TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
TA’ MIG MED TIL JOANNA
TILBAGEBLIK
INDHOLD 34 NØGLETAL Nøgletal og betragtninger for de første tre år
38 TEMA 1: FREMTIDSDRØMME SKABT SAMMEN MED BØRN OG UNGE “En social nyskabelse” Fra drømme til virkelighed
4 FORORD Et stort skridt mod fremtidsdrømmen
8 DOKUMENTATION Sådan dokumenterer vi Joannahusets tre dokumentationsgrundlag Datafundamentet for Tilbageblikket
22 BEGREBER SIDE 2
Begrebsafklaring
52 TEMA 2: REJSEN GENNEM JOANNAHUSET Alle forløb i Joannahuset er dynamiske processer Alle børn skal mødes med åbenhed og nysgerrighed
TREDJE ÅR
66 FORLØB
92 RESULTATER
Oskars skjulte tilløb i Joannahuset
Forandringer set gennem børn og unges øjne
Delias korte anonyme forløb
“Fik troen på fremtiden”
Aksels lange og svære beslutning
“Fik mod til at række ud til kommunen”
Merles korte forløb på én dag
“Mod på en bedre fremtid”
Et barn kan have mere end ét forløb Når mulighedsrummet lukker ned
“Fandt ud af, hun ikke er alene” “Lært en masse nye rettigheder” “Tør stole på voksne igen”
106 DRØMME Drømmene, der gik i opfyldelse, og drømmene, der er på vej Tak
86 TEMA 3: AFSLUTNING PÅ FORLØB
SIDE 3
Børn og unge evaluerer Joannahuset efter første samtale
TILBAGEBLIK
ET STORT SKRIDT MOD FREMTIDSDRØMMEN
Børn og unge, der kommer i Joannahuset, er først og fremmest børn og unge med drømme om livet og fremtiden. I dette års Tilbageblik lader vi drømmene i og omkring vores børne- og ungekrisecenter fylde, da drømmene er styrende for det levede liv og arbejdet i Joannahuset.
SIDE 4
Vi giver bud på, hvordan drømmene kan blive til virkelighed for de børn og unge, der kommer i huset, og for alle dem, der hver dag forsøger at gøre en forskel i børnenes og de unges liv. Vi inviterer også alle med på børnenes og de unges rejse gennem Joannahuset - en rejse, der har til formål at føre dem tættere på deres drømme.
TREDJE ÅR
N ”ET LILLE SKRIDT IND AD DØREN, ET STORT SKRIDT MOD DIN FREMTID” Sådan står det skrevet med sirlige bogstaver på et flot malet billede, som en ung på 15 år har kreeret i Joannahuset. Den unge har placeret det i entréen, så alle, der kommer ind, ser det, føler sig set og mødt i det mod, de netop har udvist ved ... at tage det første skridt.
SIDE 5
* De fem unge, der er citeret på side 4-7, har i løbet af de sidste tre år brugt Joannahuset.
TILBAGEBLIK
I Joannahusets podcast-serie “Unges stemmer” er fire unge blevet interviewet om deres medvirken i dokumentaren: ”De Umyndige”. I interviewet er de blevet spurgt om, hvad de drømmer om. Her er, hvad de svarede:
”JEG VIL GERNE VÆRE SELVSTÆNDIG” Det er Lauras drøm at blive kosmetiker, og hun starter på uddannelsen til sommer. Hun vil også gerne hjælpe andre mennesker og i det hele taget være noget for andre mennesker.
”JEG VIL GERNE DERHEN, HVOR JEG GØR EN FORSKEL”
SIDE 6
Det er blot en af Kaylas mange drømme for fremtiden. En drøm, som hun allerede er i fuld gang med at udleve, da hun har medvirket i dokumentaren “De Umyndige”, har delt sin historie i flere medier og i løbet af efteråret 2023 holder foredrag, hvor hun også deler sin historie.
TREDJE ÅR
”VI ER JO OGSÅ BARE UNGE MENNESKER” Er en af de mange refleksioner, som Ariz har givet udtryk for efter hans medvirken i dokumentaren ”De Umyndige”. Ariz’ egen fremtidsdrøm er: ”Jeg udvikler mig som menneske, når jeg hver dag laver noget, som inspirerer mig.”
”JEG DRØMMER OM AT HJÆLPE ANDRE UD AF DERES MISBRUG” SIDE 7
I en stor del af Daniels liv har han levet i en form for hjemløshed og har haft et overforbrug af rusmidler. Daniel har nu været clean i 3 år og arbejder bl.a. som misbrugskonsulent, hvor han hjælper andre unge med at komme ud af deres misbrug.
SIDE 7
TILBAGEBLIK SIDE 8
SÅDAN DOKUMENTERER VI
TREDJE ÅR
Joannahuset skal dokumentere og evaluere, så vi lever op til de krav, der stilles fra eksterne samarbejdspartnere (f.eks. styrelser, tilsyn, fonde).
•
Undersøge, hvor langt vi når ud med vores kommunikation ved at registrere, hvor børn og unge hører om Joannahuset.
Vi skal dokumentere og evaluere, så vi understøtter Joannahusets rolle og realiseringen af vores børne- og ungesyn, så børn og unge bliver hørt og involveret i det, der vedrører dem. Samtidig er skriftlig dokumentation en stor del af den rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp. Det kan være udarbejdelse af underretninger, anmodninger, klager, referater o.lign.
•
Dokumentere målopfyldelsesgraden på de ønskede målsætninger fremsat i diverse projektbeskrivelser (herunder projektbeskrivelsen til Socialstyrelsen).
•
Opbygge viden om, hvordan vores dokumentation kan bidrage til et mere nuanceret syn på de svære livssituationer, som børn og unge står i.
Vores dokumentation er en del af grundlaget for, at Joannahuset kan udvikle et krisecenter tilpasset det enkelte barn eller unge – og så dokumenterer vi også for at: Beskrive målgruppen for krisecentre (karakteristik, behov, håb og drømme).
•
Få blik for emner og temaer, som kan være relevante at opkvalificere fagligt i f.eks. rådgivningen.
SIDE 9
•
BØRN OG UNGE INVOLVERES ENDNU MERE I DOKUMENTATIONEN I den kommende tid vil Joannahuset videreudvikle vores dokumentationspraksis, så den i endnu højere grad kan understøtte børn og unges involvering, indflydelse og retssikkerhed i deres eget forløb. Det betyder bl.a., at børn og unge skal være en målgruppe i al dokumentation – også når det gælder afrapportering til styrelser eller faglige underretninger til kommuner.
