Kontekst #3

Page 1

KONTEKST NR. 3, ÅRGANG 1

Læs blandt andet: Overvågning, IMV - Awards, Stafetten om mediebrug i Mongoliet og Laos, rapport fra læringsworkshop, Cand. public., Richard Raskin, anmeldelse af Figurines koncert, og meget mere.. 1


INDHOLD 3

Leder

4

Richard Raskin

6

Digital overvågning

8

Bekymring og modstand - udfordringer til overvågningsforskningen

10

Selvsikre Figurines tog Århus med storm

12

Mode i øjenhøjde

16

Virale videoer

20

Cyber South America

24

Fremtidens journalist

26

Plant et træ

28

IMV - awards: Og vinderen er..

33

Stafetten - Poul Erik Nielsen

38

En medievidenskaber i det offentlige

40

Ad nye veje

42

Læring, faglighed og gruppearbejde er til diskussion..

44

Personalia

45

Nekrolog

46

Kalender

Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for noget der måtte stå i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger. 2


LEDER

REDAKTIONEN

i har endnu engang udvalgt en række artikler som vi mener er spændende og relevante for IMV’ere. Således er der en række artikler der dækker både medie- og informationsvidenskab, men der er også artikler, der er mere specifikke for de to studier. I øvrigt er vi selvfølgeligt altid interesserede i at få digitale designere som skribenter, layoutere eller andre ting.

Følgende har været med til at lave dette blad:

I dette nummer af Kontekst sætter vi fokus på overvågning. Peter Lauritsen giver sit bud på konsekvenserne af den øget overvågning i samfundet. Og vi har en artikel der opsummerer hvad bekendtgørelsen indebærer og kritikken af den.

Økonomi- og annonceansvarlige:

V

Redaktører: Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt

Layout: Jess Andreas Olsen, Stine Skaarup og Rikke S. Lindhard

Anne Meldal Nørgaard, Christoffer Thaudal Jakobson og Sebastian Christophersen

Web: Jesper Algren Thomsen og Kim Nørskov

I dag kan man lynhurtigt blive berømt eller berygtet vis Youtube, og vi ser nærmere på de virale videoer. Der var også berømtheder og glamour til IMV awards, hvor der blev uddelt priser til de studerende for deres produktioner i faget Audiovisuelle medier.

Skribenter: Heidi Vinther, Hanne Aaen Lassen, Johanne Højbjerg Møller, Marie Jensen, Peter Lauritsen, Iben Sander Christensen, Poul Erik Nielsen, Helle Rohde Andersen, Anders Hylander og Nicholai Friis Pedersen

Hvad vil du så når du er færdig? Det spørgsmål bliver studerende nærmest stillet hver dag. Er du også en af de mange der endnu ikke har fundet svaret, kan du i læse om en medievidenskaber der arbejder i det offentlige. Du kan også læse om kandidatuddannelse cand.public, og om to studerende der med en masse gå på mod skabte den populære hjemmeside gademode. dk Vi vil dog også gerne på Kontekst anspore til diskussion og opfordre alle til at komme med indlæg. Der burde være nok at skrive om; ”fra-tanke-til-faktura” tankegangen versus Humboldt, A/B – eksamensskellet, fagsammensætning, almindelige irritationsmomenter og idiosynkrasier, find selv på flere.. Alle meninger er velkomne. Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt

3


IMV personlighed:

Richard Raskin Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 5 semester.

Richard Raskin er en af IMVs helt store personligheder. Selv de studerende der ikke har været så heldige at have ham til undervisning kender ham. Richard smiler meget og hilser på alle med sin amerikanske accent. Men hvordan er en mand fra New York egentlig havnet i Århus?

R

ichard er oprindeligt fra USA med en uddannelse i fransk litteratur. Han ville dog gerne flytte for at komme til at “bo i et civiliseret land”, som han udtrykker det. At det så lige blev Danmark, var mere eller mindre tilfældigt. Richard og hans kone var i 1968 på ferie i Amsterdam, en by de syntes godt om. Efter mødet med et dansk ægtepar besluttede de sig dog for, at Danmark også kunne være en mulighed. Richard sendte derfor ansøgninger til universiteter både i Holland og Danmark. Det betød, at Richard i 1972 begyndte at undervise på Aarhus Universitet på Romansk Institut, hvor han hovedsagligt underviste i franske film. Midt i 80erne begyndte han også at undervise i kunsthistorie - Richard maler nemlig også selv. Her spurgte en kollega, Anders Troelsen, om det ikke kunne være skægt at undervise i videoproduktion. Det

kunne det, og Richard kastede sig ud i projektet uden at vide noget synderligt om det. For 10 år siden skiftede han til Medievidenskab for fortsat at undervise i videoproduktion - ”Og nu er jeg det rigtige sted”, siger han.

En verden af film Richard underviser både på bachelor- og suppleringsuddannelsen på Medievidenskab samt film- og tv på sidefag. Han synes, det er spændende at arbejde med de studerende, ”Man ved aldrig, hvad de studerende kan finde på, og det er altid spændende med gode overraskelser” Richard nøjes dog ikke med at undervise i film; han har tidligere selv lavet film. ”Jeg var meget stolt dengang. Men nu viser jeg dem ikke rigtig mere. Kun til afslutninger med de studerende, hvor de først har fået lidt at drikke”. Han skriver dog stadig manuskripter til kortfilm, hvoraf to går i produktion inden for den nærmeste fremtid. Derudover har det været nødvendigt for Richard at udarbejde eget undervisningsmateriale. ”Der er ikke mange bøger om kortfilm. Jeg var nødt til at oparbejde min egen model for storytelling.” - En model, han også bruger i forskningsøjemed, hvor emnet netop er storytelling i kortfilm. Richard har udvalgt 7-10 af verdens bedste kortfilm, og forsøger at lave iagttagelser af, hvordan de fungerer. Desuden er Richard kendt for at arrangere International Short Film Symposia, der snart fejrer 13 års fødselsdag, og som altid er en stor succes. Hvert år kommer nogen af verdens bedste kortfilmsinstruktører og præsenterer deres film. Herudover får de studerende i visuelle medier feedback på deres manuskripter - et samarbejde, som både de studerende og instruktørerne er rigtig glade for. Richard er også ofte ude som jurymedlem, hvilket til tider medfører spændende rejser. Senest har han deltaget i juryen til IMV awards, et arrangement hvor han tidligere selv

4


Richard svinger meget imellem at skrive om alvorlige og sjove emner. Således har han også skrevet en bog om jødiske vittigheder. Han har valgt 7 klassiske jødiske vittigheder, og har sporet deres oprindelse. ”Vittighederne kan ofte forstås på meget forskellige måder, som jeg prøver at kortlægge. Den komiske handling kan skifte betydning. Der er altid mindst tre fortolkningsmåder, og jo mere man reflekterer over pointen, jo mere kan se, at betydningen kan være anderledes end først antaget” Har man fået lyst til at stifte nærmere bekendtskab med bogen hedder den ”Life is like a Glass of tea” og er fra 1992.(Richard fortalte mig et par af vittighederne, og kan bestemt anbefales) Det er dog filmene, der har den største plads i Richards hjerte, og det er da også tydeligt at se på hans kontor, der rummer over 1000 vhs bånd. Jeg får dog at vide, at han er ved at overføre nogle af dem til dvd, men det er et langsommeligt projekt. Men hvad er det, der er så spændende ved kortfilm? ”Der er noget magi over kortfilm”, siger han og henviser til et af sine yndlingscitater fra komikeren Jerry Seinfeld: ”Hvis jeg ønskede en lang, kedelig historie uden pointe, kunne jeg bruge mit eget liv”. har modtaget flere statuetter. På det lille kontor står der nemlig 7 forgyldte statuetter der i årenes løb er givet til Richard som en ærespris. Én er endog for bedste danske accent. Jo, det er tydeligt, at Richard er populær blandt de studerende.

Hele Richards egen livshistorie er bygget på tilfældigheder, siger han, ” men jeg havde nok ikke været så tilfreds hvis jeg var havnet i Holland”. Havde det været tilfældet, ville IMV da også have været en stor personlighed fattigere.

Bøger med alvor og sjov Det er dog ikke kun film Richard beskæftiger sig med. Han nærer også en stor interesse for jødedommen, hvilket har affødt flere bøger om emnet. I 1987 skrev han en bog om dokumentar filmen ”Nuit et Brouillard” (Nat og tåge), som var den første dokumentarfilm, der skildrede holocaust på en alvorlig måde. Filmen var nomineret i Cannes i 1956, men tyskerne fik taget den af programmet. Derudover har han skrevet en bog om et holocaustbillede, taget i Warszawa af en SS fotograf i 1943. Richard har nærmest været besat af billedet, og besluttede sig for at gå på jagt efter dets oprindelse. Bogen hedder ”A Child at Gunpoint”, og billedet optræder i mange forskellige sammenhænge såsom film, malerier og diverse hjemmesider. ”Det var en barsk men også spændende opgave at skrive bogen”, fortæller Richard. Selvom bogen er skrevet, har han dog endnu ikke fået helt ro i sjælen; billedets historie blev nemlig ikke helt afklaret.

Richard Raskins egen yndlingsjoke: A grandmother is walking along the beach with her three-year-old grandson when an enormous wave crashes up on the beach and carried the little boy out to see. The grandmother is desperate and turns to the heavens saying, “Please God. I’ll do anything. I’ll become the best person. I’ll pray in the synagogue three times a day. I’ll give charity to the poor. Just send the boy back!” The very next moment, another wave carries the boy safely back onto the beach. The grandmother looks at him, then turns to the heavens and says: “He had a hat!”

5


DIGITAL OVERVÅGNING “Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning” Af Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab, 9. semester

Den 15. september 2007 blev den såkaldte logningsbekendtgørelse sat i kraft. Den betyder reelt, at internetudbydere skal gemme oplysninger om deres kunder i op til et år, og at politiet og PET har adgang til det uden nødvendigvis at have en dommerkendelse på forhånd. Bekendtgørelsen baserer sig på et grundlag, som er lagt i 2002 men først nu bliver effektueret. Dette har skabt nogen furore, og mens justitsministeren forholder sig tavs om emnet mødes tiltaget med kritik fra IT-branchen, teleudbyderne og den akademiske verden.

P

olitikkerne står ikke ligefrem i kø for at rose den nye lov. Således er det hovedsagligt kritikerne, der er kommet til orde i sagen, hvor især brancheforeninger for IT-industrien og teleudbyderne høres. PROSAs formand, Peter Ussing, karakteriserer loven som ”sjusket og hullet som en svejtsisk ost”. I magasinet Computerworld istemmer TDC både kritikken og det sproglige billede, og anfører at loven er “hullet som en si”. Derudover er TDC stærkt utilfredse med den ekstra udgift, de naturligt pålægges ved at skulle gemme den enorme datamasse. At teleudbyderne skal opbevare oplysninger om deres kunders trafik i et år betyder, at der bliver et enormt administrativt arbejde - foruden problemer med lagerpladsen. Det er ikke selve indholdet af kommunikationen, der skal gemmes, men istedet oplysninger om til hvem - og hvornår - denne kommunikation er forløbet til. Loven har sin naturlige baggrund i terrorangrebet den 11. september. Efter selvmordsangrebene i New York i 2001 blev hele den vestlige verden pludselig bevidst om en trussel fra terrorister (virakken blev naturligvis ikke mindre da Madrid, London og Bali ligeledes blev ramt). Denne nye bevidsthed udmøntede sig også i den danske lovgivning. “Indgreb i meddeleseshemmeligheden, observation og dataaflæsning” er navnet på den ændring i retsplejeloven, som blev vedtaget 31. maj 2002. Der står om denne: at ”hensigten med forslaget var (...) at sikre, at dansk lovgivning blev i stand til at yde en effektiv indsats mod terrorisme” og endvidere, at det gav mulighed for at ratificere forskellige aftaler i FN og EU regi. “Vi har fået de redskaber, vi skal bruge for at bekæmpe terror”, siger PET-chefen, Jakob Scharf, til Information, og bekræfter, at de nye beføjelser er blevet til blandt andet efter tjenestens ønske.

