassar and Aarhus seem to encourage a high level of student independence by allowing students to govern many of the various aspects that make up student life. I was also pleasantly surprised that at Aarhus University they have small classroom sizes, much like Vassar does. Of course, since Aarhus is a university and certain classes and subject matters will have bigger auditorium sized classes, which sometimes but not often occurred at Vassar. Before I arrived at Aarhus I had this image of what being on at large university would be like, I thought that I would just be a number in the crowd. However, I believe Aarhus is able to provide the feeling of a homey and quaint place despite being a university.

Aarhus is no doubt a big university with a lot going on, which I am grateful for.

Aarhus is no doubt a big university with a lot going on, which I am grateful for. The wonderful part about this experience is that here, I get to redo my college life and get to have the quintessential big university experience that I had only ever really known from watching movies or the stories told to me by friends and family. So far I am happy with my big university experience at Aarhus. The concept of Friday Bar is something I feel like I need to bring back with me to the United States. It’s a brilliant concept. To me the Friday Bars are like the fraternity or sorority parties of the big universities of the United States but in a good way. Not so crazy and messy but a roaring good time. Sadly I have seen no keg stands yet though. I like the

playful rivalry between departments that exists as they compete for title for best Friday Bar. The only thing that is missing is going to big sporting event and cheering on the Aarhus University team but I have a feeling I will get the chance to do my fair share of cheering come May for the annual boat races.

Perhaps what I am most impressed with and really enjoying here at the university is the Information and Media Studies Department. At Vassar I studied a program called Science, Technology and Society and did a concentration in Media Studies. At the time the Media Studies Department at Vassar was not fully developed and I was on the first students graduate from it. In its first generation phase I think there was some trial and error but over the years it has grown into a much stronger multidisciplinary program. Here at Aarhus it I really appreciate being a part of a well established Media Studies program that is focused not just on theory but also on practice. I find the courses engaging, creative and contemporary. I am taking a course called Hacktivism and Networking: From Mail Art to Web 2.0. In this course we look at the evolution of networking, art and activism through the years and how they all function in the Web 2.0 world. I am learning about the concepts and theories behind networking, open source, new economy. I believe that when I am done with my program here, I will be walking away with not only more knowledge but a great skill set as well and for that I completely grateful.

Thank you Aarhus University for giving my big university experience and my contemporary Media studies education.

Chizoba Ezeh

kontekst | 5

Kontekst10.beta.indd 5

5/4/09 11:39:59 PM

Filmpersonlighed:

Nils Malmros Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 8. semester

Nils Malmros er en af Danmarks største filminstruktører og var for kort tid siden aktuel med filmen Kærestesorger, der berører gymnasietiden og alt, hvad den byder på af relationer, oplevelser og udskejelser. Udover karrieren som filminstruktør er han uddannet læge og har i det hele taget et spændende liv at fortælle om. Jeg var så heldig at møde Nils Malmros en forårsdag i Højbjerg til en snak om årene, der er gået, hans karriere som instruktør og hans evne til at huske fortiden så tydeligt, at der kan komme ikke bare én, men flere film ud af det.

”Jeg bliver pludselig klar over, at jeg havde denne hukommelse, som jeg troede, alle havde. Jeg troede, at alle slæbte rundt på deres skoletid indeni sig.” Sådan siger Nils Malmros selv om sin hukommelse, der danner fundament for mange af hans film. Malmros fandt ud af, at erindringen om sin barndom og ungdom var en styrke, som han kunne bruge i sine film. På den måde kunne folk selv genopleve deres barndom. Det betyder, at langt størstedelen af det, du ser i f.eks. Kærestesorger, er taget ud af Malmros’ egen ungdom. I Kærestesorger hedder han blot Jonas, men mange af begivenhederne er rigtige. Historien om Birger, der gør en pige gravid og bliver smidt ud af skolen for det, er helt autentisk. Ligesom det også i virkeligheden var Malmros’ far, der sørgede for, at Birger alligevel blev student. Trekantsdramaet i filmen mellem Agnete, Jonas og Toke (de tre hovedpersoner, red.) er skam også autentisk, selvom de selvfølgelig har fået andre navne. ”Jeg har god kontakt til ”Agnete”

og hun har sagt ok til manuskriptet. Nogle ting er autentiske, og andre gange er jeg nødt til at lave nogle forskydninger og forkortninger for at få enderne til at hænge sammen ”.

Skoletiden Selv betegner Malmros sin barndom som lykkelig, ”Jeg har været en usædvanlig køn knægt, der gik med træsko lige i folk, så jeg har ikke haft noget nederlag der”. Han er den næstyngste ud af en søskendeflok på 5, hans far var neurokirurg, og Malmros tegner et portræt af sin far i filmen At Kende Sandheden. Malmros har gode minder fra sin skoletid. I mellemskolen på Århus Katedralskole var han et år ældre end sine klassekammerater, hvilket ifølge ham selv medførte et oplyst enevælde. Det resulterer blandt andet i, at den unge Malmros indfører et bødesystem i klassen, hvis man snakker for meget.

Bødesystemet blev genskabt i Kundskabens træ,

6 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 6

5/4/09 11:39:59 PM

kontekst | 7

Kontekst10.beta.indd 7

5/4/09 11:40:02 PM

der nok er Malmros´ mest kendte film, om tiden på Århus katedralskole. Han er som dreng meget bevidst om denne magt, og hvor meget man som leder må eksponere sig selv, og selvom han aldrig tager del i hetzen mod Elin (fra Kundskabens træ, red.), sidder den passive skyld for ikke at gøre mere for pigen stadig i ham. Gymnasietiden ligner meget den, der bliver skildret i Kærestesorger; ”Det at komme i gymnasiet og have læst Barbara og de der bøger. Man kommer med ”nu skal vi til at opleve de store følelser, forelskelsen osv.” Og så får man en sød pæn veninde…og det er enormt konformt… hvad fanden gør man ved det? Gudskelov slår hun selv op”.

Starten på en filmkarriere Malmros drømmer i mange år om at blive møbelarkitekt, men det ændrer sig, efter han har set filmen Jules et Jim af François Truffauts ”Nu har din

generation ikke set Truffaut, men det gjorde vi, og den ændrede mit liv. Det var en overvældede følelsesfuld oplevelse. Gav en følelse af forventning og resignation på samme tid, og det er jo et paradoks, men det gør Kærestesorger forhåbentlig også”.

Malmros søger ind på arkitektskolen, men da han ikke kommer ind, begynder han på medicinstudiet i Århus. Under studiet begynder han alligevel sin første film En Mærkelig Kærlighed, som han tjente til ved at sidde nattevagt på hospitalet. En Mærkelig Kærlighed blev vist i biografer i Århus og Holte, men blev aldrig en succes. ”Berlingske Tidende havde under overskriften ”Truffauts plagiat” skrevet, at alle de unge mennesker, der drømmer om at lave film, burde valfarte til Holte for at se hvor galt det kunne gå”. Det satte dog ikke en stopper for Malmros’ lyst til at lave film, og den næste, LarsOle, 5. C. fra 1973, blev en stor succes og vandt en Bodil. Succesen betød, at Malmros var igennem

8 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 8

5/4/09 11:40:06 PM

det filmiske nåleøje og kunne tilbagebetale sin søster, der havde pantsat sit hus for at låne ham penge til filmen. Malmros fremhæver også, at den er skyld i, at han siden har kunnet lave præcis de film, han har haft lyst til. I 1987 bliver Malmros efter 22 ½ års studier færdig som læge, for som han siger, så kom der hele tiden lige en film i vejen. Det var dog vigtigt for ham at få færdiggjort studiet. ”Det var en eller anden stædighed, for alle gik og sagde, at han kommer sgu aldrig igennem studiet, og så tænkte jeg; fandme jo, det skal jeg demonstrere. Men jeg vil så sige, at jeg har det godt med, at der har været så lange pauser imellem mine film, og nogen af de bedste ideer har jeg fået, mens jeg har læst til eksamen… Så i virkeligheden skulle jeg nok tage et eller andet fag, så jeg kan få en idé til en ny film”. Siden han blev færdig, har han arbejdet i forskellige lægelige vikariater, men han er ked af, at det aldrig er blevet til mere. ”Jeg synes, det er fascinerende. Hvis jeg havde to liv, havde jeg haft en neurokirurgisk karriere. Jeg er jo stadig nederst i hierarkiet der. Men det er i virkeligheden nok en sund oplevelse, når man har stået og hundset med sit filmhold, så komme og være nederst i hierarkiet”.

teaterpræget, som de var engang. Det ændrer dog ikke på, at skuespillerne i hans film skal lære at artikulere ordentligt. Malmros er netop kendt for det sproglige i sine film, og derfor bruger han altid meget tid på at lære sine skuespillere at artikulere ordentligt. Generelt er Malmros ikke helt vild med nyere danske film, som han mener, bygger på samfundsmæssige problemer, men ikke er båret af en trang til at fortælle noget. Han mener, der er for meget støj i filmene, der genspejler en generation, der er angst for det tomme rum. Han fremhæver dog filmen Frygtelig Lykkelig som en dansk succes, og så er han vild med Lars von Triers film.

Jeg har det godt med, at der har været så lange pauser imellem mine film, og nogen af de bedste ideer har jeg fået mens jeg har læst til eksamen.

Det danske filmmiljø på godt og ondt Ifølge Malmros er der sket meget med det danske filmmiljø, siden han begyndte at lave film. I 70erne skulle alt demokratiseres, hvilket blandt andet betød, at filmholdet kunne kuppe en instruktør, hvis der var noget, de var utilfredse med. Tiden var præget af fest, farver, druk og hor. ”Det var en anden ånd. Man kunne have en fotograf, der ikke

Malmros er en ivrig biografgænger, men giver ikke meget for film som Terminator osv. ”Sågar en film som Ringenes Herre bliver jeg så træt, så træt af.

Og en film som Moulin Rouge, som din generation er helt vild med, synes jeg, er så forfærdelig. Det er selvbedrag, når man tror, noget er spændende,

mødte op, fordi han var endt i druk, og så lå filmen stille en hel dag”. Selvom meget har ændret sig, er Malmros glad for, at han ikke er ung instruktør i dag.”Jeg tror ikke, det er blevet nemmere. Det er sikkert skønt at gå på filmskolen, men når man så skal ud og lave en debutfilm, er det knald eller fald, og det er hårde vilkår”. Skuespillernes kvalitet har også ændret sig, men til det væsentligt bedre.

Malmros mener, at skuespillerne er blevet mere naturalistiske i deres skuespil og ikke længere så

fordi man kan skyde en flash lyd af midt i det hele”.

En vellykket film for Malmros er, når man sidder i biografen og bliver overvældet af følelser; motivationen for at le og græde. Netop for at opnå den følelse må der ikke være støj i filmen, der generer publikum. Derfor går Malmros meget op i, at tingene skal være korrekte, og han har lidt et ry for at være perfektionist. Derfor brugte Malmros selv en måned på at lave den lille sorte bog, som Agnete og Toke skriver i i Kærestesorger, med forskellige kontekst | 9

Kontekst10.beta.indd 9

5/4/09 11:40:07 PM

skrifttyper, farver, billeder osv. ”Sådan en kan man ikke lige lave natten over, den skal laves grundigt.

Jeg tror, at alle gerne vil være perfektionister, men jeg giver nok op senere end andre måske”. Malmros læser højt af den, og hvis man læser det hele, kan man få hele historien fra Tokes synsvinkel. Det skal lige nævnes, at denne bog også eksisterer i virkeligheden, men at han dog aldrig har fået lov til at læse den.

Anerkendelse Malmros har vundet adskillige priser, heriblandt 3 Robert-priser og 4 Bodil-priser. Kundskabens Træ bliver ofte brugt som en del af pensum i folkeskolen og er endda blevet kanoniseret. ”Den gang jeg først hørte om det her kanon-værk, der blev jeg lidt ”ej for helvede skal vi nu også operere på det plan.” Jeg kan godt nævne nogle gode film, der skulle have været kanoniseret, men jeg er stolt af min egen, selvfølgelig er jeg det”. Det betyder også at Malmros’ film vil leve længe efter, han selv er væk – en tanke, der passer ham godt. ”Jeg voksede jo op med ”ny bølge”, hvor man ikke gik i biografen for at se ny film, men for at se en Truffaut film. Der er en helhed, og en film hænger sammen med de film, der kommer før og efter. Og sådan ser jeg også mine egne film, filmene er et hele”.

Kærestesorger har fået over 160.000 i biografen, men Malmros havde personligt forventet flere. Her spiller anmeldelser en rolle, og som Malmros siger, er der både fornuftige anmeldere og idioter, og man bestemmer jo ikke selv, hvem af dem, der skal anmelde ens film.

At stoppe og starte noget nyt Kærestesorger har taget over fem år at lave, og i øjeblikket er Nils Malmros ved at følge den til dørs; han har pt. givet over 75 interviews og tager jævnligt ud og holder foredrag. Men selvom filmen er afsluttet, er forholdet til skuespillerne ikke afsluttet. De er nemlig stadig en stor del af Malmros´ liv, og de snakker ofte sammen. Flere af dem ringer faktisk under interviewet, enten for at snakke eller for at få hjælp med lektier. Malmros og hans kone

har ikke selv børn, men der er også nok at se til med alle filmbørnene, selvom skuespillerne fra Kundskabens træ efterhånden har passeret de 40 år. Malmros kan ikke sige noget om sit næste filmprojekt, men afviser at der kommer en film om universitetstiden; ”Jeg var der jo ikke, jeg rendte jo rundt og lavede film. Selvfølgelig har jeg været på et hold, men det var slet ikke den der samlede oplevelse. Og da der skulle besættes i ´68, var jeg slet ikke i nærheden af det”. 10 spillefilm er det indtil videre blevet til. Film, der afspejler hans liv, og som er lavet, når det har passet ind i livet. ”Det er det, der er min historie; jeg er kommet igennem af mine egne veje og på mine egne betingelser…

Men hvordan man skal vende og dreje det, så ja, så kan det godt være, der kommer en film til”.

Spillefilm 1968 En mærkelig kærlighed 1973 Lars-Ole, 5. C 1977 Drenge 1981 Kundskabens træ 1983 Skønheden og udyret 1989 Århus by Night 1992 Kærlighedens smerte 1997 Barbara 2002 At kende sandheden 2009 Kærestesorger

Nils Malmros er født 5. oktober 1944 i Århus.

Han bor i dag med sin kone i Højbjerg.

10 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 10

5/4/09 11:40:07 PM

Nils Malmros ved sin private kontorplads. BemÌrk de fire hvide Bodiler i baggrunden: et bevis pü den store anerkendelse af hans talent som filminstruktør.

kontekst | 11

Kontekst10.beta.indd 11

5/4/09 11:40:10 PM

Frugten af en overspringshandling Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 8. semester

Wikipedia har sammen med Youtube leveret indholdet til utallige timers overspringshandlinger til studerende rundt omkring i verden. Hvem har ikke taget sig selv i pludselig at have brugt flere timer på at læse om giftige insekter, selvom man bare lige skulle tjekke sin e-mail...? Denne artikel foreslår en fodboldkamp, der skal give sund rivalisering mellem IMVs forskellige afdelinger.

J

eg fandt mig selv i en sådan situation, da jeg skulle finde University of California, Berkeley’s hjemmeside, og valgte liiiige at tjekke Wikipedia først – der plejer altid at være nogen nemme informationer. Lidt nede i artiklen faldt jeg over et emne, jeg vidste lidt om på forhånd; rivalisering imellem amerikanske universiteter.

Under Informationsvidenskabs studietur til San Francisco besøgte vi University of California, Berkeley (Cal), hvor vores guide fortalte om den intense rivalisering, der foregår imellem Berkeley og Stanford University. Som vi fik fortalt historien, havde Stanford tilbage i det 19. århundrede anskaffet sig en gevaldig økse (5 kilo tung og 40 cm langt blad).

Denne økse anvendte de til at hugge hovederne af dukker klædt i Berkeleytøj under en af de meget prestigefyldte fodboldkampe (amerikansk stil) mellem Berkeley og Stanford. I den efterfølgende kamp (som Cal vandt) lykkedes det en gruppe Cal-studenter at overfalde og fravriste øksen fra de provokerende Stanford fans. Herefter fulgte (hvad vores guide kaldte) en ”episk” jagt rundt i San Franciscos gader. Det lykkedes for de flygtende Cal-studeren-

de at anvende øksen som en slags depeche, og derved forvirre de vrede forfølgere, der både talte politi og Stanford-studerende. Det lykkedes en Cal studerende, Clint Miller, at skjule øksen i sin jakke (skæftet var blevet savet af hos en venlig slagter) og komme ned til færgen, der krydser over San Francisco Bugten til Alameda og Berkeley. Her ventede politiet imidlertid, og de visiterede de unge Cal-studerende. Clint hed imidlertid ikke Clint for ingenting, så da en ekskæreste kom spankulerende forbi fik han overtalt hende til at gemme øksen under hendes skørt (meget friskt, øksens størrelse og vægt taget i betragtning) og det lykkedes at få øksen tilbage til Berkeley uden større forhindringer. Berkeley beholdte øksen i 30 år, før det lykkedes Stanford at stjæle den tilbage under en veltilrettelagt aktion involverende 4 kraftige kameraer med blitz, en røggranat, tre ens flugtbiler samt en falsk eftersøgning der ledte væk fra øksetyvene (organiseret af 4 Stanford studerende). Øksen er nu trofæet i den årlige kamp mellem Berkeley og Stanford og har været det længe. Herudover er den et håndgribeligt bevis på den førnævnte

12 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 12

5/4/09 11:40:11 PM

rivalisering, der ikke er blevet mindre, siden øksen blev stjålet første gang.

Dette skyldes blandt andet en fodboldkamp mellem de to universiteter i november 1982, hvor et sammentræf (senere døbt ”The play”) uden sammenligning tillod Cal at vinde på trods af, at de var bagud 19-20 med 8 sekunder igen. Cal-spilleren (#26) der scorede det endelige touchdown, skulle navigere mellem Stanford-spillere, journalister, fans og et helt marchorkester der af forskellige årsager befandt sig på banen. Udfaldet? En trombonespiller måtte på hospitalet og Cal vandt øksen med den endelige score 25-20. Af uransaglige årsager ændres scoren (der noteres ned på øksens ramme) til 20-19 hver gang, øksen har været hos Stanford.

Hvad kan konklusionen på ovenstående historie være? Jeg opfordrer ikke til, at noget tilsvarende bør finde sted på IMV. SAIS er vist de eneste på studiet, der ejer noget større end en brødkniv; vores champagnesabel er der ingen, der får fingre i uden at miste dem på samme tid! Men lidt rivalisering har aldrig skadet, så jeg foreslår, at Informationsvidenskab og Medievidenskab i rusugen 2009 spiller en fodboldkamp med æren som trofæ (mon ikke der dukker et op et sted?). En kamp, der på én gang kan løsne lidt op for den spændte stemning mellem Boogieværter og Nørder, og samtidig vise rus’erne at vi er et institut med traditioner.

ÅR STUDENM HU TERHUAJ S S 1. MAJ FESTTIVAL BODEBRIXEN • PANICPHOBIA • ROYAL MUDD

01

FRE

02

HIGH 5 KLUBBEN PRÆSENTERER

LUCY LOVE

LØR

SECONDHAND BAZAR MONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER: JAKOB DINESEN TRIO • JESPER ZEUTHEN TRIO

04

MAN

DANISH OPEN I STAND UP KARRIEREKANONEN 2009 • P3 RAGGAPAKHUS • PHARFAR RELEASE CLUB STRANGE EARS:

06

ONS

07

TORS

08

FRE

09

LØR

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED AFTERPARTY

MONDAY NIGHT JAZZ: KUNTAKT & CHRISTIAN VUUST DYNAMO INTERNATIONAL NIGHT:CLOBAL CITY SINGERS IBIS NIGHT TERMINAL 3 PRÆSENTERER:

WHEN SAINTS GO MACHINE • PER HOIER DJ BÖRNEBLOGGER

11

MAN

12

TIRS

13

ONS

14

TORS

15

SLUMBAR M. IBIS

FRE

BANG BANG CLUB + DJ DYHR PEDE B M. BAND

16

LØR

MONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER:

18

MAN

KRESTEN OSGOOD •HVAD ER KLOKKEN

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE PRÆSENTERER:

20

ONS

100% FIESTA “STØTTEFEST” • DJ LARS BO

SPOT FESTIVAL

21

TORS

COKIYU(J) • ABSYNTHE MINDED (B) • YUKO(B)

KITTY DEVILLE DANCECLUB • ROCKABILLY Hvis du er interesseeret i at hjælpe med at få stablet fodboldkampen på benene eller deltage kan du kontakte Lasse Chor på: kontakt@lassechor.dk

SPOT AFTERPARTY

23

LØR

MONDAY NIGHT JAZZ JAZZ SELSKABET PRÆSENTERER

HELLE HANSEN VOCAL EDITION INTERNATIONAL NIGHT: TUAN BAND “RELEASE” KONCERT MED MUSIK OG TEATERHØJSKOLEN

DANISH OPEN I STAND UP ERPARTY + AFT

FINALEN

RELOAD CLASSICS SPILAFTEN kontekst SLO DOWN “RELEASE” + SPECIAL GUESTS Musik

Event

22

FRE

25

MAN

26

TIRS

28

TORS

29

FRE

30

LØR

31

| 13

SØN

International

W W W. S T U D E N T E R H U S A A R H U S . D K Hovedsponsorer:

Århus Kommune

INCUBA SCIENCE PARK

Kontekst10.beta.indd 13

5/4/09 11:40:12 PM

Det rigtige Afrika Af Thor Hampus Bank, Medievidenskab 8. semester

En uventet drejning i praktiksøgningen udskiftede udsigten til New Yorks skyline med et indblik i den afrikanske virkelighed for medievidenskabsstuderende Thor Hampus Bank og hans kæreste.

Ansporet af forholdene i den zambiske hovedstad, Lusaka, har de besluttet sig for at starte en indsamling for et af byens slumområder.

D

et er den 3. april, og jeg står under den afrikanske sol midt i, hvad der minder om en scene fra en Børnefonden-reklame. 25 afrikanske børn løber begejstret rundt om mig i deres slidte tøj, og de jubler, hver eneste gang jeg tager et billede af dem med mit digitalkamera. Livsglæden stråler ud af øjnene på dem og står i skarp kontrast til de forfaldne betonhuse og affaldsfyldte gader, der udgør deres hjem; John Laing Compound, Lusaka, Zambia.

New York vs. Lusaka: 0-1 Siden sidste vinter har jeg som en god medievidenskabsstuderende søgt aktivt efter en praktikplads. Målet var et mediebureau i New York og der var flere på bedding. Det så ud til at lang tids arbejde bar frugt, men et hektisk efterår med recession og amerikansk lavkonjuntur resulterede i en sidste minuts afvisning fra praktikstedet i New York, og pludselig stod jeg den 29. januar i Tirstrup med en flybillet til Zambia. Den danske ambassade i Lusaka havde i sidste øjeblik taget imod mig som praktikant i deres arbejde med DANIDAs udviklingsprogrammer. Heldigvis ville min kæreste, Ditte, gerne afbryde sit studie for at tage med.