TILBAGEBLIK
DER ER MEGET AT DOKUMENTERE I et hus, som har åbent 24 timer i døgnet, året rundt, er der meget at dokumentere. Vi var derfor fra starten meget optaget af at få afklaret og indsnævret fokus for dokumentationen. Vi valgte at opdele brugerregistreringen i to faser: En eksplorativ fase på to måneder, hvor vi deskriptivt beskrev alle henvendelser fra børn og unge – da vi først havde brug for at lære, hvordan børn og unge vil gøre brug af huset for på den baggrund at kunne vurdere, hvornår vi kan lave de rette nedslag: Hvad vil og kan vi vide allerede ved første møde med det enkelte barn og den unge, og hvad vil og kan vi først vide senere?
SIDE 10
På baggrund af dataindsamlingen i den første fase udarbejdede vi efterfølgende tre registreringsskemaer, som er den dokumentationsform, vi anvender i dag. I den første dokumentationsfase oplevede vi, at det ikke er alle børn og unge, der ved første telefoniske eller fysiske henvendelse ønsker rådgivning.
Det betød, at vi naturligvis ikke vidste meget om barnet eller den unge. Samtidig erfarede vi, at rådgivningen kan strække sig over længere tid og involvere forskellige rådgivere på forskellige dage. Det kræver, at dokumentationsformen er fleksibel, så én rådgiver kan udfylde dele af dokumentationsskemaet den ene dag, og den anden rådgiver kan udfylde resten en anden dag. Vi har derfor opdelt dokumentationen af børn og unges brug af huset i tre dele:
1. MODTAGELSE: Når vi møder et barn eller ung for første gang.
2. SAMTALE/RÅDGIVNING: Når vi har talt med/rådgivet et barn eller ung for første gang.
3. AFSLUTNING: Når et barn eller ung afslutter sit forløb i Joannahuset.
TILBAGEBLIK
SIDE 11
TILBAGEBLIK
JOANNAHUSETS TRE DOKUMENTATIONSGRUNDLAG
MODTAGELSESSKEMA HENVENDELSESFORM: • Telefon/fysisk • Alene/ledsaget • Anonym/ikke anonym
KOMMUNIKATION: • Hvordan barnet/den unge fik viden om Joannahuset
BAGGRUNDSOPLYSNINGER: • Køn • Alder • Kommune/region ANDET: • Er barn/ung påvirket (f.eks. alkohol eller stoffer) ved modtagelse EFTERSPØRGSEL: • Mad og drikke • Kontakt til kommune • Anbringelse o.lign.
SAMTALESKEMA
AFSLUTNINGSSKEMA
BOPÆLSSITUATION: • Form for hjemløshed • Anbragt mv. • Hjemmeboende hos forældre
STATUS: • Årsag til afslutning • Forløbslængde • Anonymitet • Benyttet tilbud i Joannahuset
FAMILIÆRT OG/ELLER SOCIALT: • Skadeligt forbrug af rusmidler i hjemmet • Voldsproblematikker • Omsorgssvigt mv. PERSONLIGT: • Kriminalitet • Selvskade mv. STYRKEPOTENTIALER HOS BARNET/DEN UNGE HVORVIDT OG HVOR BARNET/DEN UNGE HAR OPSØGT HJÆLP FØR EVENTUEL SAGSHISTORIK I KOMMUNEN ANONYM/IKKE ANONYM REGISTRERING AF BENYTTET TILBUD I JOANNAHUSET HIDTIL
RÅDGIVNING: F.eks. - blev der: • • • •
Underrettet Klaget Brobygget Andet?
HUSLY: • Erfaringer med indhentning af samtykke i forbindelse med husly
OMSORG: • Deltagelse i aktiviteter i huset
SIDE 14 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
1. DATA2. ANDEN DATAINDSAMLINGSFASE INDSAMLINGSFASE 15.08.20 – 14.10.20
15.10.20 – 14.08.23
FORM
FORM
Eksplorativ med åbne spørgsmål
Tre nedslag:
ANTAL UNIKKE BØRN OG UNGE:
ANTAL UNIKKE BØRN OG UNGE:
Der fysisk har været i Joannahuset mindst én gang i perioden
Der fysisk har været i Joannahuset mindst én gang i perioden
39
541
SIDE 15
Det vil være mod Joannahusets værdier ”åbenhed” og ”helle” at møde børn og unge med en spørgeguide, når de ankommer til Joannahuset – derfor registreres der på bagkant af modtagelsen eller samtalen med den enkelte, så registreringen ikke bliver styrende for samtalen. Det betyder også, at det er muligt, at noget ikke bliver registreret, fordi det i samtalen ikke har været relevant.
Modtagelses-, samtaleog afslutningsskema
TILBAGEBLIK
BRUGEREVALUERING MED INDBYGGET KLAGEADGANG Da vi særligt ønsker at blive klogere på børn og unges oplevelse af deres første samtale i Joannahuset, skal alle børn og unge, som fysisk er i Joannahuset, efter deres første samtale tilbydes at være med i brugerevalueringen. Evalueringen består af:
1. Dokumentationsspørgsmål, som skal belyse, hvorvidt rådgivningen har den effekt for børn og unge, som vi har beskrevet i puljeansøgningen til Socialstyrelsen (f.eks. om børn og unge føler sig hørt og taget alvorligt).
2. Tematiske spørgsmål, som skal bruges til intern læring, for at understøtte udvikling af Joannahusets tilbud og tilgang til målgrupperne. Brugerevalueringen skal også gøre en forskel for det enkelte barn og unges udbytte af den aktuelle rådgivning:
1. Vi skal sikre os, at alle børn og unge har fået formildet deres ret til anonymitet og Joannahusets tavsheds- og skærpet underretningspligt.
SIDE 16
2. Øge det enkelte barn eller unges handlemuligheder ved at formidle klageadgange og alternativer til Joannahuset, når barnet eller den unge har svaret, at den aktuelle rådgivning ikke har været tilfredsstillende.
INTERVIEW AF BØRN OG UNGE Vi har løbende gjort brug af kvalitative interviews af børn og unge til forskellige formål:
•
Som en evalueringsform for blandt andet at undersøge sammenhængen mellem rådgivningspraksis og børnenes og de unges behov.
•
Tilnærme os børneungeperspektiver på dele af vores udviklingsarbejde og for at understøtte skabelsen af deltagelsesmuligheder og sikre meningsfuld deltagelse for børn og unge i udviklingsarbejdet. (Vi har bl.a. foretaget interviews for at afdække, hvornår børn og unge ønsker at blive involveret i udviklingen af Joannahuset og spore os ind på potentielle udfordringer og muligheder, som børn og unge oplever, at der er i dag).
