Team Up Club

Page 1

TEAM UP Få Få inspiration inspiration til, til, hvordan hvordan II kan kan skabe skabe sjove sjove og og sunde sunde nye nye fællesskaber fællesskaber for for alle alle med med Team Team Up Up Club Club Læs vores magasin og lad jer inspirere af en gruppe unge, som gennem projektet Team Up har samlet idéer og gode råd til at styrke ungefællesskaber.

team.up.sammen


'Team Up Club' magasinet © KFUMs Idrætsforbund 2022 1. udgave, 1. oplæg https://kfumid.dk/ ISBN: 978-87-974020-0-9 Indhold og layout: Helene Josephine Duun Redigering: Dorthe Uhd Nissen Grafiske modeller: Joy Thøgersen


INDHOLD & LIVSFASER 3-4

SIDE 5

Forord: Udfordrende og forandrende

7

Et antropologisk feltstudie

11

Indsigter fra Team Up

13

Tal og perspektiv på ensomhed og trivsel

15

På vej mod nye fællesskaber

16

Nanna fortæller om Team Up

17

Inspiration til aktiviteter og rammer

18

Idékatalog til aktiviteter

19

Gode råd til at sætte rammerne

21

Positive og trygge fællesskaber

25

Idéer til positive fællesskaber

27

Team Up for verdensmålene

29

Tak til jer


Projektdesign Rekruttering

Juni 2021

Sep. 2021

Idéudvikling

Juli nov. 2021

Kickoff

Egne fortællinger på Instagram

Sep. - okt. 2021

Oplæg på uddannelsessteder

De frivilliges egne fortællinger på Instagram viser nogle af de barrierer og drivkræfter, der kan være ift. at bevæge sig ind i aktive fællesskaber. Håbet er, at mange kan spelje sig i dem.

Find på team.up.sammen Feltstudie

Okt. 2021

Aktiviteter

Kamera og fotoopgave

Individuelle interviews

Jan. - feb. 2022

Dec. 2021

Escaperoom

Skøjtehal 3

Keramik

Just Dance


Idéfasen

Oplæg i Randers Spørgeundersøgelse

Februar 2022

Yoga

Workshops

Marts 2022

Ambassadør -fasen

Konceptfasen Aktiviteter

Workshop ZBC Køge

Sommerhustur til Ørsted

Marts - april 2022

Maj 2022

Møder med samarbejdsskoler

Workshops i Randers og Grenå

August 2022

Sep. - okt. 2022

Ambassadørkorps kickoff

Uddannelses -besøg

4


Forord: Udfordrende og forandrende fællesskaber Et ungt menneske kan opleve mange usikkerheder: Passer jeg ind? Kan folk lide mig? Er jeg god nok? Det kan være svært at skulle tage det første skridt ind i nye og måske i forvejen etablerede fællesskaber. Sammen med en gruppe frivillige unge kvinder i KFUMs Idrætsforbund, så vi et behov for at få større indsigt i unge kvinders trivsel, sociale liv og vaner. Med projektet Team Up satte vi os for at spørge de unge kvinder: Hvilke aktive fællesskaber giver mening for jer at være en del af? Hvordan ser sådanne fællesskaber ud? Og hvad får jer til at være aktive og indgå i sunde fællesskaber? KFUMs Idrætsforbund har særligt fokus på at involvere unge i at udvikle sunde idrætsfællesskaber og aktiviteter. I Team Up blev en helt ny målgruppe inviteret ind i maskinrummet. Det var vigtigt for os at inddrage alle de seje og engagerede unge kvinder fra KFUMs Idrætsforbund og fra SOSU-uddannelserne i Randers og Køge i hele processen for at inspirere og skabe sammenhold. Vores samarbejde med SOSUuddannelserne, og ikke mindst de seje unge kvinder herfra, har vist os, at de unge kan se en stor værdi i at indgå i aktive og sunde fællesskaber, hvis blot initiativet og rammerne bliver skabt på uddannelsesstederne.

Sophie Outzen Frivillig, KFUMs Idrætsforbund

Dorthe Uhd Nissen 5

Udviklingskonsulent, KFUMs Idrætsforbund


Forord

Min personlige fortælling Som 15-årig skulle jeg starte i en ny håndboldklub, som var yderst konkurrenceminded. Her blev jeg mødt af en gruppe piger, der i forvejen kendte hinanden, som havde spillet håndbold sammen længe og som gik i skole sammen. Jeg og to andre piger var de ’nye’, og det var bestemt ikke nemt at blive en del af det allerede etablerede sammenhold, de andre havde. Men sammen med de to andre piger, fandt jeg et fællesskab og tryghed i, at vi var sammen om at være udenfor.