John Laing Home Based Care Efter utallige fotos og fremvisninger til de eksalterede børn i John Laing er det blevet tid til at

komme igang med mit egentlige ærinde. Jeg er i John Laing for at besøge et lokalt community center, John Laing Home Base Care (JLHBC), der informerer omkring HIV/AIDS og støtter dem i lokalsamfundet, der allerede er ramt af virussen og dens følgesygdomme. Ditte arbejder her som frivillig, og vi er begge blevet forbløffet over det arbejde, organisationen gør for de lokale, så vi har besluttet os for at starte en indsamling for at støtte organisationen i dens arbejde. Med mit videokamera under armen bevæger vi os ind i JLHBCs hus, hvor en supportgruppe for kvinder med AIDS holder et eftermiddagsmøde, for at filme de første klip til den video, der skal være primus motor i indsamlingen.

Det ukendte Afrika Zambia bliver ofte beskrevet som “the real Africa” i diverse guidebøger. Det er nok netop derfor, at de fleste overhovedet ikke kender til landet. I den vestlige verden ser man sjældent andet end hungrende børn med fluer i øjnene og billeder fra den seneste borgerkrig, hvor afrikanerne slår hinanden ihjel med deres macheter, når mediernes søgelys endelig falder over en historie fra kontinentet. Som Julie M. Simonsen skrev i sidste udgave af kontekst, er dette yderst problematisk, da det skaber et urealistisk billede i den vestlige verden af Afrika og dets folks problemer.

14 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 14

5/4/09 11:40:12 PM

Selvfølgelig er der steder i Afrika, hvor folk dør af hungersnød, banale sygdomme, osv., men at generalisere disse problemer ud over alle de afrikanske lande, er det samme, som hvis vi brugte det albanske arbejdsmarked som eksempel på det danske. I Zambia er der ingen børn med ballonmaver, ingen borgerkrig og ingen nedslagtning af etniske grupper. Til gengæld er der så meget andet. Velkommen til “the real Africa”.

Neg., Neg., Neg., Pos., Neg. Det er en underlig fornemmelse at træde ind i et rum med 20 kvinder og vide, at de alle sammen har HIV. I Zambia er én ud af fem smittet med sygdommen, men mange af dem lever i de fattigste områder som John Laing. Heldigvis har regeringen gjort Anti-Retro-Viral-medicin (ARV) til behandling af HIV/AIDS gratis, og kvinderne i JLHBCs supportgruppe bærer ikke præg af sygdommen i deres fysiske fremtoning. Den psykiske belastning af at blive diagnosticeret med HIV er dog selvsagt stor, og det bliver ikke bedre af, at man i mange

afrikanske lande, inklusiv Zambia, har mange stigma omkring HIV/AIDS. Mænd forlader deres børn og kone, som de selv har smittet, teenagere bliver udstødt af familien, og det på trods af, at behandling i dag gør HIV/AIDS til en sygdom, der er til at leve med.

Kom nu, lidt kort...

Vi har besluttet os for at filme noget af området og et interview med organisationens leder, Annie, til en video på 3-5 minutter, som skal være overtalelseselementet i vores indsamling. Efter supportgruppen har forladt lokalet, stiller jeg derfor mit kamera op og gør klar til interview med Annie.

Udover at Annie er en meget sympatisk kvinde, så kan hun også godt lide at få fortalt hele historien, hvilket resulterer i at mit 5 minutters interview bliver en time langt. Beder jeg for eksempel om en kort introduktion til organisationens arbejde, får jeg forklaret hele organisationens historie og de bagvedliggende årsager til John Laings problemer.

Efter flere forsøg på at få et kort og præcis svar til

kontekst | 15

Kontekst10.beta.indd 15

5/4/09 11:40:16 PM

kameraet giver jeg op, mens jeg indvendigt ønsker at videoproduktionen i Adorno havde budt på lidt mere praksis træning i teknikker end Richard Raskins korte introduktion. Som så ofte på IMV accepterer jeg, at jeg må redde materialet hjemme i redigeringen og stiller mig til takke med det materiale, jeg har fået den sidste time.

Nødhjælp er dødhjælp Til daglig arbejder jeg med at fordele DANIDAs, og dermed Danmarks, nødhjælp i Zambia, så hvorfor starte en indsamling på egen hånd? Fordi meget af den nødhjælp, vi giver ikke nytter noget overhovedet, desværre. Den zambisk fødte forfatter og PhD i økonomi fra Oxford, Dambisa Moyo, redegør i sin bog “Dead Aid” for, hvorledes den rige verdens nødhjælp til Afrika i sin natur er med til at holde de afrikanske nødhjælpsmodtagere i fattigdom. Nødhjælp er lig øget korruption, inflation og økonomisk regression, argumenterer Moyo. Næsten al nødhjælp bliver kanaliseret igennem regeringen, og kampen om pladserne i parlamentet er således blevet til en kamp om pengene.

Zambia proppes med donorpenge til at forbedre uddannelse, sundhed, infrastruktur og så videre,

men efter 3 måneder hernede er jeg overbevist om, at Moyo har ret. Zambia har alle de demografiske forudsætninger, pånær adgang til havet, for at kunne blive en rig nation. Det sker bare ikke, fordi regeringen ikke er tvunget til at søge en naturlig økonomisk udvikling, men derimod er på nødhjælpssprøjten - Zambia er simpelthen blevet afhængig af nødhjælp. Det eneste, der hjælper, er, ifølge Moyo, at sørge for, at det er de lokale mennesker og organisationer, der arbejder for at hive deres lokalsamfund ud af fattigdommen, der får de økonomiske muligheder for at udføre deres arbejde.

Vores lille indsamling går direkte til en gruppe mennesker, der selv lever i fattigdom, mange med HIV, og som brænder for at forbedre tilværelsens muligheder for de 70.000, der lever i John Laing.

John, Bono og Bob Jeg slutter besøget i John Laing af med at besøge nogle af de mennesker med HIV, som organisationen med støtter med besøgsvenner, vejledning og lejlighedsvis finansiel hjælp sammen med JLHBCs care givers.

I et lille 20 kvadratsmeter 2-værelses hus bliver vi budt indenfor af John og hans familie. John og hans kone har 5 børn og et lille barnebarn, som John forsørger ved sporadisk arbejde. Han kan dog ikke længere udføre fysisk meget krævende arbejde, da han hans krop er svækket af HIV. John

16 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 16

5/4/09 11:40:20 PM

drømmer om at få et lille lån en dag, så han kan starte sin egen lille butik. Et lån, som JLHBC håber at kunne levere, hvis de kan skaffe penge til en mikrolånsordning. Imens han fortæller om dette, stavrer hans barnebarn rundt på gulvet foran mig og bider i sit legetøj. Da Johns datter blev syg tidligere, fandt man ud af, at hun er HIV-positiv, og at hendes datter, Johns lille barnebarn, også er smittet med HIV. På trods af alt dette, er John et af de mest smilende og glædesstrålende mennesker, jeg er stødt på i Zambia, og jeg er sikker på, at JLHBC kan tage en del af æren for dette.

være med at tænke, at det er folk som de frivillige medarbejdere hos John Laing Home Based Care, der er brug for i den internationale debat om udviklingslandenes fremtid og ikke medieliderlige rockstjerner og fremmede udviklingsarbejdere.

Du kan læse mere om indsamlingen til John Laing Home Based Care og se interviewet med Annie på indsamlingens facebook-side: søg på ”John Laing HBC” under grupper.

Jeg forlader John Laing, mens solens sidste stråler blænder mig i bakspejlet, og jeg kan ikke lade kontekst | 17

Kontekst10.beta.indd 17

5/4/09 11:40:24 PM

Specialestuderende på research - i teknologiens dal

Af Mathias Uth Ovesen og Dennis Juul Poulsen Candt. it specialestuderende

E

t halvt års specialeproces kan være sejt at komme igennem, hvis man bare skal sidde på et halvmørkt kontor og grave dybt i tunge teorier.

Der er dog mulighed for at kigge ud fra det mørke kontor og tage på research- og oplevelsestur, f.eks. i San Francisco og Silicon Valley, hvor tusindvis af højteknologiske, innovative virksomheder har

hovedsæde. Samtidig er området samlingspunkt for en række spændende konferencer, hvor store etablerede virksomheder som Nokia, IBM, Google med flere viser sig, men hvor der også er mulighed for at stifte bekendtskab med nye ”upcoming” virksomheder.

18 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 18

5/4/09 11:40:28 PM

Vi deltog i en fire dage lang konference med Web 2.0-begrebet som tema – et begreb, der flere gange har været udbudt som fag på kandidatuddannelsen på Informations- og Medievidenskab.

Desuden fik vi via opsøgende arbejde mulighed for at mødes med direktøren for Nokia Research Center, og ydermere besøgte vi Innovation Center Denmark og deltog i en forelæsning på Stanford University i den kendte, palmeklædte dal, Silicon Valley.

Web 2.0 Expo i San Francisco ”The Power of Less” er undertitlen for dette års udgave af ”Web 2.0 Expo”. Der henvises i denne undertitel til den aktuelle globale finanskritiske situation, og at 2009 derfor vil blive et hårdt år på mange måder. Netop derfor kan Web 2.0’s kernekoncepter mere end nogensinde før give virksomheder fordele i bestræbelserne på at strømline deres produktivitet og fokusere ressourcerne. Ved at tilbyde simple fleksible ”værktøjer”, brugergrænseflader og udviklingsmodeller kan Web 2.0– principperne hjælpe nye forretningsmodeller igang gennem et skabende forandringsmiljø.

Vi begyndte den første dag på konferencen med at deltage i forskellige workshops, hvor vi fik mulighed for at afprøve nogle af disse Web 2.0principper i praksis med andre deltagere på konferencen. Herefter gik de følgende dage med at høre foredrag med repræsentanter for blandt andet Google, IBM, Ford, og LinkedIn. Foredragene var opdelt i kategorierne: ”Design & User Experience”, ”Development”, ”Marketing & Community”, ”Mobile” og ”Strategy & Business Models”. Som studerende på IMV var det, næsten selvsagt, foredrag, vi havde rigtig stor gavn af at deltage i, og vi fik her megen inspiration til vores speciale.

Møder i Silicon Valley Efter Web 2.0 Expo’s afslutning og et par dage med sightseeing kørte vi ca. 40 km sydpå fra San Francisco til byen Palo Alto, der blandt andet huser dele af Stanford University og er hovedkvarter

for et antal ”Silicon Valley high-tech” virksomheder.

En af disse er et af Nokias forskningscentre (Nokia Research Center, Palo Alto). Nokia har over de seneste få år brugt mange milliarder kroner på research og udvikling, der skal gøre, at de kan holde sig foran Apple og Google som frontløbere inden for udvikling af fremtidens mobilrelaterede produkter.

Vi havde i god tid inden vores afrejse sendt mails ud til forskellige virksomheder placeret i Silicon Valley, som vi mente, ville være interessante at snakke med i forhold til vores specialefokus. Det var bestemt ikke alle, der reagerede på henvendelsen, men heldigvis gjorde en af vores højest prioriterede, Nokia Research Center, og det var oven i

Fakta • Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på internettet. Begrebet Web 2.0 er opfundet af Tim O´Reilly. Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace ved brug af Social Software.

Dette begreb dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer som fx Forums, Blogs, Wikies, Chats osv.

