Kollektiv trafikplan for Hjørring Kommune Version :: 03_april 2015
DEN VEJ..
B
DEN VEJ..
A
1
Indhold Kollektiv trafik i forandring Mobilitet er vigtig Kollektiv trafik i Hjørring Kommune 2014/15
02 04 06
Retning for kollektiv trafik i Hjørring Kommune Hvad vil vi med den kollektive trafik? Rammen for trafikplanen En trafikplan med bred inddragelse
09 10 11 12
Strategi for den kollektive trafik Målgrupper for kollektiv trafik Kollektiv trafik i lag
15 16 18
Elementer til planlægningen af den kollektive trafik Bymønstre Pendlingsstrømme Passagerer
21 22 24 26
Forandring af den kollektive trafik Resultatet Implementering af indsatserne
29 30 36
2
Kollektiv trafik i forandring De danske kommuner gennemgår i disse år en række forandringer som alle påvirker borgerne på forskellig vis. Forandringerne kan blandt andet relateres tilbage til 2007 hvor strukturreformen betød at vi gik fra 270 til 98 kommuner på landsplan. Reformen gjorde at de danske kommuner alle startede i et nyt fællesskab, herunder også Hjørring Kommune som er en sammenlægning af 4 ”gamle” kommuner. Et fællesskab som også har gjort at vi er blevet nødt til at tilpasse os nye vilkår. Reformen har medført at de kommunale strukturer i de nye storkommuner har ændret sig, borgernes bosætningsmønstre og behov for relation til nabokommunerne forandres. Vilkår som også har haft og stadig har stor indflydelse på borgernes behov for mobilitet. Forandringer er en fast del af vores hverdag og vil også være det i fremtiden. Det er mange år siden den kollektive trafik i Hjørring Kommune sidst har været under lup og er blevet tilpasset bredt ud fra de nye vilkår.
Forandringerne i den kollektive trafik har i seneste år været præget af tilpasning ift. enkeltstående behov og ud fra en generel planlægning af trafikken som har mange år på bagen. Vores ønske med den kollektive trafikplan for Hjørring Kommune, er at skabe en sammenhængende kommune som tilbyder mobilitet til alle, men med forskellige tilbud alt efter målgruppe og målgruppens konkrete behov for mobilitet. Vi vil derfor: ”udøve og implementere smart planlægning og stor fleksibilitet i et harmoniseret kollektivt trafiknet, der er søgt tilpasset den enkelte borgers reelle behov for kollektiv trafik”
Som første skridt på vej til en forandring af den kollektive trafik, er det fremtidige serviceniveau for den kollektive trafik blevet klarlagt. Dette, for at sikre at vi tilbyder vores borgerne et velplanlagt kollektivt trafiknet med et velovervejet og harmoniseret serviceniveau indarbejdet. Serviceniveauet er dokumenteret i en særskilt rapport som blev politisk vedtaget i feb. 2015. Den kollektive trafikplan giver et nyt og tidssvarende fundament til den kollektive trafik, som imødekommer de forandringer der er sket i borgernes rejsemønstre og bosætningsmønstre gennem de sidste mange år. Men forandring kræver omstilling, og det er vi klar til nu. Vi håber den kollektive trafikplan vil blive godt modtaget!
Nye tider har medført nye behov - også i den kollektive trafik. Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvordan den kollektive trafik skal prioriteres og planlægges bedst muligt for at tilgodese flest mulige behov. Ole Ørnbøl Formand for Teknik og Miljøudvalget
3
Mobilitet er vigtig Gode kollektive forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer for at skabe gode og attraktive rammer for borgerne i Hjørring Kommune Hjørring Kommune er kendetegnet ved en god infrastruktur hvor der er adgang til motorvejsnettet, jernbanenettet og Sindal og Aalborg Lufthavne, hvilket giver gode forudsætninger for folk der vil arbejde, bosætte sig og etablere virksomhed her. Den spredte bosætning over stor geografi i dele af Hjørring Kommune betyder dog, at det er vanskeligt at betjene alle borgere på lige vilkår. Den spredte bosætning giver lange rejsetider, så en rejse med kollektiv trafik bliver mindre og mindre attraktiv.
Der er knap 65.500 indbyggere i Hjørring Kommune og selve Hjørring by har omkring 25.000 indbyggere, dette svarer til ca. 40 % af kommunens samlede indbyggertal. Dvs. de resterende 60 % bor spredt over størstedelen af kommunes areal. Enslydende for alle er et forskelligt behov for mobilitet, både ud fra geografi men også ud fra mere individuelle behov som er med til at betegne de enkelte målgrupper til den kollektive trafik. For at kunne tilbyde alle borgere mobilitet, er der behov for at sikre sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik og udnytte de enkelte transporttyper bedst muligt sammen og hver for sig. Herved opnås høj mobilitet under hensyntagen til transportmæssige, samfundsmæssige og miljømæssige forhold.
4
Vi vil derfor ændre fokus på den kollektive trafik. Frem for et mål om en kollektiv trafik der er tilpasset den brede befolkning, søges det at målrette den kollektive trafik efter behov og sikre et tilbud tilpasset specifikke målgrupper. Det er i samme forbindelse også vigtigt at tilpasse den kollektive trafik til borgernes behov for mobilitet. De forskellige kørselsordninger under den kollektive trafik skal tilpasses, koordineres og sammentænkes så flest mulig borgere får et attraktivt tilbud om kollektiv trafik som tilgodeser det konkrete behov. Vi skal herefter hjælpe borgerne til at finde den mest hensigtsmæssige transportform alt efter behov. Transportformer som cykel og kollektiv trafik anvendes til de rejser hvor de er det mest hensigtsmæssige valg, og bilen skal anvendes hvor den er bedst.
Illu. 5.1: Vi har alle et forskelligt behov for mobilitet
5
Kollektiv trafik i Hjørring Kommune 2014/15 Tog Hjørring Kommune har en god togbetjening med både Hirtshalsbanen og DSB som anløber Hjørring. Hirtshalsbanen betjenes af Nordjyske Jernbaner, som hovedsagligt ejes af NT. Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. DSB betjener den øvrige banestrækning.
Lokalruter Lokalruter er hovedsageligt små ruter med den primære funktion at transportere folkeskoleelever til/fra skole, men de kan benyttes af alle (åbne ruter). Busserne kører efter fast køreplan, og er typisk planlagt ud fra de skoler den respektive rute betjener. Busserne fungerer enten som ruter med fasteBkøreplaner eller som telebusser, hvor kunderne skal ringe efter bussen for at den kører.
X bus X busser er hurtige og komfortable ekspresruter, der kører på kryds og tværs i Jylland efter princippet ”få stop, hurtigt frem”. Ruternes primære funktion er at skabe forbindelse mellem Aalborg og regionens øvrige hovedbyer. X busserne finansieres udelukkende af Region Nordjylland og den primære målgruppe er pendlere. Der er i Hjørring Kommune kun en x bus, grundet den store dækning af togtrafik. Den har rute mellem Løkken og Aalborg.
A
Kommunale lukkede skoleruter Disse ruter har til formål at transportere folkeskoleelever til/fra skole eller til/fra svømmeundervisning. Der findes i køreplanåret 2014/15, 8 lukkede skoleruter (10 busser) i drift i Hjørring Kommune. Ruterne kan benyttes af andre end skoleelever, men der må ikke tages B betaling fra kunderne og ruterne må ikke planlægges efter andet end skolebehov. B
Regionalruter De regionale busruter kører typisk på tværs af kommunegrænserne og sikrer forbindelse mellem de større byer i regionen. Ruternes primære funktion er at transportere uddannelsessøgende til/fra uddannelse, og finansieres derfor primært af regionen. Ruterne kan også have delt finansieringen mellem kommuner eller kommuner og region. Ruterne er også hyppigt benyttet af pendlere.
A
Bybus Bybusser er busser som udelukkende betjener byområder. Der findes i 2014/15 et bybus system i Hjørring Kommune som betjener Hjørring by. Systemet består af 4 ruter som primært betjener byens skoler og uddannelsessteder. Bybussen finansieres af Hjørring Kommune. B
Flextrafik A Flextrafik er behovsstyret kørsel. Flextrafik omfatter derfor ordninger for borgere med et helt særligt transportbehov (typisk lovbestemt). NT varetager gennem flextrafikken, centrale funktioner indenfor behovsstyret kollektiv trafik, på samme niveau som for den nordjyske bustrafik og dele af togtrafikken.
B A
6 B
A Flextur Flextur er et fleksibelt alternativ, hvor og når bussen ikke kører. Det er kollektiv trafik fra adresse til adresse, eneste krav er, at startadressen ligger i Region Nordjylland. Flextur er en samkørselsordning. Det betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen ofte er længere end den direkte vej fra A til B. Der er kommunerne selv der bestemmer taksten for Flextur ud fra 4 mulige takster. Flextur kan bestilles og betales pr. tlf., B web eller app.
Trafik kort for Hjørring Kommune 2014/15
HIRTSHALS
Tuen 222
Tversted
224
Uggerby
764
762
Åbyen
761
/224 222764
764
224
Horne
763
3
76
1
762
224
3
76
Mosbjerg
Bjergby
224
721
LØKKEN
72 0
2
971X
9
20
Vrensted
720/7
VRÅ
22
5/
782
22
TÅRS
225
783
Hale Mølle
722
202
Poulstrup
Takst 5 kr.
783 742
Tog Regionalruter x bus Regionalruter og fælleskommunale ruter Lokalruter Lukkede skoleruter Bybus rute 1-4 og bybus taxa Flextur
7
Lendum
4
78
72
720
22
742
Vittrup
784
78
218
Rakkeby
203
Sønder Rubjerg
202
1
721
71
72
227
782
2
202/203
218
78
218
Hundelev
Lørslev
228
782
78 25 2
784
721
Tolne
Hørmested
227
780
71
0
74
HJØRRING
228
SINDAL
Astrup
224
222/ 224
780
1
781
780
0
78 740
78
78
222
Vidstrup
Lønstrup
2
76
Bindslev
761
761
Tornby Sønderby
762
Takst 12 kr. i Hjørring by
783
742
Illu. 7.1: Kort over det kollektive trafiknet i Hjørring Kommune 2014/15
7
8
Retning for den kollektive trafik i Hjørring Kommune For at kunne planlægge den kollektive trafik bedst muligt, både nu og i fremtiden, er det vigtigt at fastlægge en retning for trafikken - altså hvad vil vi med den kollektive trafik, og hvorfor?
9
Hvad vil vi med den kollektive trafik? Den overordnede retning for ”Kollektiv trafikplan for Hjørring Kommune” er: ”at udøve og implementere smart planlægning og stor fleksibilitet i et nyt og homogeniseret kollektivt trafiksystem, der er tilpasset den enkelte borgers reelle behov for kollektiv trafik” Desuden har byrådet i Hjørring Kommune, i kommuneplan 2013, opstillet følgende mål for kollektiv trafik: •
sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af persontransporten
•
tilbyde en god dækning med kollektiv trafik, hvor hovedby og områdebyerne betjenes af regionale busser eller tog, og lokalbyerne tilstræbes betjent af lokale busruter
•
sikre en fleksibel betjening af lokalbyer, landsbyer og landdistrikter med en optimal ressourceindsats
•
gennem kollektiv trafik understøtte Hjørring by som uddannelsesby og understøtte turisterhvervet i kommunen
•
Det skal overvejes at flytte ressourcer fra de dele af rutenettet der har et spinkelt passagergrundlag, til de dele der har et stort passagergrundlag.