6

Dobbelt kritik Mens akademikere og fagfolk for en stor dels vedkommende er utilfredse med det nye tiltag, så er den danske befolkning som helhed slet ikke så store modstandere af den øgede overvågning. Som Peter Lauritsen (se “Bekrymring og modstand”) også referer til, så viser undersøgelser at danskerne i høj grad er gået fra at se overvågning som en trussel, til at se det som et bolværk mod en trussel (terroren). Hvorfor så denne virak? Hvis folk alligevel er ligeglade? Peter Ussing udtaler: “Det er

PROSAs formand Peter Ussing er meget kritisk overfor logningbekendtgørelsen


komme udenom “storebrors” synsvinkel. Det er rigeligt at benytte de fleste webmails og vil man være helt sikker, kan man skrive ‘https’ foran adressen til f.eks. gmail (https:/www. gmail.com); dermed benytter man en krypteret udgave. Der er altid muligheden for at benytte offentlige computere på biblioteket eller net-cafeer, og hvis der foregår kommunikation mellem to personer med samme internetudbyder, finder der heller ingen logning sted. Derudover er der opstået tvivl hos Horesta (brancheforening for hoteller og restauranter) IT - Politisk forening demonstrerer i forbindelse med at logningsbekendtgørelsen trådte i om hvorvidt hoteller selv kraft. skal stå for denne logning. helt i orden at folk selv vælger overvågningen til i form af Dette mener Ussing, gør det særkameraer og forskellige tiltag, men det er netop valget deles nemt at omgå tiltaget. Desuden ved man af erfaring, der er det afgørende. Folk skal selv have mulighed for at at Al-Qaeda bruger krypteret information. Som en sidste vælge om de vil overvåges. Det er et principielt spørgsanke, vil tiltaget kun sjældent kunne fungere forebygmål om hvor langt statsmagten kan gå.” Men PROSA og gende, og i disse tilfælde kun til at kortlægge hvem der IT-Politisk forening mener ikke bare at sagen er principiel; har gjort hvad i en given efterforskning. den er også sjusket udført. “Telebranchen har været hørt, men der er ikke blevet lyttet.” At alle har interesse i at undgå terrorisme, kan de fleste En af de største anker mod tiltaget er dets ineffektivitet - det er simpelthen for let at omgå. Således udsendte PROSA en cd med deres medlemsblad ProsaIT kaldet “Privatlivets Fred”. På denne cd findes der en række værktøjer til at omgå denne logning af ens kontaktoplysninger. Der findes blandt andet programmer til at skifte MAC-adresse, og der er et program til kryptering af IP-telefoni. I et indlæg til avisen.dk udtaler justitsminister, Lene Espersen: “Derfor er det jo også stærkt betænkeligt, at Prosa-bladet tidligere har udsendt en cd med krypterings- og sløringssoftware. For mig at se er der kun en meget begrænset gruppe, som kan have gavn heraf.” Og henviser til at politiet stadig kun vil reagere hvis der foreligger en konkret mistanke. Til dette udtaler Ussing, at “data gerne vil bruges” og henviser som eksempel til sagen om Per Stig som fik trukket en spritdom frem, der for længst burde have været fjernet, da han stod til at blive de konservatives næste formand.

Ud af syne

blive enige om, men metoderne er yderst forskellige. Peter Ussing noterer sig, at logningsbekendtgørelsen ”er som at skyde gråspurve med kanoner” og et spild af ressourcer. Han mener, at man i stedet skulle holde fokus på den mere ”analoge” del af de grupper, som måske udtrykker tendenser i forhold til terrorisme, som for eksempel moskeer.

Fakta

- PROSA: “er det eneste fagforbund udelukkende for it-professionelle.” Tæller 13.000 medlemmer. (prosa.dk) - itpol.dk: foreningen IT-politisk foreningshjemmeside. Er ligesom PROSA stærkt kritiske overfor den nye bekendtgørelse. - Læs bekendtgørelsen: link på itpol.dk. - Læs mere om overvågning i “Bekymring og modstand” på de følgende sider

Peter Ussing fortæller hvor nemt det helt generelt er at 7


Bekymring og modstand

- udfordringer til overvågningsforskningen Af Peter Lauritsen, lektor Informationsvidenskab

Overvågning har i de senere år fået stor omtale, og eksemplerne fra medierne er legio: Er det ok, at restaurationer filmer deres gæster? Må bankerne filme deres facader (”røvernes omklædningsrum”)? Skal Danmark have et komplet Dna-register? Hvad må PET? Og hvad laver de? Må arbejdsgivere overvåge ansattes mail og internetbrug? Sælger virksomheder virkelig deres kundeoplysninger videre? og så videre. Som eksemplerne viser, er der mange overvågningsteknologier og mange forskellige overvåg-ningssituationer, som kan have stor indflydelse på vores liv. Hvad kan vi købe? Hvor kan vi færdes? Hvilke privilegier har vi adgang til? Og hvilke velfærdsydelser kan vi opnå?

Den bekymrede humanisme Groft sagt følger debatten to hovedspor. Det ene er den ”nødvendige optimisme”. I følge dette synspunkt er overvågning en nødvendig strategi, som må tages i anvendelse, hvis borgerne skal leve under et acceptabelt sikkerhedsniveau. Politikere følger ofte dette spor, og for nylig konkluderede en konsulentundersøgelse, at ”danskerne er vilde med overvågning”, og at de oven i købet vil have mere af den. I følge undersøgelsen har især terrortruslen ændret danskernes holdning til overvågning. Overvågning er ikke længere en trussel, men en frelser. Det andet hovedspor kan betegnes som ”den bekymrede humanisme”. Det er især dette spor, jeg vil hæfte mig ved i det følgende, for det er i rollen som den bekymrede humanist, at man oftest genkender den sociologiske overvågningsforskning. Analysen, som også præsenteres af ngo’er, fortæller her, at den stigende overvågning langt fra er frelsende, men tværtimod en trussel mod privatliv, civilsamfund og basale menneskerettigheder. At forskningen tilsyneladende foretrækker dette spor, er måske ikke så underligt. Det er således ikke nogen væsentlig forenkling at sige, at 8

langt de fleste analyser af overvågning baserer sig på to teoretiske overvågningsforståelser – begge er ganske bekymringsvækkende. Den ene er George Orwells roman ”1984”. Heri beskriver Orwell et samfund gennemsyret af overvågning. Teleskærme på væggene, mikrofoner i buske og børn med hørerør er blandt de væsentligste teknologier. Og moralen er, at mennesket fratages sit menneskeværd, sin integritet og sin subjektivitet. Selvom Orwells arbejde er af ældre dato og har form som skønlitteratur, har det stadig en forbløffende gennemslagskraft i aktuelle diskussioner af overvågning. Den anden dominerende teoriforståelse er panoptikon; en model for et fængsel foreslået af Jeremy Bentham, men gjort kendt af Michel Foucault. Kort sagt er ideen, at fangerne i et panoptisk fængsel er principielt synlige for en vagt placeret i fængslets midte, men fangerne kan ikke se fangevogteren. De kan derfor ikke vide, om de bliver overvåget, men de er nødt til at gå ud fra det, hvilket medfører en form for selvdisciplinering – i hvert fald i teorien.


Trods deres forskelle har de to ovennævnte forståelser et væsentligt fællestræk: De indskriver begge et bestemt dominansforhold mellem overvåger og den overvågede. Førstnævnte er den magtfulde udøver, sidstnævnte er den magtesløse og føjelige. Ligeledes er det et fællestræk, at overvågningen er total; der er ikke mulighed for at undslippe og modstanden er begrænset og forgæves. I kort form kan man sige, at for begge forståelser gælder, at overvågningssituationen defineres af overvågeren.

Overvågningsmodstand Big Brother og panoptikon dominerer mange analyser af overvågning. Men dette giver analyserne en blind plet, fordi teorierne i vid udstrækning kommer til at skygge for, hvad der faktisk er på spil i overvågningssituationer. Især er det vanskeligt for forskningen at få øje på den modstand, som aktører udøver. Men ser man ordentligt efter, bliver det tydeligt, at ikke alle aktører uden videre accepterer overvågningen. De udvikler i stedet kreative strategier, som gør det muligt for dem at håndtere den eller ligefrem omgå den. Kunsten er et område, hvor overvågningsmodstanden bliver tydelig. Et kendt eksempel er kunstnergruppen Surveillance Camera Players, der har gjort det til sit varemærke at opføre teaterstykker foran overvågningskameraer. Andre kunstnere, f.eks. fra det tidligere DDR, har også taget overvågning op som et tema, og overvågning var hovedtema på Ars Electronica i 2007. Man kan lære meget om overvågning og dens modstrategier ved at undersøge kunsten. Men ser man på overvågningssociologien, behandles kunsten kun sporadisk og som et spøjst indslag.

Hensigten med disse eksempler er ikke at pege på, at så er det hele nok ikke så slemt endda. Min pointe er den mere beskedne, at hvis man vil forstå overvågningssituationer, så må man også forstå den friktion og den modstand, som findes i dem.

Nye ressourcer Overvågningsforskningens teoretiske begreber har en indbygget misantropi og en mangel på opmærksomhed overfor overvågningens modstand. Teorien skygger for, hvad der rent faktisk er på spil i overvågningssituationer. Derfor er det nødvendigt at tilføre overvågningsforskningen fornyede ressourcer. Sådanne ressourcer må bestå af i hvert fald tre elementer. For det første en viden om informationsteknologi. Dette er nødvendigt fordi IT er en integreret del af stort set alle overvågningssituationer. For det andet må de teoretiske ressourcer indeholde en forståelse af organisation. Dette er nødvendigt, fordi overvågning ikke kun er et spørgsmål om at registrere visse hændelser, men i lige så høj grad om at lagre, finde og anvende de indhentede informationer. Endelig er det nødvendigt, at overvågningsforskningen tilføres en etnografisk følsomhed. Netop en sådan følsomhed kan være et værn mod, at te-orien på forhånd definerer overvågningssituationen. I center for Science-Technology-Society studier, som er placeret ved Institut for Informations- og Medievidenskab har vi lanceret et forskningsprojekt, som blandt andet tager sigte på at tilføre overvågningsforskningen nye begreber og metoder. Centeret vil i foråret 2008 være vært for en workshop om emnet og på samme tid vil de første publikationer fra projektet være klar.

Et andet område, hvori overvågningsmodstanden artikulerer sig, er de såkaldte Privacy Enhancing Technologies (PETs); det vil sige teknologier, som beskytter mod eller afslører overvågning. Udviklingen af sådanne teknologier er blevet forretningsområder for store it-virksomheder; de samme virksomheder, som ikke er helt uskyldige spillere i forhold til overvågning af Internet og e-mail. Et aktuelt eksempel på en PET er Prosas computerprogram, som beskytter mod overvågning af aktiviteter på nettet. Eksemplet er interessant, fordi med forholdsvis enkle midler lykkedes Prosa at tage brodden af regeringens meget omtalte og højtprofierede lovgivning, som har til formål at bekæmpe terrorisme mere effektivt. Overvågningssituationen er blevet omdefineret. Panokptikon som Jeremy Bentham forestillede sig det. 9


Selvsikre Figurines tog Århus med storm Figurines var uhyre veloplagte, da de fredag d. 5. oktober indtog Voxhall med deres rendyrkede indierock. Af Anders Hylander, Medievidenskab, 5. semester

E

fter at have startet deres Danmarks turné med at spille for udsolgte huse i Odense og København var der da heller ikke noget at sige til, at det var et selvsikkert band, der mødte deres Århusianske publikum for første gang siden udgivelsen af den nye plade ”When the deer wore blue”. Denne plade har i øvrigt allerede solgt det dobbelte af sin succesrige forgænger ”Skeleton”. Et udsolgt Voxhall vidnede om, at bandet bestemt har noget at have deres selvsikkerhed i. Det er heller ikke hver dag, at et dansk rockband samler fulde huse landet over. Undertegnede husker eksempelvis en koncert på selvsamme Voxhall med Figurines’ nordjyske egnsfæller, The Blue Van, hvor man hurtigt fik talt de omkring 50 trofaste fans, der var dukket op. Op til udgivelsen af ”When the Deer wore blue” har bandet flere gange udtalt, at de med denne skive har bedrevet det hidtil ypperligste. Denne tilfredshed skinnede helt klart igennem på aftenens setliste, hvor samtlige numre fra den nye plade var at finde. Publikum var generelt godt med på de nye numre, og specielt førstesinglen ”Hey Girl” satte smæk på menneskemængden foran scenen. Også et nummer som ”Let’s head out” skabte en rask energisk stemning hos det århusianske publikum, der bestemt var lige så oplagt som bandet. Det var imidlertid numrene fra bandets forrige plade, ”Skeleton”, der for alvor fik gang i Voxhall og specielt crowd’en foran scenen, som denne skribent i øvrigt var

10

Figurines spiller tidligere på året i Vega. Foto: Miriam Dalsgaard.

en særdeles integreret del af. Specielt ved den unikke og superlækre rockballade ”The Wonder” tog det fart, og det er åbenlyst, at der efter dette nummer, ikke kunne findes så meget som én tør armhule på Voxhall! De, fra publikum, der måtte have frygtet, at det var et helt


anderledes Figurines, end de var vant til at se, blev bestemt ikke skuffede. Selvom bandet har skiftet ud i originalbesætningen og nu ikke længere er helt så nordjyske, som de var engang, så var det stadigvæk den Foto: Miriam Dalsgaard. gode gamle Figurines-lyd, man fik tæsket i øregangene. Blot med en masse nye spændende elementer, som specielt numrene fra den nye plade var garant for.

man som selvsikkert og succesfuldt rockband kunne have indfriet. Figurines spillede deres sidste koncert i Danmark i denne omgang den 6. oktober på Studenterhuset i Ålborg. Turen er nu gået til USA, hvor bandet, resten af oktober måned, skal spille en hulens masse koncerter, inden de i november igen kommer til Europa for at turnere videre. De danske fans kan se frem til en landsdækkende Figurines turné til foråret, hvor bandet vil spille en 10-15 koncerter herhjemme. Jeg kan kun anbefale at købe billet til en af disse koncerter; Figurines er pt. Danmarks bedste indierockband, såvel live som på plade.

