1 minute read

Verdens bedste møbeltekstiler er fra Aalborg

Fra lufthavne og koncertsale til restauranter, hoteller og kontorog konferencemiljøer. Uanset hvor du færdes i verden, støder du på møbler polstret med eksklusive tekstiler fra Aalborg og fra os her på Gabriel. Vi har gennem mere end 170 år designet og produceret møbeltekstiler til verdens førende møbel- og designbrands, og i de senere år har vi været på en fantastisk vækstrejse, der har sikret os positionen som den internationale møbelindustris foretrukne leverandør og partner.

Skandinavisk æstetik & stærke miljøegenskaber

Advertisement

Vores møbeltekstiler på Gabriel har dybe rødder i den skandinaviske designarv og er kendetegnet ved en minimalistisk, nordisk æstetik kombineret med stærke miljøegenskaber og dokumenteret funktionalitet såsom komfort, slidstyrke og holdbarhed.

Netop miljø og bæredygtighed er en integreret del af vores DNA, og vi er kendt for at gå forrest, også når det handler om forbedringer og nytænkning indenfor miljøområdet. Vi arbejder målrettet med at fremstille holdbare kvalitetstekstiler, hvor belastning på miljø eller indeklima minimeres så meget, det lader sig gøre, og som kan indgå i den cirkulære økonomi.

Fra Aalborg til resten af verden

Gabriel har dybe rødder i Aalborgs historie, og slog dørene op til tekstilproduktion helt tilbage i 1851 i Kjærs Mølle Fabrikker, hvor produktionen af de vævede uldtekstiler blev drevet af vandkraft fra Østerå. I dag mere end 170 år senere har vi stadig til huse på den oprindelige matrikel ved åen, men selvom Aalborg fortsat danner base for vores hovedsæde, rækker kollektionen af eksklusive polstertekstiler langt udover kommunegrænsen.

Global udvikling

I løbet af de seneste ti år er Gabriel vokset fra 60 til 1.200 medarbejdere, og vi har udvidet vores globale netværk af showrooms og salgskontorer over hele verden. I dag er vi stærkt til stede internationalt – fra Kina til Europa og USA – og det kommende år vil byde på åbning af endnu flere showrooms i centrale design hotspots særligt i Europa. Udover møbeltekstiler er Gabriel desuden leveringsdygtig i akustik-, skærm- og skillevægsløsninger og i komplette polstrede møbelløsninger gennem forretningsenheden FurnMaster, der har produktion i Litauen, Polen og Mexico.

Markant årlig vækst

På Gabriel tilstræber vi at vokse forretningen med 15% hvert år, og vi nærmer os med hastige skridt en omsætning på en milliard. En stadig stigende efterspørgsel på vores produkter og services betyder, at vi kan se frem til, sammen med vores dygtige globale kunder, at fortsætte med at sætte vores præg på endnu flere spændende møbel- og interiørløsninger i fremtiden.

Læs mere og se aktuelle jobs på www.gabriel.dk.

Hjulmagervej 55

9000 Aalborg

Tlf. 9630 3100 www.gabriel.dk

This article is from: