Kontekst #1

Du sidder netop nu med frugten af mange timers arbejde. Vi har skabt et blad som gerne så bredt og vidt så muligt repræsenterer hvad det vil sige at læse på IMV. Således har vi en lang række meget forskellige artikler. Vi har en artikel om hvordan tilblivelsen af dette blad har været undervejs. Om hvordan ideen egentligt opstod i vinters, og hvad der så siden skete.

Jønshøj, der er et interessant interview med Peter Bøgh og Frands Mortensen om skabelsen af IMV og endelig har vi haft en snak med tre forskellige specialestuderende som reflekterer over det at skrive speciale. Vi har også kigget på et projekt lavet af en række studerende på suppleringen, som fik en del opmærksomhed ved at designe et hjælpeværktøj til blinde.

Vi har en lang række mere kulturelle artikler med anmeldelser af forskellige begivenheder og stykker kunst. Vi har i den muntre ende denne uges ”uaktuelle anmeldelse” der handler om tomater som dræber. Endelig er der en anmeldelse af filmen 300 og af Jens Unmacks nyligt afholdte koncert på Voxhall.

Lidt akademisk indhold er det også blevet til ved at vi har valgt at stille Niels Ole Finnemann et spørgsmål og dermed lade ham starte Stafetten Dermed får Finnemann også retten til at stille næste spørgsmål til en underviser fra informationsvidenskab; så pas på!

Der er i bladet en række artikler om personer der på den ene eller anden måde er med til at præge IMV. Vi har snakket med Bente

Vi håber at I vil nyde bladet og eventuelt være med.< Redaktionen



  



K lu m m e om kunst Af Christoffer Thaudal Jakobson

Jeg har set en ildelugtende gris ligge i en glasmontre og rådne op, min pegefinger har været 1 cm fra at omdanne en guldfisk til en cremeagtig lysegul konsistens, og jeg har næsten klappet en hest, som lå fordelt i 120 syltetøjsglas.

Jeg har også set en selvdød ko ligge og rådne op på en mark, min farfar har masser af gange flået hovedet af rødspætter med de bare næver, jeg har en gang fået et lam pakket i 50 frostposer lige til at putte i fryseren... Og havde hende moderen ikke stået ved siden af med sine to små børn, så er der ingen tvivl om, at jeg havde trykket blenderens knap i bund.

Egentlig har jeg ikke noget imod guldfisk, men jeg blev provokeret af tanken om at kunne forarge folk med så lidt. Ja, de betaler endda penge for at se en kunstinstallation, som faktisk blot kan ses som en lettere parodieret parallel til en ganske almindelig arbejdsdag for fiskere, landmænd, dyrlæger og adskillige andre mennesker i det danske samfund.

Jeg bør nok nævne, at min teoretiske tilgang til begrebet kunst i nogen grad er præget af den undervisning, min æstetisk handicappede billedkunstlærer i gymnasiet forsøgte at nå

mig med, hvilket uden tvivl indsnævrer min kunstneriske referenceramme. Udsagnet bliver udmærket bekræftet af, at min kreativitet i forbindelse med mit billedkunstprojekt rakte til at kopiere min mors gamle malerier fra hendes studietid...

Dette til trods forvilder jeg mig i ny og næ ind i den store legoklods, som ligger lidt oppe af vejen, hvor jeg bor. Og hver gang får jeg mig selv overbevist om, at jeg skal forsøge at dykke ned i hver enkelt del af udstillingen og forstå de budskaber, som kunstneren forsøger at spejle gennem sin kunst. Desværre er jeg indtil nu gået ud af legoklodsen med den samme flade fornemmelse af ingenting, som jeg havde, da min billedkunstlærer roste mit projekt og belønnende det med et, som hun sagde: ”velfortjent 11-tal”.

Forleden var jeg så på den igen og havde sat mig selv op til at skulle blive provokeret og trådt over mine moralske tæer i forbindelse med Paul McCarthys særudstilling på Aros. Jeg kan med det samme sige, at store dele af udstillingen simpelthen var for bizar og mystisk, til at jeg overhovedet kunne forholde mig til den. Der var nogle syrede videoprojektioner, som var lige så uforståelige som den store væg med nærbilleder af gamle, ketchupindsmurte, mugnede rekvisitter. Der var stablet 100 glasplader med Heinz ketchup imellem oven på hinanden, men blandt disse for mig fjollede og overdrevne installationer fandt jeg endelig noget kunst, jeg forstod.

Paul McCarthy reagerer gennem sin kunst mod de provokationer, han dagligt møder i det moderne samfund og viser herigennem sin foragt for forskellige tendenser i den vest-

lige verdens livsstil. Og enkelte dele af hans udstilling er direkte reaktioner på anerkendte moderne kunstværker. Et eksempel på dette er penismaleriet, hvor han med sin tissemand dyppet i maling har dryppet tilfældige streger og klatter på et ca. 3x4 meter stort lærred.

Indrømmet: Det er selvfølgelig sjovt, at han har brugt sin tissemand som pensel. Men endnu mere fantastisk er det, i min egenskab af at være kunstanalfabet, at se en professionel gøre grin med sin egen branche - og gøre op med den selvhøjtidelighed, som i mine øjne tit øger afstanden mellem kunsten og dens tilskuere.

Mit møde med Paul McCarthys udstilling på Aros gav mig altså langt om længe oplevelsen af kunst, der ikke blot defineres som kunst, fordi det står på et museum. <

...and so the story begins Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab. 4. semester / Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab. 8. semester.

Statskundskab har det, Nordisk har det også. Ja, faktisk har langt de fleste institutter det, nemlig et blad. Nu har IMV også et, og her kommer historien om begyndelsen på det hele og udviklingen til det færdige resultat.

sig finde et foreningsliv.

De første møder Efter et par tilløb gik projektet dog i sig selv igen, indtil et par bytursdiskussioner og lidt lobbyarbejde igen pustede liv i projektet.

Denne gang tog det fart; der blev aftalt en Op til vinterens eksamensperiode sad en mødedato og gjort reklame for denne. D. 20. gruppe studerende bestående af folk fra SAIS, februar mødtes godt og vel 25 studerende instruktorer og studievejledning i Codd byg- jævnt fordelt over køn og studie i Adornos ningen. Samtalen kom til at dreje sig ind på, lokale 139. En gruppe havde forberedt et ophvordan man kunne gøre studiemiljøet på læg, hvori forskellige forslag blev diskuteret IMV mere frem og tilbage. levende.

Herunder blandt Der blev andet hvad bladet diskuteret kunne indeholde, flere forbladets plads i slag, men forhold til studiet det mest og en ide om en konkrete udgivelse bare tre ser du nu måneder senere. I produktet første omgang blev af, nemder dog ikke belig et blad. sluttet stort andet Chefredaktørene gør hvad de kan for at motivere skribenterne Studiet har et at mødes igen manglet et ugen efter - samblad, et sted hvor den mest basale kommu- me tid og samme sted (disse tirsdagsmøder nikation kan foregå. Et sted, hvor studerende har hængt ved lige siden). Danny Kristiansen og undervisere kan komme til orde, engagere fik til opgave at stå for mødet og forberedte sig i driften og endelig et sted, hvor folk kan en art workshop. Denne startede med en

hurtig omgang præsentation, hvor alle skulle os for at nedsætte en redaktion, som i fremtirejse sig, gå ud i midten af lokalet og fortælle den kunne tage sig af at indkalde til møder og en anden person sit navn samt studiestatus tage sig af de mange praktiske opgaver. Det og hensigter med bladet. Når dette var gjort, lykkedes altså at vælge to redaktører (en fra skulle man gå videre til den næste, indtil man hvert studie) og dels 3 økonomisk ansvarlige havde været runden igennem. Efter denne in- på dette møde. Allerede her lavede vi en optroduktion til hinanden var det tid til næste deling mellem det indholdsmæssige og den “øvelse”, som bestod økonomiske del, i at alle skrev, hvad de der dog stadig var mente, bladet gav af samlet under remuligheder, og hvilke daktionen. Efter fremtidsapekter man et møde med inså for bladet. Workstitutleder Steffen shoppen havde to Brandorff blev to hovedhensigter. Dels ting tydelige for at finde ud af hvad os: dels at vi skulle folks forventninger være en forening var, dels simpelthen med en bestyrelse at ryste folk samtil at tage det økomen. Det lykkedes til De nye redaktionslokaler bliver taget i brug og Helle nomiske ansvar, skaber overblik. fulde. og dels at vi havde stor økonomisk Herefter havde vi endnu et tirsdagsmøde, opbakning fra studieledelsen. hvor vi forsøgte at få gjort det mere håndfast, hvad folk gerne ville skrive om, hvilke ting der Den 13. marts var der stiftende generalforskulle være fast i bladet, og hvilke faste kate- samling for Foreningen IMV- blad. Det blev et gorier vi med fordel kunne operere med. Alle lidt kedeligt møde, hvor der ikke engang var havde fået “lektier” for og skulle inden mødet kampvalg; der må meget gerne være mange have skrevet deres ideer og forslag til mø- flere til dem for eftertiden (medio marts). deholderne. Derudover diskuterede vi navn, Bestyrelsen består af mennesker, der ligelehvilket dog ikke resulterede i en beslutning, des arbejder på bladet, og der er således et andet end at lade det være op til læserne at tæt bånd mellem bestyrelsen og redaktionen; være til at bestemme (se konkurrence inde i rent formelt er den økonomisk redaktør bladet). også kasserer for foreningen IMV-bladet. På samme måde har der også i bestyrelsen væRedaktion og bestyrelse ret et ønske om, at den består af lige dele Således introduceret og nogenlunde klar over medie- og informationsvidenskabere. hvad ambitionsniveauet kunne bære, satte vi

Praktisk arbejde Udover at vi skulle arrangere det rent indholdsmæssige har der også været en del organisatorisk/formelle ting, som skulle igennem. Således blev der udarbejdet vedtægter og indkaldt til stiftende generalforsamling. På dette tidspunkt blev der så mere formelt valgt en kasserer, som fremover har ansvaret for de økonomiske aspekter. Dog har det siden begyndelsen været den samme gruppe, som har taget sig af det store arbejde med annoncører, finde format, tale med revisor, blive momsregistrerede etc. Sideløbende med de mange praktiske opgaver fra dag til dag har vi som sagt fortsat tirsdagsmøderne. Til tider har der ikke været fuld deltagelse, men de har reelt udgjort vores redaktionsmøder. Dette var især vigtigt, mens vi endnu ikke havde vores lokale indrettet, da det derved stod som den eneste kontinuerlige base. Tirsdagsmøderne er der, beslutningerne tages; selvom vi

opererer med en redaktion, som tager sig af mange praktiske ting, er tirsdagsmøderne demokratiske, og ingen har mere at skulle have sagt end den næste.

