Kiropraktorprisen er DKF’s store hæderspris. Den går ikke nødvendigvis til en kiropraktor, men til en person eller en institution, som har gjort en særlig indsats inden for det biomekaniske område enten gennem forskning eller ved at sætte fokus på at skabe ny viden. Prisen kan ikke søges og den uddeles ikke nødvendigvis hvert år. Medlemmer kan indsende begrundede indstillinger og bestyrelsen beslutter om prisen skal uddeles. Sidste år blev Kiropraktorprisen tildelt Jan Nordsteen og Tue Secher Jensen til deling for deres arbejde med at lave kliniske retningslinjer, men da var det også 5 år siden sidst. Prisen er på 50.000 kr. Indstillingen Jacob Toft Vestergaard, Mikael Busse, Søren O’Neill og Erik Poulsen indsendte denne indstilling til Kiropraktorprisen 2014: ”Henrik H. Lauridsen og kiropraktoruddannelsen er mere eller mindre synonymer og har været det igennem mere end de sidste 10 år. Henrik har vel nok den største aktie i, at uddannelsen på Syddansk Universitet nu er på højeste internationale niveau og rangerer mellem de bedste i verden. Både blandt kollegaer og i den akademiske verden repræsenterer Henrik kiropraktik eksemplarisk ved at være fagligt velfunderet, opdateret, altid velforberedt, deltager i et hav af møder samt tænker nyskabende inden for uddannelsesprincipper og udvikling. Yderligere er Henrik højt respekteret i uddannelsessystemet. Sidst men ikke mindst så er Henrik de studerendes mand. Lige meget hvor travlt han har med møder, forberedelse til møder, forskning eller andet administrativt arbejde, så har han altid tid til de studerende – vores kommende kollegaer og professionens fremtid. Gennem sit virke og uendelige engagement er han en af de mest betydningsfulde personer i udmøntningen af visionen for professionen og dennes repræsentation internationalt.”
KIROPRAKTORPRISEN
Henrik Hein Lauridsen Sætter dansk kiropraktik på verdenskortet – Vi kender dig som en ualmindelig stærk og dybt engageret arbejdshest. Vi oplever det både på afstand og tæt på. Med de ord indledte DKF-formand Lone Kousgaard sin tale til Henrik Hein Lauridsen, der modtog Kiropraktorprisen. – Vi ser dig på afstand udrette de flotteste tiltag ikke kun på studiet, men også på instituttet og fakultetet. Det ligger aldrig stille derovre hos dig. Du har hele tiden gang i en eller anden reform af en studieordning eller et nyt innovativt tiltag på tegnebordet. Det
kan være sat i gang af ydre årsager eller nødvendighed. Men du har altid tårnhøje ambitioner, og du lægger udførlige strategier og systematiserer dit arbejde til perfektion – og kommer altid flot i mål, sagde formanden. Henrik Hein Lauridsen har i snart 10 år været studieleder for Klinisk Biomekanik på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Han har ført studiet gennem diverse reformer og arbejdet målrettet og visionært med at udvikle og kvalitetssikre uddannelsen.
Årets Kiropraktor er en relativt ny pris. Den fornemme titel blev tildelt første gang til Claus Dam Nielsen i 2012, og til Nis Alnor sidste år. Alle medlemmer kan indstille kandidater for en særlig indsats. Er der flere indstillinger, stemmer medlemmerne om, hvem der skal vinde den. Kollegernes indstilling Hanne Nøddeskou-Fink blev indstillet af Henrik Hein Lauridsen, Anne Mølgaard Nielsen, Sanni Madsen, Rie Castella Toftgaard, Mikkel Gammelby og Marianne Hartwig Balslev med disse ord: ”Baggrunden for denne indstilling er Hannes mangeårige store og vidtgående engagement inden for især det sportskiropraktiske område, som både har hjulpet mange idrætsudøvere samt påvirket og inspireret mange unge mennesker til at påbegynde studiet på Klinisk Biomekanik. Hanne er fagligt velfunderet inden for det blomstrende sportskiropraktiske felt og dybt engageret og involveret i flere forskellige idrætshold og udøvere. For dem yder Hanne en uundværlig behandling, sparring og opbakning. Det er netop igennem dette arbejde, at mange unge mennesker har fået indblik i og interesse for vores fag og har valgt at søge og påbegynde Klinisk Biomekanik-studiet. De studerende beretter bl.a., at de er blevet fanget af Hannes engagement og høje faglighed. Som faggruppe har vi kiropraktorer brug for ildsjæle og forgangspersoner, der skaber interesse og lyst til at påbegynde en uddannelse i vores regi. Hanne er netop sådan en ildsjæl, og vi ved at mange på denne måde, er blevet inspireret af hende.”
8
K I R O P R A K T O R E N
/
D E C E M B E R
2 0 14
ÅRETS KIROPRAKTOR 2014
Hanne Nøddeskou-Fink Evnerne smitter og påvirker mange – Der banker et kæmpe sportshjerte i dig, og der ruller harpiks i dine årer. Sådan kom Lone Kousgaard Jørgensen ind på Hanne NøddeskouFinks sportskiropraktiske indsats, som især er den, hun har inspireret mange til at blive kiropraktor gennem. – Det er dit store engagement, din
glæde og stolthed ved dit fag og dine evner, som smitter, og som påvirker dem, du møder på din vej og gør en forskel for, sagde DKF-formanden, som selv er blevet undervist af Hanne Nøddeskou-Fink på Klinisk Biomekanik. Hanne Nøddeskou-Fink har i mange år haft tilknytning til elitesporten som