TILBAGEBLIK
SIDE 17
TILBAGEBLIK
DATAFUNDAMENTET FOR TILBAGEBLIKKET Indsigterne er primært baseret på de 580 børn og unge, som fysisk har henvendt sig i Joannahuset mindst én gang. TELEFONISKE HENVENDELSER ER IKKE MEDTAGET Udover de fysiske henvendelser er der børn og unge, som udelukkende har taget telefonisk kontakt.
•
Joannahuset har også modtaget telefoniske henvendelser fra professionelle eller pårørende, som ringer vedrørende et barn eller en ung.
•
Da vi ved mindre om de børn og unge, der henvender sig telefonisk, er de henvendelser ikke medtaget i datafundamentet for Tilbageblikket
SIDE 18
. TILBAGEBLIKKET ER IKKE DET FULDE BILLEDE AF ALLE ERFARINGER FRA JOANNAHUSET Hvert år fremhæver vi enkelte områder eller temaer, og i år har vi fokuseret på tre temaer, som skal læses og forstås i sammenhæng. Datagrundlaget for de TRE TEMAER:
TREDJE ÅR
TEMA 1: FREMTIDSDRØMME SKABT SAMMEN MED BØRN OG UNGE Første tema er en beskrivelse af Joannahusets drømme.
HVAD ER DET IDEELLE KRISECENTER FOR BØRN OG UNGE? Det spørgsmål blev stillet i forbindelse med en drømmeworkshop og et fremtidsværksted. På workshoppen og fremtidsværkstedet deltog: • Joannahusets medarbejdere. • En gruppe unge, som har brugt Joannahuset. • En gruppe unge, som har erfaringer lig Joannahusets målgruppe.
TEMA 2: REJSEN GENNEM JOANNAHUSET Temaet er et resultat af en analyse af børn og unges forløb i Joannahuset baseret på datasættet fra den løbende brugerregistrering og en gennemgang af procespapirer fra et udsnit af børn og unge. Forløbene, som fremgår, er alle anonymiserede casehistorier udformet med afsæt i rigtige forløb. Analysen af forløbene er desuden udarbejdet i sammenhæng med den større konsolideringsproces, som Joannahuset har gennemgået siden starten af 2022. Her har Joannahuset ud fra erfaringsopsamlende workshops, fagligt kvalificerende workshops og aktionslæringsforløb i Joannahuset kvalificeret Joannahusets formål, målgruppeforståelse og indsats. I dette tema refereres der også til citater fra kvalitative interviews med børn og unge, som er citeret i sidste års udgivelse af Tilbageblikket: ”Vi er børn, og vi har hver vores egen stemme.”
TEMA 3: AFSLUTNING PÅ FORLØB Temaet er primært baseret på data fra brugerevalueringen og på kvalitative interviews med børn og unge. Analysen af, hvordan afslutningen på forløb formidles, er udarbejdet i sammenhæng med den større konsolideringsproces, som Joannahuset har gennemgået siden starten af 2022. Her har Joannahuset ud fra erfaringsopsamlende workshops, fagligt kvalificerende workshops og aktionslæringsforløb i Joannahuset kvalificeret Joannahusets formål, målgruppeforståelse og indsats. SIDE 19
SIDE 20 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
CITATER OG ANONYMISERING Alle kvalitative beskrivelser og kvantitative data vedrørende børn og unge, som formidles i dette Tilbageblik, er anonymiseret eller pseudonymiseret. Det betyder, at ingen børn og unge, på nær i forordet, optræder med deres rigtige navn. Af og til vil der være fortællinger, som er sløret yderligere ved at være en kombination af flere fortællinger i én. SIDE 21
Citater, der optræder i Tilbageblikket, kan være redigeret af hensyn til læsbarheden.
SIDE 22 TILBAGEBLIK
BEGREBSAFKLARING
TREDJE ÅR SIDE 23
Når vi nævner OMSORG, RETTIGHEDSBASERET RÅDGIVNING, RETSHJÆLP, RETTIGHEDSBASERET BISIDNING, BROBYGNING OG HUSLY, er der tale om de indsatser, som Joannahuset tilbyder. Aktuelt arbejder vi ud fra følgende definitioner:
OMSORG
OMSORG rummer opfyldelse af basale behov: bad, tøj, omsorgssnakke (small-talk), mad og drikke, kram o.lign.
SIDE 24
OMSORG rummer også muligheden for at få en pause. Der er dog tale om en ‘aktiv pause’, da ingen børn og unge i Joannahuset, skal passe sig selv. Det betyder, at ingen voksne fra Joannahuset ‘kigger passivt på’ børn og unge, der gør brug af huset. De voksne vil altid være opsøgende, nysgerrige og til stede sammen med børn og unge. OMSORG skal som udgangspunkt supplere hverdagslivet og ikke bryde med det. Det vil sige understøtte skole, aftaler om rådgivninger næste dag el.lign. Omsorg i nattetimerne vil derfor ikke altid være for alle, der har en aktiv rådgivningsproces. Det vil primært være for børn og unge, som ikke har et andet sted at være, eller som akut har brug for rådgivning eller er i husly.
HUSLY HUSLY er muligheden for at tilbyde et værelse i Joannahuset, hvor den unge mellem 14-17 år kan sove i en kortere periode og opbevare sine personlige ejendele, indtil der er lavet en plan for, hvad der videre skal ske. HUSLY skal, ligesom andre tilbud, ses i sammenhæng med omsorg, rådgivning og retshjælp. Når en ung er i husly, vil den unge løbende deltage i både omsorgs- og rådgivningsaktiviteter. Det vil være aktiviteter, som er tilpasset og aftalt med den enkelte unge. HUSLY er reguleret af rammerne, som Socialstyrelsen har sat gennem bekendtgørelsen, og kræver godkendelse af det pågældende sociale tilsyn. Målgruppen for HUSLY er på nuværende tidspunkt afgrænset til at omfatte unge mellem 14-17 år, som på baggrund af en socialfaglig vurdering fra det faglige personale i Joannahuset og med forudgående samtykke fra forældremyndighedsindehaver, kan tilbydes husly i en periode på maksimalt 5+2 dage. Der er mulighed for, at en ung revisiteres til husly, hvis den unge henvender sig vedrørende en ny situation og således starter et nyt huslyforløb op i Joannahuset.
SIDE 25
PR. 1. JANUAR 2024 får unge mulighed for at få ophold i Joannahuset i op til 48 timer uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, men med en orienteringspligt. Dernæst forlænges huslyperioden, så unge kan få husly i syv døgn med mulighed for at forlænge med yderligere syv døgn.
RETTIGHEDSBASERET RÅDGIVNING I Joannahusets RÅDGIVNING er der fokus på at formidle barnets eller den unges rettigheder i henhold til national lovgivning og internationale konventioner, og særligt formidling af konkret lovgivning. Et centralt mål for rådgivningen er at styrke børn og unges handlekompetence ved, at barnet eller den unge bliver mere afklaret omkring, hvilke juridiske handlemuligheder barnet eller den unge har og de mulige konsekvenser, som barnet eller den unges valg kan få.