Bladet har hele tiden været - og hele tiden været tænkt - som baseret 100 % på frivillig arbejdskraft. Ingen på redaktionen eller blandt skribenterne hæver nogen løn, og det har for så vidt kunnet mærkes. Filosofien har hele tiden været, at involverede kun har været forpligtet i det omfang, de selv kan eller vil. Hvis folk har villet skrive om noget, har de også fået lov på redaktionsmødet. Og det samme kan du naturligvis...

Vi har nu fået særdeles flotte lokaler (se billede og tak til portnerne for ”fyldet”). Vi holder fast i det ugentlige møde klokken 16.00, så mød op hvis du kunne tænke dig at blive involveret på den ene eller anden måde.<

Der knokles i layout gruppen de sidste timer inden deadline.

Specialeskrivning i Codd Af: Helle Rohde Andersen På IMV findes der en hemmelig bygning, der hedder Codd. Codd er den store hvide futuristiske bygning, som ligger på hjørnet af Finlandsgade og Katrinebjergvej. Man skal have et særligt adgangsgivende nøglekort for at kunne komme ind i bygningen. Inde i Codd ligger specialegangen. På døren ind til de labyrintiske kontorgange hænger et skilt med en klar ordre og information, ”Stille! Du træder nu ind på specialegangen.” Man fornemmer straks, at her arbejdes der seriøst. Inde på de små kontorer sidder specialestuderende, der hver især er ved at specialisere sig i et bestemt område af deres studie. Nogle analyserer empiri fra virkelighedens verden, mens

andre kæmper med store tunge teorier.

Speciale på tværs af bæltet På et af kontorerne i Codd sidder Anne Mette Andresen fra Medievidenskab og skriver speciale om intern kommunikation som aktivt ledelsesredskab. Specialet skrives i samarbejde med virksomheden Kragelund Kommunikation, og skal udmunde i en konkret kommunikationshandlingsplan for en af virksomhedens kunder. Anne Mette skriver specialet i samarbejde med en makker, som befinder sig på tværs af Bæltet i København, hvilket i følge Anne Mette fungerer fint. ”Vi er gode til at koordinere og lave klare afta-

ler, så vi ved, hvor hinanden er i processen.

Vi ses en gang om ugen, og så regner vi også med at tage i sommerhus et par gange for at gå i symbiose med opgaven”, fortæller Anne Mette og fortsætter, ”Jeg er virkelig glad for at skrive med en makker, fordi vi kan reflektere sammen og give hinanden gode idéer. Det hele går dobbelt så hurtigt, når man er to.”

at skrive med en specialemakker. ”Jeg vidste, at hvis jeg kunne finde en, jeg arbejder godt sammen med, så ville det blive et bedre speciale for mig. Jeg ville både blive fagligt klogere og processen bliver lettere, fordi man har en sparringspartner.” Asger pointerer, at han ikke ville skrive med en makker for enhver pris, ”Nikolaj og jeg kender hinanden fra tidligere gruppesammenhænge, og vi ved, Samarbejde og sparringspartnere hvor hinanden står fagligt, hvilket jeg synes, I et andet kontor sidder Asger Højen og Ni- er meget vigtigt. Hvis samarbejdet skal blive kolaj Gandrup fra Informationsvidenskab. De udbytterigt, er det vigtigt, at man har samme skriver et empiribaseret speciale om relatio- arbejdsmoral og målsætninger omkring spenen mellem IT og organisationsforandringer. cialet.” Nikolaj og Asger er begge enige om, Forud for specialets emneafgrænsning har at samarbejdet skaber en større dynamik og både Nikolaj og Asger haft mange forskellige progression i processen. overvejelser omkring selve arbejdsprocessen.

Nikolaj har især været bevidst om at vælge ”Man får vendt både nederlagene og optu-

10

rene, og kommer dermed hurtigt videre. Det er lettere at skabe en positiv ånd i stedet for at køre ned i sin egen dal, når tingene ikke lige flasker sig”, forklarer Asger.

Specialesumpen Hverken Anne Mette, Nikolaj eller Asger har endnu mærket fornemmelsen af den berømte og frygtede specialesump. ”Jeg tror ikke på den der specialesump.

Det handler om at planlægge sit forløb for at holde styr på processen”, siger Anne Mette og fortsætter, ”Jeg betragter specialet som endnu en opgave, som selvfølgelig er omfangsmæssigt større, end hvad man hidtil har prøvet. Selve arbejdsprocessen er den samme, som når man skriver en 15 points opgave.”

oplevet den manglende tid til fordybning, der er i erhvervslivet”, fortæller Asger. Nikolaj supplerer, ”Det fedeste ved specialet er, at man får mulighed for at fordybe sig i en niche, som man bliver specialist i. Som studerende er man så vant til, at vide lidt om det hele. Der er altid nogen, som ved mere om de ting man beskæftiger sig med. Specialet er muligheden for at fordybe sig i en del af sit studie, som man virkelig interesserer sig for.”

Livet på den anden side For Anne Mette har valget af specialeemne en klar sammenhæng med det job, hun drømmer om på den anden side af tilværelsen som studerende,

”Jeg vil vildt gerne arbejde med det, jeg skriver speciale om. Jeg vil gerne prøve kræfter som ekstern konsulent og hjælpe virksomheder Anne Mette uddyber, at specialet handler om med deres kommunikationsstrategier. Derfor at finde ind til det, man synes, er allermest var det oplagt for mig at skrive speciale om spændende ved sit studie, ”Jeg brænder for emnet”, fortæller hun. Nikolaj mener også, at det, jeg laver, og jeg synes, det er super spæn- arbejdsgivere ofte kigger på specialet, når de dende. Derfor er det ikke hårdt for mig at vurderer en ansøgers kvalifikationer i forhold komme i gang om morgenen.” Nikolaj poin- til et job, ”Specialet er det sidste dødsstød, terer yderligere, at en af de store udfordrin- inden man er færdig, og jeg tror, at man står ger er at strukturere og planlægge sin tid, ”At stærkere, hvis man specialiserer sig i et omhave så meget tid foran sig, som man selv skal råde, man kunne tænke sig job indenfor.” strukturere kan være svært for selv den bed- Asger nuancerer denne opfattelse, ”Jeg ser ste studerende. Man skal kunne håndtere, at mit studie som et forløb, hvoraf summen af man nogle dage kommer til at skuffe sig selv, de fag og projekter jeg har arbejdet med, er fordi man ikke får lavet dagens gode gerning.” medvirkende til at skabe min profil. Specialet Netop muligheden for fordybelse nævner alle er kronen på værket, men der er samtidigt tre som det bedste ved at skrive speciale. ”Jeg et stort bjerg nedenunder, som er med til at har lige været i praktik og har derigennem forme mig og det, jeg kan.”<

11

stafetten

I IMV bladet vil man kunne følge stafetten hvor instituttets undervisere udfordrer hinanden. Det første spørgsmål er stillet til Niels Ole Finneman af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab. 4. semester.

Kære Niels Ole Meyrowitz argumenterer for, hvordan menneskets sociale roller forandrer sig gennem de tre mediematricer. Her skelner han mellem en homogenisering i det orale samfund (alle har samme muligheder) en heterogenisering i skrift- og trykkekulturen (alle har ikke samme muligheder da ikke alle kan læse) for at vende tilbage til en homogenisering i den elektroniske kultur (hvor der igen skabes

12

ensartethed i samfundet) Spørgsmålet er om denne terminologi kan benyttes i vores digitale tidsalder.

Altså, medvirker internettet til en homogenisering eller heterogenisering af samfundet, og er denne term overhovedet anvendelig?

Niels Ole Finneman. Dr. phil.

Tiltrådte i 2005 som professor for Center for Internetforskning. Danmarks første professorat inden for dette felt. ”Forsker i internettets sociale og kulturelle betydning som medie for offentligheden, for virksomheder og organisationer og for det civile samfund.” www: old.imv.au.dk/medarbejdere/finnemann/

Niels Ole Finnemann: 1. Det homogene og det heterogene er komplementært Ifølge Joshua Meyrowitz er den bogtrykte kultur kendetegnet ved systematisk opdeling og fragmentering af mennesker og ting. Man anbragte enkelte fænomenerne i bokse med andre, men identiske fænomener. Citerende Foucault skriver Meyrowitz, at membranerne omkring fængsler, kaserner, hospitaler, skoler gennem århundrederne gradvist blev tykkere og tykkere. For Foucault er moderniteten karakteriseret ved et sæt af splittelser og fragmenteringer, der er en direkte følge af den klassifikatoriske samling af homogene kategorier i hver deres boks.

for uorden. Enhver konvergens går hånd i hånd med en komplementær divergens.

2. Det samme er både homogent og heterogent.

Mens Meyrowitz ser bogen som et adskillende (og elitært) medie, fordi det læsende publikum isolerede sig fra omverdenen, kan den også opfattes som medie for homogenisering. Bogen giver mulighed for at opdyrke nye interesse- og vidensfællesskaber over afstand.

Den gamle tyske sociolog Georg Simmel så fx middelalderens s k r i f t b a s e re d e fællesskaber, der førte til oprettelsen af universiteterne, som en ny type netværk, der ikke var netværk man blev født ind (familie og lokalsamfunds baserede netværk) men netop frit valgte og formålsrettede, moderne netværk.

”Der er kun homogenitet i den udstrækning, der er heterogenitet. Enhver form for orden går hånd i hånd med en komplementær form for uorden.”

Man kan diskutere hvor dækkende dette billede er, men det viser i alle tilfælde, at forholdet mellem homogenitet og heterogenitet ikke blot er to poler, hvor der er mere af det ene eller mere af det andet. I Foucaults billede er den homogene orden (samlingen af det ensartede) netop samtidig udtryk for en fragmentering og opsplitning af det forskellige.

Der er kun homogenitet i den udstrækning, der er heterogenitet. Enhver form for orden går hånd i hånd med en komplementær form

Det er interessant, at en af de store kritikere af den moderne bogtrykkultur Marshall Mcluhan blandt sine elever finder en af dens største beundrere, Neil Postmann. Mcluhan så de elektroniske medier som en historisk korrektion der ville rette op på bogtrykkets undertrykkelse af talen og billedet og sanserne (eller var det katoliscismen?). Neil Postmann ser udviklingen som et kulturforfald.

13

De to positioner adskiller sig ikke så meget ved analyserne som ved værditilskrivningen.

Forskellen beror på, at de hæfter sig ved forskellige træk. Hvor Mcluhan ser Gutenberggalaksen som spaltende, ser Postmann den som samlende. Da de begge peger på reelle træk, kan vi samle deres beskrivelser og sige, at bogtrykket på samme tid er heterogeniserende og homogeniserende. Da vi ikke læser de samme bøger hører det dog med, at bogtrykket også indgår i en heterogeniserende dynamik knyttet til den professionelle specialisering i de moderne samfund. Her drejer det ikke om fraspaltningen af talen og billedet, men om specialiseringen af den tekstlige diskurs. Det fællesskab bogen kan mediere, er således forankret i fire fraspaltninger: i forhold til den mundtlige kommunikation, deixis,

14

den visuelle-billedlige kommunikation og i forhold til genremæssige differentieringer der manifesteres i udviklingen af faglige særsprog.

