Den tavse enke Læseprøve

Jeg trådte chokeret et skridt tilbage og forsøgte tavst at forstå, hvad der lige var sket. Paralyseret så jeg blodet, der som i slowmotion flød ud over gulvet og ned i sprækkerne mellem de slidte planker.

Stilheden susede for mine ører, mens jeg betragtede støvkornene, der sløvt flimrede i lyset fra vinduerne.

Min dag var begyndt tidligt, og solen stod lavt på himlen, da jeg sad over morgenkaffen og tænkte over dagens pligter. Der var gode dage. Og der var dårlige dage. Denne her fornemmede jeg ville blive god.

Allerede efter de første slag vidste jeg, at hun ikke længere var ved bevidsthed. Adrenalinet fra skænderiet pumpede i min krop, og musklerne i mine arme sitrede – alligevel slog jeg igen.

Det var en lyd et sted ude bagved, der bragte mig tilbage. Jeg samlede hurtigt det tunge spækbræt op fra gulvet og nåede at tænke, at det var overraskende, at der flød så meget blod ud fra det kobberfarvede hår, for flængen bag på hovedet så ikke ud af meget.

Udenfor hørte jeg en bil køre forbi, hverdagens almindelige lyde kom langsomt tilbage, og jeg blev klar over, at jeg måtte væk. Hurtigt. Jeg overvejede ikke engang at fjerne mine spor. På en måde var jeg ligeglad. Med spækbrættet under armen forlod jeg kroen.

Tænkte, at nu var det overstået. Nu kunne jeg endelig finde ro.

5

Den tavse enke.indd 5

22/09/2020 08.55

- Jeg kender ikke ét eneste af navnene på den her liste, rasede Loui­ se Rick og smed papiret hen over bordet til Søren Velin. - Vi har talt om den nye rejseenhed i halvanden måned. Vi har planlagt, talt op ad stolper og ned ad vægge. Vi har været enige. Men hvad fanden hjælper det med al den forberedelse, når du alligevel bare skraber nogle rester sammen fra de forskellige politikredse og kalder dem mit nye hold?

Hun var så vred, at hun skulle til at gå, men tog sig sammen og forklarede langsomt: - Ingen af os kender hinanden. Ingen har arbejdet sammen før.

Vi har ingen forudsætning for at udnytte hinandens styrker. Det her er alt det, vi var enige om, ikke måtte ske.

Hendes allerførste makker i Drabsafdelingen trak på skuldrene. Søren Velin havde de sidste mange år været højt på strå hos Rigspolitiet. Det var blandt andet ham, der stod bag tiltaget om at etablere en ny rejseenhed – en kompensation for det gamle Rejsehold, som for længst var gået over i historien. Efter den fejlslagne efterforskning af mordet på en ung teenager i Korsør var presset for at få sagen opklaret landet på Velins skuldre, og han havde fået opbakning og tilladelse til at nedsætte en særenhed, en særlig efterforskningsgruppe, der kunne rykke ud og assistere landets 12 politi­ 6

Den tavse enke.indd 6

22/09/2020 08.55

kredse i særligt krævende sager. Politikreds 13 blev rejseenheden i daglig tale kaldt, eller slet og ret P13. Og Louise var blevet udtaget til at lede den enhed, som skulle hjælpe med opklaringen af sager, der hørte under personfarlig kriminalitet, rundtom i landet.

- Du ved lige så godt som jeg, at regeringen har barberet Rigspolitiet ned til det halve. Tingene har ændret sig.

- Og du kan rende mig i røven, snerrede hun. - Jeg opgav min stilling som drabschef for at lede din nye rejseenhed, og nu, hvor P13 endelig er en realitet, og vi skal til at rykke ud, vender du på en tallerken og trækker alt det, du har lovet, i dig igen.

- Stop nu, sagde han og rakte appellerende hænderne frem mod hende.

- Find en anden, svarede Louise og gik hen mod døren.

- De venter på dig i Odense.

- Nu skal jeg sige dig noget! Hun snurrede om på hælen og var i et par hurtige skridt helt oppe i ansigtet på ham. - Jeg har ikke taget imod den her stilling for at mislykkes eller for at have en undskyldning for ikke at være hjemme hos min søn og de andre, jeg holder af. Jeg tog imod jobbet, fordi jeg tror på, at jeg kan være med til at gøre en forskel og være med til at højne en opklaringsprocent. At jeg kan hjælpe de politikredse, der kører fast i en efterforskning.

