Rejse i ånden AF RIKKE JUUL, PRÆST I ROSENVÆNGETS SOGN / FOTOS HENRIK DONS CHRISTENSEN
Man stiller skoene uden for døren, når man besøger Bente Lybecker, der er sognepræst i Havdrup og åndelig vejleder. Til gengæld har hun lagt et fåreskind på gulvet, der blødt omfavner ens fødder, når man sætter sig i sofaen. Som om Lybecker via ens fødder vil sende besked om, at nu er tiden til at stoppe op og mærke stilheden i hele kroppen. Selv sidder hun skråt ud for sofabordet i en dyb læderstol, som kan vippe let frem og tilbage. Der er noget diskret ved hendes placering. Måske fordi hun ved, at det for mange er tåkrummende pinligt og uvant at skulle tale om tro og bønner ansigt til ansigt med et andet menneske. Måske sidder hun der på sidelinjen, fordi hun vil understrege sin pointe om, at hun som åndelig vejleder først og fremmest er et ekstra sæt øjne, der sammen med den besøgende reflekterer over de livserfaringer og trosforestillinger, som han eller hun lægger på bordet. Den åndelige vejledning, som Bente Lybecker arbejder med, er forskellige meditationer og åndelige øvelser omkring bøn, som den åndeligt søgende laver
57