I et perspektiv udgør den moderne bogtrykte kultur en kulturel enhed. I et andet perspektiv er det en internt splittet kultur. Begge perspektiver er sande, men ingen af dem udtømmende.

Hvad så med de digitale medier, internettet og mobiltelefonen?

Grundmønstret er det samme. Lad os tage mobiltelefonen. Hvor man før kunne være sammen med andre uden at blive afbrudt af en opringning, kan det i dag ske hvor som helst.

Mobiltelefonen bidrager til at skabe mere

heterogene kommunikationsmiljøer ved at overskride de tids- og stedlige barrierer, der før sikrede den udelte opmærksomhed. Det er heterogenisering. Men samtidig kan vi med mobiltelefonen opretholde mange kontakter og dermed skabe mere homogenitet og sammenhæng over afstand. Mobiltelefonen tilbyder bevaring af sociale bånd og sammenhæng i nutid, og over afstand, men med risiko for at nedbryde den stedbundne kommunikation.

Anderledes med internettet, der kan integrere de andre mediers egenskaber. Det kan derfor befordre flere forskellige relationer mellem homogeniserende og heterogeniserende tendenser. Hvis vi anlægger det individuelle perspektiv er nettet et medie, der tillader en mere omfattende individualisering og personalisering end andre medier. Det befordrer en mere fragmenteret og heterogeniseret l udvikling, som mange da også beskriver nutiden. På den anden side fremmer denne praksis en række homogeniserende tendenser. I det globale perspektiv knyttes de veluddannende middelklasser lidt tættere sammen via en række forskellige mere eller mindre løse og faste kommunikationsnetværk både mellem civile borgere og professionelle aktører. I forrige århundrede deltog vi især i internationale kommunikations netværk via centralistiske medier, der fastholdt flertallet af borgere i en - nationalt afgrænset - modtagerposition.

Mens bogen, radioen og fjernsynet bidrog til at understøtte indbyrdes forskellige principper for relationer mellem det homogene og

det heterogene, åbner de digitale medier for øget valgfrihed. Hvis man fx vil bevare en fælles, national offentlighed, der tidligere blev sikret af TV-mediet, kan man ikke længere satse på mediestrukturen, man må satse på, at det er noget folk ønsker af egen drift.

De digitale medier tilbyder også nye former homogenisering, fordi de fremmer muligheden for selv at vælge og danne fælleskaber over afstand. Det gælder en række onlinecommunities, men der er ligeså mange eksempler på at lokale miljøer understøtter deres sociale relationer ved at inddrage nettet i deres aktiviteter.

Digitale medier befordrer et mere gradueret grænseland mellem den lokale og den afstandsmedierede kommunikation. De indgår i en udvidet medialisering af hverdagslivet.

Relationerne mellem homogenitet og heterogenitet er idag mindre baseret på medier og mere baseret på vore individuelle valg. I det perspektiv kan vi betragte den forstyrrende mobiltelefon på linje med andre støjkilder, der kan afbryde en kommunikation, og vi kan skærme os overfor denne støj kilde ved at slukke den, når tid er. Hel så nemt går det ikke i de globale perspektiv, men det er en længere historie.<

Følg med i næste nummer, hvor Niels Ole Finneman sender stafetten videre til lektor, Peter Lauritsen fra Informationsvidenskab

15

16

Grafiske grænseflader for begyndere – et eksperiment Af Marie Jensen og Johanne Møller, Medievidenskab, 4. semester To medievidenskabsstudiner har taget udfordringen op og begivet sig ind i en ellers mands- og computerdomineret verden: en forelæsning om programmering for informationsvidenskab.

Målet: at afdække eventuelle forskelle og ligheder de to IMV-studier imellem. Ambitionsniveau: højt!

Det er blevet besluttet fra højere magter, at medievidenskab og informationsvidenskab skal fungere under samme rammer – fysiske såvel som institutionelle – under betegnelsen

IMV; Institut for Informations- og Medievidenskab. Begge uddannelsers skæbne er altså beseglet i de alternative lokaler i Adornobygningen, men udover den tvivlsomme ære at bebo et nedlagt slagteri, skulle der efter sigende være mange flere ligheder mellem de to separate uddannelser. I følge kloge hoveder har de studerende på IMV rent faktisk meget tilfælles.Som studerende kan det dog i hverdagen være svært at se disse ligheder med egne øjne, da fordommene overfor hinanden fylder mere i bevidstheden end de eventuelle ligheder – ”boogieværter” og ”computer-

17

nørder” synes at fungere som de uofficielle mærkater for de to slags studerende, IMV producerer.

Så er det vi stiller os selv spørgsmålet: kan boogieværter og computernørder have så meget tilfælles igen? – om der er hold i fordommene eller derimod de kloge hoveders udtalelser, havde vi sat os for øje at finde ud af.

Virkeligheden banker på døren Med denne mission i baghovedet begav vi – to medievidenskabsstuderende – os af sted til en forelæsning for informationsvidenskab en frygtelig tidlig marts morgen. På skemaet stod der programmering, og forventningerne var tårnhøje, da vi satte os ind i biografen i Adorno fyldt med uhørte mængder af testosteron. Virkeligheden bankede hurtigt på, da vi til vores store overraskelse erfarede, at forelæsningen rent faktisk startede til tiden... Hvad er der sket med det akademiske kvarter og dets enkelte tillægsminutter?

og systemudvikling ...?” (i info-munde hedder det vist bare pro-sys...). Dette spørgsmål besvarede vi på daværende tidspunkt med et forvirringens ”ja, ja”. Samtidig ledte underviserens spørgsmål os dog også belejligt videre til vores andet indtryk: den totale forvirring!

Denne forvirring blev bestemt ikke mindre, da forelæsningen for alvor gik i gang. Så vidt vi har forstået, handlede den helt overordnet om Swing og Java 2D. Swing skulle efter sigende være kunsten at lave tekstbokse (også kaldet Frames), mens Java 2D gik skridtet videre til at tegne. Trods lidt skepsis blev vores opmærksomhed hurtigt fanget, da det gik op for os, at vi var i gang med at lære, hvordan man kan tegne bokse og figurer via koder. Imponerende! Vores opmærksomhed blev yderligere skærpet, da der på den udførlige powerpoint poppede en tekstboks op med ordene; ”QUESTION AUTHORITY – BUT RAISE YOUR HAND FIRST!” – et slogan som ville skabe begejstring på lærerværelser landet over.

”frame.setDefaultCloseOperation (Jframe: EXIT_ON_ CLOSE);”

Vores førsteindtryk, der som sagt bestod i vel opmødte og morgenfriske info-studerende blev yderligere underbygget, da dagens underviser over-energisk mødte os i døren, (ja, vi kom et minut for sent) med et, for os på det tidspunkt, temmelig uforståeligt spørgsmål: ”Skal I til forelæsning i programmering

18

Hardcore hacking For at vende tilbage til tekstboksen, så var den rent faktisk et produkt af nogle af de mange koder, som dagens underviser mere eller mindre smed i hovedet på os; pludselig var der en lille mening med galskaben. Vi så nu, hvordan noget så abstrakt som koder blev omsat til noget så håndgribeligt som en simpel tekstboks. I den forunderlige digitale ver-

den kan en kode som ”frame.setDefaultCloseOperation (Jframe: EXIT_ON_CLOSE);” således blive til en synlig Frame (læs: ramme) på en computerskærm. Det er da fascinerende! Afslutningsvis lærte vi, at en Frame og et Panel (læs: grafisk overflade) er Containers, som kan indeholde komponenter som for eksempel en Label (læs: tekst i en boks), og vi følte os nu for alvor parate til at tage skridtet videre til at lære at tegne med Java 2D.

ken om Swing, Java 2D, Labels, Containers etc. nu giver en del mere mening. Det var alt i alt en god oplevelse at få indsigt i en ellers lukket verden. Når dette er sagt, skal det også siges, at vi er klar over, at vi denne onsdag morgen satte tingene temmelig meget på spidsen. Udfordringen lå i at finde ud af, hvad vi på IMV egentlig har tilfælles, og man må sige, at programmering ligger helt uden for vores faglige felt på medievidenskab. Havde vi valgt et andet fag som for eksempel kommunikation, ville vi højst sandsynligt have været noget mere på faglig bølgelængde med vores institutnaboer - vi har hørt en fugl synge om, at Goffman også er velkendt og afholdt på informationsvidenskab.

Forventningerne var da også tårnhøje, da diverse koder begyndte at poppe frem på powerpointen. ”Nu skal der virkelig tegnes!” tænkte vi. Vi blev da noget skuffede, da det viste sig, at al besværet med de svære koder resulterede i en rød Som afsluttende bemærkning cirkel, som man lige så synes vi, det vil være passenvel kunne have lavet i de at pøse lidt ud af vores nyet almindeligt tegneerfarede viden og fremhæve, program (Og ja ja, vi at en grafisk grænseflade ikke forstår godt, at stører brugbar uden interaktion. relsen og placeringen Den er eventdrevet og derVeludrustet informationsvidenskaber af omtalte cirkel er for afhængig af, at den har en resultat af nogle nøje listener. Ligeledes er det også matematiske udregninger, men alligevel...). vigtigt at understrege, at den største faldgruTrods en smule skuffelse viste der sig at være be er, når man glemmer at gøre sine komen fin rød tråd fra Swing og til Java 2D; man ponenter synlige via ”frame.setVisible(true);” tegner nemlig ofte på grafiske overflader som – ellers bliver det ikke til megen interfacing! for eksempel et Panel, hvilket vi jo lige havde Tyg lidt på den... < stiftet bekendtskab med.

Veludrustede nørder For nu at træde et skridt tilbage, - og ud af programmeringens noget komplicerede verden, kan det opsummerende siges at al snak-

19

Eksplorativ buttom-up undersøgelse — set fra en anden vinkel Af Morten Olsen og Morten Olesen, Informationsvidenskab, 4. semester.

Informationsvidenskab vs. Medievidenskab. Et studie i forskelle og ligheder, i et undervisningsmiljø med en ganske uvant kønsfordeling. Dette har undertegnede sat sig for at undersøge, ved at infiltrere og inspicere en medieforelæsning i Receptionsanalyse på nærmeste hold.

Klokken er 8.14 og vi befinder os en solbeskinnet forårsdag i den sagnomspundne Adorno bygning, foran lokale 138. Alt ånder fred og idyl og i et øjeblik fortrænges vores lyssky agenda og tankerne flyver tilbage til en helt almindelig forelæsning på Informationsvidenskab. Vores agent i den anden lejr, Janne, kommer forvirret ind. Vi er på det falske sted. Kommunikation er åbenbart ikke et fag på Medievidenskab. Forelæsningen foregår i Codd og starter om 38 sekunder. Alle forhåbninger om at snige sig ned på den bagerste række og foregive at være fluen på vægen, erstattes med en fortumlet entre midt i en forelæsning i et overfyldt lokale, med en hel klasses opmærksomhed vendt mod sig.

om, at vi ikke deltog i vores sædvanlige undervisning på Informationsvidenskab. Men med udsagn som: ”Eksplorativ buttom-up undersøgelse for receptionsanalytisk pilot projekt” - for hvilket resultat vi endnu ikke tør tænke på, blev vi dog mindet om den særlige situation vi befandt os i. Dagens emne og pointer omhandlede således, på ganske forunderligt facon, dette fremtidige projekt og så vidt vi kunne forstå, skulle opgavens fremtidige analyse ikke tage et videnskabeligt perspektiv, eller udgangspunkt i noget som helst konkret, men blot beskrive, forklare og diskutere. Det vigtige er ikke det videnskabelig, bare der bliver diskuteret og snakket længe nok for et perspektiv.