SIDE 26
I henhold til formålet med Joannahuset bør rådgiveren aldrig afgøre, hvad der er den bedste vej for barnet eller den unge, men i stedet agere som sparringspartner for barnet eller den unge i forhold til muligheder for, hvordan barnet eller den unge kan handle i henhold til sine ønsker og muligheder. I Joannahuset afprøver vi aktuelt, hvordan forløb, herunder den rettighedsbaserede rådgivning, kan faciliteres som en samskabende proces.
RETSHJÆLP Foruden at rådgive børn og unge om deres rettigheder støtter Joannahuset børn og unge med at udøve disse rettigheder ved at tilbyde RETSHJÆLP, der omhandler juridiske problemstillinger. RETSHJÆLPEN indebærer forskellige metoder til at understøtte børn og unges ret til inddragelse i deres sociale sag hos kommunen: • • •
ANMODNINGER: Børn og unge tilbydes hjælp til at ansøge om specifik støtte. KLAGER: Børn og unge tilbydes hjælp til at udforme begrundede klager over afgørelser, som de er uenige i. AKTINDSIGT: Børn og unge kan også få hjælp til at få aktindsigt i egen sag og gennemgå sagsakter samt bruge tidslinjer for at skabe overblik.
Der arbejdes også med metoder, der viser barnet eller den unges perspektiv på sin situation, herunder at barnet eller den unge skriver sin egen børnefaglige undersøgelse eller afgørelse som alternativ til kommunens.
SIDE 27
Joannahuset har, i samarbejde med Dreyers Fond, ansat en advokat fra august 2023, som over en 3-årig periode vil afprøve, opbygge og styrke retshjælpen.
RETTIGHEDSBASERET BISIDNING Som led i et forløb med husly, rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp tilbyder Joannahuset også professionel bisidning.
SIDE 28
I Danmark har børn og unge siden 2007 haft en selvstændig ret i serviceloven til at gøre brug af en bisidder efter eget valg. En bisidder er en person over 15 år, der støtter og vejleder et barn eller ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder. BISIDNING understøtter, at barnet og den unge hjælpes med at gøre brug af de rettigheder, der i rådgivningen er blevet vejledt om. Samtidig kan det være svært for barnet og den unge selv at opdage, hvis der sker fejl i sagsbehandlingen, da barnet og den unge ikke vil kende til alle barnets eller den unges rettigheder eller proceskravene i en social sag. Ved at rådgiveren også er bisidder, vil rådgiveren kunne få øje på eventuelle muligheder og udfordringer i samarbejdet mellem barnet eller den unge og socialrådgiveren.
MÅLET med bisidningen er at styrke børn og unges aktive deltagelse som part i sagsbehandlingen, ved at hjælpe barnet eller den unge med at gøre brug af sit juridiske handlerum (Henriksen, Skovgaard & Larsen 2022: 262)1. Konkret hjælper den professionelle bisidder med at: •
GØRE barnets eller den unges livsverden FORSTÅELIG for socialrådgiveren.
•
STØTTE barnet eller den unge i at få formidlet sit budskab, men ikke beslutte, hvad budskabet skal være.
•
UNDERSTØTTE barnets eller den unges deltagelse og ikke overtage barnets eller den unges plads i sagen.
•
UDTALE SIG ved møderne, hvis formålet er at hjælpe barnet eller den unge med at få formuleret og formidlet, hvad der er vigtigt for barnet eller den unge.
•
HJÆLPE barnet eller den unge med kontakten til myndighederne, så det sikres, at barnet eller den unge inddrages i sagsbehandlingen.
•
OVERSÆTTE socialrådgiverens sprog og forvaltningspraksis til et børnevenligt sprog (Henriksen, Skovgaard & Larsen 2022: 264)1.
En rådgiver i Joannahuset har en unik mulighed for at gøre barnets eller den unges livsverden forståelig for socialrådgiveren, da rådgiveren ikke blot vil kende til barnet eller den unges situation gennem samtaler, men også være vidne til barnet og den unges livssituation, da barnet eller den unge ofte vil have gjort brug af Joannahuset i længere tid forinden en bisidning (f.eks. ved at have haft husly). Det betyder, at den, som BISIDDER, også vil have et kendskab til barnet eller den unge gennem flere uformelle aktiviteter (f.eks. spist, gået ture eller spillet spil sammen).
1
https://forskningsportal.kp.dk/da/publications/professionel-bisidning
SIDE 29
De retlige rammer for en bisidders rolle og handlerum findes i servicelovens (SEL) §48a og i de tilhørende vejledninger.
BROBYGNING
BROBYGNING er en vigtig del af Joannahuset, som både er relevant i de konkrete forløb, i organiseringen, ledelsen af Joannahuset og som et fagligt mindset.
SIDE 30
Brobygning refererer ikke til Joannahusets samarbejde med andre aktører. Brobygning handler i stedet om, at Joannahuset skal understøtte barnet eller den unges deltagelse i et samarbejde med andre tilbud og aktører. Her kommer brobygningen også til at handle om at oversætte forskellige perspektiver og håndtere uenigheder. Eksempelvis er det ikke altid, at barnet eller den unges oplevelse af at være i en akut krise matcher andre aktørers forståelse af krise. Børn og unge kan styrkes i at mestre deres situation gennem relationer og kontakt til andre personer, netværk, organisationer og myndigheder. Joannahuset er derfor opmærksom på, hvad andre kan hjælpe og støtte barnet eller den unge med - både under og efter et forløb i Joannahuset.
Det kan f.eks. være til psykiatrien, psykolog, studievejlederen, lægen, herberger, NGO’er, myndigheder, netværk o.lign. Brobygningen foregår ved, at rådgiveren hjælper med at tage kontakt og rådgive i forhold til relevante kontaktmuligheder. Rådgiver følger også fysisk barnet eller den unge til samtale de pågældende steder. På den måde bliver brobygning også til mere end en henvisning. At bisidde et barn eller en ung kan således også ses som et element i en brobygning. BROBYGNING er også afgørende for, at Joannahuset fungerer supplerende til andre tilbud, da vi ved at have blik for brobygning også holder os ajour med, hvilke andre muligheder og tilbud der eksisterer. Samtidig er det nødvendigt at arbejde aktivt med brobygning, så andre aktører lærer konceptet om børne-og ungekrisecentre at kende.