For mit eget vedkommende var jeg forud for koncerten også spændt på, om koncertens tempo ville blive for langsomt i forhold til tidligere tider; jeg forventede helt klart en tempofyldt koncert. Men da ”When the Deer wore blue” helt klart er et album med langt færre up-tempo numre end de to første plader, kunne det jo godt kollidere med min forventning. Men nej, det var lige som om, at man ikke bemærkede at tempoet er gået ned på Figurines’ nye numre, og det skal sikkert tilskrives dynamikken mellem det uhyre veloplagte band og deres ligeså oplagte publikum – der var gang i den! Forud for koncerten varmede jeg traditionen tro op med en håndfuld øl, en dejlig flaske 60 % finsk vodka og selvfølgelig masser af Figurines musik. Til denne lille opvarmningsfest mødte jeg to af mine bekendte; Niklas og Monster, som begge havde deres Figurines præference i det første album ”Shake a Mountain”. På vegne af Niklas og Monster vil jeg derfor gerne komme med den eneste mulige indvending jeg overhovedet kan finde omkring koncerten: Hvorfor, Figurines, spillede I ikke ”Bright”? (Hittet fra Figurines’ første plade, red.) Niklas og Monster nærmest skreg deres lunger ud i et febrilsk og forgæves forsøg på at høre netop dette nummer. Hvorfor spillede I den ikke? Dette barnlige ønske synes jeg godt

Diskografi - The Detour, (ep) 2001 - Shake a Mountain, 2003 - Skeleton, 2005 - When The Deer Wore Blue, 2007

Hjemmeside: - myspace.com/figurinesdk

11


Mode i øjenhøjde Af Iben Sander Christensen, Medievidenskab 5. semester og Anne Nørgaard, Medievidenskab 5. semester.

Hvis man gik rundt og troede, at informationsvidenskabere kun snakker om programmering, Java Script og organisationsanalyse, så kan man godt tro om igen. For Helle Rohde Andersen og Mathias Vestergaard Jacobsen handler samtalerne om noget helt andet - de handler om mode.

M

athias og Helle startede begge i år 2005, med nypudsede sko, på Informationsvidenskab. De fandt hurtigt sammen gennem deres fælles interesse for mode. Venskabet og den fælles passion blev startskuddet til et solidt makkerskab. I dag er Helle og Mathias frontløbere for sitet Gademode.dk – et site, der spotter helt almindelige århusianere og viser deres personlige stil frem for resten af verden. Projektet begyndte som utallige samtaler og diskussioner over messenger om emnet mode. Diskussionerne tog skriftlig form, da Mathias og Helle begyndte at skrive artikler for Delfinen, der omhandlede mode i forskellige henseender. I et af numrene lavede de et Uni-spot, hvor de spottede fashionable studerende på de forskelle fakulteter. Men Helle og Mathias var overbeviste om, at konceptet havde mere i sig. De gik derfor roligt, men sikkert i gang med at idéudvikle. Godt hjulpet på vej af ung iværksætterånd og inspiration fra New Yorker-sitet The SartoriaList gik jagten på almindelige århusianeres fede modedetaljer ind. Kunne man lave et tilsvarende site i en by som Århus? Udover at få plejet deres store interesse for mode, var projektet også et opgør med den modeformidling, der findes i de gængse modeblade. Mathias og Helle vil med siden gademode.dk slå et slag for en demokratisering af mode. Mode skal ikke være arrogant og snobbet, men anderledes og sjovt. Det er det budskab, der er grundlæggende for sidens eksistens. Mathias og Helle mener, at det, at folk kan se moden udfolde sig på gadeplan på almindelige mennesker frem for sivtynde modeller, er noget, en bred skare kan identificere sig med. De, der ikke interesserer sig for mode, kan ved at besøge sitet måske komme til det. Det henvender sig til alle uanset stiltype, alder og økonomisk situation.

Gademode – et fænomen på nettet Valget af medie til deres projekt faldt meget naturligt på 12

Et “offer” for Helle og Mathias’ observationer fundet på gademode.dk.


Internettet. Udover at været en særdeles billig måde at nå ud til mange mennesker på, opfordrer en blog til diskussion og debat af indholdet. Som fast element skriver Helle og Mathias en kommentar til alle billederne. Herefter styrer de besøgende diskussionerne. Begge glæder de sig over den voksende aktivitet og interesse, folk viser for sitet. At kunne få folk til at ytre deres meninger og debattere om tøj medfører netop en demokratisering af mode. Mathias ser det desuden som en ekstra bonus, at han kan tilbyde sitet til folk, uden at skulle have noget igen, ”Det skal være sjovt, og det er fedt at kunne give noget indhold til folk uden at skulle have noget igen.” For Helle er Gademode.dk en legeplads. Her kan man afprøve nogle af alle de ting, man ikke har prøvet før. At skrive en pressemeddelelse der bliver bragt i fire aviser, at invitere til et offentligt releaseparty eller at modtage mails og invitationer til diverse modeshows er blot få af de mange spændende arbejdsopgaver, der er fulgt i kølvandet på projektet. Mathias og Helle er desuden blevet belønnet med en check på 10.000 af Magasin for “initiativrig og energisk mode-indsats”.

HVORFOR MODE? For Helle er mode et spørgsmål om visuel kommunikation: Man afgiver nogle signaler. Det er noget, man ikke kan sætte sig udenfor, for man træffer jo altid et eller andet valg, når man står der foran klædeskabet. Man kan lege med sin egen identitet. ”Mode er en leg. Nogle dage gider jeg, og nogle dage gider jeg bare overhovedet ikke”. Mathias interesserer sig mere for modens indadvirkende effekt, ”Det er en kobling mellem, hvordan man ser ud, og hvordan man har det selv. Det interessante er det tætte bånd mellem mode og individets indre kerne”.

Mathias synes, det har været fedt at mærke, at folk er villige til at støtte dem, uden at stille mange krav, “Det skal ikke dø og blive for surt for jer”. Udover den dejlige mavefornemmelse, succes giver, holder Mathias også af projektet af mere personlige grunde, ”Det giver os endnu en undskyldning for at hænge ud med hinanden.”

Fremtiden Ambitionsniveauet fejler absolut ikke noget, når man taler om fremtiden for Gademode.dk. Duoen er for nyligt blevet udvidet med to fotografer, der skal hjælpe med at spotte frække modedetaljer rundt omkring i smilets by. Offline skal Gademode.dk stå for en udstilling til Magasin med billeder af moderigtige århusianere. Makkerparret blev tidligere på året headhuntet af undervisningsministeriet til at skrive nogle artikler til Undervisningsministeriets undervisningsportal emu.dk. Artiklerne handler om trendspotting, om hvordan moden skal forstås som fænomen, og hvordan man kan arbejde med den i skoleregi. I den lidt vildere afdeling drømmer de begge om at få billederne fra Gademode.dk ud i bybilledet, ”Det kunne være super fedt at lave nogle plakater, der skulle udstilles på en rå mur eller på byggestilladser eller tapetsere dem på jorden. Sådan noget er vi i gang med at søge penge til.”

Idéer er der nok af, og det samme gælder lysten til at føre dem ud i livet. Pas på, Århus! Dette er med garanti ikke det sidste, vi hører fra Helle og Mathias og projekt Gademode.

Fakta - Link til hjemmesiden www.gademode.dk - Besøgstal: Gennemsnitligt 300 om dagen - Link til www.emu.dk – de artikler de har skrevet til undervisningsministeriet. - SartoriaList www.thesartorialist.blogspot. com - Helle: Læser nu på suppleringen, Journalistisk Formidling - Mathias: Læser på suppleringen, Kognitiv Semiotik og er nu bosat i New York

13


Eksempler fra gademode.dk

14

“Grå strikhue og strikkjole er en fin sammensætning på en solskinsrig efterårsdag i Århus.”

“Funky pige med et look der giver benvarmere en helt ny betydning. Hun minder om danserne fra 80’er kultfilmen Fame.”

“Man kan lide det eller lade være, men det her ville man aldrig se i Århus. Jeg synes at det er pudsigt at det ikke bare 100% feminint - han har faktisk et ret voldsomt skæg! Meget mærkelig by.”

“Det er lidt svært at se, om det egentligt er en kjole, en top eller en vest, men cool er den og den klæder hende rigtig godt.”


Velkommen til din nye studieby og til din lokale Sparekasse UngGarant – kontante fordele, der betaler sig • Gratis Visa/Dankort eller Visa Electron • En meget billig uddannelseskredit på op til 25.000 kr. • En kassekredit op til 25.000 kr. • En billig forsikringspakke med indbygget rejseforsikring Alt dette kan du få, hvis du er mellem 18 og 28 år og blot investerer 1.000 kr. i garantikapital. Hvis du investerer mere i garantikapital, kan du også deltage i alle de mange garanttilbud: rejser, koncerter og arrangementer. Ofte med rabat. Vores kunder er ikke ens Det er vores afdelinger heller ikke. Udadtil er de meget forskellige. Nogle af dem i meget gamle huse, nogle af dem i moderne bygninger, som det i sig selv er en oplevelse at besøge. Men bag de forskellige facader er der de samme værdier med dine behov og ønsker i centrum. Men tjek os selv ud! HUSK - det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland

Du finder os syv steder i Århus: Egå afdeling, Egå Havvej 3 A, 8250 Egå, egaa@sparkron.dk, 86 22 48 00 Skejby Center afdeling, Skelagervej 5, 8200 Århus N, skejbycenter@sparkron.dk, 86 78 51 77 Skejby Sygehus afdeling, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, skejbysygehus@sparkron.dk, 86 78 48 99 Skt. Pauls afdeling, M.P. Bruunsgade 59, 8000 Århus C, skt.pauls@sparkron.dk, 87 32 11 00 Åbyhøj afdeling, Vølundsvej 1, 8230 Åbyhøj, aabyhoej@sparkron.dk, 87 44 89 00 Århus City afdeling, Vestergade 5, 8000 Århus C, aarhuscity@sparkron.dk, 87 32 13 00 Århus Nord afdeling, Åbogade 1A, 8200 Århus N, aarhusnord@sparkron.dk, 86 78 62 77

bZgZ ZcY eZc\Z

15


VIRALE VIDEOER

på YouTube.com

Af Nicholai Friis Pedersen, 1. semester, suppleringsuddannelse i Medievidenskab

Som uofficiel introduktion til IMVs videokonkurrence, hvor deltagerne skal dyste indenfor genren viral video, følger her en artikel om det brugerbaserede videosite, YouTube.com. Dette kan måske inspirere nogle til at stille op i konkurrencen, men kan også blot fungere som en uforbeholden anbefaling af nogle gode og sjove videoer.

D

e fleste har allerede stiftet bekendtskab med YouTube.com; sitet med over 30 millioner besøgende hver måned og mere end 100 millioner videoer, uploadet af sitets brugere. Til de få, som ikke er bekendte med YouTube, er det et site, hvor brugere kan uploade og dele deres videoer med hinanden og med hele verden. Man behøver dermed ikke oprette en bruger for at kigge med. YouTube blev startet i 2005 af nogle af folkene bag PayPal, men blev sidste år opkøbt af Google for 1,65 milliarder dollars, og sitet skulle efter forlydende indtjene godt 31 dollars i sekundet. Disse beløb taler tydeligt for udviklingen: YouTube er gået fra at være et sted, hvor brugere frit kan uploade videoer, de enten har lavet eller har liggende, til at være ‘big business’. Bliver en video populær, er det på grundlag af dens virale gennemslagskraft. Dette vil sige, at den ’spredes’ (jævnfør

Tay Zonday synger hittet Chocolate Rain 16

ordstammen: ’vira’) via ‘mund-til-mund’-metoden (eller digitalt via e-mails). På YouTube findes det meste, og der findes meget af det. Man kan se alt fra nye og gamle musikvideoer, videomontager, comedy, dokumentarfilm, reklamefilm, videoblogs, modtage musikundervisning, se de kendte dumme sig, se trailers for de sidste nye film og computerspil samt uendeligt meget mere. Man skal dog være opmærksom på én ting. Grundet det indlysende rettighedsproblem, bliver der dagligt slettet en masse videoer. Derfor er der ingen garanti for gensyn og i øvrigt heller ingen mulighed for downloading.

YouTubes egne stjerner Udover broadcastingen af allerede eksisterende popstjerner, skaber YouTube også, som ethvert andet populært medie, sine egne stjerner. Af disse kan blandt andre nævnes: Judson Laipply, Chris Crocker, Tay Zonday og Dax Flame. Fælles for disse er, at de er slået igennem viralt; via deres kanaler på YouTube. Judson Laipplys video “Evolution of Dance” er med sine over 50 millioner views den mest sete video på hele YouTube. Af den grund må og skal den ses, specielt hvis man går med tanker om at stille op til IMVs videokonkurrence. I “Evolution of dance” laver Jason Laipply en fysisk og historisk gennemgang af udviklingen indenfor det mere festlige aspekt af den moderne dans, hvilket er ligeså imponerende, som det er underholdende.


Britneys største fan: Chris Crocker

Et andet og anderledes eksempel på en video med viral gennemslagskraft er Chris Crockers “Leave Britney Alone”, hvor den kønsforvirrede unge Chris Crocker forsvarer Britney Spears ‘kødfulde’ optræden til MTV Music Awards. Taget i betragtning af, at “Leave Britney Alone” kun har været oppe i godt tre uger (i skrivende stund), er det imponerende, at over ni millioner mennesker allerede har set den. Ligeledes er det imponerende, hvor mange mere eller mindre kreative parodier, der allerede har set dagens lys. Laver man en søgning på titlen, skal man igennem mange siders parodier, før man når til originalen. En anden succeshistorie er teenageren Tay Zonday. Hans musikvideo “Chocolate Rain” er blevet et kæmpe hit både på og uden for YouTube. Videoen spiller på det komiske forhold mellem Zondays spinkle, drengede ydre og hans maskuline baryton-stemme. Den hypnotiserende baggrund af ‘Casio keyboard’, samt at Zonday flytter sit hoved en halv meter væk fra mikrofonen for at trække vejret, gør kun det hele yderligere komisk. I den mere ‘insider trendy’ ende af skalaen findes eneren Dax Flame, der ligesom Tay Zonday må betegnes som en speciel karaktertype. Videoerne: “The story of Dax Flame” og “Dax Flame great moments” kan anbefales, da de giver en god intro-

duktion til Dax Flames unikke personlighed. Dax Flame iscenesætter også et komisk modsætningsforhold. Hvor det hos Tay Zonday er forholdet mellem fysik og stemme, er det hos Dax Flame forholdet mellem hans nervøse fremtræden og hans store ego, der skaber dynamik i videoerne.

