Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis

Page 12

OM FAGPROFESSIONELLE DER LYKKES I PRAKSIS STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
FÆLLES
STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM 2
Forord 3 Samfundsmæssige nøgleudfordringer 4 Mangel på fagprofessionelle 5 Stigende mangfoldighed i vores studenterpopulation 6 Komplekse systemer og borgerbehov 7 Digital og teknologisk udvikling 8 Naturkrisen 9 Strategi for KP fra 2024 og frem 10 Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis 11 Strategihus 12 Vision 13 Vores uddannelser og forskning skal svare på store samfundsudfordringer 14 Vi vil styrke vores studiemiljøer, vores undervisning og dens særpræg 15 Vores uddannelser skal vælges af flere 16 Et mere sammenhængende KP 17 Om Københavns Professionshøjskole 18
INDHOLD

FORORD

”Jeg vil et arbejdsliv, hvor jeg holder Fru Kofoed i hånden, og fortæller hende, at det hele nok skal gå”. Sådan sagde en af KP’s studerende, da han skulle begrunde sit valg af sygeplejestudiet. KP uddanner studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Det er professionshøjskolernes særkende, at vi uddanner fagprofessionelle i krydsfeltet mellem teori og praksis. Det handler ikke bare om at skrue op for  praktik og håndværk. KP uddanner nemlig hverken rene akademikere eller rene praktikere. Vi uddanner fagprofessionelle, der træner og øver i laboratorier og værksteder - samtidig med, at de læser teori og får relevante indsigter. Vi uddanner fagprofessionelle, der gør sig vigtige erfaringer i praktikken, hvor de møder den skinbarlige virkelighed, når der skal ydes omsorg eller lægges et drop. Den professionelle dannelse og mestring på en professionsuddannelse er netop forankret i mødet mellem teori og praksis.

Vores forrige strategi hed ‘Fælles om fremragende undervisning’. Det var en strategi, der gik tæt på professionshøjskolernes kerneopgave: Nemlig undervisningen. Vores nye strategi smider ikke ‘Fælles om fremragende undervisning’

over bord som gammelt vraggods, der har mistet sin værdi. Tværtimod. Den nye strategi bygger oven på ‘Fælles om fremragende undervisning’, men vender sig i endnu højere grad ud mod det samfund, som KP er en væsentlig del af – og tager ansvar for. Vi vil et forpligtende samarbejde med vores meduddannere om den fælles opgave.

Det gør den fordi vores studerende skal ud i samfundet og bidrage til at løse samfundsmæssige nøgleudfordringer. Og det gør vi fordi KP ikke kan løse sin opgave alene, men kun i fællesskab med vores meduddannere i kommuner, regioner, virksomheder og øvrige omverden.

Derfor har vi fire strategiske indsatsområder i strategien:

• Vores uddannelser og forskning skal svare på store samfundsudfordringer

• Vi vil styrke vores studiemiljøer, vores undervisning og dens særpræg

• Vores uddannelser skal vælges af flere

• Et mere sammenhængende KP

Før vi beskriver de strategiske indsatsområder, vil vi imidlertid beskrive de samfundsmæssige nøgleudfordringer, strategien adresserer.

Rigtig god læselyst.

STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM 3

SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

MANGEL PÅ FAGPROFESSIONELLE

Den altoverskyggende samfundsmæssige udfordring, KP skal bidrage til at levere løsninger på, handler om manglen på fagprofessionelle. Mangelsituationen er kritisk, og kan ikke undgå at få en betydning for kvaliteten i vuggestuer, børnehaver, plejehjem, laboratorier, hospitaler og alle de andre steder, KP’s dimittender får ansættelse efter endt studietid. Fagprofessionelle har brug for at spejle sig i hinanden, reflektere sammen og udvikle sig sammen. Det bliver sværere at gøre på arbejdspladsen, når der mangler faguddannede kollegaer. I en mangelsituation bliver det også sværere at sende medarbejderne på efteruddannelse, for så mangler de derhjemme. De steder, hvor personalemanglen er størst, er det sågar i den helt almindelige hverdag svært at få vagtplaner og skemaer til at gå op.