Således blev klokken endelig 9.00 og vi kunne se frem til en tiltrængt kop kaffe. Troede vi.

Men på medievidenskab er ikke blot det videnskabelige, men også tiden af en særdeles relativ størrelse. Klokken blev både 9.05, 9.07 og 9.11 før underviseren stillede til debat, om vi skulle have en pause. Med udsigt til endnu 45 min. før vi kunne få brugt de to 2 kroner vi hver sad med i en allerede svedig hånd, Umiddelbart virker alt ganske genkendeligt. blev vi nu rigtig nervøse. Heldigvis gav en svag En underviser. En flok studerende. Undervi- mumlen udtryk for pause, hvilket vi lykkeligt seren underviser og de studerende observer. stemte i. Denne sløsen med fakta, tiden og Der er ingen rundkreds, te eller anden fælles pauser var aldrig gået i en programmeringshygge og måske adskiller receptionsanalyse forelæsning. sig alligevel ikke så meget fra programmering.

I det hele taget var vi nødt til at minde os selv Den umiddelbare fordom der synes gennem-

20

gåede for mange af byens universitetsstuderende, når det gælder den prestigefyldte flok af Medievidenskabere, synes fuldstændig malet til jorden ved første øjekast. Fordommen der bygger på, at disse særlige studerende skulle være guds børn med et usandsynligt højt forfængelighedsniveau, der sigter efter at blive Danmarks næste og smarteste Boogie-vært. Ved første øjekast synes denne flok – hvis første prioritet skulle være at se smart og klog ud, med den nyeste power book under armen, at være lige så nørdet og fyldt med utiltrækkende individer, som til enhver programmering forelæsning på Informationsvidenskab. Tendensen af laset og umoderne tøj, fedtet hår og dårlig hygiejne synes ligeså gennemgående som på Informationsvidenskab. Første øjekast holdte stik.

underholdende programmer, var helt i bund.

Vi skulede ondt på de mediestuderende og ventede på at bare én ville åbne sit MSN og skrive en besked, så vi kunne ligge følelsen af at være kongenørder bag os og blev endelig reddet at en pige på anden bagerste række der trodsede naturen for medievidenskabelig undervisning og åbnede sit MSN Messenger.

Endelig én der fik os til at føle os hjemme.

Den type viden vi fik med fra Receptionsanalyse, adskiller sig altså særdeles fra den noget mere konkrete viden vi har fra programmering.

Men sammenligner vi med andre fag fra Informationsvidenskab, som Kommunikation og Organisationsanalyse, er der dog en slående lighed. Derfor var det heller ikke just faget, hvis vi skal ligge hånden på hjertet, og det skal man jo i ny og næ, der gav os nye grænser for viden og undervisLise Rønne - Hun gik direkte fra at være studerende på Efter en times un- Medividenskab til jobbet som vært på Boogie. ningsformer. Vi befandt dervisning, faldt os således i ganske den største forskel på Medievidenskab og genkendelige omgivelser. Der var dog en stor Informationsvidenskab os i øjnene. På me- forskel i mængde af østrogen, hvilket jo giver dievidenskab hærger et skræmmende aktivt et ganske anderledes skær på en forelæsning. undervisningsmiljø, der ville få selv Bertel Ha- På Medievidenskab er der en kønsfordeling, arder til at stikke en finger i jorden, og bede så vidt vi kunne sjusse os frem til, der hedder de danske studerende om at tage det roligt. 1:1, hvilket nok kunne få de fleste InformatiIkke blot fordi der herskede en aktiv debat, onsvidenskabere til at revurdere deres valg men fordi brugen af MSN, IRC, internettet af studie. < eller andre tidsfordrivende, urelevante, men

21

Er du tiltrukket af skærmen?

UTV mangler studerende, der lyst til at udfolde sig som journalister, klippere, lysmænd eller fotografer.

Måske har du lyst til at prøve lidt af det hele? Erfaring er ingen forudsætning!

Husk at UTV holder møde hver onsdag kl.16.30 i Adorno, lokale 111.

Kig forbi!

22

www.UTV.dk

Vi er her ikke for sjov.

Vi gør dig klogere.

Et ambitiøst medietidsskrift med store visioner.

Det er åbenlyst. Den medieverden vi alle iagttager og søger at forstå er i konstant bevægelse og forandring. Vi forsøger på SAMSON at være på forkant med udviklingen og forholder os med stor nysgerrighed og interesse til både nye og gamle mediefænomener, uden dermed at forlade vores kritiske og saglige position.

Vi er dit medie.

Brug os.

Vi repræsenterer samtlige studerende på alle de medierelaterede uddannelser i hele landet og tilstræber stor spændvidde og variation i de områder, vi vælger at udforske og skabe indsigt i.

Det skal være relevant, spændende og vedkommende. Vi har ingen berøringsangst og indtager gerne ukonventionelle positioner, når blot de er sagligt velbegrundede.

Vi lader os ikke diktere, men opererer uafhængigt og tillader gerne andre at formidle interessante perspektiver.

Er du stødt på en spændende problemstilling, er vi altid parate til at indgå i en dialog, der kan gøre os alle klogere. Skal vi afdække et konkret emne, eller brænder du for at skrive om en observation, du har gjort dig? Vi hylder åbenhed og modtager med glæde forslag, kommentarer, kritik eller spørgsmål. Alt hvad du måtte have på hjerte, lytter vi hjertens gerne til.

Vi er imod vidensmonopoler. Viden skal demokratiseres og sættes i spil. Vi vil gøre dig og os alle sammen klogere.

Er du interesseret?

Vil du indrømme andet?

Se uddybende information på www.samsonnet.dk/samson eller kontakt vores redaktør, Rina Ditlevsen – rinaditlevsen@gmail.com

23

Vulgaritetens Af Rasmus Glistrup Petersen, Medievidenskab. 4. semester.

Det er vulgært og frastødende. Men det også mere end det. For selvom Zack Snyders film 300 er et bombardement af overdrevne effekter, blod, brøl og afhuggede lemmer, foregår der samtidig et spil på et reflekteret niveau, der gør, at filmen har meget andet at byde på end simpel tilfredsstillelse af en primitiv blodtørst.

I Sparta står krigen for døren. Den mægtige persiske kong Xerxes truer med død og ødelæggelse, medmindre spartanerne underkaster sig hans magt og lader ham hylde som deres gud og øverste befaler. Den spartanske kong Leonidas holder imidlertid sin ære kær og lader sig ikke så let kyse. Sammen med blot 300 krigere begiver han sig derfor ud på en tilsyneladende umulig mission for at holde den enorme persiske hær på adskillige hundrede tusinde mand skak ved et smalt pas, hvor perserne ikke kan udnytte deres massive overtal. De 300 tapre spartanere vil hellere gå døden i møde med oprejst pande og forsvare deres integritet end at lade deres ære besudle i ydmyg underkastelse.

Dette er filmens præmis. Men herefter udvikler det sig hurtigt til et morbidt blodbad

24

af absurde dimensioner. Selve plottet føres hastigt ud på et sidespor, og i stedet følger vi på nærmeste hold de blodige udskejelser, der med sin brug af overdrevne visuelle effekter og udpenslende slowmotionsekvenser absolut ikke forsøger at tage hensyn til sarte sjæle og dårlige hjerter.

Filmen, som er baseret på Frank Millers tegneserie af samme navn, tager udgangspunkt i det historiske slag ved Thermopylæ i år 480 f.kr. Og nu siger jeg ”tager udgangspunkt i”, for med disse historiske rammer er det stort set også sagt med realismen. Med overdimensionerede krigere og monstre af en anden verden er det vanskeligt at se filmen som nogen form for seriøs historiefortolkning, hvilket åbenlyst heller ikke er en ambition. De bronzeagtige billeder og de tydeligt animerede baggrunde leder nærmere tankerne hen på et computerspil.

Langt størstedelen af handlingen minder da også mest af alt om en slags shoot’em up, hvor gøppen er udskiftet med sværd og spyd.

Men det, der alligevel gør filmen til mere end hovedløst testosteron og ligegyldig vold, er, at der midt i det åbenlyse overdrev og de udpenslede klichéer ligger en tydelig selvbe-

æstetik vidsthed og en ironisk distance, der gør, at man ikke et sekund er i tvivl om absurditeten. Man fornemmer konstant et glimt i øjet, der sætter diegesen (fiktionens univers, red.) i relief og hæver refleksionsniveauet fra den umiddelbare ”øjenhøjde” til et fokus på selve formidlingen og iscenesættelsen. Og det er netop i kraft af denne selvironi, at det absurde og alle klichéerne legitimeres. For ved at komme skeptikerne i forkøbet bliver det muligt at vende det, der ellers ville være tåkrummende og corny, til en fornem demonstration af fortællekunstens righoldige palet. Det er derfor, man ikke kan andet end at fryde sig, når filmen i de mest intense (og samtidig mest vulgære) scener nærmest vrider genren

tør for effekter og klichéer i et overvældende festfyrværkeri af blod, vold og patos!

Desværre fungerer dette nærmest dekadente show-off ikke på alle niveauer i filmen. Selve plottet er så tyndt, at der under andre omstændigheder knap ville være kød nok til en 30 sekunders reklamefilm, og karakterudvikling og -fordybelse levnes der heller ikke meget plads til. Her har 300 alligevel et stykke op til Robert Rodriguez’ Sin City (ligeledes Frank Millers koncept), der generelt virker mere helstøbt og gennemtænkt. Men når det så er sagt, så er 300 absolut en oplevelse værd.

Man skal blot acceptere filmens præmisser, læne sig tilbage og lade sig rive med.<

25

Portræt af en IMV personlighed: Bente Jønshøj Af Iben Sander Christensen, Medievidenskab 4. semester og Helle Rohde Andersen, Informationsvidenskab 4. semester Sommeren står for døren, og endnu et semester lakker mod enden. Men før vi for alvor kan stemple ud og kaste os over friheden, er der lige en sidste forhindring, der skal forceres. Eksamen! Kendetegnende for de næste par måneder er den klassiske følelsesmæssige rutsjetur fra udleverings- til afleveringsøjeblikket. Men hvem er det egentlig, vi med fuld tillid videresender mange timers blod, sved og tårer til? Vi tog op i Wiener-bygningen for at lave et portræt af en af IMVs mest magtfulde kvinder: Afdelingsleder af studie-teamet, Bente Jønshøj.