Iscenesættelse og interaktion På YouTube spiller brugerne også en aktiv rolle. Specielt når det kommer til ‘videobloggerne’, som eksempelvis Chris Crocker og Dax Flame, er denne rolle tydelig. Fælles for ’videobloggerne’ er måden, de med stor patos udstiller sig selv i ofte meget private og pinlige situationer - man kan dog spørge sig selv om, hvor meget der er ægte, og hvor meget der er iscenesættelse. Dette lader dog ikke til at røre YouTubes brugere, der trods ‘karakterernes’ (selvforskyldte) udsatte positioner, hver dag fælder utroligt hårde domme over dem. Decideret mudderkastning, men også mere eller mindre kreative parodier, nyder stor popularitet blandt brugerne. For på YouTube gælder reglen, at så snart en video vinder popularitet, er det alles ret at parodiere den, eller på andre måder ‘skrive’ videre på teksten. Dette er på ingen måde et kedeligt faktum, for 17


også blandt parodisterne findes masser af talent. På YouTube skabes videoer med viral gennemslagskraft altså ofte på baggrund af eksisterende videoers virale gennemslagskraft, og videoer som ”Leave Britney Alone” danner således hypertekst og referenceramme for mange andre hyppigt sete videoer. At nogle videoer bliver så populære, at de når udover YouTube, vidner yderligere om den gennemslagskraft, de har. Som eksempler på, hvordan YouTube Dax Flame fænomener når ud til den øvrige medieverden, kan det nævnes, at Tay Zonday har medvirket og optrådt i forskellige talkshows og ikke mindst fået selveste John Mayer til at lave en version af ”Chocolate Rain”. Judson Laipply har sit eget talkshow, og Chris Crocker er blevet parodieret af blandt andre den etablerede skuespiller Seth Green. YouTubes udvikling taler for, at YouTube er blevet en alvorlig sag, der må og

skal betragtes som mere end blot et site for amatører og net-pirater. Dette understreges især af den store kommercielle interesse omkring sitet, men også af de øvrige mediers store interesse i at deltage.

Har du fået lyst til at se de omtalte videoer, har jeg oprettet en brugerside til formålet. Den kan du finde på: http://www.youtube.com/nicholaifriis. Mener du, at artiklens eksempler allerede er uddaterede og støvede, kan du besøge underviser Lois Thonsgaards site på: http://www.youtube.com/spacecowboy.dk. Her kan du finde ‘the state of the art’ indenfor viral video samt mange andre spændende ting. Opslag til konkurrencen kan findes diverse steder på IMV. 18


19


Cyber South America Af Rasmus Fisker, Medievidenskab 5. semester

“Jeres segment har mere til fælles med mennesker i Madrid og Paris, end med folk fra landet i Danmark”. Sådan lød dommen over de studerendes medieforbrug, da daværende chefredaktør for Metro Express International, Per Mikael Jensen, for 2 år siden afholdte festforelæsning på Institut for Informations- og Medievidenskab - og efter en rundrejse i det nordvestlige Sydamerika, kan vi nu også føje hovedstæder som La Paz, Lima og Quito til den tidligere TV2-direktørs liste.

A

t skulle forberede sig på 2 måneders gennemrejse af landene Bolivia, Peru og Ecuador kan være en udfordrende størrelse, når man ikke har besøgt kontinentet tidligere. Hvor gemmer vi vores pas og nødrationen af dollars? I lommen, i strømpen eller måske på et mere intimt sted, hvor vi i hvert fald er sikre på at eventuelle overfalds mænd ikke bevæger sig hen. Er det sandsynligt at vi taber os 8 kilo pga. den berygtede diagnose: ”racer-røv” (red. tynd mave)? Og kan vi overhovedet finde Internet, så vores paranoide mødre ikke får en afsavnshjerneblødning? De to første spørgsmål findes der individuelt varierende svar på. Men for det sidste spørgsmåls vedkommende kan vi glædeligvis øse af vores backpackervisdom.

Internet på spansk? Hvad nogen måske ikke havde forestillet sig er, at gaderne i ovenstående hovedstæder vrimler med netcaféer, hvor unge mennesker i mere eller mindre fast rutine benytter web 2.0-tilbud, som eksempelvis Myspace og Facebook. Dette er muligheder, vi ikke troede blev benyttet på samme måde i u-lande som Bolivia, Peru og Ecuador, som det bliver gjort i vores eget lille IT-drømmeland Danmark. På trods af de mange ligheder mellem denne del af Sydamerika og Danmark, kan man dog heller ikke undgå at se forskellene på brugen af Internettet i Danmark og de ovennævnte lande. Som eksempel afslører et besøg om aftenen i en af byerne horder af unge mennesker på de utallige netcaféer, der tapetserer bybilledet. Et faktum der, alt andet lige, er et udslag af, at hjemmecomputeren i dette hjørne af Sydamerika langt fra er standard for det vi kan kalde den generelle middelklasse. Dette netcafé-scenarium afføder endvidere, at det unge hovedstadsmen20

neske parallelt med at eksistere i cyber-communities også tager del i det fysiske community på net-caféen. Der sker altså en udveksling af social erfaring, såvel fysisk som virtuelt, og dermed bliver det at sidde ved en computer, som i Danmark normalt er et individuelt ritual, i Sydamerika til et socialt ritual.


Den sociale brug er for det første betinget af det faktum, at under 1% af befolkningen i de omtalte lande har egen computer med Internetadgang, og der vil derfor være mange om hver computer. Måske er den sociale brug dog også et billede på den ”folkementalitet”, som hersker over det meste af Sydamerika. En mentalitet, hvor folk søger social kontakt ved eksempelvis at mødes på en af byernes utallige plazas (torve) for at sludre, spise, hjælpe eller måske bare se på hinanden. På vores tur løb vi bla. hovedkulds ind i en alarmerende indkvarteringskrise, da vi sent på dagen ankom til en mindre by, hvor åbenbart størstedelen af de lokale havde valgt at holde weekend. En venlig, men imidlertid relativ beruset bolivianer, som lignede noget fra en 80’er musikvideo, fulgte os rundt til byens hostels, men ak – alt var fuldstændig optaget. Her stod vi så på byens plaza – alt optaget, og som om det ikke var nok, var det umuligt at få en bus væk fra boligmareridtet før næste morgen. Med et udtryk i hovedet som mest af alt må have lignet en kandidatstuderende, der stadig manglede 50 % af specialet til i morgen, mødte vi endelig dagens mand i skysovs: Marcelo. Han tilbød os

at låne et telt og overnatte i hans reservat, som tog sig af midlertidigt skadede dyr fra den omkringliggende jungle. Vi takkede pænt “ja!” Marcelo udstrålede en social og undertiden nærmest altruistisk væremåde, som man, som dansker, ved første indtryk skræmmes af men i sidste ende omfavner hjerteligt. Bla. fordi den står i befriende kontrast til den mere eller mindre brugte danske model, hvor man søger mod det ensomme sæde i bussen og i større eller mindre grad værner om de private sfærer – såvel i real life som i cyberspace.

Sivhytter, tv og teknologi Bevæger man sig derimod udenfor hovedstæderne og de mellemstore byer, er billedet af den teknologiske infrastruktur et ganske andet. Selvom de større byer er tæt befolket, afslører landenes samlede befolkningstal, at størstedelen højst sandsynligt aldrig har benyttet og, i værste tilfælde, heller ikke set en computer. Generelt er det dog fornemmelsen, at det blot er et spørgsmål om tid,

21


før computeren bliver allemandseje, også i Bolivia, Peru og Ecuador - sulten efter kommunikationsteknologi synes at være umættelig. Man kan således ikke opdrive den sivhytte, der ikke har investeret i et TV, og mangt en familie der bor i et skur, er i stand til stolt at fremvise en mobiltelefon, som er flere gange mere værd end familiens eget hjem. Denne hunger efter nye kommunikationsredskaber samt det faktum at selskaber allerede har fundet det rentabelt at udbygge et anseeligt mobilnet, peger alt sammen i retning af, at Internettet om få år nok også er en folkesygdom i det nordvestlige hjørne af Sydamerika. Manuel Castells udvikler i bogen”Netværkssamfundet og dets opståen” en teori, som blandt andet behandler mediernes og især Internettets lagdeling af brugerne. Hans pointe er, at individualiseringen og den øgede kompleksitet i mediets muligheder, skaber et segmenteret samfund, hvor grupperne er defineret ud fra deres evne til at benytte mediet. Mere specifikt udvikler han to adskilte grupper; de interaktive, som er i stand til at vælge og vrage i det samlede mediebillede og udnytte det fulde potentiale af de nye mediers interaktivitet, og de interagerede, som er de resterende, der er nødsaget til at anvende præfabrikerede muligheder i medierne, og som derfor ikke opnår de samme fordele som den interaktive gruppe. U-lande som Bolivia, Ecuador og Peru er efterhånden ved at finde plads i den digitale globalisering, men som Peter Lauritsen påpegede sidste nummer, skal graden af globalisering betragtes ud fra en afgrænset, og i mange tilfælde, lokal kontekst. Ser vi imidlertid på deres kommunikative muligheder i forhold til os selv, er der stadig lange udsigter for, hvornår vi kan karakterisere betragtelige dele af befolkningen som værende interaktive brugere. Pt. har langt over størstedelen af befolkningen ikke engang adgang til Internettet, og dem der har, kan vel højest betragtes som interagerende brugere. Således er skellet mellem os og u-landene stadig enormt, og vil måske altid være det. Men selvom de tre omtalte lande har vedhæftet et “u” og er bagud på både økonomiske og teknologiske områder, skal man nok ikke afvise det faktum, at vi kan lære noget af dem. Eksempelvis kunne det måske være sundt for os alle en gang imellem at forlade det virtuelle chatrum til fordel for et socialt fysisk møde. Måske er det netop vores interaktive, individualiserede og nærmest narcissistiske brug af Internettet, der er en af de faktorer, som har resulteret i en anderledes social mentalitet end den sydamerikanske.

Statistik

Bolivia Internetbrugere: 24363 Befolkning: 9.119.152 0,27% af befolkningen har en personlig computer m. internetadgang Eller 374 mennesker om computer med internetadgang Peru Internetbrugere: 270193 Befolkning: 28,7 0,94% af befolkningen har en personlig computer m. internetadgang Eller 106 mennesker om hver computer. Ecuador Internetbrugere: 28420 Befolkning: 13755000 0,21% af befolkningen har en personlig computer m. internetadgang. Eller 484 mennesker om hver computer. Danmark Internetbrugere: 3114000 Befolkning: 5468000 57% af befolkningen har en personlig computer m. internetadgang Eller 1,76 mennesker om hver computer med internetadgang Kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ index.html

22


Få et job der gavner din økonomi. Og din kommende karriere Bliv abonnementssælger og få et af Danmarks mest udfordrende jobs! Er du på udkig efter: Et studiejob, min. 12 timer om ugen, fleksible arbejdstider og solide karrieremuligheder - og vil du bestemme din egen løn? Og er du: Udadvendt, overbevisende, ansvarsbevidst og interesseret i salg og kommunikation? Så har vi jobbet til dig! Som abonnementssælger på Berlingske kommer du til at arbejde med en række af Danmarks førende aviser: B.T., Weekendavisen, JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og De Bergske Blade. Hvad enten du går efter fuldtid eller deltid, får du et job med gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for grundig oplæring og tilbyder kurser i salg og kommunikation. Læs mere om jobbet på: www.berlingske.dk/salgsjob Send din ansøgning til salgsjob@berlingske.dk, eller send “salgsjob” i en SMS til 1277. Så vender vi tilbage til dig.

Berlingske 23


FREMTIDENS JOURNALIST Af Rasmus Fisker, Medievidenskab 5. semester

Mon ikke der går et par studerende rundt i Adorno, som havde overvejet at læse på Danmarks Journalisthøjskole inden valget faldt på Informations- eller Medievidenskab? Et valg hvor den radikale akademiske tilgang til kommunikation kom i højsædet til fordel for en mere praktisk vinkel. Cand. public er muligheden for at kombinere akademisk teori med journalistisk praksis.

