
3 minute read
Egil Rasmussen Aarhus
Egil Rasmussen Århus
Søger man en unik tømrer med ekspertise i blandt andet større erhvervsmæssige entreprisesager og tilsætter mere end 30 års håndværkserfaring - så popper Egil Rasmussen Århus a/s op.
Advertisement
Professionel og ærligt håndværk, som vi kan stå inde for - afleveret til tiden og altid til aftalt pris, det er som vi vil have det, fastslår direktør Thomas Kring Nikolajsen.
Virksomheden drives ud fra nogle få grundlæggende principper, fortæller Thomas Kring Nikolajsen. Vi holder hvad vi lover, vi er arbejdsomme, og vi siger tingene, som de er. Denne formel virker, for vores kunder er tilfredse og vender tilbage til os igen og igen.
Åbenhed, ærlighed og grundighed har altid kendetegnet Egil Rasmussen Århus a/s. De mange års erfaring, har betydet gode faste erhvervskunder, hvor det hovedsageligt er mellemstore total- og hovedentrepriser, der fylder ordrebøgerne. Men også renoveringer, servicesager og forsikringssager udføres.
Projekter og gensidig kommunikation
Tømrerfaget er vores udgangspunkt, og det er her, vores absolutte fokus ligger. Når vi indgår i et projekt, er det vigtigt, at alle udfordringer kommer frem i lyset – så vi hurtigt kan starte op på den bedst mulige måde.
Det er vigtigt for os, at vi kommunikerer åbent med kunderne og samarbejdspartnere hele vejen igennem, og vores erfaringer siger os, at denne model skaber tillid, tilfredshed og gode resultater, fortæller Thomas Kring Nikolajsen.
Egil Rasmussen Århus a/s er kendetegnet ved grundighed og vores gode humør. Vi står ved vores ansvar over for kunderne, og det er vigtigt for os, at vi altid leverer et godt stykke arbejde og altid til tiden. Vi er hurtige til at rykke ud, hvis der opstår behov for små serviceopgaver eller akutte reparationsopgaver – og vi er naturligvis medlem af Dansk Byggeri.
Principperne og drivkraften i virksomheden har altid været de samme. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten i arbejdet - for kvalitetshåndværk er nøgleordet, men for os handler tømrer-snedker håndværket ikke kun om kvalitet, men også i høj grad om gensidig tillid.



Anders Severinsen med sin sølvmedalje. Hos Egil Rasmussen Århus a/s tænker man hele tiden frem i tiden for også at sikre næste generation af dygtige håndværkere til tømrerfaget.
Derfor har man hele tiden 10-12 lærlinge under vingerne i en medarbejderstab, der tæller 90 dygtige håndværkere.

Det sociale ansvar
Vi vægter vores sociale ansvar meget højt, uddyber Thomas Kring Nikolajsen. Det ligger os meget på sinde, at udvikle vores fag gennem uddannelse af tømrerlærlinge, hvilket bl.a. har resulteret i mange dygtige tømrersvende gennem tiden. Alle lærlinge får tilsluttet en mentor gennem hele læretiden. Det betyder en mulighed for god faglig sparring - og også personlig sparring, når dette er nødvendigt.
Mentorordningen har vist sig særdeles betydningsfuld for vores virksomhed. For det første kommer de unge lærlinge rundt om hele tømrerfaget uddannelsesmæssigt - og for det andet sikrer det også en god og varieret læretid med mange forskellige opgaver, så hver dag byder på nye udfordringer. Vi synes det smitter positivt af på os alle i virksomheden, når en lærling som Anders Severinsen afslutter sin svendeprøve med sølvmedalje. Vi synes selv, vi er gode til at uddanne dygtige tømrere og flere af vores udlærte lærlinge fortsætter efterfølgende i firmaet som tømrere. I det hele taget gør vi meget ud af, at kunne tilbyde en god og stabil arbejdsplads, hvor det er godt at være, udtaler Thomas Kring Nikolajsen afsluttende. En arbejdsplads, hvor både arbejdsmiljø og eksternmiljø vægtes højt - og hvor vi bestræber os på, at kunne fastholde dygtige medarbejdere.
Den gennemsnitlige medarbejder anciennitet er i dag 8 år - og vi kan bryste os af, at hele tre medarbejdere har været hos os i over 30 år nu - og at vi netop har kunnet fejre endnu en medarbejder med sit 25 års jubilæum i firmaet.
Rudolfgårdsvej 10A • 8260 Viby J Tlf. 328 21788 • www.er-aarhus.dk