Kontekst #7

LEDER I dette nummer af Kontekst har vi igen et vist fokus på studiestart. Netop fordi det er studiestart, og fordi vi får et par hundrede nye studerende på IMV de næste par dage. På Kontekst vil vi gerne sige velkommen til dem og håber, at de alle har haft en god første uge.

Vi har noget, der minder om et studiestartstema.

Vi har en ordliste og har kigget på forholdene for de, der har søgt ind på IMV nu til sommer. Vi har fået Anna (fra DD) og Anne (fra Inf.) til at skrive om deres oplevelser, da de begyndte på IMV sidste sommer. De har gennemgået et temmelig forskelligt forløb med temmelig forskellige konsekvenser.

Dette bad vi dem om at skrive endnu en artikel om denne sommer. Heri kan man læse, hvordan Anna har ændret mening i forhold til studievalg, mens Anne synes tilfreds med at have valgt, som hun gjorde.

Kontekst har i denne sommer været til festival.

Vi har oplevet, hvordan Skanderborg festivalen tænker i oplevelsesøkonomiske baner, når de skal tage kampen op mod Danmarks største festival Roskilde, som i stedet satser på godheden i dets deltagere. På samme måde har Thor Hampus Bank forfattet en artikel, der tager temperaturen på godheden (eller mangel på samme) i den vestlige verden, når vi storforbruger elektronik.

REDAKTIONEN Følgende har været med til at lave dette blad: Redaktører: Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt Layout: Jess Andreas Olsen, Marie Jensen, Signe Roholt, Rikke S. Lindhard og Rasmus Gylling. Økonomi- og annonceansvarlige: Anne Meldal Nørgaard Web: Nicholai Friis Pedersen Skribenter: Heidi Vinther Knudsen, Iben Sander Christensen, Anne Siig Nørregaard, Anna Kirstine Jensen, Hanne Aaen Lassen, Thor Hampus Bank.

Fotografi på forsiden fundet på sxc.hu og taget af Lars Sundström.

Endelig har vi taget et kig på Studenterrådet (SR).

Jeg mener på linje med Ask Foldspang, at SR er et gode for AU, men samtidigt at deres temmelig uklare rolle i forhold til Universitetets administration og valgene herpå virker hæmmende, eller i hvert fald ikke fordrende, for de studerendes interesse i studenterpolitik.

Jens Gerner-Smidt

kontekst | 3

kontekst7.indd 3

27/08/08 15:11:06

TRAIN

Et moderne kulturhus

Iben Sander Christensen, BA i Medievidenskab

Omsvøbt af industrikvarterets tårnhøje, tilsodende skorstene, ligger Train-huset og putter sig i Århus havn. Huset har været i aktion siden 1998, og formåede på kort tid at slå sin eksistensberettigelse som live-spillested fast i byens bevidsthed. For hovedparten af husets besøgende er bygningerne primært kendt som et af nattelivets tilholdssteder. Men på kontorerne i Train-huset har man en mission om være mere end det. De vil networke med hele Århus for at skabe et aktivt og dynamisk bymiljø. Og de har inviteret os - de studerende – med ombord.

N

etworking - et af tidens helt store busswords.

Der antydes ved studiestart en kærlig forventning fra instituttets side om, at de studerende er parate til at networke en vis del ud af bukserne.

Hvad enten det så udspiller sig som konkrete forbindelser til erhvervslivet eller en mere casual optræden ved sociale arrangementer med andre studerende, så kan et godt og bredt netværk efter sigende resultere i en nemmere vej mod de gode jobs.

Før vi alle gik på sommerferie havnede en networking-intivation i mailboksen hos IMV’s festforening PANIK og Fredagsbar.dk. Vi blev kontaktet af Trains udviklingschef Kim Skettrup og inviteret til at deltage i et uhøjtideligt møde i lokalerne ved havnen. Her skulle vi sammen med ca.

30 andre repræsentanter fra diverse festforeninger på Universitetet og Handelshøjskolen diskutere mulighederne for et fremtidigt samarbejde mellem Train og de studerende i Århus.

Fest og ballade og netværk Train-huset har i løbet af de sidste par år finpudset visionerne. Man vil ikke nøjes med at være endnu

et spillested i Århus. De seneste år har man bl.a. satset hårdere på afvikling af diverse events for både virksomheder og private selskaber. Med tiltag som Kupé, Perron, Klub MiskMask samt en del store kulturarrangementer rammer Train-huset både det brede klientel og det smalle. Train-huset har både lokalerne, personalet og ikke mindst et stærkt brand til at udfylde rollen som moderne kulturhus i Århus og den rolle vil man udnytte til at opdyrke et dynamisk bymiljø.

I forbindelse med finpudsningen af visionerne blev Kim Skettrup opmærksom på en overset gruppe – de studerende. Invitationen til mødet blev således startskuddet til et forhåbentligt spændende samarbejde mellem Universitet, Handelshøjskolen og Train-huset.

Samarbejdet består af to dele. For det første kan Train tilbyde faciliteterne, personalet og PR-materialet til arrangementer, der kræver mere plads, tid og penge eller bare trænger til at komme lidt væk fra det normale festlokale i en mørk og våd kælder på Campus. Begrænsninger er få, så kun

4 | kontekst

kontekst7.indd 4

27/08/08 15:11:06

fantasien sætter grænser: ryste sammen-tur for festforeningen i forbindelse med studiestart, afvikling af workshops, studenterforeningsmøder eller fællesjulefrokost, fastelavnsfest eller sommerafslutning med andre studier. Netop idéen om fælles arrangementer ligger bag samarbejdets anden og bærende del. En stor del af mødet gik nemlig ud på at få lagt byggestenene til et netværksforum mellem de forskellige festforeninger og fredagsbarer. Der skal i løbet af efteråret opbygges et onlineforum og en god gammeldags adresseliste, så alle festforeninger kan komme i kontakt med hinanden.

Netværket bliver oprettet af Train-huset, men vil fungere uafhængigt af virksomheden. Formålet er at skabe mulighed for relationer på tværs af studieretningerne, hvilket på længere sigt vil styrke studiemiljøet i Århus. Om man vælger at holde sit arrangement i Trains lokaler er uden betydning.

En god forretning for begge parter Under mødet sad flere af os kynisk og ventede på, hvornår betingelser og modydelser blev smidt på bordet. Men til stor forundring skete det aldrig.

Faktisk ser det ud til, at Trains vision om det

Train består af: Train – spillested og natklub (1998) Kupé – House- og lounge club (2003) og Perron – restaurant.

dynamiske bymiljø ikke har noget twist udover at være en god idé. Naturligvis vil Train tjene penge på barsalget fra de arrangementer, vi måtte ønske at holde i huset. Men samtidig åbner samarbejdet op for at kunne skabe events, som ingen af festforeninger har hverken råd eller faciliteter til at gå i gang med på egen hånd.

Networking er et bussword, som er kommet for at blive. Og det er forfriskende og ikke mindst inspirerende at blive inviteret med til samarbejde og networke af Århus nybagte kulturhus.

Train inviterer festforeningerne på AU til et samarbejde, som alle involverede forhåbentligt kan få glæde af. Foto: andreyutzu@sxc.hu. kontekst | 5

kontekst7.indd 5

27/08/08 15:11:07

IMV personlighed: Steffen Brandorff Af Rasmus Gylling, BA i Informationsvidenskab, cand. public. 1. semester Formelt set er han den mest magtfulde person på IMV. Det er dog ikke noget, man bemærker, når man taler med den hyggelige herre, IMV’s institutleder Steffen Brandorff.

I to år har Steffen Brandorff nu været kaptajn på det skib, vi kalder IMV. Og nej, det er skam ikke nogen synkende skude. Steffen har ansvaret for at give alle på IMV de bedste betingelser, hvad enten det drejer sig om forskning, undervisning eller administration, og siden han tiltrådte som institutleder, er der sket store forandringer. Selvom det ikke er alt, der har været op til Steffen at bestemme, så er han dog manden ved roret, manden med ansvaret, manden med kontakten til universitetets højere magter og manden, der formelt set afgør skæbnen for alle os andre. Så hvem er han egentlig, hvad laver han, hvor kommer han fra og hvor er han på vej hen?

For godt tyve år siden var Steffen gymnasielærer. Fagene var musik og geografi, men da der begyndte at komme datamaskiner på gymnasierne

fandt han også interesse for dem. Straks han var færdig med bifaget i datalogi, sagde han farvel til gymnasiet, men interessen for musik vedblev.

Således ledte vejen til IMV bl.a. Steffen forbi en ansættelse i Musikhuset Aarhus og et ph.d.-forløb ved Musik i Aalborg. Da han i 2000 blev ansat som adjunkt her på stedet, var det med et håb om at møde Peter Bøgh. Steffen mente nemlig, at Peter havde noget interessant at sige, som også kunne bruges i forbindelse med musik. At Peter samtidig rejste til Aalborg for en periode var, som Steffen selv siger det, lidt en fuser, men det satte dog ikke en stopper for hans ønsker om at arbejde med blandingen af computere og musik og lyd - eller at arbejde sammen med Peter.

Steffen arbejder for tiden med et projekt, der går ud på at lave storpartiturer til musikudgivelse.

Hvis Steffen ikke er på kontoret, når man kommer forbi til et uformelt møde, bliver man i stedet mødt af en af hans mange post-it notes.

6 | kontekst

kontekst7.indd 6

27/08/08 15:11:07

Lidt forsimplet betyder det, at det system, han er med til at lave, kan genkende noderne i gamle værker og omdanne dem til computer-håndterbar tekst, hvorudfra nye noder kan udskrives i et mere moderne og læsevenligt layout. Derved slipper man for manuelt at indtaste noderne, og det bliver muligt at tilpasse nodernes æstetik uden at være afhængig af deres oprindelige grafiske repræsentation. Systemet skal være klar til jul, hvilket dog afhænger af samarbejdspartnerne på Aalborg Universitet, som skal lave nodegenkendelsesdelen.

Dette projekt optager imidlertid en meget lille del af Steffens tid. Kun 2-3 timer om ugen kan han skifte institutleder-kasketten ud med forskerkasketten. Selvom han havde håbet, at det med tiden kunne blive til mere, er han glad for i mindste at have nogle timers afveksling, hvor han kan passe sin forskning. Der er nemlig nok at se som institutleder.

En institutleders hverdag Det meste af dagen går med møder. Også selvom Posten som studieleder har Steffen også været en det måske ikke fremgår af Steffens kalender, at tur forbi, før han for to år siden blev institutleder. han er travlt optaget af møder: ”Hvis jeg har 3-4 Det blev han ca. samtidig med, at den nye univermøder på en dag i kalenderen, så har jeg typisk sitetslov og dens nye bekendtgørelser trådte i kraft, 8-10 uformelle møder, hvor folk bare kommer hvilket ikke ligefrem gjorde skiftet nemmere. Han ind. Noget af det er så kort som, at de bare skal havde på det tidspunkt kun været på IMV i seks have en underskrift. Andre gange er det, at der år, og ikke mindst IMVs ansatte må have været er opstået et problem eller at der er noget, vi i spændte på, hvad der nu fremtiden skal tage højde for.” Steffen er eneste Begge dele er helt galt efter min smag. skulle ske af forandringer, trin i hierarkiet mellem Det første kan ikke professionaliseres når den nye mand kom til. Og med god grund for dekanen og IMVs ansatte, og det andet kan ikke blive god kvalitet. den nye universitetslov så han tager sig af store gav formelt set institutsåvel som små ting. Ofte handler det om økonomi, lederen al magten.

Steffen er dog ikke tilhænger når nogen skal tale med Steffen. Hvad enten det af, at han enerådigt skal bestemme alting: ”Vi kom drejer sig om forskning, administration eller IMVs fra et system i den ene grøft, hvor de fastansatte fysiske rammer, så er det Steffen, der i sidste ende bestemte alting, til den anden grøft hvor de nu bestemmer, hvad der skal bruges penge på. Han ingenting bestemmer. Begge dele er helt galt efter er således også ansvarlig for de studerendes fysimin smag.

Det første kan ikke professionaliseres ske forhold og sikkerhed, om end det er studieleog det andet kan ikke blive god kvalitet.” deren, der har ansvaret for selve uddannelserne og de undervisningsmæssige forhold. kontekst | 7

kontekst7.indd 7

27/08/08 15:11:08

Det har således været Steffens opgave at sikre som en pligt for de ansatte, at der skulle laves både professionalisering og kvalitet. I første om på tingene, så er det nu nærmere de ansatte, nummer af Kontekst bragte vi et interview med der siger ”Nu vil jeg altså have det bedre med en medarbejder i administrationen som tydeligt mit arbejde, nu vil jeg sørge for at det her går mærkede at tingene skulle professionaliseres. Nu, godt”. Det er meget tilfredsstillende for Steffen at snart halvandet år senere, svarer Steffen således opleve denne energieksplosion. Den skyldes i høj på, hvordan det siden er gået: ”Der grad, at Steffen er en mand, man skete en eksplosion, da de fik samDet er de gået ind i kan snakke med. Han arbejder ud let energi sammen til, at nu skulle med liv og sjæl, og vi er fra det udgangspunkt, at selvom vi altså have styr på det her. De har kommet utroligt langt, han formelt har magten, så komværet overbebyrdet i en meget lang bare det sidste år. mer man ikke nogen vegne ved at periode. Vi har så lavet en seminartræffe beslutninger, som er imod række og nogle møder osv. for at prøve at finde de ansattes ønsker: ”Det mest givtige er at finde ud af, hvordan vi kan undgå denne overbelastning ud af, hvad de ansatte gerne vil, og så koble det ved at have en mere strømlinet administration. Det med, hvad der er muligt i den struktur som dekan, er de gået ind i med liv og sjæl, og vi er kommet rektor og ministeren bestemmer. Få flest muligt af utroligt langt bare det sidste år.” ønskerne opfyldt med, det vi kan gøre.”