◦ B e v æg

ss

kab

le

e vs

l

Fæl

se

S un

h

ed

el

d

Jeg tror, at det er nemmere at danne fællesskaber, når man bevæger sig. Stemningen er uhøjtidelig og der kan små-snakkes og grines. De to piger er i dag 10 år senere - mine tætteste veninder, og jeg er så taknemlig for det fællesskab, vi fik gennem tryghed og bevægelse, og det har været virkelig fedt at få mulighed for at give det videre til nogle unge kvinder gennem Team Up.

6

Tr

i


Et antropologisk feltstudie I Team Up er vi blevet klogere på, hvordan verden ser ud fra de unge kvinders perspektiv. Gennem vores antropologiske undersøgelse har vi fået en dybere indsigt, som vi har brugt til udvikle og designe aktiviteter sammen med denne målgruppe: unge kvinder i alderen 15-25 år fra SOSU-uddannelserne.

Gode snakke og et engangskamera fyldt med empiri De unge kvinder har gennem sjove aktiviteter og interviews fået mulighed for at reflektere og sætte ord på deres bevægelsesmønstre, fællesskaber, trivsel og sundhed. I tæt samarbejde med gruppen, har vi udforsket adfærd, udfordringer og tanker i forhold til deres trivsel og sundhed, og vi har undersøgt, om fysisk bevægelse og aktive fællesskaber kan være et drivende element mod bedre trivsel og sundhed. De unge kvinder brugte deres egne fortællinger og erfaringer til at starte gode snakke om deres tanker, følelser og refleksioner. De personlige fortællinger har været en styrke for sammenholdet, og de unge kvinder har kunne spejle sig i hinandens historier. Gennem personlige interviews fik alle mulighed for at bidrage med deres egne tanker og fortællinger. 7


Et antropologisk feltstudie

Fotoelicitering De unge kvinder fik udleveret et engangskamera og fik mulighed for at tage billeder af forskellige hverdagssituationer. Det var op til dem selv at fortolke opgaven og vælge, hvad de ville vise. Vi har fået lov til at vise nogle af billederne her. Ved at bruge fotoopgaven som interviewguide, har vi fået nogle gode samtaler med de unge kvinder om, hvordan de ser sig selv og deres liv. Med hjælp fra kameraet, som har indfanget de unge kvinders øjebliksbilleder, fik de fortalt om deres oplevelser, udfordringer og erfaringer med fællesskaber, trivsel og bevægelse.

8


Den antropologiske undersøgelse Temaer for undersøgelsen:

Veje ind i nye fællesskaber

Unge kvinders trivsel og bevægelse i hverdagen

Krop og bevægelse

Mental sundhed og trivsel

Undersøgelsesspørgsmål:

pi

ri

Hvordan oplever de unge kvinder selv deres hverdag og relaitoner på deres uddannelsen og i deres fritid? Har det ændret sig?

M

Hvilke vaner og rutiner synes de unge kvinder selv bidrager til øget trivsel og sundhed i hverdagen? Hvad kan stå i vejen for disse?

et

od

Hvad motiverer de unge kvinder til at indgå i sunde/aktive fællesskaber? Hvilke barrierer mener de unge selv, der kan være?

e:

Et

enga

ngskamera

d fyl

t m

ed

em

Er der nogle generelle tendenser i de udfordringer, som de unge kvinder oplever? Hvordan kan vi bruge de unge kvinders viden og erfaringer?

9


Et antropologisk feltstudie

Individuelle interviews med unge kvinder fra to forskellige SOSU-udannelser har givet os et dybere indblik i, hvem de er, og hvad der giver glæde og udfordringer i deres hverdag. Det har både handlet om at forstå deres adfærd, hvor vi har dykket ned i spørgsmål som: Hvor bevæger du dig? Hvad holder dig tilbage fra at bevæge dig? Hvad giver dig lyst til at være social? Og så har det handlet om, at pigerne har fået mulighed for at reflektere over spørgsmål som: Hvor føler jeg mig utryg? Hvilken bevægelse inspirerer mig? Hvordan vil jeg beskrive mit forhold til min krop?

Hensigten med vores interviews var at få nogle gode og uformelle snakke med de unge kvinder om de fotografier, de tog med deres engangskameraer. På den måde fik vi et unikt indblik i deres oplevelser, som for eksempel at være udfordret, utryg, afslappet eller motiveret i deres sociale liv og hvilken betydning, det har for deres bevægelsesmønstre og fællesskaber. De unge kvinder fortalte blandt andet om deres behov for at være alene eller at være sammen med andre, om udfordringer med deres mentale helbred og oplevelse af at være presset i deres hverdag, om relationer til familie og venner, og hvordan det alt sammen påvirker deres muligheder og motivation for at have en aktiv hverdag.

