Issuu on Google+

KONTEKST NR. 2, ÅRGANG 1

Læs blandt andet: Tema om studiestart. AV-Allan, Oplevelsesøkonomi, Studieophold i New Zealand, Anmeldelser, Interview med studievejledningen, og meget mere...


INDHOLD 3

Lederen

4

Heidegger eller (Jan) Ulrich?

8

Stafetten – Peter Lauritsen

12

AV-Allan

14

Navngivning

16

Nikolaj Arcel – Kongen af mainstream

18

Introduktion til STS

20

Fredagsbar / Panik

22

Helt ude i skoven

Tema – STUDIESTART 27

Velkommen til institut for Informations- og Medievidenskab

30

Fortvivl ej!

32

En kandidat med oplevelsen i centrum

34

Studievejlederne på IMV

38

Ny uddannelse på IMV

41

IMV ordbog

Det faste 43

Specialer

45

Personialia

47

Kalender

Lederen

Redaktionen indleder anden udgave af Kontekst.

V

elkommen til Informations- og Medievidenskab! Både til alle jer der er vendt tilbage efter ferien, og til alle der starter på en ny uddannelse. I sidder netop nu med en lidt forsinket udgave af bladet. Vi håber dog stadig, at I vil tage godt imod bladet. I denne anden udgave af Kontekst, har vi netop sat fokus på studiestart og livet som rus. Vi har udarbejdet en guide over de vigtigste steder på Katrinebjerg, interview med studievejlederne og en klumme om livet som rus. Derudover har vi set nærmere på to nye uddannelser nemlig bacheloren Digital Design og kandidaten Oplevelsesøkonomi. Til alle de, der ikke selv har været ude at rejse i sommerens løb, kan man følge en rejserapport fra to studerende i New Zealand, og så har to skribenter været på Skanderborg Festival. Derudover kan man i denne udgave af stafetten læse Peter Lauritsens bud på, hvad globalisering er.

Redaktionen Følgende har været med til at lave dette blad;

Redaktører: Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt Layout: Jess Andreas Olsen Økonomi- annonceansvarlige: Anne Meldal Nørgaard, Christoffer Thaudahl Jakobson og Sebastian Christophersen. Web: Jesper Algren Thomsen og Kim Nørskov. Skribenter: Rasmus Gylling, Heidi Vinther, Hanne Aaen Lassen, Johanne Højbjerg Møller, Frank Sørensen, Marie Jensen, Peter Lauritsen, Iben Sander Christensen, Rikke S. Lindhard, Signe Roholt, Lars Korsholm Lauridsen og Morten Hove Henriksen.

Peter Lauritsen har også sin del i anmeldelsen af ”Introduktion til STS”. Ikke som skribent, men fordi han sammen to andre undervisere på informationsvidenskab har redigeret den. Vi har selvfølgelig også fundet plads til et par af de faste indslag. Således har vi et portræt af AV-Allan - en meget kendt personlighed på IMV. Du kan også læse om, hvorfor dette blad fik navnet Kontekst. Ligesom vi også får et kig på den danske filmbranches status med Nikolaj Arcel og hans ”opgør” med dogme reglerne. Vi håber, I vil nyde bladet og det nye layout. Ikke et ondt ord om magna print, men vi synes det nye layout ser pænere ud.. God fornøjelse. 

Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for indholdet i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger 2

3


Heidegger eller (Jan) Ulrich? Udlandsophold. Oplevelse for livet, Plus på cv’et, Lars Korsholm Lauridsen, Informationsvidenskab 5. semester og Morten Hove Henriksen, Medievidenskab 5.smester

Lars:

Morten:

For kun halvanden måned siden var jeg til mundtlig præsentation af mit afsluttende eksamensprojekt på grunduddannelsen i Informationsvidenskab. Fire dage senere sad jeg i et fly på vej mod Dunedin i det sydligste New Zealand, hvor jeg ankom efter en 46 timers rejse. Efter mit første semester på Informationsvidenskab besluttede jeg mig for at skifte Adornos knirkende gulve ud med noget mere eksotisk. Jeg havde en forhåbning om at komme til New Zealand, som jeg havde besøgt et halvt år forinden. Nu, efter en længere ansøgningsproces og svar i januar, er jeg på femte semester godt i gang med min ITT (individuelt tilrettelagt tilvalg) på den anden side af To stolte bilejere jorden. Langt

Det er nu mere end et halvt år siden, jeg forlod smilets by og drog over det tyske rige for at studere et semester i Popper og Freuds by – Wien. Efter to år på medievidenskab og et semester på økonomi, var det tid til luftforandring og et glædeligt gensyn med den efterhånden aldrende backpackerrygsæk. Det er dog ikke i Wien, at beslutningen om et semester på den anden side af jorden skal findes. Tilbage i 2002 befandt jeg mig i New Zealand på den tilnærmelsesvis obligatoriske jordomrejse efter endt værnepligt. Allerede dengang cirkulerede det i luften, at denne Ringenes Herreeventyr-ø, var et sted, jeg kunne tænke mig at vende tilbage til. Derfor var der ikke langt fra ord til handling da Internationalt Sekretariat opslog nyheden om studieplads ved University of Otago, New Zealand.

fra Århus’ betryggende gule bygninger. Under velkomstforelæsningen for udvekslingsstuderende på University of Otago blev de forskellige nationaliteter bedt om at rejse sig. 80 procent af de tilstedeværende var amerikanere… Da det blev Danmarks tur, var vi to, der rejste os. To rækker foran mig stod Morten Hove, som ligeledes har sin daglige gang i Adorno – om end på medievidenskab.

4

Efter afsluttende eksamen i Wien den 25. juni lettede en boeing 747, med den endelige destination Dunedin, New Zealand. Ombord sad undertegnede storsmilende og hamrende spændt.

Surfer-semester. Kært barn har mange navne. Efter velkomstforelæsningen, først på Maori (det lokale sprog, red.) og siden på Engelsk, skulle vi vælge fag. Det var nemt at få overblik over alle Universitetets fag, da en hel dag var afsat til en tour de force-spørgerunde. Alle uddannelserne havde undervisere på plads i samme bygning. At man som udvekslingsstuderende skulle tilbringe en time i en frysende baggård for at få de nødvendige papirer, er en anden sag…

Faglig forskel

Læsesal på new zealandsk Fagligt er der stor forskel på IMV og University of endelige eksamen foregår på old school-maOtago. Vi tager begge størstedelen af vores fag nér med gult papir og kuglepen og (formentlig) på Universitetets økonomiske fakultet. Den firmugne, lugtende gymnastiksale.. kantede tilgang til verden der hersker her, ligger milevidt fra kontekstopdragelsen på IMV. Der går meget tid med studierne, men det har ikke forhindret os i at finde en dansk bager, der Vælger man første- eller andenårsfag, skal man er emigreret til New Zealand (han laver nogle være opmærksom på, at niveauet er lavere end i forrygende hindbærsnitter!). Derudover går Danmark. På tredje år og opefter ligner det mere tiden med at spille fodbold, surfe og nyde den det, man er vant til hjemmefra. Forklaringen er fantastiske natur, hvor vi har set pingviner og er nok, at de studerende hernede er noget yngre blevet jagtet af en gal søløve – de er heldigvis og mere umodne, når de starter deres studieliv. ikke så hurtige på land… Undervisningsformen lægger stor vægt på aktiv deltagelse i form af oplæg, opgaver, diskuterende undervisningsform samt selektiv udvælgelse og fremskaffelse af relevant litteratur – også sammenlignet med IMV. Eksamen fordeles således over hele semesteret, så eksempelvis 20% af ens endelige karakter bestemmes af et essay, et oplæg, en gruppeopgave eller lignende. Den

Audi 2.0 Vi har sammen købt en Audi fra 1989 til at køre landet tyndt - den kostede 5000 kr. Vi havde en kort flirt med en gammel slidt Toyota. Den blev dog solgt efter to uger – med en beskeden profit på 50 kroner, en paraply og en mp3-adaptor. Audien, derimod, er fantastisk og skal have et 5


navn. Indtil videre er de stærkeste bud ’Heidegger’, da det er et dejligt stykke tysk teknologi, eller ’(Jan) Ulrich’, da den er et ordentligt kraftværk med en 2.0 motor. Andre forslag er velkomne.

Vi er syv uger inde i semesteret og der er midsemester break lige om hjørnet. Indtil videre har opholdet været en positiv oplevelse for os begge, og vi kan kun anbefale andre at forlade de hjemlige rammer og tage herned. 

Lokalbefolkningen har taget navn efter deres nationalfugl, kiwien. En dum fugl uden vinger, der ikke kan noget som helst, men til gengæld ser meget sjov ud. Vi vidste begge fra vores sidste tur, at kiwierne generelt er fantastisk afslappede og venlige mennesker, og det er vi igen blevet bekræftet i. Det er afgjort en hjælpende faktor, når man skal tilbringe et semester plus det løse udenlands. ”Jeg tager det på Visa”, har vi sagt alt for ofte. Bil, mountainbike, kamera, surfboard, øl, diverse udstyr og så fremdeles; pengene hænger løsere, det er jo en ”once in a life time opportunity” – selvretfærdiggørelsens kunst, men det er det hele værd!

Campus på University of Otago

Heldigvis for vores skribenter er sæler ikke hurtige på land 6

7


STAFETTEN

Anden udgave af Kontekst hvor instituttets undervisere udfordrer hinanden, har Niels Ole Finneman sendt stafetten videre til Peter Lauritsen.

at implikationen er en homogenisering – eller en McDonaldisering – hvor forskelle udvandes; andre ser en parallelproces, hvor heterogeniteten bliver stadig mere markant.

Spørgsmål fra Niels Ole Finnemann Normalt tager vi for givet, at vi lever i en globaliseret verden, og vi forsøger i vid udstrækning at indrette os efter dette forhold. Men hvad er globalisering? Hvordan kan vi forstå fænomenet, og hvordan tager globaliseringen sig ud, hvis vi ser den fra såkaldte ’tredjeverdenslande’?