Ansvaret for IMVs ansatte Steffen mener ikke, at denne lavine af positiv udvikling er en, han som sådan kan tage æren for, men han har bidraget til den ved at lytte og være positivt indstillet, når folk har sagt ”Vi kunne jo også...”. Hvor det tidligere måske mere føltes

Det har været et stor skift at få personaleansvaret.

Som institutleder skal man til at tage stilling til folks liv lige så meget, som deres pligter. Folk holder op med at være kolleger, de bliver dem, man skal ‘passe på’: ”Hovedgaven kan defineres som at sørge for, at de ansatte har de bedst mulige for-

Steffen Brandorff prøver Wienerbygningens espressomaskine. På redaktion vil vi gerne give Steffen ret i at en sådan maskine højner arbejdsmiljøet.

Foto: Søren S. Kjeldgaard.

8 | kontekst

kontekst7.indd 8

27/08/08 15:11:09

hold til at passe deres arbejde, ellers får man ikke indvandrere. Igen er det blandingen af computere god forskning, undervisning eller administration.” og lyd, der trækker i ham, men denne gang dog Men Steffen er også glad for at skulle involvere sig med et twist af sprog. Netop sprog er også blandt i de ansattes private liv. Det er med til at danne Steffens fritidsinteresser. I fremtiden vil han gerne et mere komplet indtryk af folk, hvad enten det lære nogle flere. Han synes nemlig, at sprog er nodrejer sig om sygdom, børnepasningsproblemer, get af det mest spændende og morsomme. Denne stress eller noget helt fjerde. ”Hvis man kan hjælpe sprog-hobby er affødt af en tur til Luxembourg, med det, så synes man, at man laver noget, der er hvor Steffen fik en lille bog på luxembourgsk. “Den fornuftigt.” er bare så sjovt at sidde Det handler meget om miljø. At få øko- og kigge i. De lyder som I det hele taget vil Steffen nomien til at fungere så folk får mulig- idioter, men det er et bare gerne have, at alle hed for at gøre, det de gerne vil. rigtigt sprog...” Selvom på IMV har det godt. Han han er sproglig student understreger: ”Det handler meget om miljø. At få har Steffen i mange år beskæftiget sig med teknik. økonomien til at fungere så folk får mulighed for at Men som han selv siger kunne det tyde på, at han gøre, det de gerne vil. Få de administrative procetrænger til også at dyrke den anden side. durer til at køre. Ikke ved egen indsats, men ved at lytte til alle de gode råd, der er og få dem systematiseret. At skabe et godt forskningsmiljø.” En af de udfordringer Steffen kæmper med er, hvordan man skaber et forskningsmiljø, hvor de studerende også får kontakt til forskningen, når undervisere og Hvad laver en institutleder? studerende er adskilt i forskellige bygninger. Det Institutlederen er rektors mand overfor de nye byggeprojekt (beskrevet i sidste nummer af ansatte. Han har dekanen som chef og har Kontekst) er i den forbindelse noget, der interesansvaret for de ansatte, administrationen og serer Steffen meget. forskningen på instituttet. Foruden personHvad fremtiden bringer Byggeprojektet vil Steffen gerne involvere sig i uanset, hvad fremtiden bringer. Men om det bliver som institutleder er endnu uvist. Steffens embedsperiode udløber om et år, og han har endnu ikke besluttet, om han ønsker at fortsætte. Der skal selvfølgelig være opbakning fra de ansatte. Desuden skal dekanen naturligvis også være indstillet på at lade ham fortsætte i yderligere tre år. Hvis Steffen vælger at stoppe som institutleder får han et år til at få sin forskning startet op igen.

Til den tid vil Steffen have rundet de 60. På nuværende tidspunkt er der dog intet, der tyder på, at Steffen er på vej på pension. Til nytår skal han forhåbentlig igang med et nyt forskningsprojekt omhandlende indlæring af danske lyde for

aleansvaret står han for fordelingen af de økonomiske midler, hvad enten det drejer sig om forskning, opførelsen af nye bygninger, studieblade, eller hvad man ellers kunne forestille sig at der skal bruges penge på eller gives tilskud til. Alle på IMV er således afhængige af hans beslutninger, både ansatte og studerende. Stillingen som institutleder forveksles til tider med stillingen som studieleder (som Steffen Brandorff i øvrigt også har haft). Forskellen består i at studielederen er ansvarlig når det drejer sig om instituttets uddannelser. Personalemæssigt hører studielederen under institutlederen, men reelt er det et tostrenget system hvor parterne har hvert deres ansvarsområde.

kontekst | 9

kontekst7.indd 9

27/08/08 15:11:09

Roskilde Festival livsstil og overskud

Af Marie Jensen, Medievidenskab 7. semester.

Årets Roskilde Festival er nu for længst overstået, og jeg var da også en af de omtrent 100.000 heldige deltagere, som i en uge på en mark nød godt af musik, dejligt vejr og lune øl. Men Roskilde Festivalen handler ikke kun om timelange koncerter, græs mellem tæerne og en lidt for høj promille.

Man kan fristes til at sige, at dyrskuepladsen i Roskilde også huser et overskudsorgie og en livsstilsmesse, hvor man som festivaldeltager for alvor

kan give sine holdninger til kende ved at støtte sager som økologi, fair trade, genbrug og andre godgørende formål. I en uges tid dyrker man en overskudsagtig og tilbagelænet livsstil, hvor den hektiske dagligdag blot er et ekko og solidaritet, eftertanke og omtanke i stedet er i højsædet. Økologi og fair trade på menuen Når man vågner en tidlig morgen i sit solopvarme-

”Kaffe som forandrer verden.” Reklamefoto for Max Havelaar (FairTrade).

10 | kontekst

kontekst7.indd 10

27/08/08 15:11:11

de festivaltelt og drømmer om cola og junk food, så er det selvfølgelig inden for rækkevidde. Men faktisk er der også meget bedre og vigtigere ting på menuen. Roskilde Festival sætter nemlig fokus på økologi og fair trade. I samtlige morgenmadstelte er det muligt at få sig et fyldigt morgenmåltid bestående af økologisk brød, yoghurt og andet godt, som kan skylles ned med økologisk kakao, mælk eller kaffe brygget på fair trade bønner.

Faktisk er det ikke et valg, man træffer i købssituationen. Mange boder sælger udelukkende økologiske varer, hvilket naturligt medfører, at det er det, der bliver købt – økologisk bevidst køber eller ej. Man kunne på den ene side synes, at folk skulle have lov til selv at vælge, men på den anden side, hvorfor egentlig? Varerne bliver solgt til rimelige priser, og de kan samtidig gøre en stor skare af forbrugere bevidste om fordelene ved og tankerne omkring økologi og fair trade. Roskilde Festivalen melder da også klart ud, at det er et af de fokuspunkter de prioriterer højt, og faktisk gør de det meget let for festivalgængerne at følge dette valg, denne livsstil. Man får mulighed for at signalere, at man har omtanke for miljø og bæredygtig udvikling.

Festivalen rammer sine deltagere i et rigtigt øjeblik, for livet på en festival handler netop om at slappe af, opbygge overskud og have omtanke for sine omgivelser. Det er svært at sige, om festivalens idealistiske fokus medfører at flere efterfølgende vil prioritere samme idealistiske livsstil. Men den bliver uden tvivl støttet og dyrket ugen igennem på festivalen, og synes at være en vigtig del af festivaldeltagernes image.

tage æren for resultatet. Strategien er simpel: Indsamler man affald, bliver man belønnet. Og sådan må det også siges at fungere ude i ” den virkelige verden”. Hvis vi handler med omtanke for vores miljø, samler op efter os selv og i det hele taget forsøger at holde vores affaldsmængde nede på et minimum, så er belønningen – dog noget mere langsigtet – at vi og vores næste generationer kan leve i en renere verden. Roskilde Festivalen er i en uge et lille samfund, som kun kan fungere, hvis alle tager del i slæbet, og tilsyneladende er mange deltagere ivrige for at deltage i kampen for et renere samfund.

At tænke på sine næste Som festivaldeltager vælger man glædeligt at betale de lidt under 2000 kr., som en billet koster for at ligge og vride sig i en sovepose i et telt.

Andre har ikke det valg og må året rundt sove uden tag over hovedet. Derfor er der på Roskilde også mulighed for at donere sit telt, sin sovepose, ja selv sit aflagte festivaltøj til hjemløse i Danmark.

Mange deltagere viser det fornødne overskud og afleverer ved festivalens afslutning alt, hvad de kan undvære til fordel for andre. Udover det konkrete fokus på hjemløse i Danmark får Roskilde også generelt sat fokus på nødhjælp. Selvom kræfterne på festivalens sidste dag er små, får man som deltager lov til at sende et afsluttende signal og vise sit overskud. En fin sløjfe bliver dermed bundet på en uge fyldt med idealisme og en livsstil i overskudsklassen.

Affaldsindsamling er ikke kun surt arbejde Affaldsindsamling og genbrug er endnu et af Roskilde Festivalens fokuspunkter. Med sloganet ”less trash more music” indledte festivalen i år den kampagne, som skulle gøre Roskilde Festival 2008 til den reneste. Forskellige tiltag som for eksempel en affaldsindsamling med store præmier på højkant har resulteret i, at festivalens affaldsmængde har været på det halve af, hvad den var i 2007. Det har især været festivalens deltagere, som har kunnet kontekst | 11

kontekst7.indd 11

27/08/08 15:11:11

Skanderborg Skrevet af Heidi Vinther og Hanne Aaen Lassen, Medievidenskab 7. semester.

For festivalgængerne er Skanderborg mere end blot en uge i august, og arrangørerne har planer om at kombinere musik med gravøl. For 29. gang har Dyrehaven ved Skanderborg lagt rammer til dette års Danmarks Smukkeste Festival. Selv om årets udgave var en af de mere våde af sin slags, syntes humøret ikke at dale i takt med den silende regn.

S

kanderborg Festival skaber i teorien en oplevelse med begrænset levetid, som er afgrænset til 2. weekend i august. Men festivalgængerne formår selv at skabe referencer til festivalen, som fastholder oplevelsen i bevidstheden. Eksempelvis beholder mange af festivalens gæster deres armbånd på i lang tid efter festivalen er slut.

En rituel begivenhed For mange af festivalsgæsterne er Danmarks Smukkeste Festival en årlig begivenhed, som planlægges flere måneder i forvejen. Ritualer er derfor et udbredt fænomen blandt festivalgængere. At vælte hegnet kan ses som en helt speciel ”ceremoni”, der forekommer aften før den officielle åbning. I år havde festivalens ledelse planlagt den officielle åbning af teltpladsen en dag tidligere, hvilket blot resulterede i, at festivalgæsterne kom en dag før for at vælte hegnet. Gennem årene har nogle af de gæve festi-

valgængere udviklet forskellige ritualer. Personer eller grupper, som er iført samme hatte eller specielle kostumer år efter år, er blot nogle af de ritualer, der findes på festivalen.

Festivalens markedsføring bygger på at få viderekommunikeret hvilke bands, der spiller på årets festival. Ifølge den oplevelsesøkonomiske teori er denne markedsføring med til at fastslå værdien af oplevelsen. Herigennem er det muligt at sætte billetpriserne op eller gøre det lettere at sælge dem.

Ud fra dette perspektiv er det ikke selve oplevelsen, som festivalens arrangører prøver at sælge, men derimod de koncerter, oplevelsen indeholder.

Selvom koncerter er helt centrale for festivalen, er andre oplevelserne på festivalpladsen og teltpladsen vigtige. Oplevelserne bliver videregivet ”mundtil-mund” og bør ses som en central del festivalens ”markedsføring”.

12 | kontekst

kontekst7.indd 12

27/08/08 15:11:12

En oplevelse ud over det sædvanlige ”Skanderborg er bare noget helt specielt. Den har bare den der hygge, som ingen af de andre festivaler har. I år har jeg lokket min veninde med, som ellers aldrig har været på festival før,” siger en af festivalgængerne, som er draget hele vejen fra København for at gæste årets Skanderborg Festival.