Det er derfor nødvendigt at få uddannet flere fagprofessionelle. KP har uddannelser af meget høj kvalitet med et kreativt og rigt studieliv. Konkurrencen om de unges uddannelsesvalg er dog blevet hårdere og flere vælger i dag andre uddannelser end professionsuddannelser. Det skal vi have vendt igen. En helt central strategisk prioritet i KP's strategi handler derfor

om flere uddannelsessøgende. Vi har brug for at få flere unge til at tilvælge en professionsuddannelse.

Det kræver især en synlig tilstedeværelse i gymnasierne, et forpligtende samarbejde og et aktivt arbejde med at skabe større kendskab til vores uddannelser og forskning. Men svaret på at få flere fagprofessionelle kan ikke alene være den typiske HF-studerende eller elev fra det almene gymnasium. Vi skal skabe flere veje til en professionsuddannelse, også senere i livet, afhængig af livsfase og erfaring.

Ligesom vi vil styrke fokus på livslang læring for de fagprofessionelle, vi uddanner – både af hensyn til deres opgaveløsning ude i praksis, og fordi faglige udviklingsmuligheder har stor betydning for lysten til at videreuddanne sig og blive i sit fag hele livet. Det gælder den individuelle efteruddannelse, hvor den enkelte bliver dygtigere til sit fag. Og det gælder den fælles efteruddannelse, hvor hele arbejdspladser løftes. KP vil i den kommende strategiperiode have et endnu større fokus på professionsledelse, og kvalitetsløft af hele institutioner.

5 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

STIGENDE MANGFOLDIGHED I VORES STUDENTERPOPULATION

KP har altid haft en mangfoldig studentergruppe. Det er vi stolte af, og glade for. Også fordi vores studerende på den måde afspejler det samfund, de skal være en del af som dimittender. Uanset hvilken baggrund vores studerende kommer med, skal vi møde dem, så deres nysgerrighed, lærelyst, kreativitet og virkelyst sættes i spil. De skal udfordres og opleve at skulle stå på tæer på KP, samtidig med at de støttes i at holde balancen.  For vi skal udnytte det store potentiale, der er i vores ungdomsgeneration i dag.

Vi har både studerende fra hjem med lange uddannelsestraditioner, og studerende fra uddannelsesfremmede hjem. Det er på den ene side en glædelig historie om mønsterbrud og social mobilitet, som vi er stolte af. På den anden side udfordrer det åbenlyst sammenhængskraft og kvalitet, når undervisningen skal favne en bredere målgruppe af studerende.

Spændvidden i vores studentersammensætning har i dag et omfang og en karakter, hvor der må nye tiltag til, hvis vi skal kunne udfordre og understøtte alle studerende. Derfor vil vi i endnu højere grad end tidligere arbejde med undervisnings-

differentiering. Vi vil også arbejde med undervisningsformater, så den i endnu højere grad favner en mere mangfoldig gruppe af studerende. KP vil i samarbejde med studerende, aftagere og politikere i den kommende strategiperiode både sætte endnu større fokus på undervisningsdifferentiering og udvikle uddannelser, hvor der studenterdifferentieres; dvs. hvor studerende tilbydes forløb undervejs i deres studie hos os, der er tilrettelagt efter deres forudsætninger, niveau, interesse og motivation.

Vores studerendes motivation handler om undervisningen, og om KP som et godt sted at lære. Men den handler også om KP som et godt sted at være. Vi skal samarbejde med vores studerende, og møde dem med nysgerrighed. Og så skal vi aktivt fremme inkluderende studiemiljøer og forpligtigende fællesskaber. Som uddannelsessted har vi et ansvar for fællesskaberne blandt vores studerende. Både for at danne og uddanne til at tage aktivt del i det samfund, vi alle sammen er en del af. Og fordi det på de grå dage ofte er fællesskaberne, som giver os energi og lyst til at blive på vores uddannelser og arbejdspladser.

6 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

KOMPLEKSE SYSTEMER OG BORGERBEHOV

Når vores dimittender møder praksis, vil de som fagprofessionelle skulle forholde sig til stigende ensomhed og mistrivsel blandt både børn, unge, forældre og bedsteforældre. De vil møde en stigende kompleksitet i borgernes behov, de skal agere i komplekse systemer - og de vil møde stigende forventninger til, at de kan arbejde tværprofessionelt. Udfordringerne spænder fra børneområdet over det sociale felt og til sundhedsområdet.