•
tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, og sikre et optimalt samspil mellem bus- og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformer
•
Hjørring Kommune ønsker at medvirke til at nedbringe emissionerne fra busserne, også ud over EU’s krav, som først og fremmest skal ske i forbindelse med evt. udskiftning til nye busser samt ved krav i forbindelse med licitationer.
Byrådet har også opstillet følgende strategi for den kollektive trafik (Kommuneplan 2013): •
Der er behov for en indsats for at tilpasse trafiktilbuddet til efterspørgslen, altså markedsorientere den kollektive trafik, så den kollektive trafik bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov.
•
Der skal ske en fastholdelse af eksisterende kunder og samtidig ske en tiltrækning af nye kunder til den kollektive trafik. Derfor er det nødvendigt at sikre en udvikling, som ikke resulterer i et faldende servicetilbud.
10
Rammen for trafikplanen Retningen for kollektiv trafik udgør, sammen med en række ønsker til udvikling af trafikken, den samlede ramme for de elementer der er indarbejdet i den kollektive trafikplan. Rammen er fastlagt af Hjørring Kommune. Hvad skal trafikplanen opfylde: •
Vi skal implementere den mest effektive planlægning for færrest mulige penge
•
Planen skal omfatte tog-, bus- og flextrafik
•
Planlægningen skal imødekomme den gældende skolestruktur
•
Planlægningen skal overholde det besluttede serviceniveau for kollektiv trafik
•
Bybus-nettet skal nytænkes
•
Vi skal sikre øget borgerinddragelse omkring kollektiv trafik
•
De lukkede skolebusruter indarbejdes i den kollektive trafik (Politisk beslutning foretaget under projektforløbet pba. projektets analyser)
11
En trafikplan med bred inddragelse Vi har i forbindelse med trafikplanarbejdet gennemført et stort inddragelsesforløb hvor interessenterne i den kollektive trafik, både interne (medarbejdere, entreprenører mv.) og eksterne (borgere, uddannelsessteder, skoler, råd mv.) har diskuteret den fremtidige kollektive trafik i Hjørring Kommune. Fra begge inddragelsesforløb er der rejst en række forslag til forbedringer af den kollektive trafik. Forslag som også er søgt indarbejdet i trafikplanens resultat. Resultaterne fra inddragelsesforløbet er:
•
Sammentænk bustrafikken med togtrafikken
•
•
Vi skal understrege Hjørrings status som uddannelsesby ved at have fokus på transporten for de uddannelsessøgende
Vi skal huske at sikre et tilbud til de ældre, og ikke glemme dem når vi tænker digitalisering
•
•
Vi skal skabe bedre forbindelser mellem land og by, og vi skal sikre mere fleksible tilbud om kollektiv trafik i landområderne
Vi skal prioritere skoleeleverne og modsat skal skolerne være mere fleksible i deres planlægning så det bliver nemmere at koordinere med busserne
•
Flextur er en dyr, ufleksibel og uoverskuelig kørselsordning
•
Vi skal fjerne de tomme busser både på landet og i byen
•
Det ville være rart med mere oplysning om trafikken (kort, køreplaner, digitalt mv.)
12
Der er for mange tommer busser
Jeg vil gerne bo på landet og stadig bruge kollektiv trafik
Vi skal tænke på de uddannelsessøgende
Husk ældre og skoleelever
Flextur er for dyr
Illu. 13.1: Udtalelser fra interessentinddragelsen
13
14
Strategi for den kollektive trafik Den kollektive trafik skal planlægges ud fra målgruppernes behov. Den individuelle mobilitet er stigende, og det stiller krav til et samlet trafiksystem. Det er vigtigt at have et transporttilbud til alle. Et stærkt bus- og tognet vil bidrage til mobilitet, vækst, udvikling og mulighed for menneskelig udfoldelse. Det kapitel beskriver de enkelte målgrupper for den kollektive trafik, og deler den eksisterende trafik op i forskellige lag så det bliver nemmere at tilpasse de enkelte lag til specifikke målgrupper.
