FORSKNING KOMMENTERET
MR-scanninger kan ikke bruges til at guide valg af behandling for patienter med diskusprolaps MR-scanninger af patienter med iskiassmerter relateret til diskusprolaps kan ikke bruges til at stille en prognose for, om en patient vil opnå bedring hurtigere i løbet af det følgende år ved en operation end ved længerevarende ikke-kirurgisk behandling. Det skriver en gruppe hollandske forskere i den videnskabelige artikel ”Prognostic value of magnetic resonance imaging findings in patients with sciatica” offentliggjort i Journal of Neurosurgery: Spine.
Af Tue Secher Jensen, cand. manu, ph.d., kiropraktor og seniorforsker på NIKKB og Regionshospitalet Silkeborg, og Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB
28
Forskerne fra Holland anbefaler, at man er forsigtig med at vælge operation som første løsning på iskiassmerter relateret til diskusprolaps, medmindre smerterne er voldsomme eller resultatet af MR-scanningerne ikke stemmer entydigt overens med nerverodskompression. I stedet bør patienter med iskiassmerter gennemgå et længerevarende ikke-konservativt behandlingsforløb hos en kiropraktor, inden man foretager en MR-scanning og indstiller en patient til operation. Forskerne er nået frem til deres konklusion ved at studere 283 patienter i alderen 18-65 år med iskiassmerter af 6-12 ugers varighed og relateret til diskusprolaps. Patienterne blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe gennemgik som det første en operation, mens den anden gruppe gennemgik et længerevarende ikke-kirurgisk behandlingsforløb, efterfulgt af operation om nødvendigt. Det aktuelle studie viste ingen positiv forskel i bedring hos de patienter, der fik foretaget en operation tidligt i deres smerteforløb sammenlignet med patienter, der gennemgik et længerevarende behandlingsforløb. Desuden fortæller de hollandske forskere, at omfanget af en diskusprolaps kan være afgørende for patienternes smerte- og funktionsniveau efter et år. Patienter med ”store” prolapser (extrusioner) og nerverodstryk på MRskanningen, havde færre ryg- og bensmerter i forhold til patienter, som ikke havde nerverodstryk eller havde ”små” prolapser (protrusioner) i deres lænd. Derudover, havde patienter med nerverodstryk ved første besøg også et højere funktionsniveau efter et år.
K I R O P R A K T O R E N
/
D E C E M B E R
2 0 17
Resultaterne støtter tidligere forskning, bl.a. et studie fra det daværende Rygcenter i Ringe, som har vist, at typen af prolaps har prognostisk værdi, og at mantraet ”jo større, jo bedre” stadig gælder. Grunden til dette er sandsynligvis, at extruderede prolapser har et mere favorabelt naturligt forløb og heler hurtigere end protrusionerne; 96% af sequestrerede prolapser, 70% af extrusioner og 40% af protrusioner heler spontant over tid. Det er vigtigt at fastslå hvilke patienter, der kan have fordel af et længerevarende behandlingsforløb hos en kiropraktor inden en eventuel operation, og hvilke patienter, der kan have fordel af en tidlig operation. I op til 80% af tilfældene går smerterne væk af sig selv i løbet af 8 uger efter, at en patient mærker de første smerter. Hvis smerterne er voldsomme og fortsætter i længere tid end 8 uger, kan der være grund til at foretage en MR-scanning og overveje operation, men i mange tilfælde bliver patienter scannet meget tidligere, også selv om der ikke er nogen indikation af et behov for at operere. Det er denne praksis, de hollandske forskere gør op med i deres videnskabelige artikel. Prognostic value of magnetic resonance imaging findings in patients with sciatica. Abdelilah el Barzouhi, MD, PhD, Annemieke J. H. Verwoerd, MD, PhD, Wilco C. Peul, MD, PhD, Arianne P. Verhagen, PhD, Geert J. Lycklama à Nijeholt, MD, PhD, Bas F. Van der Kallen, MD, Bart W. Koes, PhD, Carmen L. A. M. Vleggeert-Lankamp, MD, PhD for the Leiden – The Hague Spine invention Prognostic Study Group. Journal of Neurosurgery: Spine 2016 http://thejns.org/doi/full/10.3171/2015.10.SPINE15858