I

september 2007 startede de første 28 elever på kandidatuddannelsen: Cand. public. Sammen med suppleringsuddannelsen i Journalistisk formidling og den internationale masteruddannelse Erasmus Mundus, udgør cand. public: Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CJU). Centret er beliggende i Nobelparken, og selvom cand. public er den nye dreng i CJU-klassen, har ideen været på tegnebrættet siden 2004. At der skulle gå 3 år før det første hold kom i gang, er et udslag af et mindre trekantsdrama mellem Århus Universitet, Syddansk Universitet og Undervisningsministeriet. Overbygningen eksisterede i forvejen på SDU, og dermed var ministeriet bange for, at man, via en Århus-udgave, ville kaste grus i maskineriet på fynboernes original. Per Mouritsen, som er lektor i statskundskab og centerleder på CJU, påpeger dog, at der eksisterer en meget regional ansøgningstendens hos de universitetsstuderende. ”De studerende kigger først og fremmest i det lokale universitetets fagkatalog, og det er de færreste, der ser Odense som en mulighed”. Dette faktum samt målsætningen om ikke at uddanne flere, men bedre journalister, fik ministeriet med på vognen, og de to universiteter samarbejder nu om at udbyde cand public, såvel i Odense som i Århus.

lerede bekendt deres tro på uddannelsen, og der synes dermed at være en reel efterspørgsel på nye reflekterende journalistiske kræfter. Dette sker blandt andet som en konsekvens af, at den traditionelle omnibusavis i de senere år er kommet i benhård konkurrence med andre medieplatforme. I kapløbet med Internettets opdateringsmuligheder, står avisen tilbage som skildpadden bag målstregen, og det er nærmest mere reglen end undtagelsen, at sensationsnyheder ikke skal findes i avisen. Blandt andet derfor har branchen brug for at markedsdifferentiere sig via en højere grad af dybdeborende baggrundsjournalistik. Medmindre avisen, som vi kender den, skal udvikle sig til en form for nichemedie.

Har vi ikke journalister nok? Uddannelsen er et resultat af den brancheefterspørgsel, der er på højtuddannede journalister. ”Undersøgelser viser, at man har brug for flere journalister, som er mere akademisk funderede og fleksible. Og du er mere fleksibel, fordi du ved mere, når du har læst på universitet”, siger Per Mouritsen. Desuden har de tre musketerer: Lisbeth Knudsen (Berlingske Tidende), Carsten Juste (Jyllands-Posten) og Thøger Seidenfaden (Politiken) al24

Per Mouritsen: lektor i statskundskab og centerleder på CJU.


Danmarks Journalisthøjskole i Århus.

Det er dog ikke kun indenfor avisbranchen, at journalistens rolle er under forandring. Udviklingen indenfor antallet af magasiner, hvor der nærmest fødes en ny om måneden, peger i retning af en tendens, hvor den klassiske journalistik er på retur til fordel for den mere målgruppeorienterede af slagsen. På den måde forandres journalistens rolle parallelt med mediematricen, og det er netop i dette journalistisk ”faglige hul”, at cand. public’en gør sin entre. Foruden at tilbyde muligheden for at tilegne sig grundlæggende journalistiske kundskaber, udvikler overbygningen en journalist, som, via sit grundfag og supplerings- eller sidefag, har mulighed for at specialisere sig på en ganske unik måde. Der er dermed ikke kun tale om at uddanne en journalist, som har viden til at kunne agere indenfor bestemte områder i mediebranchen, men samtidig en fagmand, eller i disse ligestillingstider – fagkvinde, som med sit grundfag in mente, kan besætte højere kommunikationsstillinger.

intensivt på DJH, med korte deadlines, mere produktion og skrivning, hvilket er fedt, fordi man hurtigt kommer ind i en journalist-jargon og lærer faget hurtigere.” Uddannelsens udformning er desuden fast struktureret for de fire semestre. Således er der kun tale om 2 valgfag, som ligger på 3. semester, hvoraf det ene skal have en medievinkel. Desuden indeholder overbygningen kun 2 ugers praktik, på eksempelvis et dagblad, hvilket umiddelbart ikke synes af meget set i forhold til journalisthøjskolens 11⁄2 år. Per Mouritsen ser dog ikke dette som et problem, ”Jeg tror ikke de får problemer med at få jobs overhovedet. Kommunikationsvirksomheder osv. vil ansætte dem og så forvente, at de skal bruge lidt længere tid på at komme ind i tingene. Men sådan er det jo for alle akademikere, der skal ud i erhvervslivet. Den ide, man har haft, med at journalister skal have 11⁄2 år i praktik, er alt for meget. De er jo færdige journalister efter sådan et ophold! Og hvorfor? Fordi branchen har haft en interesse i billig arbejdskraft.”

Akademikeren på prøve At starte på cand. public vil for de fleste universitetsstuderende formentlig være lidt af et kulturchok. Uddannelsen er i høj grad projektorienteret, og hver dag arbejdes der med konkrete cases og deadlines, hvilket betyder skolegang i størrelsesordenen 8-15 - hver dag! Rasmus Haukrogh er 24 år og har en bachelor i statskundskab. Han er en del af det første hold cand public’er på Århus Universitet og slår for tiden sine folder på journalisthøjskolen, ” Der er flere timer end på uni, men det vænner man sig til. Til gengæld er der mindre akademisk læsning, så man har for det meste weekend uden at skulle læse, hvilket er helt nyt for mig. Man arbejder mere

Uddannelsen giver dog ikke blot kompetencer som journalistisk formidler. Du får endvidere en formidlingsmæssig ballast, som gør dig fleksibel indenfor den udvidende kommunikations- og mediebranche, og for Rasmus Haukrogh var netop dette det springende punkt, ”Den passede perfekt ind i mit studieforløb. Jeg ville gerne have noget mere praktisk ind i min kandidatuddannelse. Derfor var det en perfekt måde at kombinere samfundsforhold med journalistik. På den måde sikrer jeg mig langt mere varierede jobmuligheder, end en kandidat i statskundskab ville kunne tilbyde mig samt indsigt i en medieverden, der ændrer sig drastisk for tiden, og så er det fedt at kunne hænge på!

25


Klummen

PLANT ET TRÆ Af Marie Jensen, Medievidenskab, 5. semester

E

n af grundene til at jeg som studerende i Århus føler mig yderst privilegeret, er det faktum, at (stort set) hele universitetsområdet er samlet i en symbiose af bygninger, stier, græs og grønne træer. Til forskel fra København har vi i Århus ét stort universitetsområde, hvor studieliv og skønne omgivelser går hånd i hånd. Dette er blandt andet muliggjort af den grønne universitetspark, hvor man næsten fristes til at sige, at de

gule bygninger og den blå himmel i farvepaletten tilsammen har givet resultatet grøn. Selvom den grønne park ikke rummer alle universitetsstudierne i Århus, er den dog grundpillen i det smukke studieområde, der er skabt i nordbyen i Århus. Som det nok fremgår heraf, er jeg noget betaget af den måde, hvorpå man, i en så stor by som Århus, har ladet de grønne områder stå som en befriende kontrast til de asfalterede veje og den megen bebyggelse – dette er, hvad jeg må kalde et komplet og unikt studiemiljø. Så meget desto større var min skuffelse da også, da jeg for lidt over to år siden skulle til at starte på Medievidenskab, og det for alvor gik op for mig, hvor jeg som studerende i Århus skulle have min daglige gang. Medievidenskab har hovedsæde i ITparken (hva’ for en park?), som ligger på Katrinebjerg. Nærmere bestemt foregår en stor del af undervisningen i Adorno-bygningen, Helsingforsgade 8. Hvis man, som mange læsere af dette blad sikkert dagligt gør, tager et hurtigt kig på de ydre studiemæssige omgivelser, der møder én på Helsingforsgade, så hører man et klart og rungende ekko, hvis man blot hvisker ordet ”grønt” – der er så godt som intet græsstrå at se i miles omkreds. Til gengæld er vi så heldige at have Defco og Bowling Nord som naboer (!).

Man kan nærmest mærke det grønne græs mellem tæerne 26

For ikke at komme til at lyde mere mavesur end jeg er, for IT-parken er da også til tider et rart sted at være, vil jeg nu komme med en forklaring på, hvori min skuffelse præcis består.


Som studerende sætter jeg stor pris på et godt studiemiljø, og det skal derfor siges, at et godt studiemiljø for mig ikke kun skal forstås som tilstedeværelsen af nogle ordentlige undervisningslokaler eller gode kammerater. For mit vedkommende er det også essentielt, at jeg i mine pauser kan trække noget frisk luft i nogle rare udendørs omgivelser. Her tænker jeg for eksempel på, når man om sommeren kan sætte sig på græsset og nyde solen, eller når man på en tør efterårsdag kan sætte sig på en bænk og tage en hyggelig snak med sine medstuderende. Så er det bare jeg må spørge mig selv: kan man nu også det som studerende på IMV? Svaret er et klart ”nej!” Rundt om Adorno-bygningen titter der godt nok et par græsstrå frem i ny og næ, men det reelle udendørsområde må bestå i trappen, der fører op til hovedindgangen, og bagindgangens parkeringsplads, ligeledes med dertilhørende trappe. Det er, hvad studiets udendørs miljø byder os. Det skal her retfærdigvis tilføjes, at det bag ved Wienerbygningen og foran IT-huset er muligt at finde en bænk eller to, men græsset og de grønne træer skal man kigge meget langt efter.

græs mellem tæerne. Det eneste, jeg nogenlunde tilsvarende kan gøre, er at sætte mig på trappen foran Adornobygningen for bare i fem minutter at nyde den friske luft – dette sker dog ikke uden ondt i bagen eller larm fra de forbipasserende biler. Jeg er af den klare overbevisning, at de grønne universitetsområder, hvad enten det er i Universitetsparken, på Kasernen eller andre steder, er med til at skabe et nødvendigt positivt studiemiljø, som gør, at man hver dag nyder at komme i skole og efterfølgende, når klokken ringer ud, ikke bare flygter væk til bedre omgivelser. Man kunne sagtens forestille sig et IMV, hvor der på varme sommerdage blev spillet bold i en pause eller hygget på græsplænen. Så længe vi dog er begrænset til at trippe rundt på en lille trappe eller en grå parkeringsplads, vil det uretfærdigvis ikke ske. Plant et træ, så et stykke græs eller stil en bænk eller to til rådighed! Dette er alt, hvad jeg beder om.

Jeg kan ikke undgå at føle mig en smule forbigået, når jeg tager et kig rundt på nogle af de andre århusianske studier og deres tilhørende udendørs miljø. Studier som Biologi, Medicin, Statskundskab, Jura m.fl. kan alle tage to skridt ud i friheden for derved at mærke det grønne

Bagindgangen ved Adorno med dertilhørende rampe

27


IMV-AWARDS:

Og vinderen er... Af Johanne Højbjerg Møller, Medievidenskab, 5. semester

Fredag d. 5. oktober var dagen hvor den årligt tilbagevendende begivenhed, IMV-AWARDS, løb af stabelen i Pakhuset. I bedste Hollywood-stil bød aftenen på rød løber, glamour og indøvede takketaler. Kontekst tog del i festlighederne, og Pakhuset var spækket med god stemning, flotte kostumer og masser af musik.

D

e første semestre af grunduddannelsen på Medievidenskab byder på op til flere praktiske fag indenfor forskellige typer af medier. Hvor de studerende på 1. semester lærer at begå sig i radioens unikke verden, står den på 2. semester på læren om tv-

mediet. I faget Audiovisuelle Medier lærer de studerende således om alle facetterne i det at producere tv – både manus, skuespil, filmning og klipning skal mestres af de studerende selv. Eksamensopgaven består i at producere to kampagne-spots, som så bedømmes ud fra førnævnte aspekter. Den store forløsning på dette fag, er når eksamen er overstået, og de studerende i form af et kæmpe award show fejrer sig selv og hinanden ved at uddele priser til de forskellige spots. Arbejdet med spotsene har været en lang og til tider sej kamp, og derfor får den heller ikke for lidt til showet, hvor der diskes op med både jury, statuetter og takketaler på ægte Hollywood-manér. Temaet for dette års IMV-awards var – meget passende

Fra venstre; Elsebeth Wegeberg, Jonas Unmack, Allan Reichstein, TanjaMattrup 28


Fra venstre; Louis Thonsgaard og Stefan Frost

– ”kendisser”. Ikke nok med at man kunne få lov at gå ned at den røde løber, man kunne tilmed gøre det som sin yndlingskendis. Selve prisoverrækkelsen var naturligvis aftenens helt store klimaks, og der var da også – især blandt de producerende grupper – stor spænding om aftenens udfald. Der blev dystet i følgende kategorier: bedste lyd, bedste klipning, bedste billede, bedste skuespiller, bedste film, bedste historiefortælling, bedste koncept og bedste effekt. Desuden var der to sideløbende priser: undervisernes specialpris og Amnesty-prisen. Til alle priser var der tre nominerede spots, som i ægte award-stil blev præsenteret på storskærm med tilhørende billede- og lydeffekter. Vinderne blev kåret af en jury bestående af fem medlemmer; tre interne fra IMV, deriblandt de to undervisere i audiovisuelle medier, Louis Thonsgaard og Richard Raskin, og Michael Høyer, AV-assistent, samt to eksterne fra Radiator Film, Stefan Frost og Karin Petersen.

Amnesty-prisen Selve prisoverrækkelsen lignede i sin form et langt stykke hen ad vejen de foregående års arrangementer, men på ét punkt skilte den sig ud. Den føromtalte Amnesty-pris er

et nyt initiativ, som er resultatet af et samarbejde gennem hele semestret mellem Amnesty og IMV. Da produktionen af de forskellige kampagnespots for godt et halvt år siden gik i gang, udloddede Amnesty en konkurrence for de producerende grupper. Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på, at de grupper som havde lyst, skulle producere et kampagnespot for én af Amnestys mærkesager, f.eks. tortur, vold mod kvinder m.m. Dét spot, som af Amnesty blev kåret som vinder, vandt ikke bare æren, men også en check på 2300 kr og en mulighed for måske at få sit spot vist på tv. Amnesty har løbende givet kritik på spotsene, og har altså været med i hele processen, hvor de har samarbejdet med både de studerende og ansatte på IMV. Et samarbejde, som man kan håbe, vil fortsætte fremover.