• Silicon Valley er den sydlige del af San Francisco Bay Area i det nordlige Californien i USA. Oprindeligt refererede navnet til regionens store antal af Silicium chipinnovatører og fabrikanter, men det blev efterhånden en henvisning til alle de højteknologiske firmaer i området.

• Nokia Research Center forsker lige nu i, hvordan nanoteknologien kan transformere mobile enheder. Fremtidige mobiltelefoner vil være lavet af nye materialer, der tillader at mobiltelefonen bliver fleksibel og kan strækkes så den f.eks. kan anvendes på armen som et armbånd.

kontekst | 19

Kontekst10.beta.indd 19

5/4/09 11:40:28 PM

købet direktøren, John Paul Shen, der havde afsat en time til os. Mødet gav os et for vores speciale uvurderligt indblik i fremtidens mobilteknologi.

”Som studerende på IMV var det, næsten selvsagt, foredrag, vi havde rigtig stor gavn af at deltage i, og vi fik her megen inspiration til vores speciale.”

Ikke mere end fem minutters kørsel fra Nokia ligger Innovation Center Denmark, som vi besøgte et par dage senere. ”Innovationscentret” i Palo Alto var det første af sin slags – siden har videnskabsminister Helge Sander åbnet Innovation Center Denmark i blandt andet Shanghai. Missionen for innovationscentrene er at fungere som brohoved for kontakt til udenlandske forsknings-, innovations- og erhvervsmiljøer. Vi fik en snak med flere af de danske medarbejdere på centret – samtaler, der primært drejede som om, hvordan man som dansk ”startup”-virksomhed har mulighed for at begå sig i Silicon Valley. Innovation Center Denmark aftager desuden hvert år flere studerende til praktikophold.

Vi sluttede turen af med et besøg på Stanford University, hvor vi deltog i en forelæsning om ”venture capital funding” inden for mobilkommunikationsområdet og det såkaldte ”cleantech”-område, som blandt andet er begreb for virksomheder, der anvender alternativ energi.

Stanford University 20 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 20

5/4/09 11:40:30 PM

Kollega Per Jauert har sendt Stafetten videre til mig med spørgsmålet: Hvordan kan informationsvidenskabelig forskning bidrage til indsigt i sociale effekter af terror?

Af Finn Olesen, Lektor Informationsvidenskab.

Intro Hvordan kan man studere og forstå terror og terrorbekæmpelse med et akademisk udgangspunkt?

Samfundsvidenskabelige forskere har på mange måder anvist veje til at udforske terrorkomplekset ud fra bl.a. sociologiske, psykologiske, politologiske og militærstrategiske tilgange. På tilsvarende måde har f.eks. filosoffer, idéhistorikere og historikere anvendt humanvidenskabelige teorier og metoder til at forske i emnet. I hvert tilfælde er der et samspil mellem forskernes egne interesser i emnet ‘terror’ og deres baggrund i et fags teoretisk-metodiske traditioner. Noget lignende gør sig derfor også gældende, når man skal forstå, hvordan et

informationsvidenskabeligt udgangspunkt kan bidrage til indsigt i sociale effekter af terror.

I herværende tilfælde udspringer mine egne interesser for terrorstudiet af et dilemma, eller måske snarere en ironi: Tilsyneladende installerer de vestlige landes kamp mod terrorisme en tilstand af bekymring og usikkerhed i borgerne og samfundet, hvor bekymring for terror er med til at sætte rammerne for vores måde at leve på.

Sagt på en anden måde, producerer bestræbelsen på øget sikkerhed i mange tilfælde usikkerhed.

Lufthavnen er vel det arketypiske eksempel, hvor adfærden i markant omfang er reguleret under kontekst | 21

Kontekst10.beta.indd 21

5/4/09 11:40:31 PM

hensyn til terrortrusler, men også vores adfærd på nettet og i det offentlige byrum er reguleret ud fra dette hensyn, ikke mindst gennem forskelige typer af overvågningsteknologi. Hvis det er korrekt, hvordan foregår installationen af bekymring og usikkerhed så, og hvordan kan det studeres?

Denne udforskning sker i tilknytning til Forum For Overvågningsforskning her ved instituttet (se http://fos.au.dk/).

Socioteknisk praksisforskning Op gennem 2000’erne er bekymringen for terror steget i danskernes bevidsthed. I december 2005 pegede 19% af de adspurgte danskere i en ACNielsen-undersøgelse på truslen om terror som den største bekymring, kun overgået af bekymringer for sundheden. I dag, med presserende finanaskrise og beskæftigelsesproblemer, er denne bekymring svækket i den danske befolkning. Terrortruslen og bekymringen har ikke desto mindre medført en transformation af vores sikkerhedskultur, der ikke blot angår mentale tilstande, men i mere væsentlig grad vedrører vores dagligdags sociale handlerum, hvor teknologiske foranstaltninger er blevet installeret for at skabe øget sikkerhed – og som sagt, tilsyneladende mere usikkerhed.

Ved Informationsvidenskab har der længe været en tradition for at studere teknologisk praksis i

tilknytning til informationsteknologiske systemer.

Herunder studeres de organisatoriske forandringsprocesser i forbindelse med integration af teknologiske artefakter og systemer. Mit eget forskningsgrundlag er vævet tæt ind i denne tradition.

Mere konkret er det teoretiske udgangspunkt for det herværende (fortsat indledende) studie Science and Technology Studies, STS samt teknologifilosofisk analyse. Begge traditioner har fundet indpas i forskningsmiljøer på Informationsvidenskab.

Set i det lys kan teknologi ikke kun forstås som værktøjer eller instrumenter, vi mennesker gør brug af for at realisere rationelle planer og behov, f.eks. at sikre lufthavne mod terrorangreb. Omvendt er teknologi heller ikke en selvstændig substans eller kraft, der virker ind på samfund og mennesker, f.eks. computere og overvågningskameraer, der tvinger os til at ændre adfærd. Teknologi er hverken neutralt instrument eller uafhængig substans. I stedet er teknologi en mangfoldighed af specifikke artefakter og fænomener, der optræder i konkrete praksisrelationer, og som inviterer til former for adfærd og modarbejder andre. På et generelt samfundsnivau er de sociale bånd dermed lige så meget knyttet mellem teknologiske artefakter og mennesker, som de er knyttet alene mellem mennesker.

22 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 22

5/4/09 11:40:32 PM

Anti-terrorteknologi er altså ikke kun instrumenter, der skaber et mere sikkert samfund, eller omvendt, instrumenter, der fører til mere kontrol og usikkerhed. Teknologi er altid situeret i praksissituationer.

Derfor er det væsentligt, i lyset af den sociotekniske tilgang, at studere relationerne mellem de involverede entiteter og fænomener, hvis man vil forstå de sociale effekter af terrorbekæmpelse, dvs. både artefakter, systemer, procedurer og mennesker.

Flertydigt terrorbegreb Men hvad er så terror i denne forståelse? Indledningsvist er det væsentligt at søge at opløse ensidige forståelser af, hvad begrebet betyder, især i tilfælde af dominerende definitioner. Opløsningsmidlet består her af historisering og kontekstualisering af begrebet.

En almen tendens er at lade aktuelle begivenheder, f.eks. angrebet på Twin Towers i New York 11. september 2001, definere, hvad terror betyder. Det bliver imidlertid hurtigt klart, at der ikke hersker enighed om betydningen. Definitorisk og historisk finder man en stor variation i typer af terror. Man kan umiddelbart lave analytiske skel mellem statsterrorisme, fraktionsterrorisme, national terrorisme, transnational terrorisme og international terrorisme.

Langt de fleste terroraktiviteter har fundet sted indenlands som kampe mellem fraktioner og stat. I den forbindelse opstår hurtigt en debat om forskel på frihedskamp og terrorvirksomhed, som også en aktuel dom i højesteret har vist.

Endvidere kan man historisk udpege flere unikke typer af terrorvirksomhed: Robespierres ‘régime de la terreur’ under den franske revolution, anarkistiske angreb på regeringer og enkeltpersoner omkring år 1900, angreb på kolonimagten for at fremme selvstændighed i f.eks. i Kenya, Israel eller Tjetjenien, politisk terrorisme som udført af Rote Armé Fraktion i Tyskland i 70’erne, kultisk terrorisme som dødskulten Aums gasangreb på Tokyos undergrundstationer, terror defineret af Bush-

regeringens ‘Kampen mod terror’, øko-terrorisme, dyrevelfærdsterrorisme, abort-terrorisme, osv, osv.

Alt dette peger hen på en formentlig permanent kamp om definitionsret.

Det bekræftes, hvis man ser på de mellemstatslige relationer. Der findes idag 13-14 verdensomfattende konventioner, som skal modvirke terrorisme, herunder: Konventionen mod terrorbombninger, Konventionen mod Finansiering af Terrorisme, Konventionen om atomar terrorisme. Imidlertid finder man ikke en universel definition af terror i nogen af disse konventioner, som iøvrigt kun er ratificeret af 1/3 af verdens lande. Der hersker uenighed om flere ting, bl.a. om skellet mellem ’terrorisme’ og ’modstandskamp’. Kort sagt findes kontekst | 23

Kontekst10.beta.indd 23

5/4/09 11:40:33 PM

der ikke en international, retslig bindende konvention, der indeholder en definition på, hvad terror er.

Med udgangspunkt i ovenstående antager jeg derfor, at terror og antiterror med analytisk fordel kan ses som flertydige begreber; som brogede, mangfoldige netværk af specifikke relationer mellem mennesker, artefakter, teknologier, kendsgerninger, organisationer osv., der ikke kan forstås generelt, men altid med udgangspunkt i den konkrete verdens hændelser.

Lad mig pege på steder, hvor og hvordan den beskrevne, sociotekniske tilgang til at studere sociale effekter af terror kan finde anvendelse.

Styringslogik I de første år efter 11. september 2001 skabte ‘kampen mod terror’ hidtil usete former for antiterror-midler til at imødegå konkrete trusler og mulige scenarier, som internationale terrorister forårsager.

Nye nationale og internationale taskforces er etableret; militære styrker udvikler nye efterretningsformer, overvågningsteknologier og kampteknikker; nye skærpede, mere omfattende overvågningslove er indført; fokus på specifikke etiske grupper og lande er intensiveret ud fra bestemte terrorbilleder; materielle og informationsinfrastrukturer er ændret i overensstemmelse med nye sikkerhedsstandarder; nye terror-definerede adfærdsmønstre har udviklet sig i vores dagligdag, f.eks. skærpet opmærksomhed på efterladte pakker og mistænkelige personer. Set fra et socioteknisk ståsted er vi blevet indlejret i nye, omfattende praksisregimer og har taget nye statlige styringslogikker til os som led i beskyttelsen mod (truslen om) terror.

Med bl.a. Michel Foucault som teoretisk ballast ved siden af de ovennævnte ressourcer, vil projektet udforske unikke former for teknologisk medieret subjektdannelse, eller ‘subjektivation’, dvs. de processer, der går forud for en position som ‘ansvarlig’ eller ‘påpasselig’ borger. Begrebet åbner op for at udforske, hvordan vi mennesker

frivilligt underkaster os bestemte identiteter i forhold til en statslig styringslogik. Han foreslog endvidere ‘govermentallity’ som en måde at forstå den moderne styringslogik på. Begrebet fanger en vigtig dobbelthed i udviklingen af magt- og styringsrelationer.

Governmentalitet henviser dels til den måde, en stat søger at producere borgere på, der vil tilpasse sig statens politik, dels henvises til de institutionaliserede former for praksis, hvorigennem subjekter styres og disciplineres. Som borgere kan vi tænke på styring på mange meget forskellige måder, der implicer diverse former for agens og autoritet, og som drager nytte af mange tankemåder. Men disse tanker er kollektive produkter, siger Foucault, og mere end tanker er noget i sig selv, er de spundet ind i organiserede måder at gøre ting på: praksisregimer. Han foreslår med andre ord,

Finn Olesen.