10


Indsigter fra Team Up De unge kvinder kan se en værdi i at indgå i aktive og sunde fællesskaber. Det fremgår af deres personlige overvejelser og refleksioner, at bevægelsesaktiviteter og muligheden for at danne nye relationer har en vigtig betydning for deres fysiske og mentale helbred.

Fællesskaber følger ikke automatisk med, når man starter på en ny uddannelse. Flere af de unge kvinder oplever, at gamle vennegrupper opløses, og at det er svært at holde kontakten. Samtidig er det en krævende opgave at skulle indgå i nye grupper og danne nye venskaber.

Bevægelse og aktive fællesskaber skal kunne indgå i hverdagens rammer og skabe et frirum. De unge kvinder føler generelt et pres fra omgivelserne, som stiller høje krav og forventninger til, hvordan de bruger deres tid og kræfter. De skal passe skole, fritidsjob, venner, praktik, familie og deres digitale liv. Travlhed, utryghed og usikkerhed kan spærre vejene ind i nye fællesskaber.

Fællesskabet skal have sine egne klare rammer. Aktiviteter skal helst sættes i gang af én eller flere tovholdere, og deltagerne skal føle sig ventet og forpligtet til at møde op og deltage aktivt. Fællesskabet skal invitere ind og favne bredt, men skal samtidig acceptere, at deltagerne selv definerer deres ansvar over for fællesskabet.

De unge kvinder oplever, at det kan være utrygt og udfordrende at bevæge sig uden for deres trygge og velkendte rammer. Der er ofte en stor usikkerhed forbundet med, hvad andre mon tænker, så det kan være svært at tage initiativ, selvom de gerne vil. Nogle gange er det nemmere at melde sig ud eller blive væk.

11


Indsigter fra Team Up

Jeg synes, det er trygt at kunne være i ens egne omgivelser, og at man ikke behøver at tage ud til en hal med en masse andre. Men samtidig kunne det da også være hyggeligt at få nogle nye relationer på den måde. At man havde det tilfælles efter arbejde eller skole eller hvad det nu måtte være.

Det er også… om man skaber oppe i hovedet, at det er forkert, at man sidder alene… altså sådan, hvad er det, der er forkert ved det? Hvad er det, der er forkert ved at være alene?

Jeg synes, det kan være svært at komme i gang med at bevæge mig sammen med andre, fordi jeg er usikker på, om jeg er god nok. Jeg føler mig ikke altid velkommen og synes ikke, at de andre interesserer sig særlig meget for mig.

Jeg er meget tryghedsmenneske, og jeg er mest tryg i mit eget hjem. Derfor nyder jeg mest at være sammen med folk, når jeg er herhjemme.

Min vægt og mit syn på mig selv gør det svært at være aktiv sammen med andre

Synes det er pinligt at være til grin, og jeg synes nemt man kan blive det, når man dyrker sport. Det kan være, at jeg måske sveder mere end de andre, eller at jeg er i dårlig kondi.

Jeg er bange for at blive dømt. Jeg bliver bange for, at jeg ikke er ligesom dem. Jeg tror også, at det har meget at gøre med at jeg blev mobbet i folkeskolen. For dengang var jeg meget lille… og det var deres grund. Nu er jeg bare bange for, at folk dømmer mig. Noget så simpelt gør mig utryg.

Hvis der er en hård tone eller man ikke er ordentlige over for hinanden, så har jeg ikke lyst til at være en del af det...

12


Tal og perspektiver på trivsel, sundhed og ensomhed Der er et stigende antal 15-25-årige på gymnasier og erhvervsuddannelser, som føler sig ensomme og stressede. 1 De seneste undersøgelser af unges trivsel viser, at stress og ensomhed især kommer til udtryk hos unge kvinder, og at flere føler sig mere ensomme og stressede i de senere ungdomsår.

8%

1 ud af 10 unge på erhvervsuddannelser føler sig meget ofte ensomme 1

13%

2

En undersøgelse fra 2018 viste, at cirka 1 ud af 10 unge kvinder er i psykisk mistrivsel. Det kan komme til udtryk som lav livstilfredshed, psykiske symptomer, stress, angst, ensomhed, selvskade og søvnproblemer. Der behøver ikke være tale om en diagnose, men psykisk mistrivsel hos unge kan øge risikoen for mentale helbredsproblemer i voksenlivet.

D e n N a ti o n a le S u n d h e d sp ro

Mistrivslen blandt unge i alderen 16-25 år er stigende. Unges mentale sundhed er blevet dårligere.

fi l 20 21 3 te gn er en n ed ad gå en d e

Tegn på ensomhed ses ofte hos unge, som er under uddannelse eller udenfor arbejdsmarkedet.

Fordelingen af unge kvinder (13%) og unge mænd (8%) på erhvervsuddannelser, som dagligt føler sig stressede 1

ku rv e m ed fl er e rø d e fl ag

Unge i alderen 16-25 år er den gruppe, som oftest er uønsket alene.

