kvalme. Ofte gik Trym og jeg om bag ved huset, hvor der var en brønd, som vi smed wienerbrødet ned i, uden at min far og Suzette så det. Jeg spiser ikke wienerbrød i dag. Alligevel kunne jeg godt lide at være der. Vi byggede sæbekassebiler, legede, og min far lavede en minigolfbane til os, og vi formede selv kug lerne ud af cykelslange. Jeg nød det virkelig.”
20
Det var ikke kun hos sin far og bedsteforældre, at Stein Bagger følte sig godt tilpas. Et andet frirum fandt han sammen med de dyr, som hans mor og Poul Erik Øgendahl havde. Især hunden Bimse betød meget for ham. ”Jeg elskede at være sammen med dyrene. Vi boede i et lille hus med et udhus til, hvor der var bygget en lille hønsegård fyldt med høns. Der udover havde vi vel 10 kaniner, duer og ænder. Poul Erik og jeg passede dyrene, jeg plukkede mælkebøtter til kaninerne, og vi samlede æg hos hønsene. Jeg tror, at jeg holdt af at være sammen med dyrene, fordi de var til at regne med. Hvis de var sultne, kunne man se det på dem, og når man gav dem mad, blev de rolige igen.” Turene til morens familie i Norge udgjorde endnu et af lyspunkterne i Stein Baggers barndom. Allerede tidligt talte han norsk, fordi han øvede sig ihærdigt de par gange om året, hvor de var afsted. Han glædede sig hver gang. ”Det var altid noget specielt at skulle derop. Det føltes som rigtig ferie. Vi tog enten toget, sejlede med Oslo-båden eller kørte derop. Vi havde en grøn Renault 4TL, og Poul Erik var sjældent med. Min mor var altid flov over sine mænd, og derfor fik de ikke rigtig lov til at komme med. Det var rarere, når jeg var alene med hende, for så var der ikke ballade. Familien i Norge føltes også som en rigtig familie. Alle var søde og rare, og specielt min moster var sådan en type, der nærmest begyndte plan lægningen af julen tre måneder i forvejen. Det føltes, som om hun altid var vågen. Når vi andre gik i seng, var hun i gang med noget, og når vi stod op, havde hun allerede dækket op til stor fælles morgenmad med alt, hvad man overhovedet kunne forestille sig. Min mormor og morfar var der også i min barndom, men de var allerede gamle på det tidspunkt.” Et år fik Poul Erik Øgendahl mod sædvane lov til at komme med. Men de havde knap lagt Ollerup bag sig, før parret blev uvenner:
2018030_Stein Bagger_Content.indd 20
30/04/2018 14.26