15
Målgrupper for kollektiv trafik For at kunne behovstilpasse den kollektive trafik er det vigtigt at identificere og kende de enkelte målgrupper for trafikken:
• •
Pendlere: Pendlere betegner de borgere der dagligt rejser mellem bopæl og arbejdssted. Der er 22.355 personer i beskæftigelse i Hjørring Kommune (DST - 2015). Heraf er 5.768 personer daglige indpendlere (personer som arbejder i Hjørring Kommune men har adresse i anden kommune) og 7.210 personer er daglige udpendlere (personer som har adresse i Hjørring Kommune og arbejder i anden kommune). (DST 2013) Uddannelsessøgende: Uddannelsessøgende betegner de personer der dagligt rejser til og fra en uddannelsesinstitution. Gode forbindelser til og fra uddannelse, kan være afgørende for om og hvor unge vælger uddannelse/videregående uddannelse. Hjørring Kommune har et bredt tilbud af ungdoms uddannelser: • •
• •
Hjørring Gymnasium og HF (958 elever i alt – Kilde: DST) EUC Nord hvor der udbydes HTX, HHX og HG samt en lang række tekniske uddannelser. EUC Nord har desuden et udbud af kurser og efteruddannelsesforløb. SOSU Nord uddanner personale til social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor og tilbyder en lang række EV-tilbud. UCN, Hjørring udbyder forskellige uddannelser, herunder; Natur- og kulturformidleruddannelsen, Læreruddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen og Pædagoguddannelsen (1.165 elever i alt)
VUC Hjørring tilbyder studieforberedende kurser, samt HF og enkeltfag (107 elever i alt – Kilde: DST) Hertil kommer tilbuddene på Hjørring Produktionsskole (90 elever – Kilde: produktionsskoler.dk) samt Specialskolen for Voksne og PMU i Sindal, hvor de uddannelsessøgende har behov for særlig støtte i varierende omfang
Skoleelever: Skoleelever betegner den gruppe borgere der daglig rejser mellem folkeskole (eller anden skole) og hjem. Eleverne som bruger bussen kan deles i to kategorier: • •
Kørselsberettigede elever; elever som af kommunen er visiteret til kørsel Ikke kørselsberettigede elever; elever som bruger busserne men ikke er visiteret til kørsel
I februar 2015 vedtog Hjørring Kommune en ny skolestruktur pr. august 2015, som betyder at kommunens folkeskoler er blevet reduceret fra i alt 6 skoler og Hjørring ny 10. klasse med 21 tilhørende undervisningssteder til 6 skoler og Hjørring ungdomscenter (tidl. ny 10.) med 16 tilhørende undervisningssteder. Hertil kommer en række friskoler, privatskoler og efterskoler. Der er i skoleåret 2014/15 1028 kørselsberettigede elever i Hjørring Kommune. Turister: Turister betegner personer, der rejser fra ét sted til et andet for en kortere eller længere periode, og som vender hjem igen. Hjørring Kommune udgør sammen med Aalborg og Frederikshavn de største turismekommuner i Region Nordjylland (kilde: www.visitnordjylland.dk). 16
Turismen har derfor naturligt stor betydning for Hjørring Kommune, og er derfor en målgruppe der også er vigtigt at have med i planlægningen af den kollektive trafik. Turisterne ankommer ofte i perioder og på tidspunkter hvor de daglige brugere af den kollektive trafik ikke benytter trafikken, typisk i ferieperioderne. Borgere: Borgerne er en samlet betegnelse af de øvrige brugere af den kollektive trafik, herunder; • • •
Ældre og handicappede Borgere med specielle behov Lejlighedsvise rejsende
Disse grupper kan både bestå af visiterede borgere og ikke visiterede borgere. Målgrupper med forskellige behov De listede målgrupper repræsenterer alle tænkelige brugere af den kollektive trafik. Brugere som alle har forskellige behov for befordring på forskellige tidspunkter og med forskelligt behov for service i trafikken.
Borgere
Turister
Pendlere
Uddannelsessøgende
Skoleelever
Illu. 17.1: MĂĽlgrupper for den kollektive trafik
17
Kollektiv trafik i lag For at imødekomme brugernes forskellige behov bygges det kollektive trafiknet op i tre lag:
•
Et stam-net, som binder kommunen sammen både internt og eksternt, og fungerer som rygraden i det kollektive trafik-net. Nettet kan deles i to dele, et stort stam-net som indeholder tog, x bus og de store regionale ruter, samt et lille stam-net som indeholder de øvrige regionale forbindelser og de største fælleskommunale og lokale ruter. Herved skabes de bedst mulige vilkår for nettets primære målgrupper som er pendlere og uddannelsessøgende. De sekundære målgrupper til dette net er skoleelever, turister og lejlighedsvise rejsende.
•
Et lokal-net, som sikrer befordring internt i Hjørring Kommune og også internt i Hjørring by. Nettet består af lokale ruter (i daglig tale kaldet skolebusser) og tilrettelægges primært efter kommunens skoleelever som er nettets primære målgruppe. Det søges også at nå så bredt som muligt ud til øvrige potentielle brugere som pendlere, uddannelsessøgende og de lejlighedsvise brugere. Dette ved at sikre sammenhæng og koordinering med stam-nettet. Bybus-nettet har det formål at sikre kollektiv trafik internt i Hjørring by, og her er der flere målgrupper der skal tilgodeses, alt fra uddannelsessøgende, pendlere og skoleelever som bruger systemet hverdag til borgere generelt som ikke bruger systemet nær så ofte.
•
Et flex-net, som sikrer et tilbud om kollektiv trafik til de borgere, der ikke kan eller ikke har mulighed for at benytte den ordinære kollektive trafik. Nettet består af Flextur og den øvrige Flextrafik, som er Flexsygehus, Flexlæge, Flexaktivitet Nettets primære målgruppe er ældre, handicappede, lejlighedsvise brugere og andre som ikke kan bruge eller har adgang til den ordinære kollektive trafik.
Stam-net
(Stort og lille)
Lokal-net
(Lokalbusser, lukkede skoleruter og bybus)
Flex-net
(Flextur og øvrig Flextrafik)
Illu. 18.1: Den kollektive trafik i Hjørring Kommune 2014/15 fordelt i 3 lag
18
Trafik kort for Hjørring Kommune 2014/15 opdelt i 3 lag HIRTSHALS
Tuen 222
Tversted
224
Uggerby
764
762
764
Åbyen
761
/224 222764 224
Horne
763
3 76
1
762
3
76
Mosbjerg
Bjergby 7
SINDAL 224
780
202/203
218
78
218
721
Rakkeby
971X
72
0
2
VRÅ
22
782
722
202
782
7
Takst 5 kr. 22
742
TÅRS Poulstrup
Lokalruter Lukkede skoleruter Bybus rute 1-4
Flex-nettet
22
Lendum
78
72
9 20
Vrensted
720/7
5/
4
203
LØKKEN
22
7835
742
Vittrup 720
784
78
218
202
1
Sønder Rubjerg
721
71
72
227
783
Hundelev
Lørslev
Tolne
228
782
2
784
721
Lokal-nettet
Hørmested
78 25 2
71
227
0 74
HJØRRING
228
Astrup
224
222/ 224
780
1
781
780
80
740
78
78
222
Vidstrup
Lønstrup
2
76
224
Tornby Sønderby
Tog Regionalruter x bus Regionalruter og fælleskommunale ruter
Bindslev
761
761
Stam-net (stor+lille)
762
Hale Mølle
Takst 12 kr. i Hjørring by
783
742
Illu. 19.1: Kort over det kollektive trafiknet i Hjørring Kommune 2014/15 fordelt i lag
19
20
Elementer til planlægningen af den kollektive trafik På de følgende sider beskrives tre rammegivende elementer der ligger til grund for planlægningen af kollektiv trafik: • • •
Bymønstre Pendlingsstrømme Passagertal
Elementerne kan både være retningsgivende og hjælpe med at understøtte en eventuel prioritering i trafikken. De danner, sammen med rammen for den kollektive trafik og resultaterne fra inddragelsen, hele grundlaget for en omlægning af den kollektive trafik i Hjørring Kommune.
