Agurk Cucumis sativus Græskarfamilien [Cucurbitaceae] Agurkeplanten kommer oprindeligt fra det nordøstlige Indien, hvor den har været dyrket i mere end 3.000 år. Den er varmekrævende, er ømfindtlig over for lave temperaturer og kan ikke lide at få kolde rødder. Her i landet har der været dyrket agurker i drivhus i ca. 175 år. Agurk er en enårig plante med store, håndlappede blade. Der kommer sideskud og en ugrenet klatretråd i bladhjørnerne. De dyrkede sorter udvikler frugter uden bestøvning.
Eksempler på typer og sorter De agurkefrø og -planter, der sælges herhjemme, har kun hunblomster, og der dannes derfor ingen frø i frugterne til forskel fra fx courgetter, melon og græskar, der
også tilhører græskarfamilien og har både han- og hunblomster. Ønsker du at høste mange agurker, kan du vælge en skoleeller miniagurk. Den sætter mange frugter og har en lidt mere kompakt vækst end den almindelige slangeagurk. De små agurker er hurtigt udviklede, meget delikate og efterspurgt af både børn og voksne. En af de mere sjove er citronagurken. Den er meget dekorativ, er gul og ligner en citron – også når den bliver skåret i skiver. Citronagurken er en af de mere oprindelige arter og trives ved lavere temperaturer end almindelig agurk. Den har hår uden på skallen, men de er lette at vaske af inden brug. Den kan med fordel vokse mere vildt og beskæres mindre end slangeagurken.
KORT LEVETID Agurkeplanten har et kort liv. Allerede efter 5-6 måneder bliver den senil og har svært ved at trække vandet rundt i planten, fordi ledningsstrengene tilstopper.
UDPLANTNING Vent med at udplante agurkerne, indtil nattetemperaturen er over 10-12 grader.
Sorter Slangeagurk/almindelig agurk ’Fitness’ ’Max’ Babyagurk/skoleagurk/miniagurk ’Greenwood’ Citronagurk ’Lemon’
Placering i drivhuset
Citronæbleagurk.
118
Agurker er meget lyskrævende. Dog er de første blade, som er dannet indendørs under svage lysforhold, tynde, og de kan ikke tåle direkte eksponering af solens stråler i længere tid. Bladene bliver solskoldede og får brune pletter, hvilket både skæmmer og nedsætter udbyttet. Planterne bør derfor placeres i halvskygge i drivhuset. DRIVHUSET