Lola Jensen
Lola Jensen (f. 1956) har 33 års erfaring som familievejleder og har som ekspert inden for feltet far, mor og børn et langt forfatterskab bag sig, blandt andet Den store far, mor & børn (2010), Den store bog om skolebørn (2013). Er en populær foredragsholder, har lavet tv og radio i en længere årrække – ikke mindst som fast ekspert på TV2’s Go’ morgen Danmark (siden 2009) og har mere end 115.000 følgere på Facebook.
Al den støj og stress får børn til at reagere. Mange oplever nedsat trivsel, mens stadigt flere får en decideret diagnose eller defineres som ’særligt sensitive’. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der kan gøres noget ved, og der bør gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig i de seneste årtier – det er deres omgivelser! Mulighederne for at forandre ligger lige for, når man får øje på dem. I denne bog giver Lola Jensen gode og klare ideer til, hvordan farten kan skrues ned for at øge nærvær i familien og ro i hverdagen.
Omslag: Maria Bramsen/MOM Bagsidefoto: Robin Skjoldborg
Må vi så få ro!
Inden for de seneste årtier er tempoet i børns hverdag steget. Der er kommet fuld skrue på forældrelivet. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en tydelig mangel på åndehuller.
Lola Jensen
Ideer til mindre støj og flere åndehuller i børns liv
Mange kvinder og få mænd får ved eget indre tankekaos behov for ydre orden, og denne ydre orden skaber paradoksalt nok uro mellem børn og voksne. Løsningen kan som sagt være et hjørne af fællesrummet, som må bruges til legetøj, og virkeligheden er jo, at LEGO-kassen kun larmer de få sekunder, hvor klodserne bliver hældt ud. Får fireårige Anton lov at tage den store kasse med ud til mor eller far i køkken-alrummet og buldre det hele ud en gang for alle, vil en før urolig og rastløs Anton forvandle sig til en mentalt rolig Anton, som kan lege godt med sig selv på gulvet, helt til maden er klar. Måske kan der ligge et legegulvtæppe i legekrogen, eller stå et billigt klapsammenbord til langtidsholdbar leg, som kan tømmes og sættes i skur eller ned i kælderen, når rummet skal jazzes op til voksengæster. Eller måske er det okay, at gæster kan se, at her bor en aktiv og levende familie.
Citat fra bog