På børne-, unge- og socialområdet ser vi en kraftig vækst i antallet af børn og unge med diagnoser, henvisninger til specialtilbud og unges egen oplevelse af at mangle sociale fællesskaber. Almenbegrebet er efterhånden blevet temmelig snævert. Det er KP's ambition at danne og uddanne fagprofessionelle, der formår at træde væk fra et problemsyn på den enkelte borger og det enkelte barn, for i stedet at skabe de rammer, der gør, at de mennesker, vores studerende kommer til at møde, er en del af fællesskabet. Vi vil uddanne fagprofessionelle, der tager ansvar for forpligtende fællesskaber. Det er professionsfaglighed.

På sundhedsområdet er udfordringen også dobbeltsidet. Vores studerende skal kunne træde kompetent ud i en verden med komplekse borgerbehov, flere ældre og flere multisyge. Men den stigende kompleksitet knytter sig lige så meget an til komplekse systemer, som den knytter sig an til den enkelte borger. Det skal vores dimittender kunne både navigere og agere i.

Den samfundsmæssige udfordring  fordrer uddannelsesmæssige svar i form af både grunduddannelse, videreuddannelse, forskning og udvikling. Vores studerende skal være rustet såvel monofagligt som tværprofessionelt. Der er en stor efterspørgsel i praksis på fagprofessionelle, der formår at skabe fælles løsninger på tværs af faggrænser til gavn for borgerne. Dimittender fra KP skal stå stærkt i egen faglighed, og møde andre fagligheder nysgerrigt og med fælles muligheder for øje.

7 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

DIGITAL OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Digitalisering kan og skal styrke sammenhænge på tværs og give nye muligheder for at udvikle og løfte fagprofessionernes opgavevaretagelse. Men digital teknologi er ikke et neutralt gode. Digital teknologi kan også dekoble vigtige menneskelige relationer, øge sociale uligheder og udfordre deltagelsesmuligheder både for borgerne og blandt de fagprofessionelle.

Derfor kræver en succesfuld digitalisering i den offentlige velfærd et fagprofessionelt lederskab og digital forståelse. Vores studerende fra alle KP's uddannelser skal derfor fra første dag forholde sig til både de muligheder og de udfordringer, som findes i den hastige og gennemgribende digitale og teknologiske udvikling, som alle professioner, fag og uddannelser ikke alene må forholde sig til, men også være en del af, og finde et klogt og offensivt, kyndigt og kritisk forhold til.

Det handler om, at fagprofessionelle finder balancer i forhold til både digitaliseringens udfordringer og muligheder i alt fra kunstig intelligens (AI) i pædagogiske sammenhænge, over bioanalytikeres digitale kvalitetssikring, til etiske spørgsmål om automatiseret opsamling af sundheds-

data. I uddannelsessektoren selv er denne udfordring betydelig, når det omhandler eksamen og almindelig undervisningsforberedelse. Den er samtidig glædelig, når det handler om at hjælpe studerende med funktionsnedsættelse overkomme udfordringer, de ikke selv er herre over.

Derfor vil KP bygge videre på vores aktuelle indsatser og fremstød indenfor bl.a. teknologiforståelse. Både når det drejer sig om de professionsspecifikke udviklinger inden for forskellige fag og domæner, og når det angår den didaktiske udformning af vores egen undervisning og prøver.

Det indebærer et større aftryk på vores kerneopgaver som grunduddannelse, videreuddannelse, forskning og udvikling. Vi har en ambition om at udvikle et teknosofikum, der styrker KP's undervisere og klæder vores studerende på med etik og teknologiforståelse i relation til de muligheder og udfordringer, som den digitale udvikling rejser i den profession, de uddanner sig til.

8 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

SAMFUNDSMÆSSIGE NØGLEUDFORDRINGER

NATURKRISEN

Naturkrisen er et af de nøgleproblemer, som vil afkræve allerflest svar af både vores generation og kommende generationer. Det gælder både naturkrisen som klimakrise, biodiversitetskrise og som ressourceknaphed.

Den kan selvfølgelig ikke alene løses af professionsuddannelserne. Men professionsuddannelserne kan og skal bidrage til løsningen. Hvordan forholder fremtidens sygeplejersker sig til brug af engangsemballage? Hvilke kemikalier anvendes af fremtidens laboranter? Hvilke hensyn begrunder tekstilformidlerens valg af materialer? De fagprofessionelles valg sætter et kæmpemæssigt og meget konkret aftryk på naturen hver eneste dag, og vores studerende har muligheden for at bidrage til en grøn retning for fagprofessionerne.

For KP indebærer det, at vi skal integrere kloge svar på naturkrisen gennem den grundfaglighed, som skolelærere, fysioterapeuter og andre fagprofessionelle opøver og tilegner sig. Lægger vi blot nyt til, så stiger fagtrængslen og overfladiskheden. Derfor skærper vi den grønne profil, og integrerer svarene i fagligheden på vores uddannelser. Der er brug for fagprofessionel handle­ og dømmekraft,

som er forankret i et grønt natursyn. Vi kalder det for grøn dannelse.

Hertil kommer, at vi som institution også selv viser og synliggør vores bidrag og tilgang både for at skabe en grøn kultur og for at ændre adfærd. Det handler om vores medansvar for naturkrisen. Vi kan ikke løse den alene, men vi kan give vores bidrag ved at være et grønt uddannelses- og forskningssted, i rammer og indhold, i kultur og tilgang.

STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

FÆLLES OM FAGPROFESSIONELLE DER LYKKES I PRAKSIS STRATEGI

KP's forrige strategi blev til i 2018-19 og fik overskriften 'Fælles om fremragende undervisning'. Det var dels et udtryk for, at vi som nyfusionerede fandt en fælles energi og trækkraft i vores daglige kerneopgave, dels et udtryk for, at netop her i mødet mellem KP-medarbejdere og studerende, netop her kan vi gøre den største forskel.

Sådan er det stadig. KP's nye strategi starter og slutter med vores studerende. Det er dem, vi er her for. Vores strategi har stadig som hovedfokus at styrke vores studiemiljøer, vores undervisning og dens særpræg. Og vi sætter endnu større fokus på de sammenhænge og den imødekommenhed, vores studerende skal møde på KP.

Samtidig er vores nye strategi en strategi, der vender sig mod vores omverden og den praksis, som vi er en del af. Vi prioriteter dialogen med vores meduddannere og vores omverden, og vi prioriterer at levere vores bidrag til løsninger på de store og vanskelige nøgleudfordringer i samfundet.

I det følgende beskriver vi vores vision og vores strategiske indsatsområder. Vi kommer også med eksempler på, hvordan vi konkret vil arbejde med dem. For uden handlinger er selv de fineste ord ligegyldige. Nogle handlinger er fælles for et samlet KP. Andre skal udfoldes lokalt på henholdsvis grunduddannelserne, i videreuddannelsen, i forskningen og i administrationen. Der vil derfor kunne være forskel på, hvordan en given indsats ser ud på de forskellige uddannelser. Fælles for os alle er visionen: Vi vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

11 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

VISION

FÆLLES OM FAGPROFESSIONELLE DER LYKKES I PRAKSIS

Vi vil sammen med vores omverden uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Myndige fagprofessionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.

Vores uddannelser og forskning skal svare på store samfundsudfordringer

Vores dimittender skal kunne håndtere øget kompleksitet, bidrage til fællesskaber  – og arbejde både monofagligt og tværprofessionelt.

Vi tager ansvar for grøn dannelse, og vores dimittender skal kunne præge fagprofessionerne i en grøn retning.

Vores dimittender skal kritisk og kompetent kunne  træde ud i en digitaliseret praksis.

Vi vil styrke vores studiemiljøer, vores undervisning og dens særpræg

Vi vil styrke vores professionsdidaktik og vidensgrundlag i krydsfeltet mellem teori og praksis – i samarbejde med studerende og meduddannere.

Vi vil udfordre og understøtte vores mangfoldige studentergruppe gennem en differentieret pædagogik.