Hvor lang tid har du været på IMV? Jeg har været her siden 1996, så 11 år. Men jeg har været ansat ved Aarhus universitet i 29 år.

Hvad er dine arbejdsområder?

Det består af mange ting. Jeg står for administrationen af diverse uddannelser på Informationsvidenskab. Så er jeg sekretær i studienævnet, skriver referater, indkalder til møder osv. Og så er det mig, der står for planlægningen af undervisningen. Jeg koordinerer skemaerne og sørger for, at der er lokaler til alle. Og så selvfølgelig eksamen og tilmelding til undervisning og eksamen. Det er også mig, der sørger for det.

26

Hvordan er du havnet her på IMV? Jeg startede som kontorelev på Nordisk. Det var dengang, vi stadig holdt til på Trøjborg. Da jeg var færdiguddannet, blev jeg hængende. På den måde har jeg været med lige fra IMV’s begyndelse og set instituttet blive født og udvikle sig til det, det er i dag.

Hvad er det bedste ved dit arbejde på IMV? Jeg kan godt lide at planlægge undervisningen og skemaerne og ligesom have det store forkromede overblik over tingene. Det er mig, der holder lidt sammen på det hele og sætter tingene i systemer. Det kan jeg godt lide.

Jeg elsker den frihed, universitetet giver de ansatte. Man får lov til at selv at tage initiativer til at gøre en masse ting. Alligevel kan jeg godt mærke, at det hele er blevet lidt mere professionaliseret end tidligere, men sådan er udviklingen jo nu engang.

En anden ting er kontakten med de studerende og de andre medarbejdere på IMV. Jeg tænker tit på, at det må være en spændende arbejdsplads for de studerende. Informationsvidenskab er f.eks. er ikke bare sådan noget hårdt datalogi. Der er også plads til det menneskelige aspekt. Det var også grunden til, at jeg blev hængende. Jeg kan godt lide det nære studiemiljø, og at man samtidig får lidt indsigt

i de forskellige forskningsprojekter og finder ud af, hvad der rører sig

Ikke med afleveringen af opgaver. Men med tilmeldingen til eksamen hører vi godt nok også mange dårlige undskyldninger. Dengang Hvad er det værste? beskederne om tilmelding til eksamen blev Vores arbejde er blevet meget professiona- slået op på opslagstavler, der huskede folk liseret. Alt, hvad vi laver, skal dokumenteres. det. Men nu, hvor folk får en mail, så er der Der skal hele tiden laves statistikker og tabel- rigtig mange, der glemmer det. Det er nok ler, før vi kan komme videre. Der er kommet den informationsalder, vi lever i. Man får jo så langt mere administrativt arbejde, og alt skal meget information. puttes i kasser.

Har det, at være studerende ændret sig i løMange af de studerende kender dig som bet af dine 29 år ved Aarhus Universitet? hende, vi afleverer vores opgaver til. Hvordan Ja, de studerende er blevet mere karriereorier det at modtage enteret. Der er ikke den samme de studerendes blod, lyst til at gå ind i noget og være sved og tårer? engageret i et projekt. Sådan Jamen, jeg tænker da var det ikke i gamle dage, der over det. Vi ved jo var folk mere oppe på barrikagodt, at I har siddet derne. Men man bliver jo også hele natten og kæmpresset fra regeringens side, fordi de studerende bare skal pet. Men når nr. 97 kommer ind, så skal presses hurtigt igennem systeman lige stramme sig met. Der er ikke så meget tid til op. Det handler om at vise, at man er glad fordybelse, og så falder ting som studenterfor at få opgaven, selvom det egentlig rager politikken og lignende projekter fra. mig en høstblomst. De studerende skal føle, at nu er det dem og deres opgave, det drejer Har du her til slut en bøn til de stusig om. derende?

Husk at tilmeld jer eksamen! Det betyder Har du en sjov historie i forbindelse meget for vores arbejde, men også for jer. Vi med aflevering af opgaver? kan ikke komme videre, hvis folk ikke overJeg hører mange dårlige undskyldninger så holder fristerne. Og så kan vi ikke give jer som, “Min printer er gået ned” eller ” Bussen svar på, hvornår I skal op til eksamen, eller kørte fra mig”. Men nej, folk er jo ret kede af hvilket lokale I skal være i. det, når det går galt.

Men I skal ikke være bange for at komme og Er de studerende en smule sløsede spørge, hvis der er noget. I er hjerteligt velefter din mening? komne. <

27

VS. Hvad har fået dig til at vælge det Mac frem for Pc eller omvendt?

Computerbrugere har i årevis været delt i to lejre og fordommene florerer lystigt, når man taler med henholdsvis Pc- og Mac-tilhængere.

Jeg besluttede mig for at opsøge en It-ekspert for at få afklaret en række af de påstande jeg er stødt på.

It-medarbejder, Anders Kristian Larsen, ansat siden 1988 på Århus Arkitektskole:

mer med?

Jeg oplever mange flere problemer med Pc end Mac og det er primært pga.Virus.

Hvad er dit bud på hvorfor Windows er det førende styresystem?

Bill Gates var meget dygtig til at forhandle med IBM, da de skulle ha’ et styresystem til deres pc’er som gav ham stort set eneret til softwaren, og det var grundlaget for at han kunne udvikle Windows. Han var simpelthen en bedre forretningsmand end dem fra Apple.

Syv generelle påstande: Pc har oftere virus end Mac! Ja, det har de. Undersøgelser siger at hvis du sætter en Pc ubeskyttet på et åbent internet, går der ca. 20 minutter og så bliver den angrebet af et eller andet. Det bliver en Mac ikke.

Mac er dyrere end Pc! Det har de været. De har været ca. dobbelt så dyre. For nogle få år siden kunne man få næsten dobbelt så meget for pengene (ram, harddisk størrelse, skærm osv.), men det er næsten udjævnet nu.

Oplever du ”krig” mellem Pc-brugere og Mac-brugere på arbejdsplads?

Nej, ikke så meget længere som der har været.

Hvad oplever du der er flest proble-

28

Mac egner sig bedre til kreative brugere!

Det kommer an på hvilken måde man er kreativ på. Det er rigtigt at det er indenfor den grafiske branche (billedbehandling, video osv.) at Mac har slået igennem, men der er også kreative mennesker der bruger Pc. Mac er mere stabil end Pc!

Det er den ikke. De gamle Mac’ere (20-30 år tilbage) gik ned 2-3 gange så ofte som en Pc, men efter Mac gik over til Os 10 er styresystemet blevet mere stabilt end Windows og har simpelthen færre nedgange. Til gengæld lider Mac’erne af at de har haft flere produktionsfejl end Pc’erne.

Når man køber en Mac betaler man meget for designet!

Det tror jeg man har gjort, men det tror jeg ikke man gør så meget mere. Prisen på en Mac ligger ca. 1000 kr. over, hvad andre mærkevarer af samme kvalitet gør, så det er ikke ret meget mere man betaler for mærket. Skal man have kvalitetsmaskiner til videofremstilling eller andet lignende, der er på højde med de nuværende Mac’er, så skal du give det samme for dem.

skal købe Pc eller Mac, så svarer vi at der er to ting de skal tænke på - dels hvad de skal bruge den til og hvorfor en omgangskreds de har, der kan hjælpe dem, hvis der går noget galt. Hvis man gerne vil have en lække, computer, der fungerer og ikke får virus, så køb en Mac, men hvis man skal bruge det lidt mere råt, så er det stadigvæk Pc’erne. Mac’en har nogle ulemper i forhold til de programmer man kan få, nogle applikationer kan ikke køre på Mac. En populær ting har været på det seneste, at man har købt en Mac med Intel processor, hvor man både kan installere Mac OS X og Windows, så man kan køre Windows på Mac’en. Indtil videre ser det ud til at Windows kører ligeså godt, hvis ikke bedre, på Mac, så de har lovet at Windows bliver indbygget i det næste Mac Os. Så det har vi anbefalet en del her på det seneste.

Hvordan tror du fremtiden ser ud for henholdsvis Mac og Pc? Jeg tror ikke der sker nogle særligt store forskydninger. Mac’erne har måske vundet lidt Pc (Windows) er bedre egnet til at med Intel processorne, men der vil stadig spille på! være mange specifikke ting der kun kan køre Ja, jeg har ikke nogen særlig forstand på spil, på Pc’erne. Jeg tror at Mac’erne på verdensmen det er oplagt at der findes mange flere plan har ca. 10 % af markedet og jeg tror der spil til Pc end Mac. Der findes jo i det hele skal temmelig meget til at rykke det. taget mange flere applikationer til Windows.

Desuden er det lettere at stykke en Pc sam- Hvad foretrækker du selv? men af forskellige stumper og sætte skærm- Jeg synes Mac er mere behagelige at arbejde kort i så du kan afvikle spil. med. Deres grafiske brugergrænseflade og deres design er mere enkelt, lækkert og intuiHvis du skal råde nogen til at købe tivt. Jeg bruger også Pc, men mest til at gå på en computer vil du så råde dem til nettet med, de steder der endnu ikke understøtter Mac’s styresystem.< at købe en Mac? Nej, når folk kommer og spørger os om de Man kan ikke dele filer mellem Mac og Pc! Jo, det har man altid kunnet!

29

PC eller Mac?

Majbritt Lauritsen – PC-bruger Bygningsingeniør, 6 semester Ekse Ellekrog – PC-bruger ”Da jeg købte min PC, var mac udelukket, Erhvervsøkonomi, 2. semester fordi de daværende modeller ikke kunne køre ”Altså man kan bruge alting på pc til forskel de programmer, som jeg skulle bruge på stufor en mac. Nu bruger jeg fx meget min PC diet. Desuden koster mac bare mange penge til at spille på, og det kan jeg ikke i lige så høj i forhold til PC, og så er jeg bare vant til PC’s grad på en mac. På en PC ved jeg også altid, styresystem. Men mac’s er altså også pæne, hvad jeg gør, hvorimod det på en mac føles så jeg har lidt tænkt på at skifte. Jeg køber jo som om, man er ret bundet i styresystemet. også økologisk fordi det ser godt ud.”

Måske er det også bare fordi, jeg er vokset op med PC fra jeg var 8 år gammel. Men jeg må indrømme, at jeg har overvejet at skifte til mac. Der er umiddelbart ikke så meget fnidder fnadder på den, som der er på en PC.”

Emil Johnsen – Mac-bruger Medievidenskab, 4 semester ”Jeg har faktisk tidligere brugt PC, men skiftede da jeg opdagede, hvor nemt det var at håndtere styresystemet på en mac. Den er Astrid Skouse – Mac-bruger meget hurtigere, både når man skal starte Journalistisk formidling, 6 semester programmerne og selve computeren op. Ge”Jeg har lige købt min, og det var faktisk fordi, nerelt er min oplevelse med PC’er bare, at den skulle være god til at bruge ’INdesign’ og de er ekstremt langsomme, medmindre de ’Photoshop’, men jeg har været rigtig glad for formateres hele tiden ,og det holder bare skiftet. Den virker mere driftsikker og får næ- ikke! Men mac kan også bare nogle sindssygt sten aldrig virus. Desværre er den temmelig frække ting.”< inkompatibel med andre programmer. Fx kan jeg ikke se DR net-tv.”

