Faks 1965 2015

Page 8

Forord

Af Biskop Czeslaw Kozon

D

Biskop Czeslaw Kozon

6

e seneste år har mange af skolerne i vort bispedømme kunnet fejre større jubilæer. I de mere end 150 års nyere koncentreret dansk katolsk kirkehistorie har de katolske skoler været en væsentlig del af genetableringen af vort bispedømmes strukturer. Store ordener som Jesuitterne og Sct. Joseph Søstrene grundlagde markante undervisningsinstitutioner i og omkring København, og efterhånden som menighederne blev grundlagt, fulgte skolerne også dér hurtigt med. Selv om der er sket mange forandringer i kirkens profil herhjemme, noget som er blevet nævnt som udgangspunkt for den igangværende strukturreform, så er antallet af skoler ikke blevet dramatisk mindre end for nogle årtier siden. Skolerne selv har ganske vist også ændret profil, først og fremmest ved at de ordenssamfund, der grundlagde dem og i lang tid stod for ledelse og undervisning, ikke længere er en del af skolernes dagligdag. Men skolerne er der endnu, mange af dem er vokset betydeligt, og deres rolle ikke blevet mindre væsentlig. Ydermere er det opmuntrende, at de er så mange, så de kan danne en forening, FAKS, som i år kan fejre sit 50-års jubilæum. Mange af de ovennævnte ændringer i skolernes profil er netop sket i de forløbne 50 år, og derfor har FAKS ydet et væsentligt bidrag ved gennem alle disse år at præge fremtiden og skolernes nye rolle. Det gælder indadtil i kirken, hvor det har været vigtigt, at skolerne bevarer mest muligt af grundlæggernes ånd, således at både bispedømme og menigheder fortsat kan se skolerne som en vigtig partner i den fælles mission at udbrede Guds rige. Det gælder også i forhold til andre kristne og endda til mennesker med anden religiøs baggrund, som søger skoler med et konkret og indiskutabelt værdigrundlag. Endelig gælder det i forhold til resten af samfundet, som er blevet meget pluralistisk og derfor lægger op til individuelle valg også i undervisningssektoren. Det er blevet anderledes at være katolsk skole i de


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.