Unge i alderen 16-24 år er den gruppe, der er mest stressede.

1 UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019. Udgivet af Steno Diabetes Center Copenhagen, 2020.

https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Documents/UNG19%20Rapport.pdf

2 VIVE (2018): Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel: En vidensoversigt. Udgivet af Socialstyrelsen. 3 Sundhedsstyrelsen (2022): Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

13


Perspektiver på trivsel, sundhed og ensomhed

Hvordan kan vi være med til at skabe bedre trivsel? Der er lavet en række undersøgelser om unges mistrivsel, som giver os indblik i både risiko- og beskyttelsesfaktorer. Beskyttende faktorer er blandt andet gode relationer i skolen og fysisk aktivitet. Der er en tydelig positiv sammenhæng mellem unges fysiske aktivitet og mentale helbred. Det er sårbart for mange at befinde sig mellem ungdoms- og voksenlivet. Nogle unge har det sværere end andre og oplever ensomhed, stress og pres fra omgivelserne. Derfor skal vi aktivt forebygge ensomhed og sikre, at unge generelt har adgang til sunde fællesskaber og relationer. Det gør vi i Team Up gennem aktive og meningsfulde fællesskaber, som kan give de unge mere end blot sved på panden. 14


På vej mod nye fællesskaber Sunde fællesskaber og et godt socialt miljø i skoler og på uddannelser fremmer unges mentale sundhed. Vores undersøgelse viste, at de unge kvinders tanker og oplevelser med fællesskaber i høj grad handlede om, hvor og hvordan de kunne finde deres plads i hverdagens fællesskaber. Det var især udfordrende, hvis det drejede sig om nye fællesskaber, eller hvis man aldrig rigtig havde haft succes med at indgå i den slags fællesskaber, som findes i skolen eller på uddannelserne. Når de unge kvinder fortalte om deres oplevelser, så de ofte en risiko for at gøre noget forkert, fejle, skille sig ud eller ikke være tilstrækkelige. I Team Up blev de unge kvinder løbende inviteret til at deltage i forskellige aktiviteter, hvor de kunne mødes på tværs af klasser og årgange med henblik på at danne et nyt fællesskab og nye relationer. Team Up-fællesskabet har været fundamentet for vores udforskning af, om aktive fællesskaber og bevægelse kan være med til at fremme de unge kvinders trivsel og sundhed. Sammenholdet og tilliden i gruppen har været vigtigt, for at fællesskabet kunne blive en succes. Vi havde derfor et stort fokus på at gøre aktiviteterne inkluderende og at skabe et rum, hvor alle kunne være med.

15 15


Nanna fortæller om at være med i Team Up

Bowling var sjovt, fordi stemningen bare var helt i top og vi fik gejlet hinanden op på sådan en sjov måde. Det kunne godt mærkes, at vi havde skubbet os selv ud i nogle ting i sommerhuset, som gjorde sammenholdet stærkere. Det havde ikke været det samme, hvis vi ikke havde været i sommerhus.

Det var lidt svært i starten, hvor man ikke kendte nogen. Især med aktiviteterne, fordi det med at komme tæt på hinanden fysisk krævede tillid. Men det var meget givende, når man så gjorde det. Det har været med til at løfte mig som menneske, og jeg har fået mere gåpåmod i hverdagen. Jeg er heller ikke på samme måde genert, nervøs eller bange. Jeg ved, at det ikke kommer til at gøre ondt. Jeg er begyndt at snakke med de andre piger fra skolen. Det gjorde jeg ikke før, så det er jeg rigtig glad for. Team Up har på en måde lært mig at være mere åbensindet. Jeg er mere bevidst om, at man kan være sammen med veninder og lave andet end at gå i byen. Det kunne for eksempel være at spille fodbold eller golf. Det gør bare noget andet for fællesskabet, og det er sjovt på en anden måde.

Jeg synes, det er vigtigt, at lærerne og ledelsen på skolen tør se i øjnene, at nogle elever har svært ved at opsøge fællesskaber og føler sig alene. Det skal være okay at snakke om, og der skal gøres noget ved problemet. Man skal kunne spørge: hvor kan jeg gå hen? eller hvad kan jeg gøre? Et fællesskab som Team Up er en god måde at komme hinanden ved, for vi vil jo gerne hinanden. Det er noget, jeg har været rigtig glad for at være en del af, og jeg synes næsten det er lidt synd for dem, der ikke har været med.

Hvad har du fået ud af at være med i Team Up? "Jeg er begyndt at nyde mere at være sammen med andre. Jeg har jo lidt svært ved at komme ind på andre på den måde. Men jeg synes for eksempel det var sjovt, det vi lavede med at skulle hoppe op på hinanden. På en måde er det jo grænseoverskridende, men det synes jeg var godt. Der blev grint, og ja… det var en anderledes måde, og det kunne jeg rigtig godt lide."