Lokal versus global

Svar fra Peter Lauritsen Globalisering defineres ofte som en kompression af tid og afstand. Informations- og kommunikationsteknologi muliggør, at vi kan handle over store afstande med høj hastighed. Ved et enkelt tryk på en tast kan information sendes fra en del af verden til en anden. Og i de tilfælde, hvor vi har behov for at flytte os selv eller vores produkter, kan vi nemt bevæge os mellem verdens knudepunkter. Mange peger på, at denne eskalerede mobilitet har store konsekvenser: enorme pengesummer flyttes rundt, mennesker bevæger sig respektløst over grænser og teknologier spreder sig. I et videre perspektiv argumenterer nogle,

8

En del forskere har kritiseret den måde, globalisering ofte udlægges på. F.eks. er det blevet påpeget, at globalisering langt fra er noget nyt fænomen, og derfor ikke burde have den opmærksomhed, som det får. Det er også blevet fremhævet, at mange diskussioner baserer sig på en falsk modsætning mellem det lokale og det globale. Modsætningen er falsk, fordi den overser, at et ’globalt’ fænomen nødvendigvis er lokaliseret i en bestemt kontekst. Endnu andre peger på, at globalisering langt fra er en Peter Lauritsen. Lektor. Ph. d. Har i flere omgange været på feltstudier i Peru. Har arbejdet meget med kvalitativ metode f.eks. hvordan psykiatrien har benyttet IT i behandlingen af patienter. Har desuden været med til at skabe Center for STS - studier (se anmeldelse) på IMV.

verdensomspændende proces, men derimod et fænomen, som er begrænset til relativt afgrænsede områder. Mange mennesker i fattige lande har aldrig ført en telefonsamtale, og de har ikke adgang til IT; de er således ikke en del af globaliseringen, selvom de selvfølgelig udmærket kan være påvirket af den. Der kan være noget rigtigt i, at globalisering i vid udstrækning har karakter af et buzz-word, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at begrebet dækker over mange vigtige processer og hændelser. At afvise globalisering med henvisning til begrebets mangler og begrænsninger vil derfor være lige så forkert som ukritisk at overtage forenklede opfattelser af ”den globale landsby” eller ”globalisering som McDonaldisering”. Forskningen må på den ene side afholde sig fra blanke afvisninger af globalisering og på den anden side undgå ukritisk at abonnere på idéer om udveksling af information i høj hastighed med vækst og/eller fattigdom som uundgåelige følger. Jeg har forsøgt at tage denne udfordring op i en etnografisk undersøgelse af globalisering i en bestemt sammenhæng, nemlig i byen Ayacucho,

der er beliggende i de peruanske Andesbjerge. Undersøgelsen, der bl.a. er inspireret af antropologen Anna Tsings arbejde, kan bruges til at pege på nogle kendetegn ved globalisering. Disse kendetegn kan synes banale, men de er ikke desto mindre væsentlige, og de overses ofte i diskussioner af globalisering. Den ene erfaring fra undersøgelsen er, at begrebsparret global/ lokal ikke er objektivt og universelt defineret, men konstrueres af bestemte aktører forankret i bestemte situationer. Den anden erfaring er, at globalisering ikke er en gnidningsløs proces; ’globaliseret’ er ikke noget man bliver en gang for alle. At blive globaliseret er et resultat af en større eller mindre anstrengelse, og eksistensen som globaliseret kan være mere eller mindre stabil. I Ayacucho har næsten ingen adgang til Internettet hjemme, men der findes et stort antal internetcaféer, hvor man kan få adgang, hvis man har råd. Nogle håber, at de gennem internetbrugen kan dygtiggøre sig og skabe kontakter og dermed forbedre chancerne for et godt job. Andre håber at træffe gode venner og måske en udenlandsk kæreste. I et større perspektiv ser brugerne Internettet som en væsentlig brik i be-

9


tionen mellem ‘det globale’ og ‘det lokale’ på trods af den omfattende kritik stadig er relevant for globaliseringsforskningen. Måske ikke som en del af forskerens analytiske ressourcer, men som genstand for hans forskning. Det er således interessant at undersøge, hvordan distinktionen mellem ’det globale’ og ’det lokale’ produceres og sættes i arbejde i bestemte kontekster.

Globalisering kræver arbejde Et andet resultat af undersøgelsen i Ayacucho er,

stræbelserne på at skabe et liv i Ayacucho, som ikke er præget af vold og fattigdom. Konkret mener mange, at internetbrug kan modvirke den ”lukkede mentalitet”, der ofte fremhæves som en væsentlig årsag til den opbakning, som oprørsbevægelsen Den Lysende Sti havde i Ayacuchoregionen ind til begyndelsen af halvfemserne. Med inspiration fra den franske filosof og antropolog Bruno Latour kan man sige, at et særligt kendetegn ved internetbrugerne er, at de i-talesætter disse cafeer som ’obligatoriske passagepunkter’ for aktører, som ønsker at være en del af globaliseringen: Er man internetbruger, er man en del af den globale verden; bruger man ikke Internettet, hænger man fast i den lokale kontekst – ifølge internetbrugerne. En internetbruger beskrev forskellen på ayacuchanere der bruger Internettet, og dem der ikke bruger det, på følgende måde: ”Forskellen mellem dem der bruger og dem, der ikke bruger Internettet, er markant. De personer, som stadig ikke bruger Internettet, er in10

despærret i en lille verden, hvorimod de der har adgang til Internettet er mere informerede; de er mere i kontakt med det, der sker i verden, og derfor forandres den måde, som de tænker om samfundet på. ... For de personer, som bruger Internettet, er afstande blevet mindre; hastigheden er blevet øget.” Den distinktion mellem globaliserede brugere og lokaliserede ikke-brugere, som internetbrugerne etablerer, har en særlig betydning i den ayacuchanske kontekst. Internetbrugerne i Ayacucho sammenligner sig selv med ikke-brugende ayacuchanere og fremstår i denne sammenligning som ’globaliserede’. Men en ting er at være globaliseret set i relation til andre indbyggere i Ayacucho, noget andet er at sammenligne sig med aktører i USA eller Europa. I disse situationer fastholder internetbrugerne til en vis grad deres status, men de erkender også, at de ikke er ’globaliserede’ i samme omfang som mange andre steder. Globalisering er altså på denne måde et relativt fænomen. Om man er globaliseret eller ej afhænger af, hvilken skala der måles på. Men undersøgelsen viser også, at distink-

at globalisering er et resultat af en anstrengelse. At blive globaliseret kræver arbejde. I Ayacucho er dette arbejde især knyttet til manglen på økonomiske ressourcer, som medfører, at internetbrugerne har vanskeligt ved endeligt at stabilisere deres identitet som globaliserede. Et hovedproblem er, at det koster cirka fem kroner i timen at leje en maskine, som er tilkoblet Internettet. Dermed er alene prisen for tiden ved computeren en forhindring, der gør, at mange mennesker i Ayacucho slet ikke har mulighed for at blive tilkoblet. Samtidig er de fleste brugere tvunget til at være opmærksomme på, hvor lang tid de sidder ved computeren for dermed at begrænse udgifterne. Derfor ser man også, at kun få surfer planløst på nettet; der er oftest et specifikt formål med internetbrugen. De begrænsede økonomiske ressourcer spiller også en rolle, når informationer hentet på nettet skal gemmes for at blive transporteret. Det tager tid – og koster dermed penge – at læse på skærmen, og teksten er vanskelig at huske og må derfor gemmes eller printes ud. At gemme informationerne kræver en diskette, hvilket i sig selv er en udgift. Et større problem er dog, at det kræver adgang til en computer at læse disketten, hvilket kan være besværligt (og forbundet med udgifter). Men også det at printe er dyrt. En universitetsstuderende fortæller, hvordan han søger at løse problemet: ”Internettet er en god ting. Man kan få adgang til mange interessante informationer. Men det er et problem, at man ikke kan tage informationerne med sig, hvis man ikke har en diskette - og en diskette koster penge. Det koster også penge at få skrevet ud, og man betaler pr side. Men hvis man har erfaring, kan man få meget tekst ned på en enkelt side. Først vælger man enkelt

linjeafstand og en lille skrifttype og sørger for, at teksten fylder hele papiret. Hvis det ikke er nok, kan man fjerne en bestemt vokal i teksten eller man kan fjerne alle mellemrummene. Nogle gange må man fjerne flere bogstaver. Det gør det lidt sværere at læse, men det er stadig muligt.” For denne studerende er det at være globaliseret således ikke en fastslået kendsgerning, og der er langt fra tale om en gnidningsløs tilkobling til den globale verden. Tværtimod opstår der en tydelig friktion, der truer identiteten som ’globaliseret’. At håndtere dette vilkår kræver arbejde og kreativitet. Globalisering er et vigtigt fænomen, og det er nødvendigt, at det diskuteres af engagerede forskere. Men udfordringen er, at få et greb om fænomenet, som ikke overtager forsimplede udlægninger af globaliseringens kendetegn og effekter. En sådan forskning kan med stor fordel inddrage etnografiske undersøgelser. Også selv om det umiddelbart kan lyde paradoksalt, at globale fænomener absolut skal studeres lokalt. 

Følg med i næste nummer, hvor Peter Lauritsen sender stafetten videre til lektor, Poul Erik Nielsen fra Medievidenskab

11


Portræt af en IMV personlighed: AV-Allan Af Rikke S. Lindhard og Signe Roholt, Medievidenskab, 5. semester Mød Allan alias AV-Allan. Han er be-

”Jeg føler ikke, at jeg går på arbejde, fordi mit job er så sjovt. Jeg ville ønske alle mennesker havde sådan et arbejde, hvor de bare kunne sige mandag morgen: ”Det er ikke ret kedeligt det her, det er sgu ret fedt.” Sådan har jeg det. Det må åbenbart være det rigtige, jeg har fundet”.

Det er en tidlig morgen på Katrinebjerg. Adorno ligger øde hen, de studerende er så småt gået på sommerferie. Men på det lille kontor til højre for hovedindgangen pusler det i krogene. Det er AV-Allan, som sidder i en oase omgivet af den allernyeste elektronik, som altid kører på højtryk. Bag den 23 tommer store MAC computerskærm - rummets hellige alter – sidder Allan. Han er iklædt den sædvanlige sorte t-shirt - i dag med ordene ”NO PAIN” skrevet hen over brystet. Disse to ord betegner meget præcist Allans person-

Alt i alt kan man konkludere, at Allan er instituttets alt-mulig-mand, når det kommer til alt, der har med elektronik at gøre. Som en anden MAC12

Føler du dig skræmt nu? Det er der også en god grund til. Allan er nemlig meget tilfreds med sin magtposition, og han er ikke bange for at bruge den. Fra sin plads foran det hellige alter sidder han som en anden Big Brother og kan betragte enhver bevægelse på instituttets computere, men bag det barske ydre og rapkæftede attitude gemmer der sig også en hjælpsom – og må vi tilføje - meget blød mand, der elsker sit arbejde.

sværlig, usandsynligt skræmmende, og han både håner og råber. Men under det barske ydre gemmer der sig en behagelig og hjælpsom mand. Allan er god at kende, og for de nye studerende kan han gå hen og blive en kærkommen mand, når man skal have en hjælpende hånd.

lighed – noget, de nye studerende i den kommende tid selv vil opdage. Men hvem er AV-Allan egentlig, og hvad laver han? Det er svært at afgrænse, hvad Allans jobfunktion egentlig består af – selv kan han ikke forklare det, ”Det er en god blanding af alt muligt, fordi der er både undervisning, og så er der noget udlån, som ikke er særlig interessant, men undervisningen er interessant (Blandt andet håndtering af kamera, radiooptagere red.). Ja, så er der millioner af andre ting at gøre.”

var, at jeg gav ham en PC med besked på at gå i gang med at redigere. Og så sad han og gloede. Så var der fred. Sådan noget det kan hidse mig helt op, nogle der er så forbandet kloge”.

Så du er god at være venner med? ”Ja, jeg har da nogle kontakter. Og når man er færdig her, så bliver man nødt til at have nogle kontakter, ellers er der ikke noget at gøre. Det er sgu vigtigt. Det er vigtigt for Allan, at de studerende skal klare sig godt, og hans budskab til de nye studerende er da også klokkeklart: ”Det vil nok være, at hvis de fulgte lidt mere med i det her teknik, som vi kalder det, så vil der faktisk være gode chancer for, at de fik et job, når de var færdige. Og det er ikke engang løgn, for hvis man kan en masse teorier om, hvordan man gør tingene; jamen, det er da fint, sæt dig hen i hjørnet og leg med det. Du er altså også nødt til at lære nogle ting, fx word. Basale ting. For hvis du ikke kan noget med en computer, så kan du bare glemme det, for det bruges alle steder”.

