Page 1

2/2011

sep. – mar.

» Studier, job og karriere TEMA

TECH Er du logget på fremtidens karriere?

BONDERØVEN Køb en skurvogn og få succes!

ULRIK WILBEK Selv en vinder kan tvivle

VinFdlyer C

En HT

Camille Jones Sangerinde med fighterhjerte

+

Fremtidens gadgets Udveksling i München Break 10 gode apps It-iværksætter Kvote 1 vs. kvote 2 Fordomsklumme Skandale-quiz m.m. ■

MISBRUGER DU COMPUTEREN ? Se hvor mange, der snyder til forelæsningen

NETVÆRK NU ! Guide til at få karrieren i gang på sociale medier


UNDSKYLD, ER DU SØD AT BRUGE DIN CYKELHJELM! VI KAN NÅR SOM HELST FÅ BRUG FOR DINE EVNER.

Vi søger med jævne mellemrum nyuddannede ingeniører, som har viljen og evnerne til at ændre verden. Læs om mulighederne på cowi.dk


INDHOLD

50

32

28

Camille Jones

Bruger du de sociale medier smartest ?

Bonderøven

Hun har Muhammed Ali som forbillede, elsker matematik, og mener hun kunne blive en god bilsælger. Camille Jones er bestemt ikke som andre musikere.

Vi har spurgt 1.000 studerende om deres brug af sociale medier. Se svarene, og hvorfor en ekspert mener, der er god plads til forbedringer.

Han boede i en hytte uden el, og så en dag ringede DR. Frank Erichsen gik mod teknologistrømmen og fik en karriere på tv.

» Læs hvordan hun har fået succes på side 50

» Læs de gode råd på side 28

» Læs hele historien på side 32

5

Konkurrence Vind en HTC Flyer.

6

Nyt om Moment Kom bag om magasinet og Moment A/S.

8

9

10

11

12

14

17

20

46

TEMA:

50

InBoxen Moment giver dig svar på dine studie- og karrierespørgsmål.

28

Klumme Magnus gør op med studiefordomme. Studienyt Få sandheden om danske studerende og se hvilke uddannelser, der er mest populære. Karrierenyt Få tips til at starte på jobbet og se, hvad kvinder og mænd vægter forskelligt i deres løn. Kvote 2 ligger nr. 1 Klarer kvote 2-studerende sig virkelig bedre end kvote 1-studerende ?

32

34

38

Break

42

Marie er både studerende og kaptajn på landsholdet.

Sådan bruger du Facebook, Twitter og LinkedIn til at øge dine jobmuligheder. 55

Bonderøven bag facaden

Sådan fik Frank Erichsen en karriere ud af at fravælge teknologi. 60

Studerende misbruger computeren i undervisningen

Surfer du også rundt i stedet for at tage noter ? – Nu skal undervisningen ændres. 36

Kvote 1 vs. Kvote 2 Mød Niclas og Zascha, der er kommet ind på studiet på hver deres måde.

54

Studerende udnytter ikke sociale medier.

61

München

Tag med på udveksling til Tysklands livligste by. 13 rigtige

Camille Jones fortæller om at fighte sig til en karriere. Følg en vikar

Tag med en Moment-vikar på job med MoveOn Partners. Moment om Moment

Læs om so.dk, der giver dig alt, hvad du har brug for som studerende. Tips & tricks

10 apps du bør have på din smartphone. Quiz

Har du tjek på de seneste uni-skandaler?

Fremtidens teknologi

Vi løfter sløret for hvilke gadgets, du må eje i fremtiden. Styrk dit cv med it-kompetencer

Læs hvad virksomhederne forventer af dine it-kundskaber som nyuddannet. Succes i det lange løb

Mød Mette Lykke, der har skabt en verdens­omspændende it-succes.

Ulrik Wilbek

61

Han har vundet alt, alligevel kan han stadig tvivle på egne evner.

Studie- og karrieremagasinet Moment 2/2011 Ansvh. redaktør : Morten T. Højberg mth@moment.dk Redaktør : Thomas Elmegård te@moment.dk Layout : Kim Rasmussen kir@moment.dk Christina Larsen cla@moment.dk

Praktikanter : Morten Bonde Pedersen Christine Aagaard redaktionen@moment.dk

Christine Aagaard Morten Bonde Pedersen Thomas Møller Christensen William Sørensen

Øvrig tekst Thomas Møller Christensen Line Svenstrup Berger

Illustrationer : Mai-Britt Amsler mail@maibrittamsler.dk

Forsidefoto : Peter Sørensen / Das Büro peter@dasburo.dk

Distributionsansvarlig : Thomas Elmegård te@moment.dk

Foto : Peter Sørensen/ Das Büro peter@dasburo.dk

Annoncer : Jesper Dansholm jd@moment.dk

Udgiver : Moment A/S Gothersgade 9 1123 Kbh. K www.moment.dk Adm. direktør : Morten T. Højberg mth@moment.dk Redaktion : Gothersgade 9 1123 Kbh. K Tlf.: 70 20 18 35 redaktionen@moment.dk

En stor tak til freelanceskribenter, fotografer, illustratorer, trykkere, distributionsansvarlige, studenterorganisationer, interviewpersoner og alle andre, der har bidraget til magasinet. Moment tager forbehold for trykfejl. Næste udgave af Moment udkommer i uge 9, marts 2012.

Tryk : Politiken Tryk Erritsø A/S Oplag 40.000 Kontrolleret oplag : 39.980 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 Tilmeldt Index Danmark Gallup.

Om magasinet: Studie- og karrieremagasinet Moment er et blad til studerende og nyuddannede. Indholdet skrives af studerende, og magasinet udkommer to gange om året – i marts og september. Det bliver distribueret på videregående udannelser samt caféer i de større byer. Magasinet udgives af vikar- og rekrutteringsbureauet Moment, som er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er studie- og karrieremedier målrettet unge og studerende. Siden opstarten i 1997 har vi arbejdet ud fra vores tre værdier : Ansvarlighed, passion og samarbejdsglæde. Læs mere på www.moment.dk

Kontrolleret af: Læs bladet som e-paper på www.moment.dk/magasin

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

033


LEDER//REDAKTIONEN TIP EN 13’ER

Der er nye updates E

r dit studiested opdateret til 2011versionen ? I de senere år er der sket et væld af teknologiske fremskridt. Det er dog ikke alle studiesteder, som er nået til den seneste opdatering. Her på redaktionen kunne vi fx godt tænke os, at alle uddannelser uploadede deres forelæsninger, så du enten kunne gense dem på nettet eller høre dem som mp3 i toget. Vi vil også meget gerne undgå panikken i printerkøen på afleveringsdagen og aflevere opgaven på en USB-nøgle. Og nu hvor vi er ved papir, så burde alle kompendier kunne downloades, så vi slipper for at bære rundt på dem i tasken. Mulighederne

er mange, og enkelte studiesteder har allerede fundet på nye tiltag, som du kan læse om på side 35. Nu venter vi bare på, at alle følger trop. Men griber du selv muligheden ? En undersøgelse vi har lavet til dette nummers store Tech-tema, viser, at studerende godt nok bruger computerne i undervisningen, men at det i høj grad er til at chatte på Facebook eller tjekke de seneste nyheder. Læs mere på side 34. Når det kommer til at udnytte karrieremulighederne og skabe et netværk, har du ifølge samme undersøgelse stadig noget at lære. Jovist, du er

online, men på side 28 kan du få fif til også at bruge det i en karrieresammenhæng. Det gælder dog ikke blot om at have 5.000 facebook-venner og en Mac for at kunne skabe karriereresultater. På side 20 kan du læse, hvordan Ulrik Wilbek i sin karriere har lært at motivere håndboldspillere til sejr. Du kan på side 50 møde sangerinden Camille Jones, hvis fighterånd har bragt hende frem i en musikbranche, hvor der er kamp om pladserne. Vil du have mere momentstof, så klik ind på vores søstersite Studerende Online –

I dette nummers tema kan du komme tæt på den nye teknologi. Redaktionen afslører her, hvad deres yndlingsgadget er :

www.so.dk. Her i september relancerer vi sitet med flere muligheder for dig og nyt design. På moment.dk kan du finde magasinet i e-paper og evt. læse det på din smartphone, som du ifølge artiklen på side 38 bør anskaffe dig hurtigst muligt. God læselyst

Thomas Elmegård Redaktør

Redaktør : Thomas „Så længe der ikke findes apps, som kan åbne rødvin eller smøre sandwich i ødemarken, er en old school schweizerkniv stadig et hit.“

Layouter : Kim „Min tegneplade. Ja, den ser fjollet ud, men den sparer mig for en musearm, og pennen kan i en snæver vending bruges til et spil dart.“

„Min iPhone. Udover at kunne ringe og gå på nettet, er den perfekt at høre en gang rock på, mens man skriver artiklerne til magasinet.“

Praktikant : Christine „Mit kamera; for efter jeg er flyttet til København, er jeg blevet vild med at tage billeder af de kongelige, som bor lige om hjørnet. Allerede nu har jeg masser af billeder af tvillingerne.“

Praktikant : Morten

Layouterelev : Christina „Mine LED-isterninger. Det ser super festligt ud i drinken, når de blinker – og så kan jeg altid finde min drink.”

Moment har masser af aktiviteter i gang for at styrke kontakten mellem studerende og erhvervsliv – bl.a. det magasin, du sidder med i hånden. Moment er Danmarks største udbyder af studiejob, ligesom vi finder fuldtidsstillinger

04

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

til færdiguddannede kandidater. Hvis du vil styrke karrieren – eller bare rent økonomisk er på spanden – så tjek www.moment.dk.


KONKURRENCE

Vind en HTC Flyer HTC Flyer – tablet med digital pen Fortæl os hvilken artikel, du synes bedst om i denne udgave af Moment og vær med i lodtrækningen om en lækker HTC-tablet.

1. PRÆMIE

SÅDAN GØR DU  Send en sms til 1231 med teksten ’Moment side **’

HTC Flyer

På stjernernes plads skriver du sidetallet på din favoritside. Synes du fx bedst om artiklen med Camille Jones på side 50, skal du skrive ’Moment side 50’.

– 32 GB tablet med digital pen Med den nye tablet fra HTC med 7 tommers skærm kan du tjekke mails, surfe og have bøger, musik, film og apps lige ved hånden. Du kan bruge den som studieværktøj, da den kan optage lyd og automatisk kombinere optagelsen med de noter, du tager med den digitale pen. Pennen kan også bruges til at skrive på fx et foto af et whiteboard, et screendump eller overstrege vigtige passager i e-bøger. Som den første tablet har HTC Flyer indbygget synkronisering med Evernote, verdens førende noteapplikation.

Eller send svaret via e-mail til redaktionen@moment.dk (skriv ’Konkurrence’ i emnefeltet). Vi skal have din sms eller e-mail senest d. 04.11.2011. Sms koster 4 kr. plus almindelig sms-takst. Fortrydelsesret afskrives ved deltagelse. Sms-udbyder : Unwire, Masnedøgade 20, 3 sal, 2100 København Ø, tlf.: 33 93 14 34. Der bliver trukket lod mellem alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.

Værdi : ca. 5.200 kr.

Præmiesponsorer :

2.–  6. PRÆMIE

7.–11. PRÆMIE

‘Rytteriet’ på dvd

‘Lykke’ på dvd

10 afsnit af satireprogrammet fra DR2, hvor du bl.a. kan møde snobberne Fritz og Poul, ægteparret Erik og Else, Stripper Jens, Gumbas-manden og få syv helt nye ‘‘penis-sange’’.

Hele første sæson af DR tv-serien, hvor den ambitiøse Lykke kæmper for at gøre karriere hos medicinalgiganten SanaFortis. En serie om lykke i alle dens afskygninger.

SIDSTE NUMMERS VINDERE Vinder af Canon IXUS 115 HS-kamera : » 13 RigTige

Her er hendes begrundelse : „Jeg kan især lide artiklen med Anders Lund Madsen, fordi han er et eksempel på, at man bare skal springe ud i sit uddannelsesvalg og så løbende finde ud af, hvad der er det rigtige valg for en. Man skal tage lidt let på sit uddannelsesvalg og vide, man altid kan ændre det.

Jeg synes, det var en stor byrde at skulle vælge uddannelse og var meget i tvivl. Jeg følte, at jeg skulle træffe en endegyldig beslutning om, hvordan mit liv skulle forme sig i fremtiden ved blot et enkelt valg. Men som Anders Lund Madsen påpeger, kan man altid vælge om, og man skal kun lave det, man selv synes er sjovt.“

Vindere dvd-film : Ida Sørensen, Kira Cordt Reuther, Christoffer Larsen, Chanett Gylden Jensen, Mie Lynggaard Nielsen, Rasmus Jenlar, Astrid Nyborg Broge, Mette Grøn, Signe Cæcilie Albeck Lausen og Aske Nørskov-Lauritsen.

» 13 Rigtige

b  forange kineserne ?

er du

Rebekka Vestergaard, Århus Rebekka stemte på artiklen ‘Er du bange for kineserne’, hvor Anders Lund Madsen svarer på 13 karrierespørgsmål.

Entertaineren Anders Lund Madsen trodser alle politiske overbevisninger om, at studerende skal igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt. Han råder dig nemlig til at tage den med ro og finde ud af, hvad du er bedst til og har det sjovest med at lave. Tekst Helene Kondrup Jensen Foto Peter Sørensen / Das Büro

1. Hvad var dit allerførste job ? „Mit første lønnede job fik jeg, da jeg var 20 år. Jeg pakkede receptblokke i Kommunernes Landsforening, som lå i Sydhavn. Der var meget stor kontrol omkring det, fordi når lægerne skulle have blokkene, måtte de ikke få flere, end de havde bestilt. Mit job var at pakke blokkene i brunt papir, og det var det.“

min frygt går på, om jeg bliver overtaget af dem, for kineserne er hurtige, og de ligger på lur, klar til at overtage alting.“ 6. Hvad er den mest grænseoverskridende oplevelse, du har haft i forbindelse med din karriere ?

2. Hvad er den største udfordring ved din branche ? „Det er ikke at gentage sig selv, men at finde på noget nyt. I den her branche er det nemt at falde for rutinerne, og det skal man ikke. Derfor skal man lade være med at se det, man har lavet tidligere. Når noget virker, er det meget fristende at gøre det igen.“ 3. Hvem er dit forbillede? „Da jeg var i praktik på Ekstra Bladet, var der en journalist ved navn Poul Høst Madsen. Han er mit forbillede, fordi han var så dygtig og frygtløs, og så var han meget glad for at være pinlig. Det er en skræmmende kvalitet at have, og det kræver stort mod. Han kunne gøre ting, jeg ikke troede, nogen turde gøre, fordi det var så pinligt.“

For at tiltrække seerne hyrede jeg en grønlandsk stripper. 4. Hvad er du mest stolt af i din karriere? „Da der i 1998 var vinter-OL i Nagano, skulle jeg dække det for TV2, men jeg måtte ikke tage dertil. Derfor lejede vi en kølevogn, som vi filmede indefra, fordi det jo skulle se koldt ud. Den stod på en parkeringsplads udenfor TV2. For at tiltrække seerne hyrede jeg en grønlandsk stripper, fordi jeg tænkte ‘‘arktisk strip, det må da være noget”. Men det viste sig, at hun var fra Malaysia, og så ville hun heller ikke tage tøjet af, så det var lidt ærgerligt. Der var ingen, som gad dække bobslæde, så det gjorde jeg. Højdepunktet bestod så i, da jeg overså, at der var en østriger, som skvattede og ikke kom op i slæden.“ 5. Hvad er din største frygt mht. din karriere ? „Jeg har ingen frygt. Jo, at alle tv-, radiokanaler og aviser lukker, for så ville jeg jo være arbejdsløs; men så skulle alle platforme, teatre og forsamlingshuse jo også lukke. Jeg tror faktisk, at der altid vil være arbejde til mig, så det er jeg egentlig ikke bange for. Nej, det jeg er bange for, er, at alle mennesker dør. Og så er jeg bange for kineserne,

48

MoMenT

MaR. – aug. 2011

„Engang blev jeg lagt i benlås, fordi jeg prøvede at interviewe Hendes Majestæt Dronning Margrethe under en efterårsmanøvre for militæret. Dronningen var altid ude at se på, og så tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed for at få et interview med hende. Jeg vidste jo ikke, man ikke måtte spørge hende om noget. Derfor blev jeg overfaldet af PETfolkene. Jeg nåede kun at spørge hende, om jeg måtte spørge hende om noget. Det var grænseoverskridende at blive overfaldet. Det grænseoverskridende sker jo, når noget overrasker én.“ 7. Hvad er dit bedste karrieretræk ? „At skyde med spredehagl. Med det mener jeg at lade være med at starte på en uddannelse og færdiggøre den, hvis det ikke interesserer én. Da jeg blev færdig med gymnasiet, søgte jeg om optagelse alle steder : arkitekt, Psykologi, skuespiller, journalist, jordmoder, Etnografi og Jura. Det var gode karrieretræk, fordi jeg fandt ud af, hvad jeg ikke ville. Efter at have prøvet en masse forskelligt blev jeg journalist. Det var et godt karrieretræk, fordi adgangskravene på Journalisthøjskolen er minimale, og jobmulighederne maksimale. Under studiet kom jeg i praktik på Ekstra Bladet. Det var også et godt karrieretræk, fordi jeg blev tvunget til at lave alle de ting, jeg ikke turde, og det er jo sådan, man lærer det. Når jeg skulle ringe til folk, ringede jeg hjem til mig selv, hvor der jo ikke var nogen hjemme, og så kunne jeg sige, at jeg havde ringet, men der var ikke nogen, der tog telefonen.“

8. Er der et karrieretræk, du har fortrudt ? „Der er ikke noget, jeg har fortrudt. Det var et godt træk at starte på RUC, fordi jeg kunne koncentrere mig om at få venner, fordi eksamenerne ikke var så svære.“

Du kender ham også fra : ■■

’De Sorte Spejdere’ på P3

■■

’Det Nye Talkshow’ på DR1

■■

Zirkus Nemo med Søren Østergaard

■■

Forfatter til bogen ’Madsens ÆØÅ”

■■

■■

■■

Skribent på Ekstra Bladet, Urban og Jyllands-Posten

Jeg vil gerne undgå at komme ud og have et rigtigt arbejde.

11. Har du en bestemt filosofi eller et motto, du arbejder ud fra? „Det må være det gamle spejdermotto fra ‘De Sorte Spejdere’, det eneste rigtige er : ‘Du skal gøre dit bedste’, så kan man ikke bede om mere. Jeg skal gøre mit bedste.“

9. Hvad vil du gerne opnå i din karriere ? „Jeg er egentlig godt tilfreds. Der er ikke noget, jeg skal bevise. Vi har travlt i forbindelse med ‘Det Nye Talkshow’, så jeg vil overleve den her uge, og næste uge og næste uge. Jeg vil gerne kunne forsørge min familie og undgå at jokke nogen i hovedet.“

12. Hvad driver dig i din karriere ? „Forventningen om, at der sker noget nyt i dag, som ikke skete i går, driver mig. Og så vil jeg gerne undgå at komme ud og have et rigtigt arbejde. Jeg vil helst ikke skulle være nødt til at prøve at gøre noget, jeg ikke er god til. Dybest set vil jeg bare gerne have det rart, sjovt, let og komme tidligt hjem. Det afspejler egentlig en egoistisk drøm om at have det skægt og undgå hårdt fysisk arbejde.“

10. Hvis du ikke lavede tv, hvad ville du så lave ? „Jeg søgte for resten også ind på Arkæologi i sin tid, men egentlig ville jeg rigtig gerne være folkeskolelærer, hvis ikke jeg lavede tv.“

13. Er du nogensinde træt af at gå på arbejde ? „Ja, hver dag, fordi det trods alt betyder, jeg skal stå ud af min seng. Nej, det er jeg ikke, for jeg er løsarbejder, hvilket betyder, at jeg har arbejde i meget svingende

TV2-programmet ’Taxa Madsen’ Vandt sammen med sin bror Peter Lund Madsen 1 million kr. i ’Hvem vil være millionær’.

perioder. Så jeg er glad for det, der er, og jeg tager det med glæde. Men jeg ville ønske pengene bare rullede ind. Jeg vil meget gerne finde ud af, hvordan man kan tjene penge uden at lave noget.“ ■

Se Anders Lund Madsens adskillige grimasser og få et karriereråd med på vejen. www.moment.dk/magasin

Anders Lund Madsen ■■

Uddannelse : Journalist

■■

Alder : 47 år

■■

Status : Fraskilt, far til tre børn

■■

Stilling : Tv-vært på ’Det Nye Talkshow’ på DR1.

MoMent

MaR. – aug. 2011

49

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

05


NYT OM MOMENT

Nyt om Moment Det magasin du sidder med i hånden, bliver udgivet af vikar- og rekrutteringsbureauet Moment. Vi hjælper unge, studerende og færdiguddannede med at finde studie- og fuldtidsjob. Her kan du komme bag om produktionen af magasinet og læse nyt fra resten af Moment.

TEKST & FOTO REDAKTIONEN

Camille Jones i Kødbyen Gå i banken og lån 50.000 kr. til at lave en cd. Sangerinden Camille Jones er fuld af handlekraft, og det skinnede igennem i de svar, hun gav til os om sin karriere. Vi tog hende med i Kødbyen til fotoshooting, hvor hun rullede sin divacharme ud til ære for fotograf Peter Sørensen, Das Büro og selvfølgelig alle jer læsere.

Kom med en tur bag om kameraet til fotoshooting med Camille Jones.

Find Moment på mobilen Få mere glæde af Moment på din mobil. Rundt omkring i magasinet har vi indsat 2d barcodes. Hvis du har hentet et scanningsprogram til din telefon (fx ScanLife), kan du med mobilen scanne koden og straks få adgang til film med personerne fra artiklerne. Du kan også finde magasinet i e-udgave på Moments hjemmeside og læse hele det aktuelle nummer på din computer eller mobil.

Prøv her

Moment flytter

Top 3 over studiejob

Vær med i talentfuldt netværk

Fra d. 3. oktober kan du ikke længere finde Moment i Gothersgade. Vi flytter til nye, lækre lokaler i Vester Farimagsgade 15, 5. sal. Lokalerne ligger centralt i København lige ved Vesterport, så det er stadig nemt for dig at komme til jobsamtale hos os, uanset om du er på cykel, med det offentlige eller i bil. Vi har været glade for at bo i Gothersgade, men vi har brug for mere plads, da vi har ansat mange nye medarbejdere gennem året. Du er velkommen til at kigge forbi og hilse på.

De mest søgte vikarjob hos Moment i august 2011 :

Moment Talent er et netværk for ambitiøse studerende og nyuddannede plus nogle af de mest attraktive virksomheder herhjemme. I efteråret 2011 inviterer vi alle talenter til spændende arrangementer i samarbejde med vores partnervirksomheder. Bl.a. åbner Schneider Electric, Carnegie, SimCorp og Lundbeck dørene for arrangementer, hvor karriererelevante emner giver dig et solidt fagligt input, og du kan networke med de andre medlemmer.

1.

2.

3.

Projektmedarbejder hos MoveOn Partners A/S. Arbejdet består i at pakke virksomheders, arbejdsstationer og it-udstyr ned. Serviceassistent for Novozymes A/S under DHLstafetten. Endagsjob hvor du skal løse forskellige praktiske opgaver bl.a. assistere ved buffeten. Lagermedarbejder for Stryhns A/S. En uges arbejde med god løn, hvor opgaven først og fremmest er at varetage kontrollen af forskellige maskiner.

Se flere studiejob på www.moment.dk.

06

MOMENT   SEP. 2011 – MAR. 2012 ■

Læs mere på www.moment.dk/talent, om hvordan du bliver medlem.


NYT OM MOMENT

Sig din mening på Facebook Debatten kører livligt på vores facebook-side, hvor I kan komme med jeres uforbeholdne mening om aktuelle studieemner.

Her er et par udsnit : Om hvorfor danske studerende ikke tager til udlandet : Anne  : „Tryghedsnarkomani og dovenskab. Mange tør ikke, og mange dropper projektet, når de hører ordene ‘forhåndsgodkendelse’, ‘sprogtest’ og ‘meritoverførsel’ lidt for mange gange...“

Wilbek på toppen Fredag den 13. satte vi Ulrik Wilbek stævne i indre København. På trods af regn og blæst dristede vi os op på taget af Scandic Hotel til en fotosession. Wilbek var ikke den store fan af at agere model, og regnen gjorde ikke situationen mere positiv. Men da vi bagefter tog hul på interviewet om hans karriere, kom den entusiasme, vi kender, når vi ser ham styre håndboldlandsholdet, i den grad frem i ham.

Om at SKAT tvinger studerende til at betale skat af deres studiejob, så de undgår skattesmæk : Jacob : „Kom nu ud af sprittågerne bare en gang imellem og orientér jer i omverdenen. Erhvervslivet gør det ikke for jer, når I er færdiguddannet. Universitetet gør det heller ikke for jer, når I skal tilmeldes til næste bloks/ semesters kursus.“ Om hvorfor hver fjerde humaniora-studerende dropper ud : Sanne : „Jeg tror også det kan skyldes, at vi på HUM har så få undervisningstimer (jeg har selv 4 timer om ugen på min overbygning). Det kan være svært at holde de studerende motiverede med så lidt undervisning, og samtidig fylder undervisningen/studierne jo så kun en lille del af de studerendes liv, og dermed er det nemmere at give slip på.“ Du kan selv deltage ved at blive ven med os. Du finder os på : www.facebook.com/magasinetmoment.

Udløber 3. oktober 2011

Alt hvad du har brug for i studietiden Få lettere adgang til studiejob, karriereinspiration og studietips. I september giver Studerende Online – www.so.dk dig endnu flere muligheder og et nyt brugervenligt design. På sitet kan du søge studiejob i hele landet, og du kan komme i kontakt med virksomheder, som kan blive din fremtidige arbejdsgiver. Du finder også et væld af artikler med gode råd til eksamen, specialeskriveri, udveksling eller tips til at skrive ansøgninger og slå igennem til jobsamtalen.

Ny hjemmeside

Find studiejobbet via Moment

Til oktober skifter vi til et nyt design på www.moment.dk. Det vil give dig en endnu bedre oplevelse, når du bruger vores hjemmeside til at finde studie- eller fuldtidsjob. Hjemmesiden bliver opdelt i to miljøer. Det ene er for dig, som er studerende og på jagt efter et godt studiejob. Her får du udover de bedste studiejob, gode råd til ansøgninger og cv-skrivning. Det andet retter sig til færdiguddannede, der søger en fuldtidstilling med udfordringer og udvikling. Her kan du oprette en jobagent og blive headhuntet til ønskestillingen.

Mens finanskrisens mørke skyer stadig lurer over jobmarkedet, bliver det mere og mere vigtigt, at man som studerende får erhvervserfaring i studietiden. Det kan både være job, som er fagligt relevante ift. din uddannelse, og job der bare generelt giver dig erfaring med at indgå på en arbejdsplads. Moment er Danmarks største udbyder af studiejob, og på www.moment.dk kan du søge blandt alle de aktuelle job, oprette en profil og modtage mails med ledige stillinger.

Læs mere på www.moment.dk Læs mere på side 55

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

07


INBOXEN

Studie- og karrierebrevkasse Hvad er mine muligheder for at blive underviser, hvis jeg vælger hhv. at tage en cand.ling. merc. på ASB eller en cand.mag. i Spansk og International virksomhedskommunikation på AAU ? Og kan jeg læse op på fag som Kulturforståelse senere for at få et pædagogikum ? Anders Normann Andersen, studievejleder på Sprog og International Virksomhedskommunikation på AAU, svarer :

For at få formel undervisningskompetence til HHX og HTX skal du gennemføre et pædagogikum, som tildeles af de enkelte uddannelsessteder. Dermed afgør den enkelte institution, om de kan bruge dine kompetencer. Jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt til de institutioner, du har for øje, så du kan få et billede af, hvad de efterspørger. Principielt er der nemlig ingen forskel på, om du har en cand.ling.merc. eller

en cand.mag. ift. at undervise på en gymnasial uddannelse, da det er et pædagogikum, der giver undervisningskompetencerne. Mht. at læse op på fag som Kulturforståelse, så er det muligt efter kandidaten ved at betale for en plads i tompladsordningen. Du kan finde mere information på www.evu.aau.dk/tompladsordning. Du kan kun tage 30 ECTS-point pr. semester, og du kan derfor ikke læse det som tilvalgsfag sideløbende med din kandidat.

Line Ejsing Spansk og Internationale Studier på Aalborg Universitet, 6. semester

Hvordan finansierer man en pilotuddannelse ? Findes der legater, man kan søge ?

ers numm Dette o t f ra vinde tter e l l i afb biogr

Anna Kjær Thorsør, Chief Ground Instructor i Roskilde Lufthavn, svarer :

Hvad angår finansiering, så koster den integrerede uddannelse 659.000 kr. og dertil kommer ca. 50.000 kr. i gebyrer til myndighederne. Når det er betalt, får du til gengæld en intens uddannelse på to år, der ruster dig grundigt til et job i et luftfartsselskab. Der er andre variationer af en pilotuddannelse, bl.a. i udlandet, men de er meget lidt anerkendt af industrien og myndighederne. Et problem som mange piloter står overfor, når de skal ud at søge job eller have deres certifikater godkendt i Danmark.

Erik Berge Pakkepostomdeler

Vi har lavet aftaler med tre forskellige banker om, at vi stiller sikkerhed for 100.000 kr., indtil piloterne får deres første job. De skal bare have bestået vores optagelsesprøve først. Dette er både for at imødekomme, at det er så svært at få job men også for at bevise, at vi tror meget på den standard, piloten går ud med efter endt uddannelse hos os. Medmindre piloteleven kommer fra Færøerne, hvor man får ca. 170.000 kr. i tilskud, er jeg ikke bekendt med legater eller andet.

Hvilke karrieremuligheder har jeg, hvor jeg kan kombinere journalistik, kommunikation og politik, når jeg ikke ønsker at arbejde som ‘‘almindelig’’ journalist ? Gitte Hemmingsen, Konsulentchef, Moment, svarer :

Når du ikke vil arbejde som journalist på et medie, er der mange andre muligheder for at bruge dine kommunikative evner. Du kan fx arbejde i presseafdelinger i større organisationer, der direkte eller indirekte arbejder med et politisk indhold eller forsøger at påvirke den politiske debat, bl.a. via dygtige kommunikationsfolk. Store brancheorganisationer som Dansk Industri og CO-Industri er også en mulighed, ligesom interesseorganisationer, fødevare-

og sundhedsorganisationer eller politiske partier kan have brug for din profil. Hvis du vælger at gå denne vej, vil jeg foreslå dig at researche på dem for at finde ud af, hvilken vinkel de har på det politiske område. Er det fx det sundhedspolitiske, du finder interessant så lav en liste over organisationer inden for området og find ud af, hvordan de ud fra et kommunikationsaspekt arbejder politisk. Du kan også vælge at skrive en opgave om en organisation eller i samarbejde med dem og på den måde få erfaring på området.

