Simon Spies - solkongens liv og tid

Page 1

Tropez, gjorde sin medicinske turnus færdig i de år, så han var ude af cirkulation i perioder, om end han fortsat kom fast på Hotel Mercur og i Rungsted, når han var i Danmark. Ligesom han var med på flere af de store rejser i de tidlige 1970’ere. Simon Spies var stadig sammen med Inger Weile i 1973, mens alt dette skete. Han var også i en periode optaget af tanken om at få børn med hende. Han vidste godt, at han næppe kunne, på grund af fåresygen, men det afholdt ham ikke fra at håbe. I sensommeren det år havde Simon Spies og Inger Weile nogle overnatninger på værelse 616 på Hotel Mercur; det værelse, som Simon Spies havde reserveret til sig selv til dage, hvor han ikke orkede at tage til Rungsted. Her afleverede Simon Spies flere sædprøver til Jan Smith, som fik dem undersøgt i Sverige på de sygehuse, han var knyttet til som turnuslæge. Men der var ikke noget at gøre. Simon Spies var ikke i stand til at få børn. Kort efter rejste Simon Spies ud i verden. Officielt fordi han ønskede at besøge samtlige destinationer i Spies-programmet, men også for at more sig. Det skete med henvisning til Parkinsons 12. lov. Cyril Northcote Parkinson var en britisk historiker, der i et humoristisk essay i magasinet The Economist i 1955 redegjorde for sin lov, der slog fast, at arbejde tager den tid, der er afsat til det. I teksten gjorde den satiriske brite grin med, hvordan embedsmandsstanden i hans eget land voksede og voksede, fordi den hele tiden opfandt nye opgaver til sig selv. Parkinsons 12. lov handler om, hvor vigtigt det er, at en leder har besøgt selv den yderste forpost i sin virksomhed inden for de seneste 12 måneder. Ellers falder tingene fra hinanden. Denne gang var Simon Spies væk i længere tid end nogensinde før. Den store jordomrejse begyndte 27. august 1973 i Salzburg – den østrigske by, han havde boet og arbejdet i midt under Anden Verdenskrig. Simon Spies overvejede at arrangere sommerrejser til Tyrol og ville samtidig gerne drukne lidt i gamle minder. Så han slæbte sit følge, blandt andre Lene Christensen og Inger Weile, ud i bjergene omring byen og ud at se alpehotellet Den hvide hest, kendt fra Erik Ballings film fra 1964 286

2641-Politiken-Simon-Spies-til-tryk.indd 286

03-09-2012 14:32:11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Simon Spies - solkongens liv og tid by JP/Politikens Forlag - Issuu