1 minute read

T amra Rosanes & Hallelujah Special i

Karrebæk Kirke

Søndag d. 7. maj

Advertisement

2023 kl. 16.00

Danmarks amerikanskfødte countrydronning, Tamra Rosanes, med hendes HALLELUJAH SPECIAL, hvor hun synger amerikansk gospel, spirituals, hymner og countryballader.

Hun har slået sig sammen med to spændende, originale musikalske personligheder:

J. Tex – Jens Einer Sørensen, på guitar, banjo, violin og mundharpe, som er kendt fra Americana og countrymiljøet, og Tim Kristensen, på kontrabas, som er kendt fra Rockabilly og countrymiljøet.

Navnet HALLELUJAH SPECIAL refererer til Himmelekspressen – et gospeltog på vej til himlen. “Med HALLELUJAH SPECIAL vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat og amerikansk musiks rødder på vores egen, helt personlige måde. Dvs. med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie,” fortæller Tamra Rosanes.

De tidligste indvandrere i USA skulle begynde et nyt liv på et splinternyt kontinent uden andet end en økse, en bibel og en sang. Det er mange år siden, men sangene har betydning den dag i dag og er elsket af bade amerikanere og danskere.

“Slavernes gospel ,blues og spirituals fortæller historien om smerter og besværligheder og troen på et bedre liv I himlen,” fortæller Tamra Rosanes .

“Vi håber, at HALLELUJAH SPECIAL vil synge publikum glad og varm med nærvær, følsomhed og festlighed – og få kirken til at stråle af energi og stor musikalitet,” siger Tamra Rosanes.

Entre 100,- kr ved indgang. Dørene åbnes kl. 15.20. Forsalg på billet.dk

Koncert med BarbershopBanden

Onsdag d. 7. juni kl. 19.30 i Karrebæk Kirke

BarbershopBanden blev dannet i 1979, og er således danmarks længstlevende Barbershop Gruppe. Der er skiftet en del ud i mandskabet siden, og de er p.t. 7 mand. Alle medlemmer har tidligere sunget i eller haft tilknytning til Det Danske Drengekor.

Sangaften med Arne Andreasen

Onsdag d. 12. april kl. 19.00 i Fodby Kirke

Højskolelærer. Cand. mag. musik / kommunikation fra Århus Universitet. Tidl. højskolelærer på Haslev udvidede Højskole. Kirkemusiker. Sang- og salmeskriver.

Elsker samværet og kommunikationen med en syngende forsamling. Og de pludselige stjerneglimt, hvor øjeblikke bliver fælleseje

Programmet består af sange, salmer fra den nye Højskolesangbog.

Arne Andreassens egne salmer og sange, kommenteret med baggrundshistorier og fortællinger indimellem.

Arne A akkompagnerer selv og formår at løfte fællessangen til et nyt niveau.

This article is from: