Issuu on Google+

Nr. 4. Årgang 2. Læs blandt andet om det nye logo, tutorovervejelser, Solveig Mønsted, det amerikanske valg, anmeldelser, stafetten, livet på en redaktion på DR, Røde Kors..

kontekst | 1


INDHOLD 3 4 8 10 12 15 18 22 25 28 30 32 34 36 38 40 42 44

Leder AUs nye visuelle identitet KulturNat Århus Gi’r du en hånd? Boogie - en medievidenskaber hos DR 98,7 fm Stafetten Velfungerende stilforvirring IMV personlighed: Solveig Mønsted Det amerikanske valg Rådet - in the real world Hvem sagde historie er kedeligt? San Francisco med studiet Når rusen har lagt sig IMV-awards Brevkasse Kalender Specialer/Personalia

2 | kontekst

Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for noget der måtte stå i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.


LEDER

REDAKTIONEN

Du sidder nu med den nyeste udgivelse af Kontekst i hånden. Nyt på den måde at det selvfølgelig er vores nyeste blad, men også nyt på den måde, at vi har fået en ny chefredaktør. Sebastian H. Christophersen har overtaget pladsen efter Jens Gerner-Smidt. Du vil finde små ændringer i bladet, men ellers har vi samme profil; at undersøge, stille spørgsmål og lave nærværende artikler for hele IMV og styrke sammenholdet på tværs af de tre studieretninger. Du kan blandt andet se billeder fra sociale arrangementer som IMV Awards, men du vil samtidig finde en kritisk artikel om tutorordningerne på IMV.

Følgende har været med til at lave dette blad:

I anledningen af universitetets mange fusioner blev et nyt logo afsløret til universitetets 80 års jubilæum. Der er meget delte meninger om dette nye logo, men én ting er sikkert: alle har en mening om det. Signe Roholt har i dette nummer sat fokus på logoet, hvorfor det blev lavet, og hvad det handler om. Samtidig har hun snakket med én af modstanderne af logoet, Jacob Linaa, der mener pengene kunne være brugt mere fornuftigt.

Skribenter: Kim Halskov, Nicholai Friis Pedersen, Gail Evans, Rikke Skovgård Lindhard, Signe Roholt, Anne Meldahld Nørgaard, Marie Jensen, Helle Martens Jørgensen, Mikael Mørkholt Rasmussen, Anders Borchorst Gårdhus, Christoffer Melson, Mikael Bomholt Nielsen.

Du kan også læse Studenterrådets svar på den kritik, der blev rejst i sidste nummer af Kontekst af Aks Foldspang fra Frit Forum. Et andet politisk indslag finder du i en artikel af Gail Evans, tidligere Executive Vice President i CNN, der giver sit syn på det nærtstående præsidentvalg. Kontekst søger nye medlemmer, og vil du gerne skrive artikler, lave layout eller bare se, hvad det handler om, så mød op den 6. november kl. 16 i frokoststuen i wiener-bygningen! Vi håber at se dig!

Redaktører: Helle Martens Jørgensen og Sebastian H. Christophersen Layout: Sebastian H. Christophersen, Rasmus Gylling, Jens Gerner-Smidt, Rikke Lindhard og Marie Jensen Web: Nicholai Friis Pedersen

NOTITS Det er med sorg vi erfarer, at vores gode ven, kollega og studieleder mandag d. 20. oktober er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Bo Fibiger har betydet meget for Instituttets udvikling, og vi har under hans sygdom stadigt tydeligere kunnet mærke savnet af hans store indsats. Begravelsen finder sted fra Bregnet kirke, lørdag d. 25. oktober, kl. 13. Æret være Bos liv og gerning.

Helle Martens Jørgensen og Sebastian H. Christophersen

Steffen Brandorff institutleder

kontekst | 3


AUs nye visuelle identitet Af Signe Roholt, Medievidenskab 7. semester

Efter en længere proces med mange strategiske og æstetiske overvejelser, præsenterede Aarhus Universitet i sidste måned sit nye logo og visuelle identitet. Identiteten skal styrke universitetets position som anerkendt, international uddannelses- og forskningsinstitution. Men indtil videre er AU’s nye visuelle identitet blevet mødt med heftig kritik, som har blandt andet har resulteret i en underskriftsindsamling blandt universitetets medarbejdere mod det nye logo samt oprettelsen af en modstandsgruppe på Facebook.

I

2006 fusionerede Aarhus Universitet med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og i 2007 udvidede AU igen, da de fusionerede med Handelshøjskolen i Århus, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet. Ifølge kommunikationschef for Aarhus Universitet, Anders Frølund, er disse sammenlægninger årsagen til fornyelsen af AU’s visuelle identitet, ”Aarhus Universitets er i 2006 og 2007 fusioneret med fem store institutioner og er i den forbindelse blevet 40% større.

4 | kontekst

Det giver derfor god mening at skabe en ny visuel identitet, der også tager højde for universitetets nye sammensætning. Desuden er universitetets nuværende design fra 1997 og trængte på nogle punkter til en opdatering.” Et moderne udtryk Universitetet ønskede et moderne udtryk, som både indkapsler universitetets historie, men som også udtrykker dets fremtid. ”Aarhus Universitet er et universitet, der rummer alle de klassiske


discipliner, men er samtidig et ungt, moderne og ambitiøst universitet”, fortæller Anders Frølund. Den tunge opgave – at fange essensen af dette i udformningen af den nye visuelle identitet – tilfaldt designbureauet 1508, og de valgte, at det nye logo skulle tage udgangspunkt i den stilperiode, som universitetet er født i. De kendetegnende og velkendte gule bygninger, som udgør campusområdet tager udgangspunkt i blandt andet Bauhaus-skolen, som var en tysk designerskole i

påtaler kritikken i en artikel i JP Århus, ”Jeg mener ikke, at det [logoet] er svært at forstå, og man skal ikke nødvendigvis læse et logo for at forstå det som et symbol. Det er et abstrakt ordbillede, og hvis der blot stod AU med almindelig skrift, som alle kan læse på et sekund, ville det jo ikke være et logo…”. Clea Simonsen fortsætter, ”Vi mener, at der ligger en lille gåde i logoet, og da universitetsfolk er meget kloge folk, så de skal nok regne det ud. Og så får de en lille glæde, når de løser gåden”.

1930’erne. Dette afsæt har resulteret i udviklingen af et nyt alfabet i Bauhaus-stil, hvor geometriske grundformer kendekendetegner bogstaverne. Ud af det alfabet er det nye logo med et A og et U opstået. Alfabetet er abstrakt, og umiddelbart svært at tyde, men dette er netop hensigten. Man skal opdage og langsomt afkode det – med intelligens og tålmodighed.

At det forventes, at universitetsudannede skal regne gåden i det nye logo ud, er én ting. Men hvad forventes der af ikke-universitetsuddannede, som stifter bekendtskab med Aarhus Universitet og deres nye visuelle identitet? Det er gennem sit logo og grafiske design, at universitetet signalerer, hvilke værdier og holdninger det lægger vægt på, samt hvem det gerne vil henvende sig til. Og så kan man vel diskutere, hvor heldigt det er, hvis det kræver en universitetsuddannelse for at afkode både logo og alfabet?

En gåde? ”Det nye logo og identitet bygger på og afspejler universitetets motto fra 30’erne: Solidum petit in profundis – Søger i dybet den faste grund”, fortæller Anders Frølund. Men det er netop denne tilsigt, der møder kritik fra omverdenen. Mange mener simpelthen, at det nye logo og alfabet er for svært at afkode. Grafisk designer Clea Simonsen fra designbureauet 1508

Jacob Linaa Jensen, adjunkt, cand.scient.pol, ph.d. ved Institut for Information- og Medievidenskab, opfatter det nye logo og alfabet som et problem, ”Man skal være meget akademisk for at fatte meningen, og i en tid hvor universitetet i stigende omfang skal kommunikere med omverdenen (ifølge ledelsen) er det jo ikke heldigt, at logoet er kontekst | 5


uforståeligt”, siger han og fortsætter, ”Det [logoet] er endnu et eksempel på disse popsmarte, studentikose designere, der laver ting, som kun de selv forstår og værdsætter. Hvorfor kunne man ikke udskrive en konkurrence i steder for og så vælge det bedste forslag?” Utilfredshed på Facebook Jacob Linaa Jensen er faktisk så utilfreds med det nye logo, at han på Facebook har oprettet gruppen ”Protest mod Aarhus Universitets nye logo og design!”. Da vi spørger Linaa om, hvorfor han har oprettet protestgruppen, fortæller han, ”Det er lidt for sjov, men også for at se hvor mange der er utilfredse. I øjeblikket er der allerede 650 medlemmer*, det overgår mine vildeste forventninger. Og der er en livlig debat med kommentarer og klager over logoet. Det er jo nok at tale for døve ører, for man har helt tydeligt ikke haft noget ønske om at inddrage medarbejderne i denne sag”. Alligevel har de ansatte på universitetet, som er imod det nye logo, ikke forholdt sig i ro. Mange har sat sin signatur i en underskriftindsamling mod den nye visuelle identitet, men man ved endnu ikke, om ledelsen tager medarbejdernes utilfreds til efterretning.

6 | kontekst

Det er endnu et eksempel på disse popsmarte, studentikose designere, der laver ting, som kun de selv forstår og værdsætter. Jacob Linaa om det nye logo

Beholder delfinerne Det er dog ikke alt, som forandres i universitetets nye visuelle identitet. Det velkendte segl med delfinerne beholdes nemlig og vil fremover blive brugt som kvalitetsstempel på eksamensbeviser og lignende. Men universitetets brevpapir, kuverter, visitkort, hjemmeside m.m. vil blive prydet med AU’s nye logo og alfabet, og det er bestemt ikke noget, som huer Linaa, ”Jeg ved godt, vi beholder seglet med delfinerne på eksamensbeviser og lignende, men når vi som medarbejdere skal bruge brevpapir, visitkort med videre, er det med den nye rædsel på!”, siger Linaa og fortsætter, ”Det er ganske få år siden, vi sidst fik en ny visuel identitet, og i en tid med nedskæringer er det ubegribeligt, at der postes millioner af kroner i at omlægge logoer, brevpapir, hjemmesider, visitkort etc. Det er ligesom om, man vil forandre for forandringens egen skyld!”


AU’s udvikling – en glidebane? At AU har brug for at skabe en ny fælles identitet efter de sidste par års fusioner kan Linaa godt forstå. Og problemet for ham er ikke kun, at der er blevet valgt et logo og et alfabet, som for mange er uforståelig. AU’s nye visuelle identitet er ligeså meget en illustration af, at universitetets udvikling ifølge Linaa er ude på et skråplan. Om valget af den nye identitet, siger han, ”Først og fremmest vil man skabe en fælles identitet efter alle fusionerne. Det er fint nok. Men derudover tror jeg, AU vil kommunikere, at universitetet i højere grad end tidligere er en virksomhed. Det bekræfter vores mistanke om, at man stille og roligt er ved at afvikle akademiske idealer til fordel for at strømline universitetet i retning af erhvervslivets idealer og interesser. For os at se er logoet endnu et eksempel på universitetets forandring fra vidensinstitution til virksomhed. En fabrik der producerer studerende og forskning, der skal kunne give umiddelbart udbytte.” En sliske og et hul Der er mange bud på, hvad det nye logo forestiller. Da vi spørger Linaa, hvad han synes om det, svarer han, ”Det nye logo er grimt, nærmest meningsløst. Flere peger på, det er tomt for indhold. Hvis man er grov, minder det om en sliske og et hul, skål, toilet eller lignende. Eller man kan tænke på Pink Floyds the Wall, hvor de unge går hen af slisken og falder ned i kødhakkeren, der laver dem til fars!”

Og en kødhakker er nok det sidste, universitetet ønsker at blive sammenlignet med, når et af formålene med det nye logo er at styrke universitetets position som anerkendt, international uddannelsesog forskningsinstitution. Rektor er tilfreds Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er af en helt anden opfattelse end Linaa og kommenterer universitetets nye identitet i bladet Campus: ”Der vil altid være delte meninger om et nyt logo. Jeg mener, at vi har fået skabt et let genkendeligt, grafisk flot logo, som vækker opsigt, hvad enten man kan lide det eller ej”.

Hvis man vil læse mere om universitetets nye identitet, kan man besøge hjemmesiden: http://www.au.dk/da/adm/komm/nytdesign. *På det tidspunkt, hvor artiklen gik i trykken, talte Jacob Linaa Jensens Facebook-gruppe ”Protest mod Aarhus Universitets nye logo og design!” 828 medlemmer.

kontekst | 7


KulturNat

Århus

Af Mikael Mørkholt Rasmussen, Medievidenskab 7. semester

M

ed over 100 kulturelle arrangementer lykkedes det i år Kulturnat Århus at samle et rekordstort publikum.

Hverken Talent 2008 eller Anne-Mette Rasmussens badutspring kunne afholde godt 7000 århusianere fra at deltage i den tolvte udgave af KulturNat Århus den 10. oktober. Flere af arrangementerne blev afholdt i ellers aflåste bygninger og huse, hvori et væld af begivenheder udspillede sig og åbenbarede bredden af den århusianske kultur. ”Vi gør meget ud af at vælge nogle skæve og nytænkende rammer, når vi sammensætter vores program. Formålet er at få folk til at tage del i eksperimenterne og derigennem udforske nye sider af kulturlivet, men i sidste ende er det jo op til folk selv at vælge ud, hvad de vil,” fortæller Annette Damgaard, som er projektkoordinator for KulturNat Århus. Det er denne tanke, der gør, at Kulturnatten mener, de har noget helt specielt at tilbyde publikum og hvert år håber på skabe et helt specielt kultur-, niche- og undergrundsmiljø. Kulturnatten er en medlemsorganisation, der består af 100 århusianske kulturelle aktører, og det er disse aktører, der på tværs af kulturelle skel samarbejder om at skabe nye og alternativer oplevelser, der skal sætte fokus på den århusianske kultur. I år er det med temaet ”Stemmer i natten” tolvte gang, at organisationen 8 | kontekst

går sammen om at ”løfte byen i flok”. ”Godt nok ledte årets tema måske tankerne hen på sang, men stemmerne var jo mere end bare sang. Det var også indsigt i meninger, ord, tanker og tale, som blev formidlet gennem forskellige


sprog, farver og former, hvor kun fantasien sætter grænserne,” siger Annette Damgaard. Ligesom i Talent 2008 hev Kulturnatten dermed de skjulte talenter frem af skabet og åbnede efterårsferien med et væld af arrangementer. Godt 1000 århusianere valgte denne aften at lægge vejen

forbi arrangementet TRANS-PORT, en enkeltstående begivenhed, som udspillede sig i den ellers nedlagte Godsbanegård i Skovgårdsgade. Her fyldte 50 kunstnere sammen med publikum nemlig den spøgelsesagtige karrébygning med teater, kunst, musik og dans. Også en gruppe kandidatstuderende fra Audiodesign bidrog til kulturnatten i år. Med projektet 24h/24m havde de studerende i 24 timer optaget lyde fra området omkring Store Torv og efterfølgende skåret de mange lydoptagelser ned til et lydbillede på 24 minutter. Lydbilledet blev opført på Store Torv under kulturnatten og var med til at give publikum en anderledes oplevelse af byens rum. Sammen med kulturnattens øvrige arrangementer var det med til at give de fremmødte et anderledes input på den Århusianske kultur.

Mikael Mørkholt Rasmussen er presseansvarlig for KulturNat Århus. Billederne viser Rådhustårnet under kulturnatten, hvor der blev afholdt en danseforestilling. Fotograf er Carsten Herholdt. Se også www.kulturnataarhus.dk

kontekst | 9


Gi’r du en hånd? Af Rikke Skovgaard Lindhard, Medievidenskab 7. semester Er du én af dem, der har dårlig samvittighed, hver gang du ser en udsendelse om levevilkårene for de mennesker, der lever i et af verdens mange u-lande? Smider du en 20’er i bøtten, når nødhjælpsorganisationer indsamler donationer, selvom du egentlig godt ved, at du kunne bidrage med mere? Kom denne dårlige samvittighed til livs og giv en hånd til en af de mange lokale hjælpeorganisationer. Der findes mange af dem, og de kan alle bruge din hjælp. Èn af dem er Ungdommens Røde Kors.

D

et er torsdag morgen. Hun er allerede vågen, inden hendes mor kommer og vækker hende. Hun har ondt i maven ved tanken om at skulle i skole igen i dag. Tanken om igen at skulle gå alene i frikvarteret, mens alle de andre piger rotter sig sammen i grupper, og ikke synes at ænse hendes tilstedeværelse. Hun er ikke ligeså sej som dem, og hun råber ikke ligeså højt som dem. Hver dag synes som en kamp, der skal overvindes, før hun igen kan komme hjem og hjælpe sin mor med de daglige gøremål.

Historien kunne være taget ud af et af H.C. Andersens mange eventyr, hvor en ung og sårbar pige gennemgår en fantastisk forvandling fra kampen mod hindringer, lidelse og udstødelse til forløsning eller genoprejsning. Men det eventyr der udspiller sig mellem ”der var engang...” og ”...de levede lykkeligt til deres dages ende”, er langtfra en del af de realiteter mange unge piger oplever i dag – hver 10 | kontekst

dag. For dem er eventyret blot en del af de drømme, der kan hjælpe tankerne væk fra dagligdagens mange prøvelser. Prøvelser i form af forældrenes skilsmisse, sygdom i familien, mobning, eller blot vanskeligheder ved at følge med i skolen. Sådan er hverdagen for mange børn og unge rundt omkring på de århusianske skoler. Det er børn og unge, der har brug for en hjælpende hånd, som kan fungere som et lyspunkt i hverdagen og give nogle oplevelser, som mange andre børn måske tager for givet. Ungdommens Røde Kors (URK) i Århus har gjort det til sit primære formål at kunne forbedre disse unges hverdag. URK er en selvstændig børne- og ungdomsorganisation under Dansk Røde Kors, som gennem frivilligt og humanitært arbejde stræber efter at forbedre hverdagen for sårbare børn og unge i og omkring Århus. Dette arbejdes udføres ved hjælp af en lang række projekter, der hver især varetager ansvaret for at levere aktiviteter til en


særlig udvalgt målgruppe. Der er Lektiehjælpen, praktisk erfaring. Så det var nok meget på for der tilbyder lektiehjælp til særligt tosprogede børn CV’ets skyld.” fra 6. -9. klasse. Ensom Ung støtter og hjælper ensomme unge ved hjælp af et chatforum, hvor gode Men udover at det pynter på CV’et, så giver det råd gives og kontakter skabes. Ung på Linie tilbyfrivillige arbejde også nogle fede oplevelser, som der en åben telefonlinie, hvor unge kan ringe ind man ikke ville få i andre sammenhænge: og snakke om de daglige problemer, de kæmper ”Mange af de arrangementer, vi har lavet, har været med i hverdagen. Og Pigeklubben i Rosenhøjomvirkelig sjove. Vi har blandt andet sat fokus på rådet tilbyder piger, som er sårbare og indelukkede, børns drømme, hvor børn fra 10 forskellige SFO’er et værested, hvor de kan etablere et netværk med deltog i en malekonkurrence, som afsluttedes med ligestillede og få nogle rollemodeller, der kan have en stor udstilling på Rådhuset. Det er især dejligt at se, at børnene også får en rigtig god oplevelse, en kriminalpræventiv indflydelse. så det ikke kun er mig, der får noget ud af det, men at man også følte, man gav noget videre.” Det er blot nogle enkelte af de 17 aktive projekter, Og så er der selvfølgelig sidegevinsten, som der i dag danner URK’s profil. Bag hvert enkelt Miriam især er begejstret for, ”Jeg har mødt en projekt arbejder dedikerede ildsjæle på højtryk for masse spændende mennesker fra andre studier, at skabe de bedste rammer for de børn og unge, som man måske ikke lige ville have mødt, og det der deltager i projekterne. Nogle med ambitioner synes jeg faktisk er vildt spændende, for normalt om at gøre en forskel i verden, andre med det enkelte ønske om blot at gøre noget godt for andre. snakker man kun med dem, der går på sin egen årgang, så det er også en mulighed for at udvide sine bekendtskabskreds og komme lidt væk fra de tunge bøger, man kæmper med til dagligt.”