21
Bymønstre Bymønsteret er væsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem, og hovedbyen og områdebyerne skal indgå som kundepunkter i det samlede system. Bymønste Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår Hjørring Kommune vil investere i udvikling, der kan fremme vækst og bæredygtighed i kommunen. På den måde kan man sige, at bymønstret er et redskab til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Der er brug for at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder. Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af serviceniveauerne i kommunens byer. Hjørring Kommune har valgt en opdeling af kommunens byer i fire forskellige bytyper: • • • •
Hovedby Områdeby Lokalby Landsby
Denne opdeling skal opretholdes i planlægning af den kollektive trafik og skal understøtte kommunens principper for bymønstret.
22
Principper for bymønstrene i Hjørring Kommune: •
Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen.
•
Hirtshals fastholdes som en ’særlig’ områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling
•
De fire områdebyer – Løkken, Vrå, Tårs og Sindal – fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land
•
Der arbejdes med at fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv
Hovedby Områdeby
Tversted
Hirtshals
Lokalby
Åbyen
Horne
Landsby
Tuen
Uggerby
Alingdam
Bindslev
Mygdal Tornby Gl. Bjergby
Bjergby
Mosbjerg
Vidstrup Skibsby
Sdr. Harritslev Hundelev
Ilbro
Rakkeby
Ugilt
Linderum Lendum
Harken
Vittrup
Løkken
Lørslev
Hæstrup
Sønder Rudbjerg
Dvergetved
Hørmested
Hjørring
Gjerup
Vennebjerg
Nr. Lyngby
Tolne
Sindal
Astrup
Sønderlev
Lønstrup
Vogn
Tårs
Stenhøj Morild Sæsing
Børglum
Vrå
Poulstrup
Vrensted
Illu. 23.1: Kort over det valgte bymønster
23
Pendlingsstrømme For at kvalitetssikre og forfine planlægningen af den kollektive trafik, suppleres bymønsteret af en analyse af pendlingsstrømme (Illu. 25.1). Dette for at afklare om der er et uudnyttet potentiale i trafikken. I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplan for Nordjylland 2013-16, har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse). Det kan aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige områder.
For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en 100 potentielle rejsende dagligt. Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. (Kilde: NT’s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Transportvaneundersøgelsen).
24
Rejsestrømmene i Hjørring by Der er i 2014 godt 250.000 påstigninger pr. år på Hjørring bybus system. Illu. 25.2 viser en stoppestedsanalyse over Hjørring by. Analysen viser antal påstigninger på de enkelte stoppesteder og størrelsen på prikkerne angiver derfor hvor benyttet det enkelte stoppested er. Analysen er baseret på NTs passagertællinger. Analysen viser at størstedelen af busbrugerne i Hjørring by er centreret omkring korridoren mellem Hjørring busterminal og uddannelsesområdet i det østlige Hjørring.
Skagen
Hirtshals
Sindal
Hjørring
Frederikshavn
Vrå
Sæby Brønderslev
Pandrup Aabybro
Dronninglund
Aalborg
Gandrup
Nibe Illu. 25.1: Pendlingsstrømme i Hjørring Kommune
Støvring
Illu. 25.2: Rejsestrømme i Hjørring by
25
5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 100
-
10.000 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250
Passagerer Vi skal sikre de nuværende kunder og derfor er det vigtigt at have et klart billede af hvor kunderne findes i den kollektive trafik i dag. Passagertællingerne benyttes for at afgøre, hvor det er mest hensigtsmæssigt at optimere ruter, og ligeså, hvor det giver mening at udvide servicen. Tabel 26.1 viser antal påstigere i for busruter i Hjørring Kommune. Ved de regionale ruter vises passagertallet for den samlede strækning. Ved de fælleskommunale ruter vises kun de påstigninger, der blev foretaget internt i Hjørring kommune. Alle tal er opgjort på 2014-niveau. Af tabellerne ses det, at specielt på lokalruterne benyttes nogle ruter mere sparsomt end andre.