Vi vil skabe inkluderende studiemiljøer, der skaber forpligtigende fællesskaber, fagprofessionel stolthed og identitet.

Vores uddannelser skal vælges af flere

Flere unge fra gymnasierne skal kende og vælge en professionsuddannelse.

Der skal være flere veje til en professionsuddannelse også senere i livet.

Vi vil bidrage til livslang læring og karriereveje for de professionsuddannede.

Et mere sammenhængende KP

Medarbejdere og ledere, der lærer af hinanden og udvikler sammen i faglige fællesskaber.

Grøn og effektiv drift med klare arbejdsgange, så vi bruger ressourcerne rigtigt.

Service og systemunderstøttelse skal være fokuseret på vores studerendes behov.

STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM 12
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

VISION

Vi vil sammen med vores omverden uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Myndige fagprofessionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.

Professionshøjskolernes fineste opgave er at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Det betyder, at vi på Københavns Professionshøjskole skal være med til at danne, udvikle og uddanne de mennesker, der er afgørende for at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer. Gennem vores forskning skal vi også være med til at udvikle ny viden, der bidrager til udvikling af fagprofessionerne og løsning af samfundsudfordringerne.

Det kræver selvsagt en høj og robust faglighed, men det kræver også mere end det. Det kræver, at vi klæder vores studerende på til at lykkes sammen med praksis som stærke fagprofessionelle, der er respekterede, og som hviler i deres rolle

og faglighed med en veludviklet nysgerrighed både inden for eget fag og på tværs af faggrænser.

Det kræver, at vi som professionshøjskole vender os ud mod verden med samme samarbejdsvilje, viden og mod til at tage fat på samfundets væsentligste og vanskeligste udfordringer.

Visionen sætter ord på meningen med Københavns Professionshøjskole, med vores professionsuddannelser, videreuddannelse samt forskning og udvikling. Visionen er grunden til, at vi gør, som vi gør.

13 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM
STRATEGI

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

VORES UDDANNELSER OG FORSKNING SKAL SVARE PÅ STORE SAMFUNDSUDFORDRINGER

KP skal arbejde med indholdet i vores uddannelser og forskning, så de store udfordringer, samfundet står med, afspejles. For vores studerende skal bidrage til løsningerne, når de kommer ud i praksis.

KP samarbejder tæt med vores meduddannere, erhvervslivet, NGO’er, fonde og øvrige omverden i dag. Fremover skal vi i endnu tættere strategiske samarbejder om relevante løsninger til fælles bedste. Det gælder både grunduddannelsen, videreuddannelserne og forskningen.

Vi er nødt til at forholde os til de samfundsmæssige nøgleudfordringer. Det gælder den stigende mistrivsel og komplekse behov blandt børn, voksne og ældre. For den stiller krav til de fagprofessionelle. Både til deres faglighed, empati og nysgerrighed. KP har en afgørende rolle i at klæde de studerende på til at håndtere det faktum, at de professionelle i fremtiden skal arbejde både med mere kom-

plekse behov og langt mere tværprofessionelt.

Ligesom vi vil forholde os aktivt til naturkrisen. Vi ønsker at arbejde aktivt med grøn dannelse og med fagprofessionernes bidrag til at finde løsninger på den naturkrise, der påvirker os alle. De fagprofessionelles valg sætter hver eneste dag et kæmpestort aftryk på naturen. Vores uddannelser skal bidrage til, at vores studerende kan præge deres professioner i en grøn retning.

Vores studerende skal også forholde sig til de muligheder og de udfordringer, som findes i den hastige og gennemgribende digitale og teknologiske udvikling. Vi vil på KP være på forkant med udviklingen, og udvikle et teknosofikum, så vores studerende kritisk og kompetent kan træde ud i en digitaliseret praksis.

Vores dimittender skal kunne håndtere øget kompleksitet, bidrage til fællesskaber – og arbejde både monofagligt og tværprofessionelt.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Vi etablerer et tværprofessionel studenterdreven rådgivning, hvor fx lærer-, pædagog-, socialrådgiverstuderende m.fl. rådgiver.

• Vi udvikler tværprofessionelle bachelorforløb sammen med praksis.