Se mere om emnet på fos.au.dk.

24 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 24

5/4/09 11:40:33 PM

lufthavnssikkerhed og ansvarligt medborgerskab.

at vi udforsker, hvordan tanker gøres konkrete i praktisk og teknisk henseende for at forstå statens styringslogik.

På en tilsvarende måde ønsker jeg at studere sociale effekter af terrortrusler. Af gode grunde kan jeg ikke udforske de mange variationer af antiterrorforanstaltninger, herunder TV-overvågning, elektronisk overvågning af mobiltelefoni og internet, overvågning af pengetransaktioner; sikring af det fysiske rum som kraft og vandværker, havne og lufthavne; infrastrukturel regulering – i trafikken, i offentlige bygninger, på sportsanlæg. Projektet vil mere beskedent udfolde sig gennem studier af passageradfærd som socioteknisk praksis.

Den ansvarlige passager I en lufthavn findes ikke blot overvågningsteknologi som kameraer eller metaldetektorer i hænderne på kyndige sikkerhedsfolk. Teknologi og personale ville ikke kunne stå alene om at klare sikkerhedsopgaven. Lige så vigtigt er de ansvarlige passagerer, der frivilligt underkaster sig den række af disciplinerende praksisregimer, der er involveret i

Allerede før ankomsten til lufthavnen har ansvarlige passagerer pakket bagagen i overensstemmelse med en række regulativer, f.eks. væsker lagt i plastpose af anvist størrelse med passende lukkemekanisme, fjernelse af eventuelle spidse genstande fra håndbagagen. I lufthavnen er passagerne derfor forberedt på at handle rigtigt fra første færd: Stille sig i den rette kø, holde sig tæt til bagagen, være klar med boardingpass og pas, lægge håndbagagen, overtøjet, skoene, bæltet og lommeindholdet rigtigt i kurven og/eller direkte på båndet, huske at tage computer og væskeri-plastpose op først, gå spændt, men neutralt i passende tempo gennem detektorkarmen, når kontrolløren nikker bekræftende, sprede arme og ben på rette vis for nøjere inspektion, oplyse om eventuelle uregelmæssigheder med oprigtig, ærlig, men ikke-agressiv stemme, ikke sige jokes, aflevere eventuelt flaskevand, gen-iføre sig sko, bælte, jakke og lægge indhold tilbage i tasker og lommer, gå videre med passende anstand.

Det er antagelsen, at den regulerede frivillige adfærd også kan ses som væsentlig del af forklaringen på det indledende dilemma, at øget sikkerhed tilsyneladende medfører øget usikkerhed.

Jeg vil endvidere studere detektorpraksis, da en ny klasse af scannere er i stand til at lave ‘virtual strip search’ dvs. se gennem tøjet på passagerer. Dette fremkalder en markant spænding i borgergrupper mellem sikkerhedsdiskursen og privatlivshensynet, der jo begge er områder, som staten skal sikre. For mig virker det som en lovende kilde til socioteknisk indsigt, når borgeren selv oplever den sociale spænding igennem et fænomen som teknisk medieret nøgenhed i sikkerhedens navn.

kontekst | 25

Kontekst10.beta.indd 25

5/4/09 11:40:34 PM

LUFTFORANDRING

Når man som medievidenskabsstuderende sidder begravet i Meyrowitz og Habermas op til begge ører, er noget af det, man spekulerer allermest på, hvad man egentlig skal bruge det hele til?! Jeg er ikke sikker på, jeg har fundet det endelige svar. Men jeg har i hvert fald erfaret, at det hele nok skal ende godt. For virkeligheden uden for studierne er måske krævende, men også ualmindeligt skøn og inspirerende. Det er kort fortalt min erfaring efter at have haft fornøjelsen af et praktikophold på Danmarks Radio.

Af Marie Jensen, Medievidenskab 8. semester

S

iden begyndelsen af min studietid har jeg været fast besluttet på, at jeg som minimum ville tilbringe et semester af min uddannelse i praktik – noget, som jeg uden tvivl har til fælles med resten af de studerende på Medievidenskab. Men da jeg for et år siden var på nippet til at blive bachelor, og jeg langsomt begyndte at overveje mulighederne for et praktikophold, var min tanke, at jeg langt fra ville være parat endnu. For hvordan skulle jeg allerede kunne klare mig på en rigtig arbejdsplads – ude i virkelighedens verden? Jeg kan forestille mig, at jeg ikke er ene om at tænke sådan. Men, men.

Man kan jo blive så uendeligt meget klogere.

Tid til tænkepause I løbet af mit første semester af kandidatuddannelsen gik det op for mig, at jeg hurtigst muligt trængte til en luftforandring. For at sige det kort og præcist, så anede jeg simpelthen ikke, hvad meningen med galskaben var; hvad ville jeg egentlig med mine studier? Sagen er nemlig den, at selvom det kan kategoriseres som et luksusproblem, så har man som studerende på IMV forfærdeligt mange karrieremuligheder. Og det er

ikke altid så let at finde hoved og hale i, hvad ens studie skal føre til. Da jeg i forbindelse med noget studiearbejde på Danmarks Radio fik muligheden for en praktikstilling, så tøvede jeg da heller ikke så meget med at sige ja. For godt nok havde jeg ikke helt regnet med, at jeg skulle afprøve det journalistiske arbejde, men tilbudet om en praktikstilling var en kærkommen mulighed for at tage en pause i studierne.

Arbejd, arbejd Fra januar 2009 startede jeg som praktikant på to af de landsdækkende P4-programmer. Og det betød jo helt konkret, at jeg skulle omstille mig fra en ustruktureret hverdag med lektier og skæve skoletider og i stedet vænne mig til en hverdag med tidlige mødetider og faste arbejdsopgaver. Det havde jeg ikke forestillet mig et halvt år forinden.

Nu skal det ikke forstås, som om jeg bare sprang ud i det med komplet lukkede øjne. Jeg har længe været glad for at beskæftige mig med radio, og det lå mig derfor ikke helt fjernt at skulle tilbringe et semester på DR i Århus. Alligevel kan man godt blive forundret over tingenes gang.

26 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 26

5/4/09 11:40:39 PM

Jeg nåede heldigvis at have lidt tid til at vænne mig til tanken om, at mit vækkeur skulle til at ringe tidligt hver dag, og at spontane ture i uni-baren en tirsdag aften var udelukket, og derfor gik det faktisk også overraskende godt med at komme ind i en arbejdsrutine. Med fare for at lyde lidt kedelig, så er jeg et af de mennesker, som faktisk fungerer allerbedst, når hverdagen kører efter et fast skema.

Rutiner er bare sagen!

Så nu er I advaret. Tag i praktik fordi I sikkert vil komme til at elske det. Men pas på med at blive hængende – for man kan godt gå hen og blive afhængig.

Jamen hvad vil du gerne være?

Ovenstående spørgsmål er nok det, som man på IMV hader allermest at blive spurgt om. For det kan være så grueligt svært at svare på. Alligevel har det kørt rundt i hovedet på mig de sidste fire måneder – det fantastiske ved praktikarbejdet er nemlig, at man hver dag får lov til at forholde sig til, hvad man faktisk har mulighed for at være (når man bliver voksen). Og det er ikke på den dårlige måde, tværtimod. Som praktikant har jeg for første gang oplevet den revolution, det er, når man får ”syn for sagen”; i mit arbejde bliver jeg stillet overfor alverdens opgaver – krævende eller mindre krævende – og jeg finder ud af, hvad jeg egentlig er god til. Det kan være svært at have en overbevisende følelse af, at man er god til noget, hvis man endnu engang ”bare” er bestået en eksamen.

Gode karakterer er da bestemt ikke af vejen, men de er i længden ikke en særlig god indikator for, hvad man egentlig kan trække ude i virkelighedens verden.

Nu kan jeg godt se, at jeg er gået hen og blevet den store fortaler for praktik. Og det er da også et dejligt afbræk i studierne. Men jeg vil også sige, at det kan være en anelse farligt at begive sig ud på arbejdsmarkedet. Ikke fordi at man risikerer at få en hylde i hovedet eller slå sig på sit tastatur. Nej, det er farligt på den måde, at man i korte øjeblikke kan miste lysten til at vende tilbage til bøgerne.

Min erfaring har i hvert fald sagt mig, at jeg for første gang i lang tid ved, hvad jeg vil og kan. Og det er ikke skolebøgernes skyld. Det er arbejdslivets skyld.

Mine arbejdsopgaver har hovedsageligt bestået i at lave research, skrive programtekster og forberede indslag til programmerne Danmarksmester og Formiddag på 4’eren.

Arbejdet foregår i radiostudiet og på en redaktion, hvor man arbejder sammen med programmernes værter om at producere stof til de daglige udsendelser. Mit praktikophold slutter d. 15. maj og har haft en varighed på 4 måneder.

kontekst | 27

Kontekst10.beta.indd 27

5/4/09 11:40:43 PM

DIGITAL DESIGN Anno 2009

Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 4. semester

I 2007 kunne instituttet byde 38 nye studerende velkommen på instituttets nye uddannelse – Digital Design. Uddannelsen er et samarbejde mellem IMV og Institut for Æstetiske Fag, hvorfor de studerende følger kurser på IMV og Kasernen. Uddannelsen har udgangspunkt i, at IT i dag spiller en stigende rolle i vores kultur, hvilket skaber behov for kompetencer indenfor IT-orienteret design og æstetik.

P

å 1. semester designede læse-gruppen Thoughtless Design konceptet IC3cows - en interaktiv fortælling. Ideen var, at der i togene var installeret et tastatur og en lille skærm. Begyndelsen på et statement blev vist, f.eks. “Jeg er...”, eller “Udenfor ser jeg...” og så kunne de rejsende i toget så selv udfylde resten. Dette blev så vist på Stiftstidendes LED-skærm, som er placeret lige over Stiftstidendes indgang i tegneseriestil med et tog, der kører gennem et landskab. En algoritme ville genkende ord som, f.eks. “ko”, “regn” osv, og hvis disse ord blev skrevet af en rejsende, ville billedet og landskabet på LED-skærmen ændre sig, og en ko ville dukke op. På den måde blev Århus Banegården mere nærværende for de mennesker, der bevægede sig gennem området, mens konceptet udforskede computerens narrative muligheder.

Et nyere koncept er ’iWill’, af læse-gruppen The Grouperinos & The Hot Chick Experience. Konceptet tager udgangspunkt i et for nyligt omdiskuteret emne, der omhandler det faktum, at enhver søgning på Google udleder C02, fordi søgninger behandles af et netværk af aktive servere. Den digitale informationsmængde og dennes ukon-

trollerede vækst kan med andre ord ses som et klimaproblem. iWill er et forsøg på at mindske mængden af data, der ikke længere er ‘aktuel’, fordi den eller de centrale personer er gået bort. Derved kan man mindske udledningen af C02. iWill kan altså betragtes som et slags login/logout-system til selve livet. Hvis man anskuer døden som det endelige logout, er det kun naturligt at give ‘brugeren’ en mulighed for at tage sine data med sig. Brugeren vælger, hvilke data, der stadig skal være tilgængelige på nettet, og hvilke der skal slettes. Man kunne forestille sig, at brugeren har en chip i kroppen, der registrerer, hvornår vedkommende er død, og derfor aktiverer iWill. På iammartin.dk/iWill kan det endvidere ses, at man også kan skrive en kort tekst, der sendes til venner eller familie, når man dør. Her kunne man eksempelvis skrive: ’Hej venner! Jeg er desværre død.’