26
Hjørring Bybusser 1: Albert Ginges Vej - Bispevænget 2: Ulvegravene - Ø. Bagterp 3: Sct. Cathrinevej - Trollhättanvej 4: Hestkærvej - Tøtmosen - Højene I alt
Påstigere 2014 62.037 58.804 52.216 76.982 250.039
Teletaxa Hjørring By I alt
Påstigere 2014 577 577
Regionalruter 971 x: Aalborg - Aabybro - Pandrup - Løkken 71: Aalborg - Løkken - Hjørring 78: Hjørring - Sæby 202: Brønderslev - Vrå - Hjørring I alt
Påstigere 2014 183.848 426.720 196.000 92.400 898.968
Lokalruter 218: Hjørring - Sdr. Harritslev - Rakkeby - Hæstrup - Hjørring 720: Løkken - Børglum - Vrensted 721: Hundelev - Nr. Rubjerg - Vittrup - Vejby - Hundelev 722: Vrå - (Børglum) - Borup - Årup - Vrå 740: Hjørring - Lønstrup - Skallerup Klit - Hjørring 742: Tårs - Morild - Sæsing - Tårs 761: Hirtshals-Højrup/Åbyen- Asdal 762: Sindal - Bindslev - Tuen - Tversted - Bindslev 763: Bindslev - Buggerby - Bindslev 764: Tversted - Elkærvej - Uggerby - Tversted 780: Højene - Astrup - Borrisholt - Sønderskov 781: Sindal - Mosbjerg - Tolne - Dvergetved - Blæsbjerg - Mosbjerg 782: Gravensten - Glimsholt - Hørmested - Sindal 783: Lendum - Løth - Bredmose - Lendum 784: Sindal - Sønderskov - Tårs I alt
Fællesfinansierede eller store lokale ruter Påstigere 2014 29.865 203 (Hjø. andel 45%): Brønderslev - Jerslev - Hallund - Hjørring 19.305 209 (Hjø. andel 33%): Brønderslev - Løkken 108.735 222: Hjørring - Bjergby - Tversted 189.970 224: Hjørring - Sindal - Bindslev - Tversted - Hirtshals 50.710 225 (Hjø. andel 83%): Frederikshavn - Hale Mølle - Lendum - Sindal 28.896 227: Hjørring - Lørslev - Lendum / Sindal 18.095 228 (Hjø. andel 59%): Frederikshavn - Mosbjerg - Sindal I alt 476.920
Kommunale lukkede ruter Bagterp Lundergård Bjergby/Højene Vrejlev-Hæstrup / Tårs Tårs Højene Sindal Tornby I alt
Tabel 27.1: Antal påstigere i den kollektive trafik i Hjørring Kommune i 2014
27
Påstigere 2014 31.344 8.241 30.217 8.528 43.214 16.113 18.081 18.491 3.198 8.528 15.908 15.375 8.282 6.601 4.182 236.303
17.600 2000 44.000 48.000 8.400 4.000 8.400 2.800 135.200
28
Forandring af den kollektive trafik i Hjørring Kommune På baggrund af den ønskede ramme, resultater fra interessentinddragelse samt ud fra strategien med at opbygge den kollektive trafik i lag og tilpasse de enkelte lag til konkrete målgrupper, implementeres et nyt kollektiv trafik net i Hjørring Kommune, hvor det vedtagne serviceniveau for kollektiv trafik er indarbejdet. Et kollektivt trafik-net som: • er tilpasset tog og det øvrige store stam-net • introducerer et nyt lag i den kollektive trafik: et metro-net • er opbygget af et stam-, metro-, lokal-net og flexnet • nytænker betjeningen af Hjørring by • er optimalt koordineret og planlagt på tværs af kørselsordninger, målgrupper og mødetider • udføres af færre busser, og dermed er billigere
29
I dette kapitel beskrives den samlede forandring af den kollektive trafik. Den samlede forandring af den kollektive trafik består af i alt 7 indsatser. Indsatser som alle er med til at sende den fremtidige kollektive trafik i den retning vi ønsker i Hjørring Kommune. Afslutningsvis vises en tidsplan for hvornår de enkelte indsatser implementeres i den kollektive trafik i Hjørring Kommune.
Resultatet 1: Stam-nettet (Stor + lille) Det store stam-net består af DSB, Nordjyske Jernbaner og tre regionale busruter (rute 71, 78 og 971X). Det store stamnet betjener kommunens hovedbyer. Nettet benyttes af pendlere og uddannelsessøgende, som kommer fra nabokommunerne. Desuden benyttes det også af pendlere og uddannelsessøgende, der rejser internt i kommunen. B
Der tilføjes relevante rejsemål som f.eks. Sygehus Vendsyssel og det nye Sundhedshus til ruteføringen i stam-nettet. Der sikres weekendbetjening på hele det store stamnet.
Metro-nettet er helt nyt og kommer til at bestå af de overflyttede ruter fra det lille stam-net, og der opgraderes der med mere betjening mellem Hjørring og Tårs. Metro-nettet erstatter de nuværende bybusser. Metronettet vil betjene både uddannelsessøgende til ungdoms- og videreuddannelserne, pendlere og borgere i almindelighed.
A
Det lille stam-net består i køreplanåret 2014/15 af i alt 9 ruter (rute 202, 203, 209, 222, 224, 225, 227, 228 og 740). Nettet skaber direkte forbindelse til de større byer internt i Hjørring Kommune. Nettet betjener primært de uddannelsessøgende og sekundært pendlere og skoleelever. B
A
2: Metro-nettet Der er lavet et 4. lag i den kollektive trafik ved indførelse af et metro-net. Et metro-net som er opbygget ved at optimere og omlægge den eksisterende trafik. Metro-nettet erstatter bybus-nettet i Hjørring by, med samme frekvens som hidtil, men med ny ruteføring. Nettet dækker også Hjørring by i de områder hvor der er flest passagerer
Der laves timedrift på hele nettet og samtidig suppleres med ½ times drift i myldretiden inden for Hjørring by. Den nuværende lukkede rute ved Bagterpskolen åbnes og udvides i øvrigt med flere ture og forbindes til busterminalen. De nuværende bybustaxier erstattes med flexture. Der indføres nye rutenumre på dele af nettet for at skabe sammenhæng for kunderne i det samlede net.