Kia Andersen Sprogpsykologi på KU, 8. semester

Denne udgaves ekspertpanel : Send dit spørgsmål pr. mail senest d. 1. december 2011 til redaktionen@moment.dk (skriv “Inboxen” i emnefeltet). Vi trækker lod om to biografbilletter blandt de bragte svar.

08

MOMENT   SEP. 2011 – MAR. 2012 ■

Få svar på dine spørgsmål om studie eller karriere og vind to biografbilletter. Anna Kjær Thorsør

Gitte Hemmingsen

Chief Ground Instructor Roskilde Lufthavn

Konsulentchef Moment A/S

Anders N. Andersen Studievejleder AAU


KLUMME

Du er, hvad du læser. Eller er det bare en fordom? Dette nummers klummeskribent fortæller om, hvordan han som fysikstuderende bliver betragtet som en meganørd. Tekst Magnus Johan Aarslev Illustration Mai-Britt Amsler

F

orleden var en af mine medstuderende til en fest faldet i snak med en pige fra jurastudiet. Det gik fremragende, indtil hun spurgte, hvad han studerede. For da han svarede Fysik, vendte pigen uden et ord tommelfingeren nedad, drejede om på stiletterne og gik sin vej. Det synes jeg, er en besynderlig opførsel, som i høj grad afspejler det triste ved, når fordomme overtager den sunde fornuft; og den kan i forvejen være hårdt trængt til fester.

Magnus Johan Aarslev ■■

■■

■■

■■

■■

25 år Studerer Fysik på 6. semester på Aarhus Universitet. Chefredaktør på MADSFØK – et frivilligt drevet blad til studerende på naturvidenskab. Medvirker i projektet Udvalgt til Uni, hvor gymnasieelever med ikke-akademisk baggrund får en universitetsstuderende som mentor. Arrangerer foredrag på Institut for Fysik og Astronomi (IFA) på AU.

Personligt mødte jeg her i foråret nogle gymnasieelever med den opfattelse, at folk der beskæftiger sig med naturvidenskab, som jeg selv gør, generelt ikke er særligt sunde; at os fra Fysik og Matematik ikke lige er sådan nogle, der finder på at spise et æble. Det er heldigvis fuldstændigt forkert. Og selvom jeg udmærket er klar over, at der eksisterer fordomme, var det alligevel ærgerligt at få af vide, at det er sådan, folk tænker om mig pga. mit studium. Der er selvfølgelig en grund til, at fordomme eksisterer. Når de af og til rammer plet, er det måske til dels min egen skyld. Forleden gav jeg mig i kast med gamle science fiction serier fra 60’erne. De er egentlig ikke særlig gode, men til gengæld er det super nørdet, hvilket jeg følte var meget passende for en fysikstuderende. Derudover er jeg meget distræt. Men belejligt nok har omverdenen jo en forestilling om en rigtig fysiker som en gråhåret herre, der sidder for-

dybet i sin egen verden og ikke ville lægge mærke til, hvis en hvalros med megafon trænede cirkusbjørne på hans kontor. Jeg undskylder derfor bare min distræthed med, at jeg læser Fysik. Jeg vil kalde det at falde i fordomsfælden, og den er desværre nem at ryge i. Et universitetsstudium tager rigtig meget tid og opmærksomhed. Det er ikke ualmindeligt, at man finder identitet i noget, der fylder så meget i ens liv. Ved at opfylde de fordomme, der eksisterer om mit studium, dyrker jeg den identitet, og det giver mig følelse af at høre til – en følelse jeg tror, de fleste af os sætter pris på. Men på trods af ovenstående vil jeg dog hellere være fri for fordomme. Når vi er bevidste om dem, er de lettere at tilsidesætte. Og det mener jeg ærligt talt, at vi skal. For når fordomme gør dig forudindtaget i forhold til fremmede menneskers personlighed, så har det taget overhånd. Man vil jo sige, at statistikere er tørre og kedelige; kunststuderende er ulideligt selvfede; businessuddannelserne er fyldt med overfladiske karl smart-typer; og på RUC sidder de i rundkreds og fortæller om deres dag. At gå med de forestillinger over for fremmede er ikke fair. Prøv derfor næste gang du ser én med metertykke brilleglas og skjorten godt nede i shortsene at forestille dig, at det nok er en fra CBS, der spiller rugby og udstiller kunst i fritiden. Man ved aldrig. ■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

09


STUDIENYT

Tekst Redaktionen Foto Colourbox

Populært at være studerende Hvis du synes, kantinekøen er vokset efter sommerferien, så skyldes det nok, at det er blevet populært at være studerende. I 2011 er 25.548 personer blevet optaget på en studieretning. Det er en stigning på 11 pct., og det er især fagområder som Naturvidenskab, Teologi og de tekniske uddannelser, der mærker stigningen. Samtidig har flere drenge søgt ind i år. I 2011 udgør de 47 pct. af de optagne, hvor de i 2009 kun stod for 44 pct.

De 10 mest søgte studieretninger i 2011 : 1. Lægevidenskab, Københavns Universitet – 1.645 ansøgere 2. Jura, Københavns Universitet – 1.240 ansøgere 3. Almen Erhvervsøkonomi, HA, CBS – 986 ansøgere 4. Psykologi, Københavns Universitet – 900 ansøgere 5. Lægevidenskab, Aarhus Universitet – 727 ansøgere 6. Humanistisk Basisuddannelse, RUC – 636 ansøgere 7. Lægevidenskab, SDU – 636 ansøgere 8. Almen Erhvervsøkonomi, HA, Aarhus Universitet – 623 ansøgere 9. International Business, CBS – 565 ansøgere 10. Jura, Aarhus Universitet – 546 ansøgere

Sandheden

om danske studerende Vi kan lide at holde sabbat, er gode til at rejse ud i verden og får det meste dækket af det offentlige. Det er den korte beskrivelse af danske studerende i sammenligning med vores europæiske naboer. Det viser rapporten Eurostudent, der sammenholder studerendes levevilkår i Europa. Tre af rapportens hovedkonklusioner er : 1. Sabbat Tre ud af fire danske studerende holder mindst et sabbatår, inden de starter på studiet. Dermed er vi den nation, hvor unge venter længst med at begynde et studium. 2. Mobilitet Danske studerende er nogle af de flittigste til at vælge at studere i udlandet. Her ligger vi på en fjerdeplads kun overgået af Finland, Norge og Holland.

Kilde: Videnskabministeriet 3. Støtte Du og dine medstuderende har i gennemsnit en indtægt på 7.000 kr. pr måned, og kun 6.000 kr. i udgifter. Hertil kommer, at danske studerende er dem, der får mest støtte fra staten.

Spar tid i løbetræningen Har du svært ved at finde tid til at dyrke motion i hverdagen, så har forskere fra Københavns Universitet en god nyhed til dig. En undersøgelse på Institut for Idræt viser, at du kan effektivisere din løbetræning ved at benytte 10-20-30-metoden. Træningsformen går i al i sin enkelhed ud på, at du først spurter i 10 sekunder, så 20 sekunders løb i moderat tempo og derefter 30 sekunders løb i langsomt tempo. Herefter gentager du blot disse intervaller. Personerne der deltog i forsøgene øgede deres hastighed samtidig med, at de halverede deres træningstid.

Kilde: Videnskabsministeriet

Aktuelle legater Arla Foods Fonden

Få styr på pengene Nu kan du få hjælp til at undgå at slide på kassekreditten eller dine forældres gode vilje. Penge- og Pensionspanelet har på deres hjemmeside samlet en lang række gode råd til, hvordan du holder udgifterne nede. Det gælder både hjælp til at finde den billigste bank, lægge et budget, købe bolig, eller hvis du skal have barn. Penge- og Pensionspanelet hører under Finanstilsynet og skal give forbrugerne større viden om finansielle produkter.

Kilde: www.ku.dk

Læs mere : www.pengeogpensionspanelet.dk/unge

Find bolig De mange nye studerende i byerne kan give pres på boligområdet. Vil du undgå at overnatte på dine venners sofaer eller i telt på Amager Fælled, så er her link til de største kollegiekontorer i de forskellige studiebyer. Husk også, at der findes en del private kollegier, som har deres egne ventelister og optagelsesprocedurer. København : www.kollegierneskontor.dk Århus :

www.kollegiekontoret.dk

Odense : www.studiebyen.odense.dk Aalborg : www.aku-aalborg.dk Esbjerg :

10

www.e-k-f.dk

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

Størrelse: 2–5.000 kr. Formål: Videreuddannelse og udlandsophold med fokus på at fremstille kvalitetsfødevarer Ansøgningsfrist: 1. december

Danske Fysioterapeuter’s Studielegat Størrelse: Varierende Formål: Studierejser Ansøgningsfrist: 1. oktober

Københavns Universitets fælles legater Størrelse: Varierende Formål: Generel studiestøtte Ansøgningsfrist: 1. november

Det Obelske Familiefond Størrelse: Varierende Formål: Forskning og uddannelse i udlandet Ansøgningsfrist: 31. oktober

Studerende Online Se flere legater, og hvordan du søger ovennævnte på so.dk/studie/legater


KARRIERENYT

Kom godt i gang med dit nye job Kim Staack Nielsen, bestyrelsesformand i Personalechefer i Danmark, giver i Ingeniøren fem gode råd til, hvordan du får succes i dit første job : 1. Følg regler og snus til kulturen Læs personalehåndbogen og følg de uskrevne regler til fx påklædning og generel opførelse.

4. Brug Facebook med omtanke Hvis det er tilladt at surfe privat, er det okay at være på Facebook og lign. i arbejdstiden. Men sørg for kun at være det i moderat omfang.

2. Bed om tilbagemelding Sørg for at tage en samtale med din chef, inden prøvetiden udløber eller efter et halvt års ansættelse for at høre, om han er tilfreds.

5. Involvér dig Deltag i sociale arrangementer, så du lærer dine nye kolleger at kende.

3. Glem alt om Kloge-Åge Lyt til og lær af dine erfarne kolleger i stedet for at gå ind og belære dem.

Kilde: Ingeniøren

Så meget skal du tjene for at være glad Som bekendt kan lykken ikke købes for penge. Men en god løncheck er nu alligevel et skridt i den rigtige retning. En amerikansk økonom og en psykolog ved Princeton University har via 450.000 svarpersoner regnet sig frem til, at en årsløn på minimum 75.000 dollars, gør dig gladere. Beløbet svarer til ca. 385.000 danske kroner. Forskerne understreger, at denne løn ikke nødvendigvis gør dig lykkelig, men får dig til at se mere positivt på din livssituation. En tidligere dansk undersøgelse har vist, at grænsen herhjemme går ved 250.000 kr. om året. Hvad man skal bruge sin indtægt på, melder undersøgelserne dog intet om.

Den lille forskel Hvad motiverer hhv. mænd og kvinder i deres lederjob ? Dette var ét blandt flere kønsspørgsmål, som blev stillet mellemledere i undersøgelsen ‘Diversity at Work’. Nedenfor er de fire højest prioriterede goder ud over lønnen, som de to køn foretrækker.

Kvinder

Mænd

Rengøringsassistance

21 %

7%

Madordninger – også til at tage med hjem

16 %

3%

Økonomiske bonusordninger

13 %

53 %

Private sygeforsikringer, som også sikrer familien

9%

13 %

Mænd sætter med andre ord mest pris på økonomisk belønning, mens kvinderne prioriterer hjælp til de huslige pligter højest. Undersøgelsen viser også, at et flertal hos begge køn mener, at det har værdi for virksomheden med en lige kønsfordeling på ledelsesniveau. Bag undersøgelsen står Vfactor, Lunds Universitet og karrierenetværket WOW Exenet. 563 danske mellemledere deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Kilde : www.exenet.dk

Kilde: www.le24.no og www.buisness.dk

Unge ville vælge Google En undersøgelse blandt MBA’ere (handelshøjskolens masteruddannelse) viser, at den mest populære fremtidige arbejdsplads er Google. Undersøgelse, der er foretaget af Universum, viser også, at især bank- og finanssektoren er gået tilbage i popularitet. Finanskrisen får de unge til at søge væk fra bankerne og over mod it-virksomheder. Således er en højdespringer på listen Facebook, der ligger på årets syvendeplads. Top 3 1: Google 2: McKinsey & Company 3: Apple

Singler går glip af jobbet Vil du have et job, så skal du måske starte jagten på et datingsite i stedet for et jobsite. Der er nemlig tilsyneladende en sammenhæng mellem at være single og arbejdsløs. Det er chefkonsulent og karriererådgiver i Komplement, Morten Esmann, der har fundet en sammenhæng mellem at være arbejdsløs ingeniør og single. „Det er min og mine kollegers klare erfaring, at der er en sammenhæng mellem de to ting. Vi kigger på ledighedsmønstre og har diskuteret, om det kan være et tilfælde, at der er så mange singler blandt de langtidsledige ingeniører, men det tror vi ikke”, siger Morten Esmann til Ingeniøren. En af forklaringerne kan ifølge Morten Esmann være, at singler måske er mere introverte personer. Det betyder, at de er dårligere til at sælge sig selv til jobsamtalen. Han anbefaler, at man via kurser i sin a-kasse får hjælp til at sætte ord på sine kompetencer. Kilde: Ingeniøren

Vi vil arbejde derhjemme Undgå at holde i kø i morgentrafikken eller starte cyklen på regnvejrsdage. Sådan prioriterer mange dansker, når de skal på arbejde. En undersøgelse analyseselskabet Vanson Bourne har lavet for Microsoft viser nemlig, at vi er det land i Europa, hvor der er flest, som arbejder hjemmefra. Hele 77 pct. af danskerne vælger indimellem at arbejde derhjemme. I andre lande som Tyskland, Frankrig og England gælder det kun for ca. 50 pct. Det høje tal kan skyldes, at mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere muligheden og samtidig har tillid til, at opgaverne stadig bliver løst. Desuden har mange danske hjem en hurtig internetforbindelse. Hos Microsoft forventer man, at tendensen fortsætter : „Medarbejderne skal kunne arbejde i en positiv kultur, hvor teknologien øger produktiviteten, uanset hvor og hvornår de arbejder“, udtaler direktør Jørgen Bardenfleth. Kilde: Ritzau

KiIde: www.cnn.com

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

11


FOKUS

Kvote 2 er nr. 1 Har du kæmpet for at komme ind på dit drømmestudium, eller har du kunnet vælge frit pga. dit høje snit ? I dag kommer størstedelen af studerende ind via kvote 1, men undersøgelser viser, at dem på kvote 2 er bedre til at gennemføre det. Tekst Christine Aagaard Andreasen og Thomas Elmegård Foto Colourbox & PR-foto

E

t højt karaktersnit i gymnasiet indikerer, at hovedet er godt skruet på. Men et højt snit er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du senere gennemfører studiet. På størstedelen af alle studieretninger kommer 90 pct. af alle studerende ind på karaktersnittet, men der findes et par uddannelser, som har valgt at gå en anden vej og med gode resultater til følge.

Test af kvote 2 Et ph.d.-projekt på SDU har undersøgt forskellen på seks årgange af hhv. kvote 1 og 2-studerende på medicinstudiet på SDU. Et af resultaterne var, at kvote 2-studerende viste sig at have bedre chancer for at gennemføre studiet end kvote 1’erne. På SDU har de udviklet en særlig optagelsesproces på kvote 2 for medicinstuderende. Det betyder, at ansøgerne udover at skrive en motiveret ansøgning skal gennemføre test og personlige samtaler med nuværende medicin­ studerende og en videnskabelig medarbejder, før de bliver optaget på drømmestudiet. På Københavns Universitet har man på veterinæruddannelsen, altså dyrlægestudiet, også indført en anden

12

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

procedure. Her kommer halvdelen af alle ansøgere ind via kvote 2. Det sker ved, at de udover at have bestået de påkrævede fag, gennemfører en multiple choice-test og møder op til et interview. Her bliver der bl.a. lagt vægt på, om de har erfaring med at arbejde med dyr, men også på ansøgerens sociale evne og studiestil. Denne optagelsesproces har kørt siden 2008, så man har endnu ingen færdiguddannede kandidater eller bachelorer på den baggrund. Men ifølge Rasmus Andersen, der er Fuldmægtig på Det Biovidenskabelige Fakultet, har man alligevel målt forskellene. „Vi lavede en analyse i november, og her konkluderede vi, at studerende optaget på kvote 2 har et mindre frafald end de, der er optaget på kvote 1. Til gengæld klarer kvote 2’erne sig noget ringere til eksamen, hvilket både ses i form af lavere karaktergennemsnit og lavere beståprocent“, siger han.

Prisen på en studerende Resultaterne peger altså på, at kvote 2’erne har mindre risiko for at falde fra undervejs. Det får dog ikke videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen til at ændre på den nuværende kvotefordeling. Her kommer 90 pct. ind via

kvote 1, mens kun de sidste 10 pct. af pladserne er tilegnet kvote 2’erne. „Jeg synes, det er rigtig fint, at man har muligheden for at søge ind både på kvote 1 og 2, men jeg synes også, at den nuværende fordeling er den rigtige“, siger Charlotte Sahl-Madsen. Dertil kommer de ekstra omkostninger ved at lave så omfattende en optagelsesprocedure som på de to uddannelser for så mange mennesker, mener videnskabsministeren.

Ph.d.-undersøgelsen fra SDU ■■

Antal deltagere : 1.544 medicinstuderende på SDU.

■■

Fordeling af kvote 1 og 2-studerende : 50/50.

■■

Optagelsesperiode : 2002– 2007.

■■

Risiko for frafald : 1,8 gange så stor for kvote 1-studerende som for kvote 2.


6.000

FOKUS

4.000 2.000

Stadig flere studerende sørger ind via kvote 2 Stadig flere studerende søger ind via kvote 2 0

København

12.000

Aarhus

Syddansk 2010

Aalborg

Roskilde

2011

10.000 8.000 Universitet

6.000

Stigning i antal Stigning i pct.

København 985

4.000 2.000 0 København

Aarhus

Syddansk

Aalborg

9,6

Aarhus 555

20,4

Syddansk 211

10,2

Aalborg 1.788

72,9

Roskilde 227

11,2

Roskilde Kilde: aau.dk, sdu.dk, ku.dk, au.dk, ruc.dk

2010

„Optagelsessamtaler er en meget dyr og tidskrævende proces, men det er en mulighed, universiteterne har, hvis de vurderer, det er hensigtsmæssigt“, siger hun. Prisen på en studerende, der dropper ud er nu også ganske høj. Ifølge tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen kostede det i 2008 524.000 kr. at uddanne en jurist og over 900.000 for en medicinstuderende. Det er derfor en masse penge, der kan gå tabt, hvis de studerende ikke har truffet det rigtige studievalg. Desuden koster det samfundet dyrt, når mange unge bliver nødt til at bruge år på at indsamle point for at blive optaget på kvote 2.

“VI LAVEDE EN ANALYSE I NOVEMBER, OG HER KONKLUDEREDE VI, AT STUDERENDE OPTAGET PÅ KVOTE 2 HAR ET MINDRE FRAFALD END DE, DER ER OPTAGET PÅ KVOTE 1.” – RASMUS ANDERSEN, KU For at undgå at kommende studerende bruger tid på at samle point ind, indførte SDU i 2008 netop de nye kvote 2-optagelsesprøver, der ikke kræver pointindsamling. Dermed betyder det ikke nødvendigvis studieforsinkelser, hvilket videnskabsministeren er meget fokuseret på. „Vi skar ned i kvote 2 for nogle år siden, fordi vi så, at de unge havde for mange år, hvor de risikerede at jage point og så ikke kom ind. Det har resulteret i spildte år og skuffede studerende, og det er rigtig ærgerligt“, svarer Charlotte Sahl-Madsen. Ifølge ph.d.-undersøgelsen fra SDU er der dog et større frafald på kvote 1 end 2, hvilket kan bevirke, at studerende enten kommer til at dimittere senere pga. forkert studievalg eller endnu værre dropper helt ud af uddannelsessystemet. Charlotte Sahl-Madsen understreger, at unge skal i gang med en uddannelse hurtigst muligt, så det kan gavne samfundet. „Når du har fundet dit drømmestudium, er det rigtig vigtigt at finde ud af, om der er et andet beslægtet studium, der kunne være ligeså interessant og så søge det også“, siger ministeren.

Hurtigt ud på arbejdsmarkedet Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at kvote 1 har et større frafald. Faktorer som den studerendes modenhed og generel viden om, hvad det specifikke studium indeholder, kan spille ind.

2011

Videnskabsministeren glæder sig dog over, at det samlede frafald er på vej ned. „Når man kigger på frafaldet, så er der intet, der understøtter, at det er vokset. Frafaldet i 2007 var på 19 pct., mens det i 2010 var på 17 pct.“, siger Charlotte SahlMadsen. Derimod mener hun, at der er plads til forbedringer, når det kommer til den tid, de studerende bruger på at gennemføre studiet. „De fleste kandidatuddannelser er normeret til fem år, og i gennemsnit er de unge seks et halvt år om at tage en femårig uddannelse. Det kan vi godt gøre bedre. Det er også i de unges interesse at komme ud på arbejdsmarkedet og kunne anvende uddannelsen“, siger ministeren.

Mere motiverede En anden forskel på kvote 1 og kvote 2’erne på Veterinærmedicin var, at 1’erne fik højere karakterer til eksamen. Det kommer dog ikke bag på Rasmus Andersen. „At studerende fra kvote 1 klarer eksamener bedre end kvote 2’erne, er der for så vidt ikke noget overraskende i, da kvote 1’erne kommer med en gymnasiel eksamen med mindst 10 i gennemsnit, og derfor kan de måske forventes at klare eksamenssituationer bedre end andre“, siger han. I stedet fremhæver han, at begge grupper kommer gennem eksamenerne med cirka samme hastighed. „Det er interessant at bemærke, at studerende optaget på kvote 2 har en næsten lige så god studieprogression som dem fra kvote 1. Ser man på samtlige veterinærstuderende optaget i 2008 og 2009, er kvote 2’erne kun 3 ECTS-point efter kvote 1’erne. Altså tyder noget på, at kvote 2’erne er mere vedholdende og indhenter de ikke beståede eksamener ved reeksamen.“

dem, der søgte ind via kvote 2 gennem hele ansøgningsprocessen skullet forklare og forsvare deres studievalg. På Veterinærmedicin er de ifølge Rasmus Andersen tilfredse med deres 50/50-fordeling af kvote 1 og 2-studerende. „En hurtig konklusion er, at vi er glade for vores kvote 2-system, da de klarer sig godt og samtidig måske bidrager til, at vi på studiet får en lidt mere alsidig studieprofil og et mindre frafald“, siger han og tilføjer til slut : „Det forlyder i øvrigt fra studiemiljøet, at det er mærkbart, at vi har øget kvote 2-optaget. Man nævner bl.a. et større engagement blandt de studerende. Det er selvfølgelig ikke en målbar størrelse, men ikke desto mindre positivt.“  ■

Læs på næste side to studerendes oplevelser med at komme ind via hhv. kvote 1 og 2.

”VI SKAR NED I KVOTE 2 FOR NOGLE ÅR SIDEN, FORDI VI SÅ, AT DE UNGE HAVDE FOR MANGE ÅR, HVOR DE RISIKEREDE AT JAGE POINT OG SÅ IKKE KOM IND.” – CHARLOTTE SAHL-MADSEN Det ser derfor ud til, at hvad kvote 2’erne ikke har i træfsikre eksamenspræstationer, har de til gengæld i vilje og motivation. På medicinstudiet på SDU ønskede man netop via optagelsesprøverne at vælge dem ud, der var mest egnede og motiverede. Hvor kvote 1-studerende groft sagt bare skulle udfylde og sende et ansøgningsskema, har

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen er tilfreds med det nuværende kvote-system.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

13


FOKUS

vs.

kvote 1

kvote 2 Niclas er gået direkte fra gymnasiet til jura­ studiet. Zascha har taget ekstrafag og været i Australien, inden hun blev optaget på dyr­ lægestudiet. Læs her, hvordan de oplever for­ skellen mellem kvote 1 og 2-studerende. Tekst og foto Christine Aagaard Andreasen

O

plever du, at kvote 2-studerende har større motivation og engagement på din uddannelse, eller kan du ikke mærke nogen forskel ? En undersøgelse viser, at kvote 2-studerende kan være mere motiverede til at gennemføre deres drømmestudium, fordi de har været igennem en lang optagelsesproces for at forsvare deres valg.

Ikke spild af tid 25-årige Zascha har hele sit liv været omgivet af dyr, og i 7.klasse var hun i skolepraktik som dyrlæge. I gymnasiet var hun derfor bevidst om, at hun skulle have høje karakterer for at blive optaget på dyrlægestudiet. Men hun måtte efterhånden indstille sig på, at hun aldrig ville få det nødvendige snit på 9,7. „Det har aldrig ligget til mig, og det gør det heller ikke nu. Jeg ligger på en stabil 7’er“, siger hun ærligt. Niclas har altid været fokuseret på karakterer og sørgede for at læse til timerne. Han ser sig dog ikke som en stræber, da han også har tid til sine venner og sit arbejde ved siden af. Med et snit 0,2 over grænsen kunne han komme direkte ind på Jura. Zascha måtte derimod bruge tre år på at samle point ind til optagelse via kvote 2. Hun rejste til Australien i otte måneder for at arbejde på et vædderstutteri, og derudover tog hun kemi, fysik og matematik som supplement til sin sproglige studentereksamen. Hun mener dog ikke, at årene var spild af tid. „Jeg ser det som en fordel, hvis jeg er 30 år frem for 25, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Det at have prøvet noget og ikke være helt grøn, når jeg er færdiguddannet, er helt klart en fordel“, siger hun.

„JEG VIL GERNE HURTIGT UD PÅ ARBEJDSMARKEDET OG HAR IKKE HAFT BRUG FOR AT TAGE ET SABBATÅR.“ – NICLAS, KVOTE 1-STUDERENDE. Niclas er enig i, at et par sabbatår efter gymnasiet kan give visse fordele på studiet. Han har dog ikke selv benyttet sig af det, men har i stedet valgt at have et job, som han kan bruge i sit studium. „Som kvote 1’er manglede jeg noget praktisk erfaring. Derfor fik jeg et studierelevant job, hvilket gør, at det er nemmere at komme igennem fag, som jeg arbejder med i praksis“, siger han.

Mere motiverede Udover mere erfaring mener Zascha, at kvote 2-studerende har større lyst og motivation til at studere, fordi de ikke er skoletrætte på samme måde som én, der er gået uden stop hele vejen.

14

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


FOKUS

„Når du har været ude at se verden og fået et pusterum, så er du mere motiveret til at tage fem år på universitetet. Du er mere velovervejet i dine valg, fordi du finder ud af, hvad du vil“, siger hun. Niclas synes dog stadig, at det er sjovt at læse og føler sig topmotiveret til at blive færdig så hurtigt som muligt. „Jeg vil gerne hurtigt ud på arbejdsmarkedet og har ikke haft brug for at tage et sabbatår. Jeg har det fint med at læse, og selv om jeg har begrænset med penge, kan jeg gøre de ting, jeg har lyst til,“ siger han. Alligevel har hans vej ikke være helt strømlinet, da han har forlænget sin uddannelse med et halvt år. Både for at få et pusterum og for at få tid til sit studiejob i en advokatvirksomhed.

„JEG SER DET SOM EN FORDEL, HVIS JEG ER 30 ÅR FREM FOR 25, NÅR JEG KOMMER UD PÅ ARBEJDSMARKEDET. DET AT HAVE PRØVET NOGET OG IKKE VÆRE HELT GRØN, NÅR JEG KOMMER UD, ER EN HELT KLAR FORDEL.“ – ZASCHA, KVOTE 2-STUDERENDE.

Han kan sagtens se, hvorfor kvote 2-studerende skulle være mere motiverede end kvote 1-studerende. „Kvote 2-studerende har fået noget erfaring, der sandsynligvis gør, at de er mere sikre i deres studievalg. Man kan jo aldrig vide, hvad man går ind til, men hvis de har erfaringer, så har de en bedre forudsætning for at sige, at de er på det rigtige studium“, siger han.

Dårlig idé at afskaffe kvote 2 For at blive optaget på Veterinærmedicin var Zascha både igennem en optagelsessamtale og skriftlige prøver, desuden skulle hun skrive en motiveret ansøgning. Selv om det er en dyr procedure at administrere, synes hun, det er en god måde at optage studerende på. „Det kommer til at koste Danmark lige så mange penge at have unge, der starter på uddannelser for bare at lave noget. For det kan jo være, man finder ud af, at det ikke lige var det alligevel. Så bruger man lige pludselig seks års SU i stedet for fem“, svarer hun. Dette er Niclas enig i og tilføjer : „Det er klart, at der er nogle kvote 1’ere, der vil prøve nogle forskellige studieretninger, når nu de har det høje snit. Men det gælder jo om at forsøge at vælge rigtigt i første hug.“ De er begge enige om, at kvote 2 ikke skal afskaffes. Fordelingen af kvote 1 og 2 er på Veterinærmedicin 50/50, mens den på andre uddannelser som fx Jura, ligger på 90/10. „Jeg synes, det er en enormt dårlig idé at afskaffe kvote 2. Jeg tror ikke på, at man får folk hurtigere igennem studiet ved kun at optage kvote 1-ansøgere“, siger Zascha. Niclas opsummerer til slut sin mening om kvotesystemet : „Det mest rimelige ville være, hvis alle kom ind via kvote 2, for så har alle både været til samtale og optagelsesprøver, men det er jo klart, at der ikke er ressourcer til det. Så det er nok derfor, der er den deling, og karakterer er jo nemt at gå ud fra.“ ■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

15


Arbejde uden grænser - karriere med muligheder Hos os er der ingen grænser for dine muligheder inden for vores fire forretningsområder: Assurance, Tax, Transaction Advisory Services og Advisory Services. Lige nu søger vi revisor-trainees med en HA eller cand.merc.aud.-baggrund med start i august 2012. www.ey.com/dk/karriere


BREAK

KAPTAJN PÅ LANDSHOLDET

Til daglig læser 24-årige Marie Linander Henriksen Idræt på KU, mens hun i fritiden bruger lige så meget tid på ishockey. Her er hun kaptajn på det danske landshold i dameishockey, som vandt bronze ved C-VM i 2011.

„RENT MENNESKELIGT LÆRER JEG AT ARBEJDE SAMMEN MED ANDRE SOM ET HOLD, FÅ DET TIL AT FUNGERE SAMT AT VÆRE POSITIV OG MÅLRETTET.“

Tekst og foto Christine Aagaard Andreasen

Hvorfor dyrker du ishockey og ikke pigesport som ridning eller ballet ? „Min far har spillet på landsholdet i mange år, så jeg er vokset op med ishockey. Jeg blev introduceret for sporten som femårig. Det var omdrejningspunktet hjemme hos os, og hvis min mor ville være sammen med os børn, måtte hun tage med til træning. Derudover kan jeg godt lide, at der er gang i den, og at der er fysisk kontakt. Ishockey er en genial sport, fordi den har så mange forskellige facetter. Man skal kunne stå på skøjter, skyde, drible og samtidig være taktisk. Alle kan derimod løbe efter en bold.“

Hvad er det bedste ved at spille ishockey ? „Det er kammeratskabet. Man lærer folk at kende på en helt anden måde. Vi kommer hinanden meget ved og har det rigtig sjovt sammen. Derudover er der en masse oplevelser. Jeg har bl.a. været i Japan, Finland, Canada og USA, hvor jeg gik på University i et år. Her spillede jeg i den bedste liga og fik fuldt scholarship til fire år. Jeg valgte dog at takke nej og tog på Oure Idrætshøjskole i stedet, fordi det var for useriøst i USA. De drak og snød med træningen, hvilket fik mig til at føle, at jeg spildte min tid.“

Hvilke reaktioner får du på, at du spiller ishockey ? „Folk er som regel overrasket, når jeg fortæller, at jeg spiller ishockey, for der er faktisk ikke ret mange, som ved, at der findes dameishockey. Derefter synes de, at det er sejt og lidt vildt. Da jeg var yngre, var jeg bange for, at folk ville synes, at jeg var for drenget, så jeg sørgede for at gå i feminint tøj. Jeg ville ikke være én af drengene, men i dag tænker jeg ikke så meget over det.“

Er det farligt ? „Nej, det er det ikke, for vi er pakket ind i udstyr og må ikke tackle som i herreishockey. Der er faktisk flere skader

i fodbold og håndbold, selv om der selvfølgelig også er skader i ishockey. Jeg har fået en masse blå mærker og er blevet syet med fire sting over øjenbrynet. Det var dog, fordi jeg sad på bænken uden hjelmen på, og pludselig fik jeg en puck i hovedet. Så det var ikke i selve kampen, selv om det havde været en bedre historie.“

ringede mig op, da han fik et afbud fra en anden pige. Dengang var jeg var kun 14, så han skulle sørge for, at jeg fik dispensation, lægeerklæring, underskrifter fra mine forældre osv. VM var den fedeste oplevelse.“

Hvad gjorde du for at kvalificere dig til VM ?

„Jeg har været kaptajn på landsholdet det sidste års tid, og jeg er også kaptajn på Herlevs hold, så rent menneskeligt lærer jeg at arbejde sammen med andre som et hold, få det til at fungere samt at være positiv og målrettet. Det bruger jeg meget i mit studium, hvor jeg følger en plan 100 pct.“  ■

„Jeg har altid spillet med drengene, så det har gjort, at jeg er bedre til at se spillet taktisk, end andre piger måske er, for det var min eneste chance mod fyrene, som var større og stærkere end mig. Jeg tror, det var derfor, min træner

Blå bog ■■

■■

Hør Marie fortælle om sit ishockey-grej

Kaptajn på landsholdet siden 2005. Blev udtaget til landsholdet som 14-årig, som den yngste danske kvindelige A-landsholdsspiller nogensinde.

Hvad kan du bruge det til i dit studium ?

■■

■■

■■

Har vundet både guld, sølv og bronze ved C-VM. Kåret som Best Defensive Player og Most Valuable Player i Canada 2003. Kåret som Most Dedicated Player på Niagara University, USA i 2008.

Deltaget i syv VM-slutrunder.

■■

■■

Turneringens topscorer i Europacup 2010.

Har vundet DM-guld fire gange med Herlev Hornets.

■■

■■

Bedste forward og topscorer til DM 2011.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

17


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

DANMARKS NATIONALBANK

Job i magtens centrum Drømmer du om at styre landets pengekasse? Martin fra CBS og Micka fra KU arbejder i Nationalbanken, hvor de via Økonomprogrammet får netværk, udfordringer og mulighed for at komme ud i verden. Hvad var jeres første indtryk ? „Jeg blev overrasket den første dag, jeg kom herind. Nationalbanken har måske ry for at være lidt konservativ, men i Statistisk Afdeling, hvor jeg sidder, er der ungt og friskt. Jeg havde frygtet, det kunne blive lidt tørt, men fordi her er mange spændende projekter og mange nyuddannede, er her en god stemning og et virkeligt godt drive – både på det menneskelige plan, og især på det faglige plan.“ „Jeg overvejede at tage slipset på til job­ samtalen, men jeg opdagede hurtigt, at her er en ret afslappet stemning herinde.“

Hvordan kan I bruge jeres uddannelse ? „Der er en lang række områder, hvor den brede finansielle forståelse, man har som CBS’er, er brugbar. Fx er fag som porte­ føljeteori og finansielle instrumenter gode at have som baggrundsviden. Samtidig er det fedt at se, hvordan det jeg har lært på studiet, bliver brugt i praksis.“ „Jeg har altid interesseret mig for makro­ økonomi, så det var naturligt for mig at komme herind og arbejde med min viden på et mere praktisk niveau. Jeg arbejder desuden sammen med it-folk og eksterne folk, så mine evner til at samarbejde og forhandle bliver sat på prøve. Det har politstudiet ikke lagt vægt på. Men det er rart at møde nogen med en anden baggrund, som udfordrer en til at tænke anderledes. Som økonom har man ofte en tendens til at se verden på én bestemt måde.“

Hvad skal man være god til ? „Man skal kunne arbejde selvstændigt, for man får smidt meget ansvar i hovedet fra start. Det kan godt være lidt overvældende at vide, at nu sidder jeg med det her, og der er ikke andre, der laver det, hvis jeg ikke selv får det gjort. Men det er også en god fornemmelse, og der er hele tiden nogen, jeg kan spørge.“ „Man skal ikke være bange for at spørge, det er tilladt at stille dumme spørgsmål. Man skal selvfølgelig have sin faglige bag­ grund og værktøjskasse inden for det fi­ nansielle og økonomiske i orden, men el­ lers gælder det bare om at have gåpåmod og være klar til at tage ansvar for egne opgaver. Folk har tillid til, at du kan klare opgaverne.“

Hvad er fordelen ved Økonomprogrammet ? „Jeg er meget glad for, at jeg kommer rundt i forskellige afdelinger, så jeg ikke skal sidde det samme sted i ti år. Det er også en del af programmets ambition, at vi får en bred vi­

18

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

den og ikke bare lige inden for det område, vi sidder med nu.“ „Vi bliver del af en gruppe med de andre på programmet på tværs af afdelingerne. Dermed får vi et netværk, som vi kan be­ nytte både fagligt og socialt.“ „Der er en masse sociale arrangementer og et godt sammenhold mellem os på pro­ grammet. Når vi på et tidspunkt skal rykke rundt, er det godt at kende folk på tværs og høre om hinandens arbejdsområder.“ „Vi har også en mentor fra en anden af­ deling, som vi kan gå til, hvis vi har spørgs­ mål, eller noget vi roder med. Vi kan fx mødes over en frokost for at snakke nogle ting igennem og få gode råd. Jeg brugte min, da jeg havde et stort arbejdspres. Der talte vi om, hvordan jeg skal tackle sådan en situation.“

Hvordan er det faglige niveau ? „Det er et stærkt fagligt og inspirerende miljø, der sker mange ting herinde. Man kommer ind og arbejder med en masse eksperter og dygtige mennesker. Og så er der tid til fordybelse. Man vil hellere have, at vi bruger ekstra tid på, at det bliver kor­ rekt, end vi løber det hurtigt igennem.“ „De vil virkelig gerne udvikle ens faglige kompetencer og sender gladelig en på kursus. Der kommer topprofessorer og -økonomer ind og holder spændende foredrag om den økonomiske situation eller den seneste forskning. I National­ banken er vi blandt folk, der virkelig ved, hvad de taler om inden for det økono­ miske felt.“

Hvilke muligheder er der for at videreudvikle sig ? „Generelt er der god mulighed for at få kurser. Der er løbende interne redskabs­ kurser i programmer som fx Excel og SQL. Det er også muligt at komme på eksterne kurser. Fx havde jeg en kollega, som skulle til en konference om international afvikling, hvilket også var relevant for mig. Og så er det bare at høre sin chef ad. Det har aldrig været noget problem.“ „Jeg var for nyelig på Summer School i Barcelona, hvor fokus var bankteori. Linket mellem indholdet og mine daglige opga­ ver på investeringsstatistikken var ikke 100 pct., men for at blive en hel økonom, er det vigtigt at stifte bekendtskab med nye teorier. Jeg deltog også på en konference i Amsterdam om ‘Banking and the Globa­ lization of Finance’. Igen var formålet at give mig faglig indsigt og inspiration til nye måder at vinkle mine opgaver på. National­ banken går nemlig meget op i medarbej­ dernes udvikling.“

Martin og Micka er glade for at være en del af Økonomprogrammet i Nationalbanken.

„Her er ofte arrangementer, hvor profes­ sorer og folk fra internationale organisatio­ ner holder foredrag om fx pengesystemet i Danmark. Det behøver ikke kun være om­ råder, der lige vedrører mit arbejde, faktisk har det mest været af egen interesse, det jeg har set. Og det får jeg fri til.“

Hvilke internationale muligheder er der ? „Jeg tror, det er svært at finde et sted, hvor der er lige så gode internationale muligheder som her. Her er forbindelser til interna­ tionale organisationer, man nok ikke kunne komme til, hvis ikke lige man kom fra Na­ tionalbanken. Langt de fleste herinde har haft et udlandsophold. Jeg har overvejet at tage til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, for der sker rigtigt mange spæn­ dende ting i Europa lige for tiden.“ „Min chef arbejder stærkt på, at jeg til foråret skal ud, og her er Bank of England øverste prioritet. Andre på Økonompro­ grammet har aftaler om udstationering i bl. a. Den Internationale Valutafond og Den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Når vi kommer ud, varetager vi en reel job­ funktion, på samme måde som vi gør her. Vi bliver ikke bare stuvet af vejen.“

Hvordan mærker I det politiske miljø ? „Vi er i magtens centrum, for det har stor vægt, når Nationalbanken går ud og siger noget. Jeg synes, det er rart, at jeg arbejder et sted, hvor vi har mediernes bevågen­ hed. Og hvis der sker noget i samfundet eller økonomien, så kan det hurtigt blive meget konkret for os.“ „Vi har fingeren på pulsen. Der er mange beslutninger i den finansielle sektor, hvor Nationalbanken er inde over. Der er helt

sikkert en sammenhæng med mediernes dagsorden og hele det økonomiske miljø. Og det føler jeg, at jeg er en del af.“

Hvorfor skal man arbejde i Nationalbanken ? „Der er et vildt spændende fagligt miljø, og der er mulighed for at lære meget herinde. Fx er hele forvaltningen af valutareserven utroligt spændende, for det er mange milliarder, man arbejder med. En klassisk CBS’er vil sikkert synes, at de store tal er ret spændende.“ „Hvis du er fascineret af hele den økono­ miske udvikling og ønsker, at det skal være en del af din dagligdag, så er Nationalban­ ken et godt sted at være. Der er meget stort fokus på, at du udvikler dig som økonom, fx via kurser og konferencer. Men også ved at give dig ansvar fra dag 1. Så hvis du gerne vil udfordre dig selv, så er det muligt her.“

Hvad er det bedste ved at arbejde her ? „Det er at få et stort ansvar og få lov til at kaste sig ud i nogle opgaver, hvor jeg ved, at jeg kan få hjælp, hvis det går helt galt. Jeg får nogle kompetencer herinde, som jeg også kan bruge mange andre steder fremadrettet. Så længe der er så gode udviklingsmuligheder, og jeg kan prøve så forskellige opgaver, kan jeg sagtens fore­ stille mig at bruge rigtig mange år herinde.“ „Jeg fik meget hurtigt ansvar for mine egne opgaver, og jeg får anerkendelse for det, jeg har gjort. Det synes jeg, er super­ fedt. Man kan bruge hele livet herinde og stadig lære noget nyt. Og så er der mange dygtige kolleger, der har prøvet spæn­ dende ting i deres karriere og gerne deler ud af deres viden. Hvis du spørger mig nu, så er jeg på den rette hylde.“  ■


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

DANMARKS NATIONALBANK

Økonomprogram i Nationalbanken Målrettet nyuddannede og personer med under to års erhvervserfaring, som bliver ansat i Nationalbanken. Består af: ■■

■■

■■

■■

■■

Ansættelse i to forskellige afdelinger. Muligheden for et udlandsophold på 3–6 måneder i en centralbank. Mentorordning. Løbende dialog om karriereudvikling. Faglige og personlige kurser.

McKinsey & Company »» Management konsulentvirksomhed »» Har kontorer over hele verden »» T  ilbyder kurser og læringsprogrammer til alle nystartede »» Jobmuligheder: Læs mere på www.mckinsey.dk

Micka Rieland Jakobsen Martin Wagner Larsen ■■

28 år

■■

Cand.merc.(fir.) fra CBS.

■■

■■

Har arbejdet et halvt år i Nationalbanken. Er pt. i Regnskabsafdelingen – Back Office.

„Jeg er på et projekt, hvor vi skal implementere en ny handelsplatform, som bl.a. skal bruges til forvaltning af valutareserven.“

■■

28 år

■■

Cand.polit. fra KU.

■■

■■

Har arbejdet halvandet år i Nationalbanken. Er pt. i Statistisk Afdeling – Penge og Bankstatistik

„Jeg er tovholder på investeringsforeningsstatistikken. Mit job er bl.a. at kvalitetssikre data, optimere systemer, koordinere udviklingsopgaver med eksterne interessenter, holde øje med udviklingen inden for investeringsforeninger og præsentere det for interne og eksterne brugere.“

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

19


KARRIEREPORTRÆT

Selv en vinder kan tvivle – Et portræt af Ulrik Wilbek

EM-guld, VM-guld, OL-guld. Han har vundet det meste som træner for håndboldlandsholdene. Alligevel kan han stadig komme til at tvivle på sine evner. Mød manden, som skabte medaljeregn i dansk håndbold og egentlig fik jobbet ved et tilfælde. Tekst Morten Bonde Pedersen Foto Peter Sørensen / Das Büro

20

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


KARRIEREPORTRÆT

„DET ER VIGTIGT AT TVIVLE PÅ SIG SELV ENGANG IMELLEM, FOR HVIS DU IKKE TVIVLER PÅ DIG SELV, FORSVINDER YDMYGHEDEN. SAMTIDIG ER TVIVLEN OGSÅ MED TIL AT UDVIKLE DIG SOM PERSON, FORDI DEN TVINGER DIG TIL AT GØRE TINGENE PÅ EN ANDEN MÅDE, END DU ER VANT TIL. DU MÅ BARE ALDRIG TVIVLE SÅ MEGET PÅ DIG SELV, AT DU GÅR VÆK FRA DIN EGEN FILOSOFI OG DET, DU SELV TROR PÅ.“

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

21


KARRIEREPORTRÆT

WILBEKS 3 MÅDER TIL AT SKABE MOTIVATION I HVERDAGEN 1. „Alle har mindst én kompetence, som de er rigtig gode til. Du skal huske, hvad det er, du er mester i, for det kan motivere dig til at komme videre. Hold fast i det, forfin det, arbejd med det. Fokusér på det, du kan, i stedet for at arbejde med det du ikke kan.“ 2. „Når du skal ud at finde et job, skal du spørge dig selv ; ‘Er det, det job jeg gerne vil have ?’ Det gælder om at sætte dét i fokus, som er afgørende og giver mening i dit liv. Det skal helst være sådan, at du vil have jobbet, selv hvis du ikke fik løn. Hvis jeg vandt 20 millioner i lotto, ville jeg lave nøjagtigt det samme, som jeg gør i dag.“ 3. „Og endelig det irriterende råd fra en gammel knark til den unge generation ; Du skal ville det ! Hvis ikke selv du vil, kan du godt glemme alt om det.“

ULRIK WILBEKS EGEN MOTIVATION ■■

■■

Bogen ‘Drive’ af den amerikanske forfatter Daniel Pink er blandt Ulrik Wilbeks favoritter. Den handler om motivation, og han har selv skrevet forordet til den danske oversættelse. „Det viser sig, at Daniel Pink og jeg deler præcis de samme holdninger. Det bedste er, at han har ført bevis for, at alt det, jeg går rundt og tror på, faktisk forholder sig sådan.“

T

ilfældigvis var jeg vikar for en klasse i idræt, som skulle stille med et håndboldhold til en skoleturnering. Jeg tog gut„ terne med ud i Virumhallen, og vi slog alle de andre. I Virum kendte de mig i forvejen, så pludselig var jeg træner for både deres U16- og U18-hold. Jeg fandt ud af, at det var de hold, de andre trænere ikke kunne klare, fordi spillerne var nogle værre banditter. Men jeg vandt sjællandsmesterskaberne med begge hold det første år, og så var kursen ligesom sat.“

SÅDAN BEGYNDER Ulrik Wilbek fortællingen om en karriere, der måske opstod som en tilfældighed, men siden har udviklet sig til én af de mest succesfulde i dansk idræts historie. Han har stort set vundet alt, hvad der er værd at vinde i håndboldverdenen, og sideløbende har han gjort karriere som politiker, forfatter og foredragsholder for erhvervslivets ledere. Men tidligt i karrieren var det ikke alt, der blev til guld for den karismatiske landstræner.

22

MOMENT  ■ MAR. – AUG. 2011

„Jeg havde problemer, dengang jeg selv dyrkede individuel idræt. Jeg var på landsholdet i trespring og var den, der sprang længst de år. Men jeg vandt aldrig. Jeg kunne ikke præstere, når jeg konkurrerede individuelt, fordi jeg fik nerver på og begyndte at tænke negative tanker. Dengang kunne jeg godt have brugt en som mig selv til at få styr på de mentale redskaber. Heldigvis har det betydet, at jeg kan tage mine egne oplevelser med i mit arbejde som håndboldtræner og derfor nemt kan sætte mig ind i de mennesker, der har mentale problemer som en forhindring i deres karriere.“

NETOP DE MENTALE aspekter er alfa og omega for Ulrik Wilbeks tilgang til succes, og specielt et begreb er bandlyst fra hans tankesæt : „Taberfilosofi kan jeg slet ikke arbejde med. Tanker såsom, hvad skal vi undgå, og hvad kan vi ikke klare ? Overbevisninger om, at vi i lille Danmark kun er 5,5 millioner mennesker og derfor har en masse begrænsninger, som vi må forholde os til, det kan jeg slet ikke bruge til noget. Det handler

ikke om, at man ikke kan tabe, for nederlag er en uundgåelig del af livet. Det handler om hele filosofien, hele tilgangen til den opgave, vi går ind til. Hvis ikke vi tror på, at vi kan blive de bedste, skal vi slet ikke starte på opgaven. Så spilder vi bare vores tid.“ Troen på sig selv og egne evner betyder for Ulrik Wilbek, at han nødigt går på kompromis med sin overbevisning om at agere i stedet for at reagere.

„FOR EN LEDER ER TROVÆRDIGHED EFTER MIN MENING DEN VIGTIGSTE EGENSKAB.“ „Det gælder om at tage initiativer, og det gælder om at turde. Ellers kan du sidde bagefter og ærgre dig gul og blå over, at du ikke prøvede. Det er meget sjældent, du taber noget ved at tage initiativ, for du kan jo altid gå tilbage og gøre det, du gjorde først. Og det gælder i høj grad også udenfor håndboldbanen.“

HVIS NOGEN BETVIVLER Ulrik Wilbeks vindergen, kan deres tvivl affejes med fortællingen om en dreng, der allerede i folkeskolen tog taktstokken i idrætsundervisningen, når lærerens kompetencer ikke var tilstrækkelige. Men hvor sejre i starten af karrieren var målet i sig selv, er der i dag andre dagsordener på taktikbrættet. „Det har efterhånden formet mig som person, at det ikke handler om at vinde for enhver pris. Derfor griber jeg mit arbejde an på en anden måde, end jeg gjorde for 20–30 år siden. Dengang gik jeg benhårdt efter at vinde, for jeg havde jo ikke vundet noget før. I dag er det vigtigste ikke at vinde, men at få det optimale ud af alle. Og så har jeg fundet andre aspekter ved mit arbejde, som ikke nødvendigvis har noget med det, der foregår på håndboldbanen at gøre.“ Han sætter sig frem i stolen og fortsætter : „Mit job handler også om at skabe et fundament for det, jeg holder af. Jeg har altid sagt, at en leder, der går fra borde og ser sit skib gå ned året efter, er en uinteressant leder. Man skal være en leder, der skaber en kultur og en kontinuitet, der gør, at man


KARRIEREPORTRÆT er sikker på, at skibet også flyder om 20 år. Det er vigtigt for mig at være med til at skabe en håndboldgeneration, som sikrer, at dansk håndbold vil være på topniveau de næste 10–20 år. Det arbejder jeg med i øjeblikket, hvilket blandt andet betyder, at vedkommende, der tager over efter mig, skal overtage holdet, når det er på toppen, og ikke når det er på vej ned.“

DA ULRIK WILBEK i 2005 overtog posten som herrelandstræner i håndbold, var netop kulturen i spillertruppen et væsentligt fokusområde. Den måtte ændres, hvis holdet skulle stabilisere en række svingende præstationer og nå det øverste trin på podiet ved en slutrunde. „Det vigtigste var at ændre spillernes kultur til at tro på, at holdet kan være med i toppen hver gang. For at gøre det må de forstå, at alle mand skal bidrage med noget. De bedste resultater mine hold har lavet, er kommet, når alle spillere byder ind, både på og udenfor banen. Under hele VM-slutrunden i januar gik jeg bare rundt og så til. Vi havde fået skabt en fantastisk bidragskultur før slutrunden, hvor vi havde forberedt os perfekt og sat spillerne ind i, hvad tankerne var med dem hver især. Jeg skulle bare kigge videoer af den kommende modstander igennem og snakke lidt om deres taktik, og det var jo ikke noget særligt.“ Den sidste sætning siger han med et smil på læben og understreger dermed den ironiske undertone. For jobbet som hele Danmarks håndboldlandstræner er til tider hårdt, og selv Ulrik Wilbek kan tvivle på sig selv, når forventningerne fra håndboldglade danskere ikke indfries. „I og med jeg har haft succes med ret meget, forventer folk, at jeg har succes hver gang. Derfor bliver skuffelsen også meget større, når mine hold ikke vinder. Efter vi vandt EM-guld i 2008, havde vi tre slutrunder i træk, begyndende med OL i Beijing, hvor vi ikke fik medaljer, og det brød folk sig ikke om. Det pres, synes jeg nogen gange, er hårdt.“ Han holder en kort pause og vejer sine ord grundigt. „Jeg begynder først at tvivle på mig selv, hvis jeg synes, vi spiller under vores niveau, som det blandt andet skete til OL. Det kan få mig til at tænke alle mulige negative tanker ; er du blevet for gammel ?, gør du det rigtige ?, skulle du måske have valgt noget andet ? Der er bare aldrig noget svar på mine spørgsmål, for den slags har ikke noget facit. Til gengæld tror jeg, det er vigtigt at tvivle på sig selv engang imellem, for hvis du ikke tvivler på dig selv, forsvinder ydmygheden. Samtidig er tvivlen også med til at udvikle dig som person, fordi den tvinger dig til at gøre tingene på en anden måde, end du er vant til. Du må bare aldrig tvivle så meget på dig selv, at du går væk fra din egen filosofi og det, du selv tror på.“

„HVIS IKKE VI TROR PÅ, AT VI KAN BLIVE DE BEDSTE, SKAL VI SLET IKKE STARTE PÅ OPGAVEN. SÅ SPILDER VI BARE VORES TID.“

og han ville jo synes, det var totalt latterligt, hvis jeg roste ham, når han spillede skidt. Det ville også skabe tvivl hos spillerne, for hvis jeg roser dem lige meget hvad ; hvornår mener jeg så, de spiller godt ? Nu ved spillerne, at når jeg siger, de spiller godt, så spiller de fandme godt. Alt andet skaber forvirring og gør mig utroværdig.“ Når kontrakten som landstræner udløber i 2014, er det også troværdigheden, der afholder Ulrik Wilbek fra at vende tilbage til en karriere i politik. „Jeg stillede op til borgmestervalget i Viborg, men trak mig kort tid før, fordi jeg hellere ville være landstræner. Så kan jeg ikke vende tilbage 10 år efter og sige ; ‘nu vil jeg forresten gerne være borgmester igen.’ Det er utroværdigt.“

TIDEN EFTER landstrænergerningen ULRIK WILBEK er ikke typen, der lægger fingre imellem. Derfor kender pressen ham som manden, der kalder en spade for en spade og ikke er bange for at fremhæve enkeltpræstationer i en holdsport. Det er en helt bevist strategi. „Det handler om troværdighed. Ganske enkelt. For en leder er troværdighed efter min mening den vigtigste egenskab. Hvis Hans Lindberg spiller en skidt kamp, gider jeg ikke stå bagefter og sige, at jeg er tilfreds med hans præstation. Lindberg er en af verdens bedste spillere på højre fløj,

er dog ikke noget, der bekymrer Ulrik Wilbek. Godt nok har han været fuldtidsansat inden for håndbold i 23 år, men han har altid haft behov for at lave noget helt andet ved siden af sporten. I mange år har han optrådt som motivationstaler, et emne han også har skrevet bøger om. En fremtidig karriere i motivationens tegn kunne derfor være oplagt for en mand, der besidder en særlig talegave. „Jeg må jo erkende, at jeg har en eller anden evne til at fange folk i en forsamling. Det kan jeg mærke, når jeg fx holder et

foredrag – mit publikum fortæller mig det i øvrigt også. Derudover er jeg god til at definere over for folk, at det først og fremmest handler om, at de selv skal ville det. En spiller, som ikke opfylder sit potentiale, kan man udfordre og spørge ; ‘får du egentligt nok ud af det, du laver, ift. hvor meget tid du bruger på det og hvor dygtig, du selv synes, du er ?’ Efterfølgende vender spilleren næsten altid tilbage og har erkendt, at det er ham selv, den er gal med, og ham selv der bliver nødt til at gøre noget aktivt. Den erkendelse er jeg god til at få frem. Selvom karrieren handler om at udvikle potentialet hos andre, kan Ulrik Wilbek

Den blå resultatbog ■■

Født 1958 i Tunesien

■■

Uddannet folkeskolelærer

Træner for kvindelandsholdet fra 1991–1998 ■■

1993 VM-sølv

■■

1994 EM-guld

■■

1995 VM-bronze

også se sin egen udvikling i arbejdet med mennesker. „Jeg har lært meget om mit temperament og engagement. Mit temperament er slet ikke så voldsomt, som det var tidligere, fordi jeg har fået kanaliseret det over i engagement, overblik og ro. Derudover har min karriere lært mig utrolig meget om, hvordan man arbejder med mennesker og tager udgangspunkt i deres behov. Jeg er gået fra at være en autodidakt iværksætter med en skolelæreuddannelse til at forsøge at tilegne mig en masse teori for at blive dygtigere. Og så har jeg virkelig øvet mig. At øve sig er i virkeligheden det afgørende.“  ■

■■

1996 OL-guld

■■

1996 EM-guld

■■

1997 VM-guld

Træner for herrelandsholdet fra 2005–(2014) ■■

2006 EM-bronze

■■

2007 VM-bronze

■■

2008 EM-guld

■■

2011 VM-sølv

MOMENT  ■ MAR. – AUG. 2011

23


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

karrierevejen

Fandt gennem praktikken

Morten startede som praktikant i Region Syddanmark for at få point. Det førte først til studiejob, derpå vikariat og i dag fuldtidsjob samme sted. Det var lidt en tilfældighed, men nu har det givet ham fokus i karrieren og et job med indflydelse.

D

a Morten Kjeldgaard landede i Danmark efter et studieophold i USA, var det egentlig dårlig timing. Det var i starten af april, hans studiekammerater fra Statskundskab på Aarhus Universitet var langt inde i semesteret, og han havde ikke en chance for at indhente dem. I stedet for bare at holde fri og vente på næste semesters start, besluttede han sig for at søge et praktikophold og dermed få de manglende ECTS-point. Det skulle vise sig, at fra det øjeblik var det slut med dårlig timing. Den uopfordrede ansøgning til Region Syddanmark blev adgangsbilletten til både studiejob, vikarstilling og i dag fastansættelse hos Region Syddanmark.

Praktik med pionerånd „Det var lidt en tilfældighed“, fortæller Morten i dag om sin ansøgning.

24

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

„Jeg kendte en med kontakter i Region Syddanmark, som jeg sendte en uopfordret mail til, om at jeg gerne ville i praktik, og så var der en afdelingsleder, der greb den. De havde travlt og kunne se, at de kunne bruge mig.“ Dermed fik han en praktikstilling i Det Økonomiske Sekretariat i regionshuset i Vejle. Her hjalp han konsulenterne med at lave analyser og skaffe talmateriale. Opgaverne varierede lige fra almindelige tasteopgaver til større projekter. „Jeg var bl.a. med til at udarbejde tilsynsmateriale for ledelsen. Her skulle vi lave en masse skabeloner for, hvordan ledelsen rent formelt opfylder kravene for at føre tilsyn med forskellige områder. Det var spændende, for jeg talte med utroligt mange ledere i regionen. Jeg kom med til afdelingsmøder og ved at være fluen på væggen, kunne jeg følge med i, hvordan det foregik rundt omkring.“ Han husker den helt specielle pioner­ånd, der var i de dengang næsten nyoprettede regioner.

„Der var en nybyggerstemning. På det tidspunkt havde regionerne kun eksisteret fysisk sammen i godt et år. Vi var ved at starte noget nyt op, der var en masse, vi skulle prøve for første gang. Det var fedt at være en del af.“

Headhuntet til studiejob Efter sit praktikophold fortsatte Morten med at være en del af centraladministrationen i Region Syddanmark. „Jeg havde åbenbart gjort mig positivt bemærket. En leder i naboafdelingen spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig nogle timer i hans afdeling, hvor de havde mange opgaver. Og det var jeg ikke sen til at sige ja til“, siger Morten og tilføjer med et smil : „Jeg blev jo nærmest headhuntet som studentermedhjælper.“ Ligesom i praktikken var der masser af relevante opgaver for den unge statskundskabsstuderende at tage fat i :


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Morten Kjeldgaard ■■

28 år

■■

AC-medarbejder

■■

Uddannet fra Statskundskab, Aarhus Universitet, jan. 2010.

■■

Fuldtidsansat hos Region Syddanmark 1. feb. 2010, men har siden april 2008. været ansat som praktikant og studentermedhjælper.

„Nu handlede det om sundhedsvæsenet, og det var nærmest det eneste, jeg ikke havde beskæftiget mig med i praktikken. Jeg lavede aktivitetsanalyser, fandt talmateriale til sundhedsdirektøren, når han skulle lave et oplæg, og lavede analyser hvor jeg hurtigt kunne give konklusionerne videre til konsulenterne.” Ligesom i sin praktik fik Morten også tid til større projekter. „Jeg arrangerede bl.a. et dagsseminar ude på sygehusene, hvor vi skulle lave en introduktion til personalet om rettigheder og EU-regler for udenlandske patienter og danskere i udlandet.“ De mange udfordrende opgaver bevirkede, at Morten følte sig som en ligeværdig del af afdelingen.

