A K T U E LT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter
HVORDAN KAN KLINIKERE INTEGRERE STØTTE TIL EGENHÅNDTERING I DERES BEHANDLING? I en artikel i Brazilian Journal of Physical Therapy diskuterer Alice Kongsted, Inge Ris, Per Kjær og Jan Hartvigsen behovet for, at klinikere engagerer sig i at støtte egenhåndtering blandt patienter med rygsmerter og præsenterer indspark til hvordan. Hvorfor egenhåndtering?
Forskerne påpeger, at de fleste mennesker med lændesmerter allerede håndterer deres tilstand og derfor bør gøres i stand til at gøre dette godt. En vigtig del af behandlingen af patienter med lændesmerter er understøttelse af patientens tiltro til egne evner. Generelt er man mindre begræn set af lændesmerter i hverdagen, hvis man har tillid til, at man kan håndtere sine smerter. Ydermere fungerer effektiv behandling for lændesmerter bl.a. ved at for mindske frygt og øge patientens tiltro til sine egne evner, skriver de fire forskere.
34
KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021
Forskerne opstiller i deres artikel 5 principper for understøttelse af egenhåndtering: • Patienter udøver egenhånd tering det meste af tiden – gør dem i stand til at gøre det godt • Understøt patientens selv stændighed – optræd som en partner, brug en personcentreret tilgang og undgå stærk kliniker styring • Hjælp patienten med at ud vikle sin evne til at klare sig selv – bidrag med patientens positive oplevelser og forstærk dem • Det handler ikke kun om ryg smerter – ved at hjælpe patien ten med at håndtere sin smerte
til daglig, understøtter klinikeren patientens evne til at bevare et godt fysisk og mentalt helbred. • Arbejdet med egenhåndtering kræver det rigtige set-up – ud dannede klinikere, tid til dialog og mulighed for fortrolighed er forudsætninger for at kunne understøtte egenhåndtering. Principperne uddybes i originalartiklen.
Hvordan?
Egenhåndtering indebærer, at klinikeren involverer patienten i behandlingen, bl.a. ved at lade patienten være med til at planlægge sin egen behandling og tage del i ansvaret for, at behandlingen bliver gennemført. Egenhåndteringsmodellen som beskrevet i artiklen kræver et samarbejde mellem kliniker og patient i tre kliniske processer i behandlingen: Planlægning, gennemførsel og evaluering. De kliniske processer indeholder 10 komponenter, som klinikeren bør benytte i sin supervision af en patients egenhåndtering, illustre ret i modellen på modsatte side.
