KAPITEL 1
MODE SOM FORSKNINGSOBJEKT
”Fashion is perplexing, intriguing, irritating and, above all, compulsive. Like it or not, fashion exerts a powerful hold over people – even those who eschew it.” Jennifer Craik: The Face of Fashion, 1993:ix
Ovenstående citat indrammer meget præcist min umiddelbare fascination ved mode – og særlig mode forstået i relation til tøj – som nu gennem nogle år har drevet mig til at beskæftige mig med undersøgelse af dansk mode. I dette kapitel handler det om, hvordan nærværende afhandling i sin analytiske tilgang positionerer sig i forhold til det tværvidenskabelige, som jeg vælger at kalde det nyere angloamerikanske modeforskningsfelt26, der for tiden tegner den forskningsmæssige inspiration for det igangværende, voksende danske modeforskningsfelt i universitær, handels- og designskolemæssig sammenhæng. Kapitlet byder således på først en skitsering af fire dominerende forskningspositioner inden for angloamerikansk modeforskning. Dernæst præsenteres afhandlingens analytiske inspiration hentet i aktørnetværksteorien, hvilket skal ses som et forsøg på at introducere en supplerende, analytisk indfaldsvinkel til studiet af mode, om end nærværende afhandling dermed ikke må forveksles med at være et udtryk for ambitionen om at lave en rendyrket aktørnetværksteoretisk undersøgelse.
Positioner i nyere angloamerikansk modeforskning Forskningen i mode er i de senere år blevet vist en mere udbredt interesse fra særligt de æstetiske over de design- og kulturhistoriske til de direkte erhvervsrettede fag. I Danmark har det blandt andet resulteret i etableringen af modeforskningsplatformen MOKO (forkortelse for ”Modekonsortiet”) i februar 2006, hvis formål er at koordinere, initiere og formidle modeforskning ved de forsknings- og uddannelsesinstitutioner under
Betegnelsen ”nyere angloamerikansk modeforskning” har jeg valgt at introducere som en samlet måde at beskrive den tværvidenskabelige forskning i mode, som på nuværende tidspunkt er dominerende set fra et dansk perspektiv. Det er fra dette forskningsmiljø, at feltets peer reviewed tidsskrifter redigeres samt bogserier udgives. Betegnelsen begrænser sig dermed ikke kun til forskning udført af personer med bopæl inden for dette geografiske område, men medregner også den forskning, som har et andet geografisk udgangspunkt, men lader sig udgive i angloamerikansk sammenhæng. Herigennem fremgår det også, at der blandt andet er både franske og italienske forskningsmiljøer på dette område, men disse synes ikke på samme måde samlet og viser sig også at søge udgivelse i angloamerikansk sammenhæng. Med markeringen af ”nyere” peges der på den modeforskning, som overvejende er udkommet siden 1980'erne. 26
13