30

Seks seje SAIS succeshistorier ”Det er fedt at føle, at man kan gøre noget som har betydning for andre” Forkvinde, Helle Rohde Andersen, 2. årg.

1. Berlin-studietur. Ved at reagere lynhurtigt på en opfordring fra underviserne, fik SAIS i løbet af få uger sammensat en arbejdsgruppe som selvstændigt arrangerede en aldeles succesfuld mini-studietur til Berlin.

2. Rundvisninger på IMV. Ingen troede i starten rigtigt på at det ville lykkes, men ved at insistere på at arrangere uformelle rundvisninger for virksomhederne i IT-huset, blev nogle af de første og meget vigtige grundsten i samarbejdet mellem erhvervsliv og universitetet på Katrinebjerg lagt.

3. Læringsworkshop. I 2005 opfandt SAIS læringsworkshoppen, der på en enkelt dag giver et mærkbart løft til den faglige bevidsthed for de nye studerende på første årgang. Samtidig fungerer denne spændende og lærerige dag, som et forum hvor undervisere og studerende fra flere årgange mødes og snakker om Informationsvidenskab.

4. Faglig Dag. Dette arrangement er en glimrende supplering til den langt større tilvalgsmesse for hele universitetet, hvor de studerende får mulighed for at mødes og udveksle erfaringer med ældre informationsvid enskabere.

5. Speciale-prale-aften. En flok studerende fik lov til at prale lidt med deres specialer, hvilket samtidig var en glimrende mulighed for at yngre studerende kunne blive mere bevidste om hvad studiet kan føre frem til.

6. SAIS støtter IMV-bladet. Det blad du sidder med i hånden er ikke noget SAIS har fundet på, eller vil tage æren for, men SAIS støtter initiativer som dette, hvor nogen får en god idé og så bare prøver at gøre det.

Hvad bliver det næste? SAIS stopper i hvert fald ikke her – vi er altid på vej videre til det næste projekt. Vi arbejder p.t. på en studietur til San Francisco, en fredagsforelæsning bestående af en paneldebat med flere forelæsere på én gang, en ny omgang speciale-pral og så er vi i øvrigt ved at blive optaget i det landsdækkende iværksætternetværk for studerende START Danmark.

Har du en idé til hvad der skal være det syvende punkt på listen, så er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen – så kan vi i fællesskab drøfte idéen og forhåbentlig gøre den til virkelighed. Hvis du ikke ved hvem der sidder i bestyrelsen, så er der en lille oversigt her til højre.

Læs mere om SAIS på www.saisweb.dk

”SAIS bygger faktisk bro mellem studerende på IMV og erhvervsliv” Kasserer, Anders Borchorst, 2. årg. ”Efter at have oplevet læringsworkshoppen var jeg solgt” Lasse Chor, 1. årg. ”SAIS er med til at bygge bro mellem de studerende og erhvervslivet på Katrinebjerg - og det kan vi være stolte af” Kristian Krämer, 4. årg. ”Det er fantastisk at være med til undfangelsen af en idé og derefter se den blive ført ud i livet” Lars Lauridsen, 2. årg. ”SAIS er virkelig med til at sikre et godt studiemiljø” Mathias Vestergaard, 2. årg Bestyrelsens 118 fods WallyPower yacht bruges primært til bestyrelsesmøder.

31

Århus Studenterradio 98,7 FM Radio i ørehøjde Vi leverer Århus’ fedeste radiovare med programmer som: Politik, Filosofi og Jokes Thor & Fiskeriet Dagen Efter Mandag SuperHeiss Kinddans Lyt med alle hverdage fra 8 til 9 og 19 til 22. www.aarhusstudenterradio.dk

32

Et Institut fødes Af Helle Martens Jørgensen og Anne Meldal Nørgaard, Medievidenskab, 4. Semester.

En interesse for samtid og aktualitet.

Af Helle Martens Jørgensen og Anne Meldal Nørgaard, Medievidenskab, 4. Semester. ”Vi tænkte; det her det starter vi, og så skal det vare i de næste hundrede år”.

I forbindelse med starten af dette blad, kom vi til at reflektere over det studie vi går på.

Hvornår blev det grundlagt, og hvad satte hele udviklingsprocessen i gang? Peter Bøgh og Frands Mortensen fra henholdsvis Informations- og Medievidenskab møder vi til en samtale om, hvordan det hele startede.

for næsen af én...”, udtrykker Bøgh. Hvad de begge fremhæver som en vigtig faktor for udviklingen er Noam Avram Chomsky. Han er en amerikansk lingvist, der med sin generative grammatik, var med til at flytte fokus fra analysen af selve teksten (performancen) til de dybdestrukturer, der lå i de enkelte sætninger. Han er ikke interesseret i mening, men i syntaks. Et eksempel på en generativ grammatik, er programmering, som de studerende på informationsvidenskab beskæftiger sig med på 1. år. I stedet for at arbejde med den færdige hjemmeside (performancen), arDer var engang.. bejdes der med de koder, der får siden til at Informations- og Medievidenskab er et institut, gøre som den gør. der har været længe undervejs. To studerende på Nordisk Institut, ved navn Frands Mor- De nye tankegange blev med den nye studitensen ereform i 1973 og Peter en realitet. Her Bøgh, blev de gamle fik i forstudieordninger bindelse revurderet og med den nye fag oprettet. medieFor Mortensen teknoog Bøgh førte logiske det til opretteludvikling sen af Center nogle for Massekomnye idéer munikation i i deres 1980 og bifagsstudietid i slutningen af 60`erne. De var en uddannelsen Humanistisk Datalogi i 1983. del af en gruppe, der ønskede at arbejde med Indtil 1986 var Mortensen og Bøgh tilknyttet nyere og samtidige tekster frem for at sidde Nordisk Institut, men den 1. august, efter en med næsen i skjaldekvæd fra middelalderen. endelig godkendelse fra Undervisningsmini”Det var en eller anden fornemmelse af, at steriet, bliver Instituttet for Informations- og der foregik en masse spændende ting lige Medievidenskab en realitet. For Informati-

”Vi tænkte; det her det starter vi, og så skal det vare i de næste hundrede år”

33

onsvidenskab betød det, at de kunne lave en decideret grund- og overbygningsuddannelse, hvorimod medievidenskab kun måtte tilbyde en etårig suppleringsuddannelse. Mortensen og Bøgh fremhæver, at instituttets fødsel lige så meget var en fordel for Nordisk, der havde problemer med overflødige stillinger. Folk som Jørgen Bang, Bo Fibiger og Per Jauert dannede et stærkt team og fik instituttet op at køre.

Bertel Haarders position som udannelsesminister i den grad har været med til at forøge problematikken: ”Bertel Haarder ville simpelthen ikke have, at der blev lavet en videnskabelig uddannelse i massemedier... Det var simpelthen ham, vi gik og ventede på skulle træde tilbage.” Det gjorde han i 1992, og medievidenskab fik endelig sin grunduddannelse godkendt.

Et samarbejde grundlægges Informationsvidenskab og Medievidenskab blev af administrative og økonomiske hensyn slået sammen. Når vi spørger Mortensen og Bøgh, ser de en lighed uddannelserne imellem, men primært i forbindelse med den teori, der bliver brugt. Informationsvidenskab beskæftiger sig med medier i forhold til arbejdslivet, hvor Medievidenskab fokuserer på mediernes offentlige betydning. Mortensen nævner derudover et eksempel på et projekt, studerende kan tage hul på og dermed indgå et samarbejde mellem de to studier. Så, hvis der er nogle studerende, der er interesserede i at beskæftige sig med “Digitaliseringen af Danmark”, så er det en god mulighed for at Informations- og Medievidenskabere kan samarbejde.

Vejen til den endelig godkendelse af instituttet har altså været lang og har strakt sig over 20 år. Som Bøgh udtrykker det: ”...det var et langt tilløb, og det var ikke bare lige noget, der dumpede ned fra den blå himmel...”. Sagens kerne for Mortensen og Bøgh har været at få folk overbevist om massemediernes relevans i forhold til samfundets udvikling.

Som Bøgh beskriver, det opfattedes informationsteknologien i 70´erne som et rent nørdestudie, ”Folk de troede vi var skøre!”.

Modsat ansås det felt, medievidenskaben beskæftigede sig med, som useriøst. ”Der var jo en despekt... altså en virkelig afvisning af, at de emner som vi ville arbejde med, de havde ingen status”, ”Massemedier, det var jo noget forfærdeligt lort” fremhæver Mortensen.

Et godt eksempel herpå, er en kritisk anmeldelse af Frands Mortensens bog ”Radioavis. Men hvad så med fremtiden? Både Mortensen Kommunikationskritisk analyse af 22-radio- og Bøgh fremhæver, at instituttet hele tiden skal udvikles. De forsøger ofte at få opretavisen fra 1972”. tet samarbejder med andre institutter, men Kritikken af studierne og opfattelsen af mas- der skal mere til end som så. De to erfarne semedier som værende useriøse lagde en drenge spår dog om instituttets fremtid, at dæmper på især medievidenskabens udvik- det i den grad vil blive ved med at have reling frem mod en status som accepteret ud- levans. For medievidenskabs vedkommende dannelse. Mortensen lægger ikke skjul på, at kommer medierne til at fylde mere og mere,

34

”medier spiller en stigende rolle for økonomiens udvikling i det kapitalistiske samfund... at der er behov for sådan noget her, det kan der slet ikke være nogen tvivl om!” (Mortensen). For informationsvidenskab fortsætter en mere intens tendens med computere. ”... det sidste skud på stammen er det her pervasive computing som jo betyder, at vi kommer til at rende rundt inde i en computer... det lyder som science fiction, men faktisk er det her allerede nu”

og institutter, der kan være konkurrenter. For Mortensen og Bøgh er der ingen tvivl om, at de studerende fra IMV hører til blandt nogle af de mest kompetente på erhvervslivet indenfor medier. Stoltheden over oprettelsen af instituttet og det arbejde, de to sammen med andre har lagt og stadig ligger i det, er da også til at spore. Vi forlader lokalet efter en god snak med to initiativrige mænd, der i den grad kan karakteriseres som to ”stolte fædre”. <

Udfordringen ligger selvfølgelig i at blive ved med at være de bedste på ”uddannelsesmarkedet”. Der opblomstrer hele tiden nye fag

To af IMV’s stolte fædre

35

1-2-3-4 og Jens Unmack Af Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab. 8. semester.

Det var Jens Unmack, som stod øverst på plakaten, men det endte med i højere grad at være 1-2-3-4, som stod for det største indtryk. Med den tidligere IMV’er, Rune Hedeman Mortensen, som forsanger var de fra første strofe i stand til at levere en solid og medrivende optræden til trods for et publikum, som i høj grad bar præg af at vente på aftenens hovednavn.

