”I øvrigt tror jeg, at der er mange impulser i os, der kan veje tungere end trangen til frihed. Trygheden, vanen og dette at få mad i munden.”
der ikke tvivl om, at netop religionskritik og tole rance religiøse grupper imellem udgør en stor del af vejen til det frie samfund. ”Man kan ikke sige, at ytringsfriheden generelt er truet, for vi kan føre en fri debat, og statsmagten skrider kun meget sjældent ind. Men når det handler om islamkritik er der en trussel, hvilket man helt konkret kan læse af PETs vurdering, og hvis man ikke kan se en rød linje fra attentater mod Lars Hedegaard, Kurt Westergaard, JyllandsPosten og Yahya Hassan, mener jeg, at man har skyklapper på. Det er også vigtigt at holde fast i, at idéen om, at begrænsning af ytringsfrihed medfører social fred, er en myte. Tværtimod er det sådan, at ytringsfrihed understøtter tolerance og sameksistens, og undersøgelser viser, at undertryk kelse og vold fylder mere i lande, der håndhæver en blasfemiparagraf. Jeg tror, at vores grad af fri hed og rettigheder i denne del af verden er en utilsigtet konsekvens af religionskrigene i Europa. Det er svært at forestille sig, at vi ville have haft en så udstrakt ytringsfrihed i dag uden Reforma tionen og dens modbevægelse. Reformationen fratog kirken autoritet, der opstod forskellige religiøse retninger, der måtte lære at leve sammen, og den enkelte europæers identitet blev i mindre grad forbundet med religion. Herudaf vokser den generelle ytringsfrihed, for hvis vi kan stille spørgsmålstegn ved religionen, kan vi også stille spørgsmålstegn ved kongemagten og politikerne, og så har vi en sekulariseret ytringsfrihed.” Tror du, at den vil overleve? ”Ja, men det kræver, at vi er opmærksomme på dens rødder. Det gælder også, når vi forholder os til Mellemøsten, for vi ved af egen erfaring, at det første, der skal opstå, er religiøs tolerance, og måske kan man derfra udvikle sig. Ytringsfrihed skal udspringe af religiøs tolerance.”
62
Interessen for frihed og ikke mindst friheden til at uhindret at kunne tænke og tale, som man vil, har Jacob Mchangama ikke fra fremmede. Han er søn af en dansk mor og en afrikansk far, der på grund af sine politiske holdninger i en periode sad fængslet på Comorerne. Hvorefter han flygtede til Danmark. Jacob Mchangama voksede op i et venstreorienteret miljø, men fandt med årene interesse for den klassiske liberale friheds tænkning og nåede frem til, at vi her til lands har brug for en tilgang til frihedsidealerne, der ikke er rigidt rodfæstet enten til højre eller venstre. Det er først og fremmest det enkelte menneskes ukrænkelighed, der interesserer Jacob Mchangama og ikke behovet for at presse frihedstænkningen ind i en bestemt politisk ideologi. ”Fordi mine forældre var så politisk aktive, be gyndte jeg at læse mig ind på området og forstå, hvor meget vi tager for givet i dette land. Jeg sætter selv stor pris på, at folk er forskellige, og at det er muligt at have et frit samfund fyldt med mange forskellige holdninger. Der er et potentiale i men nesker til at gøre ret uhyrlige ting. Derfor er det vigtigt at opretholde et samfund, der fremelsker tolerance og respekt med et retssystem, der løser konflikterne.” Men ser du ikke grundlæggende mennesket som et frihedshungrende væsen? ”Jo, under nogle omstændigheder, men trangen til frihed kan meget nemt modsiges af vanen og trygheden, som jeg nævnte før, for ansvar er en uomgængelig del af friheden, og friheden kan være tung at bære. Frygten er, at vi om hundrede år vil se tilbage på denne frihedens gyldne periode, og derfor er det så farligt at tage den tilstand, vi har nu, for givet.” n