
2 minute read
MC Malerforretning – 100 års erfaring med malerarbejde

De gode historier, der kan tåle at blive fortalt igen og igen, har en særlig evne til at bide sig fast i folkeerindringen.
Advertisement
Sådan er det også med de gode danske erhvervshistorier - og disse historier har ofte vist, at i tider, hvor ikke alting gik så nemt, blev de bedste ideer og sejeste projekter skabt.
MC Malerforretning A/S

MC Malerforretning, som i dag er blandt de største malervirksomheder i Aarhus, blev født under små kår i Amaliegade januar 1922, med stiftende generalforsamling februar 1922, hvor krisetider herskede med arbejdsløshed og fattigdom. Men i Aarhus tog en flok arbejdsløse malersvende modigt kampen op og skabte deres egen virksomhed. MC Malerforretning A/S.
Meget er forandret siden da, men virksomhedens DNA er stadig den samme med de gamle dyder som godt håndværk, fællesskab, samarbejde og professionalisme. Vokseværk og vækst har præget virksomheden gennem årene blandt andet med flere skiftende adresser. Men her i jubilæumsåret 2022 er domicilet Ertebjerg 94 i Tilst, som blev købt i 2012. Her er der plads til at huse firmaets 80 dygtige medarbejdere, der tilsammen skaber en årlig omsætning omkring de 80 millioner kroner.
Medarbejdere og aktionærer
Vi passer godt på hinanden, udtaler direktør Leon Wagtmann. Dygtige loyale medarbejdere har siden starten været firmaets vigtigste fokusområde, hvor målet er at være byens bedste arbejdsplads og ord som arbejdsmiljø, sikkerhed, trivsel og videreuddannelse ikke blot er tomme floskler, men hele kernen i vores dagligdag.
Det sociale ansvar overfor unge mennesker, der ønsker en god håndværksmæssig uddannelse ligger os også meget på sinde. Vi har altid dygtige malerlærlinge på lønningslisten.
Leon Wagtmann:
Vi maler ikke kun med grønne farver, men den grønne omstilling og bæredygtighed har meget høj prioritet for MC Malerforretning A/S.
Vi bruger kun miljørigtige malinger og mange spærrer øjnene op, når de i midtbyen møder vores medarbejdere på vej til eller fra en opgave på elcykler, som er en af firmaets seneste investeringer.

Man kan vel godt tillade sig at sige, at med 100 år på bagen, så er der opnået en ganske god erfaring med at skabe de bedste resultater. Men vi har faktisk også tænkt os at male videre de næste 100 år og levere malerarbejde i topkvalitet til alle vores mange kunder, der ved de kan forvente høj kvalitet, professionalisme og ordentlighed, fortsætter Leon Wagtmann. Ærlighed og ordholdenhed har lige siden starten været en selvfølge for os.
Der er ingen maleropgaver, vi ikke kan klare MC Malerforretning klarer opgaver over alt i Aarhusområdet og i hele Østjylland. De første mange år i firmaets historie har lært os at ingen opgave er for lille - og de senere år har lært os at ingen opgaver er for store.
Vi ser en ære i, at kunne klare det hele, betoner Leon Wagtmann. Det afspejler sig i, at vi står for, at være en virksomhed hvor arbejdet udføres af vores dygtige fagfolk, så kvaliteten altid er i orden og oven i købet til en fair pris.
Mange private kunder er somme tider i tvivl om hvilke farver, hvilken type maling eller tapet, der skal vælges. MC Malerforretning er eksperter i farver og vi øser gerne af vores viden på dette felt.
Før en opgave påbegyndes kommer vi gerne og rådgiver om farvevalg, stil med mere. Og et uforpligtende tilbud er vi altid klar til at give.

Tlf.
Ertebjerg