16


Inspiration til gode aktiviteter og rammer I tæt samarbejde med de unge kvinder, de frivillige og SOSU-uddannelserne i Køge og Randers, har vi indsamlet inspiration og gode råd til, hvordan aktive fællesskaber kan se ud. Gennem vores interviews, aktiviteter i Team Up-fællesskabet og workshops på SOSUuddannelserne har vi samlet de unges gode idéer, ønsker og råd til, hvordan aktive og sunde fællesskaber kan se ud. De unge pegede blandt andet på vigtigheden af, at der er nogle, der formår at sætte gode rammer for aktiviteter og være tovholder, og at rammerne for aktiviteterne skal tilpasses de unges hverdag og behov. De unge har delt deres ønsker og idéer til faste og praktiske rammer for gode og sunde aktiviteter, men det har især været de sociale og psykologiske rammer, som de unge kvinder i Team Up-fællesskabet har reflekteret over og givet deres bud på. Det har givet os mulighed for sammen at lade os inspirere af de mange gode råd og ønsker, som gruppen har bidraget med.

17


Idékatalog til aktiviteter

FÆLLES FOR HELE SKOLEN

FYSISKE AKTIVITETER

Fællesspisning/fælles morgenmad med fokus på fællesskab, hygge og en stille opstart, skabe rum med mulighed for at fortælle personlige historier, der kan inspirere andre eller andre kan spejle sig i - også for lærerne

Gåture, yoga, mindfulness, turneringer (fodbold, hockey, rundbold), dans (Just Dance, zumba), icebreakers og samarbejdsøvelser - gerne i undervisningstiden, boldspil, faglige spil, brætspil

KREATIVE AKTIVITETER

UDENFOR SKOLEN

Tegneværksted, storytelling, hækle/ strikke, lave negle og hår, fælles køkkenhave, quiz

Bruge naturen, evt. gåture, samtaleaktiviteter, shelterture, vinterbadning med spa

Alle har en værdi for fællesskabet I Team Up støtter vi op om alle, der har lyst til at bidrage til vores fællesskab. Alle har en værdi, og der skal være plads til alle, når vi mødes. Vi er sammen om at have det sjovt med hinanden, og det er en værdi i sig selv. Når vi er trygge sammen, kan vi opdage vores styrker og finde resurser i os selv og hinanden. Vi er fælles om at opbygge et aktivt fællesskab, som giver fysisk og mentalt overskud og styrke.

18


Hvordan kan vi sætte rammerne for trygge og gode aktiviteter, så flere har mod på at være med? I Team Up ved vi, at det er vigtigt at skabe positive og trygge rammer, når vi laver vores aktiviteter. Sammen har vi undersøgt, afprøvet og defineret en række værdier og tiltag for at se, hvad de gør ved vores fællesskab. De unge kvinder i Team Up har blandt andet fundet ud af, at...

1) Det skal være okay at være sårbar og fejlbarlig. Det giver styrke og mod, når vi deler vores bekymringer og udfordringer med hinanden. 2) Vi skal være åbne for idéer og nysgerrige på hinandens inputs og bidrag.

af

vo

re

s

a

e

3) Det er ok at melde pas eller være usikker. Vi forsøger at bakke op og hjælpe hinanden tilbage på sporet. Vi spørger ind til hinandens ønsker og meninger, og vi forventer et ærligt svar - også når det er svært. Vi anerkender, at vi er forskellige og har forskellige behov.

gl

no r e

Her

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed handler om at skabe nogle rammer, hvor alle tør byde ind og sætte sig selv på spil.

@overvind_angst

Komfort

Psykologisk tryghed

Høj

Apati

Læring

De unge kvinder forbinder tryghed med at føle sig i sikkerhed i trygge rammer. Risikoen for ikke at finde tryghed bliver en barriere for at opsøge fællesskabet.

Angst

Lav Lav

Motivation og ansvarlighed

Kilde: Amy Edmondson - Psychological safety

19

Høj

Omvendt fortæller de, at det at være modig, udfordre sig selv og lære sig selv bedre at kende kræver tryghed. De psykologisk trygge rammer kan skabe tillid og mod til at være sig selv.

f nbe

alin


Inspiration til gode aktiviteter og rammer

Hav én eller flere tovholdere til at 'sætte scenen' Tovholderens fornemste opgave er at sørge for, at aktiviteten kommer i gang. Det kan være særligt vigtigt med en tovholder i nye fællesskaber, hvor deltagerne ikke kender hinanden så godt endnu. Det kan evt. være én fra de ældste årgange eller en lærer. Tovholdere er vigtige, fordi de i høj grad er med til at skabe rammerne for fællesskabet. "Det fungerer rigtig godt at have Stine som tovholder i Team Up. Men for at hun skal lykkes med sin opgave, kræver det at gruppen giver noget tilbage, og at vi også er villige til at sætte os selv på spil."

