
1 minute read
Møbellager er øvebane for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet – og gavner både miljø og økonomi
Et internt møbellager skal sætte nogle af de eksisterende møbler i Kolding Kommune i spil fremfor at købe nyt. Siden 1. april 2021 har Kolding Kommunes møbellager udleveret knap 1700 stk. brugte møbler og sparet kommunen for mere end 1,7 mio. kr.
Ordningen med genbrug af møbler fungerer på den måde, at Kommunens afdelinger og institutioner afleverer kasserede møbler i Møbellageret eller får møblerne hentet. Herefter gennemgår medarbejderne i Møbellageret de indleverede genstande og vurderer om de umiddelbart kan bruges eller om de kræver en reparation. Herefter sættes møblerne og inventaret til ’salg’ i Kolding Kommunes indkøbssystem Rakat, samme sted, som man også købe nye møbler.
Huset Venture har vundet det socialøkonomiske udbud med den daglige drift af møbellageret i samarbejde med Kolding Kommune. Dermed understøtter Møbellageret også det rummelige arbejdsmarked og kommer til at beskæftige en flexjobber og bliver samtidig øvebane for praktikanter på kanten af arbejdsmarkedet, der har brug for arbejdsprøvning.
Fakta
På 16 måneder har Møbellageret udleveret
• 72 hæve/sænke-skriveborde
• 50 skuffedarier
• 466 stole
• 46 mødeborde
Derudover har Møbellageret blandt andet også ’solgt’
• krukker
• biografsæder
• en massagebriks
• arkivskabe
• et partytelt
• whiteboardtavler