SIDE 31
SIDE 32 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
SIDE 33
TILBAGEBLIK SIDE 34
NØGLETAL & BETRAGTNINGER FOR DE FØRSTE TRE ÅR
TREDJE ÅR
SIDE 35
TILBAGEBLIK SIDE 36
BASERET PÅ 580 BØRN & UNGE, DER FYSISK HAR OPSØGT JOANNAHUSET •
MINDST ÉT BARN/UNG har, i døgnet, opholdt sig fysisk i huset siden åbningsdagen.
•
580 UNIKKE BØRN/UNGE har fra åbningsdagen fysisk henvendt sig i huset.
•
HVER ANDEN DAG kommer ét nyt barn/ung til huset.
Mere end hver anden dag kommer der et nyt barn eller ung til Joannahuset for første gang.
62 %
2%
7%
34 %
23 %
1%
4%
67 %
ER PIGER
ER DRENGE
<12 ÅR
12-14 ÅR
Fordeling mellem piger og drenge udjævnes mere og mere år for år.
474 46 %
ALDER UVIST
15-17 ÅR
ER ANDET Hyppigheden har været stigende siden det første år.
18+ ÅR
Siden første år har størstedelen været mellem 15-17 år. Gradvist er der sket en stigning af fysiske henvendelser fra børn og unge under 14 år og et fald i henvendelser fra unge over 18 år.
TREDJE ÅR
580
UNIKKE BØRN OG UNGE HAR VÆRET I JOANNAHUSET MINDST ÉN GANG Børn og unge er kommet fra 56 forskellige kommuner på tværs af alle landets fem regioner. Hvert år har Joannahuset mødt børn og unge fra mere end 10 nye kommuner.
BØRN OG UNGE UD AF DE 580 ER KOMMET I GANG MED ET FORLØB OG HAR HAFT MINDST ÉN RÅDGIVNING. DE RESTERENDE ER ENTEN STADIG I TILLØB, AFSLUTTET VED AT BLIVE BROBYGGET TIL ET ANDET STED/TILBUD ELLER HAR VALGT IKKE AT GØRE BRUG AF JOANNAHUSET.
Fortæller, at de har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold (inkl. social kontrol).
Det betyder, at voldsproblematikker er den mest hyppige problemstilling, som børn og unge fortæller om. Sådan har det været, siden Joannahuset åbnede.
36 %
Fortæller, at de lever i en form for hjemløshed.
I praksis betyder det, at vi, i Joannahuset, i snit møder et nyt barn eller ung om ugen, som lever i en form for hjemløshed.
SIDE 37
TILBAGEBLIK SIDE 38
TEMA 1: FREMTIDSDRØMME SKABT SAMMEN MED BØRN OG UNGE
TREDJE ÅR
SIDE 39
SIDE 40 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
SIDE 41
TILBAGEBLIK
“EN SOCIAL NYSKABELSE“
SIDE 42
Det var med de ord, den daværende social- og ældreminister Astrid Krag indviede Joannahuset 15. august 2020. Hun sagde også: ”Når man betræder ny grund, vil der være udfordringer, men de udfordringer må vi håndtere.” Og hun havde ret. Der har været mange udfordringer de sidste tre år, og det har ikke hele tiden været nemt. Men sådan er det, når vi – som Joannahuset – åbner noget nyt og helt anderledes. Det er ikke bare et fysisk hus og en arbejdsplads, det er en bevægelse, der består af mange forskellige aktører: børn, unge og voksne, der deler og arbejder for realiseringen
af en vision, der rummer flere drømme om fremtiden: Drømme om at udbrede det nyere børne- og ungesyn til mange flere. Drømme om, hvad det enkelte barn og ung skal opleve i mødet med og rejsen gennem Joannahuset. Drømme om det fællesskab, der skal være bærende i Joannahuset. Drømme om rammevilkårene for Joannahuset. Drømme om det arbejdsfællesskab, der skal være. I driften og udviklingen af Joannahuset er det drømmene, som er pejlemærkerne og det, som giver vind i sejlene. Derfor har Joannahuset i samarbejde med børn og unge sat ord på små og store drømme på forskellige niveauer.
TREDJE ÅR
BØRN, UNGE & JOANNAHUSET DRØMMER OM:
AT BØRN OG UNGE ANERKENDES SOM LIGEVÆRDIGE MEDBORGERE OG AT ... ... de kender til og støttes i at gøre brug af deres egne rettigheder. At det nyere børnesyn bliver dominerende i velfærdssamfundet – så børn og unge altid mødes med et blik, der fokuserer på den livssituation, de befinder sig i. Og at deres perspektiver og meninger anses som ligeværdige med voksnes, så de får øget demokratiske deltagelsesmuligheder og indflydelse på de juridiske og velfærdsmæssige rammevilkår, når det gælder børn og unge i krise og kriselignende situationer.
SIDE 43
TILBAGEBLIK
BØRN, UNGE & JOANNAHUSET DRØMMER OM:
AT BØRN OG UNGE, SOM MØDER JOANNAHUSET, STÅR TILBAGE MED EN OPLEVELSE AF ...
SIDE 44
... at de bliver hørt og det, de siger, har betydning. At de siger lige præcis det, de vil, og bliver bekræftet i, at de ikke bare er et stykke papir i en sagsmappe, men en aktiv aktør i deres eget liv. De er alene og bliver støttet i at skabe, forny, forbedre og forstærke deres relationer. Fordi de er seje og modige, tør de række ud, og under forløbet i Joannahuset føler de sig sikre, så de tør drømme om en bedre fremtid, som de kan udleve.
TREDJE ÅR
BØRN, UNGE & JOANNAHUSET DRØMMER OM:
AT JOANNAHUSET SOM FÆLLESSKAB ER ET STED, HVOR ... ... alle bliver budt velkommen i døren til en hjemlig stemning og et fællesskab, hvor der også er plads til ’bare’ at være barn og ung, og for et øjeblik at glemme, hvad der ellers sker i livet. Et fællesskab, hvor børn og unge er medskabere og aktører – og deler deres fortællinger og rådgiver hinanden om egne erfaringer. Joannahuset er også et sted, hvor flere børn og unge, der tidligere har været i huset, er tilknyttet på nye måder som f.eks. ansatte, frivillige og ambassadører.
SIDE 45
TILBAGEBLIK
JOANNAHUSET DRØMMER OM:
ET ARBEJDSFÆLLESSKAB, HVOR ...
SIDE 46
... alle ser hinanden, kender hinanden, lægger mærke til hinanden, har tid til hinanden, passer på hinanden og relaterer til hinanden på en familiær måde. Et fællesskab, hvor de unge og de voksne har respekt for og er stolte af hinandens forskelligheder – og er hinandens forbilleder. Et hus, hvor vi arbejder dynamisk med mulighed for at skifte rolle og funktion. Hvor vi altid udfordrer vores egen indsats, tør udvikle os, være sårbare, lave fejl og erkende fejl.