Danmarks Smukkeste Festival som brand En stor del af festivalens succes kan begrundes i den brandværdi, festivalen besidder. Med Skanderborgs attraktive brand har festivalen både lettere ved at lokke nye kunder til, og oprette samarbejde med andre organisationer. Om nogen så formår festvalsorganisationen bag Danmarks Smukkeste Festival at udnytte omgivelserne ved Skanderborg sø optimalt, men som de selv er bevidste om, så er tiden en lige så omskiftelig faktor som vejret. Hvorfor stå i regn og rusk, når det danske sommerland har så meget andet at byde på? Derfor har festivalledelsen har længe arbejdet med en visionsplan for de næste 5 år, som skal sikre et eksistensgrundlag for ”Musik & Bøgetræer” langt ud i fremtiden. Som ledelsen selv udtrykker det, så handler det om at agere fremsynet og effektivt, og ikke mindst om at bruge værdigrundlaget, brandet Danmarks Smukkeste Festival samt alle deres resurser og knowhow, til at fremtidssikre Skanderborg Festival.

Et af kendetegnene for festivalen er dens mange nye årlige tiltag indenfor events og unikke happenings. Disse ideer kommer dog ikke bare ud af det blå, men tager afsæt i de visioner, festivalorganisationen har nedfældet. Primært sker disse events og happenings i samarbejde med sponsorer og mediepartnere, som organisationen selv kalder ”legekammerater”. Disse ”legekammerater” skal leve op til kravene om at tilføre festivalen kvalitet frem Foto: Thor Hampus

Kashmir var et af de mere traditionelle indslag på årets festival.

kontekst | 13

kontekst7.indd 13

27/08/08 15:11:14

for kvantitet og være med til at tilføre resurser udefra, så publikum kan få endnu bedre oplevelser for pengene.

Nyeste tiltag er selskabet Smuk Business A/S, der skal ses som et ambitiøst projekt, hvor det handler om at bruge festivalens brand og erfaringer på nye forretningsområder. Formålet er at ville både styrke og sikre festivalens økonomi ved at afsøge og afprøve forretningsområder, der bygger på festivalens værdigrundlag, brand, knowhow og resurser. Således er det alternative bud på teambuilding en tur til Walthers Hvile på Samsø, hvor klatrevæggen og fysiske udfordringer er skiftet ud med lydstudie og rock’n roll.

Smuk skal være smukkere En af de bedst besøgte barer på festivalen er Val Torrence, hvor stemningen er på højde med afterskiing i alperne. Hvorfor så lade festivalgæsterne vente et helt år med en tur i skibaren? I samarbejde med Nortlander står Smuk Business bag ”Smukfest på ski”, hvor turen går til Les 2 Alpes i uge 2, hvor der er reserveret hoteller udelukkende til Smukfestdeltagerne. Det er ikke kun fest og ballade, festivalledelsen formår at skabe. Bag festivalen er der lagt et kæmpe arbejde i form af sikkerhedsforanstaltninger m.m. Derfor tilbyder Smuk Business i samarbejde med Attention sikkerhedskurser, der er

bygget om Justitsministeriets vejledning for udendørsarrangementer.

Musik og gravøl En af de mere bizarre ideer, der har været oppe at vende, er et tilbud til festivalsgæster og andre på dødens rand; en Smuk Begravelse ved Skanderborg Sø, hvor Danmarks Smukkeste Festival afvikles hvert år. Festivalens eventmager, Jonas Pindhund Hallberg, siger til Århus Stiftstidende, at det kan blive en mulighed for den almindelige dansker at vælge et mere festligt begravelsesritual. Her kunne man for eksempel ønske sig at få en liveoptræden til sin begravelse eller specialbrygget gravøl, siger Jonas Pindhund Hallberg.

Men hvor går grænsen for hvor meget, der kan trækkes på et brand? Vil brandet ikke på et tidspunkt famle, hvis man eksempelvis som festivalsgænger ikke længere kan genkende de værdier og det grundlag, man går til festival på? I hvert fald bliver det spændende at følge med i festivalorganisationens udvikling gennem det kommende år. Ikke mindst at høre hvilke nye tiltag, Danmarks Smukkeste Festival lancerer for os musik- og ølhungerende gæster i 2009.

Eric Clapton.

14 | kontekst

kontekst7.indd 14

27/08/08 15:11:15

T

KONTEKS

, E R E T U LAYO R E F A R G FOTO R E T N E B I OG SKR SØGES på IMV. e ll a g o g i for d Kontekst er å frivillig p t e r e s a b , abt Bladet er sk arbejdskraft Jens på r e ll e e ll e H l Skriv ti kom til r e ll e m o c l. ai kl. 16 g imvblad@gm a d s n o r e v øde h redaktionsm

kontekst | 15

kontekst7.indd 15

27/08/08 15:11:15

RÅDET Af Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab, specialestuderende

Studenterpolitik har ikke den store interesse blandt studerende i Århus. Ved valget til bestyrelsen var valgprocenten på godt 25%. Hvorfor forholder det sig sådan? Er der nogle strukturelle eller institutionelle faktorer, der kan siges at spille ind? Vi har taget et kritisk kig på Studenterrådet, og undersøgt hvorvidt de spiller i den ringe interesse for studenterpolitik.

Studenterrådet i Århus dækker over en bred vifte af aktiviteter og repræsentationsskaber. De har en nærmest allestedsnærværende karakter. De skaber Delfinen, de laver studiestartsmesse, tilbyder retshjælp og har, især på det seneste, fået megen omtale på en række højtprofilerede fester.

Hvilke opgaver løfter Studenterrådet præcist? Vi har undersøgt, hvilken størrelse Studenterrådet er og talt med en studerende, som bestemt ikke

meligt, at institutioner, som f.eks. fagudvalgene og Delfinen, der på overfladen virker neutrale, alligevel er en del af Studenterrådets virke.

mener, Studenterrådets ambition om at repræsentere alle studerende holder. Studenterrådet skaber mange ting på Aarhus Universitet, men der synes også at være en række punkter, hvor det er muligt at kritisere “rådets” virke. Deres forvirrende position som råd, hvor de både sørger for en lang række arrangementer for alle studerende. Men samtidigt skal kæmpe om pladserne i universitetets bestyrelse på linje med andre studenterpolitiske organisationer. Derudover kan det synes ejendom-

denterpolitikken var allermest kritisk i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, var Studenterrådet også i vælten. Her med et venstreorienteret bias og en aktivisme, som betød boykot og opslittelse.

Siden har Studenterrådet forsøgt at gøre sig mere apolitisk, og nu tilkendegiver det ingen partipolitiske sympatier. “Studenterpolitik anno 2000 handler udelukkende om uddannelsespolitik.” (Studenterrådets hjemmeside).

Studenterrådets historie Studenterrådet blev skabt i 1932 som ”den af Universitetet anerkendte repræsentation for de ved Universitetet immatrikulerede studerende.”, som der står på Studenterrådets hjemmeside. Da stu-

16 | kontekst

kontekst7.indd 16

27/08/08 15:11:15

Ask Foldspang læser statskundskab. Vi møder ham mens han har travlt med at arrangere seminar om konflikt og en flytning til Trøjborg,

Den daglige ledelse i Studenterrådet varetages af en styrelse og et sekretariat. Derudover er Studenterrådet repræsenteret på de enkelte institutter i fagrådene, som så igen har plads ved Studenterrådets øverste organ, Fællesstudenterrådet. ”Her udveksler de studerende erfaringer og diskuterer, hvad man skal mene om forskellige emner, der vedrører livet som studerende.” (Studenterrådets hjemmeside). Studenterrådet udgiver bladet Delfinen, laver Studiestartsmessen, tilbyder retshjælp og udgiver faglige publikationer.

Organisatorisk er Studenterrådet medlem af Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er en landsdækkende organisation. DSF repræsenterer en lang række forskellige studenterpolitiske organisationer på videregående danske læringsanstalter. Udover Studenterrådet repræsenterer DSF også Studenterrådet ved KU, De Studerendes Råd ved DPU og Studenterrådet ved RUC. DSF er Studenterrådets repræsentation som interesseorganisation, ligesom den også påtager sig forskellige kommunikative og organisatoriske opgaver for dets medlemmer. Derudover optager Studenter-

rådet begge pladser i Univeristetets bestyrelse.

Pladserne opnåede de ved valget sidste efterår.

Udemokratisk system “Jeg mener ikke det er et frit og åbent valg.” siger Ask Foldspang Neve om det valg, der fandt sted sidste november til universitetsbestyrelsen og diverse råd. Ask Foldspang er fra Frit Forum, som er en studenterpolitisk organisation med socialdemokratisk grundlag, og han er dybest set glad for Studenterrådet. “Jeg er faktisk rigtigt glad for, at der er et studenterråd. Jeg synes, der er mange fine ting ved tanken om et studenterråd.” Der mangler ikke erkendelse af de gode ting, som Studenterrådet foretager sig. Problemet er, at måden systemet er indrettet på har en række uheldige virkninger.

“Vi er sådan set både uenige om, hvordan valgsystemet og det studenterpolitiske engagement skal foregå.

Studenterrådet fik

De er faktisk mere indirekte end på landspolitisk plan til folketingsvalgene.

Om valgene til Universitetets bestyrelse kontekst | 17

kontekst7.indd 17

27/08/08 15:11:18

ideen til et reelt studenterparlamentm og det tror jeg egentligt også, der var en del indenfor organisationen, der gerne vil, men sådan virker det bare ikke. Det er bare ikke det, der er funktionen lige nu.”

Problemet er, når man laver dårlig eller direkte ulovlig forvaltning.

spidskandidater. Dertil bruger man så en masse kampagnepenge på spidskandaterne.”

Havde Studenterrådet en parlamentsfunktion ville Ask gerne deltage, men som han ser det nu, er problemet for Studenterrådet, at det dels skal søge konsensus på tværs af fagskel, og dels, at det opstiller kandidater til valgene på Universitetet. “Jeg mener ikke, det er parlamentets opgave at opstille kandidater. Man har aldrig gjort det konkurrencepræget. Man har i stedet udvalgt to spidskandidater, som så skulle ind og vinde de to bestyrelsesposter. Og så har man lavet et sindrigt valgsystem, som har sikret, at det omtrent hver gang er de, to der er blevet valgt.”

Ugennemsigtige forhold Disse liste- og valgforbund, mener Ask Foldspang Neve, er med til at gøre valgene ugennemskuelige. “De er meget indirekte. Der er meget langt fra dem, de enkelte studerende stemmer på, og så til de studerende, der ender med at repræsentere.

De er faktisk mere indirekte end på landspolitisk plan til folketingsvalgene. Det siger ikke så lidt.”

Et eksempel på dette sås tydeligt i forbindelse med valget sidste november. Selvom den ene af de to (begge fra Studenterrådet), der blev valgt til bestyrelsen ikke fik et synderligt højt personligt stemmetal, blev pladsen alligevel sikret på grund af placering på listen. Beslutningen om, at Mikkel Freltoft Krogsholm skulle indtræde i bestyrelsen, synes altså snarere at være taget i en lukket kreds ved opstillingen end af de studerende ved valgurnerne.

Til spørgsmålet om Frit Forum-folkene ikke bare selv kan bruge Studenterrådet, og opnå kandidatur ad den vej, svarer Ask: “Nej, altså man laver en konstruktion i den øverste ledelse, hvor man beslutter, hvem der skal være spidskandidater. Så laver man nogle liste- og valgforbund, som sikrer, at stemmer kanaliseres hen til de folk, som er

Ugennemsigtigheden manifesterer sig ikke kun i valgsystemet, men også i grænserne mellem Århus Universitet og Studenterrådet. “Problemet er, når man laver dårlig eller direkte ulovlig forvaltning.”

Ask nævner som eksempel Aarhus Universitets årsfest, som han mener skulle have været i offentlig licitation, men som i stedet automatisk endte

18 | kontekst

kontekst7.indd 18

27/08/08 15:11:20

med at blive en opgave for Studenterrådet. Her ligger skylden naturligvis ikke kun hos Studenterrådet, men “det ville have tjent Studenterrådet til ære, hvis man havde sørget for, at den alligevel endte i licitation.” og Ask fortsætter: “Det ville også tjene Studenterrådet til ære, hvis man fik afklaret nogle uklare ansættelsesforhold. Der er medarbejdere, der er ansat af Universitetet officielt, mens det er helt umuligt for andre at få folk ansat fra Universitetet.” Ændringer?

Studenterrådet er ret sikre på, at to af deres kandidater ender med at få plads i Universitetets bestyrelse, de har forret til at afholde officielle arrangementer, og de ledes af en bestyrelse, som aflønner sig selv. Dette er ikke ligefrem noget, der skaber incitament til forandring, og Ask Foldspang er da også i tvivl om, hvorvidt der overhovedet kommer til at ske forandringer.

“Men på den anden side er jeg faktisk optimistisk, især på grund af den kamp vi selv har ført, men ligeså meget fordi jeg tror, der er medlemmer af Studenterrådet, der faktisk gerne vil have større legitimitet.” Universitetet måtte også acceptere ændringerne, men det behøver ikke blive noget problem: “Universitetet er meget interesseret i en aktør, der holder ved status quo og ikke brokker sig for meget. På den anden side blander de sig heller ikke, og hvis det her skete, ville de følge trop og acceptere den nye dagsorden.”

er klar: med en mere direkte repræsentation (i den ene eller anden type studenterparlament) vil der også blive en større berøringsflade med den enkelte studerende.

