efterladt spøgelsesagtige skygger) – indtil Willem til slut blev nødt til venligt at afbryde hende og spørge, om han måtte kaste et blik på resten af lejligheden. “Åh, ja, endelig,” sagde Annika, “I skal ikke tage jer af mig,” hvorefter hun traskede i hælene på dem og speedsnakkede til JB om en eller anden ved navn Jasper, og hvordan han havde brugt Archer til alting, og syntes JB ikke også, at den var lidt for rund og mærkelig til brødtekst? Nu, hvor Willem havde vendt ryggen til hende, stirrede hun åbent på ham. Hendes rablen blev mere og mere intetsigende, jo længere hun snakkede. JB så Annika betragte Willem. Han havde aldrig set hende sådan, så nervøs og forvirret (normalt var hun tavs og gnaven og faktisk lidt frygtet på arbejdet, fordi hun havde lavet en minutiøs, hjerteformet skulptur af skalpelblade over sit skrivebord); men han havde set masser af kvinder opføre sig sådan over for Willem. Det havde de alle sammen. Deres ven Lionel plejede at sige, at Willem måtte have været fisker i et tidligere liv, for han vadede altid i lækre sild. Men for det meste (ikke altid) virkede det, som om Willem ikke bemærkede det. JB havde engang spurgt Malcolm, hvordan han troede det kunne være, og Malcolm havde sagt, at han mente, at det var, fordi Willem ikke bemærkede det. JB havde bare brummet til svar; men han tænkte, at Malcolm var den mest tykhovedede person, han kendte, og hvis selv Malcolm havde bemærket, hvordan kvinder reagerede på Willem, var det umuligt, at Willem ikke selv havde. Senere var Jude kommet op med en anden udlægning: Han havde foreslået, at Willem med vilje ikke reagerede på alle kvinderne, for at andre mænd ikke skulle føle sig truede af ham. Det gav mere mening; Willem var vellidt af alle og ønskede aldrig med vilje at gøre folk utilpasse, og derfor var det muligt, at han i det mindste ubevidst foregav ikke at bemærke noget. Men alligevel – det var fascinerende at være vidne til, og de blev aldrig trætte af det, eller af at drille Willem med det bagefter, selvom han normalt bare smilede tavst. “Virker elevatoren ordentligt her?” spurgte Willem pludselig og vendte sig om. “Hvad?” svarede Annika forskrækket. “Ja, den er ret pålidelig.” Hun fortrak sine smalle læber til et stramt smil, som JB med et forlegent jag af ondt i maven på hendes vegne indså skulle forestille at være flirtende. 19
Et lille liv.indd 19
17/06/16 14.17