Men det er jo for helvede ikke noget, jeg kan gøre alene. Det har hele tiden været en aftale, at vi satte et lille hold med de allerbedste. Det gamle Rejsehold var ti gange så stort som dét, du har stillet mig i udsigt, budgettet var også et helt andet. Og jeg er gået med til, at vi bruger de lokale kriminalteknikere og retsmedicinere, og at det endnu er for tidligt at koble en fast politianklager til vores enhed. Men jeg vil fandeme have toppen, de allerdygtigste efterforskere, og ikke de sørgelige rester, som politikredsene rundtom i landet jubler over at slippe af med.

7

Den tavse enke.indd 7

22/09/2020 08.55

- Du møder Grube i Odense, han skal nok indvie dig i folks styrker og svagheder, sagde Velin roligt.

Louise rystede på hovedet, mens hun stirrede på ham.

- I halvanden måned har vi talt om det her, gentog hun med lav stemme. - Vi har nøje planlagt, hvordan vi kan få det til at lykkes, så den her rejseenhed ender med at blive permanent. Så vi skaber en national efterforskningsafdeling, vi kan være stolte af. Og så svigter du så tæt på målet.

Han nåede ikke at tage til genmæle, før hun forlod hans kontor.

Han havde ret på det punkt, at ingen kunne vide, at Rigspolitiet ville blive ramt af en politisk sparekniv, da de lagde grundstenene til den nye rejseenhed. De kunne heller ikke vide, om den på sigt ville fortsætte med at høre ind under Rigspolitiet. Det kom helt an på, hvilken vej vinden blæste, når det gjaldt de bevillinger, politiet ventede på at få tildelt. Men faktum var, at den ikke var blevet lagt ned. Og Louise var stadig leder, så hun gik direkte fra Velins kontor ned mod politiets garage for at hente den civile politibil, der var blevet tildelt den nye efterforskningsenhed.

Louise havde siddet på Velins kontor, da opkaldet om assistance kom samme formiddag. Offeret, en 38-årig kroejer fra Tåsinge. Kvinden var et døgn tidligere blevet fundet dræbt på gulvet i kroens restaurant. Det var en lokal, der kl. 10:48 havde ringet til alarmcentralen.

Meget mere vidste Louise ikke, endnu havde ingen vidner meldt sig. Fyns Politi i Odense og Svendborg arbejdede ud fra, at der kunne være tale om et rovmord, men det var endnu ikke lykkedes dem at rapportere, hvad der var blevet fjernet fra kroen.

- Er du hjemme? spurgte hun, da Jonas i det samme svarede mobilen.

8

Den tavse enke.indd 8

22/09/2020 08.55

- Ikke endnu, sagde hendes plejesøn. - Men jeg har aftalt med Eik, at jeg sagtens kan være hos ham, mens du er væk.

Louise havde sendt ham en besked, da hun fik at vide, at hun skulle afsted til Tåsinge.

- Nej, sagde hun kort, - det kan du ikke. Du bliver i lejligheden og tager dig af Dina.

Hun kunne med det samme selv høre, hvor hårdt det kom til at lyde. Deres døve labrador var godt tilfreds med at blive passet hos Melvin, men underboen havde rigeligt at se til, nu hvor hans kæreste, Grete Milling, lå i sengen med en alvorlig lungebetændelse. De to ældre mennesker var begge hårdt ramt af sygdommen, hendes infektionstal var alt for høje, og hun havde været indlagt et par dage, men var blevet sendt hjem igen, selvom det var tydeligt for enhver, at hun fortsat var stærkt medtaget. Det sled på Louises 79-årige underbo at passe hende, selvom han forsøgte ikke at lade sig mærke med det.

- Jamen, jeg tager bare Dina med ud til Eik, det har jeg da gjort før, protesterede Jonas. - Hun og Charlie har det fint sammen.