Ask Foldspang Neve læser Statskundskab på Aarhus Universitet.

Frit Forum er en debatforening med et socialdemokratisk sigte.

Se mere på fritforum.dk I Kontekst nummer 4 bragte vi en artikel om Studenterrådet skrevet af et medlem af Studenterrådet. Find artiklen på kontekst.it.

De studerende har to pladser i Aarhus Universitets bestyrelse. Bestyrelsen er Universitetets øverste myndighed og beslutter blandt andet hvilke fag der skal udbydes. De studerendes to pladser i bestyrelsen bliver fordelt ved et valg der afholdes hvert år i november.

Se resultaterne af sidste valg her: au.dk/ valg/resultat/resultat_kampvalg/

Det er langt fra sikkert, at disse ændringer ville

Studenterrådets

medføre en “eksplosion af interesse for studenterpolitik”, som Ask udtrykker det. Men hans holdning

Udtrykket

logo.

minder

til

forveksling om Universitetets.

kontekst | 19

kontekst7.indd 19

27/08/08 15:11:20

Første år som IMV’er Sidste semesterstart 2007 bad vi Anne og Anna om at skrive en artikel om deres start på et nyt studie. Her et år efter har vi bedt dem om at skrive endnu en artikel om, hvordan deres første år på et nyt studie forløb. Deres første år forløb ganske forskelligt fra hinanden. Anna, som ellers kom godt fra start på Digital Design, fandt i løbet af året ud af, at uddannelsen ikke var den rigtige for hende, og hun har nu søgt andre græsgange. Anne, som startede på Informationsvidenskab, lader til at have fundet den gyldne middelvej mellem det seriøse studieliv og det løsslupne festliv, som følger med en uddannelse på IMV, og har opdaget, at de tre måneders sommerferie er en belønning, som i høj grad gør eksamensstress og –terperi umagen værd.

Læs de efterfølgende sider og find ud af, hvordan Anne og Anna oplevede deres første år på et nyt studie, og hvordan det er gået dem siden.

Anne Siig tv, Anna KIrstine th.

20 | kontekst

kontekst7.indd 20

27/08/08 15:11:24

Anne 07 Af Anne Siig Nørregaard, Informationsvidenskab 1. semester Når man hører ordet Informationsvidenskab, kunne man tro, at det er 2. semester på bibliotekaruddannelsen. Men studerende i Adorno-bygningen har hverken leverpostejfarvet pagehår eller hornbriller.

N

ervøse smil, flakkende øjne, en hob af mennesker – de fleste fyre. Der bliver udvekslet få ord. Stemningen dirrer af spænding. Det er den 27. august, første dag af introugen. Omkring 80 mennesker er samlet, alle med forskellig baggrund, men med samme intention: Vi er her for at starte på vores nye studie, Informationsvidenskab.

Uden at stille spørgsmål følger man mængden og stiller sig i kø til et navneskilt og til at blive blitzet af tutorernes kamera. Lyden af det gamle israelsk Melodi Grand Prix hit ”Hallelujah” strømmer ud fra det store auditorium, mens billederne fra rusturen 2006 ruller ind over skærmen i takt med musikken.

Med et sug i maven sætter jeg mig ned og lader informationer fra diverse folk fra instituttet danne en klarere ramme om studiet. De efterfølgende dage med O-løb, salsa, pub-crawl, yoga, øl-staffet og andre forskellige aktiviteter virker som en enorm party-booster på det sociale område, mens man endnu står og roder sig lidt i håret, fordi man stadig er i tvivl om, hvad det egentlig er, man er startet på.

Dagen derpå Her står man så en måned efter studiestart. Klogere, nysgerrigere og nærmest endnu mere spændt end, da man startede. Informationsvidenskab er lidt en underlig fisk at forholde sig til. Kommunikation og IT kombineres og pludselig kan man bestige alverdens vidensbjerge. De kloge hoveder på ældre årgange siger, at man efter et par semestre kan se sammenhæng mellem kommunikation og IT og ikke mindst det samfundsvidenskabelige, som vi skal beskæftige os med på andet semester.

Det er ret svært allerede nu at se sammenhængen mellem to de fag, så i stedet får man blot læst til forelæsningerne og spist sig igennem stoffet til øvelsestimerne. Her oversætter en øvet instruktor det, underviseren har snakket om til forelæsningen.

Hvis man tror, at man kan læse alt, som man gjorde i gymnasiet, kan man godt tro om igen. De 80-100 sider til hver forelæsning er en umulighed at tygge sig grundigt igennem, medmindre ens sociale liv ikke er større end kollegieværelsets få kvadratmeter.

Informationsvidenskab Studie med socialt liv Personligt mener jeg, at det sociale og det faglige hænger sammen som word i en officepakke, da man skal kunne lave lidt ballade med sine medstuderende for at få kvalitet ud af det faglige. Dette indebær selvfølgelig, at man har åbnet bøgerne mere end én gang, inden man finder en plads i lokale 134.

Man har meget om ørerne, når man læser Informationsvidenskab, men med en fornuftig sans for disponering af sin tid, når man langt. Man skal også huske på, at man aldrig er alene. Hvis man føler, at tingene presser på, er jeg sikker på, at der mindst er fem andre, der har det som mig. Den vældig kontekst | 21

kontekst7.indd 21

27/08/08 15:11:24

sociale introuge og rusturen sidst i september har dannet mange venskaber, der endnu udvikler sig i et lynhurtigt tempo med læsegruppehygge og caféture i fritiden.

Humanistisk studie uden nørder I løbet af det første semester har vi tre fag. Hvor Programmering er et relativt praktisk fag, er Kommunikation og Informationsvidenskabelig metode mere teoretiske. Inden jeg startede, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente af de nye fag.

Da informationsvidenskab er et humanistisk studie, håbede jeg på, at det IT, vi skulle beskæftige os med, ikke ville blive alt for nørdet. Programmering kan virke meget kompliceret, når man i forvejen ikke har stort held med at ramme de rigtige taster.

Dog giver faget et godt indblik i computerens anatomi, og måden den reagerer på.

Man kan godt mærke, hvem der sværmer for IT-delen, og hvem der kredser om kommunikationsdelen. Bliv ikke skræmt af supernørder, der nærmest kan programmere computeren til at danse salsa. I stedet må man benytte sig af de kompetencer, der er i læsegruppen.

et støvet bibliotek. Ord som innovation, udvikling, nytænkning og kreativitet giver genlyd på instituttet. Jeg blev selv overrasket over de uendelige mange muligheder, der er på tegnebrættet på Katrinebjerg. Man får ikke lov til at brænde inde med gode ideer, for der er altid én, der er villig til at give dig et skub i den rigtige retning, så du selv kan gennemføre din idé.

Informationsvidenskab skal opleves! Selvom det kan være hårdt at læse 100 sider til en forelæsning, holde oplæg med sin læsegruppe i en øvelsestime og samtidig nå at evaluere over et emne, inden et nyt emne skal analyseres fra A til Z, er det det hele værd. Det er sjovt at kunne diskutere ”Luhmann”, ”boolske udtryk” og ”While-loops” med hinanden, mens omverdenen måber over de ord, som man selv ville have fundet i en fremmedordbog for en måned siden.

Selvfølgelig er der altid problemer, når man igen skal gå fra sommertid over til studietid. Men efterhånden som studieordningen bliver nedmejslet, letter studiestartstågerne fra horisontlinien. Det tegner til at blive alle tiders studie!

Innovationsvidenskab Informationsvidenskab optager ikke hyldeplads på

22 | kontekst

kontekst7.indd 22

27/08/08 15:11:27

Anna 07 Af Anna Kirstine Jensen, Digital Design 1. semester

D

en 26. august i år startede jeg på Digital Design her på Århus Universitet. Jeg havde glædet mig, været spændt og en lille smule bekymret også. Især på hvordan den første skoledag ville blive. Mon der var mennesker som mig, nogle jeg havde noget til fælles med og kunne snakke med?

Mon jeg ville kunne finde ud af at skulle gå i skole igen efter et helt år væk fra gymnasiet? Og om jeg overhovedet egnede mig til at læse på universitetet? Dette var blot en smule af det, jeg tænkte på i dagene op til studiestart.

Den første uge havde vi rusuge. Dette var en af de ting, der havde bekymret mig en smule. En hel uge sammen med fremmede mennesker 24-7 uden synderligt meget søvn og med ganske mange timer med lidt for ondt i hovedet, kan virke lidt skræmmende. Men man lærte lynhurtigt de andre at kende, for man blev egentlig bare kastet ud i nogle situationer, som man ikke lige havde forventet - også nogle hvor en hel masse alkohol var inkluderet. Dette hjalp gevaldigt på det. Det var en super dejlig uge, der fløj af sted og gav et fantastisk sammenhold på holdet.

Digital Design Efter rusuge, skulle vi i gang med undervisningen.

Det havde jeg glædet mig rigtig meget til, da jeg var spændt på, hvordan det egentlig skulle foregå.

For udover at studiet var helt nyt for mig, har det

også været helt nyt for undervisere, universitetet osv.. Digital Design er en sprit ny uddannelse som er startet op i år. Så et eller andet sted vidste jeg faktisk ikke helt, hvad jeg var gået ind til - ingen vidste det vist helt hundrede. Jeg kan huske, at underviserne en af de første dage spurgte os om, hvad vi forventede os af studiet, hvad vi gerne ville med det? Jeg var et stort spørgsmålstegn. Blot det at være nået til at skulle starte på universitetet og hvad man nu skulle læse var en svær beslutning, men at skulle tænke så langt ud i fremtiden som til at vide, hvad man gerne ville efter de 5 år, uha, det var alt for abstrakt og uoverskueligt for mig.

Et eller andet sted vidste jeg faktisk ikke helt, hvad jeg var gået ind til - ingen vidste det helt hundrede.

Men efter de første par uger hvor jeg følte mig helt på herrens mark, og et par gange havde taget mig selv i at tænke: “Hvad laver jeg dog her?”, begyndte jeg at forstå bare en lille smule af, hvad der foregik til forelæsningerne, og det var virkelig super fedt. Underviserne havde godt nok fortalt kontekst | 23

kontekst7.indd 23

27/08/08 15:11:27

os, at det måske kunne virke en smule diffust for en i starten, at man lige skulle ind i de forskellige termer, sproget og materialet, men jeg troede virkelig ikke, det var muligt at føle sig så dum, som jeg gjorde de første par uger.

Nu har vi været i gang i cirka halvanden måned, og jeg nyder det virkelig, selvom det kan være svært stadig, selvom der er meget at læse og selvom man til tider stadig kan føle sig særdeles dum, så er der også øjeblikke, hvor man forstår noget og tænker: “Yes, hvor det bare en fantastisk forelæsning, jeg lige har haft”, så er det virkelig godt, og

man kan overskue læsningen lidt igen.

Der sker også meget socialt. Jeg har nærmest ikke haft tid til at se venner udover folk fra studiet siden start. Det har virkelig været godt at have et så intensivt rusforløb. Jeg tror, at hvis man giver meget af sig selv til studiet, både i undervisningen og det sociale, så ender man med at få en hel del mere igen og få nogle super spændende år af sit liv her.

Så selvom det har været svært og hårdt at starte, så er jeg virkelig glad for, at jeg har gjort det. Jeg bliver mere og mere sikker på, at det er det rigtige, jeg har valgt.

Anne 08 Af Anne Siig Nørregaard, Informationsvidenskab 3. semester

”Hvad er meningen med galskaben?”, runger underviserens stemme højt i Lille Auditorium. Flere hold studerende er til forelæsning i teknologihistorie. Langs rækkerne sidder vi, som limet fast til stolen, og klaprer løs på de bærbare. Med tegninger på tavlen og fægtende arme prøver underviseren at overbevise os om, hvorfor teknologihistorie er det vigtigste fag i verden, og hvorfor alle andre fag er ligegyldige, når man engang kommer ud i virkeligheden. Hvad er meningen med galskaben?

E

t år efter og to semestre klogere er jeg stadig ikke helt sikker på, at jeg har fundet mening med galskaben. For et år siden vidste jeg knap, hvad det var, jeg gik ind til. I dag er jeg blevet lidt klogere. Jeg synes stadig, det er svært at forklare andre, hvad det er, jeg studerer.

Et krydsfelt mellem IT, kommunikation og det samfundsvidenskabelige er godt bud, men når jeg bruger denne forklaring over for interesserede, oplever jeg ofte hævede øjenbryn og et måbende udtryk, hvorefter det næste spørgsmål lyder: ”Jamen hvad kan du så bruge det til?”

Ærlig talt har jeg ingen idé om, hvad jeg vil lave i fremtiden.

Ordet ”IT” kan lede tankerne hen på programmører, hvis interne sprog inkluderer ord som ”FTP, strings,

24 | kontekst

kontekst7.indd 24

27/08/08 15:11:27

decoding, osv.”, mens kommunikation får flere til at tænke på lattedrikkende mediearbejdere med smarte MacBooks.