TREDJE ÅR TILBAGEBLIK
BØRN, UNGE & JOANNAHUSET DRØMMER OM:
NYE OG UDVIDEDE RAMMER FOR JOANNAHUSET, HVOR ... ... børn og unge har en selvstændig ret til at tage ophold på et børne- og ungekrisecenter – og børn og unge ned til 12 år kan få husly i Joannahuset i længere perioder uden samtykke. At det fortsat er muligt at arbejde med afsæt i vores børne- og ungesyn, værdier og vision tæt på praksis og i tæt kontakt med børn og unge i forløbene og deres øvrige liv. Og at vi altid er lydhøre og lærer af andre, også andre organisationer, der arbejder med børn og unge.
SIDE 47
SIDE 48 TILBAGEBLIK
TILBAGEBLIK
ET UDSNIT AF MEDARBEJDERES DRØMME “DRØMMEWORKSHOPPEN” AFHOLDT AF JOANNAHUSET
SIDE 49
SIDE SIDE50 50 TILBAGEBLIK
TILBAGEBLIK TREDJE ÅR
FRA DRØMME TIL VIRKELIGHED FOR AT DRØMMENE FORTSÆTTER MED AT VÆRE VIRKELIGHED ELLER KAN BLIVE TIL VIRKELIGHED, ER DET JOANNAHUSETS OPGAVE AT: Bidrage til, at børn og unge i akut krise og kriselignende situationer får rettidig hjælp.
•
Fremme børn og unges medborgerrettigheder og indflydelse på egen situation.
•
Fremme, at børn og unge ligeværdigt involveres i samarbejder om beslutningsprocesser, der vedrører dem selv.
•
Forbedre vilkårene for børn og unge i akut krise og kriselignende situationer med afsæt i den viden, Joannahuset tilegner sig gennem mødet med børn og unge.
•
Give det enkelte barn og ung de rette betingelser i form af et fysisk sted, hvor de: 1. På eget initiativ kan henvende sig døgnet rundt og blive støttet i at mestre og forandre deres livssituation. 2. Tilbydes omsorg, akut husly, rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp i trygge rammer.
•
Udvikle Joannahuset i samarbejde med de børn og unge, der gør brug af huset, så Joannahuset tilpasser sig børnene og de unge – og ikke omvendt.
SIDE 51
•
TILBAGEBLIK SIDE 52
TEMA 2: REJSEN GENNEM JOANNAHUSET
TREDJE ÅR
M
SIDE 53
Børn og unge kommer til Joannahuset, når de står i en krise eller kriselignende situation. Når børnene og de unge rækker ud efter hjælp, gør nogle det med det samme, andre har brug for mere tid, hvor de måske over længere tid kontakter os, går igen, kommer tilbage, før de er helt klar. Det samme gælder de forløb, børnene og de unge har i Joannahuset. Nogle forløb tager dage, andre flere måneder eller år.
TILBAGEBLIK
Joannahusets erfaringer viser, at de børn og unge, der henvender sig, typisk STÅR I VANSKELIGE OG KOMPLEKSE LIVSSITUATIONER, DER OMFATTER:
•
•
•
SIDE 54
•
•
At leve i et hjem med vold eller omsorgssvigt, hvor barnet eller den unge har holdt det hemmeligt af loyalitet over for forældre eller grundet en følelse af skam. At være utryg i eget hjem, mens barnet eller den unge venter på, at kommunen træffer beslutning om hjælp. At være utryg i eget hjem, mens barnet eller den unge oplever ikke at få den rette eller tilstrækkelige hjælp i kommunen. At være i en dårligt fungerende anbringelse, som barnet/den unge eventuelt allerede er gået fra. At leve midlertidigt på gaden med mistillid til myndighederne og andre voksne.
Når barnet eller den unge vælger at række ud til Joannahuset, oplever barnet eller den unge typisk, at situationen hos egen familie, plejefamilie, opholdssted eller livet på gaden nu er så farlig eller psykisk belastende, at DER ER PRESSERENDE BEHOV FOR HJÆLP, FORDI:
• • •
Situationen er eskaleret. Det kan være, at et skænderi er voldsommere, end det før har været. Barnet eller den unge ikke længere mestrer situationen. Barnet eller den unge oplever at have rakt ud til alle muligheder, uden det har hjulpet.
Det betyder også, at barnet eller den unge er i en situation, hvor de GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER I FN’S BØRNEKONVENTION OG NATIONAL LOVGIVNING, ER TRUET, EKSEMPELVIS:
• • •
Retten til en tryg opvækst uden overgreb. Retten til at blive hørt og deltage i beslutningsprocesser, der vedrører en selv. Retten til et hjem.
”NU ER NOK, NOK” 15-årige Sabine opsøger Joannahuset, efter hun en aften har haft et virkeligt stort skænderi med sin far. Det er sket før, fortæller hun. Forskellen er bare, at hun er blevet træt af det. Sabine siger: ”Det er endelig gået op for mig, at det ikke er sundt for mig at være i, og jeg skal finde et andet sted at være. Et bedre sted. Ellers ender det galt.” Skænderiet er for Sabine meget anderledes, fordi hun lægger mærke til, hvor højt hendes far råber, og hvor fysisk gestikulerende han er. Han smækker med døren og ryster med ting. Sabine oplever, at det er voldsommere, end hvad det plejer at være. Sabine kan mærke, hvad hun beskriver som, en følelse af, at nu er ”nok, nok”. LÆS MERE OM AKUT OG KRISE I TILBAGEBLIKKET FOR DET ANDET ÅR: ”VI ER BØRN, OG VI HAR HVER VORES EGEN STEMME” S. 28 https://www.joannahuset.dk/_files/ugd/1f7506_e329608286924baaa6ff49c613a5f3fc.pdf
TILBAGEBLIK
”JEG KAN IKKE MERE ...”
SIDE 56
Første gang Liva opsøger Joannahuset, er en dag, hvor hendes overnatningsmulighed går i vasken. På det tidspunkt har hun ikke set sine forældre i en måned. På papiret er hun ikke hjemløs, hun har nemlig adresse hos sine forældre, men hun forklarer, at hun ”føler sig hjemløs”. LÆS MERE OM AKUT OG KRISE I TILBAGEBLIKKET FOR DET ANDET ÅR: ”VI ER BØRN, OG VI HAR HVER VORES EGEN STEMME” S. 29 https://www.joannahuset.dk/_files/ugd/1f7506_e329608286924baaa6ff49c613a5f3fc.pdf
TREDJE ÅR
”NU ER NOK, NOK” KRISECENTER SIDSTE UDVEJ ”Du tager hen til et krisecenter, når du ikke ved, hvor du ellers kan tage hen. Krisecenter er sidste udvej, fordi man ikke ved, hvor man skal tage hen,” fortæller en ung pige, som lige er fyldt 18 år. LÆS MERE OM AKUT OG KRISE I TILBAGEBLIKKET FOR DET ANDET ÅR: ”VI ER BØRN, OG VI HAR HVER VORES EGEN STEMME” S. 27 https://www.joannahuset.dk/_files/ugd/1f7506_e329608286924baaa6ff49c613a5f3fc.pdf
SIDE 57
TILBAGEBLIK
FORLØB I ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Børn og unges forløb i Joannahuset er forskellige og kan ikke beskrives som lineære processer. Men når Joannahuset samler de 580 børn og unges rejse i Joannahuset, er der nogle mønstre, der går igen.