„VI VAR VED AT STARTE NOGET NYT OP, DER VAR EN MASSE, VI SKULLE PRØVE FOR FØRSTE GANG. DET VAR FEDT AT VÆRE EN DEL AF.“ „Min chef havde som princip, at jeg skulle indgå i afdelingen på lige fod med de andre. Der var selvfølgelig forskel i kompetencer, og det var nemmere at sætte mig end konsulenterne til rutineopgaver som fx at finde tal. Men hvis du er udadvendt og dit ansvar voksent, så får du også lov til at tage de mere spændende opgaver. Hvis du viser, du har lysten og evnen til det, så falder der mere af.“ Og der fortsatte med at falde opgaver af. Da Morten var færdiguddannet, fik han et barselsvikariat, og da det var ved at løbe ud, skulle en af hans kolleger på efterløn. Igen var han ikke sen til at gribe chancen. Han understreger dog, at han har søgt stillingerne på lige fod med alle andre og derfor ikke har fået dem forærende.

Styr på budgettet I dag arbejder Morten i den del af administrationen, der varetager hele det sundhedsøkonomiske område for Region Syddanmark. Her er det overordnet deres ansvar at sørge for, at de mange skattekroner til sygehusene og psykiatrien bliver brugt mest hensigtsmæssigt og til gavn for borgerne. Han sidder i et team på tre personer, hvor de styrer budgetterne for psykiatrien og socialområderne. „Vi skal sørge for, at økonomien ikke løber løbsk. Jeg samler op på årsregnskaberne og ser, om områderne rent faktisk har overholdt budgetterne. Hvis de har produceret bedre end budgetteret, kan jeg

indstille dem til at få udbetalt en belønning, som de kan bruge til flere aktiviteter.“ Han har også opgaver, der rækker på tværs af alle fagområder. „I de sidste måneder har jeg brugt rigtig lang tid på tolkegebyret. På Christiansborg har de vedtaget, at man skal give 150 kr. i gebyr for at bruge en tolk, hvis man har boet i landet i mere end syv år. Det er fem linjer i sundhedsloven og en A4-side i en bekendtgørelse. Men det har ret stor indflydelse, når vi skal implementere det hos os“, siger han og uddyber : „Her laver jeg retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os i de og de tilfælde. Hvordan finder vi fx lige ud af, hvor lang tid en person har boet her i landet ?“ Selv om det kan virke bøvlet at holde styr på alle de praktiske indgreb, ser Morten kun positivt på opgaven. „Som statskundskaber er det jo spændende at se, hvordan den slags griber ind i alt. Det kræver samarbejde mellem mange forskellige afdelinger, og vi taler også med de andre regioner, for vi vil jo gerne gøre det ens. På den måde er det fedt, for du får et kæmpe netværk. Jeg lærer helt vildt meget af det.“

Stærk faglighed Netop de store muligheder for at lære nyt er en af grundene til, at Morten stadig har lyst til at tage turen hjemmefra Århus til regionshuset i Vejle. „Fagligheden er enormt stærk, både i huset generelt og i min afdeling. Jeg lærer jo nærmest en ny ting hver dag.“ Selv mener han, at årsagen er de mange akademikere, som arbejder på stedet. „Vi er en stor akademisk arbejdsplads med 6-700 mennesker, hvor en tredjedel er akademikere, primært DJØF’ere. Fagligheden og vidensudvekslingen er på et meget højt niveau.“

„FAGLIGHEDEN ER ENORMT STÆRK, BÅDE I HUSET GENERELT OG I MIN AFDELING. JEG LÆRER JO NÆRMEST EN NY TING HVER DAG.“ Desuden fremhæver han, at der er gode muligheder for at skifte til andre afdelinger, hvis man får lyst til at prøve nye områder. Han genkender ikke de sædvanlige fordomme om støvede offentlige arbejdspladser. „Kulturen er meget uformel. Der er ikke langt fra top til bund, og det er slet ikke hierarkisk opbygget.“

Han har derfor ikke tænkt sig at skifte arbejdspladsen i Vejle ud med en i fx København, som jo ellers er et sted, hvor mange jyske akademikere traditionelt søger hen. „Så skulle det hellere være udlandet“, siger han hurtigt. Han har dog aldrig haft en fasttømret karriereplan. Men praktikken og studiejobbet var med til at forme hans valg på studiet. „Jeg skrev speciale om sundhedsområdet, og jeg rettede mine fag ind efter det, fordi emnet bare greb mig. Jeg synes, det er megaspændende. Der er jo kæmpefokus på sundhedsområdet. Bare kig på det beløb, der bliver givet fra staten. Hele danmarkskortet over sundhedsvæsenet er ved at blive nytegnet. Det er et paradigmeskift, at man samler sygehusene i nogle supersygehuse. Der bliver bygget som aldrig før.“ Pionerånden lever med andre ord stadig i regionerne. Og Morten har med sin vanlige sans for god timing placeret sig lige midt i begivenhedernes centrum. ■

Region Syddanmark ■■

■■

■■

■■

■■

■■

25.000 ansatte heraf 1.100 akademikere. 700 ansatte i centraladministrationen i Vejle. Regionen har fire hovedområder : sundhed, psykiatri, specialiserede sociale tilbud samt regional udvikling. Styrer sygehusene i Region Syddanmark, herunder Odense Universitetshospital. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk Find job på job.regionsyddanmark.dk

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

25


Rækker dit talent til mere? Moment Talent er Moments eksklusive netværk for dig, der har ambitioner og gerne vil komme helt tæt på de store virksomheder. Netværket byder på en lang række aktiviteter og events med fokus på karriere og personlig samt faglig udvikling. Medlemskabet er gratis, og du kan sagtens forblive medlem, selvom du færdiggører din uddannelse og starter i job.

Som medlem får du følgende fordele: ■■ Virksomhedsevents ■■ Foredrag ■■ Kurser

med markante personer fra toppen af dansk erhvervsliv.

og workshops, i fx præsentationsteknik, networking og coaching.

■■ Karrieremuligheder ■■ Stort

målrettet din faglige profil.

i nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder.

netværk af studerende og nyuddannede kandidater.

Krav til dig ■■ Du

skal være studerende på minimum 3. semester eller nyuddannet.

■■ Du

skal være blandt de 10 % bedste på din årgang eller have et karaktergennemsnit på minimum 8,2 (7-skala) eller 9,0 (13-skala).

Læs mere og søg om optagelse på www.moment.dk/talent. Vi søger primært talenter inden for områderne Økonomi, Jura, It, Ingeniør, Statskundskab og Naturvidenskab.

Læs mere på www.moment.dk/talent

„Siden jeg blev en del af Moment Talent, er min kontaktliste på LinkedIn vokset med interessante og ambitiøse mennesker, som kan udfordre mig inden for vidt forskellige fagområder. Optagelsesprocessen var god træning inden kommende jobinterviews, og den vejledning, jeg fik i processen, har været værdifuld. Jeg har tydeligt mærket, at de ansvarlige hos Moment Talent lægger et stort arbejde i at profilere os medlemmer positivt.“ – Benedikte Helene Schmidt, Management Konsulent

WWW.MOMENT.DK   /  TALENT


TEMA

TEMA TECH

S. 28 Studerende udnytter ikke sociale medier S. 32 Bonderøven bag facaden S. 34 Studerende misbruger computeren i undervisningen S. 36 Få en smagsprøve på fremtidens teknologi! S. 42 Succes i det lange løb

I

dette nummer sætter Moment fokus på teknologi, it og gadgets. De er en stor del af hverdagen både på studiet, arbejdet og i fritiden. Vi tjekker mails, tweeter og sms’er. På nettet søger vi informationer til opgaven, de nyeste job eller opbygger vores sociale netværk. Men hvad betyder det teknologiske indtog for dit liv ? Stjæler computeren dit fokus fra undervisningen , styrker it-kompetencer dine muligheder for job efter studiet, lever dit universitet i den teknologiske stenalder, og kan vi overleve uden det daglige teknologiske fix ? Få svarene på de næste sider, og find ud af, hvordan du kan styrke din profil med teknologiens muligheder. På www.so.dk kan du desuden læse, hvordan teknologien om nogle få år kan gøre livet nemmere for dig som studerende.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

27


TEMA TECH

Studerende udnytter ikke sociale medier Tema : TECH

Moment har undersøgt studerendes brug af Facebook, Twitter og LinkedIn. Konklusionen er klar ; studerende udnytter ikke sociale medier til at søge job og skabe karriere. Men din tid på nettet er måske ikke helt spildt alligevel. Tekst Morten Bonde Pedersen Foto PR-foto, Colourbox

B

ruger du kun din facebookprofil til at holde online. Der er dog lige et problem ved de studerendes brug kontakten med venner og familie ? Forstår af sitet ; et er kun 33 pct., der har en profil på det førende du ikke ideen med Twitter ? Og har du stadig sociale karrierenetværk. ikke fået oprettet en profil på Udnytter ikke mulighederne godt nok LinkedIn ? Så passer du på den studerende „Denne undersøgelse fortæller mig, at mulighegennemsnitsbruger af derne ikke udnyttes godt nok, for der er et sociale medier, som kæmpestort potentiale i at gøre sin færMoment har funden på sociale medier mere målrettet og „Facebook skal holdes det frem til i en strategisk. Specielt er der skuffende få, undersøgelse der har linkedinprofiler.“ separat fra mit arbejde – det blandt 1.100 af Sådan konkluderer Andreas Jolandets studehannsen, ekspert på sociale medier er et socialt sted, jeg bruger rende. og partner i medievirksomheden til at være i kontakt med ven„Jeg bruKlean, på resultatet for undersøgelger Facebook sen. Han vil dog ikke kalde de studener og familie.“ til tidsfordriv, spil, rendes brug af sociale medier for en kommentarer og stafiasko. tusopdateringer“, svarer „Resultatet af undersøgelsen er mere poen af de adspurgte om sine sitivt, end det ser ud til. Det billede, som aktiviteter på Facebook. Og sådan undersøgelsen giver af, at de studerende forholder det sig for langt størstedelen af de kun bruger sociale medier til tant og fjas danske studerende, som ikke udnytter mulighederne i de og private relationer, er ikke helt sandt. sociale medier. De studerende tænker ikke på, at networking er noget af det, der er med til at Alt for få er på LinkedIn skaffe dem et Af undersøgelsen fremjob. Det der kan går det, at 96 pct. af de opstå, fordi man „Jeg har ikke rigadspurgte har en profil har et netværk, tigt fundet ud af, på Facebook. I denne skal man ikke gruppe svarer 85 pct., undervurdere.“ hvad LinkedIn kan at de ikke tænker på at bruges til.“ Netværk bruge det sociale site til skaber job at søge job eller skabe en karriere. En tilsvarHvor vi før hørte om ende tendens tegner ledige stillinger hos sig for lillebroderen Twitter. Den anvendes kun af 16 pct. vennerne i den lokale af de studerende, der heller ikke tænker dette site som et fodboldklub elredskab, der kan anvendes i karrieresammenhæng. ler over en øl Om karrierenetværket LinkedIn viser undersøgelsen et i fredagsbanoget mere positivt billede. Her svarer 70 pct. af de studeren, er det rende brugere, at de anvender LinkedIn til at skabe kontakt sociale til virksomheder, blandt andet ved at synliggøre deres cv net-

Medieekspert Andreas Johannsen mener, studerende bør anvende de sociale medier til at skabe bedre karrieremuligheder.

28

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

værk nu i højere grad flyttet over på nettet og de sociale medier. Her kan vores facebook-venner, twitter-followers og linkedin-connections pludselig åbne døre for karrieren, som måske ikke var tiltænkt, da man oprettede sin profil. På dette punkt har studerende fremragende kompetencer, mener Andreas Johannsen.

„DE STUDERENDE TÆNKER IKKE PÅ, AT NETWORKING ER NOGET AF DET, DER ER MED TIL AT SKAFFE DEM ET JOB. DET DER KAN OPSTÅ, FORDI MAN HAR ET NETVÆRK, SKAL MAN IKKE UNDERVURDERE.“ „Studerende er jo netværksmennesker, og de har nogle redskaber, som de er meget fortrolige med at bruge. Så hvis man har 500 venner på Facebook og følger


TEMA TECH

F  å mest muligt ud af de sociale medier Er du i tvivl om hvordan du kan udnytte de sociale medier? Medieekspert Andreas Johannsen giver her og på næste side sit bud på, hvordan du kan få det bedste ud af Twitter, LinkedIn og Facebook.

Facebook ➔ 96 pct. af de adspurgte studerende har en facebookprofil. ➔ 85 pct. af denne gruppe tænker ikke på Facebook med henblik på job og karriere. ➔ 4 pct. bruger Facebook til at skabe kontakt til virksomheder. 1.000 mennesker på Twitter, så kan man pludselig ikke undgå at høre om ledige stillinger. Den ressource er utrolig vigtig, også selv om de færreste er klar over det.“

E-presence Endelig er din blotte tilstedeværelse på „Twitter er for overnettet også med fladisk til at gavne til at sælge dig selv mig i karrieresamover for potentielle menhæng.“ arbejdsgivere. „Man arbejder med begrebet e-presence, som er elektronisk tilstedeværelse på nettet. Den næste arbejdsgiver, der skal ansætte dig, laver måske en søgning på Google og finder ud af, hvilke netværk du indgår i. Dine netværk er en ekstremt vigtig ressource, også for din arbejdsgiver. Den moderne medarbejder skal kunne løse problemer af enhver slags, og her hjælper det at have netværk at trække på. Jo større netværk, jo større mulighed for, at man kender en, der kan hjælpe med at løse problemet“, fortæller Andreas Johannsen, inden han giver sit afsluttende råd til de studerende : „Dér hvor man kan sætte ind, er ved at tænke på netværk allerede i studietiden. Man skal huske, at det tager tid at bygge sit netværk, så det er en fordel at begynde at bygge det allerede tidligt i uddannelsen.“ ■

Undersøgelsen 1.100 studerende deltog i undersøgelsen via so.dk. Citaterne i taleboblerne er nogle af de studerendes udtalelser i undersøgelsen. Vinder af gavekort på 400 kr. til Fona: Jakob Erik Schmidt

F

acebook er som udgangspunkt et sted for at udvikle og vedligeholde private relationer og interesser. Derfor er der ikke mange, der tænker på at bruge Facebook som et fagligt rum til gavn for karriere og jobsøgning. Men bare det at være til stede på Facebook kan resultere i job- og karrieremuligheder, fordi du er i netværk med en masse mennesker.

Man kender nogen, der kender nogen Ved at indgå i en gruppe, være medlem af en side eller bare have mange facebook-venner øger du sandsynligheden for, at nogen pludselig mangler dig til et job. På den måde er Facebook et perfekt uformelt sted til at skabe relationer, der ubevidst kan føre til nye karrieremuligheder.

„MANGE VIL HELLERE ANSÆTTE ÉN MED ET AKTIVT FRITIDSLIV I STEDET FOR EN COUCHPOTATO.“ Facebook er også relevant, når arbejdsgivere „Jeg bruger primært kigger på potentielle Facebook til at komme i kandidater. Din profil kontakt med andre, der fortæller noget om har samme interesser og dig og giver bagpå den måde skabe mig grundsinformation, et netværk inden for mit som vurderes med interessefelt.“ i din ansættelse. Her viser undersøgelsen, at de fleste er meget bevidste om, hvad de har liggende på deres profiler. Og er du bange for at vise din aktivitet frem på Facebook, så husk, at mange hellere vil ansætte én med et aktivt fritidsliv i stedet for en couchpotato.

„Jeg er bevidst om ikke at skrive kommentarer eller lægge billeder på Facebook, som sætter mig i et uheldigt lys i forhold til en kommende arbejdsgiver.“

Gør opmærksom på dig selv Mange virksomheder har oprettet fansider på Facebook. For studerende er der et potentiale i at opsøge virksomhederne ved at „like“ eller „synes godt om“ disse sider.

Dermed begynder de studerende at synliggøre sig over for virksomhederne og ikke mindst lytte til dem og holde sig opdateret med den seneste viden. ■

Læs flere råd fra Andreas Johannsen på næste side

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

29


I ERHVERVSLIVET?

VÆLG EN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse. Det kan nemlig ikke alene give dig 13.607 kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. Du får også adgang til Career Academy, en unik pakke af kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der fremmer din karriere, hvis du drømmer om en karriere i erhvervslivet.

VIL DU VIDE MERE SE CA.DK/DERFOR

.dk w w w.ca 90 4 5 T lf. 3 314

82-juli11

P.s. Er du snart færdiguddannet? Så husk 14-dages fristen, og meld dig ind som nyuddannet på ca.dk/dimittend


TEMA TECH På www.so.dk kan du læse, hvad du som studerende kan bruge Google+ til.

Twitter ➔ 16 pct. af de adspurgte studerende har en profil på Twitter. ➔ 78 pct. af disse tænker

ikke på Twitter med henblik på job og karriere. ➔ 12 pct. af de studerende twitterbrugere anvender Twitter til at skabe kontakt til virksomheder.

A

t 16 pct. af de studerende har en twitterprofil er faktisk et ret højt tal, hvis man vurderer det i forhold til den gennemsnitlige befolkning. Desværre er der rigtig mange, som ikke har fundet den rigtige måde at bruge Twitter på.

Twitter er et lytteredskab De fleste tænker på Twitter som et sted, hvor man taler. Men hvem gider det, hvis alle „Jeg har en twittertaler i munden på hinanprofil, men jeg har ikke den ? Twitter er omvendt. brugt den til noget Det er et lytteredskab, hvor endnu.“ du følger interessante personligheder inden for et fagligt område, du selv finder spændende. Ved at lytte holder du dig informeret om dette område. For studerende er der et rigtigt godt potentiale i Twitter. De kan opsøge virksomheder, mennesker og faglige områder, som er interessante for den karriere, de gerne vil have. På den måde kan Twitter forstås som et researchredskab.

LinkedIn ➔ 33 pct. af de adspurgte studerende har en profil på LinkedIn. ➔ 73 pct. af disse bruger LinkedIn til at synliggøre deres cv. ➔ 6 pct. af de studerende linkedinbrugere anvender sitet til at brande sig inden for deres fagområde.

F

or studerende er LinkedIn det vigtigste sociale medie at fokusere på. Derfor er det virkelig ikke godt nok, at der kun er 33 pct. af dem, der har en linkedinprofil. Det kan have noget med profiloprettelsen på LinkedIn at gøre. Her skal du svare for din uddannelse og tidligere stillinger, og der kan studerende selvfølgelig ikke prale med særligt meget. Men du skal ikke være bange for at vise dit cv på LinkedIn, for du har højst sandsynligt noget at vise „Jeg bruger frem.

aldrig min linkedinprofil, men jeg gemmer den til jeg får et job.“

Mange bliver skræmte

Mange tænker nok, at LinkedIn er lidt for seriøst og voksent i forhold til deres status som studerende. Det kan også være overvældende at se profiler, som har 750 relationer og et meterlangt cv. Men det nytter jo ikke noget. Vi skal alle starte et sted, og de fleste studerende har jo haft et relevant studiejob, måske har de afsluttet en bachelor, de har måske været i virksomhedspraktik og lignende. Sådan noget kan man sagtens skrive på sit linkedin-cv.

Opret din profil tidligt Du bør oprette en linkedinprofil, så snart du starter på din uddannelse. LinkedIn handler om at skabe netværk og indgå i communities. Netværk er jo ikke noget, du kan skabe på et øjeblik, når du har brug for det. Det tager år at opbygge, så start tidligt med at opbygge dit eget netværk.

„DU BØR OPRETTE EN LINKEDIN­ PROFIL, SÅ SNART DU STARTER PÅ DIN UDDANNELSE.“ Når du indgår i communities på LinkedIn, synliggør du dig over for andre, som „LinkedIn bruger fx kunne blive potentielle jeg til at se, om nogle arbejdsgivere eller medaf mine kontakter har arbejdere i fremtiden. Du nogle spændende konviser ligeledes, hvem takter.“ du er som person og fortæller udefrakommende hvilken faglig gruppe, du er interessant for. ■

„DE FLESTE TÆNKER PÅ TWITTER SOM ET STED, HVOR MAN TALER. MEN HVEM GIDER DET, HVIS ALLE TALER I MUNDEN PÅ HINANDEN ?“ Følg personer og ikke virksomheder Virksomheder er notorisk dårlige til at bruge Twitter, så følg enkeltpersoner i stedet. Det kan være dygtige konsulenter eller personer, der er højt på strå i forskellige brancher. Hvis du ikke lige ved, hvem disse personer er, kan du i Twitter lave søgninger på nøgleord og derigennem finde ud af, hvem der taler om nøgleordene. Herfra er det bare at begynde at følge disse personer. Der er også den mulighed, at du forsøger at gøre opmærksom på dig selv ved at blive en autoritet på Twitter. Det gør du ved at „tweete“ „På Twitter holder hyppigt jeg mig opdateret om om den viden arbejds- og studiereleeller komvante emner.“ petence, du har. Men vejen dertil er at begynde at følge nogen, for ellers bliver de ikke opmærksom på, at du findes. ■

„DER ER ET KÆMPE STORT POTENTIALE I AT GØRE SIN FÆRDEN PÅ SOCIALE MEDIER MERE MÅLRETTET OG STRATEGISK. SPECIELT ER DER SKUFFENDE FÅ DER HAR LINKEDINPROFILER.“

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

31


TEMA TECH

N E V Ø R BONDE N E D A C A F BAG Tema : TECH

Frank Ladegaard Erichsen alias Bonderøven har skabt en karriere ved at gå mod teknologistrømmen og vende tilbage til rødderne. Læs her om hans karrierevej fra en lille skovhytte på Mols til ’Bonderøven’ på landsdækkende tv.

Tekst Christine Aagaard Andreasen Foto Peter Wath, DR

D

a Frank Erichsen for et par år siden sad på Mols i en hytte uden strøm, havde han aldrig forestillet sig, at han skulle ende som et kendt tv-ansigt. I dag ser han ikke Bonderøven som en karrierevej, men ikke desto mindre har han løbende gjort sig nogle karrierevalg, så der i dag er knap 900.000 DR-seere, der hver eneste uge følger ham på Kastanjegården.

Bonderøv ind til benet Når vi ser Frank Erichsen bygge et hønsehus med gammeldags værktøj eller brygge sit eget øl, kan man let tro, at det hele er til ære for tv-kameraet. Men han har faktisk altid levet på den måde, vi ser i fjernsynet. Han er 100 pct. original, og det er ikke en livsstil, han har tilegnet sig for karrierens skyld. Selv som ung levede han et liv, der skilte sig meget ud fra den gennemsnitlige teenager, helt uden nogen form for teknologi.

„DET VAR SÅ TILPAS ANORMALT, AT JEG SKULLE BLIVE OPDAGET FØR ELLER SIDEN.“ „Jeg havde bosat mig i en lille skovhytte uden vand og strøm, hvor jeg kløvede mit eget brænde, syede på min trædesymaskine og lavede utallige afleveringer til gymnasiet med blyant foran en petroleumslampe. Det var så tilpas anormalt, at jeg skulle blive opdaget før eller siden. Jeg har ikke gjort det store ud af at skilte med min livsstil, men mine venner og familie vidste jo, hvad jeg gik og lavede“, fortæller han. Det var dog lidt en tilfældighed, at Frank Erichsen blev opdaget. Redaktionen på DR’s livsstilsprogrammer kontaktede én af hans venner, der for nogle år siden havde lavet fjernsyn, for at høre, om han kendte én, der havde erfaring

32

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

med bjælkehuse. Han henviste til Frank Erichsen, der kom med i programmet ’Frilandshaven’. Efter sin debut på tv så han muligheden i at formidle sin viden til en masse mennesker hjemme i stuerne, og han forblev derfor i kontakt med DR-redaktionen.

Vejen til skærmen Efter samtaler med DR’s redaktionschef Rikke Lauridsen, som tidligere var vært på ’Frilandshaven’, fandt de sammen ud af at lave et program om unge mennesker, der ville arbejde med selvforsyning. Frank Erichsen havde ikke selv overvejet at være formidleren, men efter en snak ved køkkenbordet med kæresten Teresa, tog han chancen og kontaktede Rikke Lauridsen. „Jeg ringede til DR og sagde : ’Skal vi ikke se, om vi kan lave noget sammen ?’“, siger han entusiastisk. Hvis han skulle have sit eget tv-program, blev han dog nødt til at gå på kompromis med formen. „Jeg ville gerne lave nogle rent faglige programmer, hvor man efter en halv time kunne gå direkte ud og save nogle brædder og bygge sit eget hønsehus“, fortæller han. Men DR mente, at hans idé til konceptet var for kedelig, så efter en dialog frem og tilbage, kom de frem til den nuværende model, der gav den optimale formidling. Men det er stadig noget, han tænker over i dag. „Det var et stykke fra mit udgangspunkt, men jeg havde jo heller ingen tv-erfaring. Jeg har affundet mig med det nu og indset, at det giver mere, end jeg havde håbet på“, siger han.

Bonderøven som karrierevej ’Bonderøven’ er i dag blevet større, end Frank Erichsen turde håbe på. Sammen med ’Spise med Price’ er det det eneste program, der er blevet flyttet fra DR2 til DR1, fordi han blev ved med at slå seerrekorden. ’Bonderøven’ giver ham i dag økonomisk frihed til at gøre det, han har lyst til. „Jeg har lige skrevet min første bog, der forhåbentlig er en del af en lang række, hvor jeg kan gå i dybden med det,

Frank Erichsen samler hver uge næsten 900.000 danskere foran skærmen, hvor de følger hans hverdag blandt geder, gæs, hest og høns.

jeg gerne vil formidle. På den måde kommer jeg ud til folk på alle de måder, jeg gerne vil“, svarer han passioneret. Så mon ikke årets julegave til familien Danmark er på plads. Han indrømmer da også, at hans succesfulde karriere som Bonderøven har ændret lidt på programmets udgangspunkt. „Nu kan jeg gå herhjemme hele tiden og forske og eksperimentere i kraft af, at jeg får en løn af DR. Målet er at kunne sige, at jeg er selvforsynende og lever af gården, men indtil videre kan jeg kun sige, at jeg arbejder på at blive selvforsynende, mens DR holder banken fra døren. Men fordi tv-danmark hurtigt keder sig, skal der være en vis fremdrift i programmerne, og det ville ikke være muligt, hvis jeg skulle arbejde ved siden af“, slutter han ærligt.  ■


TEMA TECH

Glem janteloven og tag chancen „Det handler om at tage fat i dit liv, forfølge det, du gerne vil og ikke lade dig hæmme af janteloven og andres meninger om, hvad du kan, bør og skal. Jeg har ingen uddannelse, fordi der ingen var, som var spændende nok. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle igennem en uddannelse, hvor halvdelen af tingene var noget, der ikke interesserede mig. Så var det bedre, at jeg selv søgte det, jeg synes, var spændende.“ „Vi har kun én chance, før den store pære slukkes, og den skal du satme bruge på det, du brænder for. Jeg brænder for at leve på den måde, jeg gør. At jeg er så heldig, at det samtidig er noget, der giver mig en økonomisk frihed, er jo bare fantastisk.“

„JEG RINGEDE TIL DR OG SAGDE, ’SKAL VI IKKE SE, OM VI KAN LAVE NOGET SAMMEN ?’“

Bonderøvens 3 yndlingsgadgets „Det må blive min økse, min motorsav og min hest. Fordi det er de tre ting, der fylder mest i min hverdag. Men på en fjerdeplads kommer mobiltelefonen helt klart, for den bruger jeg også meget hver dag.“

Køb en skurvogn „Da jeg arbejdede på produktionsskolen, var der mange elever, som gik og klagede over, at de ikke kunne få den månedlige SU til at hænge sammen med bolig, nye ting, tøj osv. Mit generelle råd til dem alle sammen var : Køb en skurvogn, flyt ned på havnen og lav en køkkenhave – og pigerne skal nok blive helt vilde med det. Men der var sjovt nok aldrig nogen, der hoppede på den.“

Internettet er begrænset Når Frank Erichsen skal finde bøger, indrømmer han, at han bruger nettet, men han mener samtidig, at internettet ikke kan bruges til så meget andet. „Jeg går ikke på nettet for at søge informationer eller inspiration, fordi jeg synes, det er begrænset, hvad man kan finde derinde“, svarer han oprigtigt.

Blå bog ■■

27 år.

■■

Holder foredrag og har gjort det i et par år.

■■

Har arbejdet med bjælkehytter i Norge.

■■

Har tidligere undervist på en produktionsskole.

■■

■■

Havde et tømrerfirma, inden han blev ’Bonderøven’. Har skrevet sin første bog; ’Det enkle liv’.