Ja, det kunne Louise lige forestille sig. Ingen tvivl om, at det nok skulle blive hyggeligt med Eiks store schæfer, som var en pensioneret politihund af betragtelig størrelse, deres egen Dina og så ellers Jonas, Eiks datter, Steph, og Eik selv i hans lille etværelses lejlighed i Sydhavnen. En svimlende fornemmelse af modvilje samlede sig i Louises bryst. Hun havde endnu ikke set Eik, siden han kom tilbage fra rejsen.

Den seks måneder lange orlov, de sammen var taget ud på.

Drømmerejsen med deres to store teenagebørn, som skulle have samlet den lille nye sammensatte familie, havde i stedet knust Loui­ses hjerte. Hun havde følt både sorg og vrede, da Eik meddelte hende, at han alligevel ikke følte sig parat til at gifte sig, selvom det var ham, der havde friet til hende.

9

Den tavse enke.indd 9

22/09/2020 08.55

- Du bliver hjemme, afgjorde Louise. - Melvin har brug for din hjælp, han har ikke kræfter til at være alene om at tage sig af Grete, mens hun ligger i sengen.

Stilhed i røret.

- Det bliver hyggeligt, fortsatte Louise forsonende. - I kan lægge puslespil og læse historiebøger. I plejer da altid at hygge jer sammen.

- Mor, jeg er fyldt sytten! afbrød han.

- Jamen, så kan du lave noget af den musik, du plejer at gå så meget op i, foreslog hun i stedet. Det smeltede stadig hendes hjerte, når han kaldte hende mor. Jonas havde boet hos hende, siden han var 12, og de var blevet en enhed. Han var blevet hendes familie, men Melvin, som boede på etagen nedenunder, var også en del af den enhed, og hun vidste, at Jonas betragtede ham som sin bedstefar, så hun følte godt, at hun kunne presse på for at få ham til at blive hjemme.

- Det er længe siden, jeg holdt op med at lave musik, svarede han stille.

Der opstod en pause, men Louise gav sig ikke. Hun kunne ikke holde ud, at han hellere ville ud til Eik. - I finder nok på noget at lave, sagde hun så. - I kan jo for eksempel bare være sammen. Han savnede dig meget, mens du var ude at rejse.

- Okay, kom det endelig. - Jeg bliver her med Dina og hjælper Melvin, måske kan jeg hente noget mad til os, og vi kan se en film.

- Nemlig, sagde Louise og følte, at hun havde vundet et slag imod Eik. - Jeg er lige på vej hjem for at pakke noget tøj, men jeg når ikke at gå med Dina. De venter mig i Odense, og jeg kommer til at hænge i eftermiddagstrafikken, så jeg skal hurtigt afsted.

- Jeg skal nok gå med hende, sagde han uden tøven, og igen blev hun rørt. Det var en af de kampe, de aldrig havde været nødt til at tage. Jonas havde, lige siden den lyse labrador flyttede ind 10

Den tavse enke.indd 10

22/09/2020 08.55

i deres liv, levet op til sit løfte om, at han nok skulle gå med hende.

- Du får en telemand fra min afdeling, sagde vicepolitiinspektør Grube, da hun sad over for ham på et kønsløst kontor i Hans Mules Gade. Det var første gang, Louise mødte ham, og hendes første tanke var, at han ikke synede af meget. Nu fik han det til at lyde, som om Fyns Politi netop var ved at skænke P13 en uvurderlig gave i form af en 31-årig efterforsker.

Da Louise ankom til politistationen i Odense, viste det sig, at hun var den eneste, der var ankommet ud af det hold, Søren Velin skulle skrabe sammen til hende.

Irritationen fik hende til at rykke stolen unødigt hårdt ind til bordet. Og den første på holdet var altså en ung svensk kvinde, som skulle være ansvarlig for alle digitale informationer, teleoplysninger, masteoplysninger og overvågninger – hvis der ellers var sat et eneste kamera op på Tåsinge; det kunne Grube nemlig ikke helt oplyse hende om.

- Hvad har hun af erfaring? spurgte Louise og betragtede hans grånende tindinger og trætte blik, mens hun forsøgte at lyde neutral.

- Lisa Lindén er en af de bedste. Hun kommer fra Midtjyllands Politi, det lykkedes mig at gafle hende for halvandet år siden. Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at vi har en del bande- og narkoproblemer her i byen.

Nej, det er ikke nogen hemmelighed, tænkte Louise. Det var én af de ting, Odense var berygtet for inden for politiets kredse.