Det er netop denne arbejdsglæde, som kommer de studerende til gode. Til trods for det hårde ydre finder han megen glæde ved at hjælpe de studerende med at redigere TV og radio m.m., og du kan altid trække på ham i de nødsituationer, der opstår i din omgang med det teknologiske udstyr på instituttet.

Netværk

guru kan han løse alle elektroniske problemer, som måtte opstå. Allan sværger til MAC. Indled dig derfor aldrig i en PC/MAC diskussion med ham, da du med sikkerhed vil tabe. ”Der er sommetider en enkelt studerende, der er pisseirriterende. Det er meget meget sjældent, det sker, men når der endelig er sådan én, så lægger man mærke til det. Så får han også turen eller runden. Det mest ekstreme, jeg har gjort, når en studerende har klaget over MAC’en og sagt: ”det der, det dur ikke, det er noget lort”,

Foruden at give en hjælpende hånd til folk, der sidder med hovedet dybt begravet i redigeringsarbejdet, er han desuden behjælpelig med dit første job som nyudklækket kandidat. Allan har nemlig et netværk af højtstående samarbejdspartnere, ”Der sker meget bag facaden her, som de studerende ikke ved noget om. Jeg har en masse samarbejder med folk rundt omkring. Og det er jo det, vi kan trække på, når vi skal have folk i jobs og sådan noget. Det er skide fedt”. Så man må godt trække på dig på den måde? ”Ja, fandeme ja!”

Så kære kommende studerende, frygt ikke AVAllan, selvom han vil gøre alt for at få dig til det. Udnyt i stedet hans omfangsrige kompetencer og vidensrepertoire i din omgang på studiet. Det, at Allan er hård og resolut i sin fremtoning, kan til tider være svært for de nye studerende at klare, men som man siger ”NO PAIN – NO GAIN”. Men, men, men, genér for guds skyld ikke mandens MAC!  13


Navngivning Af Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab, 9. semester.

I april fik Institut for Informations- og Medievidenskab første udgave af et skoleblad. Bladet havde ikke noget navn. Det har det imidlertid fået nu, efter en konkurrence som aldrig rigtigt syntes at fange an. Navnet blev, som de fleste nok allerede nu har set, Kontekst. Den følgende artikel er et forsøg på at anskueliggøre, hvorfor dette er et godt valg. Ofte har det været muligt at overhøre diskussioner på IMV, som er blevet afgjort ved trumfen ’kontekst’. Efterhånden som diskussionen er gået på hæld, har man ofte hørt én af parterne sige, ”.. men har I husket konteksten” med en snedig mine. Derefter må de andre tilstedeværende samtykke og indrømme at, ”jo det er altid vigtigt at huske på konteksten.” På samme måde som det er svært at afvise, at det er godt at behandle børn pænt, så er det på IMV svært at argumentere for, at begrebet ’kontekst’ ikke har stor betydning. At ordet kontekst er et sikkert kort at hive op af lommen i diskussioner, er nok alligevel en sandhed med modifikationer. For er det ikke nærmere defineret, er det blot moderne ord, som ikke betyder stort andet, end at man tænker bredt.

Forskellige betydninger De fleste har en idé om, at ’kontekst’ betyder noget i retning af sammenhæng. Ikke sammenhæng i en generel betydning, men mere i retning af en sammenhæng i forhold til et givent fænomen eller udsagn. Således handler det om at forstå den sammenhæng, hvori fænomener optræder, og det handler om at forstå betydningen, når et givent udsagn ytres. Dette er i sagens natur ikke en specielt stærk definition af begrebet, og således er der også i akademisk sammen14

hæng en række forskellige betydninger af ’kontekst’. Gregory Bateson lavede en økologisk teori om den menneskelige erkendelse, læring og kommunikation. Hans grundlag var, at menneskets læring foregår på 4 forskellige niveauer. Fra de første niveauer, som mest af alt handler om stimulus/respons, til de øvre niveauer, som handler om at forstå baggrunden for denne læring (f.eks. ved enhver vel, hvad omgivelserne betyder, når man træder ind i et klasselokale). Her er det altså konteksten, som er afgørende for, at mennesket er i stand til at erkende og ’læse’ verden. For Beyer & Holzblatt er konteksten ikke vigtig som værktøj til erkendelse. Det er det nærmere som en meget konkret sammenhæng, hvor mennesker arbejder. For systemudviklingen er det væsentligt ikke bare at tage en kundes ord for gode varer, når der skal bygges et stykke software. I stedet vil contextual design undersøge kundernes behov, hvor de er, nemlig i kundernes konkrete arbejdsprocesser. Winograd og Flores bruger kontekst til at beskrive den store betydning, sammenhængen har i forhold til forskellige ytringer. De hævder, at forståelse af sammenhængen, hvori en ytring sker, er det samme som at forstå meningen. W&F bruger et eksempel med vand i et køleskab; hvis man bliver spurgt, om der er vand i køleskabet, er konteksten afgørende. Handler det om vand i en flaske? Handler den om kondens? Handler det om væsken cola? Udsagnet med at skulle huske konteksten fra starten af artiklen tager sit udgangspunkt i denne vide brug af begrebet. Der er således

ikke mange tekster, man falder over på IMV, som ikke på det ene eller andet tidspunkt skriver noget i retning af: ”Vi kigger i denne tekst på hele feltets kontekst og ikke et forsimplet billede.”

Kontekst og IMVs blad Alsidigheden af brugen af begrebet rummer dette nummer af bladet også eksempler på. Således er der, uafhængigt af navngivningen af dette blad og af hinanden, eksempler på forskellig brug af begrebet i en række af artiklerne. Fra Peter Lauritsens artikel om globali-

signalere, hvad vi på bladet gerne vil; skabe en kontekst både mellem Informations- og Medievidenskab (og Digitalt Design) og internt på studierne, så der er et sted at involvere sig, kommunikere og diskutere. Konteksten (og studiet af samme) er aldrig en afsluttet proces, og således kan alle som ønsker det, være med til at øve indflydelse på, hvordan bladet skal forme sig fremover. 

sering, over artiklen om oplevelsesøkonomi, til artiklen fra New Zealand samt i denne præsentation er der eksempler på forskellig brug af begrebet. Hvorfor har dette brede begreb så noget med IMVs skoleblad at gøre? Udover at det, som ovenfor skitseret, har stor betydning for humanioras videnskabsteori og i høj grad bruges i almen betydning, så har det også en betydning, at det netop ikke er stærkt defineret. Enhver er velkommen til både at læse det, som man ønsker, ligesom enhver er velkommen til at melde sig under fanerne og deltage aktivt i udformningen af bladet. Samtidigt skulle det gerne

Det nye logo til Kontekst 15


Nikolaj Arcel – Kongen af mainstream

En uaktuel anmeldelse af et aktuelt fænomen Af Anne Meldal Nørgaard, Medievidenskab, 5. semester Dansk film har i de sidste ti år været præget af instruktører som Lars Von Trier, Thomas Vinterberg og Susanne Bier, hvor Trier og Vinterberg gav os dogme og det håndholdte kamera. Genremæssigt har dogmefilmene taget udgangspunkt i socialrealistiske dramaer, hvor vi som publikum har stået model til alskens forskellige lidelser, filmenes karakterer gennemgår. Vi husker Iben Hjejles replik i Mifunes Sidste Sang, “Livet er en lang lort, som man skal tage en kæmpe bid af hver dag!”, og det kan man sige, at samtlige karakterer i de forskellige dogmefilm gør. Lars Von Trier har udtalt at, “En film skal være som at have en sten i skoen” - den skal ikke forlade os for hurtigt! Set fra et kulturpolitisk synspunkt har dogmebevægelsen været en kæmpe gave for dansk film og den måde, hvorpå vi nu har etableret os på den internationale filmscene. Men, har vi nu ikke også set nok af grynede billeder, et rystet kamera og ingen effekter? Har vi ikke fået fortalt nok tunge historier om folk, der opfører sig som idioter (Idioterne), kvinder der mister deres livs kærlighed (Elsker dig for Evigt) eller mænd med en skjult fortid (Mifunes Sidste Sang, Festen)?

Med blikket rettet mod Hollywood Her træder Nikolaj Arcel ind i billedet. Han er manden bag den største danske biografsucces

16

siden Den Eneste Ene, og ham der præsenterede os for et Harry Potter-lignende eventyr med magi og fortabte sjæle midt på Sjælland. Filmene, jeg henviser til, er selvfølgelig Kongekabale og De Fortabte Sjæles Ø. Arcel har med sine to film formået at etablere sig som en ener på den danske filmscene. Dogme, som var en reaktion mod de store Hollywood-produktioner, skulle lære publikum, at man godt kan se film uden effekter. Små ti år efter Dogme 95-reglerne blev skrevet, udtaler Nikolaj Arcel, ”Filmen [De Fortabte Sjæles Ø] er et forsøg på at amerikanisere dansk film, uden at vi mister det nationale idiom. Karaktererne skal ikke tage for meget plads. De skal være små elementer i et stort komplekst action plot. Jeg ville have den samme energi og spænding, amerikanerne bruger til at fortælle en historie... ingen i verden laver denne slags film bedre end amerikanerne.”

Foto: Per Arnesen.

Man må sige, at Arcel i den grad benytter effekterne og viser os, hvor stor en oplevelse det kan være at blive fortabt på sjælenes ø! Med Kongekabale fik han fyldt biografsæderne med en politisk thriller af en kaliber, der ikke før er set i Danmark. Han bliver sammenlignet med den talentfulde amerikanske instruktør Michael Mann, der er manden bag succeser som The Last of the Mohicans, Heat, Collatoral og The Insider. Kongekabale læner sig historiemæssigt samt æstetisk op af The Insider. I The Insider får vi fortalt historien om 60-Minutes produceren, der får færden af en historie om tobaksfirmaet Brown & Williamson og deres forskning med at

gøre cigaretter mere vanedannende. Historien er banebrydende, men kan ligeledes skabe problemer for Jeff Wigand, der er tidligere ansat i firmaet. På samme måde har vi i Kongekabale journalisten Ulrik Torp, der får et tip om Midterpartiets politiker Lone Kjeldsens mand, der skulle have brugt offentlige penge til privat brug. En historie,

grin, og så er stenen rimelig hurtigt forsvundet fra ens sko bagefter. 

