
1 minute read
Bæredygtighedsværktøj til alle kommunens afdelinger
Kolding Kommune er med 8.000 ansatte omkring kommunens største virksomhed. Potentialet i at omstille den kommunale organisation til en mere bæredygtig drift er derfor stort.
Men hvordan kommer man i gang med denne bæredygtige omstilling af virksomheden og hvordan bevæger man sig fra ord og gode intentioner til konkrete handlinger? For at hjælpe arbejdet godt på vej har Kommunen nedsat en tværgående programgruppe for bæredygtighed, som mødes ugentligt i Kolding Kommunes Bæredygtighedshus. Sammen med Kommunens Administrationsforum har de udvikle et internt bæredygtighedsværktøj i samarbejde med virksomheden BærDet.
Værktøjet skal både inspirere og facilitere, at bæredygtighed tænkes ind i kerneopgaver rundt omkring i Kommunens forskellige afdelinger. Nogle afdelinger er allerede godt i gang, mens andre afdelinger har brug for lidt mere inspiration og sparring for at komme godt videre på rejsen.
Værktøjet består grundlæggende af 3 trin, som man skal gennemgå , for i sidste ende at stå med en helt konkret bæredygtig handling.
Fakta
En af de afdelinger, som allerede har taget værktøjet i brug, er afdelingen Intern Service i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Resultatet er en guide til Bæredygtig Adfærd, som består af 10 konkrete handlinger, der skal være med til at fremme en mere bæredygtig adfærd blandt medarbejderne.
Kolding Kommune kan –og skal – gå forrest med bæredygtige indsatser, fastslår kommunaldirektør Thomas