- Taler hun dansk eller kun svensk? spurgte Louise og frygtede allerede, hvad der kunne gå tabt, hvis Lindén blev ansvarlig for aflytninger.

Han så uforstående på hende, inden han langsomt nikkede.

11

Den tavse enke.indd 11

22/09/2020 08.55

- Selvfølgelig taler hun dansk, hun er fra Holstebro. Hun er opvokset i Herning, men boede i Holstebro, da jeg overtalte hende til at flytte til Odense. Nu bor hun i Ringe sammen med sin kæreste.

Som også er pæredansk, hvis det har nogen betydning for dig.

Touché, tænkte Louise. De var i den grad kommet skævt ind på hinanden, og det var mest hendes skyld. Hun tog sig sammen.

Men skuffelsen over, at alt det, hun var blevet lovet, nu mundede ud i et sammenskrab af folk, som hun skulle få til at lykkes, overskyggede den glæde, hun lige havde nået at mærke, da Rejseenheden blev kaldt ud og bedt om at assistere. Og hun kendte sig selv godt nok til at vide, at skuffelsen primært handlede om én ting: Hun var skidehamrende bange for at fejle, for ikke at slå til og for ikke at opklare sin første sag. Præstationsangst.

Det gik op for hende, at Grube talte til hende, mens hun var i gang med sin indre dialog med sig selv.

- Lange, gentog han tålmodigt. Han kommer nede fra Hjørring.

Erling ringede, lige inden du ankom, og spurgte, om I skulle mødes her, eller om han skulle støde til på Tåsinge.

- Og hvad er Langes profil? spurgte Louise og lænede sig lidt frem i stolen fast besluttet på at lægge sin negative attitude bag sig.

Grube flettede fingrene og stirrede lidt ned på papirerne, der lå foran ham, men det så ikke ud, som om han havde brug for at læse op, mere som om han gerne ville have, at ordene kom rigtigt ud.

- Han er god til detaljer. Han ser alting, og han forstår, hvad det er, kriminalteknikerne finder. Desuden husker han, hvad folk fortæller ham.

Louise nikkede. Det var guld værd, så meget måtte hun medgive. Den ene gang, hun selv havde været udlånt til det gamle Rejsehold, havde der ud over telemanden været en kontormand, som holdt styr på alle rapporter og i det hele taget havde overblik over hele sagen. Der havde også været en efterforsker, der tog sig 12

Den tavse enke.indd 12

22/09/2020 08.55

af forhøringer og afhøringer, og en, der havde fokus på familien, og derudover et hold af teknikere. Plus en person, der havde fokus på gerningsstedet.

- Så du og Velin tænker, at han skal varetage afhøringer og gerningssted, konkluderede hun. - Hvem tager sig af familien?

- Det gør du, svarede han på en måde, så det kom til at lyde, som om det gav sig selv. - Og du trækker på kriminalteknikerne fra Fredericia.

De sad lidt i tavshed, mens Louise ventede på, at han fortsatte, men der kom ikke mere.

- Og vi skal selvfølgelig nok tage os af dem, der ringer ind, sagde han så og fik det igen til at lyde som en gave.

Hun nikkede. Det var en nødvendighed, at der sad en person og tog imod de henvendelser, der kom ind om sagen. En, der havde overblik og var i stand til at vurdere, hvilke tips der skulle tages alvorligt og rykkes på. Og det var nødvendigt, at det var én person og ikke ti forskellige.

- Betyder det, at der ikke bliver indsat en kontormand i enheden, men at I styrer alle rapporter herfra? spurgte hun og betragtede ham.

Han nikkede.

- Det er lettest for alle.

- Og den person rapporterer så ind til mig på daglig basis, eller hvordan forestiller du dig, at det skal koordineres, så vi ikke mister oplysninger?

- Der bliver rapporteret direkte til mig, og så sorterer jeg i oplysningerne og videregiver de relevante til dig, svarede han.

Hun skulle til at protestere, men tog sig i det.

- Hvem er mere med på holdet? spurgte hun. - Kommer resten af efterforskerne herfra, eller bliver de også hentet fra andre politikredse?

13

Den tavse enke.indd 13

22/09/2020 08.55

Først så han ikke ud til at forstå, hvad hun mente, men så rystede han langsomt på hovedet.