Hellere VVS-installatør Nogle gange ville man virkelig ønske, at man uddannede sig til folkeskolelærer eller VVS-installør, for så var der ikke så meget at rafle om, når snakken faldt på jobmuligheder. Ærlig talt har jeg ingen idé om, hvad jeg vil lave i fremtiden. Det er netop denne uvished, der gør studiet spændende. Den samme usikkerhed gør, at det på sin vis kan være svært at finde mening med galskaben: Gruppearbejde, flere timers ugentlige forelæsninger samt øvelsestimer.

Informationsvidenskab Trådene samler sig I øvelsestimerne berøres emner som: at tabe ansigt i en samtale, dataindsamling til et godt interview, programmering af farverige skildpadder og litteratur om Amerikas bomuldsmarker.

Jeg undrer mig stadig over, hvordan man nogensinde finder rundt i disse forskellige retninger, der hen af vejen, som en forviklet garnnøgle, engang skal blive til striktrøjen: Informationsvidenskab.

Selvom jeg stadig er viklet ind i alle disse tråde, ser jeg langsomt nogle sammenhæng mellem fagene.

Jeg tror ikke, studietiden handler om at fokusere på målet, altså jobmulighederne. Studiet er nærmere vejen dertil. Når spørgsmålet falder på mine fremtide jobmuligheder, forsøger jeg at forklare de spørgende, hvad jeg har lyst til at bruge studiet til, og ikke hvor jeg skal arbejde. Informationsvidenskab er på mange måder så diffust et studie, at man skal stige om bord i de spændende fag og se, hvor de fører én hen.

Stress før sommerferie Selvom tiden flyver afsted med forskellige undervisningsformer og mange hundrede siders læsning hver uge, så virker det til, at den studerende i sidste ende bliver belønnet.

Trods en måned med skriveblokeringer og stor trang til overspringshandlinger forløber eksamenstiden hurtigt og rimelig smertefrit. Når det sidste punktum pryder afleveringen, og printeren spytter de mange sider ud, der kan man ikke fortryde, hvad man har skrevet. Kopishoppens tætte varme og de studerendes stressede, små panikskrig rundt i lokalet øger spændingen. Først når den tunge opgave er limet sammen, underskrevet og afleveret sænker stilheden sig – Nej, først når øllene er knappet op og solen skinner stolt i uniparken, kan man med et lettende suk se frem til de tre måneders sommerferie, som venter på én lige om hjørnet. Tre velfortjente måneder på afstand af galskaben.

kontekst | 25

kontekst7.indd 25

27/08/08 15:11:27

Anna 08 Af Anna Kirstine Jensen, Dansk København 1. semester

Jeg valgte at stoppe på Aarhus Universitet, IMV, Digital Design efter 2 semestre. Jeg havde faktisk allerede efter 1. semester næsten besluttet mig for, at det ikke var det rigtige for mig, men det tog noget tid, før jeg fik taget den egentlige beslutning og fik taget mig sammen til at melde mig ud.

G

runden til at jeg så relativt hurtigt kunne fornemme, at det ikke var mig, var nok struktureringen af undervisningen og gruppearbejdet. Men også det rent faglige, jeg kom med en forventning om, hvordan det ville være, og hvad stoffet ville handle om, og det viste sig at være en hel del anderledes end det. Jeg kom, efter 1 års pause fra gymnasiet, med en forestilling om, at nu skulle jeg til at gå i skole igen. Og jeg havde faktisk glædet mig rigtig meget til, at nu skulle jeg læse bøger og få en struktureret og overskuelig hverdag med styr på tingene og skemaer at gå efter. Men sådan blev det langt fra, og det slog mig nok lidt ud.

For det første så starter de fleste forelæsninger først ved 10-tiden, og det kan jeg faktisk ikke særlig godt lide. Dernæst var vores undervisning meget løs, det vil sige, at man aldrig helt vidste, om en time var flyttet eller noget var aflyst. Og forelæsninger, dem var der ikke mange af, tværtimod var der ganske få forelæsninger, hvor man gennemgik stoffet meget overfladisk. Sådan er det jo måske nok bare at gå på universitetet, men jeg var så absolut ikke forberedt. Ikke at det gik udover det sociale. Der vil jeg sige, at det næsten gik over mine forventninger, det var virkelig godt.

Det er bare ikke helt nok til at kunne holde gejsten oppe. Så som sagt kunne jeg mærke, efter 1.

semester, at det ikke var det helt rigtige, men jeg måtte bruge mange timer at gennemtænke det i.

Også med hensyn til hvad jeg så skulle bagefter, for det var ikke fordi, jeg ikke gad en uddannelse, jeg skulle jo bare finde den helt rigtige, og det var virkelig svært, når det vælter ned over en med næsten uendelige muligheder.

Digital Design Det krævede meget mod at sige, nu stopper jeg helt endegyldigt og går op og melder mig ud. Det var det sværeste. Det svære var ikke at skulle sige til alle ”Nu stopper jeg”. Men rent faktisk at gøre det, var jeg lang tid om at få taget mig sammen til.

Jeg følte lidt, hvad skal der så blive af mig? Jeg følte det lidt som en falliterklæring; nu stopper jeg, jeg kan ikke mere. Lidt som at sige ”Ej, det her var jeg vist egentlig for dum til.”

Men jeg fik det gjort, og her bagefter er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige valg for mig.

Nu har jeg efter rigtig mange overvejelser, og hel del tanker, vist fundet ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er pt. i gang med at tage et suppleringskursus i tysk her i min sommerferie. Det skal

26 | kontekst

kontekst7.indd 26

27/08/08 15:11:27

jeg bruge, så jeg kan komme ind på universitetet igen. Efter den nye reform skal man nemlig have haft to sprog på minimum B-niveau fra gymnasiet for at kunne komme ind på et humanistisk fag.

Når jeg er færdig med at sidde og svede med det tyske, skal jeg begynde at læse Dansk på Københavns Universitet, jeg har fundet en lejlighed og glæder mig til at komme i gang.

Så nu håber jeg, at jeg kan bruge mine erfaringer og ikke har for mange forkerte forventninger til universitetet. Jeg ved nu, at det godt kan betale sig at følge sine mavefornemmelser sommetider.

Dansk

kontekst | 27

kontekst7.indd 27

27/08/08 15:11:29

Circle of Electronic Life

Af Thor Hampus Bank, 7. semester Medievidenskab.

Container efter container med brugte PC’er, iPods, mobiltelefoner og meget andet fragtes til u-lande som bistand. Størstedelen er dog så slidt eller medtaget, at det skrottes, så snart det ankommer til endestationen.

Der er en stigende bevidsthed omkring vores forbrug og de konsekvenser det har. Råvare- og oliepriserne stiger, som følge af det globale forbrug, og skaber fødevarekriser på den anden side af jorden.

Men det er nok de færreste, der overvejer, hvilke konsekvenser det har, når man køber et nyt fladskærms-TV, en ny mobil eller en hurtigere bærbar computer til studiet. Umiddelbart er den eneste konsekvens et minus på bankkontoen, og hvis vi har gjort os umage og købt grønt, fair trade, energirigtigt og undgået det værste børnearbejde, så er

indvirkningen på miljøet vel minimal? Så langt, så godt, men hvad sker der med vores elektroniske udstyr, når vi engang er færdige med det eller trænger til noget nyt?

Det digitale skel Det estimeres, at 50-80% af alt elektronisk udstyr, der sendes til genbrug og genindvinding, eksporteres til u-lande, hvoraf de største aftagere er Kina og Indien, efterfulgt af flere afrikanske lande. Denne eksport sker under påskud af, at man forsyner ver-

28 | kontekst

kontekst7.indd 28

27/08/08 15:11:30

dens fattigste med brugbart elektronisk udstyr, der kan hjælpe dem i deres udvikling ind i den digitale tidsalder. Sandheden er dog, at langt det meste af denne elektroniske bistand er fuldstændig ubrugeligt. Op mod 75% af det udstyr, der læsses i containere til genbrug i u-landene, er så ødelagt, at det, med det samme det ankommer, bliver kasseret som affald. En del af udstyret er brugbart eller bliver repareret, og fungerer i sidste ende til gavn for de fattige, men resten bliver hugget op og dumpet på store lossepladser.

Guiyu, Kina Problemet med disse elektroniske lossepladser er, at elektronisk udstyr, som PC’er, mobiltelefoner, fjernsyn, etc., indeholder store mængder af skadelige tungmetaller og kemikalier, blandt andet bly, kviksølv, kadmium og berylium. Disse stoffer opta-

ges gradvist af naturen, hvis de ikke bliver brændt af på disse lossepladser for at spare plads. Ved afbrænding dannes giftstoffet dioxin, som er ekstremt farligt for mennesker, og selv i meget små doser, er skyld i nedsat produktionsevne, kræft, hormonforstyrrelse med mere.

En af de største aftagere af brugt elektronisk udstyr er byen Guiyu i Kina, og den omkringliggende provins nogle få timers kørsel nord for Hong Kong.

Her arbejder dagligt 150.000 børn og voksne på de voksende bjerge af elektronisk affald med at sortere og smide elektronikken ud, mens andre roder efter brugbare dele eller brænder motherboards og ledninger af for at udvinde værdifulde metaller som kobber og guld. Arbejdsdagen er på 16 timer og dagslønnen er cirka 8 kroner. For de fleste er det det eneste alternativ til et liv i dyb fattigdom.

Det er ikke kun menneskerne, der dagligt arbejder med det elektroniske skrot, der tager skade. Luften i Guiyu har rekorden for højeste dioxin-niveau nogensinde målt, og Lianjiang-floden, der løber gennem Guiyu, har mere end dobbelt så højt blyindhold, som det er tilladt i EU. Selvom man fra regeringens side har forsøgt at nedbringe forureningen i provinsen, oplever besøgende stadig hovedpine og en metallisk smag i munden, når de besøger provinsen.

Indvirkningen på miljøet er alvorlig. Tungmetallerne optages nemt af organismer i naturen, og forårsager skade, mens de vandrer igennem fødekæden, som oftest ender tilbage hos mennesket. Selvom Kina er den største aftager af elektronisk skrot, er Indien og flere lande i Afrika, herunder Nigeria, Ghana og Libanon, store aftagere, og mennesker og natur bliver i disse egne ligeledes udsat for uoprettelig skade.

”Toxic Import and Exports: Not all toxins are being exported and imported officially — some are simply dumped on foreign soil or exported, stored on short-term leased ground and then abandoned.”

Globussen viser strømmen af gifitgt materiale fra I til U-lande. Skabt af den tyske kunstner Ingo Günther.

I udbytningens navn Det hele starter i midten af 90’erne, hvor elektronisk udstyr som PC’er og mobiltelefoner efterhånden bliver hvermandseje i de vestlige samfund. Regeringerne i EU’s lande, Japan og nogle amerikanske stater opretter på daværende tidspunkt genbrugsordninger til den stigende mængde elektroniske udstyr. De mange giftige tungmetaller gør det dog til kontekst | 29

kontekst7.indd 29

27/08/08 15:11:30

Massive mængder elektronisk skrot dumpes langs floden i Guiyu, hvor det behandles med syrer og afbrændes i det fri af lokale børn og voksne under kritisable forhold.

en dyr og kompliceret proces at genbruge og genanvende det elektroniske udstyr, uden at hverken mennesker eller miljø skal lide overlast.

I mange lande bliver man efterhånden ude af stand til at håndtere de enorme mængder elektronisk udstyr, og blikket rettes nu mod udviklingslandene.

Her håndhæves de love, der skal beskytte arbejderne og miljøet, ikke, hvis der overhovedet er sådanne love. En anden fordel er, at arbejdskraften i disse lande er ekstremt billig, og det elektroniske udstyr, der kan genanvendes, kan passende betragtes som bistand.

Efterhånden som eksporten af brugt elektronisk udstyr tager til i slutningen af 90’erne, og specielt i det

nye årtusinde, opdager lossepladserne i ulandene, at de kan udvinde nogle af de dyrebare tungmetaller fra det brugte elektroniske udstyr, ved for eksempel afbrænding, og efterspørgslen på elektronisk affald stiger tilsvarende. Efterspørgslen og det stigende problem med elektronisk skrot skaber en sub-industri i de vestlige lande, hvor container efter container med elektronisk ”bistand” sejler fra europæiske havne mod havnebyer i Afrika og Asien. Det er en lyssky industri, som i bund og grund er ulovlig, men da der ikke føres kontrol med den, er der ingen, der kender det præcise omfang - heller ikke i Danmark.

Dansk eksport I marts 2006 skrev DR Nyheder en række små artikler med udgangspunkt i eksporten af elektronisk

30 | kontekst

kontekst7.indd 30

27/08/08 15:11:32

skrot til afrikanske lande. I perioden op til disse artikler registrerede DR Nyheder 8 containere, der, lastet med elektronisk skrot, havde retning mod ulande fra Frihavnen i København. En container kan rumme, hvad der svarer til cirka 100 fjernsyn og 250 DVD-afspillere.