Juryen To af jurymedlemmerne, Louis Thonsgaard og Stefan Frost, lægger begge vægt på, at det først og fremmest er en god og hyggelig tjans at være med i juryen, selvom de deltog under temmelig forskellige forudsætninger. Louis fungerer som underviser i Audiovisuelle medier, så for ham er det både sjovt og lidt svært at bedømme de studerendes præstationer. Til spørgsmålet om det kan skabe konflikter med resten af juryen at være både underviser 29


og bedømmer, er svaret dog nej. Selvom de måske kigger på nogle forskellige ting ved spotsene, er de enige om, hvad der fungerer, og hvad der er knap så godt. Underviserne har en mere teoretisk tilgang til filmene, imens jurymedlemmerne fra Radiator Film som repræsentant for branchen har en mere praktisk indgangsvinkel. Det betyder dog ikke, at man ikke kan komme til enighed – kriterierne for kvalitet er i bund og grund de samme. Stefan Frost fra Radiator Film, som har erfaring indenfor både reklame, spille- og kortfilm, er med i juryen af to årsager: for at have en god aften og for at se, hvad de studerende på IMV kan. Begge dele er lige vigtigt. Jurytjansen er en god mulighed for at spotte talentpotentiale, og for i det hele taget at se hvad der rører sig på IMV. For, som han selv siger, IMV og Radiator Film deler et langt stykke hen ad vejen grænseflade, og derfor er det vigtig at holde sig opdateret om hinandens arbejde. Han understreger samtidig, at det er et supergodt og vigtigt initiativ at holde disse award-shows, som ifølge ham skærper både moralen og interessen, ”det er vigtigt at huske at have det sjovt, at hylde hinanden og sig selv, og konfirmere at det man laver, giver mening. Det gavner kreativiteten.”

Vinderne af årets IMV-priser er: Bedste film: ”Jørgen Clevin” af Jonas Unmack, Allan Reichstein, Elsebeth Wegeberg, Tanja Mattrup

Bedste koncept: ”Jørgen Clevin” af Jonas Unmack, Allan Reichstein, Elsebeth Wegeberg, Tanja Mattrup

Bedste historiefortælling: ”Pas på kuglerne! tjek dem selv!” af Henrik Gregor Knudsen, Helle Vedel Larsen, Maria Hammelsvang Pedersen, Peter Dollerup, Christian Bennike

Bedste billedeside:”Vold mod kvinder” af Signe Trier, Marcus Roin Skovhus, Martin Jul, Thomas Oue, Rannva Fossaberg

Bedste lyd: ”Når bægeret flyder over” af Alexander Forsberg, Katrine Ingvardsen, Jens Svendsen, Jacob Kiilerich

Endelig blev det award-aften! Det er de studerende selv, der står for at arrangere hele aftenen – lige fra finansiering til at kontakte jurymedlemmer og Studenterhuset samt billetsalg og produktion af plakater. Den slags kræver tid og masser af arbejde, og det var da også en lettet medarrangør, Vera Maria Bach Sørensen, der kunne puste ud efter en vellykket prisoverrækkelse. Som hun selv siger det, er det mærkeligt men også skønt endelig at se fire måneders arbejde blive til virkelighed. Også hun er begejstret for traditionen om at lave en prisoverrækkelse af denne kaliber – og så er det et ekstra skulderklap, at professionelle folk fra filmbranchen er villige til at rive en dag ud af kalenderen for at deltage i showet. Som hun siger, ”man ved jo aldrig, om vi kommer til at arbejde side om side en dag.” Selvom det ikke blev til nogen pris til hende selv og gruppen for deres spot, er det alligevel en meget tilfreds Vera Maria, der kan læne sig tilbage og nyde resten af aftenen – prisoverrækkelsen har nemlig været en succes. Alt er gået som det skal, der er dukket flere mennesker op, end de nogensinde havde turde håbe, og resten af aftenen er det op til 80ér-bandet Zig Zag at sørge for underholdningen. Arrangørernes rolle er udspillet – det eneste der mangler er forestående oprydning, men den er ikke så svær at overskue, nu hvor aftenen har været så stor en succes.

30

Bedste klipning:”Bliv testet! - Klamydia” af Didde Freunderdahl, Amalie Kær Jacobsen, Peter Kragh, Signe Dømgaard

Bedste skuespiller: ”Age with dignity” af Majken Gram, Marie-Louise Bouchet, Mads Kristiansen, Carl Emil Frost

Undervisernes specialpris: ”Suttetræet” af Helle Elmholt, Simon Fischel, Sara L. Mortensen, Thomas Wozyhus, Sofie Blegvad, Christine Cleyton

Amnesty-prisen: ”Blindfold” af Ditte Kim Hansen, Johannes Wørts, Rasmus Blumensatz, Rasmus Eriksen.


UDKLÆDNING

Aftenens tema til IMV-awards var kendisser, og den røde løber bød på mange forskellige af slagsen. Her er nogle af Konteksts favoritter. Richard Raskin – Rasmus, 3. semester

Pochahontas – Ditte, 3. semester

“Jeg synes det var en oplagt udklædning her til IMVawards. Richard er verdenskendt indenfor kampagnespots, han er jo et forbillede. Det ville i mine øjne være det samme som at komme som Tarantino til et award-show for spillefilm.”

“Den stod lidt på valget mellem Lucy Liu eller Pochahontas, og så blev det det sidste. Det havde jeg efterhånden også lovet en del folk, at jeg ville komme som.”

Cameron Diaz i ”Vild med Mary” – Janne, 3. semester “Jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle være og overvejede først Sandy fra Grease, men så blev det altså til Cameron Diaz fra ”Vild med Mary””.

31


Vi vil ha’ dig! Det her blad skriver jo ikke sig selv. Vil du være med til at lave næste udgave? Vil du lege journalist, lave layout, skrive anmeldelser eller har du bare en god idé til en artikel? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Bladet du sidder med her er lavet af en flok frivillige IMV-studerende. Flokken må gerne blive større, faktisk kan den næsten ikke blive for stor. Uanset om du drømmer om at blive fast skribent eller bare har en enkelt artikel, som du brænder for at dele med resten af dit studie, så har du her muligheden for at slå dig løs. Vil du hellere lege fotograf eller lave layout på bladet, så er det også en mulighed. Grib chancen for at få afprøvet om det er noget for dig. Både store og små bidrag modtages og ingen tvinger dig til at lave mere end du har lyst til. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage… Hvis du har lyst til at være med til at præge bladets fremtid, så send os en mail. Adressen er imvblad@gmail.com

32


STAFETTEN

P

eter Lauritsen havde stafetten i sidste udagave af Kontekst. Her er Peters spørgsmål til Poul Erik Nielsen: ” Informations- og kommunikationsteknologi betragtes i mange sammenhænge som en katalysator for udviklings- og globaliseringsprocesser. Men diskussionen er ofte luftig og er nærmere baseret på forhåbninger om IKTs rolle i sådanne processer, end den er funderet på specifikke iagttagelser. Der mangler med andre ord en forankring i undersøgelser af specifikke kontekster. Så spørgsmålet er, hvilke sammenhænge mellem globalisering, udvikling og medier du kan pege på ud fra dine empiriske undersøgelser? ”

afstand ud over nationale grænser gennem kort- og mellembølger, men efter en kort international opblomstring udviklede radioen sig primært til et nationalt og lokalt medium. Det er først med Internettet som distributionskanal, at radiostationer igen i stort omfang er internationalt tilgængelige, dog uden for alvor at have udfordret radiomediets lokale og nationale karakter. Tilgængelighed spiller i særdeleshed en rolle, når man ser på informations- og kommunikationsteknologiens betydning for udviklings- og demokratiseringsprocesser. Ganske vist er satellit-tv og Internettet i geografisk forstand globalt tilgængelige, men den reelle adgang til IKT er for

Det globale i det lokale og nationale Kommunikation er af afgørende betydning for globaliseringen forstået som kompression af tid og afstand. Den teknologiske udvikling har befordret revolutionære forandringer i kommunikationsformerne: telegrafen brød med stedets enhed, de elektroniske medier accelererede udviklingen og satellitteknologien og Internettet har tilføjet en global dimension. Det er nu muligt med højhastighedstog at tage fra London til Paris for at gå ud at spise og nå hjem igen samme aften, ligesom man med fly kan nå alle verdensdele inden for en dag. Tilgængeligheden betyder dog ikke, at alle teknologiske muligheder slår igennem og udnyttes, tværtimod er det den sociale og kulturelle praksis i samspil med økonomiske og politiske forhold, som afgør mediernes udvikling og betydning. Radiomediet leverede fra sin start potentialet til at komprimere tid og

Poul Erik Nielsen

Er lektor i Medievidenskab. Har tidligere været tilknyttet journalisthøjskolen. Har arbejdet med medier i udviklingslande, og har udført feltstudier i emnet. Har tidligere arbejdet som konsulent for udviklingsprojekter i Mongoliet, Albanien og Middeløsten. Er forskerskoleleder på Forskerskolen – medier, kommunikation og journalistik.

33


Billede fra Poul Erik Nielsens rejser i Mongoliet. Foto: Tulga Enhbaatar.

størsteparten af befolkningen i tredjeverdenslande meget begrænset. Der eksisterer en afgrundsdyb informationskløft, der modsvarer en enorm social ulighed, og man må formode, at adgang til rent vand og elektricitet står højere på ønskesedlen end adgang til Internettet og satellit-tv. I det følgende vil jeg diskutere nogle aspekter af mediernes betydning i tredjeverdenslande med udgangspunkt i nogle konkrete empiriske analyser, som jeg har foretaget i henholdsvis Laos og Mongoliet. Laos – at se verden gennem andres øjne Laos er et fattigt og underudviklet landbrugsland med 5,3 millioner indbyggere, hvor halvdelen af den voksne befolkning er analfabeter. Landet er et af de få kommunistiske lande, hvor kommunismens internationale sammenbrud er passeret ubemærket, og hvor de lokale og nationale medier fortsat er kontrolleret af det regerende kommunistparti. Landet består af en række etniske grupper, men er politisk og kulturelt domineret af den største etniske gruppe, Lao Loum. Mange af de etniske minoriteter har eget sprog, og de lever ofte afsondret i bjergrige egne. I 2003 lavede jeg sammen med Khoun og Wassermann en base-line undersøgelse af adgangen til og brugen af medier i to provinser i Laos, den bjergrige Luang Prabang provins og Savannakhet provinsen i Mekongdeltaet grænsende op til Thailand. Undersøgelsen viste at trykte medier spiller en ubetydelig rolle i de to provinser, hvilket 34

skal ses i sammenhæng med, at mange af de lokale samfund er domineret af en oral kultur, eftersom størsteparten ikke kan læse og skrive. Radio er det mest udbredte medium med to-tredjedels dækning. De lokale radiostationer dominerer radiolytningen, hvorimod de nationale kanaler er marginaliseret. De største etniske minoriteter lytter til nationale programmer på deres eget sprog, og i Savannakhet foregår en mindre del af lytningen på thailandske stationer. Tv er i stigende grad ved at vinde frem med en husstandsdækning på mellem en tredjedel og halvdelen. I de to provinshovedstæder, hvor levestandarden er højere end på landet, og hvor de fleste familier har elektricitet, er tv-dækningen højere end radiodækningen. Tvs popularitet overgår langt udbredelsen af apparater, således ser 80% af befolkningen tv dagligt. Thailandske tv-stationer er markant de mest populære i Savannakhet, hvor de fleste husstande kan modtage thai stationer terrestrisk. Det er ikke muligt i Luang Prabang, men her har over halvdelen af alle tv-husstande også en parabol primært for at se thai tv. Selv i ekstremt fattige afsondrede bjerglandsbyer uden elektricitet har den lokale befolkning investeret i en generator, en parabol og et tv, så satellit-tv har stået højt på ønskesedlen. En primær oral kultur er blevet erstattet af en ’globaliseret’ audiovisuel kultur. De foretrukne tv-


stationer i landsbyens elektroniske forsamlingshus er ikke CNN, BBC World eller Star TV, men transnationale thailandske stationer. Laoterne bliver gennem tv præsenteret for en ny og fremmedartet verden set gennem ’thai øjne’. De thailandske tv-nyheder udfordrer den statskontrollerede laotiske fortolkning af verden, og i underholdningsprogrammerne præsenteres ’fortryllende’ og tillokkende steder som Bangkok, men der går ikke højhastighedstog til det forjættede ’sted’. De etnisk opdelte orale kulturer i Laos er således sprunget over skriftkulturen og gået direkte til de elektroniske medier. Radioen har primært været et lokalt medium, medens tv er et transnationalt medium. Der eksisterer ikke et stærkt nationalt medium i Laos. Hvis vi sammenholder dette med Benedict Andersons konklusion i Imagined Communities, “that the convergence of capitalism and print technology …. created the possibility of a new form of imagined community, which in its basic morphology set the stage for the modern nation.“ (1996 p. 46), så er det forståeligt, at det ikke er lykkedes at skabe en sammenhængende nationalstat efter kolonitiden. Den laotiske regering har ikke forbudt modtagelsen af udenlandsk tv, og på den måde har nabolands tv og satellit-tv i en stærkt regionaliseret form givet laoterne et

vindue til en ’globaliseret’ verden. Det er åbenlyst, at dette på længere sigt vil få kulturelle, sociale og måske politiske konsekvenser, men det er straks vanskeligere at afgøre omfanget af disse konsekvenser, og det er ikke muligt på baggrund af vores base-line undersøgelse nærmere at kvalificere ændringerne.