Vi tager ansvar for grøn dannelse, og vores dimittender skal kunne præge fagprofessionerne i en grøn retning.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Alle uddannelser indlejrer grøn dannelse i curriculum og semesterplaner så alle studerende opnår viden og handlekompetencer for grøn udvikling af professionen.

• Vi etablerer et videnscenter/laboratorium for grøn dannelse, hvor de studerende indgår i innovative læringsforløb og arbejder med (klima) problemer fra professionerne og fra KP's drift.

Vores dimittender skal kritisk og kompetent kunne træde ud i en digitaliseret praksis.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Vi udvikler et teknosofikum til og på alle uddannelser, som klæder alle vores studerende og ansatte på med teknologiforståelse, der er relevant for den profession og det samfund, vi uddanner til.

14 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

VI VIL STYRKE VORES STUDIEMILJØER, VORES UNDERVISNING OG DENS SÆRPRÆG STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

De fagprofessionelle, KP uddanner, kan noget helt særligt. De bevæger sig i krydsfeltet mellem teori og praksis. Og det skal undervisningens didaktik, form og indhold afspejle i endnu højere grad end den gør i dag.

Praktik er en central del af uddannelserne og den skal KP forbedre i tæt samarbejde med meduddannere og studerende. Lige som koblingen mellem teori og praksis skal være endnu stærkere i undervisningen. Netop den kobling er KP’s særpræg og stolthed. KP skal hverken uddanne rene akademikere eller rene praktikere, men fagprofessionelle, der forener viden, færdigheder og kompetencer. Det skal afspejles i pejlemærker for professionsdidaktik på KP, hvor eksempelvis KP’s succesfulde forsøg med laboratorie-didaktik videreudvikles og skaleres.

Også KP’s forskning er særlig i den danske forskningsverden. Den kobler sig tæt til praksis, og er drevet af professionernes og samfundets udfordringer. KP skal derfor i endnu højere grad anvende forskning i både undervisning og praksis, så den bidrager til løsningen af nogle af samfundets vanskeligste udfordringer. Forskning, eks-

perimenter og samarbejder, der kan forbedre praksis, skabe reflekteret viden og øge fagprofessionernes niveau og selvforståelse er afgørende. Derfor sigter KP mod at etablere sig som en central aktør for viden og praksisudvikling.

På KP er vi stolte af vores studerende og ser samtidig velkomment på en mere forskelligartet studenterpopulation end tidligere. Mangfoldighed stiller krav til god og differentieret undervisning. Vi skal møde vores studerende der, hvor de er. Derfor skal vi både differentiere undervisningen og vores uddannelsers strukturer, så de studerende skal stå på tæer, samtidig med at vi støtter dem i at holde balancen.

KP’s mangfoldige studenterpopulation har et overordnet fællestræk: De søger fællesskaberne. Forpligtigende fællesskaber kan være afgørende for livet som studerende og for engagement i studierne. Derfor vil vi skabe inkluderende studiemiljøer, der skaber forpligtigende fællesskaber, fagprofessionel stolthed, og en tydelig identitet i de enkelte fag. Det handler også om fysiske rammer og hjembaser for de enkelte uddannelser.

Vi vil styrke vores professionsdidaktik og vidensgrundlag i krydsfeltet mellem teori og praksis – i samarbejde med studerende og meduddannere.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Vi udvikler fælles kendetegn for en KP-professionsdidaktik, der prioriterer professionsuddannelsernes særkender så som træne/øve, vekseluddannelse, laboratorier, peer feedback mv.

• Styrke undervisningsdocenterernes arbejde med professionsdidaktik med tæt ophæng i uddannelserne.

• Tættere samarbejde med meduddannerne om højere kvalitet i praktik bl.a. gennem mere uddannelse i praktikvejledning.

Vi vil udfordre og understøtte vores mangfoldige studentergruppe gennem en differentieret pædagogik.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Vores digitale læringsplatforme og didaktiske værktøjer - herunder brugen af AI - skal understøtte og fremme forskellige måder at lære på og vores didaktiske kendetegn.

• Målrette prioritering af ressourcer til feedback (individuelle studiefaglige samtaler med alle studerende).