nger Hej-post, tjek-ind og personlige fortællinger Aftal at en eller flere personer fra gruppen har 'hej-posten' og sørger for at sige hej til alle, der møder op til jeres aktivitet. Det er rart, at der altid er én, som siger velkommen og anderkender dig for din deltagelse - uanset hvornår du møder op. Lav en tjek-ind, hvor alle får mulighed for at sige lidt om sig selv. En tjek-ind kan også foregå i stilhed, hvor alle skriver på et stykke papir og svarene bliver læst op. Det vigtige er, at alle får plads til at dele og bliver hørt. Personlige fortællinger kan være et redskab til at skabe et stærkere bånd i gruppen. Gruppen kan dele historier og erfaringer med hinanden for at styrke empati og deltagernes mulighed for at spejle sig i andre. "Det var fedt at man kunne høre andres historier og kunne følge med, når man også kendte til det. Det kan være svært at tale med sine venner, hvis der er noget, man gerne vil ud med. For eksempel hvis man skulle snakke om ensomhed med ens venner."

Afprøv jeres idéer og ret til Vi anbefaler, at I springer ud i det og prøver jeres aktiviteter af. Om det er i en pause, en uddannelsessituation eller i fritiden. Vær ikke bange for at lave fejl, eller at der kun er få deltagere. I kan altid rette til og forbedre jeres idéer. Tag imod al den feedback, I kan få fra dem, der er med. Lyt til de unge, og hav mod til at handle på deres ønsker. Virker aktiviteten, som I havde tænkt den? Skal rammerne justeres eller laves helt om? Mangler deltagerne noget, som I ikke har tænkt på? Hvem er ikke med - og hvorfor?

20


Aktive fællesskaber skal være trygge og positive Når vi har spurgt de unge, hvad aktive fællesskaber skal kunne, lægger de stor vægt på, at aktiviteterne skal være sjove, give god og positiv energi - og så skal det være trygt for alle at være med. Fysisk aktivitet og bevægelse er vigtigt for at kroppen fungerer, og vi ved fra flere undersøgelser, at hvis man er en del af positive fællesskaber, har det en fremmende effekt på den mentale sundhed. Det var derfor meningsfuldt for os at udforske, hvordan vi i samarbejde med de unge kvinder kunne skabe positive og trygge rammer for vores aktive fællesskab og bevæge os mod bedre trivsel og sundhed. Undersøgelser viser, at især unge kvinder føler sig pressede og mistrives i et samfund, som stiller høje krav til dem. Det ville vi forsøge at modvirke i Team Up ved at lave sjove aktiviteter, som ikke fokuserede på præstation og perfekthed. De unge kvinder fik et frirum til at prøve nye aktiviteter sammen, og aktiviteterne blev gennemført med henblik på, at ingen skulle føle sig ekskluderede eller forkerte. Det var også vigtigt, at aktiviteterne kunne være med til at styrke de unge kvinders selvværd og tillid til egne evner. Det gjorde vores fællesskab til noget helt særligt.

Gode råd til at skabe positive rammer Noget af det allervigstigste er at man føler, at man er velkommen, og at de andre er glade for at se en. Sig hej og støt hinanden, eventuelt ved at juble eller heppe. Pæne og lyse omgivelser giver positiv energi. Vi vil gerne bruge vores sanser. Det kan være positivt med faste rammer, så vi ved, hvad vi skal.

21


Trygge og positive fællesskaber

Positive følelser... F.eks. glæde, interesse, tilfredshed, lykke, forventninger...

Hvad sker der med vores psyke, når vi indgår i positive fællesskaber?

Transformerer... Udvider...

Bidrager til personlig udvikling. Dette skaber endnu flere positive følelser...

Dine tanker, dine handlinger. Du vover mere og tænker mere kreativt

Forskning indenfor positiv psykologi beskriver, hvordan positive følelser kan opbygge og styrke personlige ressourcer.

Opbygger...

Positive følelser skabes, når man oplever noget, der giver mening for en selv.

Fysiske, psykiske ressourcer. Styrker og opbygger dine sociale færdigheder

Positive følelser fører til tilnærmelse og fortsættelse. @overvind_angst

De positive følelser igangsætter en positiv spiral, som bl.a. gør at... Du bliver i stand til at tænke mere alsidigt Du bliver mere åben for nye ting (at udforske, leg) Du bliver mere kreativ Har en positiv effekt på dit helbred Større optimisme og psykisk robusthed Kilde: Fredrickson - Broaden and build

@overvind_angst

22


Vil I lave sunde aktiviteter og nye, aktive fællesskaber på jeres uddannelse? Vi kan hjælpe! Med vores erfaringer og løsninger fra Team Up, kan vi hjælpe jer på vej til at engagere unge ind i aktive fællesskaber. Vigtigst i vores arbejde er, at vi vil gøre det sammen med jer. Vi glæder os til at møde jer og hjælpe jer igang med at etablere aktive fællesskaber!