VIDSTE DU AT … ’Bonderøven’ kører på fjerde år på DR. Programmet vandt i 2010 prisen for Europas bedste public service tv-format ved The Eurovision Forum i Genève. 184.000 seere fulgte første sæson, der rullede over skærmen i foråret 2008. Det tal er i dag steget til knap 900.000.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

33


TEMA TECH

Studerende misbruger computeren i undervisningen Tema : TECH

Facebook, e-mail og nyhedsjagt stjæler din opmærksomhed fra undervisningen. Det forstyrrer de medstuderende, og fra universitetets side ses der med alvor på misbruget. Tekst Morten Bonde Pedersen Foto Colourbox

F

or at kunne fokusere bedre kræver det til tider, at jeg surfer på nettet, mens jeg har undervisning – det giver ikke nogen mening, men sådan er det.“ Sådan svarer én af de 1.100 studerende i Mo„ ments undersøgelse på spørgsmålet om, hvorfor de bruger computeren på måder, der ikke er relevant for undervisningen. Og det er denne studerende langt fra ene om. Undersøgelsen viser, at 59 pct. af de studerende, der sidder med computeren fremme til forelæsningen, anvender den til formål, der ikke relaterer til undervisningen. Det er primært Facebook, e-mails og diverse nyhedssites, som stjæler de studerendes opmærksomhed fra tavlen. Lektor Michael Caspersen fra Aarhus Universitet ser med stor alvor på de studerendes overspringshandlinger. „At 59 pct. misbruger computeren i undervisningen er ret alvorligt. Det er vi nødt til at tage seriøst og forholde os til.“

Stjæler fokus fra undervisningen Flere studerende fremhæver deres evne til at multitaske som årsag til den ureglementerede computerbrug. Alligevel vedkender 94 pct. af dem, der foretager overspringshandlinger på computeren, at det stjæler deres fokus fra undervisningen. Her fristes man til at spørge, om ikke computermisbruget er de studerendes eget problem. Svaret findes i undersøgelsen, hvor 58 pct. af de adspurgte fortæller, at de forstyrres af sidemandens aktivitet på diverse nyhedssites, e-mail-konti og sociale medier. „Undersøgelsen viser jo, at når man vælger at misbruge computeren på denne måde, er det ikke kun dig selv, det går ud over, det rammer også dine medstuderende. Og

34

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

det, synes jeg, næsten er endnu vigtigere at tænke på“, siger Michael Caspersen. Som underviser mærker han også selv, hvordan de studerendes uheldige computervaner kan smitte af på kvaliteten af undervisningen. „Undervisere er også bare mennesker, som lever af interaktion med de studerende, og hvis man ikke føler, at de studerende er mentalt tilstede under forelæsningen, kan det ikke undgå at smitte af. Det kan betyde, at underviseren ubevidst bliver ligeglad med den undervisning, han leverer, hvilket jo har en effekt på den undervisning de studerende modtager.“

Gør som i biografen Fra universiteternes side er der flere muligheder for at løse problemet, men det kræver ifølge Michael Caspersen en grundlæggende holdningsændring hos de studerende. „Man kan jo gribe det an, ligesom de gør i biografen, hvor der altid kommer en besked om, at du skal huske at slukke for din mobiltelefon, inden filmen starter. Det kunne man måske overføre til forelæsningerne“, forslår han. At bede de studerende tænke over konsekvenserne af deres computerbrug løser dog ikke hele problemet. Også underviseren bærer et ansvar for at fortælle hvilke retningslinjer, der skal være for de bærbare i forelæsningen. Helt at forbyde computeren er dog ikke løsningen for Michael Caspersen. „Jeg tøver med holdningen om, at computeren bare skal pakkes væk i undervisningen. For de studerende følger jo også tit med i powerpoints og lignende på computeren. De tager digitale noter eller googler begreber, de vil have

uddybet. Og det er computeren et fantastisk redskab til“, siger han og fortsætter :

„AT 59 PCT. MISBRUGER COMPUTEREN I UNDERVISNINGEN ER RET ALVORLIGT. DET ER VI NØDT TIL AT TAGE SERIØST OG FORHOLDE OS TIL.“ „Man kan heller ikke bare blokere for netforbindelsen i forelæsningslokalerne, for når man er nødt til at gøre noget så drastisk, er det ofte, fordi der er noget helt andet galt. Hvis olielampen lyser i bilen, kan man godt jage en skruetrækker i den. Så stopper den med at lyse, men der mangler stadig olie på bilen.“

Inddrag computeren i undervisningen Computeren er efterhånden en integreret del af de studerendes hverdag på studiet. Derfor kunne det ifølge Michael Caspersen være en offensiv tilgang til problemets kerne at omfavne teknologien og inddrage computeren aktivt i undervisningen. „Man kan jo arbejde med at lave relevante hjemmesider, som de studerende kan tjekke i løbet af undervisningen. Der kan eventuelt være konkurrencer og quizzer, som kobler indholdet på disse hjemmesider til forelæsningen. På den måde nærmer vi os en mere aktiverende undervisning, hvor de studerende ikke føler trang til at lave overspringshandlinger på computeren“, slutter han. ■


TEMA TECH

 ‘‘Klikkere’’ til kamp mod kedelige forelæsninger Tema : TECH

Har du problemer med at holde koncentrationen under forelæsningen ? Nu skal teknologi fra tv-quiz hjælpe dig til at holde fokus. Tekst Morten Bonde Pedersen

T

imelange forelæsninger tager hårdt på koncentrationsevnen hos flere studerende. „Jeg har svært ved at sidde stille og høre efter flere timer i træk. Til forelæsning har jeg nogle gange brug for at koble fra et øjeblik for at holde fokus fremadrettet“, svarer én af de adspurgte i Moments undersøgelse blandt 1.100 studerende.

Problemer med koncentrationen Læs mere på www.so.dk, hvor de studerende Nanna og Tobias fortæller om deres erfaringer med klikkere.

Resultater fra undersøgelsen ■■

■■

■■

59 pct. bruger computeren på måder, der ikke relaterer til undervisningen. 94 pct. af denne gruppe mister fokus fra undervisningen, når de laver overspringshandlinger på computeren. 58 pct. forstyrres af deres medstuderendes overspringshandlinger på computeren.

Citater fra undersøgelse Hvorfor bruger du computeren til overspringshandlinger i undervisningstiden ? ■■

■■

■■

„Det er blevet en vane at tjekke Facebook og e-mail, så snart jeg tænder for computeren. Hvis ikke undervisningen fænger, kan jeg nemt ‘sidde fast’ på Facebook.“ „For afvekslingens skyld, sommetider kan det være svært at koncentrere sig om det samme stof i længere tid, og computeren kan give et mentalt afbræk.“ „Computeren er så lettilgængelig. Jeg er fristet til at beskrive det som en slags afhængighed.“

„I bedste fald kan man holde den fulde koncentration – det man kalder et ‘attention span’ – i 15 minutter, også selv om man er fuldt udhvilet og virkelig kæmper for at følge med. Tankerne begynder uundgåeligt at stikke af“, forklarer lektor Michael Caspersen fra Aarhus Universitet. På de danske universiteter er det desuden ikke ualmindeligt med både dobbelt- og trippelforelæsninger. Det kan ifølge Michael Caspersen være den direkte årsag til de studerendes koncentrationsbesvær i forelæsningerne og dermed også forklaringen på de hyppige overspringshandlinger på computeren. „Fra universiteternes side ved man godt, at studerende får meget lidt ud af en forelæsning. Undersøgelser fortæller, at man kun fastholder omkring 10 pct. af det stof, man præsenteres for i en forelæsning. Og det er ikke, fordi de studerende er uopmærksomme. Det skyldes simpelthen formen på undervisningen“, forklarer han.

Hvem vil være millionær For at løse de studerendes koncentrationsproblemer har Michael Caspersen i samarbejde med kollegerne på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet taget initiativ til en teknologisk revolution af forelæsningens envejskommunikation. Formålet er at aktivere de studerende undervejs i forelæsningen ved at inddrage dem løbende. „Vi arbejder med en teknologi, der hedder ‘Audience Response Systems’, eller ‘klikkere’, som vi kalder dem. Det er et system, som giver mulighed for, at salen kan give respons til undervisningen. Vi kender dem faktisk alle sammen, for det er det samme princip, som bliver benyttet i programmet ‘Hvem vil være millionær ?’“, fortæller han.

Højere læringsudbytte På Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet er klikkerne en entydig succes. Både blandt undervisere og studerende er effekten tydelig, mener Michael Caspersen. „Som underviser betyder disse klikker-afstemninger, at vi bedre kan se, om de studerende har forstået det, de skal, eller om man måske skal prøve at gå rundt om stoffet på en anden måde. Og hvad angår de studerende, er de fuldstændig vilde med det. De synes, det giver dem et større udbytte af forelæsningerne.“

Som meget andet er inspirationen til klikker-teknologien hentet i USA. Her er metoden udbredt på flere universiteter, og omfattende målinger af teknologiens virkning peger på et læringsudbytte hos de studerende, der er op til tre gange højere end normalt.

„DET NORMALE LÆRINGSUDBYTTE ER PÅ CA. 25 PCT., MENS MAN MED BRUG AF KLIKKERE I NOGLE TILFÆLDE KAN ØGE DETTE TIL 75 PCT.“ „Man har målt på effekten blandt fysikstuderende, hvor man har set på, hvad de studerende lærer på et helt semester ved at bruge klikkere i forelæsningerne i forhold til, hvad de ellers ville have lært. Det normale læringsudbytte er på ca. 25 pct., mens man med brug af klikkere i nogle tilfælde kan øge dette til 75 pct. Og det gælder hvad enten, der er tale om meget dygtige studerende, eller studerende på det jævne“, forklarer han. På Naturvidenskab på Aarhus Universitet har teknikken været anvendt det seneste halvandet år, hvor man i første omgang købte 400 klikkere. I dag er fakultetets klikkersamling vokset til 1600, mens 40 undervisere bruger teknologien i deres forelæsninger. Som studerende kan du roligt forberede dig på en tid, hvor klikkerne står på boglisten fra semesterstart, som tilfældet allerede er på flere amerikanske universiteter. ■

Citater fra undersøgelsen Hvorfor kan du ikke holde koncentrationen i undervisningen ? ■■

■■

■■

■■

■■

„Jeg har for meget krudt i røven til kun at lytte.“ „Jeg bliver let distraheret, også selv om undervisningen både er relevant og interessant.“ ”Jeg kan ikke koncentrere mig så længe.” „Ind imellem trænger jeg bare til en lille mental pause.“ „Jeg koncentrerer mig bedre, hvis jeg sidder og kigger på noget andet, mens der er undervisning.“

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

35


TEMA TECH

Få en smagsprøve på fremtidens teknologi ! Tema : TECH

Vi besøgte Innovation Lab i Aarhus og fik et smugkig på de sidste nye teknologiske skrig.

1

Tekst og foto Morten Bonde Pedersen

2

3

4

5

1 Filtstol Hvem siger, at man ikke kan have sin egen stol med til undervisning ? Filtstolen vejer stort set ingenting, og selv om den er lavet af sammenpresset filt, kan den uden problemer bære vægten af en voksen mand. Stolen er desuden miljøvenlig og kan fremstilles af fx brugte plastikflasker. Og nårh ja, så er den for resten ret behagelig at sidde i.

36

2 Epoc tankeinterface Med denne edderkoplignende hjelm kan du styre computeren alene ved tankens kraft. Teknologien er lige nu i et simpelt stadie, hvor du fx kan flytte et objekt fra et sted på computeren til et andet, men du kan roligt berede dig på en fremtidig arbejdsdag, hvor du besvarer mails og løser opgaver uden at røre en finger.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

3 Erstatningsflamingo Teknologi er andet end computere og gadgets. Det er denne nyopfindelse et levende bevis på. Produktet hedder EcoCradle og er en biologisk nedbrydelig og økovenlig erstatning for flamingo. Væn dig derfor til tanken om, at dine skrøbelige nyindkøb inden længe er pakket ind i sammenpresset biomasse, fx savsmuld og halm bundet sammen af rodnettet fra østershatte.

4 Augmented Reality Denne teknologi manipulerer med virkeligheden og lader dig opleve en virtuel verden oven på den virkelige verden. Du kan fx gå på virtuel shopping, hvor du via computerskærmen kan prøve, om dit kommende ur matcher din arm. På din smartphone kan du allerede nu finde massevis af apps, der anvender teknologien, så skynd dig at downloade et ekstra lag til din verden.

5 3D-printer Det ligner en Georg Gearløsopfindelse, men teknologien i den hjemmesamlede trækasse er dybt seriøs. 3D-printeren kan printe objekter i plastik, og kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan udskrive i fremtiden. Allerede i dag har det amerikanske militær sin egen udgave i Afghanistan, som printer diverse reservedele til krigsmaskinen. Du kan bestille din egen model på www.makerbot.com.


TEMA TECH

7

6

8

9

10

6 Hologramskærm Kan du huske i Star Wars-filmene, hvor jedi-ridderne sender hologrambeskeder til hinanden ? Det scenarie er vi måske ikke så langt fra i vores egen galakse, for hologramteknologien er i rivende udvikling. Vi kan derfor forvente, at fx fladskærme og informationstavler i fremtiden erstattes af fritsvævende hologrambilleder. The Force is strong with this one.

7 Quadrocopter Glem studiet og karrieren et øjeblik, og find dit indre legebarn frem. Quadrocopteren er et fantastisk stykke legetøj, og det er nemt at glemme alt om pensum og opgaver, når man flyver helikopteren rundt i haven med smartphonen som joystick. Du må hellere begynde at lægge SU til side allerede i dag, for legetøjet koster i omegnen af 2.500 kr.

8 Lasertastatur Glem alt om touchpads og tablets for i fremtiden skriver du direkte på bordpladen ! Lasertastaturet giver et lille klik fra sig for hvert tryk, du laver, og fungerer desuden som trackpad, som vi kender det fra bærbare computere. Tastaturet kan selvfølgelig sluttes til din smartphone eller tablet. Du kan allerede nu være på forkant og købe dit eget eksemplar for ca. 149$.

9 Mobil projektor

10 Digital bagemaskine

Når du i fremtiden skal fremvise dine præsentationer på studiet, kan du så let som ingenting hive din mobile projektor op af lommen. Teknologien er desuden i rivende udvikling, så din mobiltelefon inden længe kan overtage projektorens rolle. Den eneste ulempe ved mobilprojektoren er, at den fungerer bedst i mørke. Til gengæld kan den lave projektioner op til 54 tommer.

En bagemaskine er til de dovne, som ikke gider at bruge krudt på morgenbrødet. Til de ekstremt dovne, som ikke engang gider at rejse sig fra sofaen, er den digitale bagemaskine en stensikker vinder. Du fjernstyrer maskinen via nettet, hvor du fx downloader eller scanner opskrifter ind i dit digitale køkkenvidunder. Værsgo og bag !

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

37


TEMA TECH

STYRK dit cv med it-kompetencer

Tema : TECH

Er du er en nørd til officepakken og sociale medier, men ved ikke helt, om du skal skrive det på dit cv, så læs videre her. Moment har talt med to HR-eksperter, der giver sig svaret på must-haves og nice-to-haves på dit it-cv. Tekst Christine Aagaard Andreasen Foto PR-fotos

D

et kan være svært at finde ud af hvilke it-kompetencer, du skal skrive på dit cv. Hvad er vigtigt at have på det, og hvad er lige meget ? Rekrutteringsansvarlig Søren Rosenkrantz Larsen fra Banedanmark og Chefrådgiver Mogens Holbøll fra Bysted giver dig her fifs til cv’et.

Basispakken Begge er enige om, at du som grundlæggende it-kunnen skal kunne navigere rundt i officepakken. Dvs. du kender de basale funktioner i Word, Excel, PowerPoint og Outlook som fx at tjekke mails, opdatere kalender, printe osv. Du behøver ikke nødvendigvis at være superbruger, selv om det selvfølgelig er en fordel. „At være superbruger i eksempelvis Excel vil sige, at du kan lave avancerede formler og tabeller“, forklarer Søren Rosenkrantz Larsen. Hvis du skriver superbruger på cv’et afviser både Banedanmark og Bysted, at de tester, om du rent faktisk er det i det givet program. I stedet anvender de en anden teknik til at afgøre, om dit cv holder stik.

38

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

„Vi går ind og crashtester de folk, vi ansætter på deres it-kompetencer ved at spørge ind til specifikke programmer, fx. om de har kendskab til FireWorks. Enten ser de blanke ud, eller også kan de fortælle, hvad programmet kan“, svarer Mogens Holbøll. Ud over officepakken er der en række andre programmer, som begge mener, vil være et plus på cv’et. Her gælder det CMS-systemer, SAP og MS-project, som mange virksomheder anvender. Både Søren Rosenkrantz Larsen og Mogens Holbøll mener, at selv om du ikke er it-haj, er det en fordel, at du har kendskab til dem og kan anvende dem på basalt niveau.

Sociale medier Selv hvis du kan brevflette i Word eller anvende en pivotttabel i Excel, mener både Mogens Holbøll og Søren Rosenkrantz Larsen, at det ikke er de eneste it-kompetencer, du skal skrive på cv’et. I kommunikationsbranchen, hvor Mogens Holbøll arbejder, fremhæver han vigtigheden af at kende de sociale medier. „Vi forventer, studerende har styr på sociale medier. Du behøver ikke at være eks-

pert, men du skal have kendskab til sociale medier og vide, hvordan du bruger dem, fx hvordan du opretter en side på Facebook eller en profil på Twitter“, siger han. Fortvivl dog ikke, hvis du ikke har en twitterprofil, for det er ikke nødvendigt, at du dagligt skriver om din hverdag med 140 tegn. Han mener, at det er nok at vide, hvordan sociale medier fungerer. Søren Rosenkrantz Larsen, der arbejder i jernbanesektoren, stiller ikke de samme krav til kendskab til sociale medier, men indrømmer, at det sender et godt tegn til

virksomheden, hvis du har en facebookeller linkedin-profil. De skal dog bruges i professionelle sammenhænge. „Vi tjekker kun personen på LinkedIn, fordi Facebook for mig tilhører privatsfæren, og derfor får du lov til at have den for dig selv“, siger han.

Vis gåpåmod og initiativ Hvis du ikke har en masse viden og erfaring med sociale medier eller et specifikt officeprogram, er der stadig mulighed for at få jobbet, bare du udviser mod på at lære nyt.

Fem gode råd til flere it-kompetencer på cv’et  1. Der findes såkaldte webinars, onlinekurser, som du kan tage på nettet. Nogle kræver betaling, mens andre er gratis. Se fx www.ibckurser.dk for gratis webinars. 2. Download en demo af det program, du gerne vil lære og prøv dig frem. 3. Opret en profil på sociale medier og leg dig frem til it-kunnen. 4. Optag en film og læg den på youtube. 5. Lav en blog. Se fx www.wordpress.com eller www.blogger.com


TEMA TECH

It -cv Navn e Adress mmer u tn Pos Telefon Email

Officepak

ken

Excel

Superbru

ger

Wor se erAdreds

tion

Kvalifika

Superbru

ger

PowerP oint Jeg har Bruger går å s r o derf t O is u v t d lo gra re ok de and Kendsk ligesom

ab

Program

mer

FireWo

rks

Bruger –

CMS-S

ysteme

r Bruger

SAP

3 års erf

aring

(Sitecore

Kendsk

og Share

Point)

ab

MS-Pro

ject

Kendsk

ab

Sociale m Twitter

edier @mintw

Blogs

www.m

Facebo

ok

N AV N

S – ADRE

„HVIS DU KAN OVERBEVISE MIG OM, AT DU HAR STYR PÅ NOGLE PROGRAMMER OG TEKNOLOGIER OG SAMTIDIG UDSTRÅLER LYST TIL AT LÆRE, SÅ ER JEG HELT TRYG.“ Han råder dig til at udvælge nogle programmer eller platforme, som interesserer dig, og som du har lyst til at lære mere om. „Specialisér dig inden for nogle få områder, for du kan alligevel ikke blive ekspert på alle områder, og det forventer virksomheden heller ikke“, siger han. Er der et krav om et specifikt program i et jobopslag, som du ikke kender til, mener begge, at du alligevel skal søge jobbet.

ppen: F

/in/mitn

avn

– TELE FO

SE – P

„Hvis du kan overbevise mig om, at du har styr på nogle programmer og teknologier og samtidig udstråler lyst til at lære, så er jeg helt tryg“, siger Mogens Holbøll.

s.com

tor af gru

din.com

UMMER

ordpres

ministra

dk.linke

E – PO STN

l

inblog.w

bl.a. ad

LinkedIn

N AV N – ADRES S

itterprofi

aceboo

MER N NUM M E R –E L E F O N N U M R – T E M A IL E M M OSTNU

kgruppe

n

– E M A IL

„VI TJEKKER KUN PERSONEN PÅ LINKEDIN, FORDI FACEBOOK FOR MIG TILHØRER PRIVATSFÆREN, OG DERFOR FÅR DU LOV TIL AT HAVE DEN FOR DIG SELV.“

„Hvis du passer på alle kvalifikationer, som står i jobannoncen, men du mangler ét program, kan vi godt finde på at ansætte dig. Det har vi gjort før, og så får du bare et kursus i programmet“, siger Søren Rosenkrantz Larsen. Det essentielle er, at du selv tager initiativ og eksempelvis undersøger, hvor der er mulighed for at tage et kursus i programmet, som du til samtalen præsenterer for virksomheden, mener han. På den måde sender du et signal om vilje til din måske kommende arbejdsgiver.

Tag et SU-lån ! En anden måde du kan vise arbejdsgiveren initiativ på, er ved at holde dig opdateret inden for teknologi, hvilket Mogens Holbøll mener, er meget vigtigt. „År for år stiger kravene til it-kvalifikationer – man kan måske ligefrem sige måned for måned – for hvad vi og det øvrige arbejdsmarked forventer af de studerende.“ Han tilføjer, at du ikke behøver at være ekspert inden for alle medier, men du må ikke se blank ud, når Twitter bliver nævnt. Hos Banedanmark ser de anderledes på det.

Søren Rosenkrantz Larsen, rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark

Mogens Holbøll, chefrådgiver hos Bysted

„Du behøver ikke at være stærk i sociale medier, for det er også noget, du kan lære. Jeg vil ikke afvise, at vi i fremtiden får brug for nogen, der kender til, hvordan man laver apps, men det vil blive meget specifikt for det enkelte job.“ Ligeledes mener de hos Bysted, at medierne er i rivende udvikling. Mogens Hol-

bøll nævner iPad og smartphones, som i den grad er med til at ændre vores medievaner. Han er derfor ikke i tvivl om, hvad hans råd til studerende er : „Hvis du ikke allerede har en smartphone, så tag et SU-lån og køb dig en. Det er et uundgåeligt medie, og det vokser eksplosivt“, slutter han. ■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

39


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Når teknisk viden betyder business Henrik, Lars og Janosch arbejder alle i konsulentvirksomheden McKinsey & Company. Modsat mange af deres kolleger har de en baggrund inden for de tekniske fag. Men det mener de kun er en fordel i en branche, som udvider deres karrieremuligheder.

P  

å min uddannelse som ingeniør, har jeg lært, hvordan verden fungerer rent teknisk, men jeg følte, at jeg manglede et „ forretnings­perspektiv“, indleder 28-årige Janosch Rauba. Derfor valgte han at søge job i McKinsey, da han havde fået sin kandidatgrad i Fysik og Nanoteknologi på DTU. Det samme gjorde Henrik Jørck Nielsen og Lars Vinter, der ligesom Janosch har en teknisk baggrund. Henrik på 33 år har både en kandidat og ph.d. fra DTU inden for Biotek. Lars på 31 år har godt nok læst Strategi, Organisation og Ledelse på CBS, men han fik sin tekniske opdragelse, da han sideløbende med studiet arbejdede som systemansvarlig hos Telia.

„VI HØRER OFTE UDE I INDUSTRIEN, AT DE MANGLER DEN TYPE FOLK, DER KAN NOGET MED TEKNOLOGI UD FRA ET FORRETNINGSSYNSPUNKT.“ Hos McKinsey arbejder de med at rådgive virksomheder og offentlige organisationer i at udvikle deres forretninger. Det kan fx være med at optimere produktudviklingen eller implementere nye forretningsstrategier.

Tænk business De tre fremhæver, at grunden til, at de søgte ind hos McKinsey, var at få en mere forretningsorienteret vinkel på deres tekniske viden. „Jeg har en meget teknisk baggrund, hvor jeg har været helt nede i detaljen og nørde. Jeg manglede businessvinklen, før jeg var klar til at komme ud i industrien“, siger Henrik. Lars supplerer : „Efter studiet følte jeg, at jeg var tvunget til at vælge en enten meget kommerciel eller meget teknisk karriereretning. Et valg jeg ikke havde lyst til at tage endnu. Men så stødte jeg på McKinsey og undersøgte jobbet som konsulent. I mit job hos McKin-

sey har jeg kunnet kombinere mine to interesseområder. Jeg har et forretningsmæssigt perspektiv, samtidig med jeg arbejder meget med teknologi. Det synes jeg, er utroligt spændende.“ I dag har Lars og Henrik været i McKinsey i hhv. fire og tre år, mens Janosch har rundet et år. De føler, at det er en styrke, at de har deres tekniske viden at byde ind med. En viden der gør dem i stand til at tale med deres klienter på alle niveauer og sætte sig ind i deres problemstillinger. Lars forklarer : „Vi bevæger os på alle niveauer. Vi er helt oppe på direktionsgangen, men vi er også nede i maskinrummet, hvor vi snakker med dem, der går og laver tingene i det daglige. Det synes jeg, er en superfed blanding.“ „Vi er hurtigere inde i de tekniske problemstillinger end vores kolleger med en anden baggrund“, bakker Janosch op. De kan dog også lære meget af deres kolleger og af McKinsey generelt, når det gælder om at tænke business. „Som ingeniører har vi en tendens til hurtigt at blive meget talorienterede, fordi vi er vant til at fikse tingene helt ned i detaljen. Her vil en fra handelshøjskolen være bedre til at sige, at det overordnet drejer sig om at øge produktiviteten og sænke omkostningerne“, forklarer Henrik.

Brugbar kombination Ved at kombinere det tekniske fagområde med businesstanken kunne man frygte, at de sætter sig karrieremæssigt mellem to stole. Men det er de alle uenige i. „Jeg ser det som en effektiv metode til at forbinde de to ting. Jeg ved, at lige så snart jeg fokuserer på det ene, så savner jeg det andet“, siger Lars. „Der er mange ingeniører, som bruger tiden på at specialisere sig, men efter et par år finder de ud af, at det måske havde været rarere at vide, hvordan forretningsverdenen fungerer. Langt de fleste ender jo ikke i laboratorierne, men i lederstilling­ erne”, siger Henrik. „Vi hører ofte ude i industrien, at de mangler den type folk, der kan noget med teknologi ud fra et forretningssynspunkt“, understreger Lars. Netop businessvinklen er den grundlæggende forskel på et job hos McKinsey

Henrik Jørck Nielsen Engagement Manager

og et hos et rådgivende ingeniørfirma eller en anden teknisk virksomhed. Som konsulenter er det deres opgave at hjælpe deres klienter til at optimere processerne i deres forretning. De skal med andre ord ikke kun fortælle klienten, hvilke produkter der skal udvikles, men også hvordan man får den mest effektive udviklingsproces. „Vi er dem, der ser tingene udefra. Klienten har arbejdet med deres område i mange år, så det er ofte op til os at foreslå at slagte nogle hellige køer“, forklarer Janosch. „Klienten har selvfølgelig altid en større teknisk viden end os, og vi arbejder derfor altid sammen med dem“, siger Henrik.

Lars Vinter Engagement Manager

Muligheder fra dag 1 Da de tre skulle vælge arbejdsgiver var det igen og igen McKinsey-navnet, der dukkede op. „Det var nærmest det eneste navn, jeg stødte på. McKinsey har den fordel, at vi arbejder med de største klienter i Danmark og resten af verden. Det gør, at mulighed­ erne er mangfoldige“, siger Janosch. „Vi har kontorer overalt i verden og gode muligheder for at komme ud, hvis man gerne vil opleve noget andet“, siger Lars.

Janosch Rauba Junior Associate

■■

33 år

■■

31 år

■■

28 år

■■

Uddannet fra DTU, ph.d. i Biotek

■■

■■

■■

Har medicinalindustrien som sit

Uddannet fra CBS, cand.merc. i Strategi, Organisation og Ledelse

Uddannet fra DTU, cand.polyt. i Fysik og Nanateknologi

■■

Arbejder i Business Technology

■■

Har arbejdet med både banksektoren og telebranchen.

fokusområde.

Office.

40

„Vi tilbyder et miks af en meget dyb faglig viden og et tempo, der kan løse deres problemer“, tilføjer Lars.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

McKinsey & Company ■■

Management konsulentvirksomhed.

■■

Har kontorer over hele verden.

■■

■■

 ilbyder kurser og læringsprogramT mer til alle nystartede. Jobmuligheder: Læs mere på www.mckinsey.dk

I deres job hos McKinsey & Company har Lars, Janosch og Henrik rig mulighed for at diskutere tekniske problemstillinger.

„Du kan virkelig forme din vej. Du kan fx ringe til kontoret i Sao Paulo og høre, hvad de har af projekter, og så kan du komme derned. Mulighederne er utallige“, fortæller Henrik. Netop de mange muligheder for at komme ud i verden og hele tiden lære nyt er noget, de tre sætter pris på. „McKinsey kan virkelig åbne ens muligheder. Jeg har både arbejdet med medicinalindustrien og den offentlige sektor, og jeg kan stadig skifte til en anden industri eller specialisere mig, når eller hvis jeg ønsker det“, siger Henrik.

„MED TRE ÅR HER UDVIDER DU DINE MULIGHEDER OG GØR DIG VÆSENTLIG MERE INTERESSANT FOR EN MASSE VIRKSOMHEDER.“ „Du kan komme med dine egne ideer, men du får en platform og struktur at gøre det ud fra, så det ikke kører af sporet. Vi bliver hele tiden skubbet fremad og udvikler os“, siger Lars. Udviklingen får de både gennem træningsforløb og ved at blive sendt ud på projekter med det samme. „Den største træning foregår på projektet. Her løser du klientens problemer, og da de ofte har en eller anden

forretningsmæssig vinkel, er du nødt til at sætte dig ind i det“, fortæller Janosch, der kom på sit første projekt efter to uger. „Vi har et fortløbende formelt træningsforløb, og så er det ellers onjob træning. Jeg kom med en biotekbaggrund, men mit første projekt var hård corporate finance“, griner Henrik. Selv om de bliver kastet ud i projekterne, står de aldrig alene. Alle opgaver bliver løst i teams, der er sammensat efter personernes viden og erfaring. „Sammensætningen gør, at du lynhurtigt lærer noget“, fortæller Lars og nævner, at da han under finanskrisen skulle rådgive en bank kunne ringe til en kollega i Sydamerika, som vidste alt om den finansielle sektors udfordringer i krisetid.

Den perfekte studiegruppe På spørgsmålet om de har en fasttømret karriereplan, er reaktionen ens. Alle ryster de på hovedet, mens de griner af deres tilsyneladende uambitiøse svar. Men de bliver hurtigt seriøse igen. „Det vigtigste er, at jeg udvikler mine evner og bliver bedre til at løse problemer, holde oplæg og tale med klienten. Men jeg har ikke konkret planer for de næste 10 år“, siger Janosch. „For mig er det vigtigt, at det er sjovt at stå op om morgenen. Hvis du bliver træt af det, du laver, kan du

skifte job både inden og uden for McKinsey“, forklarer Lars. „Det fede er jo, at jeg ikke behøver indsnævre mit valg. Med tre år her udvider du dine muligheder og gør dig væsentlig mere interessant for en masse virksomheder“, konkluderer Henrik. De fortæller, at McKinsey både er for dem, der vil være der i tre år og lære de grundlæggende businesskompetencer og for dem, der har lyst til at gøre konsulentjobbet til en fast levevej. „Der er folk, som hopper tilbage ud i industrien. Men dem, der har været herinde, vil overhale andre, for de har fået netværk og kompetencer til at springe fem år frem i køen“, siger Henrik. Hvor lang tid de selv bliver, har de ikke taget stilling til. Lige nu er de stadig fascineret af, hvor meget de lærer ved at være omgivet af et enormt netværk af dygtige kolleger og venner. „På en måde kan man sige, at det er som at være i den optimale studiegruppe“, siger Henrik. „Ja, det føles stadig som at være på universitetet. Miljøet er ungt, og folk laver en masse sjove ting“, supplerer Janosch. „Det er en fed måde at arbejde på. Men det er ikke som på studiet, hvor du laver opgaven for opgavens skyld. Her er der altid fokus på værdien, og hvad der kommer ud af den“, slutter Lars. ■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

41


TEMA TECH

Succes i det lange løb Tema : TECH

Mette Lykke er medstifter af den danske it-succes Endomondo. Vejen til succesen har dog ikke altid været åbenlys, og den har krævet både fremtidssyn, gåpåmod og halvandet år uden løn. Tekst Morten Bonde Pedersen Foto PR-foto / Colourbox

V

i syntes, det var underligt, at der ikke var mere teknologi i sport. Hvis man havde et GPS-ur, var det det vildeste. Og sådan havde det været i 20 år. Samtidig kunne vi se, at „ individuelle idrætsgrene blev mere og mere populære, fordi det giver fleksibilitet, når du ikke er afhængig af at mødes med andre på et bestemt sted. Desuden var Facebook og de sociale communities begyndt at blive store, så det var oplagt at forsøge noget i den retning.“

„DET KRÆVER IKKE SÅ MEGET MOD AT BLIVE SELVSTÆNDIG. FOLK ER SIMPELTHEN NOGLE KYLLINGER.“ „Da vi startede Endomondo, var det kun syv procent af mobiltelefonerne, der havde indbygget GPS. Så det var ikke soleklart, at teknologien ville udvikle sig i den retning. Men vi var helt overbevidste om, at smartphones med GPS

42

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

ville blive hvermandseje. Telefonen er gået fra at kunne ringe og sms’e til at være dit vækkeur, kamera og din musikafspiller, så hvorfor skulle den ikke også blive din GPS ?” „De første par år efter vi gik i luften, var vi enormt nervøse hele tiden. Hver gang den mest ligegyldige konkurrent dukkede op, sov vi dårligt om natten. Sådan er det i vores branche. Vi lever hele tiden med frygten for, at der kommer nogen og overhaler os indenom. Men det er med til at holde os til ilden.“ „Vi havde flere dage, også måneder efter vi lancerede Endomondo, hvor vi ikke fik en eneste ny bruger. Vi havde dengang en feature på forsiden af hjemmesiden, hvor man kunne se de tre senest ankomne brugere. Og når de for fjerde dag i træk var de samme, så kunne man godt hænge lidt med mulen.“ „Den vigtigste læring, vi har gjort, er at snævre vores fokus ind. Til at begynde med troede vi, at Endomondo skulle dække alt sport i verden. Lige meget hvilken sport du dyrkede, så skulle vi have den ultimative applikation til at dække den. Vi havde sågar et meget veludviklet fitnessprogram for vægt- og kredsløbstræning i det oprindelige idéudkast. Men vi valgte hurtigt at satse på distancebase-

Mette Lykkes tre råd til iværksættere ■1■

Forbered dig på, at der kommer en masse bump på vejen. Når modgangen kommer, skal I stå sammen.