Princippet for omlægningen af denne del af nettet er, at linjeføringen afkortes, hvor der kan etableres forbindelse til det store stam-net. Yderligere sløjfes overflødige ture ud af kommunen, så det lille stamnet får et mere internt fokus. En række af ruterne overgår til et andet net. DEN VEJ..
Rute 203, der går mellem Hjørring og Brønderslev, arbejdes der sammen med Brønderslev Kommune om en løsning hvor ruten potentielt afkortes og der skabes i stedet forbindelse til toget. Rute 203 ændrer først køreplan fra dec. 2015. Rute 225 reduceres fra 2 til 1 bus med fokus på tilbringer/frabringer til togstationen. Rute 228, der kører mellem Frederikshavn og Sindal, nedlægges og erstattes af anden trafik, hvor det er nødvendigt, da der også på denne strækning er gode forbindelser til toget. Rute 209, mellem Løkken og Brønderslev forbliver uændret. De resterende ruter overgår til metronettet.
DEN VEJ..
DEN VEJ.. DEN VEJ..
30
På baggrund af den nye struktur skal der laves et nyt stoppestedsmønster i Hjørring by. Det kommer til at betyde, at nogle borgere vil få lidt længere til nærmeste stoppested.
Mod Tversted Mod Hirtshals
Stam-net (Stort og lille)
84
Højene Skole
82
Mod Sindal
Mod Lønstrup
84
Metro-net
Hjørring Produktionsskole
80
Lundergårdskolen Hjørring Ungdomscenter
71
Mod Løkken
82 Gå
ga
Lokal-net
Hjørring Gymnasium
de
VUC
METROPOL
EUC Nord University College Muldbjergskolen
(Lokalbusser)
Social og sundhedsskolen EUC Nord EUC Nord
Mod Frederikshavn
HJØRRING BUSTERMINAL
78
University College
22
Sundhedshuset
7
Sygehus Vendsyssel
Flex-net
813 EUC Nord Kursuscenter
(Flextur og øvrig Flextrafik)
3 81 78
Halvorsminde Ungdomsskole
Bagterpskolen
813
Mod Lendum
Illu. 31.1: Den kollektive trafik i Hjørring Kommune 2015/16 fordelt i 4 lag 202
227
Mod Tårs
Mod Aalborg
31
Mod Vrå
Illu. 31.2: Busbetjeningen i Hjørring by fra sommer 2015
3: Lokal-nettet Lokal-nettet består på nuværende tidspunkt af 8 lukkede ruter (10 busser i alt) og 14 åbne ruter. Nettet skal betjene folkeskoleelever. Ved indførelsen af metro-nettet består lokal-nettet ikke længere af en bybus-nettet.
B
A
I det nye lokalnet kommer der 17 åbne ruter som telebusser. Telebusserne kører efter faste køreplaner, men de kører kun, hvis kunden ringer og bestiller bussen til det ønskede stoppested eller vinkestrækning. Turene bestilles direkte hos chaufføren. Telefonnummeret fremgår af køreplanen for den pågældende rute. B
A
Som noget nyt skal lokal-nettet også betjene 10. klasseelever og uddannelseselever ved, at telebusserne får forbindelse til nærliggende station eller hovedstoppested for en større rute, sådan at de uddannelsessøgende kan komme videre til deres endelige destination. De steder hvor det er muligt skabes der direkte forbindelse mellem større byer i skoledistriktet (f.eks. Løkken og Vrå, Poulstrup og Tårs).
DEN VEJ.. DEN VEJ..
I lokalnettet vil der være 1 udkørsel om morgenen, og 3 hjemkørsler om eftermiddagen. Lokalnettet er således planlagt efter skoleelever, men transporttilbuddet er åbent for alle borgere. Der indarbejdes nye rutenumre på alle lokal-ruter for at skabe sammenhæng i nettet for kunderne og skabe koblingen til det øvrige net.
DEN VEJ.. DEN VEJ..
32
4: Flex-tur Indsatsen behandles senere.
Trafik kort for Hjørring Kommune 2015/16
Tversted
Hirtshals 852
Stam-net
Tuen 800
Uggerby
Åbyen
Horne
802 802 802
(Stor)
Alingdam
(Lille)
851
804
850 82
Bjergby
Lokal-net
Mygdal 812
Tornby
Metro-net
800
Bindslev
812
Gl. Bjergby
801
Vidstrup
804
811 811 82
Flex-net
Skibsby
80
Takst 5 kr.
84
Sønderlev
Lønstrup
Astrup
Takst 12 kr. i Hjørring by
813
801
78
Sdr. Harritslev Hundelev
Hovedby
821
Rakkeby
Vittrup
Områdeby
820
Løkken 971X
Landsby
830
803
Lendum
831
Tårs
Stenhøj Morild
202
Lokalby
Harken 821
822
Nr. Lyngby
Ugilt
Linderum 227
Hæstrup
Sønder Rudbjerg
71
Lørslev
Ilbro
810
830
Sæsing
Børglum
Vrå
209
822
821
Vrensted 20
Poulstrup 832 830 831
9
202
820
805
Hørmested
Gjyrup
Vennebjerg
Bymønster
Dvergetv
805 801
71
822
Tolne
Sindal
84
Hjørring
Vogn
Mosbjerg
33
Illu. 32.1: Kort over det fremtidige kollektive trafiknet i Hjørring Kommune. Omlægningen har driftsstart i august 2015.
B
A
5: Flextrafik
Taleinstitut • Fortsat samkørsel med andre elever, hvor det giver mening
Formålet med denne indsats er at finde de bedste løsninger ift. planlægningen af den fremtidige flextrafik i Hjørring Kommune.
Viben • Optimering af nuværende planlægning
Herunder at få belyst: • Driftsmæssige opmærksomhedspunkter • Problemstillinger • Praktiske udfordringer
DEN VEJ..