I dag, halvandet år efter studiestart, er Kim Halskov ved at gøre klar til en forelæsning i Innovationprocesser, mens de studerende fra Digital Design tænder deres computere. Når jeg kigger rundt på mine medstuderende fra Digital Design ser de

28 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 28

5/4/09 11:40:43 PM

kunnet snakke med dem til daglig.”

fleste nogenlunde glade og tilfredse ud. Vi har det også godt her i vores helt egen bygning, hvor vi frit kan udfolde os 24 timer i døgnet hele året, men er det hele kun godt?

Jeg beslutter mig for at lave et spørgeskema, for at få et kvantitativt overblik over mine medstuderendes tanker om studiet. De fleste diagrammer taler for sig selv, men Mads Vestergaard, der studerer på Digital Design knytter et par ord til spørgsmålet om, hvilke forventninger han havde til studiet: “Jeg havde ingen forventninger til studiet, da jeg søgte, så man kan ikke sige, at det levede op til mine forventninger, men man kan heller ikke sige, at det ikke gjorde”. Eftersom vores årgang var den første, kan man ikke vide, hvad vi er, og hvad uddannelsen indebærer, før vi er færdige. På samme måde har vi heller ikke kunne spørge studerende, der var længere i forløbet, til råds.

Men hvad så med forholdet til de nye digitale designere, der nu læser på andet semester på Kasernen? Jeg spørger Mads om, hvordan han vil karakterisere forholdet de to årgange imellem. “Det kunne godt være bedre, men det er jo svært, når vi er forskellige steder. Hvis vi nu var samlet et sted, hvor vi alle sammen var, så ville vi lære dem bedre at kende. Det kunne sagtens være bedre. Jeg tror også, de ville få meget mere ud af det - altså dén erfaring vi, der har studeret to år - har fået. De har jo ikke kunnet drage nytte af os, fordi vi aldrig har

Graden af forvirring på Digital Design Da vi startede på uddannelsen, fremgik det, at ” Input og respons fra de studerende vil indgå i udviklingen.” Derfor har vi løbende haft evalueringer både med spørgeskemaer og samtaler med vejledere og undervisere. Et tilbagevendende hot topic på evalueringerne har været, at det har været vanskeligt at skabe et overblik, fordi vi, som nævnt, ikke har kunne snakke med studerende, der er længere i forløbet, men også fordi informationen fra universitet har været ustruktureret – en problematik, som vi igen møder i en kommentar til spørgeskemaet fra en studerende: ” Det (dårlig kommunikation, red.) skyldes mest, at informationen har været spredt over mange systemer. Underviserne er generelt rigtig gode og inspirerende.

Dog hersker der i perioder en del forvirring mellem underviserne indbyrdes”.

For at undersøge, om jeg kan finde en struktur i denne forvirring, lader jeg de studerende vurdere, hvilke perioder af studiet, der har været de mest forvirrende fra vi startede til nu. På den måde kan vi overveje, om det har været på grund af studiestart, da vi skiftede fra Aula til Firstclass ved skiftet mellem IMV og Institut for Æstetiske Fag, eller om der kan findes andre sammenhænge.

Hvis vi ser på grafen, hvor alle 25 forvirringskurver er afbildet, ser vi, at enhver grad af forvirring tilnærmelsesvis har været repræsenteret i hvert stadie af uddannelsesforløbet. Måske er forvirringen mere kompleks, end jeg havde forestillet mig. Mads er også overrasket over resultatet: ’Man går ellers og har en fornemmelse af, at alle føler det samme som en selv’ - men én følelse kan de spirende designerne blive enige om – det har været forvirrende at læse Digital Design i perioder!

For at afrunde det korte interview spørger jeg Mads, hvad han synes om vægtningen af it, æstetik og interaktion. “Det synes jeg er helt perfekt.

Altså vi har haft meget æstetik og arbejdet meget kontekst | 29

Kontekst10.beta.indd 29

5/4/09 11:40:44 PM

vores egen faglighed? “Nej, fordi på Digital Design bruger vi meget tid på teknik og på emner, der relaterer sig til computeren, og det er der intet af på Begivenhedskultur. Begivenhedskultur er analyserende omkring events og begivenheder, dvs. den brede kultur, og udviklingen af denne”.

med interaktion, men jeg ville gerne at eftersom vi har haft intro til Java, Photoshop, Flash, Max, Arduino og alt muligt, at vi i stedet bare havde lært en ting, som man kunne bygge ovenpå. Vi kan jo ikke nogle af de værktøjer helt, men på den anden side, så har vi fået et kendskab til de forskellige værktøjer, og så kan man jo selv dykke dybere ned i dem. Det får jeg bare ikke gjort.” Derfor føler Mads, at han har mange ideer, som han har svært ved at realisere. ’Hvis man beherskede et af værktøjerne helt, så var det lettere at bygge nogle af ens ideer’. Til spørgsmålet om, hvorvidt Mads har haft nogle ideer, som han ikke har kunnet realisere får jeg svaret: “Ja, 500.000 ideer!”.

Fremtiden Til sommer skal det første kuld af Digital Designere starte på suppleringsfag. 40 procent af de studerende fra Digital Design vælger begivenhedskultur, mens resten af de studerende har valgt vidt forskellige fag. En af de studerende, der har valgt begivenhedskultur er Merete RødsgaardMathiesen. Grunden til at Merete valgte Digital Design, var fordi hun vidste, at den gav adgang til kandidaten i oplevelsesøkonomi, men hun har efterfølgende besluttet sig for at læse kandidaten i Digital Design. Derfor er suppleringsåret en mulighed for at præge hendes faglighed med en vinkel på Oplevelsesøkonomi. Da Begivenhedskultur og Digital Design begge er et meget praktiske studier, spørger jeg Merete, om det ikke er dobbeltkonfekt at vælge en supplering, der ligger så meget op af

Der er nok mange digitale designere, der kan nikke genkendende til, at det er svært at forklare andre præcis, hvad vi uddanner os til, men hvis vi kort skal afrunde undersøgelsen tyder det på, at en digital designer-kultur så småt etablerer sig. En kultur, hvor der reflekteres over, hvilken faglighed man skaber, og hvor man forholder sig kritisk til de rammer, man indgår i.

Har du følt dig fagligt udfordret?

40 % ja 56 % i perioder 4 % slet ikke Levede studiet op til dine forventninger?

8 % i høj grad 64 % i nogen grad 28 % i mindre grad Har du en fremtid som digital designer?

32 % ja 62 % måske 6 % nej Tilfredshed med grundforløbet?

12 % yderst tilfreds 72 % tilfreds 16 % mindre tilfreds Suplleringsfag?

40 % begivenhedskultur 60 % andre studier

30 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 30

5/4/09 11:40:45 PM

Web-tv:

forskernes nye formidlingskanal Af Mette Lemcke, cand.public 2. semester.

USAs førende universiteter gør det, og nu gør Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøjskolen i Århus det også. Bruger web-tv til at formidle forskning.

V

i kender alle YouTubes 5 minutters klip og opfatter dem som letfordøjelige pauser i hverdagen, men nu er også universiteterne røget med på bølgen og har taget den nye teknologi til sig.

På Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Handelshøjskolen i Aarhus (ASB) afprøver man som nogle af de første uddannelsesinstitutioner i Danmark de nye muligheder. Her håber man, at

web-tv kan fungere som en formidlingskanal, hvor forskere kan formidle forskning til befolkningen uden om massemedierne.

Formidling på egne præmisser ”Massemedierne vil aldrig give os tid nok til at fortælle det, vi gerne vil, så lad os da lave vores egne medier, når nu muligheden er der,” siger Pernille Kallehave, chef for udvikling og kommunikation på

kontekst | 31

Kontekst10.beta.indd 31

5/4/09 11:40:54 PM

ASB, om baggrunden for Handelshøjskolens nye web-kanal ASB CAST. Egne medier på egne præmisser er også afgørende faktorer for DPUs web-tv.

Marie Fugl, som er tilrettelægger på projektet, fortæller, at ofte, når forskere deltagere i et indslag i for eksempel TV-Avisen, har de som regel kun 30 sekunder at gøre godt med, og vinklen er tit defineret på forhånd. Det er anderledes med deres eget web-tv. ”Når vi har ti minutter, er det nogle helt andre uforudsigelige og originale udtalelser, forskeren kan komme med, og det gør en verden til forskel,” siger Marie Fugl.

tidig får interesserede brugere og virksomheder adgang til forskning, uden at de skal læse tunge bøger eller svære fagartikler om emnet.

Niels Ole Finnemann, professor og leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, tvivler dog på, at det nye web-tv gør forskerne helt uafhængige af massemediernes dagsorden.

Massemedierne henvender sig nemlig til den store offentlighed, hvorimod web-tv primært henvender sig til specifikke brugere, som aktivt selv søger indhold på internettet. Forskere vil derfor stadig være afhængige af at formidle forskning gennem massemedierne for at nå ud til den brede befolkning.

Når ud til flere specifikke målgrupper Det nye ligger derimod i, at man med forskningsweb-tv kan nå ud til flere brugere, som er særligt interesseret i fx innovation eller moderne ledelse. ”Før i tiden havde massemedierne monopol på at være forbindelsesled mellem ekspertisen og befolkningen, men nu kan befolkningen gå til ekspertisen på nettet uden om de redigerende medier. På den måde er der skabt en ny forbindelse mellem folket og ekspertsystemet,” siger Niels Ole Finnemann og peger på, at forskningsweb-tv er en del af denne udvikling.

Med universiteternes web-tv får forskerne altså en ny formidlingskanal, som har potientiale til at nå ud til flere interesserede end dem, de når ved hjælp af rapporter, akademiske artikler og foredrag. Sam-

Dybere tv i kort format Pernille Kallehave ser store fordele i at formidle ved hjælp af web-tv, da det netop er mere brugervenligt end lange tekster, og da det sætter ansigt på forskerne. ”Vi lever i en meget visuelt orienteret tid, hvor folk er vant til billeder på al ting, og det skal vi udnytte,” siger kommunikationschefen, men

32 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 32

5/4/09 11:41:02 PM

understreger, at de stadig skal holde fast i det høje faglige niveau. ”Vi synes, at massemedierne er gode til nyhedshistorierne, men vi vil gerne lave noget andet. Vi er et universitet, og det skal man kunne se på konceptet. Her tør folk godt tale lang tid om tunge emner. Det skal skinne igennem på vores web-tv, selvom formatet er kort,” siger kommunikationschefen og forklarer, at de gerne vil kalde det lidt dybere tv. Niels Ole Finnemann understreger dog, at det er en stor udfordring at lave web-tv, som folk også gider at se på, da der ikke skal meget til, før brugerne klikker væk. Der er altså i sig selv et modsætningsforhold mellem, at videnskab pr definition er grundig og saglig og sjældent kan formidles på kort tid og så det, at det skal formidles på web-tv, som tit har en længde på kun et par minutter. Samtidig foregår det på en ofte lille computerskærm i ikke altid optimal opløsning og i stærk konkurrence med andre sites, nyheder, blogs og hvad der ellers ligger på nettet. ”Internettet er i sin natur bedst til de korte formater, det gælder både tekst, lyd og billeder. Skal man have folk til at se forskningsweb-tv, skal det altså være kort, præcist og underholdende,” siger Niels Ole Finnemann.