der viser sig at få fatale konsekvenser og måske ikke at være helt sand. Nikolaj Arcel sværger til det æstetiske og skaber et filmisk univers, hvor flotte billeder og valg Foto: Per Arnesen. af musik går Skurk og helt mødes i thrilleren Kongekabale. op i en h��jere enhed. Til de, der elsker eventyr á la Harry PotFakta ter og Indiana Jones eller thrillers som The Firm, - www.dfi.dk: til filmnørder som mig selv, The Insider eller The Untouchables, er både De der interesserer sig for at se, hvordan Fortabte Sjæles Ø og Kongekabale i den grad et dansk film klarer sig blandt det dansyn eller gensyn værd! Hold øje med ham, og ske biografpublikum, kan hjemmesiden hvad der er ved at ske på den danske filmscene. www.dfi.dk anbefales. Det er det Danske Filminstituts hjemmeside, hvor der er tal I biografen og facts over hvilke film, der er blevet Personligt synes jeg, at det er en positiv udvikproduceret og distribueret i Danmark ling, at vi har en talentfuld dansk instruktør, der samt hvor mange, der har set dem. kan være med til at konkurrere om det danske biografpublikum på lige fod med de talentfulde - Herudover er der ligeledes alle udgaver amerikanere. Faktum er jo, at selvom vi har af bladet Film, der udkommer hver tredje vænnet os til grynede billeder, håndholdt kamera måned. http://www.dfi.dk/tidsskriftetog alternative film generelt, så er det stadig de film/ store box-office film fra Hollywood, der trækker det danske biografpublikum til. Udover Nikolaj - TV2 er begyndt at vise Kongekabale Arcel er både Hella Joof, Jonas Elmer og Thomas som en miniserie i tre afsnit. Plottet er Villum Jensen værd at nævne. Med film som det samme, men med anderledes klipFidibus, En kort en Lang, Nynne og Sprængfarlig ning og nye scener. Bombe, står vi nu foran en generation af mainstream-instruktører, der gør brug af den lette komedie. Her er det tilladt at gå ind og få et godt 17


Introduktion til STS –

Science, Technology, Society Anmeldelse af Frank Sørensen, Informationsvidenskab, 9. semester

seringer. Om hvordan visse minoriteter altid vil stå uden for den vedtagne standard, og hvordan forskellige former for teknologi kan medvirke til at opretholde uligheder i samfundet. Det sidste kapitel 9 handler om, hvordan STS er blevet nuanceret af folk fra andre discipliner, der grænser op til STS-feltet, bl.a. naturvidenskabsfolk og litteraturforskere.

emnet på dansk. Og det samme gælder de andre emner i bogen. 

Hvis du vil læse mere om den aktuelle forskning på området kan det blandt andet findes her: http://sts.imv.au.dk/

Brugbar

I foråret 2007 udkom bogen “Introduktion til STS”, som er den første af sin art på dansk. STS, som står for Sciency Technology (Society) Studies, er en samlet betegnelse for et varieret

vise, at opfattelserne af videnskabelige fakta snarere er resultatet af social forhandling end egenskaber i naturen, som viser sig som sande.

felt, der studerer sammenhængene mellem videnskab, teknologi og samfund. Bogen er inddelt i ni kapitler og er skrevet af en række forfattere, hvoraf flere er kendte som undervisere på Informationsvidenskab.

I kapitel 2 tages skridtet fra konstruktionen af videnskabelige fakta til teknologiske artefakter. Her bruges symmetri-doktrinen til at vise, at vores opfattelser af henholdsvis god og dårlig teknologi ikke skyldes egenskaber, der er indlejret i teknologien, men i stedet er resultatet af sociale forhandlinger.

Hvis man som studerende i Informationsvidenskab har været igennem kurserne om videnskabsteori og organisationsanalyse, samt eventuelt overbygningskurset Organisation og Teknologi, så vil man næppe finde de store overraskelser i bogen. Til gengæld, hvis man er ny på Informationsvidenskab, vurderer jeg, at bogen er glimrende til at give en kortfattet introduktion på dansk for nogle af de emner og teorier, som man kan forvente at stifte bekendtskab med i løbet af studiet. Jeg vil her kort beskrive bogens struktur.

Bogens opbygning De første to kapitler handler om socialkonstruktivisme i henholdsvis videnskab og teknologi. Her introduceres de sociologiske studier af videnskabeligt arbejde. Et vigtigt begreb er Edinburgh-sociologernes begreb om symmetri, der skal vise sig at blive et centralt, fælles begreb for mange af de ellers forskellige teorier inden for STS. Symmetri-begrebet foreskriver, at sociologen ikke i udgangspunktet bør skelne mellem rigtig og forkert videnskab. Hvis der ikke skelnes, kan det sociologiske studie af videnskab

18

Emnet for kapitel 3 og 4 er aktør-netværksteori (ANT). De første af de to kapitler handler om klassisk ANT og beskriver mange af de centrale begreber, så som aktør, netværk, blackbox, generaliseret symmetri og translation. Det andet kapitel handler om post-ANT. Her beskrives bl.a. konsekvenserne af, at ANT gradvist er blevet et veletableret sæt af teorier inden for forskellige discipliner. Kapitlerne 5 og 6 byder også på to velkendte emner fra Informationsvidenskab, henholdsvis etnometodologi og symbolsk interaktionisme. Her beskrives det bl.a., hvordan kvalitative forskningsmetoder kan give indsigter i konkrete hverdagssituationer, samt hvordan meningsfuldt samarbejde kan finde sted mellem forskellige faggrupper, på trods af forskellige syn på både arbejdet og verden i almindelighed. Kapitlerne 7 og 8 handler hovedsageligt om feminisme og cyborgs. Der ses bl.a. på de politiske dimensioner af kategoriseringer og standardi-

Jeg synes, der er flere ting, der er lykkedes rigtigt godt i bogen, især struktureringen af materialet og sproget. Det er altid en prioriteringssag, hvad der skal med, og hvad der skal udelades. Kapitlerne indeholder de allermest centrale begreber for hvert emne, samt et eller to klassiske eksempler, f.eks. udviklingen af cyklen i forhold til Social Construction of Technology (kap. 2). Desuden afsluttes hvert kapitel med forslag til videre læsning, hvilket også er rigtigt godt. Det eneste, der kan undre mig, er at der for ANT ikke henvises til teksten “Where are the missing masses?” af Bruno Latour, da den ellers har været brugt i alle de fag, hvor jeg har haft om ANT. Bogens sprog er akademisk, og der forekommer også af og til nogle snørklede formuleringer. Men overordnet synes jeg, at det er skrevet i et tilgængeligt og flydende sprog. En af de store udfordringer i en dansk formidling vil altid være, i hvilket omfang originale engelske betegnelser skal fordanskes. Størstedelen af forfatterne har brugt passende danske ord, og så gengivet den originale engelske betegnelse i parentes. I enkelte velbegrundede tilfælde har forfatterne dog holdt sig til det engelske, f.eks. med ‘translation’ i ANT, og ikke det danske ord ‘oversættelse’. Jeg kunne godt håbe på, at nogle af indsigterne fra bogen kunne finde vej til eksempelvis debatterne på DR2 om videnskab og religion, da indsigterne fra STS kan hjælpe med til at nuancere sådanne debatter, der ellers ofte bliver til et spørgsmål om enten-eller. Men også mere lokalt tror jeg, den vil kunne gøre gavn. Eksempelvis, hvis kæresten, chefen eller naboen spørger: “Det der ANT ... hvad er det egentlig?” - Ja, så kan man nu henvise kapitel 3 i denne bog, som netop giver en god ca. 20 siders introduktion til

Introduktion til STS – Science, Technology, Society Redigeret af Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen & Finn Olesen 2007 Hans Reitzels Forlag Pris: Ca. 300 kr. 19


PANIK/ FREDAGSBAR Fredagsbaren og Panik søger altid nyt personale. Mød op og vær med eller gå ind på fredagsbar.dk eller panik.dk. Kom og fyr den konge af!

20

21


HELT UDE I SKOVEN AF HEIDI VINTHER OG HANNE AAEN LASS

En smuk skov, som til dagligt kun er omgivet af idyl og fredfyldt fuglesang, bliver én gang om året forvandlet til festplads, hvor glade mennesker samles for at lytte til god musik. For de fleste festivalgængere er denne årlige begivenhed fire festlige dage, men for 10 ansatte er det en fuldtidsbeskæftigelse, og under festivalen får de hjælp af ca. 10.000 frivillige. SMUK fest, SMUK stemning, SMUKKE mennesker. Ja, man kunne blive ved, men hvad er det, der gør Skanderborg Festivalen til Danmarks Smukkeste Festival? Svaret er ikke sådan lige til at give, men en ting er sikkert; noget har de ledende kræfter bag festen i skoven gjort rigtigt. Fra Skanderborg Festivalen første gang løb af staben i 1980 og så til nu, er der sket utrolig meget. Ikke alene er antallet af besøgende steget betragteligt, også omsætningen er gået fra et rungende underskud til overskud på et tocifret millionbeløb. 22

Fuld tilfredshed eller ingen gæster tilbage. At arrangørerne har formået at gøre festivalen i bøgeskoven til Danmarks anden største, er bestemt ikke noget, de er kommet sovende til. To faktorer springer i øjnene i den forbindelse. Den første er promovering, og her er mediedækning uvurderlig. I diverse aviser, på nettet, TV og plakater i det offentlige rum har man i tiden op til festivalens startskud kunne se reklame for dette års kunstnere. Men positiv omtale af koncerter og events er også af stor betydning, hvis man skal få folk til at gæste festivalen det efterfølgende år. Om en journalist synes om koncerterne og resten af festivalens mange tilbud, kan man fra arrangørernes side ikke gøre så meget ved, men på alle måder prøver de at skabe de bedst mulige rammer for pressefolkene. Og her er det så, at presseteltet kommer ind i billedet. Stedet, hvor man som udsendt har mulighed for at arbejde, men også i den grad har mulighed for at slappe af fra det pulserende festivalliv! Stedet, hvor toiletterne med levende

EN, MEDIEVIDENSKAB, 5. SEMESTER

lys og røgelsespinde står i skærende kontrast til de stinkende toiletvogne, og hvor sandwichene fås til VIP-priser. Sofagrupper er linet op, så man kan slænge sin mørbankede krop efter en nat på en halvflad luftmadras. Hver dag afholdes der pressemøde med formand, Kirsten Hansen, som løbende holder pressen opdateret om stort og småt. Man skulle være et skarn, hvis man ikke blev bare en lille smule smigret over den omsorg og gæstfrihed, man møder. Også gæsterne nyder godt af servicen og omsorgen fra arrangørerne, hvilket er den anden vigtige faktor for succesen bag festivalen. Eksempler herpå er champagne og bagagetelt til de, der klagede over størrelsen på 2-3 mands ‘hoteltene’, hvor der knap nok var plads til to personer. Et andet eksempel er presenning omkring de biler, der var blevet udsat for indbrud på parkeringspladserne således, at festivalsdeltagere ikke kom tilbage søndag til en våd og endnu mere ramponeret bil. Jo, der bliver skam gjort meget for såvel medierepræsentanterne som for gæsterne, for arrangørerne

bag Skanderborg er dybt afhængige af både medier og gæster. Servicen, der ydes overfor gæsterne, fremlægges for pressen på en meget naturlig måde, som så forhåbentlig kan afføde positiv omtale i diverse medier, og derved kan man være heldig at påvirke flere til at gæste festivalen næste år. Men nu er medierne ikke alt, og snakken fra mund til mund blandt glade og tilfredse festivaldeltagere har været en stor del af vejen frem for Danmarks Smukkeste Festival.

