og Mette er enige og giver udtryk for, at kvaliteten i denne vægtklasse er mere velegnet til kittelkjoler og bukser, som er tilbagevendende designs, der går igen i Mads NørgaardCopenhagens damekollektioner, uden dog direkte at have samme klassiker-status som sømandssweaterne og herrekollektionens bomulds T-shirts. Da snakken falder på kvaliteten silke, er designteamet for første gang under mødet uenige. Mads Nørgaard indleder med at sige, at silke ikke var til at sælge i den foregående kollektion. Det afholder imidlertid ikke Mette og Hanne fra at være af en anden holdning. Mette synes, silke både er et sommerligt og let materiale, der kan laves til en god pris, hvis tøjet eksempelvis produceres i Indien. Hanne argumenterer for, at dét at gå i silke efter hendes mening er en delikat oplevelse. Det giver en følelse af luksus. Hanne opleverer også tit, at venner og bekendte komplimenterer hendes silketop fra sidste års kollektion. Diskussionen ender med at Mads Nørgaard lader sig overbevise, og det besluttes, at kvaliteten skal indgå i den kommende kollektion. Kvaliteten jersey er der ingen større respons til. Der tages foreløbig ikke stilling til, om kvaliteten skal med. Men Mads Nørgaard udtrykker, at han finder kvaliteten for ”kysk”, ”pæn” og ”velopdragen” samt, at der er det problem med den, at den kryber i vask. Den sidste kvalitet fra damekollektionen, som omtales, er kvaliteten viscose-lycra. Her er der igen enighed om, at der er tale om et godt materiale, der er ”solidarisk” i sit udtryk, som det udtrykkes. Mads Nørgaard præciserer videre at stofkvaliteten skaber ”demokratisk tøj”, hvilket stemmer overens med virksomhedens værdigrundlag. Hanne har dog en indvending. Kvaliteten gør sig ikke godt, når udstilles på bøjle eller mannequindukke. Det kommer let til at se slapt og sjakket ud, som hun siger. Det er Mads og Mette enige i, men kvaliteten alligevel for god til at den ikke skal med. Materialegennemgangen fortsætter med kvaliteterne, der blev brugt i den foregående herrekollektion. I samtalen om kvaliteten ”cotton/lycra”, et blandingsprodukt af bomuld og elastiske mikrofibre, bryder Mette ind. Hun ser for sig, at kvaliteten kan egne sig godt til at lave forskellige skjorter til damekollektionen. Hun har bemærket, hvordan det klæder den kvindelige sælger af Mads Nørgaard-Copenhagens damekollektion at have en mere ”borgerlig”, stribet skjorte på. Mads Nørgaard synes umiddelbart godt om ideen. Skjorten vil skabe en form for cross-over mellem herre- og damekollektionen, hvilket er i orden, men dameskjorter i kraftigere kvalitet egner sig til en hovedkollektion og ikke til en sommer-kollektion. Som han udtrykker det er skjorter ”for tilknappet og for meget et statement i en mellemkollektion.” Fra gennemgangen af metervarekvaliteter glider samtalen over i, om sommerens herrekollektion skal indeholde en habit eller ej. Mads Nørgaard-Copenhagen er efterhånden blevet kendt for sine habitter i et kropsnært snit. Mads Nørgaard synes i udgangspunktet, at
123