Kontakt KFUMs Idrætsforbund 70 23 73 11 kfumid@kfumid.dk

23


Chris fortæller om Team Up-fællesskabet

Efter at have været en del af Team Up, har min hverdag ændret sig på den måde, at jeg selvfølgelig har fået nogle nye bekendtskaber. En af pigerne skriver jeg tit med. Så spørger vi blandt andet ind til, hvad den anden skal i weekenden. Det er rart at have en, der er interesseret og bruger sin tid på lige at tjekke ind. Jeg er også begyndt at have mere mod på at gå hen til nogen, hvis jeg kan se, at de sidder alene. Jeg er blevet bedre til at snakke med folk. Det er nok noget, jeg ikke rigtig har gjort før, fordi jeg selv har haft det svært med min angst. Men derfor ved jeg også, at det kan betyde rigtig meget, hvis nogle rækker ud til én. Det er noget, jeg synes, vi allesammen godt kan blive bedre til. Fællesskabet i Team Up har været godt, fordi man føler sig inkluderet og velkommen. Der er kæmpe smil, krammere og altid nogle, der siger hej. Jeg synes det er rart, at der er nogle, som forventer, at man kommer. Det kan være svært at finde overskud lige efter skoletid, men det bliver nemmere, når man ved, at der er en eller flere, der venter på én. Selvom det bare er et kvarter, så er det rart og motiverende at blive mødt af smil og god energi. Det er vigtigt at have sådan nogle fællesskaber, især for dem der måske ikke er så gode til selv at tage initiativ. Hvis man synes, det er lidt svært at komme ind i nye fællesskaber, kan det måske hjælpe at tænke på, at mange har det som en selv. Så det kan jo have stor betydning, hvis man er dén, der rækker ud til andre. Det er det hele værd, hvis man bare kan være med til at gøre én person glad. Jeg synes, det er vigtigt og fantastisk at kunne gøre bare en lille del.

Hvad har du fået ud af at være med i Team Up? "Jeg har fået mulighed for at udfordre nogle grænser ved bare at hoppe ud i noget og ikke være dén, der står i baggrunden, og som ikke siger noget. Jeg har fået nye bekendte, som jeg glæder mig til at lære mere at kende, og jeg har oplevet at være en del af et fællesskab."

24


Hva d får I ud af at lave akti vite ter sam men

?

H vo rf or er fæ lle

o ld ammenh S jo v o g s Grin og godt humør

Fællesskabsfølelse

p en G læ d e i k ro p

Man får talt mere sammen

n

s Op da ge r hi na nd en r de fo rs ke ll ig he Væ re sa mm en Næ rh ed Øn sk er til ak tiv ite te

G å tu re Dans

B ol d sp il Y og a S p il

ed M a n f ø le r s p e r s o n i eig s o m e n v ig ti g t f æ ll e s s k ab

Om sor g for hin an de n Samme

nhængs

g o d t g r in

Støt te hina nde n

Have

det s jovt

Sam vær og tryg hed gør det rare re at vær e til sted e

Sk ab er åb en he d

Zu m b a Ic eb re a k er s

kraft

Så all e bli ve r ink lud ere t

Te am bu il di n g

se g el E t

se n?

Trygh

h o ld

Øger læri ng

Id ræ t

S jo v e le g e

S o c i a lt s ammen

r

M or g en b ev æ

e på ud da nn el

F or a t s ty r k e g od n ok og sfø le ls e a f a t v æ r e ty r k e v e lv æ re

Sjov og grin

, det r s a m m e nb e t e in r g n a M ll e s s k a s ty r k e r f æ Go d ko m m un ik at io

ss ka be r vi gt ig

B e d r e tr iv sel

Det digitale fællesskab har gjort noget godt for gruppen. Det startede med, at vi skulle have et sted at skrive til hinanden for at lave aftaler. Det viste sig, at det var givende at have en form for kommunikation, som gik på tværs af de KFUM-frivillige og de unge kvinder på SOSU. Det gjorde det mere tilgængeligt på den måde, at nogle viste vejen, så det blev nemmere for andre at følge med. Selvom nogle måtte melde sig ud, blev de ved med at være med i det digitale fællesskab. Jeg tror, at det på en måde handlede om muligheden for at fjerne en del af den forpligtelse, man føler over for fællesskabet. Men den dér søgen efter at være en del af noget, den er der fortsat. I det digitale kan du bedre selv styre, hvad du sætter på spil. Det giver mulighed for at træde lidt ind og ud af de fællesskaber, du er en del af. Stine Howalt Gravgaard, Projektkonsulent

25


"Der er mange ting i sådan en telefon, som er rimelig nyttigt. Desværre, kan man sige… Nogle gange er det lidt træls, at det er blevet sådan en slags permanent ting i hånden. Jeg synes, der er mange ting, der bliver sådan lidt upersonligt. For eksempel hvis man nu sidder sammen, og man bare sidder og glor ned i skærmen. Det synes jeg er træls..."

