familiære. Hans grænse var lidt mere udvisket end min mors, og den afhang af situationen. Hvis han syntes, situationen var til det, kunne han godt være mere afslappet. Men han kunne også markere meget tydeligt, hvis han syntes, folk kom for tæt på. Jeg tror, at vi på flere måder fik en strengere opdragelse end vores jævnaldrende. Der var vel lidt mere konsekvens. Skolen skulle naturligvis passes, og min mor var striks med hensyn til sengetiderne. Der blev ikke givet ved dørene. Der var nogle faste rammer, der skulle respekteres, og det lå særligt min mor på sinde, at vi ikke måtte blive forvænte. Vores liv måtte ikke blive ekstravagant. Der var også den afgørende forskel på os og vores jævnaldrende, at vi ikke måtte gå ud alene. Som børn havde vi altid en barnepige med, når vi skulle nogen steder. Da vi blev ældre, var der chauffører, der kørte os rundt. Det var ikke sådan, at vi kunne gå ud ad porten og hen ad gaden alene. Det gjorde vi aldrig. Aldrig nogensinde. Jeg har ikke haft nogen vilde forestillinger om, hvad jeg gerne ville være, når jeg blev stor. Man håbede jo, at man en skønne dag fandt en mand, man ville være glad for. Det lyder måske højst mærkværdigt at sige i dag, men det var det ikke dengang. Og så blev vi opdraget til, at vi skulle gøre noget for vores land, for familien og institutionen. Der var mange af den slags ting, der ikke blev sat ord på. Det lå bare i luften, at vi skulle hjælpe vores forældre. Der var dog én sætning, der gik igen gennem hele vores barndom: ”Pligten frem for alt.” Det var min morfar, Kong Gustaf af Sveriges, valgsprog, og det har vi hørt mange gange. Hvis min storesøster og jeg taler om et eller andet, kan vi slutte med: ”Pligten frem for alt.” Den sidder lige på tungen. Uden at det skal være en frygtelig byrde, for det må det ikke være. Vores forældre havde også en fantastisk evne til at forstå, at ansvaret og pligten skulle være en positiv oplevelse for os. Mange af de officielle arrangementer fandt sted, når vi var på tur med Dannebrog om sommeren. Hvis vi sad og legede og måske hellere ville blive ombord frem for at møde op et sted og se pæne ud og opføre os pænt, gav vores far os en opgave. I al diskretion skulle vi se efter, om der var et
14
2019007_BENEDIKTE_Content.indd 14
08/03/2019 11.44