DR’s oplysninger begrænser sig i midlertidig til Frihavnen i København, og man kan derfor kun gætte på, hvor mange containere der hver måned sejler ud fra andre danske havne, herunder Danmarks største containerhavn i Århus. Ligeledes kan man kun gætte på, hvor de elektroniske apparater stammer fra, men et godt bud er storskrald og lignende. Eksportørerne af containere har nemlig ikke nogle kvitteringer for udstyret og myndighedernes manglende muligheder for kontrol og samarbejde med modtagerlandene gør det svært at stoppe eksporten. Det er ligeledes svært for myndighederne at skelne mellem affald og apparater, der reelt kan genbruges.

Bag det hele står store firmaer, der handler med elektroniske apparater som køleskabe, Hifi-udstyr, computere, osv. De forsøger at slippe for at betale for den dyre genindvindingsproces i de vestlige lande. Sendes skrottet til u-landene kan de ligefrem tjene penge på processen, da importørerne i u-landene ofte betaler et mindre beløb per apparat, som de kan tjene ind igen ved at skille det ad.

Vejen frem Der sker dog enkelte fremskridt på området. For det første øges opmærksomheden langsomt for denne del af vores forbrugsproces i takt med, at forbrugerne i højere grad ønsker at handle med firmaer, der støtter en bæredygtig udvikling.

For det andet er flere lande, blandt andet EU-landene, begyndt at lovgive omkring indsamlingen og genbrug af elektroniske apparater. I EU er det gennem WEEE-direktivet blevet pålagt producenterne og importørerne at betale udgifterne ved genbrug og genindvinding. Sendes elektronikken til lande uden for EU er kravet, at det skal behandles inden-

for samme lovgivningsmæssige ramme, som gælder i EU. Det er dog producentens ansvar at indberette de korrekte mængder udstyr, som de skal betale for.

Et andet interessant EU-direktiv er benævnet RoHS, og er rettet mod at fjerne en del af de skadelige stoffer fra produkterne allerede i produktionsprocessen.

Man må altså, med få undtagelser, ikke længere producere og importere elektronisk udstyr i EU, der indeholder bly, kviksølv og kadmium med flere.

Disse fremskridt har dog ikke haft nogen mærkbar indflydelse på strømmen af containere fyldt med elektronisk skrot til ulandene, og eftersom elektronisk udstyr ofte anvendes i en del år, kan der gå lang tid, før initiativerne får en synlig virkning. Om problemet er på vej mod en løsning er uvist, men faktum er, at vores forbrug af elektroniske apparater tager til. En mobiltelefons levetid i de vestlige lande var i 2005 faldet til mindre end 2 år, mens computeres levetid er faldet fra 6 år i 1997 til 2 år i 2005. Samtidig bliver der flere og flere forbrugere af de elektroniske produkter. Man regner med, at der indenfor de næste to år vil være 260 millioner nye computerbrugere alene i Kina og Indien. Hvilken betydning det får for miljøet, er i sidste ende op til forbrugeren.

Kilder: www.ban.org www.greenpeace.org www.storyofstuff.com www.wikipedia.com www.dr.dk Billeder brugt i artiklen tilhører (c) Basel Action Network 2005.

Billede ved overskriften: Massive mængder elektronisk skrot dumpes langs floden i Guiyu, hvor det behandles med syrer og afbrændes i det fri af lokale børn og voksne under kritisable forhold.

kontekst | 31

kontekst7.indd 31

27/08/08 15:11:32

Adgangskrav og ansøgere Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 7. semester.

En tilbagegang på 21 % i 1. prioritetsansøgere på Humaniora har stoppet flere års fremgang. På IMV betyder det blandt andet, at Informationsvidenskab for første gang i mange år havde ledige pladser efter første optagelsesrunde.

I alt 1.016 uddannelsessøgende har fået tilbud om optagelse på Humaniora i år. Det er 216 færre end sidste år og det laveste optagelsestal i over ti år.

Fra 2004 til 2007 har humaniora ellers oplevet en fremgang på 27 %, men de nye adgangskrav har sat en stopper for den udvikling. Engelsk har for eksempel fået 57 nye studerende mod 100 sidste år, og Musik har fået 34 studerende mod 58 sidste år. Det er dog ikke nogen overraskende udvikling, da det var forventet, at de skærpede adgangskrav ville sætte en stopper for fremgangen. Det er dog ikke kun Humaniora ved Aarhus Universitet, der er ramt. Den samme tendens gør sig gældende på de andre fakulteter og andre uddannelsessteder.

Det er ikke farven på studenterhuen, der afgør, hvor man kan komme ind. Til gengæld er det vigtigt,at man har valgt det rigtige fag og niveau.

Adgangskvotient ved udvalgte studier 2008: Digitalt design: 5,1 Informationsvidenskab Medievidenskab: 8,2 Statskundskab: Psykologi: 7,4 Engelsk: Lægevidenskab: 7,6 Æstetik og kultur: 6,2

På Statskundskab kunne alle således med en bestået studentereksamen blive optaget i år, hvorimod det sidste år krævede et snit på 9,7.

Nye optagelseskrav 2008 Problemet er, at den nye adgangsbekendtgørelse stiller strenge krav til, hvilke fag man skal have på hvilke niveauer for at kunne komme ind på en bacheloruddannelse. Vil man eksempelvis læse et humanistisk fag skal man have Engelsk på B-niveau og et andet fremmedsprog på A-niveau - elles kan man ikke komme ind - uanset om dette sprogfag er relevant for uddannelsen eller ej. Men mange har ikke været klar over ændringerne og har derfor ikke taget de relevante suppleringsfag.

Flere har derfor oplevet, at de ikke kan komme

32 | kontekst

kontekst7.indd 32

27/08/08 15:11:32

ind på ønskestudiet og må tage ekstra fag for at opfylde adgangskravene.

De mange ledige studiepladser gør det samtidig nemmere at komme ind med et lavt snit på uddannelser med normalt hårde optagelseskrav. Det giver nye muligheder for ansøgere, der kommer med et lavt gennemsnit fra gymnasiet. Men det kan få konsekvenser, mener Claus Nielsen, chefkonsulent fra Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning på Københavns Universitet: ”Man vil formentlig kunne se det på gennemførselsprocenten. Der er forskel på dem, der kommer ind med et snit på over 8 (Red: Efter den gamle karakterskale) og dem med et på under 8. Der er meget større sandsynlighed for, at dem med over 8 i snit gennemfører. På den konto er der nok nogle, som vi hurtigt må sige farvel til”. Han fremhæver samtidigt, at fordelen er, at der kommer mange forskellige slags studerende, der kan drage fordele af hinanden.

Et gunstigt jobmarked En anden årsag til det lave ansøgertal skyldes den høje beskæftigelse og de mange muligheder på

jobmarkedet. Mange unge anser det ikke for nødvendigt at tage en uddannelse, da de i øjeblikket har gode muligheder for at få et velbetalt job uden en uddannelse. Rent samfundsmæssigt kan det dog have konsekvenser, da de risikerer at miste jobbet, når økonomien igen går ned.

På IMV På IMV har man også mærket til de lave ansøgertal. Informationsvidenskab havde helt usædvanligt mange ledige pladser efter første optagelsesrunde.

Efter anden runde er der dog blevet fyldt op og endda med en venteliste. Solveig Mønsted, der er daglig leder at studie- og erhvervsvejledningen fremhæver dog, at der er tale om en overgangsfase, fordi de nye adgangskrav er tilpasset den nye gymnasiereform og ikke den gamle. Det er således hovedsagligt ansøgere fra den gamle reform, der kan komme i vanskeligheder. Dekan Bodil Due har udtalt, at årsagerne for nedgangen nu skal undersøges for at være bedre rustet til næste års ansøgninger.

kontekst | 33

kontekst7.indd 33

27/08/08 15:11:33

Anmeldelse: L Af Nicholai Friis Pedersen, Medievidenskab 7. semester

Den nyligt oversatte roman, L, fra norske Erlend Loe skriver sig ind i en efterhånden lang række af ”autofiktive” romaner, der blandt andet kendetegnes af, at hovedpersonens navn er identisk med forfatterens. Erlend Loe har udover succes i hjemlandet fået stor opmærksomhed i Danmark, specielt med romanerne NaivSuper og Doppler. Loe er især kendt for sit sprog, der gennem stream of counciousness beskriver verden med en karakteristisk barnlig naivisme – en skrivestil, der siden har fået betegnelsen ”nynaivisme”. Dog lader Loe også en mere distanceret og ironisk tone skinne igennem, hvori Loe’s specielle humor ligger.

Denne skrivestil gør det let at ”sluge” de ofte tunge eksistentielle temaer, der kendetegner forfatterskabet.

34 | kontekst

kontekst7.indd 34

27/08/08 15:11:34

Historien begynder i Norge, hvor den 29 årige Erland Loe reflekterer over sin generations manglende mulighed for store opdagelser og banebrydende videnskabelige gennembrud. En aften, hvor Loe løber på skøjter, udvikler han en teori om, at stillehavsøerne blev befolket af sydamerikanere, der i sidste istid skulle have krydset stillehavet på skøjter. Han beslutter sig for at søsætte en ekspedition, der én gang for alle skal sætte Norge på verdenskortet. Målet bliver den øde ø, Manua, hvor resterne af skøjterne ifølge Loe’s teori befinder sig. Holdet kommer til at bestå af seks friske unge mænd, der trods viljen til at sætte Norge på verdenskortet ikke har tidligere erfaringer med ekspeditioner. At Loe er kompetent som ekspeditionsleder baserer han på sine fine udtalelser fra folkeskolens Orienterings Fag. Disse udtalelser fremvises stolt for både den norske konge og andre, der kan have interesse i at yde projektet moralsk og økonomisk støtte. Mod alle odds afvikles ekspeditionen, men hvorvidt det lykkes at nå ud til det, Loe betegner som ”The edge of knowledge”, skal ikke røbes. På baggrund af ekspeditionens videnskabelige og sociale udfordringer bliver Loe

dog enig med sig selv om, at alle mennesker er en ø; en visdomssætning, der blafrer i vinden efter de omtrent 500 siders bevidsthedsstrøm.

Forholdet mellem fiktion og fakta spiller en vigtig rolle for læsningen af romanen, der udover et omfattende stikordsregister indeholder tyve siders billeddokumentation. Hvorvidt den videnskabelige interesse er så oprigtig, som formen foregiver, drages dog i tvivl på grund af skrivestilen. Som roman er L dog vellykket, blandt andet fordi Loe aldrig lader ironien skinne entydigt igennem. Han lader således læseren blive i tvivlen om, hvorvidt bogen skal læses som fakta eller fiktion; som skønlitteratur, journalistik eller som akademisk afhandling.

Derfor spiller Loe et risikofyldt spil, idet læseren skal tilegne sig stilen og ikke læse bogen som ren fakta. Derfor er det også en fordel at have stiftet bekendtskab med det øvrige forfatterskab for at forstå L’s præmis. Romanen er først og fremmest sjov at læse, hvis man i forvejen er bekendt med Loe’s underfundige skrivestil og humor, der i sin reneste form kan findes i NaivSuper. God læselyst!

Udgivet på norsk i 1999.

Oversat af Sussane Vebel 2008.

Gyldendal.

Erlend Loe skriver romaner, hvor det kan være svært at skelne forfatter

299 kr.

fra hovedperson. Foto: Jarvin. Wikipedia.

kontekst | 35

kontekst7.indd 35

27/08/08 15:11:35

ORDLISTE Adorno: ”I Adorno-bygningen, hvor hovedparten af undervisningen foregår, hersker en god atmosfære” står der på imv.au.dk. Med god atmosfære må der menes den liflige bouquet der strømmer fra toiletterne og ud i resten af bygningen.

AV-Allan: Manden af få ord og med en til tider skræmmende udstråling, står for udlåning af diverse elektroniske apparater.

Bachelor: 3-årig uddannelse, hvoraf de to kan foregå på et stamstudie, og hvor det sidste år foregår på en suppleringsuddannelse. Men hvis du vil blive til noget i denne verden skal du også videre på en kandidat bagefter.

Bente: Sekretæren over dem alle, der måske vil trøste dig, når du grædende kommer ind på kontoret. Du kommer til at græde.

AU: Århus Universitet SN: Studienævnet SAIS: Students Association at the department of Information Studies SAMS: Sammenslutningen af Mediestuderende ITO: En kandidat under it-vest. Ligner indholdsmæssigt informationsvidenskab.

Fredagsbaren: Der hvor vi drikker os i hegnet til diverse temafester.

Fysisk kantine: Universitetets højest beliggende kantine (og derfor med den bedste udsigt) Java: Noget informationsvidenskaberne laver.

Kandidat: En specialisering i forhold til det mere generelle indhold på bachelordelen. Skulle gerne munde ud i en cand.it eller cand.mag eller hvad de finder på.

Chokolade fabriken: Nå, nej… bare glem det.

Kemisk kantine: Universitets bedste kantine.

ECTS: Fælles standard for at beskrive tyngden af et givent fag i Danmark og Europa.

Eforen: Bar tilknyttet parkkollegiet. Egentligt forbeholdt beboerne på kollegiet, men efterhånden er det vist åbent for alle.