Louise vidste godt, at Fyns Politi var håbløst bagefter med personale, og at de ofte blev påtvunget at afgive til de andre politikredse. Hun vidste også, at Grube var kendt for at sige én ting og gøre noget andet, og at han ikke stod på mål for sine betjente, og derfor havde hun, allerede da hun hørte, at hun skulle assistere Fyns Politi, besluttet, at hun ville have så lidt med ham at gøre som muligt.

- Der kommer ikke flere herfra, men du får også to af de efterforskere fra Svendborg, som var med ude på findestedet i går. De har allerede talt med gæsterne, der overnattede på kroen op til drabet.

Louise begyndte at gøre regnestykket op. Den nye rejseenhed bestod altså ud over hende selv af en ung kvinde med et svenskklingende navn, en Lange fra Hjørring, teknisk assistance fra Fredericia. Og så to lokale fra Svendborg.

- Du får kontor her i huset, og det er nok lettest for alle, at jeg håndterer kontakten til pressen.

Louise rettede sig op i stolen og lænede sig frem over bordet.

- Det kommer ikke til at ske, sagde hun bestemt. - Mine folk og jeg skal have et kontor stillet til rådighed på politistationen i Svendborg. Vi skal ikke bruge vores tid på at ligge og køre frem og tilbage, når der er en politistation dernede. Hvis du har et problem med det, så skulle du ikke have bedt om vores assistance.

Hun stirrede ham længe direkte ind i øjnene, og til sidst nikkede han.

Louise lænede sig tilbage igen.

- Får du fat i Lindén, så vi kan komme i gang med en briefing? spurgte hun. - Jeg går ud fra, at det er dig, der opdaterer os, inden vi kører til Tåsinge.

- Lindén støder først til i morgen, sagde han beklagende. - Hun 14

Den tavse enke.indd 14

22/09/2020 08.55

har barns første sygedag, men har meldt sig klar til at møde på arbejde i morgen.

Louise stirrede målløs på ham.

- Så går jeg ud fra, at du finder en anden, én, der kan begynde i dag. Vi er allerede et døgn bagud. Hun gad ikke engang begynde på den remse om, at de første fireogtyve timer var de vigtigste i en drabsefterforskning, for så meget måtte han for fanden da vide, tænkte hun irriteret.

- Jeg har ikke andre, sagde han og så hen mod døren, som om der kom nogen, men det gjorde der ikke.

Så Lisa Lindén var altså ikke førstevalget. Hun var bare den, han kunne undvære, fordi man ikke helt kunne regne med en mor til et lille barn.

- Briefing? gentog Louise. - Hvem fortæller mig, hvad vi har indtil videre? Eller foretrækker du, at vi venter med at sætte efterforskningen i gang, til dine folk er klar til at arbejde?

- Det er bedst, at du taler med betjentene i Svendborg, sagde han. - Jeg ved kun, at det drejer sig om den kvinde, som har drevet kroen videre siden mandens død sidste år. Hun bor alene i en lejlighed oven på kroen. Hun er afgået ved døden som følge af en blødning efter et eller flere kraftige slag i hovedet. Sandsynligvis foretaget med en tung genstand med skarp kant. Hun er blevet pådraget en ti centimeter lang, buet flænge i baghovedet, der går ind til kranieknoglen. Under ligsynet fremgik det, at det har varet omkring et kvarter, før offeret forblødte. Afdøde indtog blodfortyndende medicin på grund af en blodprop i benet, som indtraf efter en flyvetur hjem fra Thailand for to år siden. Teknikerne arbejder stadig på kroen, men har endnu ikke indviet mig i deres resultater.

Louise tog sig i at ryste på hovedet. Hvad fanden nyttede det at få at vide, hvor længe kvinden havde været om at dø, når han ikke kunne fortælle, hvornår hun døde?

15

Den tavse enke.indd 15

22/09/2020 08.55

- Navne? sagde hun.

- Dorthe Hyllested.

- På dine efterforskere, afbrød hun ham. - Dem, jeg skal tale med. Hvor støder jeg til dem, på politistationen eller på Tåsinge?

Hvor er der indkvartering? Er der nogen her, der har sørget for et sted, jeg kan bo? Jeg tænker heller ikke, at Lange kører tilbage til Hjørring for at overnatte.