■2■

Bliv ved med at tro på projektet og glæd dig over det, der lykkes.

■3■

Vent med at åbne champagnen, indtil kontrakten er underskrevet. Man kan blive slemt skuffet.


TEMA TECH

ret sport. Man skal hellere vinde en mindre niche end rode rundt og lave flere projekter, som man ikke når i mål med.“ „Vi ramlede lige ind i finanskrisen. Vi havde på fornemmelsen, at den ville komme, og vores kolleger i McKinsey sagde: ’Nej, nej, nej, tidspunktet er helt skævt lige nu, det hele vælter lige om lidt.’ Men hvis vi havde ventet, var vi ikke kommet til det sted, vi er i dag, for vores konkurrenter ventede ikke.“ „Det kræver ikke så meget mod at blive selvstændig. Folk er simpelthen nogle kyllinger. Specielt i et land som Danmark, for hvis man ikke kan tage nogen chancer her, så er der ingen steder, man kan. Det værste, der kan ske, er, at man går uden løn nogle måneder, men det ligger ligesom i det at sige sit job op og starte fra bunden. Den overvejelse må man gøre, inden man kaster sig ud i det.“ „Nu endte vi jo med at gå halvandet år uden løn eller nogen form for offentlig støtte. Det havde vi ikke

budgetteret med, men når man tror på projektet og føler, at gennembruddet er lige om hjørnet, så stopper man ikke efter et år.“

Endomondo – kort fortalt

„MAN SKAL HELLERE VINDE EN MINDRE NICHE END AT RODE RUNDT OG LAVE FLERE TING, SOM MAN IKKE NÅR I MÅL MED.“ „Man skal tro på det, man laver. Ellers skal man ikke forsøge noget som helst. I starten fik vi ni dårlige nyheder, hver gang vi fik én god. Og det kan altså godt blive en lang dag på kontoret, når den niende dårlige nyhed kommer, og du ikke ved, om den tiende bliver god. Der skal man bare blive ved med at tro på, at man har fat i noget af det rigtige.“ ■

Mette Lykke ■■

■■

■■

■■

■■

30 år Tidligere konkurrencerytter i dressur og spring. 2004–2006: Researcher på Morgenavisen Jyllands-Posten. 2006: Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. 2006-2007: Managementkonsulent hos McKinsey & Co.

Endomondo er et sportscommunity baseret på gratis GPS-tracking. Hvis du medbringer din smartphone på dine ture, giver Endomondo dig en træningsdagbog over din rute, distance, sluttid, gennemsnits- og tophastighed, kalorieforbrug, højdemeter m.m. Dine data kan deles på sociale medier, hvor du har mulighed for at konkurrere med venner og bekendte. Endomondo er startet i november 2007 af Christian Birk, Jakob Nordenhof Jønck og Mette Lykke, der sammen tog springet fra stillinger som managementkonsulenter hos McKinsey & Co til selvstændige erhvervsdrivende. Virksomheden er siden vokset til ca. 20 medarbejdere og tæller i skrivende stund over tre millioner brugere verden over.

En verden af endorfiner Endomondo er sammensat af ordene ’endo’, som er en forkortelse for de endorfiner, der frigives i hjernen, når vi dyrker sport, og det italienske ord ’mondo’, som betyder verden.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

43


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Den bedste start på jobbet Gennem Ernst & Youngs introprogram får de to revisor-trainees Malene og Kristoffer en forsmag på, hvad der venter dem i deres nye rolle som revisor og rådgiver. Faglig udvikling, internationalt netværk og praktiske færdigheder er i højsædet i et introprogram, som de kan bruge flere år frem i karrieren.

D

et kan være en brat overgang at gå fra studielivet til at skulle præstere i sit første job. Derfor har revisions- og rådgivningsvirksomheden Ernst & Young valgt at lave et introprogram med fokus på en god opstart både fagligt og socialt og med internationale ambitioner for alle deres nordiske trainees. I dette efterår tager Malene Brøndum og ca . 400 andre nystartede revisorer i Ernst & Young til den spanske by Toledo, lidt syd for Madrid. Her vil de blive undervist i virksomhedens løsningsmodeller, arbejde med cases og selvfølgelig lære hinanden at kende. Sidste år var Kristoffer Malmgren i Prag på et tilsvarende introprogram. Han er ikke i tvivl om, at introforløbet kommer til at gavne Malene i hendes nye stilling.

Faglig rystesammen-tur „Jeg har en forventning om, at jeg via dagene i Toledo får en bedre forståelse for, hvordan jeg kan bruge min teoretiske viden i praksis. Sådan at jeg, når jeg skal ud at møde de første kunder, er rustet til at kunne hjælpe dem“, indleder Malene. Hun er nyuddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet og har brugt sommerferien på at se frem til at skulle starte som revisor-trainee i Ernst & Young. Efter fire introdage på hovedkontoret i København tager hun sammen med de andre unge revisorer fra de forskellige nordiske afdelinger i Ernst & Young til Spanien. Dvs. at deltagerne er fra de andre kontorer i Danmark samt fra Norge, Sverige og Finland. I Toledo skal de alle gennem et intensivt program med en præsentation af virksomheden, Ernst & Youngs værdier og have undervisning i forskellige praktiske revisordiscipliner for at styrke deres faglige kompetencer. „Det er interne undervisere fra Ernst & Young, som underviser i det teoretiske stof, og derefter skal man løse praktiske cases inden for forskellige emner. Typisk er man delt op i grupper, hvor man løser opgaverne sammen og fremlægger dem for resten“, uddyber Kristoffer. Udover det faglige indhold handler turen om at skabe et socialt sammenhold mellem alle de nystartede. „Selvfølgelig har jeg en forventning om at lære noget, det er det, der er formålet med turen, men jeg ser det også som en rystesammen-tur, hvor man møder alle de nye. Det er en god måde at lære de andre at kende på, fordi du er sammen med dem hele tiden. For mig er det vigtigt, at jeg lærer noget, men det også vigtigt, at vi får noget socialt sammen“, fortæller Malene. Kristoffer uddyber med sine erfaringer fra Pragturen : „Det sociale var også en stor del af den tur. Når der var undervisning, og vi skulle løse opgaver, foregik det i grupper. Det understøtter rigtig godt hverdagen i Ernst

44

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

& Young, hvor langt de fleste opgaver løses i teams. Men det sociale sammenhold er også i høj grad noget, som har præget min årgang efterfølgende.“ Efter undervisningen var der tid til at spise sammen, se på byen eller hygge sig sammen om aftenen. Kristoffer fortæller, at der er flere af hans kolleger fra Pragturen, som han i dag ser ved siden af jobbet, ligesom det har givet ham et godt socialt og fagligt netværk.

Rustet til opgaverne Det lyder måske lidt som en chartertur, når de unge revisor-trainees skal af sted til eksotiske destinationer, men der ligger en klar tanke bag at sende dem ud af landet. „Når vi har fri fra undervisningen, så tager du ikke bare hjem til dig selv. Det tror jeg, der var mange, som ville have gjort, hvis arrangementet var holdt i Danmark”, siger Malene og tilføjer : „Der er noget psykologisk i det. Når vi samles og flyver væk fra Danmark, så har vi meget mere fokus på at være sammen.“

„JEG SER ERNST & YOUNG SOM EN MERE UNGDOMMELIG VIRKSOMHED OG SLET IKKE SÅ KONSERVATIV, SOM MANGE OPFATTER REVISIONSBRANCHEN.“ – MALENE Kristoffer nikker : „Det gør noget ved en, at man kommer til udlandet. Så er man væk fra Danmark, og man glemmer ligesom det derhjemme. Du har kun fokus på undervisningen og samværet med dine nye kolleger – det er en helt unik start på jobbet.“ Når de mange nystartede revisorer er tilbage i Danmark, skal turen have givet dem et solidt fagligt og praktisk fundament, så de er klædt på til at rådgive kunderne. Malene forklarer : „Jeg har fra min uddannelse en bred teoretisk viden inden for revision, så jeg glæder mig til at få en mere praktisk vinkel til revision. I Toledo kommer jeg til at løse cases, der omhandler konkrete problemstilliner, og det vil jeg helt klart kunne bruge, når jeg skal ud til kunderne.“ Det var netop tilfældet for Kristoffer, der kom direkte fra en HA-uddannelse på CBS og nu læser til cand. merc.aud. ved siden af jobbet. „Jeg har efterfølgende haft faget Revision, og jeg tror, at vi på de to uger i Prag kom gennem hele pensummet. Da jeg kom hjem og fik de første arbejdsopgaver, følte jeg, at nu var jeg klar til jobbet. Det var

Malene Brøndum ■■ ■■ ■■ ■■ ■■

28 år Assistent Cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet. Startede i Ernst & Young i august 2011. Skal på introprogram i Toledo 2011.

Kristoffer Malmgren ■■ ■■ ■■ ■■ ■■

24 år Assistent Læser cand.merc.aud. på CBS. Startede i Ernst & Young i august 2010. Var på introprogram i Prag i 2010.


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Kristoffer og Malene har bl. a. valgt at arbejde for Ernst & Young, fordi der er mange unge kolleger og en stor del af opgaverne foregår i teams.

utroligt rart, for jeg havde ikke nogen teoretisk baggrund inden for revision, dengang jeg startede på jobbet. Opholdet i Prag gjorde, at jeg følte mig meget mere sikker“, siger han. En anden hjælp, de får undervejs, er, at alle trainees har tilknyttet en buddy, dvs. en lidt mere erfaren kollega, som er med dem ude på de konkrete opgaver. Har man en kandidatgrad som Malene, er man trainee i et år, mens hvis man, som Kristoffer starter på baggrund af et bachelorniveau, er trainee i to år.

„MAN ER SAMMEN MED ANDRE UNGE KOLLEGER HELE TIDEN, OG SKAL LØSE OPGAVER SAMMEN MED DEM.“ – KRISTOFFER „Når man er ude hos kunder, er buddy’en med og hjælper dig med at klare de forskellige opgaver, du har. Buddy’en sikrer også, at du hurtigt bliver en del af din nye afdeling og får en god start i teamet“, siger Kristoffer. Og det kan der blive god brug for. Det er nemlig helt normalt hos Ernst & Young, at man kan komme ud til en kunde allerede de første dage, efter man er startet. Men Kristoffer, der har et års erfaring, beroliger:

„Man behøver ikke at frygte det. Du vil altid have en kollega til at sætte dig ind i tingene, og som du kan spørge om råd. Man går bare i gang, og det er stille og roligt. På andet år er man allerede meget mere selvstændig og skal være med til at introducere de nye trainees til jobbet.“

Teamwork og faglig udvikling Netop den faglige udvikling er en af grundene til, at Malene og Kristoffer har valgt at arbejde i Ernst & Young. Kristoffer hørte første gang om virksomheden gennem en god ven. „Han talte rigtig positivt om virksomheden. Det var især det med, at man lærer en masse i løbet af sin trainee-periode. Man deltager på en masse kurser, og fokus på udvikling og læring fortsætter hele karrieren. Vi har en masse interne kurser, hvor vi lærer meget om fx skat, moms samt revision og regnskab. Man får en bred viden, og det var noget, jeg vægtede meget højt, da jeg valgte at søge her.“ Malene er enig og fremhæver også atmosfæren i virksomheden. „Jeg synes, omgivelserne her er meget moderne. Jeg havde et rigtig godt indtryk, da jeg var til samtale. Jeg blev taget godt imod af en HR-medarbejder, samtalen var meget nede på jorden, og der blev grinet. Jeg ser Ernst & Young som en mere ungdommelig virksomhed og slet ikke så konservativ, som mange opfatter revisionsbranchen.“ Derudover lægger de begge vægt på, at meget af arbejdet foregår i teams.

„Jeg har arbejdet meget i grupper på mit studium, og det synes jeg også, er rigtig vigtigt i mit arbejde. Det er med til, at man løser opgaverne i en højere kvalitet, og det bevirker også, at man trives bedre, når man arbejder sammen og ikke sidder isoleret med sin egen opgave“, siger Malene. Kristoffer uddyber : „At starte som revisor her er ikke at komme ind til en masse gamle mænd, der sidder på toppen og giver dig nogle opgaver. Man er sammen med andre unge kolleger hele tiden og skal løse opgaver sammen med dem. Selvfølgelig får man løbende ansvar for egne ting, men det at arbejde i grupper er en vigtigt del af det at arbejde her.” Foran de to ligger nu en masse udfordrende opgaver med at revidere regnskaber og rådgive store og små virksomheder, både herhjemme og i udlandet. Når deres trainee-forløb er gennemført, kan de igen begynde at pakke kufferterne. Denne gang skal de nemlig på new seniorprogrammet, som er et tilsvarende arrangement, men hvor fokus nu mere er på medarbejderens personlige kompetencer. Her kan de møde mange af de nordiske kolleger, som de lærte at kende på introprogrammet. Ligesom der kan knyttes nye sociale bånd. „Det sjoveste ved at være af sted har helt klart været, at man lærte en masse nye mennesker at kende, og man fik nogle sociale relationer og et godt fundament som en god start på sit nye job og arbejdslivet“, runder Kristoffer af. ■

Ernst & Young Ernst & Young er en af verdens førende rådgivere inden for assurance, tax, transaction og advisory services. 650 ansatte i Danmark fordelt på tre kontorer – 144.000 ansatte på verdensplan. Du kan blive revisor-trainee med en baggrund som HHX, STX, Finansøkonom, HA, HD eller cand.merc. aud. Læs mere: www.ey.com/dk/karriere eller mød os på Facebook; Ernst & Young Danmark Karriere

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

45


UDLAND

Auf geht’s zur Wiesn in München Ud over årets fest, Oktoberfest, byder München på et pulserende natteliv, skisportssteder og anerkendte universiteter. Så pak dine lederhosen plus dit 1L ølkrus og tag på udveksling i Tysklands livligste by. Tekst Christine Aagaard Andreasen Foto iStockphoto / Privatfotos

Fællessang på Bakken på den fede måde Alexander

Om torsdagen fik 23-årige Alexander idéen, at han vil le til udlandet og studere. Mandag sendte han sin ansøgning uden at kunne et ord tysk. Dermed blev den sikre hverdag på DTU skiftet ud me d oktoberfest, lederhosen og undervi sning på tysk.

 J

r

te mera s-kam . g n li s vek stein ine ud hwan med s slot Neusc r e d n Alexa t smukke de foran

Så er Alex and berfest i le er klar til at tage ti l Oktoderhosen .

erT til Oktob er et MUS m n so ve s u en kr der med Det 1L øl åler Alexan sk er H . en fest . fra Belgien

46

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

eg var nok lidt kæphøj, inden jeg tog af sted. Jeg havde en for ventning om at arbejde hårdt for at få gode karakterer, men da jeg kom derned , fik jeg et andet syn på det. De gode kar akterer blev nedprioriteret, fordi jeg hellere ville bruge tiden på mine kammerater og på at lære at tale tysk – men jeg havde det i det mindste sjovt. Folk i München taler me get bayersk, som kan være lidt svært at forstå, men de er venlige og imødekomme nde – hvis du taler tysk til dem. Jeg var derfor ret frustreret den første måned, ford i mit tysk ikke var særlig godt, men jeg kom stille og roligt efter det, eftersom jeg fandt nogle gode tyske kammerater med masser af tålmodighed. Min ene ven fatt ede ikke et ord af det, jeg sagde den første uge, men inden jeg tog hjem, sagde han til mig med et stort smil : „Du siger sta digvæk ikke én eneste grammatisk kor rekt sætning, men nu forstår jeg alt, hvad du siger.“ Oktoberfest er tre uger ud af kalenderen, hvor byen summer af liv og masser af turister. Der er rejst kæ mpe telte på Oktoberfestpladsen, som er gigantisk stor. Det er svært at forestille sig, hvor stort det er, men det kan lidt sam menlignes med Fælledparken med et sto rt bord, hvor du sidder med enliters ølk rus. Så nyder du solen og taler med folk , og bagefter går du ind i teltet, hvor du stå r på en bænk og synger med. Der er såd an lidt fællessang på Bakken over det, men på den fede måde og så i lederhose n. I midten af teltet

står der et band og spiller samtidig med, at de skåler med publikum. Du spiser kylling med fingrene og tørrer dem af i dine lederhosen, mens du tager en stor tår af din øl. Jeg har fået en masse ud af opholdet. Jeg er ikke bange for at tag e til et andet land, hvor jeg ikke kender spr oget. Nu kunne jeg godt finde på at tage til fx Kina for at bruge et halvt år på at lære spr oget. Derudover har opholdet gjort mig mere uafhængig, så hvis jeg ikke finder arb ejde i Danmark, kunne jeg godt finde på at tage til udlandet og arbejde. Jeg er desuden blevet me re internationalt orienteret, fordi jeg gen nem min læsegruppe har set, hvorda n tyskere, kinesere og svenskere arbejder. Vi havde nogle helt forskellige tilgange til, hvordan vi skulle gribe et fag an. Tyskerne er enormt dygtige til at huske alting, kinese rne til udenadslære uden egentlig at forstå noget, hvor svenskeren og jeg var ret ens – vi satte os ned og sagde, at vi ville have noget overordnet, og så kun ne vi altid fordybe os og læse op på det senere. Opholdet har derfor givet mig en ma sse, både fagligt og personligt, så jeg vil helt klart anbefale andre at tage af sted. ■

Alexander fortæller, bl.a. hvorfor lederhosen er et must. so.dk/studie/studieliv /ud-i-verden


UDLAND

Yuppietyper og fedt natteliv unikation på CBS, havde  Louise på 22, der studerer Erhvervskomm fået nok af den levende hanværet i München før, men hun havde ikke erende. Hun valgte derfor at delsby med masser af muligheder for stud i syv måneder. udfordre sig selv ved at tage alene af sted vileg forventede, at det ville blive det se, nnel udda min på r deste semeste t på fordi jeg hørte fra alle, som havde være ler om hand kun ldet opho at g, kslin udve en, og druk og nye venner fra hele verd var Der for. ghed muli det var der rigelig for ugen om e gang tre r arrangemente gjorde et ersit univ så de, eren -stud mus Eras rundt i rigtig meget for os. Der var ture billige. ret var alle som Tyskland og skiture, dtilbu af e nogl af r derfo mig Jeg benyttede , da jeg rawl pubc en på med jeg var fx , dene dog ret lige var kommet derned. Jeg var lød til ikke det i ford skeptisk over for den, e mød at med e endt jeg men at være mig, min tid i af n reste te brug jeg som r, pige to man München sammen med. Så selv om bare man skal nyt, t er nervøs over for noge det. i springe ud

 J

chen. Der er mange flinke mennesker i Mün én af er det i ford by, Det er en meget ung , så læse at for hen r tage folk de byer, hvor uden unge for er ghed muli af ser mas er der synes, for skolen, bl.a. et godt natteliv. Jeg byen om selv t, lofte til der er lidt højere og tiv erva kons være at for t kend måske er møder ition „trad lidt n såda er Det lsk. kato r ser jeg det moderne samfund.“ Derudove i der er ford y, elsb hand München som en t, som esæ jakk med er ietyp mange yupp ud på køre at på er kend wee s dere er brug landet og spille golf.

UDVEKSLING ■■

■■

■■

■■

Der er to universiteter i München : Ludwig-Maximilians-Universität (LMU) og Technische Universität München (TUM). Ludwig-Maximilians-Universität (LMU) svarer til Københavns Universitet og tilbyder studier inden for Humaniora, Samfundsvidenskab, Medicin, Multimedie m.m. Der er knap 47.000 studerende, hvoraf 7.600 er udenlandske studerende fra over 125 forskellige lande. www.lmu.de. Technische Universität München (TUM) er et anerkendt forskningsuniversitet. Her kan du læse Matematik, Kemi, Miljø, Arkitektur og fag inden for ingeniørområdet. www.tum.de. Alle Erasmusstuderende får tildelt et legat. I 2010 lå legatet på lidt over 8.000 kr. Læs mere på : www.iu.dk/ programmer-og-tilskud.

både Opholdet har givet mig rigtig meget, rykket fået har Jeg t. onlig pers og gt fagli samnogle grænser ved bl.a. at skulle bo til vant er ikke jeg som men med en anden, jeg at i, mig t æfte bekr har Det herhjemme. , hvilket godt kan klare mig på egen hånd gik derover har styrket min selvtillid. Det æld geng Til ger. ntnin for langt mine forve hvad end s, rlede ande et meg var opholdet et stujeg havde forventet, fordi jeg havde fritid min at d, diejob dernede, hvilket betø e andr ge man til ld var begrænset i forho mer derfo var Der de. eren Erasmus-stud , men get at lave, især op til eksamenerne gjort kun har jeg kom igennem det, og det mig stærkere. t år og Den første måned føltes som ét halv Tiden ed. mån resten af opholdet som én hjem du skal selig plud går så hurtigt. Lige angs omg hel en de forla skal igen, og du jeg, var s syne Det op. et bygg har du s, kred Det rigtig svært. Men det er jo en del af det. ■ .  unkt skal jo slutte på et tidsp

MÜNCHEN ■■

■■

■■

■■

■■

■■

e

Louis

Byen er Tysklands tredjestørste by med 1,4 mio. indbyggere, hvoraf 22 pct. er udlændinge.

Det mest succesrige tyske fodboldhold FC Bayern München har base på Allianz Arena. De deler stadion med lokalrivalerne 1860 München Byen summer af liv pga. de mange studerende. Der findes masser af caféer, restauranter og Biergartner, hvor du kan nyde atmosfæren og den eksklusive stemning. Byen er præget af flotte bygninger som München Frauenkirke og rådhustårnet, der ligger i byens gamle del, Altstadt.

Til fest med pigerne

Hør, hvad man ifølge Louise skal opleve i München.

I Englisc her Garte n, park a Kongens la Have

so.dk/studie/studieliv /ud-i-verden

KULTUR ■■

Efter Frankfurt am Main er det Tysklands vigtigste finansby, mens Bayern er en af Tysklands rigeste Bundeslande. Byen er også kendt for BMW (Bayerische Motoren Werke), som har hovedkontor i byen.

På skiferie i Østrig

■■

■■

■■

München er verdenskendt for Oktoberfest, som sidste år havde 200 års-jubilæum og holdes på festpladsen ‘Wiesn’. I 2011 begynder festen d. 17. september og fortsætter frem til d. 3. oktober. Fyrene går med lederhosen, og pigerne har dirndler på, som er bayerskøstrigsk folkedragter. Dirndler er lavet af ren silke og kan koste fra hundrede til flere tusinde euro. Hver sommer er der kulturstrand lige uden for LMU-Universitetet, hvor der er strandbar, udendørs biograf, livemusik, teater m.m. Ca. 90 km fra München ligger Tysklands højeste skisportsted, GarmischPartenkirchen, hvor der både er udfordringer til nybegynderen og den erfarne skiløber. Du kan komme direkte dertil med bus fra München.

GODE RÅD ■■

■■

■■

■■

Der er et pre-study-course på TUM, som du kan komme på en måned op til studiestart. Det giver dig god mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende og byen at kende. Find en bolig, inden du tager af sted. Du kan enten søge kollegieværelse gennem universiteterne eller finde en Wohngemeinschaft (bofællesskab) på nettet, www.studenten-wg.de. München er ligeså dyr som København at bo i, så læg et budget med plads til frihed. Du kan tage engelske fag på kandidatniveau både på LMU og TUM. På TUM kan du også få engelske fag på bachelorniveau. Derudover er der tyskkurser for internationale studerende på begge universiteter.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

47


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

HÅRDE FACTS – BLØD STIL

SimCorp

48

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

■■

Udvikler software til den finansielle sektor.

■■

1.100 ansatte på verdensplan.

■■

Læs mere på www.simcorp.com/careers


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

De programmerer og tester et finansielt investeringssoftware til nogle af de største virksomheder verden over. Alligevel er der plads til at være sig selv og køre sin egen stil. Mød Mia Malm Jørgensen og Mikael Sonne Hansen, der begge nyder at arbejde hos SimCorp.

S

imCorps hovedkontor ligger skulder mod skulder med de store erhvervsdomiciler på Islands Brygge i København. Inde i den store glasklædte bygning mødes man af moderne kunst og designermøbler. Her arbejder Mia og Mikael sammen med 1.100 kolleger med at udvikle produktet SimCorp Dimension til finans- og investeringsvirksomhed­er verden over. Alligevel er det ordet ”afslappet”, de bliver ved med at vende tilbage til, når de skal beskrive stilen hos SimCorp. Og går man en tur rundt i bygningen, støder man pludselig på et lokale med bordtennisbord, dartskive og playstation.

It med god stemning Det er nu ikke fordi, Mia og Mikael til hverdag sidder med benene oppe på bordet og hænderne foldet bag nakken. Med “afslappet” mener de i stedet, at SimCorp er et sted med plads til alle og en stor grad af frihed. „Da jeg kom ind første gang, tænkte jeg bare, at stemningen var virkelig rar, og folk var flinke. Arbejdsmiljøet her betyder rigtig meget for mig“, fortæller Mikael. Efter en ingeniørgrad i Matematik og Fysik og en efterfølgende ph.d. på DTU havde han brug for at komme ind i et helt andet miljø. I dag arbejder han som programmør, hvor han er med til at udvikle SimCorps it-løsninger. Når Mikael og hans team af udviklere har færdigudviklet en ny version, sender de den videre til afdelingens testere, som gennemgår det hele i detaljen og sikrer, at alle funktioner fungerer efter hensigten. Mia sidder i en afdeling, som ligner Mikaels, hvor hun netop arbejder som tester af produktet.

„JEG FÅR SELV LOV TIL AT STYRE, HVAD JEG LAVER OG HVORNÅR. DET GØR DET SPÆNDENDE OG UDFORDRENDE, HVILKET JEG SÆTTER PRIS PÅ.“ „Vi laver en del af softwareproduktet, som jeg tester, før det kommer ud til kunderne. Jeg tester inden for accounting-området, og sikrer at vi har regnet alting rigtigt“, fortæller hun. Hun er uddannet økonom i England og har arbejdet i SimCorp i fire år i accounting-afdelingen. Hun beskriver stemningen således : „Det er hyggeligt, vi har det godt med hinanden. Der er en god indbyrdes forståelse mellem udviklere og testere.“

Afslappet arbejdsmiljø Den gode stemning kommer også til udtryk, når de beskriver arbejdsformen. Her er nøgleordene frihed og selvstændighed. Mikael forklarer : „Vi får defineret nogle mål, vi skal arbejde hen imod. Men der bliver ikke mikrostyret mht., hvordan vi kommer derhen. Det skal vi selv finde ud af, og det passer mig godt, at det er utroligt selvstændigt. Mia nikker og tilføjer : „Jeg får selv lov til at styre, hvad jeg laver og hvornår. Det gør det spændende og udfordrende, hvilket jeg sætter pris på. Hun valgte at søge job i SimCorp efter at have læst et stillingsopslag i avisen, der lagde vægt på, at det var et job med stor variation. „Og det passer. Der er ikke to dage, der er ens. Der er mange muligheder.“

Mikael har også stor afveksling i sit job. I løbet af de ca. fire år han har været ansat, har han prøvet flere stillingstyper og endda været udstationeret i Frankrig. „En væsentlig grund til, at jeg kom af sted var, at jeg læste to år i Frankrig under mit studium, hvor jeg bl. a. skrev speciale. Jeg var et halvt år i Paris hos en kunde for at være med til at implementere SimCorp Dimension. Der er god plads til, at du kan gøre det, du vil, hvis du også selv gør noget for det. Vi har datterselskaber i mange lande, som du kan komme ud til.“ Netop fordi SimCorp er en international virksomhed med hovedsæde i Danmark, er der mange muligheder for at få internationale kompetencer. Fx er størstedelen af den interne kommunikation på engelsk. „I min gruppe foregår alt skriftligt på engelsk. Hvis en rapport lige pludselig skal videre til en i Ukraine, så har de jo ikke en chance for at forstå det, hvis det er skrevet på dansk“, siger Mia. Samtidig får de ofte besøg fra udlandet, da de som hovedkvarter er det naturlige samlingspunkt. „Det er meget internationalt, der kommer hele tiden folk fra de andre markedsdele for at tage kurser og hente ekspertise, både tyskere, belgiere, englændere, amerikanere og australiere“, remser Mikael op. I deres teams er cirka halvdelen fra udlandet. Ud over sprogkompetencer kaster det også andre fordele af sig : „Vi har lige været en tur i Istanbul, fordi en fra teamet kommer derfra. Selv om vi er forskellige, kan vi sagtens lave noget sammen og have det sjovt“, fortæller Mia.

