Helsinki og Tallinn, se w eckeroline.ee, w lindaline.ee, w tallink.ee og w vikingline.ee.
transport BIL
Der er masser af biludlejningsfirmaer i Estland, især i Tallinn. Alt, hvad man skal huske for at leje en bil, er kørekort. w avis.ee, t 605 82 22. w budget.ee, t 605 82 23. w abcrent.ee, t 674 77 81. w hertz.ee, t 605 89 23. w sixt.ee, t 605 81 48.
Færdselsregler Hastighedsbegrænsninger: • 50 km/t. i byerne. • 90 km/t. uden for byerne. • 90 km/t. på motorvej, 110 km/t. på motorvej om sommeren. Men hold øje med skilte, der fortæller om fartbegrænsninger. Sikkerhedssele skal spændes på for- og bagsæde. Nærlyset skal være tændt. Det er forbudt for chaufføren at tale i mobiltelefon under kørsel. Promillegrænsen er 0,2. Advarselstrekant er obligatorisk udstyr i bilen og skal stilles op ved uheld. Vinterdæk er påbudt fra december til marts. Sporvogne skal man passe på som bilist. Når en sporvogn holder ved et stoppested for at tage folk med eller sætte dem af, skal man som bilist stoppe.
BUS
Bus er en rigtig god måde at komme rundt på i Estland. Busserne er gode – ofte har de wi-fi – og der er masser af afgange. I Tallinn ligger busstationen på Lastekodu 46 (t 680 09 00). Se busafgange mellem estiske byer og internationale afgange på w tpilet.ee. Der er flere busselskaber, der kører mellem de tre baltiske hovedsteder og andre internationale destinationer. Lux Express (t 680 09 09, w luxexpress.eu) og Ecolines (t 606 27 17, w ecolines.ee). Især om sommeren er det en god idé at købe sin busbillet en dag eller to i forvejen, hvis man skal til de populære feriedestinationer som fx Pärnu eller Kuressaare. På w tpilet. ee kan man også købe sin billet og printe den.
FLY
Estland er lille, der er ikke stort behov for indenrigsfly. Selskabet Avies flyver mellem Tallinn og Kuressaare (Saaremaa) og Kärdla (Hiiumaa), se w avies.ee. Der findes også en lufthavn i Tartu, men for tiden er der ingen indenrigsfly mellem Tallinn og Tartu.
TOG
Togstationen i Tallinn ligger lige uden for den gamle bydel, adressen er Toompuiestee 37. Se togtider og priser på w elron.ee. Eneste internationale forbindelse er fra Tallinn til St. Petersborg og Moskva, se w gorail.ee.
LOKALE FORHOLD
PRAK T ISKE OPLYSNINGER
Bilist i Estland Motorvejsnettet er ikke så udbygget, som man kunne ønske. De bedste veje er helt klart vejene, der fører ud og væk fra Tallinn. Ude omkring i landet kan man finde veje, der i den grad trænger til at få lappet huller med ny asfalt. Og grusveje kan man også finde en del af. Der sker mange uheld i Estland; det er en følge af alkohol, dårlige veje og manglende respekt for færdselsreglerne. Så kør forsigtigt! Benzin er lidt billigere end i Danmark. Parkering skal der betales for i centrum af de største byer, fx Tallinn, Tartu og Pärnu. Hold øje med p-skilte og automater til køb af p-billeter.
Loven siger, at man skal have en refleks på sit overtøj om natten eller i dårligt vejr om vinteren.
ALKOHOL
Estland ligger øverst i OECD’s statistik over forbruget af alkohol pr. person, ca. 12 liter pr. person (gennemsnittet i OECD-landene er 9 liter). Det er ikke noget, Estland er særlig stolt af. En af årsagerne er, at Estland har arvet vodkatraditionerne fra Rusland. Alkohol er en medvirkende årsag til de mange trafikulykker, og en medvirkende årsag til at estiske mænd ikke bliver nær så gamle som kvinderne. Men de fleste drikker med måde, og det forventes at turister også kan ramme måde. l o k a l e f o r ho l d – e s t l a nd 1 4 5
102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 145
01/03/16 11:29