- I skal bo på hotellet i Troense, sagde han. - Der er bestilt værelser. Lindén bor hos sig selv.

- Du skal sørge for, at vi får et kontor stillet til rådighed i Svendborg, og så må du indkalde de betjente, jeg skal arbejde med, så vi kan afholde en fælles briefing, sagde hun.

- Jeg er nødt til at forberede dig på, at de er hårdt pressede i Svendborg, svarede han. - Der er meget ballade i den by, og det er ikke kun i værtshusgaden, Frederiksgade. Der er slet ikke politi nok, og vi taler slagsmål, vold og narko. Indvandrerdrengene hærger Svendborg, de kommer fra Odense og gør, hvad de kan, for at sætte sig på narkomarkedet dernede, og det er en voksende forretning. Det kan godt være, at Svendborg lyder idyllisk, men nu har jeg sagt det, som det er. Det er dét, vi er oppe imod. Folk er bange, og de klager over, at vi ikke er synlige nok og ikke sender mere politi på gaden, så for at være helt ærlig, så har jeg bedt om assistance fra jer, fordi jeg ganske enkelt ikke har folk nok til at gå ind i en drabsefterforskning.

Louise stirrede vantro på ham. Så det her handlede altså ikke om at trække på hendes særlige efterforskningskompetencer. Det handlede kort og godt om at rage ekstra mandskab til sig, så han ikke selv skulle afgive et hold til en efterforskning og dermed presse politikredsens daglige arbejde endnu hårdere.

- Jeg tror ikke, at det her kommer til at tage så lang tid, fortsatte han ufortrødent. - Sandsynligvis er det berigelseskriminalitet, og 16

Den tavse enke.indd 16

22/09/2020 08.55

hvis der er forsvundet noget fra kroen, dukker det nok snart op på Den Blå Avis, og ellers er det vel nærliggende at se på den dræbtes relationer, måske er det så banalt, at der er jalousi indblandet.

Hendes omgangskreds må formodes at befinde sig i nærområdet.

Hun har boet på kroen de sidste otte år, siden hun og manden overtog stedet.

Louise havde rejst sig. Han havde sikkert ret, langt de fleste drab var kategoriseret som nærdrab, hvor offer og gerningsmand kendte hinanden.

- Har du en adresse på kroen? spurgte hun nu, hvor det var gået op for hende, at hun ikke kunne forvente meget hjælp fra hans side. Det eneste, hun var klar over med sikkerhed, var, at det vig­ tige første døgn af efterforskningen var gået tabt.

- Når du kommer til Bregninge, kører du mod Vornæs, og så drejer du af ved Strammelse. Kroen ligger ikke så langt fra hovedvejen, du kan ikke undgå at se den.

Kort overvejede hun, om gps’en ikke var nået til Fyns Politi, men tænkte, at han nok bare ikke gad ulejlige sig med at slå adressen op og fandt det hurtigere at guide hende.

- Og så møder jeg dine folk derude? spurgte hun. Klokken var 15, så der var stadig et par timer til, at Lange nåede ned fra Hjørring.

For første gang så Grube lidt beklagende på hende.

- Jeg er ikke sikker på, at der er nogen derude lige nu. Hvis teknikerne er færdige på stedet, så er de nok kørt.

- Men hvad med efterforskerne? spurgte hun. - Har de folk inde til afhøringer på stationen, eller er de stadig rundt i området for at foretage forhøringer?

- Jeg beder Niklas og Lene om at møde dig derude, så kan de opdatere dig. Måske foretrækker du at indlogere dig i Troense, inden du tager ud til gerningsstedet, så passer det sikkert også med Lange. Og I kan lave en fælles briefing.

17

Den tavse enke.indd 17

22/09/2020 08.55

Louise tog sin weekendtaske op fra gulvet og rystede på hovedet.

- Nej, sagde hun. - Det passer mig ikke bedst at indlogere mig først. Det passer mig at komme ud og se, hvad der er sket. Se stedet og få en liste over de personer, dine folk har talt med. Vær venlig at få dine betjente til at møde mig derude. Jeg overtager efterforskningen herfra.

Hun fastholdt hans blik, indtil han langsomt nikkede.

Den tavse enke.indd 18

22/09/2020 08.55