Forkortelserne: .ppt (power point presentation): Et format du med garanti vil støde på i undervisningen på IMV. DD: Digital Design HUM: Humanistisk Fakultet

Matematisk kantine: Universitets billigste kantine med gode frikadeller og kager.

Supplering: Du smides ud efter andet år og skal derefter tage to semestre på andre fag.

Normalside: 2400 tegn med mellemrum. Bruges til alle akademiske opgaver.

Nyttige Links: www.elkan.dk/dialekter/ For at træne din østjyske

36 | kontekst

kontekst7.indd 36

27/08/08 15:11:36

dialekt

med billeder af løsslupne piger og drenge under påvirkning af alkoholiske drikke.

da.wikipedia.org/ - Opslagsværket du ikke må bruge til dine opgaver, men gør det alligevel.

Ekstrabladet.dk: Perfekt blanding af En skør skør verden, Pige Special og et effektivt filter imod nyheder, der bare ikke er spændende nok.

www.panikfest.dk: PANIK’a hjemmeside, hvor der bliver uploaded party-billeder.

PANIK: Party All Night I Katrinebjerg (tidligere Party all night i kælderen). IMV’s festforening, som afholder nogle vilde temafester.

www.ebaumsworld.com/ - overspringshandlingen over dem alle, når undervisningen bliver lidt for krævende og tør til, at man kan følge med.

Receptionsanalyse: Noget medievidenskaberne laver.

www.kontekst.it – Kåret til den bedste hjemmeside af en højt anerkendt gruppe.

Uni baren: Bar med et stort øl-udvalg og billig mad. Ligger lige under Stakladen.

Techno.pl: Tja.. www.fredagsbar.dk – vores egen lille fredagsbar

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

kontekst7.indd 37

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer Lige nu får du 10 brevordnere for 400 plastlommer for 10 standardblokke for 5 kollegieblokke for 3 elastikmapper for

150,100,70,50,20,-

Stakkevis af viden

kontekst | 37 Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

27/08/08 15:11:36

DT SKR

Psykiatriens Børn - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital fejrer 50 års jubilæum.

Fra, 22. aug ’08

Udstilling | Psykriatisk hospitals museum

Tresserbeton med kærlighed og fremtidsdrømme 1-19. sep ’08

Udstilling | Arkitektskolen

Danmarks største fredagsbar 12. sep ’08

Stor fredagsbar i forbindelse med årsfesten | Univasitetsparken

Larsen & Furious Jane 13. sep ’08

Indierock | sTUDENTERHUSET

38 | kontekst

kontekst7.indd 38

27/08/08 15:11:37

Secondhand Bazar 20. sep ’08

Stort marked | sTUDENTERHUSET

Praktik Dating 24. sep ’08

Speeddating mellem studerende og virksomheder | Stakladen

Jonatan Spang - ”Familie” 24. sep ’08

Nyt stand-up show fra teater direktøren | Train

World Robot Olympiad 2008 26-28. sep ’08

LEGO Mindstorms robot konkurrence | Datalogisk institut

Delvist eksisterende objekter & den gensidige konstruktion af mennesker og teknologi 3. okt ’08

Fredagsforelæsning ved Casper Bruun Jensen, CBS | IT-huset Lille Aud.

Little Programming Language Secrets 3. okt ’08

Fredagsforelæsning ved Erik Ernst, DAIMI | IT-huset Store Aud.

BUILT TO SPILL (US) + support: Disco Doom 6. okt ’08

Mandagskoncert på Århus’ bedste spillested | Voxhall.

kontekst | 39

kontekst7.indd 39

27/08/08 15:11:37

PERSONALIA Pernille Thorsen er ansat pr. 1.8 som Ac bachelor i webredaktionen Peter Danholt er tiltrådt i en adjunktstilling i Informationsvidenskab inden for VOS-gruppen.

Jens Bennedsen bliver underviser i Digital Repræsentation.

Randi Markussen tiltråder som gæsteprofessor på IT-Universitetet i København. Foreløbigt i et år.

Martin Brynskov og Rune Nielsen er blevet ansat som adjunkter i Informationsvidenskab.

Ph.d: Tatiana Bazzichelli, inf.

Tobias Ebsen, Inf. Jacob Ngomba Teke, Med. Jørgen Tietze, Inf. Morten Øllgaard er erhvervs-phd inden for STS Lars Bo Løfgreen ph.d. tilknyttet Digital Urban Living.

Har du svært ved at finde rundt i økonomien?

En af de mange udfordringer ved at være studerende er at få økonomien til at hænge sammen.

Vi ved godt, at det koster mange penge.

Derfor er Sparekassen Kronjylland parat med stærke tilbud til dig som studerende.

Besøg os

vores afdeling Kig ind til os i er nter Nord, her overfor Storce e dig. lp æ hj og ive vi klar til at rådg

40 | kontekst

bZgZ ZcY eZc\Z

Århus Nord afdeling · Åbogade 1A · 8200 Århus N · 86 78 62 77 · aarhusnord@sparkron.dk kontekst7.indd 40

27/08/08 15:11:38

SPECIALER

informationsvidenskab 2 Jul 2007

Anders Lihn Jørgensen

Translating NovoSeven. Bruno Latours translationsmodel som basis for analyse af innovationsprojektet NovoSeven.

11 Jun 2007

Anne Bundgaard Christensen

Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk undersøgelse

14 Jan 2008

Asger Højen Danielsen

Digitalisering af den offentlige forvaltning: Et casestudy af forståelsesmæssige variationers betydning ved indførelsen af fælles elektronisk sags- og dokumentationshåndtering i Ringkøbing-Skjern Kommune

7 May 2008

Aske Dahl Sløk

Elektronisk dokumentation i en familiebehandlingsafdeling - en undersøgelse af praksisforandring i det offentlige med Grounded Theory som tilgang

2 Feb 2007

Astrid Maria Holst

Refleksionsrum og Læringsøjeblikke - set i et systemisk perspektiv

14 Dec 2007

Barbara Schrøder Weinreich

Stress som status? En analyse af arbejdsrelateret stress

15 Jan 2008

Brian Otto Motylinski

Videnledelse i ACURE - Et casestudie af en videnintensiv virksomhed

19 Jan 2008

Casper Bue Nielsen

Vidensdeling i Netbrand Support - et kvalitativt case studie af en vidensorganisation

1 Jun 2008

Ditte Basballe

Vidensformidling gennem oplevelsesorienterede interaktionsdesign

31 Oct 2007

Emil Rossing Olsen

Tagpap møder metadata

4 Jan 2008

Jakob Mandøe Nielsen

Når musikken spiller - en fysisk tilgang til interaktion og auditivt design

22 Apr 2008

Janus Rau Møller Sørensen

Oplevelsen i Spillet, Spillet i Oplevelsen - Et teoretisk fundament for en metode til evaluering af oplevelse af udfordringer i computerspil

1 Jul 2008

Jens Gadeberg

Meningskonstruktion i computerspil

11 Jun 2007

Jeppe Terp Rasmussen

Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk undersøgelse

20 Jun 2008

Jes Eriksen

eSport: Fundamentale forudsætninger for eSport påvist ved gameplay i StarCraft og Counter-Strike

4 Jan 2008

Jesper Harding Sørensen

Når musikken spiller - en fysisk tilgang til interaktion og auditivt design

3 Apr 2008

Joan Zenia Poulsen

Innovationsevne set gennem medarbejderøjne - En metode til at analysere virksomhedens innovationsevne Den stakkels leder

25 Jun 2008

Johan Thyssen Møller Nielsen

11 Feb 2008

Jonas Andersen

Netværk og kommunikation

19 Dec 2007

Kåre Stenild

IT i Folkeskolen - Hverdagslivsengagement som tilgang til implementering af IT i læringspraksis Sund fornuft - Organisationskultur i Jyske Bank

28 Sep 2007

Kasper Andreas Rasmussen

17 Jan 2008

Katja Balle

Distanceledelse

19 Dec 2007

Klaus Bjørn Nygaard

Sharepoint som standard og vidensdelingssystem

30 Aug 2007

Kresten Banke

Semco Maritimes fusion med Esbjerg Oilfield Services

kontekst | 41

kontekst7.indd 41

27/08/08 15:11:38

28 Jun 2007

Kristoffer Bundgaard

Forretningsområdet Mobile Device Management - Konfiguration, kontrol og konvergens i mobilindustrien

13 May 2008

Kristoffer Lippert

Organisatoriske problematikker ved SAP implementering - Hvorfor er der SAP implementeringer der går galt?

31 Aug 2007

Leif Olsen

Brugerdreven Design af Webløsninger - Refleksioner over en forundersøgelsesmetode

16 Oct 2007

Line Hjortmose Rask

Organisatorisk forandring i et translationsperspektiv. En empirisk undersøgelse af implementeringen af Team 1

12 Mar 2008

Malene Skov Dinesen

Systemisk evaluering - en undersøgelse af muligheden for at bryde paradokset mellem ønsket, intentionel evalueringsanvendelse og ikke-intentionel anvendelse i praksis igennem systemisk teori og metode

18 Dec 2007

Marianne Krogh Gadeberg

Natsværmeres Flaksen - et studie af storytellingens dynamik hos The Moth

19 Dec 2007

Marie Louise Tøttrup

Sociale medier - en undersøgelse af delvis eksistens

21 Aug 2007

Martin Holevang

Boundary objects i konkurrent- og forretningsovervågning

23 Jan 2008

Mathias Brøndegaard Høj

24 Aug 2007

Mette Keller Stubkjær

12 Jun 2008

Mikkel Nørgaard Hansen

Virtual Embodiment - en fænomenologisk analyse af embodiment i virtuelle verdner

19 Dec 2007

Morten Lundsby Jensen

Sociale medier - en undersøgelse af delvis eksistens

Den indiske softwaresektor og outsourcing Så rykker vi…! Ressourcestyring ved en rådgivende ingeniørvirksomhed - Et pragmatisk perspektiv på timeregistrering og målinger i et IT baseret miljø

4 Mar 2008

Morten Thomsen

Grænselande i Grænselandet

14 Nov 2007

Mustafa Topic

Kulturproblemer i forbindelse med virksomhedssammenlægninger

14 Jan 2008

Nikolaj Gandrup Borchorst

Digitalisering af den offentlige forvaltning: Et casestudy af forståelsesmæssige variationers betydning ved indførelsen af fælles elektronisk sags- og dokumentationshåndtering i Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Jul 2007

Nis Rune Thykier Videbæk

Translating NovoSeven. Bruno Latours translationsmodel som basis for analyse af innovationsprojektet NovoSeven.

14 Dec 2007

Ole Daugaard

Læring, viden og kommunikation som autopoietiske elementer i et praksisfællesskabs systemudviklingsproces - Et konstruktivistisk grundlag for refleksiv konceptudvikling af en virtuel samarbejdspraksis

11 Oct 2007

Peder Burgaard

Applicerede innovation strategier indlejret i et netværks samfund; Eksemplificeret ved IBM’s udforskning af virtuelle forretningsmuligheder.

8 Nov 2007

Sara Skovly Green Pedersen

Kaffe, fisk og troværdighed? - En analyse af oplevelsesbaseret kommunikation og troværdighed på reklamebureau-websitene: 3fisk og Krebs&Co

23 Oct 2007

Simon Witt

En HCI tilgang til brugeroplevelse. Udviklingen af en socialkonstruktivistisk walkthrough med henblik på behovsanalyse og evaluering af interaktive systemer

25 Mar 2008

Sofie Juhl Feeney

Køn til forhandling - en analyse af Nikes reklamer til kvinder

7 May 2008

Solveig S. M. G. Mønsted

Elektronisk dokumentation i en familiebehandlingsafdeling - en undersøgelse af praksisforandring i det offentlige med Grounded Theory som tilgang

15 Aug 2007

Søren Holm

Corporate Venture Capital i Danmark

9 Aug 2008

Stefan Borch Mortensen

IT-modenhed i et forretningsstrategisk perspektiv

5 Feb 2008

Steffen Kirkegaard Winther

3D auditivt interfase som kollisionsadvarsel i personbiler

16 Feb 2007

Stinne Bille

På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs Medicon Valley - En dansk life science klynge i verdensklasse?