Dåser og svin som mediestrategier ”For os handler det meget om at skabe events og totaloplevelser for vores gæster”, udtaler Kirsten Hansen, og til dette formål er nytænkning og opfindsomhed alfa og omega. I år så ”svinestierne” dagens lys; et genialt tilbud til mere komforthungrende festivalgængere. Her er 20 små hytter beregnet til frilandsgrise blevet omdannet til små suiter, men det er ikke sådan lige til at få fingre i sådan en svinesti; man skal 23


ansøge om det, og måske bliver man én af de heldige, der kan få lov at slippe 2200 kr. udover selve billetten. Skanderborg har før fået omtale for alternative boformer. Eksempelvis så CAN SLEEP dagens lys tilbage i 2005, og dengang blev de 100 dåser revet væk i løbet af 40 sekunder. Her er endnu et eksempel på, at nutidens festivalgæster er på vej væk fra mudderet og er villige til at betale op til 2900 kr. for at bo i luksuriøse omgivelser. Begge disse boformer er kun at finde på Skanderborg Festival. CAN SLEEP er sponsoreret af Bryggerigruppen, Ikea og Land Rover, hvilket er til stor gene for Tuborg, da nævnte sponsorer har patent på Skanderborgs kendte dåse. Netop sponsorerne er en vigtig brik i festivalens mediestrategi - uden finansiering, ingen dans mellem bøgetræerne. Sponsorerne får også noget ud af denne nytænkning. Danish Crown står bag svinestierne og har ligeledes et spisested på pladsen, hvor man komme og få sprød økologisk bacon og æg fra morgenstunden samt grillkøller i løbet af dagen. Med disse sponsorer har Skanderborg Festivalen pludselig nye muligheder for at promovere sig selv, og for sponsorerne har festivalen åbnet dørene for markedsføring og dialog med nuværende og kommende forbrugere. For at få den nødvendige presseomtale er nytænkning derfor en vigtig faktor for festivalens mediestrategi - dertil erkender Kirsten Hansen, at både CAN SLEEP og Svinestierne er blandt festivalens anvendte strategier.

24

Pengene værd? Med et kritisk syn på festivalen kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt pris og kvalitet hænger sammen. For summen af 1650 kr. får man adgang til et fantastisk arrangement. Sammenlignet med Roskilde, Nordens største festival, hvor man kan nøjes med at slippe 1475 kr. for en billet, kan det diskuteres, hvor pengene er givet bedst ud. Skanderborg Festival har i år fået meget kritik for musikprogrammet. Kritikken lyder på, at de valgte kunstnere er nogen, som for tiden ikke er på deres højeste - andre var lappeløsninger eller genbrug! For valget af rapperen Snoop Dogg mener kritikere, at ”…sådanne navne hører hjemme på Roskilde”. Enhver festival har brug for store kunstnernavne til at trække gæster til, og det er også gældende for Skanderborg. Festivalen har ikke samme kapacitet som Roskilde og har heller ingen intentioner om at opnå det. Arrangørerne ønsker ikke at gøre festivalen større rent fysisk, idet der lægges vægt på det smukke og hyggen, som findes blandt bøgetræerne. Der skal og vil altid være plads til kritik, og uanset hvilken holdning man tillægger sig, så kan det ikke fornægtes, at de knap 34.000 mennesker på årets Skanderborg Festival havde en smuk (og tør) fest, og alle så ud til at få fuld valuta for pengene. 

25


V e l k om m e n t i l I n s t i t u t f or I n f or m a t i on s - og Medievidenskab Af Iben Sander Christensen, Medievidenskab, 5. semester Velkommen til IMV - uddannelsesstedet, alle snakker om, men kun de færreste ved hvor lig-

her på dit nye studie, IMV.

ger. Skjult på en bakketop lidt væk fra de andre uddannelser venter bjerge af viden og timevis af fordybelse, fortvivlelse og hyggelige stunder i fredagsbaren. I bygningerne med de mærkelige navne skal du nu til at skabe dig en hverdag. Men hvordan forløber en sådan hverdag blandt IT-nørder og boogie-værter? Vi her på Kontekst ser det som vores opgave at forsøge at gøre din studiestart så glidende som muligt. Vi har derfor udarbejdet en mini-guide, der hurtigt og let skaber et overblik over dagligdagens trommerum

Først og fremmest er det vigtigt at få aflivet den udbredte misforståelse, at navnet IMV skulle være ensbetydende med perfekte IT-løsninger og punktuel kommunikation. Dette vil du sandsynligvis få at mærke i en af de første undervisningstimer, ved at serverne gentagende gange er nede, hvilket umuliggør visse forelæsninger. Forbered dig derfor på lange pauser. Et andet teknisk problembarn er IT-husets flotte auditorium, der er fyldt til randen med teknisk kræs til foredragsholderne. Desværre er det de færreste

Den solfyldte tagterrasse over Ada-bygningen er et alletiders sted til gruppearbejde i foråret og sensommeren. 26

27


studerende, der har set udstyret i aktion - udstyret bukker gang på gang under for presset og går i strejke. I bunden af IT-parken har vi undervisningshøjborgen, Adorno. Berømt og berygtet blandt stedets studerende for sin “læsesal”. Læsesalen blev af Delfinen (det overordnede universitetsblad, red.) allernødigst tildelt 1 stjerne i en anmeldelse af Universitets læsesale. Lokalet er, udover at være meget lidt inspireret af god smag (læs: grimt), ikke det mindste lydisoleret. Så medmindre man kan abstrahere fra hårde hæle mod trægulv og samtaler om weekendens udskejelser, anbefaler vi læsesalen på statsbiblioteket eller vores egen i IT-husets bibliotek. Adorno er udstyret med en kantine bestående af en kaffeautomat, en sodavandsautomat og en slikautomat. Herfra skal lyde en varm anbefaling af en chokomilk med en dertilhørende space-bar. Slikket har det med at sidde fast automaten. Sker dette, så tøv ej med at bruge en anelse

vold mod maskinen. Det gør vi andre. Før vi forlader Adorno, skal en sidste gylden regel videregives. Bygningens midte er adskilt af en lang række toiletter. Denne mellemgang bør så vidt muligt undgås mellem kl 12 og 14! Om problemet skyldes dårlig udsugning, eller om det er resultatet af dårlig SU-kost, vides ikke, men dette område er ikke for sarte næser. Til sidst skal Wienerbygningen have et par ord med på vejen. Dette er blandt andet stedet, hvor underviserne har deres kontorer. Det er på disse tre etager, de store informations- og medieteorier kommer til live. Man kan forledes til at tro, at der er tale om en hierakisk fordeling af kontorpladserne; at placeringen af ens kontor hænger sammen med antallet af udgivne bøger eller tv-optrædener i Deadline. Jo højere vi kommer op, jo større kendis...? Selvom mange af underviserne har været i tv, er de ganske ufarlige - og sjove. Har du en halv

Der bliver kræset om de studerende i Adornos læsesal, hvor lyden af stiletter og snak om planerne for den kommende fredag er en del til studieoplevelsen. 28

Endnu en hemmeligt hyggelig afkrog af IMV. time tilovers, kan du fornøje dig med at læse deres små beskeder i vinduet ind til kontorerne. Her er alt fra tegneserier om mediernes indvirkning på mennesket til billeder af din underviser som ung.

Således slut på vores svar på en mini-guide til dit nye studiested. Vi håber, den vil lede dig uden om de værste faldgruber og gøre studiestarten lidt mindre kompliceret. Kontekst ønsker dig hjertelig velkommen til IMV. 

Den berømte og berygtede toilet-korridor bidrager til den gode atmosfære i Adorno-bygningen. 29


FORTVIVL EJ! Af Johanne Højbjerg Møller Medievidenska,b 5. semester

KLUMMEN TIL DE 1. ÅRSSTUDERENDE: Jeg er ikke sikker på, hvad jeg havde forventet, da jeg startede på universitetet for to år siden. Måske forventede jeg, at studiemiljøet ville blive præget af rundsave på albuerne og interne konkurrencer om, hvem der kendte flest fremmedord. Jeg havde nok også forventet, at jeg i høj grad ville opleve det at studere som et sololøb præget af endeløse alenetimer på

diverse læsesale. I hvert fald forventede jeg, at det sociale aspekt af studiet, som havde fyldt så meget i gymnasiet, ville tabe terræn til det mere konkurrenceprægede og fagligt krævende miljø på universitetet. Uanset hvad mine forventninger måtte have været, kan jeg med sikkerhed fastslå, at jeg blev overrasket. Til min store overraskelse og glæde viste det sig nemlig, at mine fremtidige medstuderende hverken havde spidse vampyrtænder eller frygtindgydende roterende rundsave på albuerne. Rent faktisk stod jeg nu overfor en flok unge mennesker, som, på samme måde som jeg selv, var parate til at starte et nyt liv som universitetsstuderende med alt, hvad det måtte

Frygt ej, det skal nok gå alt sammen. Kontekst tager jer alle i hånden. 30

indebære af både faglige og sociale udfordringer og oplevelser. Min bange anelse om at det var slut med at tildele den sociale del af det at gå i skole en betydningsfuld rolle, har jeg måttet pakke langt væk. Jeg har til min store glæde konstateret, at det sociale ikke lider nederlag, blot fordi det faglige niveau er blevet hævet, siden jeg slog mine folder i gymnasiet. Har man lyst og overskud til det, kan og vil det sociale liv blive en så betydelig del af studiet, at man nødig vil forestille sig, hvordan det bliver, når specialet engang er afleveret. Efterhånden er det gået op for mig, at jeg inden min jomfrurejse på universitetet var mere bekymret og spændt på den sociale del af mit nye liv som studerende end for den rent faglige del, som trods alt fylder en hel del – måske fordi jeg ikke anede, hvad jeg kunne forvente mig af det faglige. Det skulle da også vise sig, at denne uvidenhed og ikke mindst forvirring omkring det faglige ville blive min tro følgesvend i hvert fald i det første semester af mit nye liv som studerende. Jeg var ikke meget for at indrømme det, imens det stod på, men set i bakspejlet må jeg krybe til korset og konstatere, at jeg det meste af tiden rent fagligt ikke havde nogen anelse om, hvad der foregik omkring mig. Jo jo, jeg læste teksterne og forstod dem da også – til dels – hver for sig, men det virkede ganske umuligt for mig at stykke de små dele sammen og forstå dem i den store, akademiske helhed. Fagene hang ikke det mindste sammen i mit hoved, og når folk spurgte mig, hvad jeg havde lært på det store fine universitet, vidste jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle svare dem. Inden studiestart havde jeg aldrig overvejet om det faglige niveau kunne ske at være for højt for mig, men efterhånden som tiden gik, og jeg stadigvæk ikke kunne skelne paradigme fra syntagme og Kant fra Popper, begyndte tankerne at kredse om det indtil da utænkelige: Var jeg for dum til Universitetet?

det sted, og da det desværre ikke er ligesom at lære at tælle, hvor man starter fra 1 og bevæger sig kronologisk frem, virker det ikke altid som om, man er startet et logisk sted. Jeg kan nok ikke spare dig for alle dine bekymringer omkring det faglige niveau – de vil være der uanset hvad. Men jeg kan fortælle dig så meget: du er ikke dum, du er bare forvirret. Du bliver nok skuffet, hvis du forventer, at alle dine drømme om at have fundet din hylde i livet går i opfyldelse i begyndelsen af din akademiske karriere. Du vil med garanti blive frustreret over, at tingene ikke giver mening for dig, imens det virker som om, at alle omkring dig har styr på situationen. Men jeg kan forsikre dig om, at alle de andre på dit hold har det på samme måde som dig - der er bare ingen, der tør sige det. Man skulle jo nødig virke dum. Men fortvivl ej – brikkerne falder så småt på plads hen ad vejen, og pludselig tegner det store billede sig for øjnene af dig. Det er alle anstrengelserne værd. 

