
3 minute read
Østjyllands gourmet varehus
for erhvervsdrivende med et cvr-nummer
Inco Aarhus åbnede 23. oktober 2007 på Blomstervej 5 i Tilst, og var dengang det første Inco varehus udenfor København.
Advertisement
Inco Aarhus udspringer af Inco København, der i år kan markere sit 100-års jubilæum og i alle årene har været beliggende i Kødbyen i centrum af København.
Opstarten blev aldrig den helt store succes med de daværende ejere, men i 2011 overtog Euro Cater koncernen alle aktiviteter i Inco. Euro Cater ejede i forvejen selskaberne AB Catering A/S og BC Catering A/S inden for foodservice, og i august 2012 hentede man den 44-årige Jesper Bøgelund ind fra egne rækker og ansatte ham som direktør for Inco Aarhus. En stilling som han stadig bestrider med succes.
Det var et stort arbejde at få Inco Aarhus på rette spor, men efteråret 2014 blev startskuddet til en markant fremgang for Inco Aarhus - og i dag er der mere end 50 fastansatte medarbejdere.
Inco Aarhus bestræber sig på altid at yde en høj service, udvise godt købmandskab og være en god arbejdsplads for medarbejderne. Disse gamle dyder har vist sig at holde stik.
Organisationen er meget flad, hvilket i hverdagen udmønter sig i at medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsdag. Medarbejderne er dagligt i kontakt med både leverandører og kunder. Dette giver en varieret hverdag med stort ansvar, og er medvirkende til, glade og tilfredse medarbejdere - endda mange med en høj anciennitet.
For at kunne handle i Inco Aarhus kræver det at man har et Inco købekort, og dette kan erhverves af alle med et cvr-nummer.
Vores primære kundegrupper er restauranter, cafeer, fastfood butikker, diskoteker etc., men vi har også haft held med at tiltrække liberale erhverv, som køber ind til mindre kontorer, værksteder og sportshaller m.m. Desuden har vi mange kunder der køber ind til deres private husholdning, uddyber Jesper Bøgelund og i det følgende giver en spændende rundtur i den store butik.
Stort Asiatisk sortiment
Fremgangen på omsætningen gennem årene har været markant og et stort segment er asiatiske kunder. Det er et kæmpe marked der forsat vokser, og nogle af vores mange kunder med asiatisk baggrund hjælper som en slags Advisory Board med til at have de rigtige varer på hylderne i Inco Aarhus.
Alt afhængig af hvor i verden man kommer fra, så er der forskellig efterspørgsel på asiatiske varer. En soya er f.eks. ikke bare en soya. Med det store asiatiske sortiment der efterhånden er i butikken, tiltrækker vi kunder fra hele Jylland og Fyn.
Fiskeafdeling
Inco Aarhus har sin egen 275 m2 store fiskeafdeling, som byder på et kæmpe udvalg af frisk fisk, skaldyr, halvkonserves og røgvarer. I vores velassorterede og spændende fiskedisk er der fisk fra hele verden og man er garanteret frisk og velsmagende fisk. Vores indkøbere ved hvad der rør sig på markedet og i sæsonen, og køber ind fra flere fiskeauktioner, så kunderne altid er garanteret det friskeste udvalg.


For alle der går op i gode råvarer, er Inco et rent slaraffenland og til stor inspiration. I dag er der jo stor fokus på de gode fødevarer og blandt Incos mange kunder findes mange ”amatør kokke” der hver i sær tryller i deres køkkener.
Er det laks man søger, går man ikke forgæves da Inco har et stort udvalg af både frisk-, koldrøget- og varmrøget laks. Afdelingen betjener også rigtig mange af vores sushikunder med alt fra rå fisk til tang og caviar.
Drikkevarer
I vores butik findes vine fra mange lande og til alle budgetter og smagsløg. Vi har et stort udvalg af rødvine, hvidvine og rosévine, men også mousserende vine finder du i alle prisklasser. Og er man til portvin, sherry eller Saké findes det også på hylderne.

Der er også hos vore kunder en stigende fokus på stærkere spiritus, og kunderne efterspørger ofte forskellige specialiteter. Derfor har vi mange forskellige slags spiritustyper i alle de gængse mærker. Men også et kæmpe udvalg af shots, likører, drinksmix og sirup har vi på hylderne - endda alt bartilbehør.
Det er også værd at nævne, at vi har mere end 300 forskellige slags gin. Det brede spiritusudvalg er medvirkende til, at vi har mange af de aarhusianske barer og diskoteker blandt vores kunder.
Mere plads
Inco Aarhus er efterhånden vokset ud af sine rammer og man er netop nu i gang med en udvidelse af de nuværende ca. 7000 kvm. Tilbygningen skal stå færdigt midt på sommeren. Det samlede areal kommer op på ca. 8000 kvm.
Vi får herefter mulighed for at tilføre vores sortiment endnu flere spændende produkter, til glæde for vores kunder. Af dette areal vil kunderne have adgang til ca. 5600 kvm som er fyldt med mere end 17.000 varenumre inden for mejeri-, slagter-, kolonial- og frostvarer samt spiritus, vin, øl og frugt/grønt, samt hele afdelingen med frisk fisk og røgvarer.
Udvidede åbningstider
Fra 1. maj udvides åbningstiderne til kl. 17 på hverdage og til kl. 14 lørdag/søndag og helligdage. Dette giver alle de mange kunder mulighed for at gøre deres madindkøb hos os. Inco har kun lukket 4 dage om året. 24-25-26 december samt 1. januar.
Trods den store uro på verdensmarkederne, med store prisstigninger, mangel på produkter og høj inflation, ser vi optimistisk på fremtiden. Vi har mange dygtige og loyale kunder, dygtige medarbejdere, en ny tilbygning på trapperne samt forhåbentligt en fremtid med begrænset påvirkning af Corona.