Vi vil skabe inkluderende studiemiljøer, der skaber forpligtigende fællesskaber, fagprofessionel stolthed og identitet.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Bedre platforme for kommunikation og mødesteder på tværs for vores studerende.

• Mere imødekommende campusmiljøer, der understøtter fællesskabsdannende aktiviteter på KP og den faglige stolthed fx i form af artefakter.

15 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

VORES UDDANNELSER SKAL VÆLGES AF FLERE

Samfundsudfordringen er tydelig: Vi mangler fagprofessionelle i Danmark i dag. Og vi kommer til at mangle endnu flere i de kommende år. Derfor skal KP øge antallet af uddannelsessøgende og studerende, og samarbejde om efter­ og videreuddannelser, der gør det muligt at udvikle sig inden for sit fag, så fagprofessionelle løbende kan dygtiggøre sig og specialisere sig til nye funktioner, så flere får lyst til at blive i faget.

Hvis flere studerende skal vælge KP, skal de vide, hvem vi er. Derfor skal der være et højere vidensniveau i omverdenen om KP’s tilbud. KP skal styrke fortællingen om sine uddannelser og studiemiljø, så begge dele bliver endnu mere attraktive tiltrækningsfaktorer for mange forskellige typer af studerende.

Flere unge fra gymnasierne skal vælge en professionsuddannelse. Derfor skal KP styrke brobygningen til det almene gymnasium gennem et forpligtende samarbejde. Vi skal stile efter, at man dér kan prøve kræfter med egentlige studieretninger og valgfag, der giver sans for de virkelighedsområder, som professionshøjskolerne uddanner til.

Men der skal mere til. I en tid med faldende ungdomsårgange skal der være flere veje ind og ud af KP end i dag. Det skal være et stærkt valg med mange muligheder for faglærte, erhvervsuddannede og universitetsuddannede, når de søger en professionsuddannelse. Og KP skal tilbyde mere varierede uddannelser og undervisningsformater, der gør det nemmere at få merit og uddanne nye grupper af uddannelsessøgende. En særlig målgruppe er den store gruppe af uuddannet arbejdskraft i velfærdssektoren. Her kan og skal KP spille en rolle for at opkvalificere miljøer med for få uddannede, og løfte dem ind i uddannelse.

Det er samtidig afgørende, at der kommer bedre udviklingsmuligheder inde i fagene. I dialog med aftagerne skal der udvikles nye formater, der muliggør livslang læring indenfor vores vigtigste samfundsmæssige professioner. Hvis de fagprofessionelle ude i praksis skal blive ved med at brænde for deres fag, udvikle sig i faget og bidrage til løsningen af samfundets vanskeligste udfordringer, er videreuddannelse nødvendigt. Flere studerende på KP handler om både attraktivitet i studielivet på KP, fastholdelse af de studerende undervejs på studiet, og om attraktive arbejdsliv når de studerende kommer ud i praksis.

Flere unge fra gymnasierne skal kende og vælge en professionsuddannelse.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Fortsætte og udvide forløbet omkring projektet ”faglig bro” i samarbejde med praksis.

• Faglige forløb på gymnasierne, der retter sig mod vores fag.

Der skal være flere veje til en professionsuddannelse også senere i livet.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Flere fleksible uddannelsesformater

• Hver uddannelse udvikler meritpakker, der beskriver, hvad man kan være sikker på at få meriteret fra praksis og/eller anden uddannelse.

• Styrke optaget med fokus på realkompetencevurdering.

Vi vil bidrage til livslang læring og karriereveje for de professionsuddannede.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Uddannelsesformater, der understøtter vilkårene i praksis.

• Strukturere vores videreuddannelsestilbud i mikroforløb (<10 ECTS), der kan tages i individuelle tempi, men afsluttes med samlet afprøvning.

16 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

ET MERE SAMMENHÆNGENDE KP

Vi skal have et sammenhængende KP for at lykkes med strategien. Fra underviseren, til forskeren, til medarbejderen i studieservice eller økonomi. Derfor er ambitionen om et mere sammenhængende KP et strategisk indsatsområde, der går på tværs, og er afgørende for at lykkes med de øvrige indsatser.