Dette er et aspekt, Marie Fugl og hendes kollega Søren Kjær Jensen er opmærksomme på, og de vil gerne udvikle et koncept, så DPUs web-tv både har et fagligt højt niveau, men også er interessant at se på. ”Vores opgave er at finde en balance, så vores indslag ikke bliver så korte, at de blot leverer hurtige sandheder, men som omvendt ikke bliver så lange, at folk står af og vælger noget andet,” forklarer Marie Fugl.

Web-tv som vigtigt supplement Web-tv er altså ikke nødvendigvis beregnet til den brede offentlighed; men med den nye formidlingskanal kan alle, hvis de vil, få direkte adgang til den forskning, som universiteterne producerer. ”Massemedierne taber lidt indflydelse til internettet og

herunder web-tv i disse år, men massemedierne bliver ikke overflødige, og forskningsweb-tv vil primært fungere som et supplement til de allerede eksisterende medier,” siger Niels Ole Finnemann.

Med forskningsweb-tv får brugerne altså stillet ny og ekstra viden til rådighed, og det endda ganske gratis. Så vil du være klogere på nye læringsmetoder, flow-tilstand, innovation eller corporate social responsibility uden at læse tykke bøger om det, så skip YouTube-videoerne og gå på opdagelse i videnskabens web-tv.

Fakta Danmarks Pædagogiske Universitets web-tv satser på længere udsendelser af 10-15 minutters varighed. Der vil være to forskellige slags indslag. Den ene er oplysnings- og handlingsorienteret, hvor et bestemt emne behandles. Den anden kaldes ”Samtaler fra tårnet” hvor to forskere diskuterer og udfordrer hinanden omkrig deres forskning.

Videoerne er henvendt til alle der arbejder med undervisning og formidling og alle andre interesserede.

Se: www.dpu.dk Handelshøjskolens web-tv hedder ASB CAST. Formålet er at lave 3-5 minutters miniforelæsninger, hvor en forsker i hvert indslag fortæller om et bestemt emne for eksempel finanskrisen eller ledelse. På sigt vil der blive udviklet andre formater. Videoerne er primært henvendt til erhvervslivet, men også andre interesserede.

Se: www.asbcast.dk

kontekst | 33

Kontekst10.beta.indd 33

5/4/09 11:41:02 PM

34 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 34

5/4/09 11:41:05 PM

kontekst | 35

Kontekst10.beta.indd 35

5/4/09 11:41:07 PM

IMV’er på arbejdsmarkedet Af Mikkel MIchelsen, Cand. Mag. Informationsvidenskab

Kontekst bringer hermed en artikel, hvori Mikkel Michelsen fortæller om sit møde med virkelighedens verden efter afslutningen af sit studie på Informationsvidenskab. Vi har stillet spørgsmålene, og han giver svarene.

- Hvad er din baggrund?

Jeg hedder Mikkel Michelsen og har Cand. Mag. Fra Informationsvidenskab i 1992-1997, da instituttet lå på Trøjborg. Da jeg læste på humaniora, savnede jeg en praktisk orientering mod projektøkonomi og virksomhedernes virkelighed generelt, så jeg valgte at læse bifag i driftsøkonomi på Samfundsvidenskabeligt fakultet (Exam. Oecon). Mit speciale var en kombination af de to studier, hvor jeg kiggede på økonomiske metoder til at vurdere værdien af et informationsteknologisk system – og fik dermed mulighed for at blive bekendt med alt fra cost-benefit analyser til strategiske analyser af IT systemers værdi. Det har siden været et nyttigt speciale, når jeg skulle søge job, at jeg kunne tale med omkring de økonomiske aspekter af en investering i informationsteknologi.

- Hvordan var forløbet fra IMV til arbejdsmarkedet generelt og konkret til Systematic?

Jeg kom ved et tilfælde ind i en århusiansk webvirksomhed som freelance webdesigner i 1997, der i dag er vokset til én af Århus’ største. Her var jeg web- og interaktionsdesigner fra 1997-2001. Det var jo i de glade dage, hvor alle IT-indlæg handlede om hjemmesider og webteknologi, og de mange nye dotcom-virksomheder blev målt i ”burn rates” – hvor hurtigt de kunne brænde investeringskapital af. Så brast boblen i marts 2001, tårnene faldt i september 2001, og jeg flyttede til udlandet og blev ansat indenfor det økonomiske område. Her blev jeg bekendt med forretningskritiske systemer.

Efter en årrække som udstationeret i forskellige lande søgte jeg tilbage til Danmark for at komme til at arbejde med missionskritiske systemer, da

36 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 36

5/4/09 11:41:09 PM

min interesse gradvist havde bevæget sin henimod design af systemer med specialiserede brugere med unikke behov. Derfor var det naturligt for mig at søge job hos Systematic i Århus, der udvikler systemer til sundhedssektoren og forsvaret. Jeg har sidenhen specialiseret mig i missionskritisk interaktionsdesign, og talte om dette emne til dette års IxD konference ”Interaction ’09” i Vancouver, British Columbia.

- Hvordan var det at gå fra SU til en god løn - og i det hele taget fra livet som studerende til et liv med fast arbejde og det ansvar, det bringer med sig?

Overgangen fra et studieliv til et arbejdsliv forløb ganske naturligt. Jeg har også økonomisk en god ”burn rate”, så de første rigtige lønchecks var velkomne. Efterhånden bliver arbejdslivet bedre og mere spændende, og man finder sine styrker og muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg skulle til mit 3. job før det blev klart, hvad mine karrieremæssige interesser og styrker var. Men jeg ku’ da godt savne IMV-festerne!

- Hvilke kompetencer fra IMV er især nyttige for dig i forbindelse med dit job? Bruger du din uddannelse og dens redskaber direkte i dit job?

Generelt er en akademisk baggrund en uvurdelig ballast på en moderne arbejdsplads. At kunne arbejde struktureret og professionelt med projekter og opgaver i en tværfaglig kontekst er måske det vigtige af det hele. Jeg kunne i en stor del af mit job sagtens have haft en anden akademisk baggrund eller titel. Men den uddannelsesmæssige dannelse fra universitetet har været uvurderlig i forhold til at kunne levere gode og gennemarbejdede produkter, som har dybde og indhold.

Min IMV-baggrund har mest været nyttig som en bredere dannelse i forbindelse med design og udvikling af IT-systemer. De mere praktiske færdigheder indenfor webdesign og interaktionsdesign har jeg tilegnet mig hen ad vejen og er i den forstand delvist autodidakt. Men jeg har bestemt kunne

benytte min dannelse indenfor brugercentreret design til meget. Jeg har til gengæld også måttet revidere mange af de våde akademiske drømme omkring systemdesign: I en praktisk virkelighed fungerer både offentlige og private virksomheder som arbejdspladser, hvor ting foregår i forhold til tid og økonomi for et projekt. Man kan ikke komme valsende ind og lave psykologiske profiler eller etnografiske studier med brugerne i 6 måneder, inden man laver en vag rapport til ledelsen. I virkeligheden har man et møde med kunden, og skal levere et design ugen efter.

- Hvad betyder det, at du har læst Informationsvidenskab?

De andre IMV-kandidater, jeg har gjort bekendtskab med, har gjort stor succes indenfor interaktionsdesign og User Experience design generelt.

IMV er uden tvivl blandt de 3 bedste uddannelser i Danmark til jobs indenfor HCI og UX. Jeg har arbejdet med kandidater fra en række andre uddannelser indenfor interaktionsdesign og HCI, og kan bekræfte, at vores uddannelse bestemt udvikler talenter af den højeste kvalitet til dette faglige område.

- Har du nogle gode råd til de studerende på IMV om at gå fra livet på IMV til livet som færdiguddannet i erhvervslivet?

Et erhvervsrelevant studiejob er altid en fordel, når man senere skal søge job. Det er også en fordel at skabe kontakter til virksomheder i løbet af sin uddannelse i form af projekter og prototyper, man udvikler. På den anden side bør man ikke studere alt for erhvervsrettet – man bør også bruge sine studieår til at lave vilde projekter og designs, man formentlig ikke får lov til at lave i et normalt virksomhedsprojekt.

kontekst | 37

Kontekst10.beta.indd 37

5/4/09 11:41:09 PM

Af Ane Nørgaard, Informationsvidenskab 6. semester

K

her og nu, og ønsker der krævede større tidshorisont.

Før artiklen om køleskabet i Adorno blev bragt, havde Steffen Brandorff bedt mig samle en gruppe studerende med henblik på at snakke om, hvilke forbedringer, vi studerende ønskede, skulle ske i Adorno. Vi var en flok på fem, der mødtes og fik udarbejdet et A4 ark med punktopstillede ønsker – nogle mere visionære end andre. Vi syntes, det var vigtigt både at have ønsker, der kunne realiseres

Michelle Bach og jeg deltog i mødet med Steffen, hvor vi havde medbragt vores fine A4 ark med et væld af ønsker. Steffen startede ud med at fortælle, at han allerede havde gået en runde i Adorno for at finde kilden til de store lugtgener, der er i kælderen.

Lugten kom fra et af de gamle omklædningsrum, hvor rørene var tørret ud, og der var derfor direkte luft ned til kloakkerne. Dette problem skulle gerne være løst nu. Vi gennemgik derefter vores ønsker punkt for punkt og uddybede over for Steffen, hvad vi godt kunne tænke os. Vi fortalte blandt andet, at toiletterne lugter dårligt, og at vandhanerne sprøjter – dette er noget der umiddelbart kan løses forholdsvis hurtigt. Steffen fortalte, at der er planer

ontekst bragte i sidste nummer af bladet en artikel om det knapt så indbydende køleskab i Adorno. Kritikken af de faciliteter (eller mangel på samme), vi studerende lider under, når vi færdes i Adorno, er berettiget. Ildelugtende toiletter, rådne madvarer i gammelt køleskab etc. er ikke noget inspirerende studiemiljø. Det er alle klar over, også Instituttet.

adorno nu med

forbedringer 38 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 38

5/4/09 11:41:14 PM

om at lukke nogle af toiletterne ned, da langt fra alle bliver brugt. Derudover ønskede vi også, at kælderen bliver mere indbydende med blandt andet sofagrupper, og at køkkenet skal fjernes. Vi studerende på IMV har ikke noget decideret campusmiljø, og den nuværende indretning i kælderen indbyder ikke umiddelbart til at blive hængende efter en forelæsning. Men vi er sikre på, at hvis kælderen blev lidt mere hyggelig, ville det kunne indbyde til lidt mere social samvær i hverdagen. I den forbindelse snakkede vi også om muligheden for at få et bordfodboldbord derned.

Derudover snakkede vi også om forbedringer i form af: · · · · · · · ·

Udsmykning på væggene Flere planter Nedlæggelse af læsesal Væk med dueslagene foran lokale 138 Knagerækker og stumptjenere til overtøj Stikdåser i lokalerne Bænke og borde på udeområderne Flere grupperum

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

Kontekst10.beta.indd 39

Som skrevet er nogle af forslagene mere visionære end andre, men vigtigt var, at Steffen langt fra var afvisende overfor vores forslag. Faktisk afviste han kun et enkelt. Vi har derfor uddelegeret nogle opgaver til hinanden – Steffen skal indsamle tilbud på evt. ombygning, og Michelle og jeg skal undersøge muligheden for at få Designskolen eller andre interesserede op og udsmykke Adorno. Derudover skal vi præcisere, hvor vi ønsker, der skal være flere planter, og hvilke stumptjenere og knagerækker vi foretrækker.

Dette er status på forbedringerne i Adorno. Vi håber, at vi snart kan få sat gang i tingene, men vi kan altid bruge en ekstra hånd.