Plads til alle De mange nationaliteter gør SimCorp til en alsidig arbejdsplads. Men det er ikke kun farverne på passene, der varierer. Også uddannelsesbaggrundene er vidt forskellige. „Her er plads til alle profiler og baggrunde inden for universitetsmiljøet. Her er det hele. Der er konsulenter med ren handelshøjskolebaggrund, der er de hardcore it-folk, og så er der rigtig mange af programmørerne, som er ingeniører“, forklarer Mikael. „Det er en god blanding. Det er meget forskelligt, hvad vi kommer med, men det passer godt sammen“, tilføjer Mia. Det store miks af uddannelser lægger dog ikke en dæmper på det sociale sammenhold. „Folk synes virkelig, det er rart at være her, fx at man lige kan smutte ned og tage et slag bordtennis. Jeg kan godt lide at være sammen med dem, der er her. Det betyder meget, for man bruger jo meget tid på sit arbejde“, siger Mikael. Så arbejdsdagen kan godt blive afbrudt af en bordtennisturnering. Men de understreger, at det selvfølgelig ikke sker, når de har travlt. For der bliver arbejdet igennem op til deadlines. „Når man giver folk ansvar og medejerskab, så tror jeg også, de yder noget for, at det skal blive godt“, siger Mikael. „Det er den anden side af friheden. Du forventes også at levere det, du har lovet“, siger Mia.

Det var da også det faglige miljø, der tiltrak dem, da de søgte job hos SimCorp. „For en matematikuddannet er den finansielle sektor et godt sted at være. Vi arbejder direkte med softwaren, og på den måde er SimCorp mere en ingeniørvirksomhed end en finansiel“, forklarer Mikael. Han synes, det er spændende at kunne bruge matematikken i en finansiel sammenhæng, da de skal udvikle meget sofistikerede værktøjer. For Mia, der er økonom, var det ikke skræmmende at skulle beskæftige sig så meget med it. „Det var faktisk med til at tiltrække mig. Jeg har aldrig haft noget med kodeskrivning at gøre, men jeg lavede et softwareprogram i mit speciale. Dér var jeg inde over økonomi, matematik og lidt it.“ Undervejs har de begge kunnet supplere med kurser for at udvide deres kompetencer. Faglig relevant undervisning samt den tid, de bruger på det, betaler SimCorp.

„HER ER PLADS TIL ALLE PROFILER OG BAGGRUNDE INDEN FOR UNIVERSITETSMILJØET. HER ER DET HELE.“ „Jeg har været på accounting-relaterede kurser og på en konference om test. Jeg har fået mere finansiel viden og til forskel fra mange økonomer lært noget it. Fx har jeg taget et kursus i APL, som er det kodesprog, vi skriver i“, siger hun. „Jeg har været til seminarer og interne kurser. Jeg har også meldt mig til et finansielt analysestudium, der tager tre år“, tilføjer Mikael.

Overraskende interessant Samlet set har de fået en masse ud at være hos SimCorp. De har ikke ladet sig skræmme af, at hverdagen handler om hårde emner som it og finansiering. „Det kan godt lyde meget tørt, når jeg siger, jeg arbejder med accounting, og når jeg så siger finans oveni, så sidder folk og ser helt fortabte ud. Det mest overraskende er, at det er helt vildt interessant“, fortæller Mia. Hun forklarer, at det er et område, som er i konstant udvikling, da der hele tiden kommer nye love både i Danmark og udlandet, som de skal følge med i. „Det jeg godt kan lide ved mit job er, at jeg har mulighed for at grave ned i detaljerne“, siger hun. Også Mikael har fået prøvet sig af i mange sammenhænge. „Jeg har rykket mig meget, fordi jeg har haft tre forskellige jobprofiler på tre år. Det passer mig rigtigt godt at stifte bekendtskab med så mange områder“, siger han. Udviklingsniveauet er altså højt – også selv om det foregår i en afslappet stemning. ■

System Development Consultant Ph.d. i Matematik, DTU. 32 år Mikael Sonne Hansen

Senior QA Analyst Økonom fra Essex og York University, England. 31 år Mia Malm Jørgensen

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

49


13 RIGTIGE

Camille Jones :

Femme fatale med fighterhjerte

50

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


13 RIGTIGE

Sangerinden Camille Jones har på trods af manglende uddannelse skabt sig et solidt brand i musikindustrien. Tro på dig selv, tag sagen i egen hånd og vær åben over for verden, så skal mulighederne nok komme til dig – men husk at udnytte dem. Tekst Christine Aagaard Andreasen Foto Peter Sørensen / Das Büro

1  .

Hvad var dit allerførste job ? „Det var, da jeg arbejdede som jordbærplukker. Jeg var cirka 12 år, og jeg arbejdede virkelig hårdt. Dengang syntes jeg, at jeg fik tjent helt vildt mange penge, men det var nok ikke så meget. Alligevel var det det værd, for det var sjovt, og der var en masse andre unge.“

 2.

Hvad er den største udfordring ved din branche ? „Den største udfordring er ikke at give op og i stedet bevare troen på, at der er plads til mig i den her branche. For vi er mange om buddet, og der kommer flere til. Så jeg må holde hovedet koldt, kæmpe for det og blive ved med at forny mig selv.”

 3.

Hvem er dit forbillede ? „Muhammed Ali kan jeg ikke komme udenom, for han var skarp og havde karisma. Han havde en talegave, var intelligent og samtidig flabet. Jeg troede, at boksning bare var noget, hvor de slog på hinanden, men efter jeg har set filmen ‘Rumble in the jungle’ (legendarisk VM-kamp hvor Muhammed Ali besejrede George Foreman, red.) , har jeg fundet ud af, at der er masser af taktik i det. Sportsudøvere er lidt mere klare i spyttet, og der er ikke

noget bullshit, fordi det ikke er nok at være heldig, du skal være en af de bedste.“

 4.

Hvad er du mest stolt af i din karriere ? „Jeg er stolt af, at jeg aldrig nogensinde har givet op, og at jeg bliver ved med at arbejde for min musik. Derudover er jeg stolt af, at jeg har bygget noget op, som er stabilt, selv om det har taget lang tid. Der er mange, som har det hårdt i den her branche, og som ikke kan leve af det, selv om de er vildt dygtige og burde have chancen. Så når man får chancen, synes jeg, at man skal behandle den ydmygt.“

„JEG MÅ HOLDE HOVEDET KOLDT, KÆMPE FOR DET OG BLIVE VED MED AT FORNY MIG SELV.“

 5.

Hvad er din største frygt mht. din karriere ? „Det er at komme til at tage nogle forkerte beslutninger, at overse en mulighed eller lade chancer passere forbi. De hænger ikke på træerne. Man skal også være en lille smule heldig, hvilket jeg også har været, men det er kombineret med hårdt arbejde.“

 6.

Hvad er den mest grænseoverskridende oplevelse, du har haft i forbindelse med din karriere ? „Det var at flytte til England. Jeg har familie og venner, som har fulgt mig hele livet, men da jeg blev færdig med at lave teater, tænkte jeg, at jeg ville flytte til London, fordi det er i England, det hele tager fart. Så jeg flyttede derover og sad og var hamrende ensom. Jeg turnerede rundt i landet hver uge fra onsdag til søndag, og resten af tiden var jeg alene i min ellers dejlige lejlighed. Men jeg havde det ikke særlig godt, for jeg havde ingen at dele det med. Det var derfor enormt grænseoverskridende at flytte derover, og det var til gengæld også grænseoverskridende efter et halvt år at sige : ‘Det her gider jeg ikke, jeg kan ligeså godt flytte hjem igen.’“

7   .

Hvad er dit bedste karrieretræk ? „Mit bedste karrieretræk var, da jeg besluttede mig for at starte mit eget pladeselskab og lave den plade, som ‘The Creeps’ er på. Jeg gik i banken og søgte om at låne 50.000 kr. Jeg sad bare og tænkte ‘det går bare aldrig’, selv om jeg var velforberedt. Min bankrådgiver ringede og sagde : ‘Camille, det ser ud til, at du har styr på, hvad du vil bruge pengene til. Du kan godt låne de 50.000.’ Jeg lavede og udgav pladen selv, fordi jeg havde lyst til at have frie tøjler. Så det bedste karrieretræk var at tage sagen i egen hånd.“

jeg laver. Jeg skulle bestemme det hele, men jeg har med tiden lært, at mine gode ideer blandet med andre folks gode ideer giver et bedre resultat. Jeg ved ikke, om jeg fortryder det, for jeg så det som en fase, jeg skulle igennem, men det kom til at betyde, at jeg alligevel ikke fik lavet en plade, som var 100 pct. mig.“

simpelthen ikke et dumt nok svin til.’ Derudover er jeg drevet af tal, og jeg tager matematikkurser, fordi jeg synes, at matematik er enormt sjov. Jeg synes, det er så fedt at lave noget, som ikke er kreativt, og jeg slapper af, når der er nogle faste rammer, som jeg skal forholde mig til, og jeg elsker matematik.“

 9.

1   1.

Hvad vil du gerne opnå i din karriere ? „Jeg lever i dag af at rejse ud og spille, og jeg har haft stor succes i udlandet, hvilket jeg gerne vil have mere af. Det er en fed måde at møde nye mennesker og andre kulturer på. Jeg er superglad for der, hvor jeg står nu, men jeg kan sagtens tage det videre, og det skal videre. Så helt tilfreds bliver man nok aldrig, men det er også en god drivkraft.“

„JEG ER STOLT AF, AT JEG ALDRIG NOGENSINDE HAR GIVET OP.“

1  0.

Hvis du ikke var sanger, hvad ville du så lave ? „Jeg går virkelig meget op i biler, og den anden dag sagde jeg til en af mine venner : ‘Jeg vil sælge biler. Jeg kan sælge dem, jeg vil.’ Jeg har tidligere haft nogle sælgerjob, hvor jeg blev månedens sælger flere gange i træk. Men min ven sagde : ‘Det er du

 8.

Har du en bestemt filosofi eller et motto, du arbejder ud fra ? „Engang levede jeg efter, at jeg altid skulle sige ja, hvis jeg var i tvivl. Det var fordi, jeg tog mig selv i at blive rigtig kedelig på et tidspunkt i sociale sammenhænge, hvor jeg sagde nej, hver gang folk ville noget. Jeg fik derfor prøvet flere ting, fordi jeg var mere åben.“

 12.

Hvad driver dig i din karriere ? „Det er musikken og at få lov til at udtrykke mig selv ved at lave musik og skrive sange. Jeg har altid syntes, at det var lidt luftigt, når folk sagde, at de fik bearbejdet en masse ting, hvor jeg bare tænkte, at jeg skulle overholde en deadline, men det er faktisk rigtigt.“

 13.

Er du nogensinde træt af at gå på arbejde ? „Ja. Den anden dag troede jeg, at jeg skulle spille klokken et i Skagen, men så fik jeg lige læst kontrakten igennem, hvor der stod halv tre – om natten. Det var jeg lidt træt af, men det er så fedt, når du står der.“■

Se hvorfor Camille Jones mener, du bør tage en uddannelse.

Er der et karrieretræk, du har fortrudt ? ”Jeg var enormt stædig på den første plade, jeg lavede, for jeg var så bange for at miste min integritet og ikke være tro mod det,

Læs på so.dk om, hvorvidt hun kan leve af at være sangerinde og om en chance, hun aldrig greb.

Camille Jones ■■

37 år

■■

Har en dansk mor og en amerikansk far.r

■■

Startede som korsanger for bl.a. Søren Sko og Anne Linnet.

■■

Har udgivet fire albums, senest ‘Did I Say I Love You’.

■■

■■

■■

■■

Er bl.a. kendt for singlerne : ‘The Creeps’, ‘Difficult Guys’, ‘The Streets’ og ‘Sjus’ feat. Ida Corr, Johnson og Kato. Har medvirket i Gasolin teaterkoncert på Østre Gasværk. Blev nomineret som årets danske sangerinde til Danish Music Award i 2001. Får bl.a. inspiration fra Marilyn Monroe, Stevie Wonder og Prince.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

51


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

STYR PÅ

risikoen

Peter Larsen ■■

■■

■■

52

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

31 år Ph.d. i matematisk modellering fra DTU. Har været i DONG Energy siden september 2009.

Karina Bernth Andreasen ■■

25 år

■■

Cand.merc.fir. fra CBS.

■■

Har været i DONG Energy siden marts 2009.


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

DONG Energy ■■

Ledende energivirksomhed i Nordeuropa

■■

6.000 medarbejdere

■■

Se mere på www.dongenergy.com/job

Peter og Karina arbejder med Risk Management i DONG Energy. De har ansvaret for at skabe overblik i energigiganten. Et job der kræver, at de ikke ryster på hånden, når de flytter rundt på millionerne.

V

ores hovedansvar er at få DONG Energy til at fungere.“ Så klart udtrykker Peter Larsen det, da han bliver spurgt om, hvad hans job går „ ud på. Og selv om det selvfølgelig ikke kun er op til ham og Karina Bernth Andreasen at få den store energivirksomhed til at løbe rundt, er der ingen tvivl om vigtigheden af deres ansvarsområde. De arbejder begge i DONG Energys afdeling for Risk Management. Her er det overordnet set deres opgave at opstille fremtidsscenarier for virksomhedens udvikling. Disse scenarier skal de præsentere for ledelsen, der så træffer de endelige beslutninger. Og det er ikke småbeløb, Peter og Karina sender videre.

Et kig i krystalkuglen Som Risk Analyst står Karina for risikostyring inden for områderne renter og valuta. „Vi sidder og beregner risikoen i pengestrømmene for en femårsperiode“, forklarer hun. Som baggrund har hun en cand.merc. i Finansiering og Regnskab fra CBS. „For at vi har styr på vores investeringer, skal vi være sikre på, at der ikke er for høj valutarisiko. Vi skal danne det nødvendige overblik til ledelsen, så de kan beslutte hvilke typer lån, der skal optages, for at risikoprofilen bliver som ønsket“, siger hun.

„DER VILLE IKKE VÆRE NOGEN, DER HAVDE DEN SAMLEDE VIDEN, HVIS VI IKKE VAR DER. DET ER OS, LEDELSEN KOMMER TIL FOR AT FÅ OVERBLIKKET.“ Når DONG Energy fx skal opføre en vindmøllepark, er de nødt til at låne penge til projektet. Som enhver boligejer kan nikke genkendende til, er det afgørende for budgettet at have den mest favorable låneaftale. Peter er Senior Risk Analyst eller en af ”regnedrengene”, som han selv kalder det. I hans team opstiller de matematiske modeller for, hvordan de kan styre deres markedsrisici. „Vi skal regne på problemstillinger og give et billede af, hvordan udviklingen kan gå i forskellige scenarier. Lige nu kigger jeg

på vores gas- og olieforretning med fokus på, hvilke pengestrømme, vi forventer, kommer“, fortæller han. Som ingeniør fra DTU og med en ph.d. i matematisk modellering er han helt på hjemmebane. Han sørger for, at de opstiller modeller for, hvordan energipriserne udvikler sig baseret på de tal, de har i forvejen og de prognoser, de har for fremtiden. Når Peter og Karina har regnet færdigt på scenarierne, sender de dem videre til ledelsen eller de enkelte afdelinger, som derefter handler på dem. Jobbet i Risk Management-afdelingen stiller derfor høje krav til både deres faglighed og personlighed.

Store beløb kræver overblik Et af de krav, de møder, er at kunne håndtere de store beløb, de til daglig jonglerer rundt med. „Jeg skulle lige vænne mig til ni nuller“, siger Peter om sin start i afdelingen, og Karina supplerer : „Det er mange penge, vi sidder med. Men det er kun spændende. Jeg kan godt gå hen og blive millionblind nogle gange, og sige ‘nå ja, bare 100 millioner’. Så er det, man lige skal holde fast og kigge på, hvad det egentlig er, der står i regnskabet.“ De kan derfor få et lille sug i maven, når de flytter rundt på store summer i regnskaberne, men de er begge trygge ved deres ansvar og ikke bange for at lave fejl. „Fejl sker, sådan er det. Når vi er i en forretning, hvor der er fart på, og der skal leveres hurtigt, så kommer der en smutter en gang imellem“, konstaterer Peter køligt. „Vi har så mange kontroller, så det bliver tjekket, inden det kommer ud – og specielt inden det kommer ud til ledelsen“, siger Karina. Den ene del af deres job er at regne og have styr på beløbene. Den anden er at skabe overblik over forretningen og kommunikere resultaterne ud til de forskellige enheder. „Vi sidder i en stabsfunktion, så vi har noget at gøre med alle forretningsenheder. Derfor skal vi have forståelse for hele forretningen og ikke bare være specialiserede i fx kraftværker eller vindenergi. Du skal have styr på det grundlæggende, men samtidig skal du også kunne hæve dig over detaljerne. Det er spændende at se, hvordan hele DONG Energy bliver drevet økonomisk“, forklarer Peter. „Det er sjovt at skabe overblikket. At se hvordan det kan udvikle sig og at få lov til at være med til at sætte nogle af rammerne

for, hvor langt det kan gå“, tilføjer Karina og fortsætter : „DONG Energy er opdelt i fem forretningsområder. Men der ville ikke være nogen, der havde den samlede viden, hvis vi ikke var der. Det er os, ledelsen kommer til for at få overblikket.“

Talnørderi i højt tempo På det personlige plan stiller jobbet også skarpe krav. „De fleste af os er talnørder, ellers kunne man nok ikke sidder her“, smiler Karina. Desuden fremhæver de, at man skal være god til at planlægge og omstille sig hurtigt. For deres daglige opgaver veksler mellem store projekter og skarpe deadlines i form af månedsrapporter eller hastesager.

„DET ER SPÆNDENDE AT ARBEJDE MED ENERGISEKTOREN, FORDI DET ER NØGLEN TIL FREMTIDEN.“ „Der kan komme opgaver ind fra højre. Fx til et investeringsprojekt i England, hvor min chef bad om nogle analyser, som vi skulle levere samme dag. Men jeg kan godt lide afvekslingen mellem projekter med længere tidshorisont og korte opgaver“, siger Peter og fortsætter : „Der kommer hele tiden nyt stof og nye problemstillinger. Man skal være hurtig til at sætte sig ind i det, for der er fart på herinde.“ Karina oplever også det høje tempo. „Jeg er utroligt presset omkring en månedslukning. Vi er meget afhængige af, at tingene bliver lavet til tiden, ellers bliver regnskabet ikke afsluttet. Hvis det ikke er klart, skubber vi alle andre, der skal modtage det.“ De er dog enige om, at netop det høje tempo er med til at gøre jobbet endnu mere spændende. Derudover er de glade for at bruge deres viden fra studiet. For Karina er det kompetencer, som matcher perfekt. „Det er fedt at have instrumenterne fra finansiering med plus alle regnskabsprincipperne. Jeg bruger det hele, og det er rart at have læst noget, jeg også kan bruge.“ Selv om Peter til dagligt er omgivet af økonomer, kan han alligevel se fordelen i sin ingeniørbaggrund.

„Jeg har haft Fysik og fag om termo­ dynamik på DTU, så jeg forstår, hvad de snakker om nede i kraftværksafdelingen. Jeg bruger det ikke direkte hver dag, men det er rart at have som baggrund“, siger han. De tilføjer, at man også skal være god til at kommunikere. Det nytter ikke, at de laver alle de tunge udregninger, hvis de ikke er i stand til at videreformidle dem til de andre afdelinger. „Det er utroligt vigtigt, at den samme medarbejder kan lave det, for der er ikke tid til at sende det videre til en anden, der kan lave en powerpoint“, forklarer Peter.

Et område i vækst Risk Management er trods finanskrisen et område i kraftig vækst, og Karina og Peters afdelingen er vokset eksplosivt de sidste par år. De mener, at det skyldes to faktorer. Et øget behov for at kunne overskue DONG Energys mange forretningsområder, og at det har vist sig effektivt, at der er nogen, som har dette overblik. „Der er øgede krav til rapportering og til at skabe overblik over organisationen“, siger Karina og forklarer, at det også gælder om at hjælpe deres kolleger ved at skabe redskaber og rammer, som de kan arbejde ud fra. Den kraftige vækst betyder, at de har mange unge kolleger. „Dér hvor vi sidder, er det en ung kultur, for der er mange nyuddannede. Der er sket en kæmpeomprioritering, og det er virkelig et selskab i forandring“, fortæller Peter. „Men der er også nogen, som har været her i mange år. Så du har glæden af begge dele“, uddyber Karina. De er begge glade for at arbejde i DONG Energy, både fordi de får lov til at tage mange initiativer, og fordi hele energiområdet er så meget i fokus. „Det er spændende at arbejde med energisektoren, fordi det er nøglen til fremtiden. Vi skal bruge energi til at understøtte samfundsudviklingen, og der er vi med til at levere nogle løsningsforslag og drive udviklingen“, siger han. Karina føler også, at hun kan stå inde for deres værdier. Derfor forventer hun at blive de næste mange år. „Måske ikke i samme afdeling, men fordi vi er så store i Danmark, er der masser af muligheder for at lave noget andet“, siger hun. „Dér tror jeg, at Risk Management er et rigtigt godt sted at være, for vi får kendskab til rigtig mange dele af forretningen“, slutter Peter. ■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

53


FØLG EN VIKAR

Super stemning – og god mad

Henrik Lund Nielsen har gennem Moment fået studiejob som projektmedarbejder hos MoveOn Partners. Arbejdet består i at pakke virksomheders udstyr ned ved flytning – et job, som har flere fordele.

Henrik starte r typis grund k dag ig intr en me odukt d at få ion til dagen en s arbe jde.

Efter in troduk tionen med a går He t pakk n e skriv eborde rik i gang ne sam men.

Tekst Line Svenstrup Berger Foto Thomas Møller Christensen

H

enrik er glad for sit job hos MoveOn Partners, og han er langt fra den eneste. Jobbet ligger faktisk som nummer et på Moments liste over mest søgte studiejob i sommerferien – en placering Henrik sagtens kan forstå : „For det første bruger MoveOn Partners mange vikarer, men ellers er det bare et supergodt arbejdsmiljø. Det er utroligt flinke folk både dem, der styrer det og de andre vikarer“, siger han og tilføjer med et smil på læben: „Man får også rigtig god mad i forhold til andre steder, hvor man skal have en eller anden kedelig madpakke med – og de gi’r.“ Henrik fik sin første opgave hos MoveOn Partners sidste sommer og har nu haft sin femte tjans. Jobbet fik han, fordi han havde tilmeldt sig Moments tilkaldekorps.

Ordentlige forhold Til daglig læser Henrik til Diplomingeniør i kemi og bioteknologi på 6. semester på DTU. „Vikarjobbet er jo ikke super studierelevant, men jeg lærer at arbejde selvstændigt og struktureret.“ Inden han går ud på en opgave, får han og de andre vikarer en grundlæggende introduktion, hvorefter de bliver delt op i hold med hver deres supervisor. Og er man i tvivl om noget, skal man endelig ikke tøve med at spørge : „De siger altid ; hellere spørg 10 gange for meget end én gang for lidt.“

54

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

„Der er ordnede arbejdsforhold. Flyttemændene står for løftene, men man får alligevel rørt sig lidt“, fortæller han og fortsætter : „Man er nede at ligge og går meget frem og tilbage, men det ser jeg som en fordel ved jobbet.“

„DET BARE ET SUPERGODT ARBEJDSMILJØ. DET ER UTROLIG FLINKE FOLK, BÅDE DEM, DER STYRER DET OG DE ANDRE VIKARER.“ Du skal være fleksibel „En typisk arbejdsdag kan variere meget. Det er ikke altid, man ved, hvor lang tid det tager at pakke en virksomhed ned, så man skal være indstillet på, at det kan tage længere eller kortere tid end først estimeret“, siger Henrik og fortsætter : „Det mindste jeg har prøvet er fire timer, ellers er det typisk otte – ni timer.“ Opgaverne kan være over en, to eller tre dage og er tit i weekenderne eller ferierne. Som studerende synes Henrik,

På det nye ko ntor pa det he kker H le ud ig enrik en.

at det er en fordel, at arbejdet ikke er fast. Det faktum kan dog på den anden side også være en ulempe, men det er nu engang derfor, jobbet passer til ham. „Fleksibiliteten betyder meget. Hvis man en weekend ikke kan, så kan man jo bare sige nej, men man kan selvfølgelig heller ikke altid regne med, at de har noget arbejde til en.“

Vikariat blev til fast stilling Henrik benyttede sig første gang af Moment, da han søgte et studiejob i forbindelse med sit sabbatår efter gymnasiet. Her fik han et tremåneders vikariat hos Coloplast, som efterfølgende blev til en fast stilling. Lige siden har han været glad for Moments hjælp : „Jeg har da tænkt mig at benytte mig af Moment resten af min studietid og vil da også anbefale andre at gøre det samme – helt bestemt.“ ■


MOMENT OM MOMENT

Alt hvad du har brug for som studerende Studerende Online er medio september klar med nye muligheder og i et nyt design. Er du studerende og har du brug for at booste dine karrieredrømme eller studiehverdag, er so.dk stitet, hvor du finder inspirationen. Her får du 5 fordele ved det nye so.dk. Tekst Thomas Elmegård Foto PR-Foto

1 Få job efter dine ønsker På so.dk finder du et bredt udbud af studiejob. Det er jobopslag både fra de tungeste virksomheder i landet og små upcoming firmaer. Du finder også praktikopslag og fuldtidsstillinger til nyuddannede eller dem på sabbat.

5 Gem din favorit-artikel eller legat Fandt du lige den artikel eller det legat, du havde brug for, så kan du gemme indholdet på din profil. Markér artiklen eller legatet som en favorit, og næste gang du logger ind, kan du let finde den igen. På den måde er du sikker på ikke at glemme et godt legat eller lige de studieråd, du har brug for.

Med en profil på so.dk kan du tilpasse dine jobønsker og få jobmails med stillinger, der matcher præcist dine ønsker.

Studerende Online

2 Find din kommende arbejdsgiver Er du også indimellem i tvivl om, hvad du skal bruge din uddannelse til ? Så er der hjælp at hente. På so.dk har vi samlet nogle af de mest attraktive virksomheder i landet, som fortæller, hvad de kan tilbyde dig i din fremtidige karriere. Er der nogle af virksomhederne, du synes specielt godt om, kan du tilføje dem som favorit. Dermed får du updates, når de har ny og relevant karriereinfo til dig.

Studerende Online er ejet af Moment A/S. Vores mål er at gøre din vej fra studiet til karrieren lettere. Det gælder uanset, om du er på jagt efter erhvervserfaring, gode studieråd eller legater, der kan forbedre din SU-økonomi. Har du forslag til forbedringer, eller vil du selv gerne bidrage med indhold, så kontakt os på info@so.dk. Følg os på facebook: facebook.com/StuderendeOnline.

4 Søg blandt 1.000 legater Mangler du en økonomisk håndsrækning for at kunne at tage på udveksling eller bare til at få hverdagsbudgettet til at hænge sammen ? Så kan en løsning være at søge et af de mange legater, der er rettet til studerende. For at gøre det nemt for dig, har vi samlet alle legater ét sted. Her kan du søge på dem, der passer til din profil og til dine behov.

3 Få studietips og karriereråd Undgå at gå ned med eksamensstress eller at hænge fast i specialesumpen. På so.dk kan du læse gode råd både fra studerende og eksperter til, hvordan du optimerer dit studieliv. Du kan finde råd til jobsamtalen, ansøgningen, privatøkonomien og meget mere. Læs også karriereportrætter, hvor kendte danskere fortæller om deres valg i karrieren. Der kommer nye artikler til hver uge, tilmeld dig nyhedsbrevet og få dem direkte i din indbakke.

… og meget mere kommer til. Opret en profil i dag og følg udviklingen på www.so.dk

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

55


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Med et job hos Codan har du som Kasper gode muligheder for at slippe gennem nøglehullet til en endnu stærkere karriere.

BET D JOB E V E T FED RT SE O „DET T S D DER PERGO U ER, AT S N ER E ALTID ASSER M , G N NI STEM URRENCER E, NK F UNG “ AF KO A R E SS ER. OG MA SE KOLLEG IØ AMBIT

Kasper Dahl ■■

■■

■■

■■

56

25 år Har læst HA(kom.) og nu cand. merc.(sol.) på CBS. Har arbejdet fire år i Codan. Startede som mødebooker, blev salgstræner i samme afdeling og er nu teamleder i salgsafdelingen.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Et job med salg og muligheder Tror du, at telemarketing er et no-brainer-job med usle arbejdsvilkår ? Så læs videre, for Kasper Dahl, der er teamleder hos Codan, er klar til at udfordre dine fordomme.

J

eg lover de folk, der kommer herind, at jeg nok skal udfordre alle de antagelser, de har om telemarketing.“ „ Sådan lyder det fra 25-årige Kasper Dahl, der sideløbende med studierne på CBS er teamleder for 15 personer i Codans salgscenter. Inden han kom så langt, startede han som menig mødebooker samme sted. Et job, der ofte mødes af kedelige fordomme. Men efter at have arbejdet fire år hos forsikringsvirksomheden har han en noget anden holdning til jobbet.

ring hos Codan, og give dem lyst til at mødes med en assurandør – en forsikringssælger. I jobbet som sælger ringer man også til privatpersoner, men her varetager man salget direkte over telefonen. Begge er aftenjob, fordi det er det nemmeste tidspunkt at få fat i folk. Man starter sin vagt med 10–15 minutters briefing med sin leder, som giver motivationsindspark eller taler om gårsdagens resultater. Derefter ringer man ud til danskere landet over. Undervejs er der aftensmad og en enkelt pause.

Fokus på talenter Kasper fik jobbet som mødebooker gennem en kammerat, der arbejdede i afdelingen. I første omgang var det bare for at have et studiejob, men navnet Codan fængede Kasper. „Tanken om at få foden indenfor i en stor og velrenommeret virksomhed som Codan, trak også i mig. Jeg havde hørt, at man herinde går op i at skabe et godt arbejdsklima, og man vælger at satse meget på egne talenter. Det sætter jeg meget pris på.“ Han blev hurtigt fanget af salgskulturen, og efter syv måneder som mødebooker blev han forfremmet til salgstræner. „Jeg blev udvalgt, fordi jeg havde leveret flotte resultater, men også fordi jeg havde kompetencer, der passede til stillingen, som fx evnen til at lære fra mig og motivere andre. Jeg blev derfor medansvarlig for rekruttering og uddannelse af nye medarbejdere.“ I februar i år blev han igen forfremmet. Denne gang blev han teamleder for en del af salgsafdelingen. Rygtet om, at der blev satset på egne talenter, holdt stik.

Opskriften på succes Som mødebooker er det ens opgave at ringe til privatpersoner, som ikke har forsik-

Mødebooker hos Codan ■■

■■

■■

■■

Opgaver : At ringe til privatkunder og booke dem til et møde med en forsikringssælger. Arbejdstid : Hverdage kl. 16–21. Løn : Fast løn kombineret med provision. Kvalifikationer : God til at kommunikere over telefonen, resultatorienteret og et godt salgsgen.