Medarbejderne og lederne er dem, der skal få strategien til at blive til virkelighed. Medarbejdere og ledere på KP skal både lære af hinanden og udvikle sig sammen i faglige fællesskaber. Derfor vil vi arbejde aktivt med medarbejderudvikling og ledelsesudvikling. Det er KP’s ambition, at ledelse udøves professionelt og med et fælles udgangspunkt. Vi ønsker, at vi både som ledere og medarbejdere blander os i hinandens opgaver, har en konstruktiv kritisk tilgang til hinanden, og sammen tør prøve nye ting. Vi vil en kultur på KP præget af nysgerrighed, mod og ordentlighed i tilgangen til hinanden og til de studerende.

Vores fremmeste opgaver er for det første undervisningen af vores studerende, og for det andet forskning, som både

kommer undervisning og praksis til gavn. Derfor skal vi sikre en grøn og effektiv drift, så vi bruger ressourcerne rigtigt.

KP er en stor og mangfoldig organisation, og er indimellem tung og bureaukratisk. Sådan skal det ikke være. Uddannelsessøgende og studerende skal let kunne finde rundt. Der er behov for, at KP samler sig i højere grad om vores studerendes behov. Som studerende skal det være uddannelsen, undervisningen og de faglige gøremål, der er udfordrende, ikke navigationen i it-systemer og KP’s administrative organisering. Derfor er der brug for endnu klogere arbejdsgange for  at sikre vores studerendes retssikkerhed, og der er brug for at vores studerende mødes med stor imødekommenhed og åbenhed.

Medarbejdere og ledere, der lærer af hinanden og udvikler sammen  i faglige fællesskaber.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Udviklingsforløb for ledere, der styrker fokus på faglig ledelse, faglige fællesskaber og faglig kvalitet.

• Etablering af flere tværgående arbejdsfællesskaber omkring fx studiestart, SPS håndtering mv.

Grøn og effektiv drift med klare arbejdsgange, så vi bruger ressourcerne rigtigt.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Videreudvikling af Indkøbs- og rejsepolitik baseret på KP's overordnede mål om krav til CO2-udledninger.

• Udvikling og implementering af klare fælles studieadministrative procedurer, der realiserer effektiv og juridisk korrekt sagsbehandling.

Service og systemunderstøttelse skal være fokuseret på vores studerendes behov.

Eksempler på konkrete indsatser:

• Udvikling af mere intuitiv digital understøttelse, så det er let for vores studerende at navigere i på tværs af afdelinger, fakulteter mv.

• Intern kompetenceudvikling, der bidrager til, at medarbejdere føler sig klædt på til at levere den service over for vores studerende, der forventes i KP.

17 STRATEGI FOR KP FRA 2024 OG FREM

OM KØBENHAVNS

PROFESSIONSHØJSKOLE

Københavns Professionshøjskole har til opgave at udbyde videregående uddannelse og herigennem at uddanne professionelle til offentlige institutioner, private virksomheder mv. i hovedstadsregionen. I tilknytning hertil er på KP etableret en lang række laboratorier og innovationsværksteder som Praksis- og Innovationshuset, Future Classroom Lab, PlayLab, Forvaltningslaboratoriet, SimLab mv.

Herudover tilbyder KP et betydeligt omfang af videreuddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling ligesom institutionen foretager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de områder vi uddanner i og til. Endelig har KP til opdrag at varetage funktionen som Center for Undervisningsmidler for hovedstadsregionens skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

KP har 23 professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, hvor de største som pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen fylder omtrent 70 pct. af aktiviteten.

KP beskæftiger omtrent 1.800 årsværk, har ca. 21.000 studerende på sine grunduddannelser, der udbydes i Hillerød og på Bornholm, på Frederiksberg, Nørrebro og Carlsberg byen i København, og tusindvis af studerende og kursister på videreuddannelsesområdet. Omsætningen ligger årligt på ca. 1,6 mia. kr.

KP er en del af og huser en række vigtige nationale initiativer, hvoraf bl.a. kan nævnes Naturfagsakademiet (NAFA), Playful Learning og Nationalt Videncenter for Læsning.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.