Hvis du har lyst til at hjælpe eller har ideer til eksempelvis udsmykning af Adorno, er du velkommen til at kontakte mig på mail. ane.noergaard@gmail.com

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer Lige nu får du 10 brevordnere for 400 plastlommer for 10 standardblokke for 5 kollegieblokke for 3 elastikmapper for

150,100,70,50,20,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

5/4/09 11:41:15 PM

A/B EKSAMEN Undervisning eller læring?

Af Claus Bossen, Studieleder

I sidste nummer af Kontekst (3. årgang, nr. 1) diskuteres IMVs praksis med at give mulighed for at gå til den såkaldte A-eksamen, såfremt den studerende har deltaget ’aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende’ i kursusforløbet. B-eksamen er i modsætning til A-eksamen bunden (d.v.s. underviser laver problemformuleringen) og længere. Forfatterne skal have tak for at tage emnet op, og jeg er helt enig - og så dog ikke helt alligevel. Forklaring følger.

Hvorfor eksamen?

Eksamener findes, fordi vi gerne vil være sikre på, at folk kan det, de har titel eller bevis på at kunne. Kørekort udstedes kun til folk, der har vist, at de kender tilstrækkeligt til færdselsreglerne og i praksis kan gebærde sig uden at være til fare for andre eller sig selv. Tilsvarende med piloter, læger, psykologer – og bachelorer eller kandidater fra IMV. En måde at sikre sig dette på, er den såkaldte ’bundne’ opgave, hvor der trækkes eller udstikkes et spørgsmål, der skal besvares skriftligt, mundtligt eller i visse fag gennem udførelse. F.eks. såvel den teoretiske som den praktiske køreprøve. Den bundne prøve har til hensigt, at eksaminanden lærer hele det givne pensum, fordi spørgsmålet går på et af flere centrale steder i pensum. Lær det hele, så er du sikker! Ulempen er, at eksamen bliver check og kontrol, og at det kan være tilfældigt, hvor godt eksaminanden kan besvare lige præcis dén opgave, hvorfor bedømmelsen ikke nødvendigvis afspejler, hvad hun eller han kan eller ikke kan. Man kan diskutere, hvorvidt det værste er at dumpe, når man kan alt andet – man kan jo gå op igen og i så fald nemt bestå – eller bestå uden at kunne andet – man behersker parallelparkering til

perfektion, men kan i øvrigt ikke finde ud af at køre bil. Nogle steder kombineres bundne opgaver også med undervisningsdeltagelse, men ikke på IMV. Alle har ret til at gå op til den bundne opgave.

En anden ulempe ved den bundne opgave er imidlertid, at den ikke prøver i noget af det, vi på humaniora især er optagede af: Evnen til selvstændigt at formulere en problemstilling og inddrage relevant materiale til at besvare dette. Hertil kommer så endvidere evnen til at analysere og argumentere, men det kan også gøres indenfor den bundne opgave. Derfor vil vi gerne have den ’frie’ opgave, fordi den støtter selvstændighed og ikke kontrol og check. Den har yderligere den vigtige fordel, at man som studerende kan forme opgaven, så den – inden for pensum – handler om noget, man brænder for. Da vi samtidig gerne vil sikre os, at man kan sit pensum, kommer kravet om ’regelmæssig, tilfredsstillende og aktiv’ undervisningsdeltagelse ind. ’Regelmæssig’ indløses ved at være til stede 75% af undervisningen, ’tilfredsstillende og aktiv’ ved at deltage, holde oplæg og aflevere de delopgaver, der måtte være undervejs.

40 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 40

5/4/09 11:41:16 PM

Meget undervisning, men sparsom læring Trods gode hensigter er jeg enig i, at den nuværende eksamensordning ikke altid fører til god praksis. I værste fald deltager studerende for at få sat et kryds på tilstedeværelseslisten, men har i øvrigt ikke forberedt sig. Det er demotiverende for de studerende, der faktisk har forberedt sig, og for underviseren. Hele undervisningssituationen truer med at gå død, blive kedelig og blive til sur pligt for alle parter. En karikeret og ekstrapoleret version af dette er, når man som underviser får fornemmelse af, at de studerende møder op for at sætte et kryds, og så i øvrigt, hvis forelæsningen var spændende nok, overvejer, hvorvidt de bagefter vil læse en eller flere af dagens tekster. Når ingen på et helt hold på 60 mennesker har læst dagens tekster, er der noget alvorligt galt med studiekulturen. Jeg er helt enig med den forrige artikel. Der er risiko for, at der foregår meget undervisning, men kun sparsom læring.

En løsning er helt at gå over til B-eksamener.

Mange studerende og undervisere vil formentlig

opleve det som en befrielse at slippe for tilstedeværelseslisten, og yderligere håbe på, at kun de studerende, der har interesse for kurset og har forberedt sig, møder op, så man kan få en god gennemgang og diskussion af stoffet. Udover ulemperne med at eksamen hermed alene bliver check og kontrol med begrænset mulighed for selvstændig udfoldelse og engagement, har dette også den ulempe, at det formentlig betyder, at vi undervejs mister studerende. Kravet om at møde op betyder for nogle, at de bliver holdt til ilden og gennemfører kurser og studier. En anden løsning er at fokusere på kravet om ’aktiv og tilfredsstillende’ deltagelse. Man kan f.eks. indføre flere delafleveringer eller deleksamener undervejs – f.eks. hver uge – idet det erfaringsmæssigt kan være meget motiverende for at deltage og forberede sig. En web-baseret multiple choice hver uge, med krav om at bestå 75% af disse for at gå til A-eksamen?

Alternativt kunne undervisningen i højere grad kræve oplæg, diskussion, forberedt deltagelse og efterfølgende bearbejdning af stoffet, end det kræves i den klassiske forelæsning. Jeg tror, at det kontekst | 41

Kontekst10.beta.indd 41

5/4/09 11:41:16 PM

især er her, der kan hentes gevinster, fordi det dels medfører, at de studerende aktivt skal forholde sig til stoffet før, under og efter undervisningen. Det kan give ansporing og motivation for såvel studerende som undervisere og skabe et spændende læringsmiljø.

Trods gode hensigter er jeg enig i, at den nuværende eksamensordning ikke altid fører til god praksis. I værste fald deltager studerende for at få sat et kryds på tilstedeværelseslisten, men har i øvrigt ikke forbe-

opstår mellem studerende og undervisere. Masser af undervisning, sparsom læring og utilsigtede konsekvenser.

Quo vadis?

Vi er enige om, at den nuværende ordning kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Det handler ikke alene om eksamens- men også om undervisnings- og læringsformer. Løsningen er at få lavet en ramme for at læring finder sted med motiverede og engagerede studerende og undervisere.

Samtidig skal vi fortsat sikre, at folk kun får et bevis i hånden, når vi ved, at de kan det, de skal, og sikre at vi støtter op om de studerende, der har svært ved at holde fast på motivationen og fokus på studiet. En løsning er som nu A og B-eksamen.

Som med demokrati blandt mange styreformer, er A og B-eksamen den for tiden mindst ringe løsning. Der kan sikkert findes andre løsninger, og det diskuteres jævnligt også blandt undervisere. Fra studienævnets og min side er vi også parate til at tage diskussionen op, og vi modtager meget gerne input fra alle studerende - enten per mail eller via studenterrepræsentanterne i studienævnet.

redt sig.

Det kan være svært at praktisere på store hold, og desværre sker det, at undervisere oplever, at de studerende hellere vil have forelæsninger. ”Kom nu videre!” var en gang kommentaren til en undervisers diskussionsspørgsmål til et hold. Udfordringen er, at mens forelæsninger er gode til nogle ting såsom indføring og overblik i et stofområde, er de også ulideligt nemme (for nu at referere til Kundera). Karikeret sagt kan den studerende ved forelæsningsformen møde op, få stoffet i fordøjet form, eventuelt tage notater og herefter gå hjem med oplevelsen af at have lært noget. Ligeledes karikeret kan underviseren gentage samme forelæsning gang på gang, når først den er lavet, og opleve at have lært fra sig. En uhellig alliance

PS: Det er skønt at have en blad som Kontekst, hvor diskussioner som denne kan tages. Tak til redaktionen for det. Kan det måske også føre til, at de studerende får gang i fagudvalg, hvor der diskuteres studie, studieordninger, studiemiljø med mere? I øjeblikket er der gode studenterrepræsentanter i IMVs studienævn. De kunne blive endnu bedre og tale med kraftigere stemme, hvis de havde et godt bagland bag sig.

42 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 42

5/4/09 11:41:16 PM

Vind en iPod shuffle Design et logo til SAIS

Send dit dit logo forslag til logo@sais.dk inden d. 10 september for at være med i konkurrencen. Vinderen modtager en iPod Shuffle 1gB med plads til kontekst | 43 ca. 240 sange.* ps. vi kan godt lide sabler og farven blå (#0071a7).

Se mere på SAIS.dk *Vi forbeholder os ret til ikke at bruge de indsendte forslag.

Kontekst10.beta.indd 43

5/4/09 11:41:17 PM

SPECIALER MEDIEVIDENSKAB 24.03.2009

Niels Christian Nielsen

DRs nye medieaktiviteter i EUKommissionens perspektiv

06.03.2009

Karen Nørøxe

Et rids i den politiske fernis?

02.03.2009

Janna Graugaard

Sandhedens Time

25.03.2009

Karin Søgaard Sørensen

P4´s ansigtsløftning

03.04.2009

Mikael Kristensen

Optur og nedtur

03.04.2009

Christian Vogel

Heteronormativitet i homo-medier

03.04.2009

Cecilie Venndt

Digital immigration

26.03.2009

Carsten Dam

Den Digitale Filt

05.04.2009

Mikkel Mosen

Mystik struktur som filmdramaturgi

14.04.2009

Trine Jensen

Medier og IKT i internationalt udviklingsarbejde

MULTIMEDIER 04.03.2009

Anders Bøegh Larsen

Web 2.0 i virksomheder

44 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 44

5/4/09 11:41:17 PM

INFORMATIONSVIDENSKAB 02.03.2009

Kristian Krämer

Arts-in-Business

02.03.2009

Daniella Tasic Hansen

IKT og læring

23.03.2009

Jakob Løkke Madsen

En analyse af brugen af IT til produktionen af manualer ved Danfoss

27.03.2009

Anne Høgedal

Kulturen, konkurrencen og kommunikationen

25.03.2009

Ulrich Karstoft Have

Web 2.0 og brugerens nye rolle på nettet

14.04.2009

Michael Sørensen

Informationsteknologi som mediator

13.04.2009

Lasse Pedersen

Vidensdeling som katalysator for innovation

14.04.2009

Marlene S. Hyldborg

Samarbejde og videndeling i innovativ kontekst

PERSONALIA Professor Jessica Messmann fra universitetet i Maastricht er på besøg i nogle måneder hos STS/VOSgruppen fra 15. April Tuck Wah Leong Post Doc tilknyttet Center for Digital Urban Living pr. 15.5.

Ph.d: Jacob Thorsen - Forskningsemne: Negotiating citizenry by means of radio: poor and marginalised people’s aspirations and strategies in rural Nepal.

Rune W. Nielsen - Forskningsemne: Design af engagerende publikumsoplevelser.

Rikke Toft - Forskningsområde: Kunst, kultur og medier, Computerspil, digital kunst og kultur, Digitale medier, Mennesker og kulturer, Sociale relationer Lars Bo - Forskningsområde: Society, Technology and Science, Globalisation, Development of states, History of science and technology Rachel Smith

kontekst | 45

Kontekst10.beta.indd 45

5/4/09 11:41:17 PM

SUPERHEROES

46 | kontekst

Kontekst10.beta.indd 46

5/4/09 11:41:25 PM