Lokal kommunikation og nationale medier Hvis vi nu vender blikket mod det post-kommunistiske Mongoliet, så er udviklingen væsentlig anderledes her. Mongoliet har 2,5 millioner indbyggere, hvoraf en tredjedel stadig lever som nomader, en tredjedel bor i trøstesløse afsondrede provinsbyer, medens den sidste tredjedel bor i en stadig mere moderne hovedstad, Ulaanbataar. Levestandarden i Mongoliet er markant højere end i Laos, og der er stort set ingen analfabetisme. Efter kommunismens sammenbrud i 1990 har landet oplevet en revolution på medieområdet, og der er i dag forholdsvis frie medier med et meget stort udbud af såvel trykte som elektroniske medier. Det er ganske vist bekymrende, at der fortløbende er indskrænkninger i ytringsfriheden og overtrædelser af menneskerettighederne i det ekstremt politiserede samfund, men det er to andre aspekter, som jeg i det følgende vil diskutere nærmere.

Artiklens forfatter til lille hest. Foto: Tulga Enhbaatar. 35


Gennem de seneste otte år har jeg løbende lavet undersøgelser af de mongolske medier, og i 2006 lavede jeg sammen med Redl en omfattende kortlægning af det mongolske medielandskab for UNESCO. I den forbindelse kørte jeg i bil på ufremkommelige jordveje fra by til by i det vestlige Mongoliet. Når vi passerede en nomadefamilie var det almindeligt, at der ved siden af deres filttelte var en parabol drevet af enten sol- eller vindenergi. Lokale eksperter vurderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af nomaderne har satellit-tv. Der er ikke pålidelige systematiske oplysninger om nomadernes tv-sening, men jeg foretog tilfældige interviews på vejen, og som hovedregel ser nomaderne satellittransmitterede mongolske tv-stationer eventuelt suppleret med russiske og indremongolske stationer, som mange forstår sprogligt. I de to vestligste provinser er der et mindretal fra Kasakhstan, der ser satellit-tv fra hjemlandet. Ud over satellit-tv har de fleste nomader en transistor radio, hvor de lytter til den nationale radiostation, og enkelte abonnerer på lokale eller nationale aviser, der distribueres med flere dages forsinkelse.

36

Nomadernes medieforbrug er således domineret af nationale elektroniske medier og adskiller sig dermed markant fra de laotiske bønders medieforbrug. Nomadernes præferencer for nationale elektroniske medier frem for tilgængelige globale og transnationale stationer modsvares af medieforbruget i hovedstaden, hvor der er pålidelige seerundersøgelser. I hovedstaden er der en meget høj kabel penetration (over 50%), og mange af kabelsystemerne tilbyder over 50 kanaler. Alligevel foregår langt størsteparten af tv-forbruget på de mange mongolske kanaler, og lokalt produceret indhold er mest populært. Der er ligeledes meget populære regionalt producerede serier og film fra primært Sydkorea og Sumo brydning fra Japan, hvorimod vestlige udsendelser har marginal interesse. Mongoliet er kendetegnet ved et stærkt nationalt særpræg. De nationale medier sikrer sammen med en udpræget kollektivistisk tankegang og en genopstået dyrkelse af Djengis Kahn en vis national sammenhængskraft, men landet står over for markante udfordringer med at bygge bro mellem det traditionelle liv på landet og en hurtig moderniseringsproces i Ulaanbataar.


På mine lange køreture bemærkede jeg ligeledes, at der mange steder var omfattende gravearbejde i gang ved siden af vejen. Jeg fandt ud af, at man var i færd med at lægge bredbåndskabler ud til alle provinshovedstæder. Et ekstremt kostbart donorstøttet projekt i det enorme land, der er 36 gange større end Danmark. I interviews med mediefolk og politikere i de først besøgte provinshovedstæder fik jeg ikke uopfordret noget at vide om bredbåndsprojektet. Efterfølgende spurgte jeg direkte til projektet, men de lokale politikere havde yderst begrænset viden om projektet og kun få lokale visioner om at få hurtigere Internetforbindelser og udbrede Internettet til hospitaler og skoler, vel vidende at skolerne sjældent har råd til at købe computere. Det skal nævnes, at provinshovedstæderne i flere år har haft Internetadgang, og unge entreprenante radiofolk er eksperter i at piratkopiere musik fra Internettet til sendefladen. Derimod ligger Internet cafeerne tilknyttet posthusene øde hen i den begrænsede åbningstid, medens små private computercafeer konstant er fyldt med børn og unge, der spiller computerspil. Det

kan givetvis diskuteres, hvor vidt den enorme investering i bredbånd er fremsynet og visionær eller nok et problematisk udviklingsprojekt. Det er åbenlyst et stort problem, at projektet primært har fokuseret på tilvejebringelsen af infrastrukturen og ikke har inkluderet en udfoldet plan for implementeringen af brugen af de nye muligheder. Umiddelbart fremstår den enorme investering problematisk, når man medtænker hvilke udfordringer provinsbyerne ellers står over for, og hvor få der umiddelbart vil være i stand til at udnytte de nye muligheder. Risikoen for, at ’informationsmotorvejen’ kommer til at samle støv under de hullede jordveje, er stor. Og dog, mobiltelefoni har fået et revolutionerende gennembrud i provinsbyerne. Væk er de lange køer foran posthusenes fastnettelefoner, hvor det var et lykketræf, hvis den intenderede modtager ventede på et opkald ved modtagerposthuset. Nu ringer den lokale befolkning, ikke mindst de unge, på livet løs til hinanden, på trods af det er en bekostelig affære. Tilsyneladende har der lokalt været et stort udækket behov for telekommunikation, og kommunikationsteknologien har medført væsentlige forandringer i folks hverdag. I fremtiden vil bredbåndet blive rygraden i mobilnetværkene og gøre det billigere at ringe på kryds og tværs af landet. Bredbåndet vil således blive udnyttet til mobiltelefoni, men det har næppe været den primære hensigt med den store investering. Den overordnede pointe i denne gennemgang af nogle aspekter af mine undersøgelser er kompleksiteten i samspillet mellem det lokale, det nationale og det globale i forhold til medier og kommunikationsteknologi. Der er stærke globale økonomiske, geopolitiske og teknologiske udviklingstendenser, der åbner for nye muligheder og sætter begrænsninger, men det er kun i den lokale og nationale implementering, at vi kan begribe betydningen og se mulighederne. Det kræver indsigt i såvel brugernes behov, forudsætninger og ressourcer som de kulturelle, sociale, politiske og økonomiske forhold lokalt og nationalt. Nogle udviklingsprocesser virker logiske og dermed forudsigelige medens andre har været uforudsigelige, de færreste forudså, at den globale udbredelse af satellit-tv primært skulle opbygges omkring nationale og regionale kanaler. Til sidst blot, globaliseringen foregår i forskellige kredsløb, jeg så tilfældigvis på mit hotelværelse i Ulaanbataar CNNs direkte dækning, da det andet fly ramte World Trade Center.

37


En medievidenskaber i det offentlige Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 5. semester

Trine Kyed Jansen er en af de 500 personer, der har sin daglige gang på Århus Kommunes rådhus. Her blandt borgermøder og budgetforlig er hun medansvarlig for formidlingen til Århusianerne. Men at hun lige skulle ende her, var ret tilfældigt.

T

rine er 34 år og er uddannet kandidat på Medievidenskab med suppleringsfag fra Nordisk. Interessen for formidling og kommunikation har altid eksisteret, så da bacheloren i Medievidenskab blev oprettet, var det en god mulighed for at komme til at arbejde med noget nutidigt. Specialet blev skrevet i samarbejde med DRs medieforskningsafdeling, hvilket var et positivt samarbejde for begge parter. Det betød, at Trine, dagen efter hun afleverede sit speciale, blev ringet op af en af sine samarbejdspartnere fra DR og blev tilbudt job i et IT-firma, hvor han lige var blevet ansat som analysechef. Hun takkede ja og flyttede til København. Jobbet levede dog ikke helt op til forventningerne, hvilket resulterede i at hun efter 10 måneder sagde op og flyttede tilbage til Århus.

Fra lille til stor kommune Efter nogle måneders jobsøgning fik Trine arbejde som kommunikationsmedarbejder i Støvring kommune i Nordjylland, ”Jeg var faktisk hele Støvring Kommunes kommunikationsafdeling. Det var en nyoprettet stilling, uden nogen specifikke opgaver. Det betød, at jeg meget selv skulle forme mit job, og det var meget lærerigt. Ulempen er, at man mangler faglig sparring, når man kun er sig selv” Efter 2 år var Trine træt af at pendle fra Århus til Støvring, og samtidig var der et jobopslag fra Århus Kommune, 38

Foto: Per Ryoft

”Man kan vel nærmest kalde min tid i Støvring som et grundkursus i offentlig forvaltning. Det offentlige system, kan jo være ret svært at gennemskue”


På Århus Kommune fik man 240 ansøgere til stillingen som kommunikationsmedarbejder. Trine mener selv hun fik jobbet på grund af sin tidligere erfaring indenfor det offentlige. ”Jeg kendte jo strukturen og en del af rutinerne, og så var kemien der bare med det samme” Hun begyndte derfor i december 2003 på Århus Kommunes rådhus. Jobbets udformning Hvad er det så Trine laver på Kommunikationscenteret i Borgmesterens Afdeling? Der er fire konsulenter, som sidder i afdelingen og beskæftiger sig med koncern kommunikation. Det er et meget projektorienteret arbejde, hvor der tit bliver samarbejdet med de andre afdelinger i kommunen. Lige for tiden er der stor fokus på kommunens nye designlinje og en videreudvikling af Århus kommunes intranet. Målet er, at de ca. 30.000 offentlige ansatte skal kunne benytte intranettet hjemmefra. Jobbet byder dog på mere end intern kommunikation. ”Det mest spændende ved jobbet er at sikre, at der er en god kommunikation til borgerne på mange planer. Det er direkte anvendeligt, og man kan se en mening med, det man laver. For eksempel sidste år, hvor der skulle spares 300 mio. kr., var det vigtigt med en god dialog med borgerne og rådgivning omkring borgermøder osv.” Derudover nævner Trine arbejdsmiljøet og den store fleksibilitet i arbejdstiden som nogle af de positive sider ved jobbet, og så er der et rigtig godt miljø og god stemning herinde. Afdelingerne holder meget sjov med hinanden, for eksempel har vi en grim pokal, der går på omgang, hvis man overtræder sikkerhedsreglerne.” Udfordringerne Jobbet ved kommunen er dog ikke helt rosenrødt. ”Nogen gange tager ting bare lang tid! Både fordi det er en offentlig virksomhed, men også fordi det er en stor virksomhed med faste arbejdsgange. Kommunen er opbygget af et hierarki, der skal respekteres, og som mærkes når beslutningerne skal træffes” Til tider føler Trine nærmest, at hun skal bære hele den offentlige administration på skuldrene. ”Til familiefester skal man være lidt af et offentligt leksikon

og svare på mange spørgsmål: ”Hvorfor er vejen lukket, og hvorfor er der ikke flere penge til de ældre?” Jeg prøver at forklare det, men må ellers svare at jeg ikke ved det. Pædagogerne i min datters institution siger at det altid går ud over børnene, og så føler jeg mig provokeret, for det er ikke rigtigt. Mange mennesker ser kommunen som en stor udefinerbar ting der bestemmer, men det er mere komplekst end som så.” Fremtiden Hvordan kan man som studerende forberede sig på overgangen til arbejdsmarkedet? ”Tja, mit eget liv har ikke været planlagt. Som studerende havde jeg ikke gjort mig mange ideer om mit fremtidige job, og det hele skete lidt tilfældigt. Husk, at det er svært at starte de spændende og centrale steder, man skal nok være villig til at starte et andet sted.” Trine har i sit nuværende job selv været med til at ansatte folk, og her kigger hun meget på cv’et. ”Det er godt med praktik og erhvervserfaring i form af studiejob. Vi kigger stort set ikke på karaktererne, men om folk har lavet noget spændende og initiativrigt ved siden af” Trine regner selv med at sidde på Kommunens kommunikationscenter nogle år endnu, men kan også godt se sig selv arbejde et andet sted. ”Jeg kan lide at sidde centralt placeret, et sted hvor man samler trådene og har de generelle betragtninger. Når man først er kommet inden for murerne, er der en masse spændende projekter Jeg kommer nok ikke væk fra det offentlige – det har jeg ikke noget behov for”, smiler hun.

39


Ad nye veje Af Heidi Vinther og Hanne Aaen Lassen, Medievidenskab 5. semester.

