
4 minute read
Forårskoncert i Fodby Kirke
Tirsdag d. 16. maj kl. 19.30
Karrebæk & Fodbykoret
Advertisement
samt Erik Fjordside & Claus Højslev
Vi holder vores traditionsrige forårskoncert i Fodby Kirke med præsentation af mange nye korsatser samt solistiske indslag & duetter med vores faste søndagssangere Erik Fjordside & Claus Højslev.
Herudover skal vi selvfølgelig også synge fællessange akkompagneret af Anja Lisa Nielsen.
Der er indlagt pause i programmet med kaffe og kage.
Tirsdagstræf d. 14. marts kl. 14.30
Hilsen Til For Rssolen
Sangeftermiddag i Sognehuset Bethesda
Michael Philipsen og Anja Lisa Nielsen byder velkommen til en eftermiddag i fællessangens tegn. Højskolesangbogen er her i fokus, og Michael har valgt en række både kendte, men også nye sange. Michael Philipsen optræder med sang, guitar, harmonika akkompagneret af Anja på klaver.
Tirsdagstræf den 11. april kl. 14.30.
Hjælpen kommer fra himlen
Mød infopilot Lars Fuglsang fra Mission Aviation Fellowship

Mere end 1 milliard mennesker i verden kan ikke få basal sundhedshjælp, gå i skole eller lære det kristne budskab at kende.
- De bor simpelthen så isoleret fra resten af verden, at det er umuligt for dem selv at opsøge den hjælp, de har brug for, fortæller næstformand i den danske afdeling af Mission Aviation Fellowship Lars Fuglsang.
- Vi flyver ud til de mest isolerede egne af verden og hjælper med de mest livsnødvendige behov.
Lars Fuglsang er infopilot og kommer på besøg til Tirsdagstræf den 11. april kl.

14.30 i Bethesda, for at fortælle om MAF’s arbejde.
- I over 75 år har vi fløjet små fly over jungler, bjerge og ørkner. Vi gør det muligt, at medicin, sundhedshjælp, nødhjælp, langsigtet udvikling og det kristne håb når frem til tusindvis af lokalsamfund.
Mission Aviation Fellowship har flybaser i 27 udviklingslande, hvorfra vores 123 fly flyver ud til isolerede egne af verden. MAF blev grundlagt for over 75 år siden af kristne piloter, der havde gjort tjeneste under 2. verdenskrig, som ønskede at bruge deres evner til at skabe fred fremfor krig. Siden har organisationen udviklet sig til verdens største humanitære flyselskab, som støtter udviklingsarbejde, sundhedsfremme, mission og nødhjælpsarbejde i verdens fattigste og mest utilgængelige områder.


Tirsdagstræf den 9. maj kl. 14.30.
1-1-2 er ikke kun blå blink og hylende sirener
Mød direktør på Præhospitalt Center i Region Sjælland Benny Steve Jørgensen
Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler vedkommende først med alarmcentralen, der ved alle sundhedsfaglige problemstillinger omgående stiller opkaldet videre til en sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen, der hvert år modtager små 100.000 opkald.
AMK er en forkortelse af Akut Medicinsk Koordinering.
Vagtcentralen i Region Sjælland hører under Præhospitalt Center, der ligger på nogle af de øverste etager på sygehuset i Næstved. Her er Benny Steve Jørgensen direktør, og ham kan du møde til Tirsdagstræf den 9. maj kl. 14.30 i Bethesda.
Vagtcentralen skal på meget kort tid træffe beslutning om, hvordan hjælpen skal effektueres.
- I omkring 20% af tilfældene kan vores dygtige sundhedsfaglige personale klare situationen med gode råd og henvisninger, men i de resterende tilfælde tager de skidt til at sende hjælp, fortæller Benny Steve Jørgensen.
AMK-vagtcentralen råder over fra helikopter med akutlæge, ambulancer, akutbiler til 1-1-2 akuthjælpere og hjerteløbere, og i mange tilfælde kombineres indsatsen med en kombination af disse.
I garagen på sygehuset i Næstved står også en helt speciel ambulance, som hele tiden bliver opdateret med udstyr, som de enkelte reddere kommer med ideer til. Denne specielle bil tager Benny Steve Jørgensen med og parkerer foran Bethesda, så deltagere i Tirsdagstræf kan kigge lidt nærmere på den og stille spørgsmål til indretningen.


Det kunne jo være, man selv en dag fik brug for en tur i en tilsvarende, og så er det rart at være på forkant.
Kørestolbrugere er velkomne til at deltage i arrangementer i Bethesda. Kontakt graveren på 2324 8389 den dag arrangementet foregår, så er hjælpen på vej.
P.S. der er også handicapvenligt toilet i Bethesda. Hvis du er handicappet og boende i Karrebæk eller Fodby sogne, har du mulighed for at komme i kirke og til menighedsrådets arrangementer ved at ringe til kirkebilen på tlf. 5577 7272 dagen før.
Parkering: I forbindelse med kirkelige handlinger oplever vi ofte, at der er for få parkeringspladser. Der er også mulighed for parkering ved spejderhuset overfor kirken. Drej ind ved skiltet til præstegården, og drej til højre efter det gule spejderhus.
I Karrebæk sogn omdeles sognebladet af frivillige. Sommergæster og fastboende i sommerhusområderne har mulighed for at hente sognebladet hos SPAR Købmanden, ved opgangen til kirken eller klik ind på sogn.dk og få de nødvendige oplysninger. Bladet findes desuden på www.karrebaekkirke.dk
Kortspil
Kunne du tænke dig at spille kort med andre pensionister i Karrebæk, så mød op hver mandag i Bethesda. Det starter kl. 13.00 til ca. 17.00. Der vil blive serveret kaffe, og kagen går på omgang. Kontakt Niels E. Panton på 2011 2432 for opdaterede informationer.
Banko
Har du held i ærmet, så er banko måske noget for dig. Bankoklubben åbner dørene kl.13.00, og selve spillet går i gang kl. 14.00-16.30.
Datoer: 05-02 23 + 02-03-23 + 02-04-23


Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage til 10 kr. samt sodavand til 5 kr.
Kontakt Niels E. Panton på 2011 2432 for opdaterede informationer.
Indsamling i Karrebæk kirke i 2023
I 2023 har Karrebæk Kirke valgt at støtte BROEN i Næsved.
BROEN Næstved er oprettet i 2010. BROEN er en frivillig forening, der i samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, SSP og andre hjælper socialt udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv.
BROEN Næstved er en lokalafdeling af BROEN Danmark, der har som formål at støtte socialt udsatte børn op til 18 år, så de på lige fod med alle andre børn får mulighed for at dyrke sport og fritidsinteresser i lokale foreninger.
HJÆLP med at støtte ved at lægge beløb i kirkens indsamlingsbøsse ved udgangen eller på MobilePay 69824