Lokalavisen for solrød 3013 binder1

Page 8

8

Fredag d. 26. juli 2013

Lokalavisen for Solrød og omegn

Kend din by

Se og lyt til hele interviewet med Henrik Jørgensen på www.kenddinby.com

Liberal Alliance tilbyder den rene vare på den politiske hylde Liberal Alliances spidskandidat slår fast, at partiet kun kan poege på en borgerlig borgmester, hvis det bliver uden venstrefløjens stemmer. KEND DIN BY Af Dan Bjerring

Det er ikke ligefrem partier, det skorter på i Solrød Byråd. Alligevel vil vælgerne ved det kommende kommunevalg få mindst endnu en mulighed på stemmesedlen, Liberal Alliance, der med stor succes kom i Folketinget ved det seneste valg og nu også vil forsøge sig i kommunerne. Partiets spidskandidat er den forhenværende fængselsbetjent Henrik Jørgensen fra Solrød Strand, der i dag efter en arbejdsskade –

en diskusprolaps - ernærer sig som chauffør, og det er han ”stolt af”: - Der er flere partier i Solrød, der kalder sig ”borgerlige”, men de har forladt de borgerlige og liberale dyder. De dyder skal tilbage i Solrød Byråd, og derfor stiller Liberal Alliance op. Det har borgerne brug for. Pengene ligger bedst i borgernes egne lommer og ikke omvendt. Kommunen skal sætte tæring efter næring og ikke omvendt, siger Henrik Jørgensen til Lokalavisen. Stigende grundskyld Han henviser blandt andet til grundskylden, der er ”steget voldsomt” i Solrød Kommune i forhold til de omgivende kommuner og ”politikerne negligerer de private initiativer som eksempelvis privatskolen i Jersie:

- Det er for svært at få øje på, hvad der i Solrød Byråd er socialdemokratisk og borgerlig politik. De kører efter ”Solrødmodellen”, der indebærer, at man udadtil er enige om det hele. Det tror jeg ikke er tilfældet, og De Konservative forsøger jo nu at bakke ud af de aftaler, de ellers har indgået med de øvrige partier. De har selv været med til at hæve grundskylden og slagte folkeskolen i Jersie. Det spil vil vi ikke være en del af. Liberal Alliance er ikke til salg, siger Henrik Jørgensen videre. Politisk fortid i Venstre Henrik Jørgensen har en politisk fortid i Venstre og var opstillet i 2005, men han sætter pris på den åbenhed, han har mødt i LA: - Venstre har flyttet sig fra mine grundholdninger. Jeg

er liberal i hjertet, og det vil jeg blive ved med at være. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance er enige på mange områder, men man kan godt have den samme suppe med forskellige krydderier, og der har LA den rigtige smag... Brug flertallet Han slår imidlertid samtidig fast, at LA i byrådet ”med glæde vil arbejde sammen med de borgerlige partier, ikke med de socialistiske partier”: - Der kunne følges en klart mere borgerlig politik i Solrød, hvis Venstre og De Konservative ville. Dermed ikke sagt, at der ikke er områder, hvor et samarbejde hen over midten kan lade sig gøre. Men når vælgerne har peget på borgerligt flertal, bør politikerne følge borgernes ønske. Kommunen har

nogle forpligtelser, men man har eksempelvis på budgettet for 2012 fejlberegnet med cirka 30 millioner kroner. De penge skal tilbage til borgerne. Borgerne skal jo ikke straffes, fordi politikerne mister ni millioner kroner i valutaspekulation, noterer Henrik Jørgensen med henvisning til afsløringerne i Lokalavisen af politikernes voldsomme tab. Han henviser til, at hvor der er en chance for gevinst, er der også en risiko for tab, og det er ikke kommunens opgave at spille hasard med borgernes penge. LA’s visioner Men hvad er Liberal Alliances visioner for Solrød? Henrik Jørgensen peger blandt andet på, at der om få år bliver tusinder af arbejdspladser på det nye supersy-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.