Efter nu at have stiftet bedre bekendtskab med Universitetet generelt og medievidenskab specifikt er det med ro og lettelse i sindet, at jeg kan konstatere at nej, jeg var eller er ikke for dum. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg, og snart også I nye studerende, ved nu: det giver ikke mening i starten. Man bliver nødt til at starte et eller an31


En kandidat med op l e v e l s e n i cen t r u m Af Anne Meldal Nørgaard og Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab, 5. semester Et af tidens helt store buzzwords er ordet oplevelsesøkonomi. Mange af de ting, vi foretager os både privat og på arbejdspladsen, er indhyllet i en oplevelsesmæssig kontekst. Oplevelsesøkonomien har stor betydning i vores hverdag; når vi bruger nettet eller køber ind, mættes vi automatisk med indtryk. Selvom det er et kendt fænomen, er det først blevet teoretiseret i 90’erne. Dette blev gjort af Pine og Gilmore med bogen ”Experience Economy”. Hvad der startede som en teori i 1999, er nu blandt andet blevet til en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Det første hold starter i dette semester, og

denskab, men har kontor på IMV, hvor hun har arbejdet med et forskningsstipendiat om religion og populærkultur. Foruden at have været med til at starte Oplevelsesøkonomi har hun ligeledes været primus motor for suppleringsuddannelsen Begivenhedskultur sammen med Britta Tim Knudsen.

Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelsesøkonomi kan bruges i mange sammenhænge, hvor der forekommer en sammenblanding mellem kultur og marked. Det er ikke kun turist- eller cafébranchen, der tages udgangspunkt i, men nærmere det kulturelle modus, hvorigennem man iscenesætter oplevelser. Oplevelsesøkonomi forekommer både ved individets identitetsbearbejdelse og sociale relationer. Et godt eksempel på en iscenesat oplevelse er en ganske almindelig handling som kaffedrikning. Vi kan ikke længere nøjes med en kop sort kaffe med fløde og sukker hjemme i stuen, men vil hellere drikke cappuccino eller skinny latte og gerne i to-go krus fra Starbucks eller Baresso. ”Det er der, hvor kaffe er holdt op med at være kaffe. Kaffe er blevet et kulturelt element, vi gerne vil ses med - oplevelse er også alt det lir, der er udenom... Folk afkoder mig med den vare, og hvad jeg gerne vil fortælle med den vare” siger Dorte Refslund.

Dorthe Refslund Christensen har været med til at starte Oplevelsesøkonomi og Begivenhedskultur. initiativet er et samarbejde mellem Humaniora, Økonomi, Arktitektskolen og Handelshøjskolen. Vi har interviewet en af hovedkræfterne bag kandidatuddannelsen, Dorthe Refslund Christensen. Hun er oprindeligt uddannet fra Religionsvi32

Ordet oplevelsesøkonomi er opstået i takt med, at folk har fået flere penge mellem hænderne. Vores forbrugsvaner går i retning af luksusvarer, der kan understøtte fortællingen om det gode liv. Det gode liv er tidens drøm om lykke, der eksempelvis kommer til udtryk i en af de mest populære anskaffelser for tiden, nemlig et samtalekøkken, ”Vi skal spise, drikke rødvin og stå rundt om kogeøen. Vi skal have et udendørs spa

eller køkken, men hvem har i virkeligheden brug for udekøkkener i Danmark?”

Hvad indebærer uddannelsen så? Oplevelsesøkonomi er et fænomen, der findes på mange forskellige niveauer, og ifølge Dorthe Refslund har vi ikke set toppen af isbjerget endnu. Hvis man tager et kig på fremtiden, fremhæver Dorthe Refslund hele wellness bølgen, som utvivlsomt vil fortsætte som en reaktion mod vores stressede og medieorienterede hverdag. Man vil i højere grad købe sig til stilhed og pauser eller stræbe efter steder, hvor man i en uge ikke er i nærheden af internetopkobling eller mobilnet. Dog er dette blot tendenser, og Dorthe Refslund fremhæver ligeledes, at man skal passe på med at spå om fremtiden. Hvad så med kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi? Sådan som det hele udarter sig, findes Oplevelsesøkonomi nok ikke længere i sin nuværende form om 20 år. ”Jeg forventer, at vi har udviklet det... Det er godt, at der bliver lidt røre i andedammen, kan man sige”. Endvidere fremhæver Dorte Refslund det positive arbejde, der er lagt i kandidatuddannelsen, og det de studerende gerne skal have ud af det i sidste ende, ”Jeg vil fandme gerne have, at folk kom ud fra Universitetet og tænker, disse kompetencer har jeg, og jeg skaber mit eget job! Det handler om adfærd og selvforståelse. At mange er store i slaget, det kan jeg godt lide! De studerende skal tænke praktisk og have selvtillid på størrelse med Mount Everest” Afslutningsvis på uddannelsen skal de studerende selv skabe en oplevelse. Dette projekt læner sig meget op af, hvordan de meget populære kaospiloter arbejder, men hvor kaospiloterne tænker mere praktisk, bliver oplevelsesøkonomerne trænet i at blande praksis med teori. ”Vi laver en teoretisk funderet kaospilot. Vi er forpligtet på refleksion og velfunderethed”. Refslund fremhæver yderligere, at det praktiske er essentielt for det kreative arbejde med oplevelser, ”Det er jo der, bredden er god, og at Johannes V. Jensen ikke batter.” Essensen af afslutningsprojektet er, at man ved hjælp af sine analytiske færdigheder skal kunne definere et felt. Hvordan løser vi det her ønske? Hvem kunne være interesseret i at købe det her?

Et eksempel på en opgave er at lave et oplevelsesprojekt, der skal få unge i Århus til at dyrke mere idræt. Med disse overvejelser handler det for de studerende om at kunne få gjort deres idéer til en realitet. Man skal arbejde for at kunne få projektet op at stå og for at få lavet et budget.

Tværfagligheden er vigtig En kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi er interessant, da man som studerende får de analytiske redskaber, der skal til for at få en forståelse for det, der sker i vores samfund. Endvidere bliver der lagt stor vægt på tværfaglighed blandt de studerende. Det er vigtigt at lære at arbejde sammen med andre mennesker, og opdage at andre mennesker kan mere end én selv. Dette er en udvikling, som Dorte Refslund også tror, vil sprede sig til resten af humaniora. Her vil man i fremtiden bevæge sig mod et humaniora med mindre fagopdelinger, hvor tværgående samarbejdsprojekter i højere grad vil koble folk sammen. Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er et eksempel på, hvordan Universitetet udvikler og udvider sig innovativt. Lige så vel som vores forbrugsvaner skal være en oplevelse, skal vi heller ikke glemme, at vi studerende og vores uddannelse også skal være en oplevelse. Om det så er ved at læse Descartes, den danske grundlov eller at arrangere og skabe en oplevelse, er jo op til den enkelte selv og dennes valg af uddannelse. 

Fakta - 50 studerende har i år søgt ind på kandidatuddannelsen. Ca. 35 kommer fra Humaniora og hovedsagligt fra de æstetiske fag samt Medievidenskab - Kandidaten har til huse på Kasernen på Trøjborg. Dette er gjort for at skabe en ny begyndelse, så folk kan forbinde udannelsen med et sted. - Kandidatuddannelsen er udarbejdet af Humaniora, Økonomi, Handelshøjskolen og Arkitektskolen.

33


Studievejlederne på IMV Af Johanne Højbjerg Møller og Marie Jensen, Medievidenskab, 5. semester. I stueetagen i Wienerbygningen sidder IMVs tre studievejledere. Vi har taget os en snak med to af dem, Mette Johannesen og Solveig Mønsted, som er studievejledere for blandt andet Medievidenskab, Informationsvidenskab og Digital Design.

Hvem er studievejlederne på IMV? Mette har læst medievidenskab siden 2002, og har fungeret som studievejleder siden maj 2007. Solveig læser informationsvidenskab på 5. år, og har været studievejleder i halvandet år. Begge mener de, at jobbet som studievejleder er et spændende og relevant studiejob, som giver dem nogle kompetencer, man ikke finder andre steder. De ser det som en god form for kommu-

nikationstræning, som kommer af den daglige personlige kontakt, de har til de studerende. Denne kontakt foregår via personlig henvendelse samt kontakt over e-mail og telefonsamtaler. Solveig understreger, at det er spændende at navigere rundt i universitetets mange regler for derved at kunne finde frem til de bedste og mest dynamiske studieløsninger for de studerende. Som hun selv siger, ”det bliver aldrig kedeligt!”. Mette understreger i den forbindelse, at det både

er spændende og personligt berigende at hjælpe andre ved at finde frem til de muligheder, der findes i det til tider uigennemskuelige system, Universitetet er.

som universitetsstuderende befinder sig i, og af eksempler herpå nævner de blandt andet:

Hvad laver de?

- Hjælp til forståelse af studieordningen og systemet

Når snakken falder på, hvad deres funktion som studievejledere byder dem af arbejde, lyder det faktisk fra både Mette og Solveig, at der sommetider er stor forskel på, hvad de gerne vil bruges til som studievejledere, og hvad de egentlig bliver brugt til. Ofte bliver de brugt som informationsskranke, hvor mange af de oplysninger, de studerende søger, faktisk også findes på Internettet eller i studieordningen. Mette understreger dog her, at der ingen dumme spørgsmål findes, og at folk er mere end velkomne til at kigge forbi deres kontor; engang imellem kan turen til studievejlederen blot spares ved at tage et ekstra kig på hjemmesiden. Der, hvor studievejlederne virkelig kan være til nytte, er når mere utraditionelle studieforløb skal planlægges og løsninger skal findes – løsninger, man ikke bare lige kan læse sig frem til. De understreger dog, at det er en fordel, hvis folk kommer forberedt til vejledning og ved, hvilke spørgsmål de vil stille. Hermed kan den bedste løsning for den enkelte studerende findes. Som arbejdsredskab benytter både Mette og Solveig sig flittigt af tegninger og kasser for at overskueliggøre umiddelbart indviklede studieforløb – de er altid behjælpelige med at finde orden i kaos. Karakteren af de spørgsmål, studievejlederne får, kan dog variere og spænder både over faglige og strukturelle og ting til mere personlige emner som stress, studietræthed eller præstationsangst. Det er ikke altid, at de som studievejledere kan følge et problem til dørs, men de kan altid sende de studerende videre til den rette instans, hvad enten det er SU-kontoret, studiepræsten eller en psykolog. Igen understreger de begge: alle spørgsmål er velkomne.