1-2-3-4 er fast opvarmning for Jens Unmack på dennes turne, som er foranlediget af udgivelsen af hans andet soloudspil, Aftenland Express.

en god stemning, og det selvom forsangeren efter eget udsagn var ”mere neddæmpet og knap så sprælsk” i forhold til normalt.

1-2-3-4 er en del af den tendens, til at bands fra det jyske og navnlig det nordjyske har stor succes, primært i Danmark, men for nogens vedkommende også i udlandet.

Aalborg swinging Overskriften dækker ikke over mulige nordjyske perversioner, men nærmere over at den danske rockscene har båret præg af en række bands fra det nordjyske. Rune starter med at slå fast, at 1-2-3-4 ikke regner sig som et aalBandet spillede i alt 10 sange, af hvilke en del borgensisk band “.. da vi jo trods alt kun er to i et stykke tid har kunnet findes på Myspace derfra.” Dog er han ikke blind for tendensen, og Soundvenue. Bandet virkede sammenspil- ”Vi er en stor vennekreds som alle spiller lidt let og leverede en fin indsats, hvor der både den samme slags musik”, siger Rune og fortvar energi tilovers til soloer, lydeffekter og sætter, ”alle bandsene er forskellige, men det kækhed. Bandet blev bare bedre og bedre, er præget af den samme stemning og tone.” som koncerten skred frem, og således var Til spørgsmålet om, hvordan en sådan gruppe sangene “The road to hell has a thousands bands mon opstår på samme tid, lyder svaret, shortcuts”, “Coltrane” og “Saddest” de mest at det formentligt stammer fra netop denne overbevisende, samtidigt med at de desværre gruppe venner som har holdt hinanden oppe, også var de sidste. Foruden disse var den og netop derved har gjort det muligt for fængende “Judo” en oplevelse. Dens omkvæd bands som Melvis & the Papercuts, Oh no er fremragende og samtidigt foruroligende Ono, Charlie don’t surf, Figurines med flere genkendeligt; ”So I’m sorry friends for all my at slå igennem i større eller mindre grad. Det sins / It’s just the gin it’s kicking in”. I Rune er derimod ikke kommet ved en bevidst målHedeman har 1-2-3-4 en medlevende og sætning, og det kommer ikke ud af bestemte livlig frontmand. Han var i kontakt og kom- spillesteder, fritidsklubber eller lignende. ”Det munikerede med alle involverede i koncer- er nok mere kommet ud af undergrunden.” ten; lydmand, publikum og resten af bandet.

Interaktionen med publikum og energien gav Rune mener desuden at det i højere grad er

36

nepotisme end konkurrence, der har været var lang, og der var en bred vifte af sange fra skyld i succesen. ”Bandsene i mellem kommer det nye album, “Vejen hjem fra rock’n’roll”, og til hinandens koncerter, giver moralsk støtte fra gamle dage. Med hits fra de gamle Loveshog glæder sig på hinandens vegne når det går opdage som “Love goes on forever” og rockgodt”, siger Rune over telefonen, efter ban- klassikeren “Copenhagen dreaming” havde det netop er blevet færdige med at læsse gear Unmack publikum godt oppe at køre. Men i forbindelse med aftenens koncert i netop Unmack har efterhånden også fået opbygget Aalborg. Det en ganske pæn er koncerter, produktion af som kommer livevenlige numre til at præge den på sine to solo alkommende tid bums. Således var der ganske godt for 1-2-3-4. De skal spille på gang i Voxhall, når forskellige festisange som “(La valer som Spot La) Hollywood”og og Roskilde, in“Født på en sønden de senere dag” fra forrige alpå året ”går i bum samt “Satans Kolossal kækhed: 1-2-3-4 på scenen som opvarming for Jens hi” for at skabe Unmuack yngel” og “Købenderes debutalhavn i dine øjne” bum. Albummet skal laves i samarbejde med fra det nyeste, blev langet over scenekanten Nikolaj Nørlund, som jo netop har produce- med nerve og stor entusiasme fra både Unret Aftenland Express for Jens Unmack. mack og de medbragte slagtere.

Jens Unmack Men 1-2-3-4 var som sagt ikke den eneste optrædende på Voxhall den 20. april. Jens Unmack og slagterne spillede en god og underholdende koncert. Unmack er en glimrende sanger, og har efterhånden et habilt bagsidekatalog af egne sange og sange fra tiden med Loveshop. Dagens hovedperson proklamerede tidligt, at det ville blive en lang koncert. Da det var første stop på deres danmarksturne, skulle materialet prøves af, og publikum agerede taknemmeligt prøveklud. Unmack og Slagterne holdt, hvad de lovede; koncerten

Længden af koncerten kunne dog også mærkes på dampen, og der var perioder af koncerten, hvor det føltes, som om Unmack virkeligt er nået helt hjem fra rock’n’rollen. Problemet er ikke så meget fremførelsen, som at mange af de sange, som makkerparret Nørlund/Unmack har skabt på den nye plade, simpelthen ikke synes at egne sig til en så lang koncert.

Det var faktisk med en vis lettelse, da bandet endelig sluttede koncerten med den lidt kedelige “Sidste sang for os”. <

37

Et projekt på vej ud i verden Af Sebastian Holmgård Christophersen, Informationsvidenskab. 6. semester ”Danmarks bedste idé” tordner frem på TV2, Danmark har fået iværksætterfeber og alt lige fra doseringsenheder til afblegningsbark til tænderne bliver vist frem på skærmen af den almindelige dansker. Dog er koblingen mellem erhverslivet og det akademiske ofte svær at se, når der pukles med eksamensopgaverne. Af og til sker der dog det forunderlige at noget bryder igennem denne usynlige mur. Designgruppen Unity fra informationsvidenskab gjorde dette, da deres eksamensprojekt vakte interesse i medierne og erhvervslivet.

frem. Trøjen fungerer ved hjælp af GPS og de såkaldte RFID-chips.

- Trøjen fandt vi frem til efter forskellige workshops og interviews med svagtseende og blinde. Vi opsøgte dem nede ved en butik på Åboulevarden og interviewede blandt andet en blind mand. Efterfølgende observerede vi ham på en tur rundt i Århus.Vi blev gjort opmærksomme på, at de er trætte af at være så synlige i gadebilledet. De ville helst ikke ville fremvise deres handicap, men i stedet virke mere selvstændige. Til gengæld havde de heller ikke lyst til at bære rundt på en ny gadget, fortæller Jesper Algren.

T.A.G Unity består af Jesper AlI mediernes søgegren Thomsen, Mette Perlys nille Hansen og Rasmus Enø På designmessen var Pedersen, som alle læser på familie og venner komsuppleringsuddannelsen i met for at se Unity’s design og designprocesser. projekt, men også virkDeres eksamensprojekt blev somheden Innovation første gange præsenteret på Lab, der hjælper firinformationsvidenskabs årmaer og privatpersoUnity viser deres bod frem på Designmessen lige designmesse i decem- på Informationsvidenskab ner med at holde sig ber måned. Her fremviste informeret om fremtide trøjen kaldet T.A.G., som dens teknologier. Efter står for Tactile Augmented Guide. Trøjen er designmessen vendte Innovation Lab tilbage et hjælpemiddel til blinde og svagtseende, til gruppen og ville have dem til at præsensom guider dem rundt i bymiljøet ved hjælp tere trøjen til en konference på Aros kaldet af impulser i skuldrene. Trøjen skal ikke tæn- Geoware. kes som en erstatning til blindestokken eller førerhunden, men som en hjælp til at finde - Herfra begyndte der at komme gang i vores

38

projekt. Trøjen kom med i TV2 Lorry, Godmorgen Danmark og til en pressekonference nede på Scandinavian Center. Til selve Geoware konferencen kom TV2 Østjylland også ned til vores stand og interviewede os, fordi de havde hørt om trøjen.

samarbejde. Desuden har vi overvejet tanken om at bruge et semesters praktikforløb til at arbejde med projektet, hvis det skulle blive til noget.

Det at være i mediernes søgelys afhjalp også det problem, som mange studerende på IMV sikkert kender til, nemlig at skulle forklare familien hvad det er man laver, som Jesper Algren bemærker: - Det har været en god ting til at kunne promovere, hvad det er man laver. Især over for familien, som har kunnet se det i fjernsynet.

Det var over al forventning, vi havde ikke regnet med at komme i fjernsynet. Rart at andre T.A.G promoveres på Geoware messen på Aros. forstod og var interesserede i idéen.

Udover det komme i mediernes søgelys fik designgruppen også nogle kontakter til Geoware konferencen. To biblioteker var interesserede i projektet, som et led i deres fokus på ”lige adgang for alle”, hvor de vil give muligheden for at blinde kan navigere rundt i bibliotekerne. Århus amt viste også interesse og ville overveje at give gruppen en del af deres innovationspulje.

Projektets fremtid - Det hele gik lidt stærkt, så vi har haft svært ved at komme i gang med at arbejde videre på det.

Jesper Algren forklarer desuden at designidéen stadig skal raffineres en del, før den kan bruges ude i den virkelige verden. Nogle af udfordringerne for gruppen bliver at få skabt de rigtige kontakter samt nogle der gider støtte projektet, eftersom SU’en ikke rækker til at drive en virksomhed med. Alt i alt ser Jesper Algren optimistisk på fremtiden og synes det har været spændende at se projektet komme udenfor universitetets mure. < Læs mere på designgruppens blog: http://unity.web.student.hum.au.dk/

Vi håber stadig på at biblioket og Århus amt er åbne over for idéen. Det kunne være super interessant, hvis der blev skabt et udviklings-

39

Funky fest eller flad fornemmelse?

Anmeldelse af udvalgte fredagsbarer. Af Rikke S. Lindhard, Hanne Aaen Lassen, Heidi Vinther, Signe Roholt, Medievidenskab, 4. semester.

Kender du kun én fredagsbar? Nogle gange virker græsset lidt grønnere på den anden side, og derfor satte vi os for at udforske, hvad andre studier har at tilbyde af fredagsbarer. I vores bestræbelse på at finde gode, anbefalelsesværdige beværtninger, besøgte vi Handelshøjskolens torsdagsbar ”Klubben” samt fredagsbarerne på kemi, biologi og Arkitektskolen. ”Klubben” Torsdag d. 12. april besøgte vi ”Klubben”, som er et populært mødested for studerende på Handelshøjskolen.

I hverdagene tilbydes de studerende bordfodbold og pool samt hyggelige omgivelser. Men torsdag aften forvandles ”Klubben” til et diskotek, og diskotek er ingen underdrivelse.

Dette forklarer måske også nogle af pigernes minimale påklædning!

Musik: Der spilles fede dansehits, som varierer fra 60’er hits til nutidens slagere.

Dansemuligheder: Stort dansegulv! Need we say more?

Imødekommenhed: Vi bliver mødt med smil og venlige blikke, og får indtrykket af, at de fleste er interesseret i at få nye bekendtskaber – sagt på anden måde: Der er klart scoremuligheder!

