Hvem har magten i KFUM og KFUK

Af: Laura Haaning Sigh foto: Christian Blom-Bloch og Vibeke Madsen

Magten i KFUM og KFUK fungerer på demokratisk vis. Hvert andet år er der Landsmøde, hvor der træffes beslutninger og Hovedbestyrelsen blandt andet vælges. Mellem landsmøderne er det Hovedbestyrelsen, der træffer beslutninger for organisationen på landsplan. De træffer blandt andet beslutninger om KFUM og KFUK’s budget, kommer med forslag til toårsmålene og beslutter hvilke forslag, der skal med til næste Landsmøde. Nogle af Hovedbestyrelsens opgaver har de uddelegeret til generalsekretæren, Jørgen Kvist, der med egne ord er ansat til at ”styre biksen til daglig” i samspil med Hovedbestyrelsen og formanden. Hans opgaver består i høj grad i at beslutte, hvordan de ansatte skal bruge deres tid og forberede de beslutninger, der skal tages.

Herudover tager de enkelte foreninger også selv en masse beslutninger – for eksempel om hvordan de vil bruge deres penge, hvor meget man skal betale i kontingent, og hvilke aktiviteter de gerne vil udbyde i foreningen.

Beslutningerne i KFUM og KFUK træffes, ifølge Jørgen Kvist, oftest gennem samtaler, der fører til enighed eller afstemning. Det handler både om beslutningerne i Hovedbestyrelsen og beslutningerne i den enkelte forening. Eksempelvis om hvilke aktiviteter, der skal være på den næste sommerlejr eller til klubaftenerne den kommende periode. På den måde får børn og unge en magtfuld stemme.

Generalsekretær i KFUM og KFUK

Formelt set er det altså Landsmødet og herefter Hovedbestyrelsen, der har mest magt i KFUM og KFUK, men Jørgen Kvist fremhæver, at det reelt set i højere grad er initiativtagere og ildsjæle, der har allermest magt, og at demokratiet foregår i stor stil ude i de enkelte foreninger. For ifølge Jørgen Kvist ligger magten til at starte de gode initiativer nemlig ikke i så høj grad hos Hovedbestyrelsen. Den ligger nemlig hos dem, der kommer med de gode ideer og får andre med på dem. Han giver som eksempel, at beslutningerne om at starte Efterskolefestival, Børnehøjskole og Fællesklang ikke blev taget på et stort og formelt møde, men blev startet, fordi ildsjæle havde gode ideer – og dét er der, ifølge ham, stor magt i. 