52
TUNEPosten
Torsdag den 17. marts 2016
Masser af aktivitet i Tune Ungdomscenter Det er ikke alle børn og unge, der dyrker idræt i Tune, men også de har mulighed for en indholdsrig fritid, hvis de er medlemmer i Tune Ungdomscenter, der holder til på Tune Skole. TUNEPOSTEN
____________________________ Af Dan Bjerring
Når man taler med Inge Agerbæk, der er den daglige leder i Tune Ungdomscenter, møder man en person, der med sine mange år som leder i Tune Ungdomscenter har dybt
kendskab til, hvad der foregår blandt de unge i Tune. Og det er ikke alt det, hun ser, hun er lige begejstret for. Hun peger blandt andet på, at der er en gruppe unge i byen med misbrugsproblemer, og hun håber meget, at det er et problem, byen kan stå sammen om at løse. Inge Agerbæk bor selv i Greve, men hun har en datter og tre børnebørn, der bor i Tune, så hun følger godt med i, hvad der foregår i byen. Tøserum Det er børn og unge i aldersgruppen 9-20 år, der kan blive medlemmer i Tune Ung domscenter, og der er i dag
179 børn og unge, der bruger hele eller en del af deres fritid oppe på Højen. Der holdes er åbent mandag, onsdag og torsdag i tidsrummet 11.30-21.30 samt tirsdag og fredag 11.30-17.30. Der er mange aktiviteter i Tune Ungdomscenter, lige fra billard, bordfodbold og bord tennis til rollespil og ”kreaværksted” med blandt andet en glasovn, hvor der kan fremstilles smykker: - Og så har vi ”tøseting”, som nogen kalder det, med hår, negle og andre ting, som nogle piger går op i, og det foregår i ”tøserummet” med lyserøde vægge, fortæller Inge Agerbæk til TunePosten.
Koloniture Af andre aktiviteter er der ”koloni” én gang årligt, diskotek, modeshows og Tune Ungdomscenter egne minibusser, der kan bruges til transport til forskellige arrangementer: - Vi gør meget ud af indslusning og har blandt andet besøg af SFO-børnene, og vi besøger dem, så vi kan lære dem at kende, inden de starter hos os. Der er også et computerrum, der ikke mindst er populært hos drengene, men nogle af computerne er specifikt ”pigecomputere”, fortæler Inge Agerbæk