„MANGE STUDERENDE HAR AMBITIONER OM SENERE HEN AT GØRE DET GODT I ERHVERVSLIVET, OG DER ER SALG ET GODT STED AT STARTE.“ Kasper understreger, at der er tid til at snakke med sine kolleger. „Det er en stor del af det. Relationen til dine kolleger er noget af det, vi vægter allerhøjest, ud over at der selvfølgelig er mål, der skal nås. Vi mener, at det på langt sigt bærer en salgsorganisation.“ På spørgsmålet om det ikke vil være mere effektivt at forbyde snak og pauser, svarer han : „Det er en gammeldags opfattelse af, hvad medarbejdere er. Vi har med mennesker at gøre og ikke maskiner. Det tror jeg, er grunden til, at vores afdeling er så succesfuld, som den er.“ Han beskriver afdelingen som et levende sted, hvor der flyver high fives gennem lokalet. De afholder masser af interne konkurrencer, hvor dagens bedste booker, sælger eller team ud over æren kan vinde

Sælger hos Codan ■■

■■

■■

■■

Opgaver : At ringe til privatkunder og sælge forsikringsløsninger. Arbejdstid : Hverdage kl.17–21:15 Løn : Fast løn kombineret med provision. Kvalifikationer : Gode kommunikationsevner, dygtig til at sætte sig ind i komplekst stof, resultatorienteret og drevet af salg.

Som sælger har man modsat mødebookere ansvar for hele salgsprocessen fra start til slut. Man skal derfor kunne give en langt mere detaljeret rådgivning til kunderne, ligesom man får en bredere indledende uddannelse. Se mere : www.codan.dk

biografbilletter, gavekort og andre præmier. Han understreger, at konkurrencerne sker med et smil og ikke skaber intern splid.

Drevet af salg For at være en god mødebooker eller sælger skal man ifølge Kasper være udadvendt, empatisk og glad for at snakke med andre. Han fremhæver, at man i jobbet lærer at kommunikere og bliver god til præsentationsteknik. Desuden skal man have et salgsgen i sig. „Man skal være typen, der er drevet af at sælge og af at kunne se, at man skaber resultater. Mange studerende har ambitioner om senere hen at gøre det godt i erhvervslivet, og der er salg et godt sted at starte.“ Han lægger ikke skjul på, at det også er et hårdt job, og man skal kunne tackle dage med dårlige resultater. „Man får hår på brystet. Man må ikke blive slået ud af, at man har en dårlig dag eller uge. Men vi hjælper selvfølgelig hinanden til at holde motivationen oppe.“ En anden vigtig motivationsfaktor er, at man som telemarketingansat er Codans ansigt udadtil. Og så er der selvfølgelig stemning­en i afdelingen. „Det fede ved jobbet er, at der stort set altid er en supergod stemning, masser af konkurrencer og masser af unge, ambitiøse kolleger. Det er et godt sted at starte, for man kan hurtigt vise, om man kan noget eller ej.“

En positiv kultur Når Kasper kigger tilbage på sin tid i Codan, er han mest stolt af, at han har været med til at opbygge en positiv kultur i begge de afdelinger, han har arbejdet i. „Det bedste er at have skabt en fælles enhed, som sammen når mange mål. Vi har skabt en kultur, hvor der er plads til alle, men hvor man også ved, at det er vigtigt at præstere.“ Sammen med de andre salgstrænere stod han i mødebookingafdelingen for at ansætte og uddanne nye medarbejdere til jobbet. Det har han også medansvar for i salgsafdelingen. Her er noget af det vigtigste at skabe motivation og teamspirit. „Vi ændrede kulturen, og jeg er stolt af den nye kultur, for folk føler sig godt tilpas, ligesom de bliver hørt og får ros for deres præstationer.“ Det er en kultur, som lever videre i dag. „Lige så snart folk kommer herind og møder de andre, så siger de, at det er federe, end de troede. Vi er meget mere end traditionel telemarketing og meget mere seriøse.“ Selv har han lært en masse om, hvordan forsikringsbranchen fungerer. Måske fortsætter karrieren hos Codan efter studiet. „Der er masser af muligheder herinde for at komme videre op rent ledelsesmæssigt. Det hele bunder i, at nu har man bevist noget.“ ■

7 fordomme om telemarketing Kasper giver her sine svar på syv klassiske fordomme.

1  .

Man ringer kun til sure folk

„Antagelsen om, at det bare er sure kunder og afvisninger, den synes jeg, ikke holder. Det er en meget lille procentdel af dem, vi ringer til, der er sure. Generelt er folk flinke, og hvis de siger nej tak, gør de det på en ordentlig måde.“

 2.

Det gælder bare om at prakke folk noget på

„Det synes jeg ikke, for vi tilbyder en god løsning. Selvfølgelig ringer vi for at hverve nye kunder, men jeg tror meget på Codans produkter og føler ikke, jeg skal prakke folk noget på.“

 3.

Der er intet socialt på arbejdspladsen

„Sociale arrangementer er en vigtig del af jobbet. Både de officielle og de uofficielle, som de ansatte selv arrangerer. Vi går ud og får en øl hver torsdag, vi har kørt gokart, spist sushi, og så er der alle festerne.“

 4.

Det er en sur tjans med kedelige arbejdsdage

„Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det er en god, gammel kliché, men den får nyt liv herinde. Vi mener, det er glæde, der driver salg. Vi gør meget ud af at fastholde og udvikle den stemning. Folk herinde kan lide det, og flere har sagt, at det er stemningen og kollegerne, der holder dem kørende.“

 5.

Man kan ikke udvikle sig

„Som mødebooker eller sælger får man styrket sine kommunikationsevner og evnen til at præsentere et produkt. Og så kan man blive forfremmet til fx salgstræner, hvis man leverer gode resultater. Lederne i afdelingen er selv startet som sælgere.“

6.

Det er et job for småtbegavede folk

„Der er rigtig mange intelligente mennesker ansat i Codans salgsorganisation, både studerende og folk, der har gjort det til en levevej. Her er især mange studerende fra CBS. Det er et komplekst job, som kræver mere oppe på øverste etage end at sælge en avis eller en mobiltelefon.“

7   .

Man bliver ikke værdsat

„Det er godt nok bare et studiejob, men hvis man kigger op i organisationen, så er afdelingen langt vigtigere, end folk lige tror. Vi illustrerer løbende, hvor meget vores afdeling betyder i forhold til hele Codan, ligesom der har været folk fra direktionen nede og give os et klap på skulderen.“

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

57


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Det globale job Tal med dine kinesiske kolleger om morgenen og de amerikanske om eftermiddagen. Skab samarbejde på tværs af landegrænser. Ann og Mark arbejder i Danfoss, men selv om deres kontor ligger i Nordborg, har de hele verden som arbejdsplads.

N

år Ann og Mark møder på job om morgenen, kan de se frem til en dag, hvor de når det meste af verden rundt. Ann Rasmussen er 30 år og arbejder som Navigator. Hun underviser i Lean, som er en styringsteknik, hvor man går efter at effektivisere interne processer i virksomheden. Og vi snakker ikke kun processer i den danske afdeling, men processer som går på tværs af mange af Danfoss’ afdelinger. „Jeg har ansvaret for en region af 17 lande i EU, hvor vi kører lean i de administrative processer. Jeg er sparringspartner og hjælper mine udenlandske kolleger i det omfang, de har behov for, når de skal forbedre deres processer“, forklarer hun.

„JEG FÅR HELE TIDEN ET INDBLIK I, HVORDAN VERDEN ER SKRUET SAMMEN. DER ER BARE EN ANDEN TILGANG TIL TINGENE I KINA OG I USA.“ Derudover er hun leder af et stort projekt, hvor hun skal implementere en global rejsepolitik. Dermed kommer hun i dialog med kolleger verden over. Både når hun skal lave aftaler om procedurer, og når hun er ude at undervise dem. Også hendes kollega Mark Otten kommunikerer dagligt på tværs af grænser. Han er 28 år, kommer fra USA og har i dag to ansvarsområder. Som Strategy Manager sørger han for, at deres produktion og salg af varmepumper konstant optimeres, og som Marketing Manager sørger han for, at deres kunder får de rette informationer om produkterne. „Vi analyserer det europæiske marked for varmepumper. Vi diskuterer de aktuelle markedstrends og opstiller

58

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

modeller for, hvordan vores produktion passer til de trends. På baggrund af det kan vi beslutte, hvordan vi skal øge vores konkurrencedygtighed“, forklarer han. Derfor skal han være i tæt kontakt både med kunderne og de andre produktionsafdelinger rundt i verden.

Verden rundt med jobbet Mark og Anns job indeholder naturligt nok mange rejsedage om året. „Ifølge min jobbeskrivelse skal jeg rejse 30 pct. af tiden“, siger Mark. Det er primært det europæiske marked, som de sælger varmepumper til. Han besøger derfor kunder i Frankrig, Tyskland og Storbritannien, men også Italien og dele af Østeuropa optræder på boardingpasset. For Anns vedkommende er det også ofte, kufferterne skal fyldes i embedes medføre. „Jeg har ca. 50–60 rejsedage om året, og det bliver kun flere, fordi mit projekt er globalt“, siger hun. Hun tager rundt for at undervise ledere, og det har indtil nu ført hende til det meste af Europa, USA og Kina. Når de to ikke rejser lufthavnene tynde, har de stadig masser af international kontakt tilbage på kontoret i Danmark. „80–90 pct. af min tid går med at kommunikere med kolleger rundt i verden. Det vil dog med tiden skifte til at være mere rettet mod kunder”, forklarer Mark. Her veksler de mellem ansigt til ansigt-møder, videokonferencer og telefonsamtaler. Det meste af dialogen er derfor på engelsk. Det ligger selvfølgelig til højrebenet for Mark, men Ann er også glad for det. „Det er lige så nemt for mig at snakke engelsk som dansk. Det har altid faldet mig naturligt i forhold til de job, jeg gerne ville have”, fortæller Ann, der havde Engelsk som en del af sin uddannelse som Business Development Engineer.

Danfoss ■■

24.000 medarbejdere på globalt plan.

■■

Industrivirksomhed med fokus på Climate & Energy.

■■

Læs mere: www.jobs.danfoss.dk

Humor og omstilling Det er dog sjældent den ren grammatiske del af dialogen, som giver de store udfordringer. I stedet handler det om at kunne kommunikere på tværs af kulturelle grænser. „Jeg får hele tiden et indblik i, hvordan verden er skruet sammen. Der er bare en anden tilgang til tingene i Kina og i USA“, siger Ann og giver et eksempel : „Jeg skal være mere relationsorienteret i stedet for opgaveorienteret. Når jeg har med mine kolleger rundt i verden at gøre, er det rigtig godt lige at høre, hvordan vejret eller stemningen er.“ „Amerikanerne er mere resultatorienterede. I Danmark er vi mere procesorienterede og vil gerne debattere en masse. Det har amerikanerne ikke tålmodighed til, de vil se resultater og handling med det samme“, uddyber Mark. Men der er også genveje til at mødes på tværs. „Da jeg underviste kinesere, fandt jeg ud af, at hvis man kan afkode, hvad de synes er skægt, så er humor en rigtig god måde at komme ind på livet af dem og få en god dialog. Kan man fjolle lidt, når situationen er til det, så synes de, det er godt“, fortæller Ann. Netop at være omstillingsparat er noget, de har lært gennem jobbet hos Danfoss. „I Asien har de fx meget mere respekt for autoriteter og chefer, De er vant til, at kommunikationen kommer fra toppen, og så gør de, hvad der bliver sagt. Derfor må du være


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

opmærksom på de ting og omstille din kommunikation til dem“, siger Mark, og Ann supplerer : „Det er vigtigt, at man er åben over for andre. Man må tilpasse sin tilgang til verden for at møde dem. Det gælder om at være fleksibel og hele tiden at lodde stemningen og sige, hvad er deres behov i forhold til, hvad jeg kommer med. Det bruger jeg hver evig eneste dag i mit arbejde.“

Udfordringer udvikler dig Det kan lyde besværligt at skulle omstille sig dagligt, men både Ann og Mark er glade for det. „For det første synes jeg, det er rigtigt sjovt at komme ud at rejse. Det kan være hårdt, men det er altid interes­ sant at se, hvordan det foregår på vores andre lokationer“, siger Ann. „Jeg synes, det er givende både personligt og profes­ sionelt at kunne opleve disse ting. Som person kan du udfordre dig selv meget mere ved at tvinge dig selv ud i den slags internationale situationer. Du kan ikke nødvendigvis putte det på cv’et, men du udvikler dig og bliver stærkere“, siger Mark. Ann prøvede desuden som en del at Danfoss’ graduate­ program at være udstationeret tre måneder i en afdeling i Californien.

„SOM PERSON KAN DU UDFORDRE DIG SELV MEGET MERE VED AT TVINGE DIG SELV UD I DEN SLAGS INTERNATIONALE SITUATIONER.“ „Vi har meget udstationering, så de fleste steder er de vant til, at vi kommer for en kortere bemærkning. Jeg fik et godt indblik i, hvordan folk fra Californien arbejder sammen og opfører sig. Det var rigtigt spændende.“ Mark oplever også kulturforskellene ved at have to che­ fer, hvor den ene er mexicaner og den anden tysker : „Jeg lærer en masse om at være fleksibel i min arbejdsog kommunikationsstil. Min mexicanske chef er lidt mere åben og fleksibel ift. deadlines. Min tyske chef er mere striks og direkte. Men alle, der prøver at have to chefer med hver deres nationalitet og kultur, vil vide, at det kun udvikler en.“

Verdens centrum Når Mark og Ann kommunikerer med folk fra hele verden, foregår det ofte fra kontoret i Danfoss’ hovedsæde, som ligger ude på landet, nemlig Nordborg på Als. Et paradoks de begge er opmærksomme på, men som ikke generer dem : „Det er lidt skørt, at du har en international virksomhed som Danfoss med dygtige topfolk og skarpe forretnings­ folk, der ligger midt i ingenting“, griner Mark. Ann supplerer : „Det er jo rigtigt, at vores hovedkvarter ligger i et hjørne af Danmark. Men vi har afdelinger i flere byer i Jylland, i Odense og lidt i København. Vi er tæt på Hamborg, der er en af Tysklands allerstørste byer.“ Hun fremhæver, at den provinsielle placering er med til at skabe et større fællesskab blandt medarbejderne. Mark giver hende ret i, at der er en god stemning, og de har tid til at have et liv ved siden af jobbet. De er derfor begge glade for deres job i Danfoss. „Det er en af de største virksomheder i Danmark. Hvis man vil have med udlandet at gøre og ikke bare et enkelt marked, så er Danfoss helt sikkert et af stederne at være”, siger Ann, der altid har ønsket at arbejde i en international virksomhed. Mark valgte Danfoss og Danmark pga. de grønne mu­ ligheder. „Danfoss laver miljøvenlige produkter, det er et spæn­ dende forretningsområde, og Danmark er et førende land, når det kommer til miljøvenlig teknologi“, siger han. Derfor ser de begge masser af potentiale i deres job. „Så længe de personlige og professionelle muligheder er gode, så bliver jeg i Danmark og Danfoss“, siger Mark. „Der er masser af muligheder i Danfoss, hvis man har lysten og kompetencerne“, slutter Ann. ■

Mark Otten

Ann Rasmussen

Strategy Consultant og Marketing Manager

Navigator

■■

28 år

■■

■■

BA i Business og Master i Economic i USA.

■■

■■

Var et år i praktik i Danfoss og har arbejdet der fast i tre år.

■■

30 år Uddannet Business Development Engineer, VIA University College i 2007. Har været en del Danfoss’ to-årige graduateprogram og har arbejdet der fast i to år.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

59


TIPS OG TRICKS

Redaktionen anbefaler :

10 GODE APPS Savner du inspiration til din smartphone ? Moment har fundet 10 gode apps, som du absolut må have på mobilen.

Tekst Redaktionen Foto Colourbox / PR-foto

DROPBOX Fildeling

MOODAGENT Musik

HEYTELL Social

KEEPER Personlig

SHAZAM Musik

Udvid harddisken på din telefon. Dropbox synkroniserer din computer med din telefon, så du altid har dine vigtige dokumenter med dig. Du kan desuden dele filer med andre, hvilket er uundværligt i eksamensperioden.

Musik der passer til dit humør. Med Moodagent er det slut med selv at lave playlister. Indtast om du er sur, glad, rasende, lykkelig eller forelsket, så leder Mood­ agent i dit musikbibliotek og finder de sange, du har lyst til at høre.

Walkie-talkien er tilbage. Det tager tid at sms’e, og man kan ikke overskue at ringe. Med HeyTell slipper du for begge dele. I stedet indtaler du en besked og sender den i bedste sms-stil. Det er nemt, hurtigt og dejligt uforpligtende.

Slut med at glemme brugernavne og adgangskoder. Vi kender alle besværet med at holde styr på personlige oplysninger til hjemmesider, dørtelefoner og plastikkort. Keeper er krypteret, så du trygt kan gemme dine personlige informationer på telefonen.

Hvad er det nu, det musiknummer hedder ? Er du heller ikke god til at huske titlerne på de numre, de spiller i radioen, så er der hjælp at hente : Start blot Shazam og hold mobilen op til højttaleren - så fortæller den dig sangtitlen, og hvem kunstneren er.

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

ETILBUDSAVIS Indkøb

SKYPE Mobilopkald

EVERNOTE Uddannelse

MOBILEAKS Mobil

MOBIL FØRSTEHJÆLP Førstehjælp

Find tilbud på varerne på din indkøbsliste. eTilbudsavisen giver dig et overblik over de forskellige tilbud i butikker nær dig og laver din indkøbsliste. App’en er populær og vandt e-handelsprisen 2011 i kategorien ‘‘Mobil ehandel”.

Ring gratis til venner og familie fra hele verden. Det eneste du behøver, er internetforbindelse, som enten er 3G eller Wi-Fi. Vær opmærksom på, at det kun er gratis, så længe du ikke overstiger dit dataforbrug.

Slut med kragetæer og noter, der bliver væk. Med Evernote kan du på nem og overskuelig vis tage notater, som du har lyst. Du kan skrive dem ned, men det er også muligt at tage billeder eller indtale dem. En simpel måde at holde styr på alle dine noter.

Er dit mobilabonnement for dyrt ? Mobileaks registrerer dit forbrug af tale, beskeder og data og sammenligner det med priserne hos danske teleselskaber. Hvis dit forbrug er billigere hos et andet selskab, kan du med et par klik nemt skifte abonnement.

Førstehjælpen er lige ved hånden. Mobil Førstehjælp er udviklet i samarbejde med Dansk Røde Kors og er en god hjælp, hvis ulykken skulle ske. Den guider dig igennem ulykkes­ situationer, og giver du fx hjertemassage, hjælper den dig med at holde tempoet.

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : iPhone + Android Gratis

Platform : Android Gratis

Platform : iPhone Pris : 12 kr.

60

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012


QUIZ

Uni-skandaler Universiteter er ikke kun støvede bøger og grå professorer. Det er også magtkampe, sexintriger og svindelsager, som var det en amerikansk tv-serie. Gæt med her, hvor godt du kender de seneste skandaler. Tekst Thomas Elmegård Illustration Mai-Britt Amsler

1

Hjerneforsker Milena Penkowa er blevet beskyldt for fusk med alt fra fondsmidler til forskningsresultatet. Hun blev bl.a. dømt i den såkaldte „Sandwichsag“. Hvad gik den ud på ? a) Hun sendte sine forsøgsmus videre til Tulip efter brug. b) Hun havde et forhold til både Helge Sander og rektor Ralf Hemmingsen. c) Hun forfalskede en kvittering for køb af sandwich.

2

Den svenske rektor Johan Roos blev fyret fra CBS i foråret. Hvad var grunden ? a) Han krævede svensk indført som undervisningssprog. b) Han oprettede en betalingsuddannelse, som ikke var godkendt af ministeriet. c) Han havde pyntet sit cv med rektortitler fra universiteter, der ikke eksisterede.

3

En anset tysk professor på Aarhus Universitet anklagede i år sit institut for at nedprioritere fagligheden. Hvad var et af anklagepunkterne ? a) At de studerende på Musikvidenskab ikke kunne læse noder. b) At de studerende på Kemi ikke kendte det periodiske system. c) At de studerende på Etnografi ikke lærte om regnskovsindianerne.

4

En professor på Aalborg Universitet fik i 2010 en kraftig påtale efter en videooptagelse viste følgende : a) Han læste ikke opgaverne igennem, inden han gav karakter. b) Han afholdte rituel gruppesex i et kælderlokale på universitetet. c) Han tog kokain på toilettet lige inden forelæsningen.

5

En dansk topforsker blev i foråret tiltalt for at svindle med penge fra Den Amerikanske Sundhedsstyrelse. Hvad brugte han i stedet midlerne til ? a) En Harley Davidson. b) Playboymodeller ad libitum. c) En luksuslejlighed på Fisher Island.

Svar og bonusinfo Bonusinfo : Hun forfalskede kvitteringen, så udgiften ikke var på 8 sandwich men i stedet 58. Penge der gik direkte ned i hendes lomme. Selv mener hun, at hun er blevet udsat for et komplot. ■■

Svar : 1 c

Bonusinfo : Oprettelsen af de ugyldige MBA-uddannelser betød, at 25 studerende havde betalt op til 500.000 kr. for en uddannelse, som ikke var officielt godkendt. De fik dog siden hjælp af Videnskabsministeriet. ■■

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

61

Svar : 2 b

Bonusinfo : Med sin kritik bl.a. i Politiken åbnede Linda Maria Koldau for en debat om, hvad studerende bør lære på universitetet. Er det vigtigst at kunne fagets klassiske færdigheder, eller skal fagene været rettet mod, hvad erhvervslivet har brug for her og nu? ■■

Svar : 3 a

Bonusinfo : Det var en jaloux ekskæreste, som satte videokameraet op og sendte optagelserne til ledelsen på AAU. Ingen studerende deltog i forlystelserne, hvor flere af de medvirkende var iført munkekutter. ■■

Svar : 4:b

Bonusinfo : Ifølge de amerikanske myndigheder har den 49-årige forsker snuppet en million dollars, som var afsat til autismeforskning. Ud over motorcyklen skulle han også have købt et hus og to biler. ■■

Svar : 5:a


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Optimér din studielæsning med gode trænings- og spisevaner Sene sengetider, dårlige kostvaner og inaktivitet kan gøre studielivet svært for mange studerende. Træningseksperten Brian Overkær giver her gode råd til fysisk velvære, der kan booste din koncentration, mens kosteksperten Sigrid Linnea Sommer guider dig til sund studiemad.

M

ange timers inaktivitet på skolebænken kan medføre både koncentrationsbe­ svær og svækket hukom­ melse. Men der er heldigvis hjælp forude. Med enkle daglige justerin­ ger til et mere fysisk aktivt studieliv kan dårlige vaner sættes til livs og koncentra­ tionen, hukommelsen og indlæringsevnen forbedres væsentligt.

Dine muskler påvirker hjernen Vi ved alle, at hjernen styrer musklerne, og hvis man rammes af en hjerneskade, fx en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, så lammes musklerne. Musklerne kan dog også påvirke hjernens funktion. Fysisk akti­ vitet påvirker nemlig følelsen af velvære og glæde, angst og stress, koncentrations­ evne og indlæring. „Årsagen til at musklerne kan kom­ munikere med hjernen skyldes, at fysisk aktivitet påvirker en lang række hormoner og vækstfaktorer, der har indflydelse på hjernens funktion. Bl.a. ved man, at be­ taendorfiner, kroppens eget morfin, stiger ved motion, og nogle mener, at betaendor­ finer forklarer det begreb, der kaldes ‘jog­ gers high’, altså et udtryk for den energi/ glæde nogle oplever under og lige efter langvarig fysisk aktivitet“, siger Brian Over­ kær, fysioterapeut og træningsekspert i fit­ ness dk.

62

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

„I forhold til indlæring ved man, at ‘Brain Derived Neutropic Factor’ (BDNF) er en vækstfaktor for den del af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus sty­ rer indlæring og hukommelse, og BDNF er nødvendig for, at hippocampus ikke svinder ind. Hver gang man er fysisk aktiv, stiger BDNF både i hjernen og i blodet. Det kan derfor være en forklaring på, hvorfor fy­ sisk aktivitet påvirker humøret, koncentra­ tionsevnen og indlæringen“, forklarer han.

nemlig overskud, velvære og afstresning. Det gælder ifølge Brian Overkær også om at finde en motionsform, der fænger dig for at holde motivationen oppe. „I et fitnesscenter er der et utal af forskel­ lige holdaktiviteter, og det er derfor muligt at prøve mange forskellige motionsformer. Derudover vil det være en hjælp at sætte sig selv nogle overordnede mål og gerne nogle mindre delmål, så en evt. fremgang kan holde motivationen i top“, siger han.

Træn i det daglige

Træning i fitnesscenter

„Jeg har ikke tid til at træne“, synes at være den mest brugte undskyldning i forhold til at undlade at trække i træningstøjet. Ifølge Brian Overkær bør vi alle prioritere fysisk aktivitet højt, da vi ellers risikerer senere i livet at skulle afsætte tid til sygdom. „Selv om du har en travl hverdag, så kan de små daglige aktiviteter gøre en stor forskel. Sørg fx for at parkere bilen længst væk på parkeringspladsen og undgå ele­ vatorer, så har du allerede givet dig selv mulighed for at styrke din generelle sund­ hed, og øge din koncentration til forelæs­ ningerne“, siger han.

Fitness og holdtræning er en sportsgren, der ikke kræver ligeså meget af dig som eksempelvis tennis og andre holdsports­ grene. Efter få timer kan du nemlig følge med og hurtigt mærke udbyttet i form af en stærkere krop og mere livskvalitet. „Hvis du ikke er vant til at styrketræne, kan det være en fordel at træne på hold såsom BODYPUMP eller Puls & Styrke, hvor en holdtræner guider dig igennem alle øvelserne“, siger Brian Overkær.

En motionsform der motiverer dig Acceptér den dårlige samvittighed, som et par timer væk fra skrivebordet sand­ synligvis vil give dig, og fokusér i stedet på det, du får ud af at være ude og træne ;

Træning giver bedre humør Det er efterhånden almindelig kendt, at træning er med til at give øget krops­ bevidsthed, som påvirker vores kost- og søvnvaner i en positiv retning. „Personer der træner jævnligt kan be­ rette, at humøret bliver bedre efter træning, og at man får mere overskud. Det er dog

vigtigt at påpege, at det ikke kun er træ­ ning, der har de ovenstående virkninger. Også almindelig aktivitet som fx dans, gå­ ture, gang på trapper og at cykle til og fra studiet har en stor effekt. En simpel måde at holde koncentrationen i undervisningen kunne derfor være, at man bruger pau­ serne på at gå en tur op og ned af trap­ perne “, forklarer han.

Træn og vær social Ifølge Brian Overkær kan det være en god motivation at træne sammen med en ven. Skip fx cafébesøget og lav noget aktivt sammen i stedet. Hvis man gerne vil tale sammen, bør man nok cykle eller løbe en let tur i stedet for at tage en cykeltime, hvor musikken og pulsen er høj. Det er også en fordel at styrketræne sammen to og to, i det man kan hjælpe hinanden med redska­ berne og vægtene. Efter en træningstime med en ven, vil du sikkert føle, at du har slået to fluer med ét smæk. ■

fitness dk Et medlemskab i fitness dk giver dig mulighed for at træne i 40 forskellige centre rundt om i landet til en favora­ bel studiepris på 289 kr. Læs mere på www.fitnessdk.dk


DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF

Hjernemad ■■

■■

■■

■■

■■

■■

■■

■■

For at få mest muligt ud af din hjernekapacitet bør du ifølge kostekspert Sigrid Linnea Sommer spise sundt og regelmæssigt. Undgå de lette løsninger og lav en regel med dig selv om ikke at spise fast food såsom færdiglavede sandwich i hverdagene. Opprioritér de sunde madvaner : Sørg for at få grøntsager til dine hovedmåltider, spis fisk flere gange om ugen og sørg for at få de sunde olier. Spis små sunde mellemmåltider imellem forelæsningerne frem for at vælge de hurtige og sukkerholdige løsninger. Et stykke groft brød med pålæg, et stykke frugt og nogle nødder er gode mellemmåltider. Det giver en mere stabil energi i løbet af dagen frem for at springe fra det ene sukkerkick til det andet. Skru ned for sukker og alkohol – for mange fester flere gange om ugen er hårdt for kroppen. Husk på, at det er dyrt at købe sin mad ude – og især at feste med meget alkohol. Sund mad behøver ikke være så dyrt.

Træning giver bedre hukommelse

Tag trapperne og tab 4 kg på et år

„I en svensk undersøgelse fandt man ud af, at børn der fik ekstra idræt havde bedre skolepræstationer i svensk og matematik. En anden undersøgelse viste, at intens fysisk aktivitet hos voksne øgede evnen til at lære nye ord. Der er altså noget, der tyder på, at man opnår bedre koncentrationsevne og hukommelse ved at deltage i idrætsaktiviteter eller regelmæssig motion. Samlet set vil man indlære ny viden bedre, hvis man er fysisk aktiv“, siger Brian Overkær.

En undersøgelse udført af Bente Klarlund, professor og overlæge på Rigshospitalet, har vist, at hvis man ændrer sine vaner, og i alt går 16 etager på trapper dagligt, så vil man tabe op mod 4 kg på et år. Har du fx et studiejob på 6. sal og normalt tager elevatoren til og fra arbejde og i forbindelse med frokost, så kan du ved en omlægning altså hente hele 24 etager på blot én dag !

Største gevinster ved at træne

Når man indtager sukker, får man hurtig energi, men mange oplever, at det korte rush efterfølges af træthed og koncentrationsbesvær. Man kan lægge blidt ud med blot at begynde at spise flere grøntsager og forberede et sundt mellemmåltid, hvis man ikke er hjemme hele dagen. På den måde undgår man at falde i, når man er på farten.

■■

Bedre humør

■■

Større overskud

■■

Øget koncentration og indlæring

■■

Øget kropsbevidsthed

■■

Bedre livskvalitet og sundhed

■■

Bedre nattesøvn

Vær fysisk aktiv hver dag

Sunde hverdagsvaner giver i længden allermest – god energi, sundhed og sygdomsforebyggelse.

■■

Tag trapperne i stedet for elevatoren.

■■

Cykl til og fra studiet.

■■

Brug pauserne på at gå op og ned ad trapperne.

Eksperterne Sigrid Linnea Sommer

Brian Overkær

Sigrid har stået i spidsen for udviklingen af fitness dk’s slankeforløb og arbejder som konsulent med konceptudvikling i fitness dk. Sigrid har desuden sin egen blog på fitnessdk.dk om vægttab og sundhed. Hun er uddannet ernæringsterapeut og har i en årrække arbejdet som personlig slankevejleder i fitness dk.

Brian er medstifter af fitness dk’s Elite TRI klub, hvor han underviser i både cykling og løb. Brian har gennemført tre Ironman og sat to verdensrekorder. Udover sit arbejde med fitness dk’s triatlon klub er Brian bl.a. fysioterapeut, og har sin egen blog på fitnessdk.dk.

MOMENT  ■ SEP. 2011 – MAR. 2012

63


HIGH ON SUCCESS (BLIV SHIPPING TRAINEE, HVOR DER ER LIDT HØJERE TIL LOFTET)

TORMCAREERS.DK


Moment 2011 / 2  

Studie, job og karriere

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you