Dresscode: De fleste fyre og piger er virkelig gearet up, men andre er også mere afslappet klædt i deres Ecco-sko og ternede skjorter.

Drinks/øl: Prisen rangerer mellem 25 og 100 kr. for Stemning: cocktails – og det skal lige påpeges, at jo dyDa vi ankommer 20.30, er der allerede halvt rere drinken er, jo større og bedre er den fyldt og stemningen festlig. Klubben har bevil- også! En halvliters fad koster 20 kr., imens ling til at servicere 500 festgale studerende, man må slippe 10 kr. for en lille. og der er altid tætpakket med mennesker, hvilket i øvrigt betyder, at der – grundet Til dem, der foretrækker boblevand, koster ”Klubbens” enten dårlige eller ikke-eksiste- en flaske champagne kun 75 kr.! rende aircondition – snildt bliver 40 grader!

40

Indretning: ”Klubben” er ikke en almindelig fredagsbar, som vi kender dem fra universitetet. Der er intet mindre end 4 barer, et stort dansegulv og en ret original indretning i gennemført 5060’er stil. ”Klubben” kan klart anbefales som et godt alternativ til de sædvanlige fredagsbarer. Den eneste ulempe er dog, at du kun kan komme ind på en af de begrænsede udbudte gæstebilletter. Det betyder, at du skal kende én på handelshøjskolen, som kan invitere dig med som gæst. Men slipper du igennem nåleøjet, kan du glæde dig til billige, lækre drinks, god musik og festlig stemning.

Kemi Fredag d. 13. april er Kemi vores første stop på fredagens barrunde. Vi ankom fulde af forventning kl. 16.00, men der var bestemt ikke kommet gang i festen endnu.

Stemning: Foråret var kommet til Aarhus Universitet, og det blev nydt i fulde drag. De fremmødte til fredagsbaren på kemi var rykket ud på plænen med deres forfriskninger. Stemningen var således meget afslappet. Folk sad rundt omkring på plænen i små grupper, så der var dømt ægte forårs-stemning.

Musik: Vi blev budt velkommen til lyden af ”the numma numma dance,” hvilket jo ikke kan give

én andet end lysten til at ”shake that ass.”

Desværre fulgte musikken ikke med os ud på plænen, hvilket var lidt ærgerligt.

Dansemuligheder: I og med at baren foregik udenfor, var der ingen grænser for muligheden for at finde sin indre rytme og gå amok med sine nyeste smarte dansetrin – men det kræver lige, at man selv synger en sang til (medmindre man er til lettere alternativ stilledans – men det er man nok næppe på kemi!).

Imødekommenhed: Det er nok ikke lige stedet, man kommer for at få nye venner - eller score - medmindre man virkelig er ivrig, og selv tager initiativet. Kønsfordelingen hældede til pigernes fordel, i og med at fyrene var i klart overtal. Men da folk var placeret i deres egne små grupper, var der ikke just basis for nærkontakt af første grad.

Dresscode: Afslappet!

Drinks/øl: Der var et stort udvalg af øl, og priserne lå formidabelt mellem 8-12 kroner. Resten af udvalget var dog ikke noget at råbe hurra for. De reklamerede med et stort udvalgt af drinks og shots, men det viste sig hurtigt, at de ikke havde nogen drinks, og når det gjaldt shots stod valget mellem Gajol eller Arnbitter (hmm ælle bælle!). Det er ikke just tilbuddet om et vaskeægte ”Århus Sæt” (Ceres og

41

Arnbitter), der får tøser i huset!

Indretning: Der var bestemt ikke meget fis og ballade ved indretningen. Lokalet fremstod meget ”kantine/institutions-agtigt”. Der var rigeligt med siddepladser, så hvis der kunne tiltrækkes flere folk, skulle der nok være grundlag for en udmærket fest!

Alt i alt var vi ikke særlig imponeret over baren, men vi vil ikke benægte dens muligheder.

Biologi Omkring 18.30 samme fredag bød tonerne fra et live-band os velkomne til biologernes fredagsbar.Temaet for baren var ”Sport,” men der gik nu lidt, før vi erfarede dette, da der ikke var gjort det vilde ud af udsmykningen.

Stemning: Stemningen bar klart præg af, at der var røget et par genstande ned henover eftermiddagen.

Men uhøjtidelig og afslappet. Temaet kunne nu godt have afspejlet sig i stemningen, men konkurrenceånden havde forladt biologerne, og vinderen blev fadølsanlægget.

Dansemuligheder: Der var ikke plads til at danse, med mindre man følte for at tage en sving-om på et af bordene. Om det skete, efter vi havde forladt baren, må forblive i det uvisse.

Imødekommenhed: Bartenderne var MEGET snakkesaglige, men derudover oplevede vi ikke den store nysgerrighed for, hvem de ”fremmede” var.

Dresscode: MEGET nede på jorden. T-shirts og jeans for både fyre og piger. Lidt skuffende for sportstemaet var ingen af de studerende i sportstøj.

Vi kunne have ønsket, at i hvert fald bartenderne havde støttet op om deres eget arrangement.

Drinks/øl: 20 kr. for den første fadøl, men så har man til gengæld også betalt for glasset og den næste fås til den nette sum af 15 kr. Derudover var der et stort udvalg i special- og økologiske øl til priser mellem 8-12 kr.

Indretning: Et lille hyggeligt lokale med manMusik: gel på siddepladser. Oppe ved Plus for hele to live bands. baren var der trængsel, da bardiLydstyrken umuliggjorde at have en samtale. sken ikke var bredere end 1½ meter, og serMen det var fedt, for pludselig ankom en min- veringen foregik gennem en luge på bedste dre skare af mennesker, så pludselig sad vi skolebodsvis. Klods op ad denne luge havde bænket mellem studerende fra jura, biologi man valgt at placere fadølsanlægget, hvilket og en enkelt fra medievidenskab foruden os ikke gjorde det mindre proppet i området selv. omkring baren.

42

I det store og hele taler intet imod, at man slår et smut forbi fredagsbaren på biologi og får en enkelt eller to. Men det kan måske være svært at få flere timer til at gå med det.

Arkitektskolen Sidste bar på vores crawl blev fredagsbaren på Arkitektskolen. Modsat de fleste andre fredagsbarer har arkitektbaren ikke åben hver fredag, men bliver skiftevis arrangeret af de forskellige hold.

Stemning: Vi ankom til arkitektskolens fredagsbar omkring kl. 20, hvor stemningen var på sit højeste, men stadig afslappet. I anledning af fredag d. 13., havde de kreative mennesker på arkitektskolen pyntet op til gys.

sig velkommen, folk er venlige og imødekommende, og vi faldt godt ind i mængden af festlige mennesker. Der er rig mulighed for at møde nye mennesker og få en snak - både i baren og på unisex-toiletterne. Som single er der noget at komme efter for begge køn.

Dresscode: De er uden tvivl meget bevidste om deres udseende og påklædning, men gør det på en uformel måde, så de fremstår afslappede, men samtidig kreative.

Drinks/øl: Det sølle udvalg af øl bestod af Slot Pilsner og Tuborg, men til gengæld er priserne værd at skrive om. Her fandt vi de billigste øl til priser mellem 7-10 kr. og mængderabat ved køb af to. Sådan skal det gøres! Baren kunne også tilbyde slush-ice shots til 10 kr.

Indretning: Musik: Skønne lokaler, højt til loftet og god oppyntPop-musikkens rytmer kom ud af højtalerne, ning – just perfect. hvilket så ud til at være et hit, da alle rockede med til musikken.

I arkitektskolens fredagsbar er der helt klart gode muligheder for en festlig aften, og vi anDansemuligheder: befaler den derfor varmt til andre.

Selvom musikken lagde op til dans, var der desværre ikke de store dansemuligheder. Intet slår nu vores egen bar, men Men i arkitektskolens fredagsbar var der in- udenfor vores egen lille oase findes et gen som så skævt til kreativitet, så man skulle væld af barer der også kan feste – så da være et skarn, hvis man ikke kunne finde tag bare benene på nakken og få selv et hjørne til sine udfoldelser. syn for sagen!< Imødekommenhed: Som udefrakommende studerende føler man

43

Kontante fordele, der betaler sig...

Er du mellem 18 og 28 år kan du for en investering på 1000 kr. i garantikapital blive UngGarant, og få kontante fordele.

Ung Garant De kontante fordele er:

• Gratis Visa/Dankort eller Visa Electron.

• En meget billig uddannelseskredit på op til 25.000 kr.

• En almindelig kassekredit op til 25.000 kr.

• UngGarant-konto med høj rente.

• En billig forsikringspakke med en indbygget rejseforsikring.

44

Århus Nord afdeling Åbogade 1A, 8200 Århus N 86 78 62 77 aarhusnord@sparkron.dk

Return of the killer tomatoes Anmeldelse af Christine Streit, Informationsvidenskab. 2. semester Vi har igennem tiden set menneskeligheden kæmpe mod monstre, zombier, vampyrer, varulve, dyr med galskab, mutanter, insekter og teenagedræbende jeg-har-en-klo-mordere. Men nu er intet sted sikkert mere, ikke engang middagsbordet. Nu skal vi også frygte grøntsagerne.

peanutbutter. Men men men, tomaterne bliver smuglet ind på det sorte marked og bliver derigennem tilgængelige.

Igennem hele filmen bliver man underholdt på et højt niveau, især hvis man er til sort humor, da intet i denne film skal tages videre seriøst. Opfindsomhed, samt en titel der nærEn gal professor har mest skriger: ”SMÆK udviklet en måde, MIG NU I DIN hvorpå han kan DVD”, er ”Return of forvandle tomater the Killer tomatoes” til menneske-lookhelt klart et fund og a-likes, og således værd at bruge en god starter tomaternes tømmermændsdag anden invasion af på. ”Return of the kilmenneskeligheden. ler tomatoes” er nr.

Pizzabudet Chad 2 i en triologi, men Finletter (Anthony George Clooney: Formentlig hans fineste time. kan sagtens nydes Starke) forelsker sig uden at have set den i tomatmenneskepigen Tara, som tilhører den første, da plottet er rimelig klart fra starten. gale professor, og med sin hjælper Matt (Ge- Se gerne med efter rulleteksterne, og find ud orge Clooney)bliver begge straks smidt ud på af hvilken del af din salatskål - udover tomaen mission for at redde verden fra endnu en terne - du har at frygte. tomatinvasion. ”Return of the killer tomatoes” får 5 ud af Med en meget ung George Clooney tager 6 smileys af mig dels på grund af den gode ”Return of the killer tomatoes” ud på en bi- underholdningsværdi, dels fordi det ikke er zar, sort og hylende morsom film om folkene en film, man rigtigt behøver at være til stede i den lille by, der atter skal kæmpe mod to- under. Man kan bare nyde.< maternes indtrængen. Da tomater er blevet bandlyst fra byen, får man også et kort indblik i alternative pizzafyld som skumfiduser og

45

46