- Hjælp til at forstå studiestrukturen

- Omstilling fra gymnasiet til Universitetet – ’hvad forventes der af mig?’ - Hjælp til undervisnings- og eksamenstilmelding Studievejledningen kan dog bruges til andet og meget mere end med Solveigs ord ’brandslukninger’. De vil også meget gerne være behjælpelige med at starte nye initiativer på studiet og i det hele taget tage aktiv del i studiemiljøet på IMV. De stiler efter et dynamisk forhold mellem de studerende og studievejledningen, hvor der ikke kun er plads til formelle ’konsultationer’, men hvor stemningen er afslappet og indbyder til besøg og snak. I det hele taget skal man ikke være bleg for at opsøge studievejlederne – de står klar til at hjælpe og svare på de mange spørgsmål, som måtte rejse sig i forbindelse med studietiden på IMV. Mette slutter meget passende snakken af med, hvad der næsten må betegnes som studievejledningens motto: ”Der findes ingen dumme spørgsmål!” – og Solveig supplerer: ”Men læs din studieordning!”

Hvad kan du som ny studerende bruge studievejlederne til? Som eksempler på, hvad nye studerende kan bruge studievejledningen, til remser Mette og Solveig flere punkter op. Som ny kan man generelt få hjælp til at forstå det nye system, man 34

Fortsættes på næste side 35


Fakta Solveig og Mette er at finde i stueetagen i Wienerbygningen, lokale 020. I samarbejde med deres kollega Uffe (studievejleder for kanditatuddannelsen og multimedieuddannelserne, red.) arbejder de hårdt på at få gjort studievejledningen til en samlet vejledningsenhed, hvor de enkelte vejledere kan overlappe og supplere hinanden. Dog har de stadigvæk hver deres enkelte ekspertområder, og deres træffetider er som følger:

Solveig (Informationsvidenskab, Digital Design, suppleringsfaget i IT og organisationer) Mandag kl. 12:00 – 14:00 Onsdag kl. 09:30 – 11:30 (samt 14-16 efter aftale) Kontakt: Tlf. 8942 9274 Email: studvinf@imv.au.dk

Mette (Medievidenskab, sidefaget i Film og Tv, suppleringsfaget i Journalistisk Formidling)

Det lykkedes ikke studievejlederne at se barske ud på alle billederne. Dog har de ikke sluppet studieordningerne.

3 hurtige

Hvad er det hyppigste spørgsmål I får? M.: Der findes sæsonspørgsmål, som følger studiets cyklus; spørgsmål, der omhandler studiestart, eksamen, kvote 2, tilvalg osv. S.: De spørgsmål, vi ofte får, er dem, man faktisk kan læse sig til på studiets hjemmeside; hvornår?, hvor? Og hvordan? – spørgsmål i forbindelse med AULA, undervisnings- og eksamenstilmelding osv. 36

Beskriv med få ord, hvad jeres vigtigste funktion er.

Hvem konsulterer I, når I selv er i tvivl om jeres studie?

M.: Jeg synes, én af vores vigtigste funktioner er at navigere i alle reglerne indenfor Universitetets rammer og se muligheder frem for begrænsninger. S.: Vi er ikke fastansatte, men selv studerende. Derfor er vi tættere på de studerende end nogen andre i systemet. Jeg ved ikke, om det er vores vigtigste funktion, men jeg ser det som en stor force.

M.: Indtil jeg selv blev studievejleder, benyttede jeg mig af min egen studievejleder. Nu snakker jeg med Solveig eller Trine (overordnet studievejleder, red.). Derudover kigger jeg på hjemmesiden eller læser i studieordningen. S.: Jeg snakker med Mette eller Trine. Derudover snakker jeg også med min gode ven og tidligere vejleder, Rasmus, eller Aske, som sidder i Studienævnet og derfor kender systemet indefra. 

Tirsdag kl. 09:00 – 11:00 Torsdag kl. 12:00 – 14:00 (samt 14-16 efter aftale) Kontakt: Tlf. 8942 9272 Email: studvmed@imv.au.dk Mangler du yderligere informationer omkring studievejledningen, så tjek: www.imv.au.dk/ personer/vejledning

37


NY UDDANNELSE PÅ IMV Af Rasmus Gylling, Informationsvidenskab, 5. semester

Digital Design – hvad er nu det? IMV er ikke længere kun institut for Informations- og Medievidenskab. Når du læser dette, har den første årgang på Digital Design lige haft studiestart. Men hvad er Digital Design for noget? Jeg har spurgt Ole Iversen, som har været med i gruppen, der står bag IMVs nye bachelor-uddannelse. Hvad er Digital Design for noget, og hvad kan man bruge en bachelor i Digital Design til? Det er en uddannelse, der er i et spændingsfelt mellem design, æstetik og IT, altså mellem det at kunne analysere, udforme og designe digitalt materiale. Man vil blive i stand til at kunne forstå og kunne designe digitale former, og det vil sige at kunne forstå formgivning fra både et processuelt, et funktionelt og et æstetisk perspektiv. Man kan sige, at uddannelsen bl.a. henvender sig til den nye oplevelsesøkonomi. Vi forestiller os for eksempel, at det urbane rum bliver mere og mere interessant at være i for virksomheder, for public service og for mange andre ting. Der er der jo så nogen, der skal prøve at forstå, hvordan forskellige former for interfaces kan passes ind, sådan at man ikke bare sætter nogle store skærme op, men bruger digitale materialer og medier til at kommunikere på en mere formbevidst måde. Så Digital Design beskæftiger sig lidt med det samme område som den nye kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi? Uden at jeg rigtig kender noget til den uddannelse, så har Digital Design sandsynligvis en meget mere konstruerende tilgang og er fokuseret mere på den måde, hvorpå digitalt materiale fungerer i forskellige sammenhænge. De studerende her får fingrene ned i tingene, de kommer til rent faktisk at konstruere og udforme digitale former og koncepter. Så uddannelsen er til dels rettet mod de oplevelsesorienterede aspekter af

38

vores digitale kultur, som både involverer æstetiske og designprocessuelle fagkompetencer. Vi har tænkt uddannelsen som et introducerende felt til det, vi laver her på IMV, og det de går og laver på kasernen (Institut for Æstetiske Fag, red.). Hvad gør Digital Design til en IMV-uddannelse, altså hvad har den tilfælles med Informationsvidenskab og Medievidenskab? Den tekniske og den procesmæssige kompetence er meget identisk med nogle af de fagligheder, vi har på IMV. Det nye er, at vi får det koblet over i det æstetiske, sådan at vi får et krydsfelt mellem de ting, vi laver på IMV, og de ting de laver på kasernen, altså kultur og æstetik. Uddannelsen minder mere om Informationsvidenskab end om Medievidenskab. Det er jo en IT-uddannelse, så noget af det tekniske har den tilfælles med Informationsvidenskab. Den har også det procesmæssige, idet man på Informationsvidenskab også opnår forskellige forståelser for, hvordan man skaber IT. Nu læser jeg for eksempel Informationsvidenskab. Hvad kan en studerende på Digital Design, som jeg ikke kan? I løbet af de to første år har de en uddannelse, der er mere orienteret mod det konstruerende, end Informationsvidenskab nødvendigvis er. Uddannelsen er meget mere dedikeret mod det at kunne konstruere i digitalt materiale. Det er i høj grad en IT-uddannelse, hvor det handler om at forstå den æstetiske baggrund for at udforme i digitalt materiale. På Digital Design vil vi meget mere prøve at forstå brug og brugssammenhænge og forstå, hvordan en brugssammenhæng også kan anskues med kulturelle og æstetiske perspektiver.

De nye studerende på Digitalt Design til introduktion i Schon bygningen. Lone K. Hansen og Lektor Ole Iversen byder velkommen. Så det er mere orienteret mod det konstruerende, og også mere projektorienteret eller hvad? Måske er det en kliche, men vi vil gerne have, at det centrale i uddannelsen ikke så meget er, hvad der sker på forelæsningerne. De er selvfølgelig også vigtige, men det rigtig vigtige er det, der sker mellem forelæsningerne, hvor teorien kan bringes aktivt i spil. Det bliver centralt i uddannelsen, at der i hvert semester er et projektforløb, hvor der er forelæsninger, der så knytter op og spiller ind til det praktiske forløb. For eksempel har vi på første semester et fag, der hedder brugsdesign, hvor de studerende skal prøve at forstå, hvad det er der sker, når vi designer noget. Hvordan, de mennesker, der skal bruge det, tager det til sig, og hvordan vi som designere kan arbejde med, at det artefakt vi laver, bliver fortolket af dem, der skal bruge det.

På andet semester hedder projektforløbet så oplevelsesdesign og så derefter interaktionsdesign. Det bliver gruppearbejdsforløb, hvor man faktisk konstruerer noget digitalt materiale og har mulighed for at afprøve det, og hvor fokus er, at de ting man lærer til forelæsningerne rent faktisk kan blive afprøvet. Er det en uddannelse, der er efterspørgsel på blandt de studerende og på arbejdsmarkedet? Hvis vi starter med søgningen, så har den jo været helt enorm. Den har været helt oppe i kaliber med Informationsvidenskab mht. antallet af 1. prioritetsansøgninger. Hvis vi kigger ud over arbejdsmarkedet, så vil der blive mere og mere brug for nogle mennesker, som har en konstruerende kompetence. Altså det at kunne udforme, samtidig med at man har en analytisk indsigt. Der tror jeg virke-

39


lig, at der vil være gode afsætningsmuligheder for Digital Design’ere. Når man så kobler det med, at vi er på vej ind i det her Pine og Gilmore’ske oplevelsesøkonomi, så tror jeg endnu mere på det. Jeg tror på, at fremtidens oplevelser i høj grad vil bygge på et mix af det fysiske og det digitale, altså mixed reality. Der tror jeg, at de her studerende vil komme til at stå rigtig stærkt på baggrund af de kompetencer, de får herfra. Har du ellers nogen sidste bemærkninger omkring skabelsesforløbet og den nu søsatte uddannelse? Det har været en forholdsvis lang og meget dynamisk proces at skabe uddannelsen, fordi der har skullet files kanter af mellem de nye fagfelter. Det har virkelig været meget konstruktivt og godt. Man kan sige, at der hvor de studerende på Digital Design starter, det er faktisk state

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00 40

of the art forskning indenfor både design og æstetik. Vi har bemandet kurserne med både æstetik- og designkræfter, for at holde spændvidden mellem på den ene side de informationsvidenskabelige, designmæssige kompetencer og på den anden side de kulturelt æstetiske kompetencer. Til sidst vil jeg da gerne give en opfordring videre til, at man for eksempel på Informationsvidenskab kunne kigge lidt på den arbejdsform, vi er kommet frem til. Som studerende må det være ret tilfredsstillende, hvis man har et sted, man kan komme til og arbejde. I stedet for at Universitetet er sådan et sted, hvor man kommer tre timer til en forelæsning, og så går man igen. Jeg vil gerne opfordre til, at man kan komme over i Schön-bygningen og besøge os her om et par måneder, og så kan man se på, hvordan man også kan studere på et universitet. 