F

orelæsninger arrangeret af studerende for studerende Kontekst blev stiftet med det formål at bygge bro imellem studerende fra Informationsog Medievidenskab. IMVs nye studieblad er fra starten tænkt som et sted, hvor studerende fra begge lejre kan blive klogere på hinanden og finde ud af, hvor eventuelle faglige og studiemæssige forskelle og ligheder ligger. Da vi tidligere har haft folk fra Medievidenskab til at overvære forelæsninger på Informationsvidenskab, og omvendt, kom vi på ideén om at lave en forelæsningsrække, som begge studieretninger kunne have faglig interesse i. Da Det Berlinske Officin tilbød sig som samarbejdspartner, kunne projektet realiseres, og Kontekst nedsatte et udvalg af folk fra begge studier til at arrangere og tilrettelægge

40

de i alt tre forelæsninger. Der blev hurtig enighed om, at forelæsningerne skulle være et supplement til Informationsvidenskabs fredagsforelæsninger og Medievidenskabs onsdagsforelæsninger. Ligeledes skulle forelæsningerne være anderledes end de traditionelle forelæsninger. Det overordnede mål med forelæsningsrækken er at sætte fagenes teoretiske aspekter op imod de praktiske, og derved give de studerende indblik i begge verdener. Den første forelæsning løb af staben onsdag den 3. oktober og de næste to vil foregå den 14. og den 28. november.

Den første i rækken Til den første forelæsning invitererede vi til en debat mellem Medievidenskabs Jacob Linaa og Stefan Rikard Brie-


gel fra Det Berlingske Officin. Til forelæsningen holdte de hver et oplæg, omhandlende nye mediers indflydelse på samfundet. Emnet var det samme, men vinklerne var forskellige. Jacob Linaas primære fokus var ændringen i den menneskelige interaktion efter de sidste års eksplosive udviklinger på internettet. En af hans teser var, at nettets udbredelse har betydet en væsentlig forskydning i den måde, vi socialiserer os på. I tråd med Linaas teorier kom Stefan Rikard Brieghel på banen med en mere praktisk og økonomisk belysning af emnet. Blandt andet talte han om de konsekvenser, de nye medier har for et bladhus som Det Berlingske Officin, og hvorledes de via forskellige strategier arbejder på at nå ud til den enkelte bruger.

at få oplysninger om det enkelte menneske forekommer eksempelvis via Aktiespillet, som undervejs spørger til brugerens præferencer, som senere bliver anvendt i kommercielle sammenhænge. Trods de to oplægsholderes forskellige udgangspunkter for oplæggene, var de et pænt stykke hen ad vejen enige, så en decideret debat var der ikke grundlag for, men derimod kunne man stille spørgsmål til det teoretiske og samtidig få svar på, hvorledes det hang sammen ude i den ”virkelige verden”, hvilket et par stykker også benyttede sig af.

Tilbagemeldinger Det primære fokus for Jacob Linaas oplæg var ændringen i den menneskelige interaktion efter internettets eksplosive udvikling gennem de sidste år. Nettets udbredelse har betydet en væsentlig forskydning i den måde, vi socialiserer os på. Jacob Linaa fremlage tre former for fællesskaber på nettet, som ses via debatsider, brugergenereret indhold og nye roller på nettet. Med sidstnævnte menes der, at vi på nettet er herre over vores selvfremstilling. Dertil pointerede Jacob Linaa, hvis man har svært ved at begå sig socialt i samfundet, vil dette også være gældende for den sociale del på nettet. I det digitaliserede samfund forekommer der et skel, hvilket gør, at mennesker indtager forskellige positioner på ”den digitale motorvej”. Glæden ved digitaliseringen er derfor differentieret. Jacob Linaa kom med flere gode pointer, som inddrog et historisk perspektiv, samtidig gav han et bud på, hvilke digitale platforme, som ikke vil være at se i fremtiden. I tråd med dette kom Stefan Rikard Brieghel på banen med, hvilke konsekvenser digitaliseringen har haft for et bladhus som Det Berlingske Officin i læserøjemed. I dag har avisernes internetdel fået en central betydning, hvilket har ført til ændringer for bladhusets redaktioner. Konvergens mellem on- og offline medier er i dag blevet en nødvendighed for bladhusets overlevelse. Med Stefan Rikard Brieghels kommercielle vinkel, fremlagde han ligeledes, hvilke strategier Det Berlinske Officin benytter for at nå ud til den enkelte forbruger. I dag er der tolv onlinekommunikationsmuligheder for at nå ud til en given bruger, og kun fire af de tolv bliver på daglig basis anvendt. Hertil er det kun to, som er overskudsgivende set fra et finansielt synspunkt. Via digitaliseringen bliver der distribueret produkter til forskellige platforme som er gratis for forbrugerne, hvilket i nogle tilfælde er en omkostning for koncernen. En vigtig strategi for bladhuset er at tænke mere i nicher. Det er ikke længere nok at opdele forbrugerne i segmenter, men nødvendigt at få informationer om personer helt ned på individ niveauet. En måde

For at få en vurdering af forelæsningen spurgte vi nogle af de fremmødte om deres mening. Deriblandt var tre specialestuderende, som fandt forelæsningen relevant i forhold til deres specialer. Ideen om, at forelæsningen både havde praktiske og teoretiske perspektiver, tiltalte de studerende. En af de adspurgte tilføjede dog, at han foretrak den teoretiske del, men at det selvfølgeligt var fint også at få det praktiske aspekt med. Desuden talte vi med et par førsteårs studerende, som havde følt, at niveauet var temmeligt højt, og at mange af de anvendte begreber virkede meget indforståede. De var lidt usikre på, om opklarende spørgsmål var velkommende under oplægende. I den forbindelse vil vi på Konteksts vegne gerne benytte lejligheden til at beklage denne forvirring og understrege, at alle spørgsmål naturligvis er velkommende undervejs i de kommende forelæsninger. Vi vil selvfølgelig også gerne takke for den feedback, vi har fået. Den vil blive brugt til at forbedre de kommende forelæsninger. Specielt debatten, som vi håber, bliver mere livlig i det efterfølgende. Skulle nogen af jer læsere have yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer og emner, er I meget velkomne til at kontakte os.

De to oplægsholderes præsentationer til foredraget kan findes på kontekst.it 41


Læring, faglighed og gruppearbejde er til diskussion på Informationsvidenskab Af Helle Rohde Andersen, Informationsvidenskab, 5. semester

Tirsdag d. 10. oktober var der for tredje år i træk læringsworkshop på Informationsvidenskab. Workshoppen er et tilbud til de førsteårsstuderende og formålet er at gøre de studerende bevidste om deres faglighed, personlige læring og ruste dem til livet som studerende på informationsvidenskab.

katalysator, der skal bevidstgøre de studerende om deres faglige og sociale kompetencer, som de kan bruge på studiet,” fortæller Trine Lumbye. Informationsvidenskab har i de sidste par år oplevet frafald ved studiestart, og man har fra instituttets side ønsket at forankre de studerende bedre i uddannelsen: ”For nogen kan det være svært at se sammenhængen mellem de meget forskellige fag, som man har på grunduddannelsen i informationsvidenskab. For andre er det svært at finde en balance imellem studiet og det sociale,” forklarer Trine Lumbye om baggrunden for workshoppen

To studerende fremlægger pointer om det gode gruppearbejde

L

uften er tyk og varm og det summer af ivrige stemmer. De studerende sidder i små grupper og diskuterer og lytter til hinanden på skift. Koncentrationsniveauet er højt, og selvom klokken har passeret 15.00, fornemmer man, at der arbejdes og tænkes på højtryk, ”Lige nu diskuterer de studerende gruppearbejde og hvordan, man får mest ud af denne arbejdsform,” forklarer Trine Lumbye, som er studie og erhvervskoordinater på Institut for Informations- og Medievidenskab.

Bevidsthed om egne kompetencer Diskussionen om gruppearbejde er afslutningen på en intens dag, hvor de studerende blandt andet har været igennem et interview om deres personlige læringsstil. I grupper på tre har de skiftevis interviewet hinanden om en god læringsoplevelse, de har haft, imens en tredje person har ageret ressourcespotter og noteret interviewpersonens erfaringer om den gode læringsoplevelse, ”Interviewøvelsen trækker på de erfaringer, som de studerende har i forvejen. På den måde er workshoppen en 42

Det sociale har betydning for mange aspekter af studiet, mener kunstnerne bag denne plakat.


og fortsætter, ”Med læringsworkshoppen har vi forsøgt at skabe nogle rammer, som de studerendes refleksion og usikkerhed kan udfolde sig i.”

Lærerig dag Pludselig rækker en af arrangørerne hele sin højre arm lodret op i luften. To studerende får øje på ham og imiterer bevægelsen samtidig med, at de stopper med at tale. Flere får øje på de udstrakte arme, og hurtigt breder der sig en skov af arme. I takt med at armene ryger op, klapper mundene i og roen bredder sig i lokalet. Armbevægelsen er en effektiv metode til at få ro i den diskussionslystne forsamling, når der skal gives fællesbeskeder. Workshoppen er ved at være slut, og arrangørerne beder de studerende om at fortælle, hvad de har fået mest ud af i løbet af dagen, ”Det har været godt at få klarlagt forventninger og målsætninger omkring gruppearbejdet,” siger Signe Søndergaard. Lea Øe er enig, men mener også at læringsinterviewet var givtigt, ”Det var fedt at få sat fokus på, hvordan man selv lærer bedst,” siger hun. De studerende diskuterer gruppearbejde

De studerende diskuterer gruppearbejde

Fakta

Workshoppen er udtænkt og faciliteret af tre ildsjæle, der selv er fra informationsvidenskab. De tre er Louise Tornøe, Solveig Mønsted og Danny Kristiansen. Det er tredje år, at workshoppen bliver afholdt på Informationsvidenskab og i år er konceptet blevet videreført til den nye uddannelse Digtalt design.

Besøg fredagsbar.dk eller panikfest.dk for flere billeder. Husk lang fredagsbar den. 26. okt! 43


Personalia - Prof. Frands Mortensen er blevet Ridder af Dannebrog - Phd studerende Morten Lindholm er død, 33 år gammel (se nekrolog på følgende side). - Lektor Unni From er på barselsorlov fra den 23. september. - Phd studerende Signe Herbers Poulsen er på barselsorlov fra den 1. oktober. - Stinne Aaløkke Ballegaard gik på barsel den 27. juni. - Bachelor i erhvervssprog Rikke Hougaard Sørensen ansættes foreløbig indtil sommeren 2008 i studiesekretariatet. Rikkes præcise arbejdsområder vil bliver defineret ultimo oktober.

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

44

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer Lige nu får du 10 brevordnere for 400 plastlommer for 10 standardblokke for 5 kollegieblokke for 3 elastikmapper for

150,100,70,50,20,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================


Nekrolog Morten Lindholm Nielsen 1974-2007 Med Morten Lindholm Nielsens alt for tidlige bortgang har vi på Aarhus Universitet mistet en særdeles dygtig og engageret kollega og ven. Morten var ved at afslutte sit ph.d.-studium som omhandlede undervisning i programmering, da han blev ramt af en alvorlig kræftsygdom. Morten kom sig tilsyneladende over den første operation selvom det var et hårdt forløb og han vendte tilbage til universitet med stor entusiasme og en ukuelig optimisme. Desværre vendte sygdommen tilbage, men selv i den situation bevarede Morten sin optimisme og sit positive livssyn. Morten var i det hele taget en positiv, munter og venlig person, som alle – både studerende og medarbejdere - satte stor pris på. Morten blev født den 25. januar 1974 på Fyn, og boede nogle år på Sjælland før han valgte Aarhus Universitet og Jylland som sit hjem. Morten blev gift med Bente og de har sammen to små børn, Alexander på 4 år og Nicolaj på godt 1 år. Morten er cand. mag i informationsvidenskab med ekstra tilvalg i softwarekonstruktion under it-vest på Datalogisk Institut. Han blev efter endt studium ansat som amanuensis og ekstern lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV) ved Aarhus Universitet. I 2003/2004 besluttede it-vest at slå et stipendium op ved Aarhus Universitet inden for undervisning af programmering og her var Morten den oplagte kandidat. Morten brændte for undervisning og har tidligt opnået stor erfaring med undervisning ligesom han har tilegnet sig en stor teoretisk ballast. Han påbegyndte sit ph.d.-studium på Datalogisk Institut den 1.2.2004 og var i gang med afrundingen, da han døde. Morten var en excellent underviser og han har afholdt adskillige kurser både alene og sammen med kolleger, men Morten tog afgjort mange pædagogiske og didaktiske point. Morten har været den drivende kraft i udviklingen af kurserne i programmering og systemudvikling på IMV og har derudover undervist i databaser, og han var en stærk kraft i udviklingen af computerspilkurser, bl.a. i Game Engine Programming, Game Basics (for IMV). Morten har publiceret adskillige videnskabelig artikler om undervisning og flere af disse er udkommet i internationale tidsskrifter eller konferenceproceedings . Han har også været medforfatter til en artikel, der udkom i computermusikkens mest prestigefyldte tidsskrift (Computer Music Journal, MIT). Med Morten har vi alle mistet en god kollega og ven som det var en fornøjelse at arbejde sammen med. Vi har også mistet en stærk resurse – gode undervisere og forskere inden for it er en mangelvare. Der er ingen tvivl om at Morten efter afslutning af sin ph.d. kunne se frem til en stor karriere ved universitetet herunder som en drivende kraft i udvikling af undervisningen. Morten efterlader Bente og to små børn. De fleste af os har først lært Bente at kende her i den sidste svære stund, men vi beundrer alle Bente for den måde hun har håndteret den meget svære situation på. Alle kan forstå den store sorg det må være at miste Morten i så ung~en alder og stå alene med to små børn. Kære Bente, vi tænker på dig og føler med dig. Æret være Mortens minde. På vegne af kolleger~og venner ved Aarhus Universitet Steffen Brandorff lektor, institutleder Inst. for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Ole Lehrmann Madsen Professor Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

45


46


47


48


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.