jbs underbukser

Page 209

KAPITEL 8

DANSK PÅ MODE - EN DISKUSSION

Med denne afhandling har det været formålet at belyse og diskutere, hvad der aktuelt kendetegner dansk mode, dette komplekse fænomen, som i de senere år har opnået større synlighed i den danske offentlighed i takt med modeindustriens globalisering, dens voksende omsætning og eksport, og et i stigende grad vitalt modedesigner-miljø i industrien. I de foregående fire kapitler har jeg således belyst dansk mode ved at rette et fokus på dets forskellige italesættelser og dets ”gøren” i praksis i og omkring den danske modeindustri for derigennem at udfolde dansk modes konfiguration som et multipelt fænomen, der med Mols ord kan beskrives som: ”more than one and less than many” 373. Kendetegnet ved dansk mode er således blevet fremhævet som ikke at være én ting, ét bestemt designudtryk eller én holdning til mode. Dansk mode er dermed blevet fremstillet som, i aktørnetværksteoretiske termer, at være situationelt bestemt og en effekt af et komplekst og sammenfiltret konstruktionsarbejde udført af en flerhed af både humane og non-humane aktører. I dette kapitel vil jeg først opsummere og sammenfatte dansk modes kendetegn på baggrund af fænomenets udlægning i kapitel 4 til 7. Dernæst vil jeg diskutere dansk modes kendetegn i forhold til at være del af og produceret gennem et multicentrisk modesystem, som jeg indledningsvis fremførte. Herunder vil jeg endvidere diskutere, hvordan det samtidige regeringspolitiske fokus på den danske modeindustri er med til at fremme en kulturel nationaliseringen af den danske modeindustri.

Karakteristikkens kompleksitet: Dansk mode under lup Indledningsvis opstillede jeg en række spørgsmål, fem i alt, som har fungeret som ledetråde i afhandlingens udformning og disposition for overordnet set at undersøge, hvad der aktuelt kendetegner dansk mode. De lød som følger og i nævnte rækkefølge: Hvad karakteriserer dansk mode historisk set? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tidligere måder at fremstille og opfatte dansk mode på og de nuværende? Hvordan udfolder dansk mode sig set igennem modeindustriens hverdagspraksisser og specifikt hos den danske modevirksomhed Mads Nørgaard-Copenhagen? Hvordan aktualiseres og skabes dansk mode gennem dels den nuværende regerings globaliseringspolitik og dels Danish Fashion Institute’s praksis? Og endelig: Hvilke udfordringer og muligheder viser der sig at være for de enkelte modedesignere og for den danske modeindustri som helhed i forbindelse med 373

Mol 2002:82.

203


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.