Tips og idéer til de digitale fællesskaber Hvordan kan vi bruge de sociale medier til at være aktive sammen, så det ikke skaber en distance mellem os? Det er tydeligt, at de digitale platforme, sociale medier og mobiltelefonen fylder meget i de unge kvinders hverdag. Derfor har vi forsøgt at sammenkoble de unges sociale liv og vores aktive fællesskab gennem bladnt andet TikTokstafetter og sjove udfordringer mellem os i gruppen, som alt sammen er foregået online og har styrket vores sammenhold.

Følg os på Instragram

team.up.sammen 26


Team Up for verdensmålene I KFUMs Idrætsforbund vil vi gerne være med til at knække kurven for den stigende mistrivsel blandt unge. Derfor teamede vi op med vores to partnerskabsskoler for at undersøge sammenhænge mellem unges trivsel og aktive fællesskaber. Fællesskaber, sundhed og trivsel i unge menneskers hverdag og på deres uddannelse er nogle af de vigtigste fokusområder, hvis vi skal nå verdensmålene inden 2030. For at kunne skabe en bæredygtig verden, skal vi mennesker først og fremmest trives og samarbejde i bæredygtige fællesskaber*. Det gælder ikke mindst de unge, som spiller en helt afgørende rolle for vores fælles fremtid. Verdensmålene lægger vægt på, at ingen må lades i stikken, og derfor har vi brug for stærke og meningsfulde fællesskaber, som giver alle unge mulighed for at deltage, opbygge selvtillid og få succes. Det kræver, at vi er gode til at lytte og inddrage dem, som ellers risikerer at stå udenfor og blive ladt i stikken. Team Up Club skal give de unge på blandt andet SOSU-uddannelserne mulighed for at få indflydelse og afprøve nye aktiviteter og idéer i fællesskab. Sammen kan de få øje på, hvordan nye fællesskaber kan udfolde og udvikle sig i deres eget liv. Vores håb er, at de unge kan omsætte deres indsigter og erfaringer fra Team Up, og at de på eget initiativ kan hjælpe andre ind i meningsfulde, aktive og sunde fællesskaber.

Psykisk mistrivsel er mere udbredt blandt unge kvinder. Dermed ikke sagt, at der ikke er unge mænd og unge af andre køn, der mistrives mentalt og socialt. Tværtimod er det vigtigt at nå alle de grupper og personer, der føler sig meget alene med deres udfordringer. De unge kvinder i Team Up har fået et fællesskab med andre, som er i en lignende situation som dem selv, men samtidig har de forskellige erfaringer med sig. Det bruger de, når de sammen gør noget aktivt for at modvirke mistrivsel og skabe meningsfulde fællesskaber. Helene Josephine Duun, Sundhedsantropolog 27


*Bæredygtige fællesskaber kan defineres som fællesskaber, der peger fremad og gør en positiv forskel - og for dem, der står uden for fællesskabet. Et bæredygtigt fællesskab bygger på sammenhold og tillid, og det gøres levedygtigt gennem deltagernes motivation, lyst, mod og initiativ.

28


Tak til jer!

KFUMs Idrætsforbund er teamet op med vores to partnerskabsskoler Randers Social- og Sundhedsskole og ZBC SOSU-uddannelsen i Køge om projektet Team Up. Begge skoler er UNESCO Verdensmålsskoler og arbejder for at gøre verdensmålene til hverdagsmål, så bæredygtigheden kan finde vej ind i fællesskaberne og undervisningen på SOSU-og erhvervsuddannelserne. Team Up Club er et initiativ med fokus på sundhed, trivsel og bevægelse i aktive fællesskaber på SOSU-uddannelserne og andre ungdomsuddannelser. Find mere inspiration og følg med på Instragamprofilen @team.up.sammen

29


SÆRLIGT TAK TIL SOFIA, THEA, IDA RAGNA, EMILIE MATILDE, LUCIA CHRIS, NANNA AMALIE, MARIA LAURA, TAMARA SOPHIE, KRISTINE KIRSTINE, STINE IBEN, JOY, LINEA CAMILLA OG CECILIE


kab

d

s v

el

ss

Fæ l le

se

S un

el

h

Bev ◦ æ ed g

'Team Up' er en ungeindsats udviklet af KFUMs Idrætsforbund og gennemført med støtte fra

T r i


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.