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer Lige nu får du 10 brevordnere for 400 plastlommer for 10 standardblokke for 5 kollegieblokke for 3 elastikmapper for

150,100,70,50,20,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================


Specialer

Velkommen

Specialer siden 1. januar 2007

til din nye studieby og til din lokale Sparekasse UngGarant – kontante fordele, der betaler sig • Gratis Visa/Dankort eller Visa Electron • En meget billig uddannelseskredit på op til 25.000 kr. • En kassekredit op til 25.000 kr. • En billig forsikringspakke med indbygget rejseforsikring Alt dette kan du få, hvis du er mellem 18 og 28 år og blot investerer 1.000 kr. i garantikapital. Hvis du investerer mere i garantikapital, kan du også deltage i alle de mange garanttilbud: rejser, koncerter og arrangementer. Ofte med rabat. Vores kunder er ikke ens Det er vores afdelinger heller ikke. Udadtil er de meget forskellige. Nogle af dem i meget gamle huse, nogle af dem i moderne bygninger, som det i sig selv er en oplevelse at besøge. Men bag de forskellige facader er der de samme værdier med dine behov og ønsker i centrum. Men tjek os selv ud! HUSK - det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland

Du finder os syv steder i Århus: Egå afdeling, Egå Havvej 3 A, 8250 Egå, egaa@sparkron.dk, 86 22 48 00 Skejby Center afdeling, Skelagervej 5, 8200 Århus N, skejbycenter@sparkron.dk, 86 78 51 77 Skejby Sygehus afdeling, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, skejbysygehus@sparkron.dk, 86 78 48 99 Skt. Pauls afdeling, M.P. Bruunsgade 59, 8000 Århus C, skt.pauls@sparkron.dk, 87 32 11 00

Anne Schouborg Bakkestrøm (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Et spil på liv og død - døden som motiv og formelt træk i computerspillet Max Payne Rasmus Bang (Informationsvidenskab), Karismatisk ledelse i danske organisationer Stinne Bille (Informationsvidenskab), På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs Kristoffer Bundgaard (Informationsvidenskab), Forretningsområdet Mobile Device Management Konfiguration, kontrol og konvergens i mobilindustrien Anne Bundgaard Christensen (Informationsvidenskab), Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk undersøgelse Elva Björk Einarsdóttir (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), My place to be me: blogging for community building or for cultivating the self? Jacob Fisker (ITO), Vidensdeling mellem fusionerende kommuner. En kvalitativ undersøgelse af vidensdeling og motiver for vidensdeling blandt medarbejdere fra tre fusionerende løn- og personalekontorer. Søren Holm (Informationsvidenskab), Corporate Venture Capital i Danmark Astrid Maria Holst (Informationsvidenskab), Refleksionsrum og Læringsøjeblikke - set i et systemisk perspektiv

Åbyhøj afdeling, Vølundsvej 1, 8230 Åbyhøj, aabyhoej@sparkron.dk, 87 44 89 00

Søren Ipland (Kandidat Multimedier), Lyd og narration i computerspil

Århus City afdeling, Vestergade 5, 8000 Århus C, aarhuscity@sparkron.dk, 87 32 13 00

Thore Jon Fogh Johansen (Informationsvidenskab), Den Danske Kulturkanon - fortolket, analyseret og diskuteret som et kommunikerende socialt system

Århus Nord afdeling, Åbogade 1A, 8200 Århus N, aarhusnord@sparkron.dk, 86 78 62 77

Søren Richard Jensen (Kandidat Multimedier), Narrativ lyd i computerspil

Anders Lihn Jørgensen (Informationsvidenskab), Translating NovoSeven. Bruno Latours translationsmodel som basis for analyse af innovationsprojektet NovoSeven. Kasper Lapp (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Sværd for dollars i online-rollespil. Handelens årsager og betydning for spillet og den omgivende verden Martin Lorentsen (Informationsvidenskab), Projektledelse - er der noget vi har overset? Inge Mølgaard(Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Det æstetiske alternativ - En undersøgelse af brugerinddragelse i designprocesser for oplevelsesorienterede websteder

�������������� 42

Jeppe Terp Rasmussen (Informationsvidenskab), Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk under43


søgelse Mia Schmidt-Petersen (Informationsvidenskab), Hvad er meningen? - en kritisk læsning af persuasive technology design samt et virksomhedsteoretisk alternativ Lone Skak-Nielsen (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Achuar-indianerne i det Globale Samfund - en oral kulturs problemfyldte møde med en litteral kultur ved anvendelsen af internettet. Søren Mygind Spangsberg (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Implementing Hypermedia in the Electronic Patient Journal Nis Rune Thykier Videbæk (Informationsvidenskab) Translating NovoSeven. Bruno Latours translati-

Jakob Damgaard Lund (Medievidenskab), Når kultur og kapital mødes – en hyperkompleksanalyse af Århus Festuges kultur-historiske, oplevelsesøkonomiske og kommunikative dimensioner Trine Lundorf (Medievidenskab), Bybranding med et smil? - en analyse af det århusianske brandinginitiativ Lene Mailind Mikkelsen (Medier og kommunikation), Design af it-baserede oplevelser til markedsføring Jette Kjær Madsen (Medievidenskab), En global debat på internettet? En undersøgelse af Internet Governance caucus diskussionslisten ud fra et demokratisk og interkulturelt perspektiv

onsmodel som basis for analyse af innovationsprojektet NovoSeven. Jesper Moldaschl (Medievidenskab), Horrorfilm,filmisk uhygge og eksistentiel angst - Fra genrebaseHans Kristian Wiborg (Kandidat Multimedier(IT-Vest)), Kommunikation, videndeling & samarbejde i DJØF StudSamf (Design af et web-baseret system til en frivilllig organisation)

rede begrebsdiskussioner til mikroanalytiske nærstudier og eksistensfilosofiske perspektiver Tina Windeløv Myrhøj (Medievidenskab), Weblogs som ekstern virksomhedskommunikation - et casestudie af DR’s og TV 2’s corporate weblogs Nina Seested Nielsen (Medier og kommunikation), Mode og mænd - en undersøgelse set fra både afsender- og modtagerperspektiv

Mette Dixen Andersen (Medier og kommunikation), Mode og mænd - en undersøgelse set fra både afsender- og modtagerperspektiv Michael Søby Andersen (Medievidenskab), Terroren er nær! - En analyse af terrorismebegrebet og terrorismediskurs i udvalgte danske aviser Rikke Wistoft Andersen (Medievidenskab), Smag Bedre - ambivalens og normabearbejdning i to danske madmagasiner Lise Wendel Eriksen (Medier og kommunikation), UnderCover - En receptionsanalyse af modemagasinet Cover Mette Skovgaard Frich (Medier og kommunikation), Det Nye Katalog - kultursignaler og genremæssige tilhørsforhold I kundemagasinet MAGASIN Ronnie Ranch Hedegaard (Medievidenskab), Iscenesættelsen af det ægte Nordthailand. En kvalitativ analyse af forholdet mellem distination image og destination reality med fokus på den rejsendes forestillinger, forventninger og oplevelser af autenticitet René Hinz (Medievidenskab), Tv-produktion - i et vadested. En mediesystematisk analyse af de danske tv-pro-ducenters nye strategier Søren Klougart Jakobsen (Medievidenskab), En empirisk analyse af produktplacering i dansk film og tv-fiktion. Er filmen begyndt, eller ser vi stadig reklamer?

44

Helene Aagaard Olesen (Medievidenskab), The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flermedialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event Lone Romme Thomsen (Medievidenskab), The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flermedialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event Maria Louise West-Hansen (Medievidenskab), Intern kommunikation - et ledelsesværktøj? En analyse af den selvreflekterende interne kommunikation i Arla Foods.

Personalia Ansat i sommerterminen:

- lektor Elsebeth Korsgaard Sorensen, tidl. Aalborg Universitet. Området er kommunikation og læring - lektor Anne Marie Waade er ansat som lektor i fortsættelse af stillingen som adjunkt på IMV - lektor Unni From er ansat som lektor i fortsættelse af stillingen som adjunkt på IMV - Charles Ess – gæsteprofessor fra Drury University, Missoouri – underviser i Global TV, Film and Music: Convergences and Differences

Winnie Lange Jensen (Medier og kommunikation), Under overfladen - En kvalitativ analyse af produktionsprocessen bag en reklamefilm og samspillet mellem reklamebureau og produktionsselskab

- Joseph Straubhaar, gæsteprofessor fra University of Texas, Austin

Rebecca Vang Jessen (Medievidenskab), Ny Avis? En kvalitativ undersøgelse af unge kvinders brug af Politiken

Eksterne lektorer, videnskabelige assistenter og andre 45


VIP: - Anders Foss underviser i videnskabsteori på medie - Steen Hejndorf underviser i projektledelse – POPS - Preben Sepstrup underviser i kommunikationskampagneplanlægning - Thorkild Ellerbæk underviser i Radio - Niels Weisbeg underviser i Filmhistorie - Wolfgang Kleinwächter fra Leipzig underviser i Informationssamfundet og Internet Politik - Kjetil Sandvik underviser i Strategiske fortælleformer i tværmedial kommunikation - Ronni Madsen underviser i Praktikerens modtagerorienterede værktøjskasse - Jakob Isak Nielsen underviser i TV-analyse og i Filmens iscenesættelse - Lisbeth Overgaard underviser i tekstanalyse - Louis Thonsgaard underviser i Viral Video - Pia Majbritt Jensen underviser i Mediesystemet og i Receptionsanalyse - Christian Dalsgaard underviser i Læringsmiljøer samt på Masteruddannelsen i IT og Læring (AAU) - Jesper Tække underviser i Organisationskommunikation og Praktik - Erik Bjørn Olsen er projektleder på et forskningsprojekt om Landbolivet i Medierne. - Christian Winther Bech – underviser i Webkommunikation og i Web 2.0.

Administration: På studiesekretariatet er Brit Christensen blevet gift, og hedder nu Brit Knudsen. Brit er på barsel, og Jette Nygaard er ansat som barselsvikar. Til at begynde med koncentrerer Jette sig om de mange specialer, der afleveres op til den nye ordning træder i kraft. Studentermedhjælp Eva Hauserslev har været ansat med udvidede opgaver i august. Bl.a. praktisk afvikling af flytningen.

Kontor-rokade: Der er blevet flere ansatte, der skal have arbejdsplads i Wiener-bygningen, hvilket har medført behov for omrokeringer. Brutto er ca. 20 personer flyttet. Det er nu lykkedes at samle design og programmering med æstetik på 1. sal. Dette er affødt af den nye bacheloruddannelse i Digital Design, som kræver et tæt samarbejde mellem undervisere og forskere inden for feltet.

46


Få et job der gavner din økonomi. Og din kommende karriere Bliv abonnementssælger og få et af Danmarks mest udfordrende jobs! Er du på udkig efter: Et studiejob, min. 12 timer om ugen, fleksible arbejdstider og solide karrieremuligheder - og vil du bestemme din egen løn? Og er du: Udadvendt, overbevisende, ansvarsbevidst og interesseret i salg og kommunikation? Så har vi jobbet til dig! Som abonnementssælger på Berlingske kommer du til at arbejde med en række af Danmarks førende aviser: B.T., Weekendavisen, JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og De Bergske Blade. Hvad enten du går efter fuldtid eller deltid, får du et job med gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for grundig oplæring og tilbyder kurser i salg og kommunikation. Læs mere om jobbet på: www.berlingske.dk/salgsjob Send din ansøgning til salgsjob@berlingske.dk, eller send “salgsjob” i en SMS til 1277. Så vender vi tilbage til dig.

48

Berlingske


Kontekst #2