27 May 2008

Sune Flindt Jørgensen

4 Jun 2008

Sune Mejlvang

Hvad er innovation? - Om translationer, Aktør Netværks Teori og Innovationsagenter

31 Aug 2007

Thomas Dyrholm Jacobsen

Web Content Management Systems i et Long Tail-forretningsperspektiv

42 | kontekst

kontekst7.indd 42

27/08/08 15:11:38

14 Dec 2007

Thomas Gregersen

Læring, viden og kommunikation som autopoietiske elementer i et praksisfællesskabs systemudviklingsproces - Et konstruktivistisk grundlag for refleksiv konceptudvikling af en virtuel samarbejdspraksis

27 May 2008

Thor Clasen Jonasen

Organisationer og konflikthåndtering - med udgangspunkt i Mintzbergs organisationskonfigurationsteori og Mediation som konflikthåndteringsmetode

15 Jan 2007

Thore Jon Fogh Johansen

Den Danske Kulturkanon - fortolket, analyseret og diskuteret som et kommunikerende socialt system

31 Aug 2007

Tina Rosholm Olesen

Innovation og IdeLab hos B&O

24 Aug 2007

Tomas Platz-Christensen

Brugercentreret Innovation - En diskussion af brugerdreven innovation i forhold til en IT-virksomhed

19 May 2008

Torbjørn Stridbæk

Edutainment - læring via deltagelse

31 Mar 2008

Troels Sune Mønsted

IT-design: En kreativitetsteoretisk udfordring af desingpraksis

16 Jan 2008

Vivi Søndergaard

Digital forvaltning i praksis - en case om implementering af ESDH i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

MEDIEVIDENSKAB 4 Apr 2008

Ane Kirstine Schack Jensen

Kunsten at kommunikere organisationsforandringer - en undersøgelse af forandringskommunikation som strategisk ledelsesredskab

1 Jul 2008

Anette Linde Larsen

Virtuelle bevægelser i kunsten - en receptionsæstetisk analyse af kunstens fremtrædelsesformer i Second Life

28 Aug 2007

Anne Mette S. Andresen

Intern kommunikation som aktivt ledelsesredskab

2 Jan 2008

Asger Colmorn Mortensen

Musik med mening - En analyse af betydningsdannelsen omkring musik under indflydelse af musikkens ændrede teknologi og tilgængelighed

25 Oct 2007

Birthe Moskjær Aagesen

Skole-hjem-samarbejde i en interkulturel kontekst

17 Sep 2007

Christian Vangsgaard Hansen

Holocaustfilm - brugen af traumet i Shoah og Nat & Tåge

31 Jan 2008

Ditte Sohn Mikkelsen

Udsyn fra en fiskebowle - Et teoretisk funderet casestudie af en corporate branding proces hos kommunikationsbureauet Advice A/S

30 Jan 2008

Eva Mikkelsen

Flerkulturel identitet på nationalt tv - en diskurs af flerkulturel identitet i reality-kampagnen ”Mission Integration”

24 Aug 2007

Frederik Mejlvang Wiese

Birtes TV Avis - en undesøgelse af nærhedsdimensionen i 18:30 TV Avisen

3 Jul 2007

Helene Aagaard Olesen

The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flermedialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event

28 Aug 2007

Hilde Glesnes

Intern kommunikation som aktivt ledelsesredskab

4 Jul 2008

Indira Endaya

Examining the stigma of N.G.O media - theoretical perspectives to assess notions of quality in civil society media

16 May 2008

Jakob Draminsky

Sprotens potentielle vindue - en empirisk og teoretisk analyse af web-tv

12 Jun 2008

Janne Nielsen

Forestillinger om erfaring i publikumsforskningen - en analyse af videnskabelige grænsedragninger mellem medievidenskab og psykologi

14 Feb 2008

Jeanett Buch

Dansk filmdistribution på nye digitale medier og platforme

kontekst | 43

kontekst7.indd 43

27/08/08 15:11:38

18 Jun 2008

Julie B. Ørum Kopp

Vidensdeling i en netværksorienteret organisation - med et særligt fokus på corporate weblogs

4 Oct 2007

Kenneth Schultz

Storytelling - en kategorisering af begrebets anvendelsesmuligheder

16 May 2008

Kirstine L. Kristensen

Fictional Science or Science in Fiction? En Kvalitativ receptionsanalyse af videnskab, sandhed og retfærdighed i CSI

26 Jun 2008

Line Jørgensen

In-store tv som reklamemedie

3 Jul 2008

Line Randrup Nielsen

Fra købmandskultur til kapitalæder - En analyse af Imercos kultur af interne kommunikation i en forandringsproces

16 Jun 2008

Lisbeth Lillelund Wøhlk

Danmarksmester, en time i godt selskab. En analyse af radioprogrammet Danmarksmester på P4

12 Feb 2008

Lise Heiselberg

Socio-kognitiv interviewmetode - En undersøgelse af hvordan interviewmetode, til brug i kvalitative receptionsundersøgelser af tv-programmer, inden for News Talk Magazinegenren kan forankres i socio-kognitiv teori

8 Nov 2007

Lise Roland Johansen

Smil, du er på. En eksplorativ analyse af medietræning som felt

3 Jul 2007

Lone Romme Thomsen

The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flermedialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event

29 Aug 2007

Lotte Sørensen

Public service på TV 2 og DR1 - en komparativ analyse af public service-kontrakternes og -tilladelsens opfyldelse i 2003 - 2006

10 Jan 2008

Louise Laustsen Pedersen

Planlægningsrammen - Strategisk Kommunikation i et Socialkonstruktivistisk og Sustemisk perspektiv

22 Oct 2007

Louise Refsgaard Petersen

Udvikling af Mobil-tv i DR - en analyse af den mulige brug af mediet samt en diskussion af dets berettigelse i en dansk public service organisation

9 Sep 2007

Mads Rydahl Hollænder

Havkatten i Økonomibutikken - en analyse af Jyske Banks kampagnekommunikation

20 Aug 2007

Maja Holm

Hvordan får man fysisk inaktive unge på tekniske skoler til at ændre adfærd?

Planlægning af en interventionsstrategi

23 Jun 2008

Maja Sonne Damkjær

Flow og forbrug i forældremagasiner

30 Jun 2008

Maria Gaardmand Øster

Intern integration af corporate sommunication i et kommunikativt perspektiv - Et case study i Vestas Wind Systems A/S

31 Jan 2008

Marianne Skaaning Ebbesen

Udsyn fra en fiskebowle - Et teoretisk funderet casestudie af en corporate branding proces hos kommunikationsbureauet Advice A/S

17 Mar 2008

Marie Lærke Justesen

12 Feb 2008

Marie Lirstine Lyngholm Als

Socio-kognitiv interviewmetode - En undersøgelse af hvordan interviewmetode, til brug i kvalitative receptionsundersøgelser af tv-programmer, inden for News Talk Magazinegenren kan forankres i socio-kognitiv teori

26 Mar 2008

Marie Rørdam Fenger

Se, hvad jeg hører. En undersøgelse af musikopsøgning i internetbaserede sociale musiknetværk

”The Swenkas” myte og autenticitet

20 Aug 2007

Marlene Marie Landsfeldt

Radioen som reklamemedie - mens vi venter på gennembruddet

11 Jun 2008

Mette Louise Larsen Ohana

Billedet af en krig. En analyse af nyhedsdækningen af Libanonkrigen på dansk tv

11 Mar 2008

Mette Shital Andersen

ET FUNDAMENT I FORANDRING - (En produktion på 37 minutter, der han adopterede, som søger tilbage til deres biologiske familie samt en arbejdsrapport på 40 sider)

27 Aug 2007

Miriam Bitsch Nejsum

Tænk ind i boksen! - en analyse af medarbejdernes oplevelse af muligheder og barrierer for udvikling af nye TV-programmer i DR

4 Jun 2008

Monchanok Anamarn

Adaptation of Thai Animation

23 Jan 2008

Nadia Karoline F. BjørnsonLangen

KIWI: ugeblad eller kundemagasin? Tekst- og receptionsanalyse af gratismagasinet KIWI

30 Oct 2007

Rasmus Lybæk

”People here are lazy - that’s the truth” - En analyse af moderniseringsparadigmets og det participatoriske udviklingsparadigmes berettigelse blandt bønder i Vietnam

44 | kontekst

kontekst7.indd 44

27/08/08 15:11:38

1 Jul 2008

Rikke Andersen

Specialet har som hovedformål at undersøge, hvordan fænomenet Lars Lilhold konstrueres gennem forskellige trykte medier - med særlige fokus på geografiske forskelle og popularitetpå

11 Jun 2008

Ronny Linder

Flermedial intertexttualitet inom DR Nyheder

8 Oct 2007

Sarah Gram

MySpace - noget ved musikken - En analyse af den betydning MySpace har for musikeres opfattelse af spændingsfeltet mellem kultur og industri

22 Aug 2007

Stinne Gunder Strøm Olsen

Mellem forbrugerisme og æstetisk ambition - En komparativ tekst- og receptionsanalyse af modereportager i M! og Euroman

10 Jun 2008

Susie Agerholm Balle

Mellem mediekritik og værdikamp - en mediesociologisk undersøgelse af lærerstuderendes forhandling af ”medierne og folkeskolen”

10 Jan 2008

Tina Broberg Madsen

Planlægningsrammen - Strategisk Kommunikation i et Socialkonstruktivistisk og Sustemisk perspektiv

20 Dec 2007

Tine Malene Pedersen

Østjysk Energi: En elefant på foryngelseskur - en analyse af Østjysk Energis interne kommunikation

3 Oct 2007

Trine Abild Jensen

De bedste - eller de største? En analyse af de organisatoriske ændringers betydning for virksomhedskulturen i LEGOLAND Mad og Drikke

29 Jun 2007

Trine Lundorf

Bybranding med et smil? - en analyse af det århusianske brandinginitiativ

26 Mar 2008

Uffe Høy Svenningsen

Se, hvad jeg hører. En undersøgelse af musikopsøgning i internetbaserede sociale musiknetværk

5 Nov 2007

Vicky Enemark Asmussen

Mangfoldige medier - splittede identiteter?

- en analyse af unge indvandreres mediebrug og identitetsforhandlinger

MULTIMEDIER 9 Oct 2007

Daniel Kousholt

Animationens mange ansigter - Illusionens ontologi

14 Jun 2007

Hans Kristian Wiborg

Kommunikation, videndeling & samarbejde i DJØF StudSamf (Design af et web-baseret system til en frivilllig organisation)

3 Oct 2007

Ingeborg Vrang Bennett

Udvikling af en flora til mobiltelefoner

13 Aug 2007

Karen Johanne Kortbek

Kroppen som interaktionsredskab

25 Jun 2007

Kasper Lapp

Sværd for dollars i online-rollespil. Handelens årsager og betydning for spillet og den omgivende verden

15 Aug 2007

Mikkel Christian Grønborg Eskesen

Implementatinseditorer - En Audiodesigners kreative værktøj til implementering af lyd i computerspil

17 Oct 2007

Morten Sommer

Game Engines til Spil

18 Oct 2007

Nikolaj Bjerno

Spil på Nettet, Nettet som Spil

30 Nov 2007

Sarah Starheim

Design av interaktive utstillinger som fremmer tenkning som grunnlag for estetiske oppleveler i vitensentre

15 Oct 2007

Søren Friis Dam

Static Firestorm - et interaktivt Værk for Guitar

17 Oct 2007

Tore Sønberg Madsen

Game Engines til Spil

kontekst | 45

kontekst7.indd 45

27/08/08 15:11:38

ITO 23 Apr 2007

Jacob Fisker

Vidensdeling mellem fusionerende kommuner. En kvalitativ undersøgelse af vidensdeling og motiver for vidensdeling blandt medarbejdere fra tre fusionerende løn- og personalekontorer

29 Apr 2008

Karina Svanborg

Forestillinger om samarbejde - Et etnografisk studie i forventninger, udfordinger og muligheder i et tværdisciplinært arbejdsmiljø

30 Aug 2007

Kasper Duhn

Kulturer i IBM

24 Oct 2007

Lars Grubbe Dietrichson

Det sociale rums betydning for videndeling. Et speciale om medieret kommunikation i Computer Supported Cooperative Work

19 Dec 2007

Lone Stub Petersen

Evaluering af e-læring i organisationer

27 Sep 2007

Lotte Birkmose

E-mail på arbejdspladsen - en analyse af problematisk e-mail brug i en IT virksomhed

24 Aug 2007

Marie Marbæk Johansen

25 Feb 2008

Mikael Havtorn Petersen

Succesfuld rekrutteringskommunikation - hvordan? - et case studie af Dansk Landbrugsrådgivning med henblik på at fremsætte generaliseringer omkring og forudsætninger for effektiv rekrutteringskommunikation

6 May 2008

Stine Alvad

Coaching i organisationer - selvudvikling i firmaets navn

Så rykker vi…! Ressourcestyring ved en rådgivende ingeniørvirksomhed - Et pragmatisk perspektiv på timeregistrering og målinger i et IT baseret miljø

medier & kommunikation 18 Dec 2007

Anne Sofie Kruuse

Vild med underholdning - en komparativ analyse

26 Nov 2007

Mikal Kjær-Hansen

Integrering af brands i tv-programmer - Grænsen mellem indhold og reklame i tv-serien Las Vegas

14 Sep 2007

Sally Hee Møller

Makeover formatet på dansk TV - reception og brug af et radikalt program

21 Aug 2007

Sigrid Soelberg Larsen

Internet brug blandt de lavest uddannede danskere - et casestudie i uddannelsesniveauets betydning for mediebrug

8 Jan 2008

Susan Lindstrøm Hansen

”Altså jeg synes, det virker som virkeligheden…” - en receptionsanalyse af tv-føljetonen _Forbrydelsen_ med særligt henblik på realismeforhandlinger og refleksionen over kulturelt medborgerskab

17 Nov 2007

Tina Findorf Christensen

Avistid eller krigstid? Om anvendelsen af strategisk kommunikation på avismarkedet

46 | kontekst

kontekst7.indd 46

27/08/08 15:11:38