Læsehits 2012 - Ungdomsbøger

“Tjo, det gør jeg måske.”

“Hvad er din yndlings?” “Øhm,” svarede jeg.

Min absolutte yndlingsbog var En fyrstelig lidelse, men jeg brød mig ikke om at fortælle folk om den. Af og til når man læser en bog, bliver man helt besat af den her sære, brændende trang til at sprede budskabet, som om verden er gået i stykker og ikke kan blive hel igen, før alle mennesker på hele jorden har læst bogen. Og så er der bøger som En fyrstelig lidelse, som man ikke kan fortælle nogen om, fordi de er så særlige og så meget ens egen, at det ville føles som forræderi at dele begejstringen.

Det var ikke engang, fordi bogen var så fantastisk – det var bare det, at dens forfatter, Peter Van Houten, simpelthen forstod mig på så mange mystiske og ubegribelige måder. En fyrstelig lidelse var min bog på samme måde, som min krop var min krop, og mine tanker mine tanker.

Ikke desto mindre fortalte jeg Augustus om den. “Min yndlingsbog er nok En fyrstelig lidelse,” sagde jeg.

“Handler den om zombier?”

“Nej.” “Stormtroopere?”

Jeg rystede på hovedet. “Det er ikke sådan en slags bog.”

Han smilede. “Jeg vil læse den dødssyge bog med den kedelige titel, som ikke har stormtroopere med,” sagde han, og jeg fortrød med det samme, at jeg havde fortalt ham om den.

Augustus vendte sig om mod den stak bøger, der lå på sengebordet. Han tog en paperback og en kuglepen og skriblede en dedikation på titelbladet. “Til gengæld vil jeg bede dig læse 14