UNGDOMMENS

RØDE KORS

Èn af dem er Miriam Honnens. Miriam er 24 år og har en bachelor i tysk og kommunikation fra Handelshøjskolen og holder lige nu orlov, inden hun vil påbegynde kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation. Hun har været medlem af PR-udvalget i URK i snart et år. Hvorfor meldte du dig som frivillig i URK? ”Fordi nogle af mine veninder fra København var med i URK i København, og de læste også kommunikation, og de fik helt vildt meget ud af det, så jeg synes, det var en oplagt ide til selv at få noget

Der er ingen begrænsninger, når det gælder de frivillige – alle kan være med. Så har du en ildsjæl i maven, der brænder efter at komme ud og gøre nytte i en humanitær sammenhæng, brænder efter at møde nye mennesker og komme lidt væk fra studierne, så er Ungdommens Røde Kors en oplagt mulighed. Sååå...Gi’r du en hånd???

Har du lyst til at vide mere om URK og de enkelte projekter, er der infomøde for alle interesserede den første onsdag i hver måned på Katrinebjergvej 95 1. Sal, 8200 Århus N kl. 19.00. Det er helt uforpligtende og tilmelding er ikke nødvendig. Eller klik ind på www.urkaarhus.dk og læs mere.

kontekst | 11


Boogie En medievidenskaber hos Af Anne Meldahl Nørgaard, Medievidenskab 7. semester

D

er er sikkert mange af jer, der læser Kontekst, som enten har besøgt DR byen med studiet eller af ren nysgerrighed har tjekket det dyre, dyre byggeri ud på nettet. Til jer, der ikke rigtig har nogen fornemmelse af det store hus, så er det lidt ligesom en futuristisk glasborg med vagter, der holder styr på, hvem der kommer ind og ud og masser af mennesker, der bevæger sig rundt. Selvom der er fitnessfaciliteter, så får man da gået nogle skridt i løbet af en almindelig dag. Bare turen ned til kantinen, den plejer alligevel at tage mig små syv minutter. Selvom jeg kun har været i praktik i halvanden måned, så finder jeg mig alligevel berettiget til at fortælle, hvad jeg ’plejer’ at gøre.

Vi vil jo alle være Boogie værter – Er det ikke sådan man siger? Før jeg kører ud af en lang lidt intetsigende tangent, så må jeg jo hellere lige fortælle om, hvordan det hele startede. I sommer blev jeg bachelor i Medievidenskab med suppleringsfag i Religion, Politik og Samfund. To dage efter jeg havde afleveret bacheloropgaven, tog jeg bussen til København. Det var Århuspigen, der havde sendt en ansøgning til DRs ungdomsredaktion Boogie. Ja jeg tænkte, nu er jeg jo medievidenskaber, så hvorfor ikke holde skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er det ikke sådan, det er? Nogle uger efter samtalen og rent faktisk i min sommerferie blev jeg ringet 12 | kontekst

op og fik af vide, at de gerne ville have mig som praktikant på redaktionen. Jeg blev super glad og følte det næsten som om Remee klappede mig på skulderen og sagde, ”Du er videre i X Faktor”. Så jeg pakkede mit liv sammen og tog den helt store flyttetur i slutningen af august måned. Uge 1 – Mødet med Lars Ulrich Der har været knald på allerede fra uge 1, og det er der stadig. Det er rigtig fedt at være en del af en


Ja jeg tænkte, nu er jeg jo medievidenskaber, så hvorfor ikke holde skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er det ikke sådan, det er?

levende redaktion, hvor der bliver produceret rigtig meget i løbet af ugen. Vi sender jo både fredag og lørdag, så der skal nogle interviews i hus og nogle fede gæster i studiet for at kunne tilfredsstille de unge seere mellem 11-15 år.

at lave to interviews med High School Musical stjernerne Zac Efron og Vanessa Hudgens. Det var en sindssyg fed og udfordrende opgave, og så er det jo heller ikke dårligt at kunne tulle rundt i Stockholm i to dage.

Allerede på dag to i den første uge var jeg med på D’Angleterre, hvor vores faste reporter Emil skulle interviewe Lars Ulrich. Han virker som en rigtig flink mand med et godt fast håndtryk. For mange Metallicafans bliver det næsten ikke større. Da jeg ikke selv er Metallicafan, har det største indtil videre været turen til Stockholm i slutningen af september. Jeg blev sendt helt alene af sted for

Hele setup’et var fuldstændig ligesom i Notting Hill, hvor Hugh Grant er rundt og interviewe forskellige skuespillere for at komme i kontakt med Anna Scott. Jeg kan desværre ikke sige, at jeg endte sammen med Zac Efron, men interviewet kom i hus, selvom jeg kun fik tildelt godt otte minutter med hver.

kontekst | 13


Spottede celebs Reimer Bo Kenneth Plummer Huxie Bach Mads Steffensen Anders Lund Madsen Sigurd Barret Felix Schmidt Nanna Schultz Christensen Adam Duvå Hall Sara Bro Mads Brügger Lars Daneskov Martin Hall Laura fra X Faktor KNA Connected Ali Kazim

En redaktion, hvor man aldrig sidder stille Lidt til de tørre facts. Boogie redaktionen ligger på 1. Sal, og vi deler rum med Boogie radio og Barometret. Det er en åben redaktion, hvor der spiller Boogie musik 24-7, og hvor humøret er højt. Det er virkelig også der, hvor jeg er blevet allermest positivt overrasket. Det er ligesom om, at der er en fælles mening om i hele huset, at du kommer længst med en positiv og hjælpsom indstilling til tingene. Især på en redaktion som Boogie, hvor vi arbejder mange timer om dagen, så kommer man altså længst med et smil på læben, et højt råb og fis og ballade. Tilknyttet selve tv-delen af Boogie er en redaktionschef, en redaktionssekretær, en webansvarlig, en Boogie-vært, en programmedarbejder, en reporter og så mig. Det lyder ikke af så meget, men det er meget i forhold til, at redaktionen på et tidspunkt kun var nede på to. Selvom jeg kun har været på redaktionen halvanden måned, så føler jeg mig allerede hjemme. Jeg glæder mig faktisk til hver dag at tage imod nye udfordringer og føler også, at jeg lærer en helt masse. Det er virkeligt fedt at blive kastet ud i forskellige ting og lære at tackle nye situationer. Nu skal det jo heller ikke lyde som en lang rosedans, selvfølgelig er det også hårdt, at lige så meget som man bliver bekræftet i de ting man kan, så bliver man jo også bekræftet i ens manglende kompetencer og erfaringer. Og så tror jeg også nogle gange, at man kan gøre sig selv en tjeneste at skrue ambitionerne bare lidt ned. Jeg ved ikke, om det er realistisk at styre hele huset ved siden af Kenneth Plummer efter halvanden måneds praktik.

Ufo Yepha Anne skal være i praktik på Boogies redaktion frem til jul. Kontekst takker for hendes beretning fra den store DR-by.

14 | kontekst


98,7 fm Af Marie Jensen, Medievidenskab 7. semester

Der er plads til skæve ideer, kreativ udfoldelse, debat, kærlighed til musik og ikke mindst studerendes stemmer i æteren. Stedet er Århus Studenterradio. Frekvensen er 98,7 – husk det nu!

F

or enden af Ingerslev Boulevard på Ingeniørhøjskolen holder Århus Studenterradio til. Det er her stationens radioværter – studerende fra Århus – udfolder sig, når de sender live fra radioens hyggelige studie på 4. sal. Programmerne er mange og rammerne vidde, og det betyder, at Århus Studenterradio dagligt kan tilbyde 4 timers live radio, som spænder lige fra niche-prægede musikprogrammer til frisk og humorfyldt morgenradio. Trods de vidde rammer arbejder radioen dog stadig ud fra en overordnet målsætning: Der produceres radio fra studerende i Århus til studerende i Århus, og musikprofilen er alternativ med et fokus på både lokale og internationale up-coming bands. Hvad er i æteren? Når der står 9.00 på skoleskemaet eller dagen bare skal tidligt i gang, er det muligt at blive holdt med selskab af Studenterradioen. Hver morgen mellem 8 og 9 sender radioens A-mennesker nemlig live radio. Her står det ofte på humorfyldte programmer, som kan være med til at sætte dagen i gang med en blanding af musik, konkurrencer og snak om alverdens emner. Om aftenen kan man igen få selskab af Studenterradioen, da der her bliver sendt fra 19-22 – onsdag undtaget. Aftenprogrammerne spænder vidt, men rummer blandt andet forskellige musikprogrammer, hvor seriøs viden om forskellige musikgenrer

er i højsædet. Også kultur og debat er emner, der bliver taget op i aftenfladens programmer, og der forsøges som oftest at blive lagt en ”studentervenlig” vinkel på emnerne.

Hvem gemmer sig bag radioens stemmer? Det er nok ikke så svært at gætte, men det er udelukkende århusianske studerende, hvis stemkontekst | 15


mer repræsenterer studenterradioen. Det er ikke påkrævet, at man skal være i gang med en medierelevant uddannelse for at kunne sende radio. Det er dog vigtigt, at man har en interesse i at arbejde med radiomediet og udforske de muligheder, der er for at sende god kvalitetsradio til de århusianske studerende. Radioværternes studieretninger er derfor også vidt forskellige, hvilket sikrer, at radioens programmer ikke bliver fagligt strømlinede, men derimod afspejler et bredt udsnit af de århusianske studier. Studenterradioen kan dog ikke løbe fra at huse en del studerende fra medierelaterede studier som journalistuddannelsen og medievidenskab – når der er tale om produktion af radio, er den direkte faglige relevans for disse studerende selvfølgelig stor. Århus Studenterradio – en forening Studenterradioen er imidlertid meget mere end stemmer i æteren. Det er en forening, hvis eksistens er sikret af frivillig arbejdskraft, ikke mindst fra de mange radioværter, men også fra radioens bestyrelse, dens stationsledere og chefredaktør. Der bliver løbende holdt bestyrelsesmøder og stormøder, for at radioen kan løbe rundt, og de mange frivillige medlemmer kan få indblik i radioens virke. Der er naturligvis også plads til sociale arrangementer, hvor fokus er på at udvikle medlemmernes evner til at lave god radio og samtidig styrke det sociale aspekt af arbejdet på radioen. De sociale arrangementer består ofte i workshops, hvor der i løbet af dagen bliver gået til den med udvikling af nye ideer til radio og oparbejdelse af bedre radioevner, og hvor der om aftenen bliver festet igennem med, hvad der dertil hører. Alt i alt er arbejdet på studenterradioen en god blanding af seriøst foreningsarbejde og uhøjtideligt socialt samvær. Nu kunne jeg jo godt fortsætte med at fortælle vidt og bredt om Århus Studenterradio, men i stedet vil jeg opfordre dig til at tune ind på 98,7 FM på hverdage mellem 8-9 og 19-22 for selv at opleve, hvad Studenterradioen har at byde på. Det kan også være, at du selv har en lille radiovært i maven 16 | kontekst

og er fyldt med ideer til god radio – i så fald vil jeg opfordre dig til at bevæge blikket en gang nedad, hvor der findes råd for dette. Chefredaktør Thor Hampus Bank tager glædeligt imod mails fra studerende, der har mod på at gøre en god radioidé til virkelighed. God fornøjelse med Århus Studenterradio!

Frekvens: 98,7 FM Sendedage: Mandag - fredag Sendetidspunkter: 8-9 og 19-22 (minus onsdag aften) Kontakt: chefred@aarhusstudenterradio.dk


98,7 fm

Sendeplan

Lige/ulige uger Mandag

8-9 19-20 20-21 21-22

Ledig Tonekontrol/Stereodressur Tonekontrol/Stereodressur Jorden på hovedet

Tirsdag 8-9 19-20 20-21 21-22

Ledig Ledig Røgslør/Den Gamle Skole Røgslør/Den Gamle Skole

Onsdag

8-9 19-20 20-21 21-22

Ledig Sender ikke Sender ikke Sender ikke

Torsdag 8-9 19-20 20-21 21-22

Ledig Ledig Virvar Radioterne

Fredag

8-9 19-20 20-21 21-22

Ledig HipHop timen HipHop timen Frit Fald

kontekst | 17


Stafetspørgsmål fra Kontekst: Hvad er Digital Urban Living-centerets eksistensberettigelse i forhold til andre centre i Århus?

Et scenarie: Dynamiske Transparente Vinduer Scene 1: Du er på vej ned af gågaden i Århus, og som de fleste andre på gaden har du travlt og lægger knap mærke til, hvad der er udstillet i butikkerne. Scene 2: Da du kommer længere ned af gaden drejer du ned af en sidegade, hvor der på højre side er et højt plankeværk, men der er en lille hul i planke­værket, og du kan ikke modstå fristelsen til at kikke gennem hullet. Scene 3: Nogle uger senere er du ligeledes på vej ned af gågaden, men noget har forandret sig. Dit blik bliver på afstand fanget af at en række 18 | kontekst

udstillings­vinduer, som er tomme – nej, de er ikke tomme men matterede, så man ikke kan se gennem dem. Et af vinduerne har en smal åbning og da du nærmer dig for at kikke ind, så blive åbningen større, og du kan se ind i udstillings­vinduet og se det udstillede tøj. Du bevæger dig fra side til side, og åbning­en bevæger sig med dig. En anden person har betragtet dig på afstand og kommer nu hen og interagerer med vinduet og med dig.


Scene 4: Samme dag om aftenen tager du en bekendt med ned for at vise ham vinduet, men nu ser det ikke ud til at være matteret, men i stedet bliver der projekteret en video med et vandfald på ruden, og når i nærmere jer så åbner vandfalder sig, og I kan se de udstillede varer. Design i en ny kontekst Forskningscentret Digital Urban Living har som navnet antyder fokus på design og anvendelse af digitale teknologier i byen, og som ovenstående scenarie illustrerer så er der her tale om anvendelse af it i en kontekst med nogle særlige karakteristika. It er her en integreret del af en bygningsfacade, men der kunne også være tale om andre steder i byen, f.eks. i parkeringskældre, ved reklamesøjler, i banegårdshallen eller i en park. Brugssituationen er ofte anderledes end den vi kender fra andre it-anvendelsesområder, idet mennesker i byen ofte er på farten, blot kort stopper op og venter eller måske er et sted uden et bestemt formål. I byen vil man også møde nogle særlige interaktionsformer som i scenariet om de dynamisk transparente vinduer, hvor en person blotte tilstedeværelse og bevægelse har en interaktiv effekt. Det digitale indhold i byen spænder bredt over nyheder, reklamer, trafikinformation, turistguides til digital kunst, etc. Det dynamiske transparente vindue er helt specielt her, idet det kan være et helt ny medie uden indhold - The Medium is the Message.

Endnu et nyt center På mange måder er Digital Urban Living blot endnu et nyt center i IT-Byen Katrinebjerg, som er tværfagligt og baseret på et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, herunder Handelshøjskolen, Danmarks Journalisthøjskole, Center for journalistisk kompetenceudvikling UPDATE, Alexandra Instituttet A/S, Århus Kommune, Region Midtjylland og en række private virksomheder og udviklingsinstitutioner heriblandt AFA JCDecaux, Århus Stiftstidende, 3XN, Moesgaard Museum og Alexandra Instituttet. På det humanistiske fakultet er der tale om et af de store forskningscentre med et samlet budget for en periode på 4 år på 50 mill., hvoraf de 16.5 mill. kr er bevilget af Det strategiske Forskningsråds KINO programkomite og de 4 mill. er bevilget af Århus Kommune. Centret har i dag omkring 15 seniorforskere og 6 ph.d. studerende, hvor flere er på vej. Inden for det store urbane felt er der i centret startet ud med fokus på fire områder 1) Mediefader, som jeg vender tilbage til. 2) Digital formidling af kulturarv, hvor hovedsamarbejdspartneren er Moesgaard Museum, som står over for at bygge et nyt moderne museum med planlagt indvielse i 2011. 3) Borger kommunikation som blandt andet omhandler borger service i samarbejde med Århus Kommune og nye medie i samarbejde med Berlingske Medie, som netop har lanceret dinby.dk. kontekst | 19


Dinby.dk giver mulighed for at finde lokalnyheder ved at blot at indtaste postnummeret på siden

4) Digital Kunst, som er felt der bygger videre på den forsknings der de seneste år er foregået i regi af Center for Digital Æstetikforskning. Inden for byen som domæne har centret særligt fokus på fire forskningsperspektiver: 1) Oplevelseskommunikation 2) Interface æstetik 3) Interaktionsdesign og 4) Innovationsledelse og forretningsmodeller, og hvor der er et særligt fokus hvorledes de fire perspektiver kan udfordre hinanden, eksempelvis hvordan forretningsmodeller kan indtænkes tidligt i en designproces. På digitalurbanliving.dk kan man finde nærmere information om de enkelte forskningsfelter og projekter med kontaktinformation for de forskellige projekter i centret. Særligt for studerende For de studerende vil centret gerne være en stimulator og inspirator i forhold til spændende speciale projekter og praktikophold, ligesom centeret sikkert vil komme til at præge kursusudbudet på vores uddannelser. Allerede her 2008 har interaktionsdesign gruppen udbudt kurset Design af byens digitale liv og i foråret 2009 udbydes et kursus inden for samme tema og med fokus på, hvorledes klimadiskussionen kan foregå i byen. Dette særlige fokus er naturligvis inspireret af det internationale klimatopmøde, som holdes i København, og som følges op af en række aktiviteter, blandt andet en stor klimakonference på Aarhus Universitet. Aarhus By Light Center har haft en flyvende start inden for mediefacadeområdet i kraft af en tidligere bevillingen inden 20 | kontekst

for dette område, hvor der blevet lagt særligt vægt på at forskningsaktiviteter også skal være synlige. Designeksperimentet Aarhus by Light foregik tidligere på året og omfattende design, implementation og evaluering af en 180 m2 mediefacade integreret i Musikhuset i Aarhus. I en periode på 6 uger levede lysende væsner på facaden, og nærmede man sig Musikhuset trådte man ind med sin silhuet i denne verden og kunne interagere med de små sociale væsner. Aarhus by Light” var ikke en reklame, men en anderledes iscenesættelse af mødet mellem byens borgere og et kulturelt ikon.


Aarhus By Light sat i spil på musikhusets facade

Det var en blanding af arkitektur, kunst og underholdning. Det var ikke helt enkelt at lave sådan en blanding, idet facaden opleves af folk i mange forskellige situationer. De kan være på vej i Musikhuset eller bare på vej hen ad Frederiks Allé for at købe ind. Nogle kastede blot et blik på Musikhuset og gik videre, mens andre blev nysgerrige og ville udforske facadens interaktive muligheder. Designeksperimentet Århus By Light blev gennemført over en periode på godt fire måneder og var et resultat af mange menneskers engagerede indsat. Én af dem var en IMV studerende, Tobias Ebsen, som vi inden starten på projektet startede var blevet ansat som projektassistent på mediefacader i 8 timer pr. uge, men jeg vil tro at Tobias i den mest hektiske del af projektet havde fri 8 timer og ugen. Tobias er i øvrigt netop blevet indskrevet som ph.d. studerende under 4+4 ordningen, og vi håber at denne del af hans karriere forløb kan være til inspiration for andre.

Fra faktura til forskning De Dynamiske Transparente Vinduer er også nået videre i karrieren, idet Patent & Kontraktenheden på Aarhus Universitet har valgt at søge om patent på opfindelsen. Patent & Kontraktenheden og CAVI, som er er en af partnerne i Digital Urban Living, er aktuelt sammen med Innovation MidtVest er ved at undersøge det forretningsmæssige grundlag for en kommerciel udnyttelse af opfindelsen, som i så fald vil lede til flere anvendelser af Dynamiske Transparente Vinduer, og dermed give forskere yderligere empirisk materiale som kan studeres – vi går altså her fra faktura til forskning.

