Hvornår føler du dig magtesløs?

Jeg føler mig magtesløs over for fordomme. Jeg er opvokset i et tosproget hjem med hollandske forældre. Nej, vi går ikke i træsko eller har tulipaner på køkkenbordet. Fortæller jeg om min hollandske herkomst til folk, når jeg introducerer mig selv, kan jeg hurtigt blive sat i en boks som værende anderledes end andre. Derfor er jeg altid påpasselig med at fortælle dette til folk, før jeg kender dem lidt bedre. Så reagerer folk nemlig tit med “Ej, det havde jeg slet ikke gættet”, og det får ikke nogen konsekvens for deres opfattelse af mig. For at gøre op med fordomme bliver vi nødt til at tale om dem og erfare, at ikke alle blondiner er dumme, og alle Brian’er ikke er bøller.

Om det gælder klimakampen, gruppearbejdet, en eksamen eller at hjælpe en ven, der har det svært, så nikker jeg genkendende til følelsen af magtesløshed. Jeg forsøger nogle gange at komme ud af magtesløsheden ved bare at gøre noget, selvom det virker betydningsløst: At købe mit tøj i genbrug, at arbejde på projektet, som de andre har opgivet, at repetere det emne i statistik, som jeg stadig ikke forstår, eller at blive ved med at række hånden ud til den ven, som ikke har det godt. Selvom det kan være svært, bliver jeg ved med at minde mig selv om, at jeg må starte med at træde i pedalerne, hvis cyklen skal bevæge sig. Og så må jeg gøre det med den risiko, der er ved at falde og slå sig.

Jeg føler mig magtesløs, når jeg føler mig fanget. Det kan både være mentalt, men også helt fysisk. Og hvad gør jeg så? Jeg plejer bare at blive ved med at være mig selv og tro på mig selv, og hvis det ikke er nok, så må jeg jo prøve noget andet. Jeg kan også godt føle mig magtesløs, når for eksempel ens venner er sure på en, eller hvis jeg bliver svigtet eller svigter en anden, for så bliver man helt nedtrykt. Jeg føler mig også magtesløs, når jeg for eksempel ikke kan løse en opgave, jeg er blevet sat til. Det kan være mange opgaver både skolemæssigt, men også generelt i livet.