NBV • Borgere der har variabel kørsel tænkes ind i planlægningen af den faste kørsel SPV • Fortsat mulighed for samkørsel med borgere, der skal til Åstrupvej – passer bedre som følge af ny ringetid (8.15‐13.45 (tirsdag 11.45) • Samkørsel med skole en mulighed
Resultaterne formes som en række principper, generelle og for de enkelte områder, der alle skal forbedre planlægningen af Flextrafikken.
DEN VEJ..
Rammen for indsatsen er de vedtagne serviceniveauer for den lovpligtige kørsel i Flextrafikken.
Aktivitet • Mulighed for samkørsel med andre ordninger, konkrete tilfælde skal godkendes af kommunen • Virkelighed og planlægning skal stemme overens (er ved at ske) • Optimering af planlægning
Planlægningsprincipper er: Generelt • Hvis samkørsel ikke er muligt – tænk kædekørsel så vognenes kapacitet og tid på vejene udnyttes bedst muligt • Kommunikation og forventningsafstemning med borgere omkring serviceniveau, så borgerne er klar når bilen kommer
Læge • Borgere der skal befordres via Flexlæge køres ind i off‐peak perioder
Skole og SFO • Fortsat samkørsel på tværs af skoler, hvor det giver mening • Mulighed for samkørsel med STU (SPV), hvor det giver mening • Opsamlingssteder, hvor det giver mening • Et hjemkørselstidspunkt fra skole (kl. 15.00) • Et hjemkørselstidspunkt fra SFO (mellem kl. 16.00‐16.15, fredag 15.45)
Genoptræning • Borgere der skal befordres via Flexlæge køres ind i off‐peak perioder. Kan være en mulighed om et år som følge af flytning til større lokaler, eksempelvis ved holdtræning mellem 10.00‐12.00. • Forventningsafstemning med borgere omkring serviceniveau, så borgerne er klar når bilen kommer
34
B
A
6: Grøn trafik - Busser på biogas Hjørring Kommune ønsker at satse på en mere grøn trafik, og i den forbindelse implementere biogasbusser på kommunens kollektive trafiknet.
DEN VEJ.. DEN VEJ..
DEN VEJ.. DEN VEJ..
7: Udvikling Gennem trafikplanarbejdet er der også blevet rejst en række ideer til udvikling af den kollektive trafik. Idéerne er:
Det er et mål for Hjørring Kommune at arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget som muligt. Implementeringen af biogasbusser i Hjørring Kommune vil medvirkende til at nedsætte kommunes CO2-udslip. Første forudsætning for at implementere biogas på bus-nettet i Hjørring vil være etablering af biogas anlæg til tankning. Hjørring Kommune er i gang med en overordnet planlægning for udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i kommunen. Det forventes at de første anlæg står klar primo 2016. Derfor planlægges det, at de første biogas busser sættes i drift fra køreplanskiftet sommer 2016.
•
Tur-bus til skoler og børnehaver
•
Understøttelse af turisterhvervet gennem kollektiv trafik
•
Kobling mellem cyklisme og kollektiv trafik
Som led i trafikaftalen ”Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik” af 12. juni 2012 er der etableret en pulje til at forbedre den kollektive trafik i yderområder, også kaldet ’Pulje til yderområder’. Puljens formål er at styrke den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Puljen giver støtte til projekter med følgende formål:
Det er vigtigt at biogas busserne sættes ind i rutenettet på ruter med et højt antal køreplantimer for at få størst mulig udbytte af busserne.
•
I indsatsen ligges der op til at indsætte biogas busser på de tidligere ruter 222 og 224. Dette er ruter som begge er en del af det nye metro system, som kører både på land og i by og har et højt antal køreplantimer.
•
Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre.
(Kilde: www.trafikstyrelsen.dk) Det er oplagt at ind tænke puljens muligheder for økonomisk tilskud hvis idéerne skal formes til konkrete projekter. Der er ansøgningsfrist til puljen den 1. februar 2016 og igen den 1. feb. 2017 hvor puljen udløber.
35
Implementering af indsatserne Den kollektive trafikplan for Hjørring Kommune er en forandring af trafikken samt implementering af forskellige tiltag over tid. De første indsatser i trafikplanen implementeres til kørselsstart sommer 2015, og implementeringen fortsættes derefter løbende.
Det er valgt at indsatserne igangsættes til august sammen med NTs køreplanskifte, da alle indsatserne også er afhængig af andre bindinger som ringetider på skoler og uddannelser og andre NT ruter som også skifter køreplan til juli eller august.
Den 10. august 2015 starter trafikplanen med en implementering af indsats 1-5. En vigtig brik i denne implementering er ændringer af DSB´s køreplaner som betyder at togene får andre ankomst og afgangstider i Hjørring. DSB skifter køreplaner til december og NT skifter køreplaner til august.
Implementeringen af indsats 6 planlægges til medio 2016, da denne indsats er afhængig af at der etableres biogas anlæg i Hjørring som først forventes klar primo 2016. Implementering af indsats 7 planlægges i forbindelse med ansøgningsfristerne til statens pulje for kollektiv trafik i yderområderne.
36
1: Stam-nettet (Stor + lille)
2: Metro-nettet
3: Lokal-nettet
B
4: Flex-tur A
7: Udvikling
6: Biogas
7: Udvikling
DEN VEJ..
DEN VEJ..
DEN VEJ..
5: Flextrafik
DEN VEJ..
2015 Overgangsperiode
2016 Ansøgningsfrist Yderkantspuljen
2017+ Ansøgningsfrist Yderkantspuljen
DSB og Hirtshalsbanenskifter køreplan Rute 203 skifter køreplan
Illu. 37.1: Implementeringsplan over de 7 indsatser i trafikplanen
37
72