Kim Halskov er professor i informationsvidenskab og centerleder for Cavi og Center for Digital Urban Living.

kontekst | 21


Velfungerende stilforvirring Musikanmeldelse: Tricky: Knowle West Boy Af Nicholai Friis Pedersen, 7. Semester, Medievidenskab

T

ricky er bedst kendt som en del af den hårde kerne fra engelske Bristol, der også tæller grupper som Portishead og Massiv Attack, hvis plader er grundlæggende for hybridgenren triphop. Efter en periode på fem år er han nu tilbage med et retrospektivt album, der vanen tro præsenterer et miskmask af genrer, stemninger og solister. Størstedelen af musikken er en støvet og mestendels sløv affære, der ligger tæt op ad triphoppens karakteristiske opskrift, hvor tunge hiphop og dancehall beats tilsættes melankolske melodier og sang. Den tunge røgsky, der indhylder store dele af pladen, bliver dog effektivt værftet væk i de få (men afgørende!) momenter, hvor Tricky slår sig løs i mere energiladede genrer som punk, rock og rave. Knowle West Boy kan, hvad enten man vil hævde den er vellykket eller ej, betegnes som et rodløst album, der trods teksternes stringens forvirrer med sine mange og vidtfarende stilistiske ekskursioner. Som antydet er der intet nyt i dette, da Tricky aldrig har vist sig leveringsdygtig i, hvad man lovpriser som helstøbte albums - måske med undtagelse af debutklassikeren, Maxinquaye. Af samme grund har fans af Tricky måtte vænne sig til at tage det sure med det søde i mere eller mindre gunstige blandingsforhold.

Knowle West er navnet på den del af Bristol, hvor Tricky er vokset op, og pladens tekster tager af den grund naturligt udgangspunkt i barndommen 22 | kontekst

og ungdommen. Som på alle de tidligere plader spiller gæstesolisterne en vigtig rolle. Trickys karakteristiske, hæse, halvt rappende, halvt messende vokal står stort set aldrig alene, hvilket især opleves positivt, idet man slipper for at finde ud af, hvor vidt Trickys søvngænger ville blive trættende at lytte til i længden. Til trods for at gæsterne er forholdsvis ukendte og ikke mindst forskellige, gør de det generelt godt og virker som et frisk pust de steder, de medvirker. Specielt må Trickys ungdomskæreste, Veronika Coasolo, fremhæves. Hun medvirker på to af pladens absolutte højdepunkter: det elektronisk knitrende ”Veronika” og det ol’ school triphoppede ”Past Mistake”, der kredser om ungdommens idealisme og kærlighed. Af yderligere højdepunkter kan nævnes førstesinglen, ”Council Estate”, der som et af de eneste numre kun har vokal af Tricky. Her er tale om et effektivt ”mash up” af punk og electrobeats, hvor en væsende og spyttende Tricky vrænger sin problematiske og forvirrede barndom ud gennem et effektfuldt forvrængningsfilter – “they call him council estate, they call him can’t go straight!”. Knowle West Boy ville ikke være en rigtig Tricky plade, hvis den ikke indeholdte et covernummer. I denne omgang er det Kylie Minougues ”Slow”, der i modsætning til tidligere fortolkninger af blandt andre Michael Jackson og Public Enemy virker fantasiløs og eksekveres uden den legesyge og fortolkningsglæde, der normalt kendetegner Trickys covernumre.


Resten af pladen indeholder alt fra dancehall til rock ’n’ roll og fungerer trods de store stilistiske udsving ganske udmærket. Knowle West Boy er et solidt Tricky album, der uden at nå debutens højder indeholder mange gode øjeblikke. Der er mange musikalske ekskurser og også enkelte alvorlige missere på pladen - noget de hardcore fans sikkert knap vil trække på skuldrene over. Der er samtidig tale om et album, der set i forhold til hans seneste udgivelser er overraskende solidt og frem for alt bærer præg af den legesyge og trang til nye musikalske landvindinger, der kendetegner Tricky, når han er bedst. Man kan

blot undre sig over, hvad der holder stilforvirringen sammen og får Knowle West Boy til at fungere som en helhed.

Tricky spiller koncert den 14. Nov. I Den Grå Hal, København Hør uddrag fra albummet: Http://www.myspace.com

kontekst | 23


WIR TRINKEN ALKOHOL

Oktoberfest i fredagsbaren. Se flere billeder p책 fredagsbar.dk.

24 | kontekst


IMV personlighed:

Solveig Mønsted

Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 7 semester.

Igennem Solveigs Mønsteds studieliv har hun været studievejleder, medlem af Panik og bestyrelsesmedlem i SAIS. Hun blev fastansat på instituttet kun tre dage efter sin specialeaflevering, samtidig med hun følger fag. Bliver du også forpustet? Det gør Solveig ikke. Hun elsker at engagere sig, og arbejder for at skabe bedre vilkår for de studerende.

S

olveig har siden 1. marts 2008 været ansat som studie- og erhvervsvejledningskoordinator, eller i daglig tale studie- og erhvervskoordinator. Det er en fast stilling på 37 timer, dog har Solveig lige nu 25 timer på kontoret, da hun bruger resten af tiden på at studere. For selvom Solveig afleverede speciale i februar, mangler hun stadig 40 ects point. Det betyder, at hun tager et fag her i efteråret på 20 point og et fag mere i foråret ligele-

des på 20 point. Solveig fortæller, at der var mange overvejelser, inden hun sagde ja til stillingen. Hun var midt i specialet og manglede stadig 40 ects point. En vigtig faktor for at hun sagde ja var, at der var fuld opbakning om, at hun skulle indtræde i stillingen fra de øvrige studievejledere og sekretariatet. Så efter hun afleverede speciale fredag den 29. februar startede hun mandagen efter. Dog er det ingen let opgave at jonglere et job og

kontekst | 25


studie samtidig. Det kan være svært at få det til at hænge sammen, og de mange opgaver gør, at det kan være svært at nå begge dele. ”Jeg er meget glad både for at læse og arbejde og vil gerne gøre begge dele så godt som muligt, så det kan være svært at jonglere tiden. Det kan til tider være svært at skifte imellem rollen som studerende og ansat, men det går bedre”. Men selvom det kan være svært at få tid til det hele, var det alligevel godt, at stillingen blev ledig i foråret. Hvis Solveig skulle aflevere specialet i sommeren 2008 som andre studerende på hendes årgang, er hun ikke sikker på, at hun kunne sige ja til tilbuddet. ”Jeg er lidt af en ”nørd-studerende” og ville have haft svært ved at forene specialet med arbejdet, det gik jeg simpelthen for meget op i specialet til.” Arbejdsopgaver Men hvad er det så præcist, jobbet som studie- og erhvervskoordinator indebærer? Her tager Solveig en pause og tænker sig godt om. Jeg kan se, at hun gerne vil give et så præcist svar som muligt. ”Formålet med stillingen er at sikre, at vi får så gode uddannelser som muligt. Man kan sige, at jeg har en finger med i alt, hvad der har med studier og studerende at gøre, på en eller anden måde. Det gælder både drifts- og udviklingsarbejde.” Solveig kan ikke fremhæve en enkelt ting ved arbejdet, hun synes er mest spændende, netop fordi der er så mange aspekter i jobbet. Men det er især treenigheden imellem de studerende, underviserne og det administrative og samarbejdet herimellem, hun synes er interessant. Derudover fremhæver hun følelsen af tilfredshed, når nogen af de problemstillinger, hun har identificeret, bliver løst. Et eksempel på dette er de nye specialeregler, der tidligere har været til stor forvirring for mange. I foråret var Solveig med til at udvikle nye procedurer og lavede en ny vejledning for de specialestuderende, der giver langt mere mening for alle parter. Projektet har været så stor en succes, at Solveig også har været ude og fortælle andre studie- og erhvervsvejledere om processen.

26 | kontekst

Derudover er en stor del af Solveigs arbejde at være en synlig person på instituttet i tæt samarbejde med studievejlederne. I den forbindelse har det helt sikkert været en fordel, at Solveig selv har siddet som studievejleder. Hun har altid været meget aktiv inden for studiearbejdet og havde allerede arbejdet med studieordninger i studienævnet, inden det nu er blevet en fast del af hendes arbejde.

Arbejdsom Spørge Jørgen Arbejdet har dog også bragt nye udfordringer for Solveig. ”Jeg stiller rigtig mange spørgsmål. Når det er noget, jeg ikke rigtig ved noget om, bliver jeg lidt af en Spørge Jørgen. For eksempel journalisering af sager, som jeg gør nu, det vidste jeg ikke en hat om” Hendes arbejdsomhed er helt sikkert


en drivkraft i arbejdet og har været det i alle

Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der kommer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfordre folk til at realisere deres drømme, for det bliver aldrig nemmere, end mens man studerer.

opgaverne sig også, og der er stadig masser af udfordringer. Man kan komme langt i en stilling, hvis den ikke er for fastlåst, og jeg ser bestemt muligheder i denne”, siger hun og smiler. Solveigs drivkraft og store interesse for mennesker, er noget af det, der gør Solveig til en stor ildsjæl og en ægte IMV-personlighed.

de ting, som, Solveig har været engageret i. Hun har lært meget af at være aktiv i de frivillige studenterforeninger som Panik og SAIS, og netop frivilligheden vil Solveig gerne slå et slag for. ”Jeg så gerne, at der var flere frivillige initiativer på studiet, og at der var mere gang i det frivillige miljø. Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der kommer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfordre folk til at realisere deres drømme, for det bliver aldrig nemmere, end mens man studerer”. Har man derfor en lille igangsætter i maven eller bare en god ide, kan man altid komme til Solveig. ”Det er ikke sikkert jeg kan gøre noget nu og her, men jeg kan altid give et råd eller sende folk videre” Fremtiden Solveig skal altså også have et fag i næste semester, men derefter skal hun have 37 timer på instituttet. Derudover ved hun ikke meget om, hvad fremtiden vil bringe. ”Jeg er rigtig glad for at være her, og ligesom jeg udvikler mig, udvikler

Solveig skrev speciale sammen med Aske Sløk med titlen Elektronisk dokumentation i en familiebehandling – en undersøgelse af praksisforandring i det offentlige med Grounded Theory som tilgang.

kontekst | 27


Det amerikanske valg Kontekst har bedt Gail Evans, den tidligere executive vice president for CNN, om at komme med hendes mening omkring det forestående amerikanske valg.

I

n the United States today it’s difficult to think about anything but the economy. We are only weeks away from one of the most important elections in US history and we have candidates who like everyone else are so confused about how to get out of the mess we are in that they offer platitudes and argue about taxes, but have virtually nothing to offer when it comes to solving the economic issues that confront everyone. I don’t blame them, as they have no more idea how to change the psychology from gloom and doom to optimism than anyone else does. Ironically, much of the reason why this election is so important is that we have a President who is so unpopular that his speeches and pleas to the public may make things worse rather than better. When Bush speaks the American public barely listens and no longer believes anything. So at a time when we need to believe in our leaders, we have a President who is so unpopular that he says a disaster is on the doorstep and the public inundates Congress with emails saying “don’t vote for the Presidents proposal.”

28 | kontekst

Gail Evans (billedet t.v.) blev ansat hos CNN i 1980 lige da tv-kanalen var startet op og arbejdede der frem til 2001, hvor hun trak sig tilbage fra stillingen som Executive Vice President. Hun havde blandt andet ansvaret for program og talentudviklingen på CNN’s netværk. Desuden har hun gjort sig bemærket med sit forfatterskab på bøger omkring ligestilling som er blevet bestsellere verden rundt.

Both Obama and McCain are correct when they say the citizens of the United States are ready for change. In some ways both of these candidates tickets represent change. For women and African Americans this election has been and will be historic. The United States will finally have either an African American President or a female Vice President. For much of the world having a woman at the highest levels of government is not new, but it is in the United States. The United States ranks 66th in the world in terms of female elected officials. Getting women into positions of leadership in the United States is still a struggle. Women continues to make strides, but in the US and Europe we lack far behind the men in the corporate world. In the US we lack far behind the men in the political world as well. This election poses a true conundrum for many women in the United States. For many of us who are Democrats there had been the assumption and the dream that the first female President would be Senator Hillary


Clinton. Hillary Clinton whom we could vote for, not because she was a woman, but because she was and is a brilliant thinker and one of the smartest candidates for President that the US has had in decades. We lived through a primary season when Senator Clinton was on the receiving end of what can only be called sexist media coverage and old time sexist innuendo at every turn. She was too hard and power hungry and then she was weak and manipulative. Senator Clinton was in a catch 22 with regard to gender from the beginning to the end of her campaign. Men hated her because they thought she was emasculating and many women hated her because she didn’t divorce President Clinton after the impeachment hearings or because she didn’t stay home and baked cookies. At every turn there was a detractor, but rarely did that detractor attack her for her policies. The attacks were almost uniformly veiled sexism. And then as many women in the United States were beginning to recover from Senator Clintons defeat, we woke up one morning to the name Sarah Palin. Many women were furious. Did they think we were so stupid that we would vote for someone just because she was a woman? And did they really believe that women would vote for a woman who stood opposed to every issue that Hil-

lary Clinton stood for. And so began the attacks on Sarah Palin. And who leads the attacks?, women. Women have led the attack against Palin with the same vigor that the sexist media led the attack against Hillary Clinton. I like some of my friends find myself in a very strange position. I do not agree with Sarah Palins politics and therefore there is no chance I would vote for her, but I respect her right to run. And I believe she is a smart woman. She didn’t get to be a Governor because she knew nothing. She got there because she is smart about politics and about the issues that matter in Alaska. I don’t have to agree with her politics to believe it is good for the women of the US to have a woman on the ticket no matter who that woman is. Living in a large city in the US this year feels almost like living in Prague or Moscow or Stockholm. Everybody in every coffee house and in every home is talking about politics. No more is the discussion at the dinner table about what new toy or car there is to buy, it’s about politics and economics. The greatest consumer country in history is changing and on November 4th we will find out in which direction it is going.

Stemmefordelingen som den ser ud lige nu. Blå stater er demokratiske, røde er republikanske. En mørk farve indikerer en føring på mere end 10 procent. Stater med under 1 procents forskel er grå.

Billede fra wikipedia.org af brugerne AMK1211, Szu, The Evil Spartan & Gage.

kontekst | 29


RÅDET

- in the real world I sidste nummer af Konteskt luftede Frit Forummedlemmet Ask Foldspang en kritik mod Studenterrådet. I denne uge tager Studenterrådets formand til genmæle.

I

en interviewartikel i sidste nummer af ”Kontekst” kommer Ask Foldspang fra socialdemokratiets studenterorganisation, Frit Forum, med en række ”interessante” kritikpunkter af Studenterrådet (SR). Denne kritik følges på smuk vis op af skribenten, der bl.a. formår at sidestille SRs logo med universitetets. Nu har AU da heldigvis fået et nyt logo, så den slags slipper vi måske for fremover… Forstå mig ret; i SR tager vi hjertens gerne imod kritik, og vi arbejder hele tiden på at gøre SR så åbent og vedkommende som muligt. Problemet med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrangforestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfattelse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse. ”Jeg mener ikke, at det er parlamentets opgave at opstille kandidater”, siger hr. Foldspang blandt meget andet. Fair nok. Men SR er ikke et studenterparlament! Hvor hr. Foldspang har fået den aparte idé fra, skal jeg ikke kunne sige. SR er en interesseorganisation, der arbejder for de fælles interesser, vi har som studerende – naturligvis også i bestyrelsen. Jeg forstår udmærket, at Hr. Foldspang begræder, at SR ikke er et ”studenterparlament”. Da jeg selv, ligesom hr. Foldspang, er statskundskaber, kunne jeg da også godt tænke mig et forum, hvor jeg kunne lege fritidspolitiker. Men jeg synes faktisk, 30 | kontekst

at studenterpolitik er så vigtigt, at det ikke skal inficeres med ideologiske forestillinger og partipolitiske agendaer – lad det blive på Christiansborg. For studenterpolitik er ikke ideologisk politik. Studenterpolitik er interesse politik. Den studenterpolitiske arena skal ikke (mis)bruges til ideologiske drømmerier og politiske revolutioner – med det ene eller andet fortegn. Det er altså ikke et ideologisk spørgsmål at sikre gode studieordninger, bedre studiemiljø og holde AU’s ledelse fast på, at alle overordnede strategier skal have os studerende i centrum. At SR skulle være en organisation, der lukker sig om sig selv, og hvor det kun er den øverste politiske ledelse, der har indflydelse, er en mildest

Mikael Bomholt Nielsen er formand for Studenterrådet


Problemet med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrangforestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfattelse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse. talt mærkværdig beskyldning. Tværtimod er ledelsen direkte funderet i, og afhængig af, en bred støtte blandt universitetets fagråd. Det er nemlig ikke SR, der er repræsenteret i fagråd rundt om på universitetet. Det er fagrådene rundt om på universitetet, der er repræsenteret i SR! SR bygger på en bottom-up struktur, hvor det er Fællesrådet, der er den øverste myndighed. I Fællesrådet er alle studier repræsenteret i forhold til antallet af studerende. Det er i Fællesrådet, at den studenterpolitiske linje og den daglige ledelse vælges. SRs ledelse har således bred opbakning fra studerende fra hele universitetet. Det er heller ikke SRs øverste ledelse, der beslutter, hvem der skal i bestyrelsen – det er de studerende på universitetet! SR har 4 spidskandidater til valget, og det er udelukkende det personlige stemmetal, der er afgørende for, hvem der bliver valgt til de 2 pladser. Når SR hvert semester afholder Danmarks Største Fredagsbar, handler det ikke om, at AU vil give de studerende et arrangement i forbindelse med AU’s årsfest. Det handler om, at SR selv tager initiativ til, at vi studerende kan feste med Steffen Brandt,

mens ”de gamle” fester med dronningen. Til det arrangement får vi støtte fra AU. Det har intet med ”ulovlig forvaltning” at gøre. For alle I læsere af ”Kontekst” er det muligvis første gang i støder på Frit Forums smædekampagner imod SR. Det er desværre ikke første gang, jeg oplever det. Det sker ca. med 1 års mellemrum – meget sigende altid op til bestyrelsesvalget i november. Faktisk kan man spørge sig selv om, hvorfor Frit Forum forsøger at involvere sig i studenterpolitik. Ser man på, hvad Frit Forum fokuserer på i medierne, får man et billede af, hvad det er Frit Forum vil med studenterpolitik. Således har Frit Forum i det seneste år kun formået at snakke studenterpolitik i pressen 3 gange. At Frit Forum så har gjort reklame for foredrag 11 gange, viser jo blot, hvor foreningen har sit fokus. Tilsvarende har SR 85 gange rejst studerendes interesser på den politiske dagsorden. Derfor forekommer det jo helt absurd, når hr. Foldspang beskylder SR for at være ”…en aktør, der holder ved status quo og ikke brokker sig”. kontekst | 31


Hvem sagde historie er kedeligt? Uaktuel anmeldelse af Den Romerske Familie Af Christoffer Melson, Cand. Public

Savner du spænding, intriger, storslåede handlinger og tilmed en ordentlig portion paratviden, kan du sjovt nok få det hele ved at læse om begivenheder, der foregik for mere end totusind år siden.

C

olleen McCullough (Kendt for Tårnfuglene) har begået et fantastisk 5-bindsværk om de sidste hundrede år i den romerske republiks historie. Der er tale om den måske mest begivenhedsrige periode i verdenshistorien. På disse hundrede år udviklede Rom sig for alvor fra at være en regional magt til en verdensmagt. Det er samtidig en periode, som er utroligt rig på kilder. Kilder som McCollough på imponerende vis binder sammen. Hun formår at få os til at føle, at vi kender Cæsar og Cicero personligt. Man jubler, græder og smiler sig vitterligt igennem et nærmest uendeligt antal timers historieundervisning. Fra Marius til Augustus I Bind 1 starter man med at følge Gaius Marius, en tilflytter til Rom med bonde-aner. Aner, der normalt altid ville betyde, at det var umuligt at bestride de højeste poster i den Romerske Republik. Men historien om Marius er historien om en mand med en helt usædvanlig vilje til magt, et helt usædvanligt talent for at tjene penge og især en helt ekstraordinær militær begavelse. Evner, der fører til, at Marius ender med at bestride Roms højeste post, Konsulembedet ikke mindre end syv gange, og dermed starter han den udvikling, der i sidste ende fører til Republikkens fald.

32 | kontekst

Man tror ikke, det er muligt at finde mere ekstraordinære historier end Marius’, men ikke desto mindre indeholder de fem bind og ca. hundrede år utallige eksempler på historier og skæbner, der matcher og måske endda slår Marius’. Allerede Lucius Cornelius Sulla, der starter med at tjene under Marius, kan siges at gå sin læremester i bedene. Sulla, en notorisk livsnyder, underligger sig ved hjælp af et ekstraordinært militært geni og en


ufattelig kynisme store dele af Asien og ender med som den første romer at vende sine legioner mod Rom. Herefter indsætter han sig selv som diktator. Hans førte handling som Romerrigets ubestridte hersker er at udrense en stor del af den romerske elite. Derefter vender han på en tallerken og indfører en helt ny, human og fremsynet forfatning. Endeligt gør han pludseligt, hvad ingen havde ventet, han trækker sig nemlig tilbage og tilbringer resten af sit liv med hedonistiske udskejelser. Alle begivenheder og personbeskrivelser peger selvfølgelig hen mod en mand, hvis bedrifter og indflydelse på eftertiden overgår alle de andres, Gaius Julius Cæsar, og en begivenhed, nemlig republikkens endeligt. Efter Kolossens fald følger man i slutningen af det sidste bind Augustus’ konsolidering af den nye styreform. 5000 siders underholdning Alle fem bind er velskrevne og enormt spændende. Roms udvikling i republikkens hundrede år er en ekstraordinær historie. En historie, som bliver helt utrolig, når man følger mænd (og til dels kvinder), der i kraft af enkelte beslutninger ændrer, hvad der dengang var hele den kendte verdens skæbne. Samtidig er det fascinerende at følge McColloughs bud på personerne bag de historiske begivenheders bevæggrunde, styrker og svagheder. Selvom der er tale om 5 meget lange bind, forbli-

ver underholdningen intakt. Forfatteren har ved at dykke ned i denne periode fået mere spænding, flere intriger og flere uforudsigelige hændelser til rådighed, end selv den mest fantasirige forfatter kunne have opfundet. Det er med andre ord et perfekt projekt at gå i gang med for dig, der bare hader, når den gode bog slutter. Camoufleret historieundervisning Bøgerne formår på fremragende vis at gøre historien levende og underholdende, men også samtidig at fortolke og analysere historisk data på kompetent vis. Ved at læse bøgerne får vi et utroligt grundigt indblik i den Romerske kultur. En kultur, som har lagt grunden til hele den vestlige civilisation og derfor i høj grad er relevant, når vi skal forstå, hvordan de moderne samfund er indrettet. I denne forbindelse er det centralt, at bøgerne ikke blot beskriver historiske begivenheder, men også i høj grad hvordan dagligdagen fungerede, og hvorfor det netop var Romerne, der erobrede verden. Langsom starter Den eneste lille anke, der skal nævnes, er, at første bind er en lille smule lang tid om at komme i gang. Det er derfor nødvendigt at give bogen et par timer, inden man for alvor bliver fanget. Derefter er der så også stof til utallige timers fascinerende og spændende læsning, som jo så samtidigt gør dig utroligt klog.

Triumfbuen ved Colosseum. Også kaldet Konstantins Triumfbue. Den blev rejst for at markere sejren over Maxentius i år 312.

kontekst | 33


San Francisco med studiet

Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 7. semester.

H

ermed en kort hilsen fra halvdelen af SAIS’ bestyrelse, der i øjeblikket befinder sig i San Francisco (SF).

Efter en relativt problematisk flyrejse, hvor vi blev tvunget til at overnatte i Atlanta, er vi I SF, hvor solen skinner, og gaderne er stejle. Vi har i dag fridag efter to dage med virksomhedsbesøg. Første dag blev tilbragt hos SUN Micro systems samt på Intels museum, og vi var i går ude og besøge Googleplex i Mountainview. Vi bor meget centralt i SF og tager derfor toget ud mod Silicon Valley hver dag. Silicon valley er ikke, som

34 | kontekst

jeg forestillede mig, proppet med IT virksomheder side om side. Der er ret store afstande, og det tager derfor mere end en time at komme ud til Mountainview, hvorefter man er nødt til at tage busser resten af vejen. SUN gav os en meget fin rundvisning i deres showroom, hvor vi blandt andet fik demonstreret deres anvendelse af tynde klienter i dagligdagen samt en introduktion til deres server og lagerløsninger. Vi fik et kortere oplæg af Jay Visvannaythan, der er market development manager hos SUN. Til stor overraskelse virkede han mere interesseret i at høre om os og vores kompetencer end at fortælle


om SUN. Herefter gik turen til Intels museum, hvor vi tilbragte to timer i selskab med microprocessorens historie.

Vores fridag i dag brugte Lars og jeg på at becykle Golden Gate bridge, og vi er derfor godt røde på næsen. Jep, vi glemte solcremen :(.

Dagen efter (i går) besøgte vi Google. Dette var et besøg, alle glædede sig meget til, og ingen blev skuffede. Vi blev vist rundt af Dr. Michele Battelli, men dette var først efter, alle fik en udsøgt frokost i en af Googleplex’ 19 kantiner. Indtrykket af en enormt dynamisk arbejdsplads med indbygget beachvolley bane, fire ‘never ending-pools’ og gratis massage var noget, der gjorde indtryk på flokken, og det var meget få, der ikke var klar til at sende en ansøgning til Google med det samme (kontakt bestyrelsen for nærmere informationer omkring googleplex’s frynsegoder). Under vores relativt korte Q’n’A session med Michele oplevede vi igen, at vores kvalifikationer var mere interessante end et struktureret .ppt oplæg, hvorfor sessionen nærmest formede sig som en gigantisk jobsamtale!

I de nærmeste dage skal vi besøge IBM, Stanford, Berkley samt Innovation Center SF. Mange solbrændte hilsner fra SAIS i San Francisco! Anders


Når rusen har lagt sig Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab, 7. semester

IMV er jo som bekendt et fælles institut med medievidenskab,informationsvidenskab og Digital design. Vi har fælles festforening, fredagsbar og dette blad er også et samarbejde på tværs af studierne. Men i rusugen er det svært at få øje på samarbejdet. Der er ikke fælles arbejdsgange, og der bliver hurtigt skabt stemningen”Os imod de andre”.

D

et er tutorernes hårde slid før og under rusugen, der gør det muligt for de studerende at få en god start på universitetslivet. Der er to forskellige tutorordninger på studierne, hvilket kan undre. På medievidenskab er det 2. årgang, der er tutorer for de nye. Der er fire cheftutorer, der står for det overordnede arbejde. De vælger herefter tutorere fra årgangen til at deltage i arbejdet, ca. 20 i alt. Cheftutorerne bliver guidet af cheftutorerne fra året før, men kun i begrænset omfang. Som gammel tutor på medievidenskab kan jeg kun sige, at det var helt fantastisk. Vi fik et godt sammenhold på tværs af årgangen, men samtidig var vi lidt forvirret over det nye store ansvar, og resultatet blev, at vi kopierede stort set hele programmet fra vores egen rusuge. Lene Arentsen, der var cheftututor sidste år, bekræftede, at de ligeledes havde kopieret store dele af programmet. Selvfølgelig er der små forbedringer hen ad vejen, men store dele af programmet er altså gentagelse. Hun pointerer, at manglende vidensdeling resulterede i nogle brølere undervejs i rusugen, og hun savnede noget erfaring fra ældre elever. På informationsvidenskab benytter man sig af denne vidensdeling igennem en tutorfamilie. Her

36 | kontekst

er det ikke kun studerende fra 2. årgang, der er tutorere - der er plads til alle. I år var der i alt 35 tutorer fra alle årgange på informationsvidenskab. Ligesom medievidenskab benytter de sig også af cheftutorene. Det er cheftutorerne, der vælger de nye cheftutorer året efter. Asger Tipsmark var cheftutor i år, og han fremhæver flere fordele ved at bruge en tutorfamilie. De tidligere tutorer har erfaringen fra tidligere, og man undgår faldgruber. En anden stor fordel er, at de studerende får et godt forhold til de ældre studerende. Man kan spørge om studiet i fremtiden, få råd om eksamener eller låne gamle eksamensopgaver. Asger har selv fået


]\[ 0RDER

VERSUS

boogie hjælp af sin tutorfamilie, da han skulle finde ældre studerende til interviews, og han har selv hjulpet med programmering. Digital Design har egne tutorer, men er i høj grad tilknyttet informationsvidenskab. Os imod dem Fra instituttets side er der et ønske at styrke den fælles ”IMV-ånd”. Som noget nyt var der i år således en fælles præsentation af studierne af Claus Bossen. Dog går der ikke lang tid, før retorikken om studierne er skabt, og medievidenskabere bliver betragtet som ”boogieværter” og informationsvidenskabere som ”nørder”. Det er de andre, der er dumme, og det er os mod dem! Jeg kan godt se, at denne retorik er med til skabe sammenholdet på de enkelte studier, men jeg bliver alligevel lidt træt af denne gamle strid. Det vil da være positivt, hvis der kunne blive skabt et fælles grundlag. Tænk på hvor sjov en fredagsbar eller panikfest vil blive, hvis man rent faktisk kendte nogle fra de andre studier. Eller måske vi oven i købet kunne lære noget af hinanden? Både Lene og Asger kan nikke genkendende til denne strid, og har i tutorarbejdet følt, at det til tider var mere modarbejdende end samarbejdende,

at arbejde sammen med de andre. Et eksempel fra i år er den obligatoriske fest nede på Social Club, hvor medievidenskabere fester ovenpå, og informationsvidenskab og digitalt design er nedenunder. Der er sat vagter op, for at de to fester ikke skal blandes. På informationsvidenskab har man i et helt år troet, at det var snobberi fra medievidenskabernes side, der var skyld i vagterne. Her et år efter har Asger opdaget, at det var Social Club selv, der havde leveret vagterne. Asger fremhæver, at der allerede er mange tanker og ideer til, hvordan man kan forbedre ”IMV-ånden”. Planen er, at tutorene på tværs af studierne skal lave en masse fælles ting, inden rusugen går i luften. Derudover er der planer om at lave en tutorguide, så arbejde bliver lettet år fra år. ”IMV-ånden” er altså ikke helt på plads endnu, men måske vi nærmer os. Artiklen er baseret på egne erfaringer og samtaler med Lene Arentsen og Asger Tipsmark. Billederne er fra rusugen af Asger Tipsmark Har du kommentarer til denne artikel, så gå ind på www.kontekst.it

kontekst | 37


IMV-awards H

vert år i oktober løber IMV-awards af stablen. Og hvad er så IMV-awards? IMV-awards er en prisuddeling, som bliver arrangeret af studerende på IMV. Priserne bliver uddelt til de studerende på grunduddannelsen i Medievidenskab, som har produceret tv-spots i faget audiovisuel produktion, og de studerende på suppleringsuddannelsen i Medievidenskab, som har fulgt samme fag. Men priserne bliver selvfølgelig ikke uddelt til hvem som helst, som har produceret et tv-spot. De bliver uddelt til de af IMV-awards-juryen bedst bedømte tv-spots, og her rummer kategorierne blandt andet ”bedste lydside”, ”bedste klipning” og selvfølgelig ”bedste spot”. Selve prisuddelingen foregår i ægte Oscar-stil med storskærm, oplæsning af de nominerede og selvfølgelig den endelige uddeling af priserne. I år blev arrangementet – som de mange forrige år - holdt i Pakhuset på havnen og temaet var James Bond med alt, hvad det indebar af guld, glimmer, kasinostemning og lækre bond-babes.

Kategorierne rummer blandt andet bedste lydside, bedste klipning og bedste tv-spot. 38 | kontekst


kontekst | 39


Brevkasse Kære Kontekst, Jeg planlægger i øjeblikket en ferie med min søn, men har endnu ikke besluttet, hvor vi skal tage hen. Jeg står pt. i den prekære situation, at jeg vakler lidt mellem Japan og Østrig. Det er mig selvsagt magtpåliggende at finde en destination, der tilbyder gode og stimulerende oplevelser for børn. Jeg har indhentet noget billedmateriale fra de to førnævnte destinationer, og det er mit umiddelbare indtryk, at de begge i nogen grad kan leve op til mine krav. Men jeg er stadig ikke sikker. Derfor anmoder jeg hermed venligst om redaktionens vejledning og forslag, idet jeg vedhæfter bemeldte billedmateriale. Med venlig hilsen, Single-far

40 | kontekst


Hej Single-far, Vi vil fra starten gøre det klart, at vi her på redaktionen tager stærkt afstand fra enhver afskygning af pædofili. Børn skal have lov til at vokse op i et sundt og omsorgsfuldt miljø uden at blive forulempet på vej op med skiliften i Østrig eller tvunget til at udforske vilde dyrs tarmsystem i Japan. Men da vi vælger at blive i den tro, at du som far ikke har den slags tilbøjeligheder, så vil vi forsøge at hjælpe dig med at finde den rigtige rejse til jer.

Et andet land, som vi har hørt skulle være godt at tage hen med sit barn, er Australien. Men igen er redaktionen stødt på et billede, der viser, at der er visse områder, man bør undgå.

Redaktionen kan sagtens sætte sig ind i dilemmaet at skulle vælge den helt rigtige feriedestination for sine børn. Dog ud fra de medsendte billeder at bedømme, ser det ikke ud til, at nogle af destinationerne er synderligt børnevenlige. Men ud af de to lande skulle man mene, at Japan ville være det bedste valg, dog er vi kommet i besiddelse af et billede, der gør, at vi heller ikke kan råde dig at tage til dette mærkværdige land.

Måske skulle I bare tage på ferie rundt i trygge familievenlige Danmark. Med venlig hilsen, Kontekst

kontekst | 41


KALENDER VOXHALL 1. nov: OKKERVIL RIVER + support: Katrine Ottosen

11. nov: DANIEL JOHNSTON & John Dear Mowing Club 19. nov: THE DODOS(US)+ support: The Ruby Suns(NZ

9. NOV: KAIZ

ERS ORCHES

TRA (N)

12. NOV: AIM

EE MANN (US

20. NOV: PETE

)

R SOMMER

42 | kontekst


IMV

n Film College. ved Søren Høy, The Europea s? ce uc ms Fil ke ns Da n De : 05.11.2008 felt. tænkning ved Frederik Stjern sk ati mm gra Dia : 08 .20 .11 07 s. tival. Gode film i hele Aarhu 13.11.2008: Aarhus Filmfes U. edesign ved Michael May, DT ad efl ns græ og ier ed ltim k for mu 21.11.2008: Kognitiv semioti

Det dobbelte rum erik a frandsen

b Z) 31. okt/1. nov: RECession Festival

A

S RO

10. oktober til 4 januar.

kontekst | 43


SPECIALER INFORMATIONSVIDENSKAB 25.09.2008

Anders Christian Østergaard

Online Participatory Workshop

26.08.2008

Anders Mogensen

One Lap Per Child - En undersøgelse af projektets vision og dets virkeliggørelse i Nigaria

05.09.2008

Ane Cecilie Bichfeldt

Nordens lande og folk

19.09.2008

Kenneth Holm

Mashups

07.10.2008

Mark Rashid Tøttrup

Enterprise Architecture

08.10.2008

Martin Damsgaard Christensen

Menneskelige kompetencer som ressource i videnstunge organisationer

25.09.2008

Morten Lykke Fjord

Forandringsledelse ved implementering af ny IT i organisationer

27.08.2008

Per Mathias Kaastrup-Olsen

PanAgro: Et dansk landbrug i Ukraine

25.09.2008

Peter Okholm

Online Participatory Workshop

27.05.2008

Simon E. Simonsen

Grundlæggende betingelser for informationssikkerhed i netværkssamfundet

30.09.2008

Eric Ziengs

Præformulering

05.10.2008

Niels Mulvad

En undersøgelse af teknologi

ITO 44 | kontekst


MULTIMEDIER 26.09.2008

Anders Leicht Thomsen

Formidling og indlæring af regler i computerspil

19.12.2007

Claus Pedersen

Mum og digital sampling

05.08.2008

Helle Ehlert

Analyse af et idéudviklingsforløb for et kunstnerisk værk til 3D Panoramabiografen

26.09.2008

Jacob Nielsen

Interfacekulturens digitale infektioner

31.01.2008

Jann Zeiss

Læring i virtuelle miljøer - en analyse af Second Lifes potentiale som e-læringsplatform

16.06.2008

Jens W.R. Pape

TONE: RUM: MØNSTER

07.10.2008

Jon Johannes Hededal

Retorik på hjemmesider

13.03.2008

Jon Thorsteinn Johansson

3D grafik som et konceptudviklingsværktøj i kollaborativt Computer Assisteret Design

16.01.2008

Jonas Breum Jensen

Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af interaktive legeredskaber

21.06.2008

Jonas Petersen

Udforskning af rumlig tilstedeværelse i 3D stereo miljøer

07.08.2008

Karen Falkenberg Lund

22.05.2008

Kristina Larsen

Metaforer og interfacet

11.06.2008

Mads Fjord-Larsen

Viden & Virksomhed - en kritisk diskussion af Knowledge Management

16.01.2008

Marie Koldkjær Højlund

Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af interaktive legeredskaber

04.01.2008

Rikke Lindskov Loft

Nettegneserier og internetfællesskab: Et studie i internetbaserede tegneserier og det samfund der eksisterer omkring dem

"Fremtiden er for vigtig til at overlade til mændene"

kontekst | 45


13.05.2008

Uffe Boh Steffensen

Reklamespil på Internettet - Et mediesbrug i markedskommunikation

MEDIEVIDENSKAB 25.09.2008

Amanda Randløv Karlsson

Ledelse i distancen

20.08.2008

Anders Søndergaard

Musik på abonnement - en analyse af betydningsdannelse omkring musik i abonnementsbaserede distributionssystemer

09.09.2008

Ann Bille Simonsen

Smagsdommeri? DR´s kulturpolitiske rolle til debat

01.09.2008

Dennis Skibsted Sørensen

Forsøget på at vende en supertanker

23.09.2008

Jonas Byrdal Ludvigsen

Når musikken flyder som vand…

08.09.2008

Karina Kjærgaard

Forførende medier

03.10.2008

Kristine Liljenberg

Privatliv og selvfremstilling på Facebook

30.09.2008

Lone Bak Nielsen

DR - det lige mig

?

Marianne Bruun Elkjær

TDC - i lommen på forbrugeren?

22.09.2008

Mathias Poulsen

Læring på spil

08.09.2008

Michael Jannick Høyer

Clusterplot-teorien

?

Signe Kromann

TDC - i lommen på forbrugeren?

04.09.2008

Tenna Eliasen

Internetmedieret kunstformidling

03.10.2008

Tina Skov Mikkelsen

Privatliv og selvfremstilling på Facebook

PERSONALIA: Professor Anne Dunn fra Media and Communications på University of Sydney er gæsteprofessor på IMV i oktober på kurset ”Digital Media Challenges and Innovation”.

46 | kontekst


I
fællesskabets
navn
byder
SAIS
hele
IMV
velkommen
til
faglige
 arrangementer
i
oktober
og
november.
 


30.10.08:
Specialepral
 Kom
og
hør
færdige
studerende
fra
Informations‐
og
Medievidenskab
 fortælle
om
deres
speciale
og
hvordan
de
kom
op
af
specialesumpen.
 04.11.08:
Generalforsamling
 05.11.08:
Virksomhedsbesøg:
Engodsag.dk
 Besøg
hos
en
spændende
Århus‐virksomhed.
Engodsag.dk
søger
i
øjeblikket
 to
praktikanter
fra
IMV.
Her
har
du
blandt
andet
mulighed
for
at
se,
om
 Engodsag.dk
skal
være
din
kommende
praktikplads.

 08.11.08:
Iværksætterdag
’08
 I
samarbejde
med
Venturecup.dk
arrangerer
SAIS
en
iværksætterdag
med
 fokus
på
blandt
andet
speedskrivning
af
en
kvalificeret
forretningsplan.
 12.11.08:
Mac‐aften
 En
hyggelig
aften
i
Adorno
hvor
vi
spiser
Apple
pie,
friske
æbler
og
nyder
 faglige
oplæg
om,
hvordan
man
få
mest
muligt
ud
af
sin
elskede
Mac.
 


Yderligere
informationer
om
arrangementerne
kan
løbende
findes
på
www.sais.dk.
 


Vi
håber
at
se
en
masse
studerende
fra
Digital
Design,
Medievidenskab
 og
Informationsvidenskab
til
arrangementerne!
 


SAIS
–
øje
for
det
gode
(fælles)
studiemiljø


kontekst | 47


48 | kontekst


Kontekst #8