SIDE 58
Det er oftest børn og unge, der, på eget initiativ, kontakter Joannahuset. På det tidspunkt befinder børnene og de unge sig i en fase, hvor de rækker ud efter hjælp, fordi:
•
De har erkendt eller er i gang med at erkende, at de ikke længere kan mestre den situation, de står i.
•
De har taget eller er i gang med at tage en beslutning om, hvordan de vil forholde sig til situationen.
Forløbene i Joannahuset kan herved beskrives som en form for beslutnings- og mestringsproces, hvor det for det første er ambitionen, at børn og unge - i et ligeværdigt samarbejde med
medarbejdere i Joannahuset - finder ud af, hvordan barnet eller den unges krisesituation kan mestres på den korte bane. Hvad der skal mestres og hvordan, bliver der i fællesskab taget en beslutning om. Dernæst er det håbet, at barnet og den unge, gennem den måde, som forløbet faciliteres på, tilegner sig værktøjer til at kunne mestre sin krisesituation på sigt. Forløbene er altså ikke baseret på et givermodtagerforhold, men i stedet på en gensidig relation og samarbejde. Forløbet formes med afsæt i det enkelte barn og unges viden om sin egen situation og den faglige og personlige viden, som Joannahusets medarbejdere besidder. Joannahuset er på den baggrund aktuelt i gang med at afprøve, hvordan forløb kan faciliteres i en samskabende proces og balanceres ud fra de samskabende principper: Fælles sag, meningsfuld, ligeværd, tillid og tydelige rammer.
TREDJE ÅR
”Min mave var ved at springe. Jeg var virkelig bange. Nervøs. Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle ringe på, eller om jeg bare skulle tage hjem igen. Til sidst overvandt en tanke mig: Nu skal det være, for hvis ikke det skal være nu, så får jeg aldrig snakket med nogen”. LÆS MERE OM EN UNGS FØRSTE MØDE MED JOANNAHUSET I TILBAGEBLIKKET FOR DET ANDET ÅR: ”VI ER BØRN, OG VI HAR HVER VORES EGEN STEMME” S. 22 https://www.joannahuset.dk/_files/ugd/1f7506_e329608286924baaa6ff49c613a5f3fc.pdf
DE FØRSTE SKRIDT ELLER TILLØB I JOANNAHUSET Allerede få måneder efter, vi åbnede Joannahuset, kunne vi konstatere, at det er en hel særlig fase, når børn og unge rækker ud og opsøger Joannahuset.* Nu tre år senere ved vi meget mere om det FØRSTE MØDE:
•
Et åbent vindue, hvor barnet eller den unge er motiveret for, at Joannahuset og andre aktører kan støtte barnet eller den unge.
•
Nogle børn og unge ved fra start, hvilken konkret hjælp og/eller forandring de søger.
•
Andre har brug for støtte til at blive afklaret.
•
Det er ikke til at forudsige, hvornår mulighedsrummet opstår, eller hvor længe det er åbent.
•
Nogle børn og unge kommer med et tydeligt behov for bare at være.
•
Andre kommer første gang til Joannahuset som en ven til en anden ung, som søger hjælp – hvor det senere viser sig, at den unge selv har brug for hjælp.
•
Andre siger i første kontakt, at de ikke kan tage hjem i aften, fordi deres forældre sover – hvor det så senere viser sig, at den unge i virkeligheden er blevet smidt ud.
•
•
Det kan opstå på alle tider af døgnet, året rundt, og mulighedsrummet kan lukke i igen lige så hurtigt, som det er åbnet. Det er medarbejdernes opgave at hjælpe med at facilitere processen i Joannahuset og bidrage til at holde mulighedsrummet åbent.
*(Læs Tilbageblikket efter det første halve år: ”Et sted, hvor man ikke bare skal passe sig selv” s. 17).
SIDE 59
FORLØB BEGYNDER MED ET SÆRLIGT MULIGHEDSRUM 580 børn og unge har brugt Joannahuset de sidste tre år, og vi har erfaret, at når børn og unge rækker ud, er der tale om et særligt mulighedsrum:
TILBAGEBLIK
ALLE FORLØB I JOANNAHUSET ER DYNAMISKE PROCESSER Da børnenes og de unges forløb påvirkes af flere faktorer udefra, kan forløbet aldrig være lineært. Der kan være begivenheder, oplysninger, beslutninger – eller barnets/den unges mulighed for at deltage i processen - som enten åbner eller lukker for muligheder. Eksempelvis kan et forløb skifte fase i tilfælde af, at barnet eller den unge får en ny socialrådgiver fra kommunen:
•
SIDE 60
•
Det kan være, den nye socialrådgiver har et andet perspektiv eller tilgang. Det kan også være, den nye socialrådgiver har brug for at gå tilbage til en mere undersøgende fase for at sætte sig ind i barnet eller den unges situation.
Andre gange kan et tilløb blive opbrudt pludseligt og dermed fremskynde processen. Uden at det har været hensigten, kan det ske, at en person udefra, i søgen efter et barn eller ung, kontakter Joannahuset pr. telefon, hvor personen fortæller barnet eller den unges navn og dermed bryder anonymiteten for et konkret barn.
Når det sker, bliver Joannahuset nødt til at fortælle barnet eller den unge, at de nu ikke længere er anonyme. I nogle situationer kan det betyde, at et forløb springer hurtigt frem til en handlende fase, da Joannahuset – efter ophævelsen af anonymiteten – kan være forpligtet til at underrette en kommune. I andre situationer kan det betyde, at barnet eller den unge måske vælger at forlade Joannahuset eller deler mindre ud af sin situation. ET FORLØBS VARIGHED VARIERER FRA TIMER TIL ÅR I Joannahusets første tre år har vi haft flere længerevarende forløb med børn og unge. Forløbene kan strække sig fra en enkelt samtale eller rådgivning til et længere forløb med mere end 50 samtaler eller rådgivninger. Et enkelt forløb kan indeholde flere indsatser, f.eks. omsorgsaktiviteter, rådgivning, retshjælp, husly, brobygning og bisidning.
TILBAGEBLIK
SIDE 61
TILBAGEBLIK
+1.0
SIDE 62
FLERE TUSINDE HENVENDELSER OG SAMTALER OM ÅRET
TREDJE ÅR
000 Joannahuset tager imod over 200 NYE BØRN OG UNGE OM ÅRET. Skulle der tælles pr. henvendelse eller pr. rådgivning, vil tallet overstige flere tusinde. Joannahuset tager udgangspunkt i det enkelte barn og ung, hvorfor data opgøres pr. unikke barn og ung. SIDE 63
TILBAGEBLIK
ALLE BØRN SKAL MØDES MED ÅBENHED OG NYSGERRIGHED BØRN OG UNGE HAR MANGE FORSKELLIGE INDGANGE TIL, HVORFOR DE OPSØGER JOANNAHUSET Det kan være, at de indledningsvist fortæller, at de har misset et tog og har brug for at være i Joannahuset, indtil det næste tog kører. Andre siger i starten, at de ikke har brug for hjælp og forklarer, at det er, fordi de tidligere har erfaret, at man ikke kan stole på voksne. Nogen er ikke klar til at fortælle, hvorfor de har ringet på døren.
SIDE 64
Andre igen siger, at de har brug for en pause og vil hvile lidt. Joannahusets erfaring er, at der i langt de fleste tilfælde ligger mere bag. Derfor bliver alle børn og unge, som ringer til Joannahuset eller opsøger huset, mødt med åbenhed og nysgerrighed, så vi – i børnenes og de unges tempo – kan opbygge den nødvendige tillid.
ANONYMT TILLØB Et tilløb kan tage flere måneder, og der er derfor stor sandsynlighed for, at mange af de børn og unge, der i dag er anonyme, på et senere tidspunkt vil ophæve deres anonymitet. Joannahuset tror på, at tilløbet er vigtigt, da nøglen i forløbene i Joannahuset er, at barnet og den unge indgår som en ligeværdig part med medarbejderen i Joannahuset. Derfor er det vigtigt at være tålmodig og give plads til at starte forløbet, når barnet og den unge er klar til det, og rammerne for forløbet er tydelige. Muligheden for at starte med at være anonym er med til at muliggøre det. Det er afgørende for, at mange børn og unge har mod på at henvende sig. Samtidig kan anonymiteten også være afgørende for at skabe det rette rum, hvor barnet eller den unge kan føle kontrol og medejerskab over sit forløb.
TREDJE ÅR
OM AT VÆRE ANONYM •
Anonymitet er en ret og kan for nogle børn og unge være med til at øge deres handlemuligheder og indflydelse.
•
Selvom barnet eller den unge ikke ophæver sin anonymitet på noget tidspunkt, kan de alligevel få både omsorg og rådgivning.
SIDE 65
TILBAGEBLIK SIDE 66
OSKARS SKJULTE TILLØB I JOANNAHUSET
TREDJE ÅR
Eksempel på forløb
–Jeg er bare en ven, jeg har ikke brug for hjælp DAG 1 Da Oskar første gang ringer på døren til Joannahuset, kommer han sammen med en anden ung, som har et forløb i huset. Oskar fortæller, at han bare er en ven, og at han ikke selv har brug for hjælp. De to venner bliver i Joannahuset et par timer og får noget mad. DAG 2 Oskar og hans ven er tilbage. Det er sent om aftenen, og Oskar er træt. Han fortæller, at han ikke kan tage hjem, men at det kun er i aften, at han ikke kan det.
EFTER SAMTALEN PÅBEGYNDER OSKAR ET FORLØB I JOANNAHUSET.
SIDE 67
DAG 3 Oskar og hans ven opsøger igen Joannahuset. En medarbejder laver mad sammen med Oskar. Medarbejderen spørger Oskar, om han har lyst til at komme forbi en dag alene og høre lidt mere om, hvad Joannahuset er. Det vil han gerne.
DAG 3 – SENERE PÅ DAGEN Oskar kommer tilbage og fortæller, at han synes, det er svært at finde voksne, der vil hjælpe ham. Han fortæller, at han ikke føler sig hjemme nogen steder, men at han har følt sig velkommen i Joannahuset. Oskar fortæller, at han tit bliver smidt ud hjemmefra og opholder sig meget på gaden. Han er blevet indblandet i kriminalitet, som han gerne vil ud af. Han drømmer om at få en uddannelse, hvor han kan arbejde og hjælpe børn og unge, som har det svært.
TILBAGEBLIK SIDE 68
DELIAS KORTE ANONYME FORLØB
TREDJE ÅR
Eksempel på forløb
–Fred og ro til at mærke efter Klokken er cirka fire om eftermiddagen, da Delia på 13 år kommer til Joannahuset. Hun fortæller, at det er blevet ”for meget derhjemme”, så hun har “gået rundt” udenfor i noget tid, da hun ikke vil hjem. Delia fortæller, at hun ikke er så glad for at tale med nye mennesker, så hun får mulighed for at være alene i den ene stue, så hun kan slappe af i fred og ro.
Da Delia er 13 år, kan hun ikke få husly i Joannahuset. Medarbejderen og Delia finder frem til tre muligheder:
Delia får fortalt, hvad Joannahuset er for et sted, men hun er ikke selv klar til at uddybe, hvad der blev ”for meget derhjemme”. Medarbejderen i Joannahuset taler i stedet med Delia om andre ting for først at opbygge den nødvendige tillid og relation. De taler bl.a. om, hvad Delia godt kan lide at lave. At hun er glad for at lave sine egne brætspil. Da en af medarbejderne kommer ind efter en pause i de sporadiske samtaler, fortæller Delia, hun ikke vil hjem, og at hun nu er helt sikker. Delia kan mærke, at hun har fået mere ro allerede de få timer, hun har været i Joannahuset, end hun længe har haft derjemme.
•
Delia tager til en tryghedsperson i sit netværk og sover.
•
Delia tager til sine forældre.
•
Der tages kontakt til de sociale myndigheder i Delias kommune.
Delia er nysgerrig på den sidste mulighed. Medarbejderen giver Delia et indblik i, hvad kommunen er, og hvordan de kan hjælpe. Efter lidt betænkningstid vælger Delia, at der skal etableres kontakt til kommunen.
SIDE 69
VED AT GIVE PLADS, RO OG TID OPHÆVER DELIA SIN ANONYMITET, SYV TIMER EFTER HUN RINGEDE PÅ DØREN I JOANNAHUSET.
TILBAGEBLIK SIDE 70
AKSELS LANGE OG SVÆRE BESLUTNING
TREDJE ÅR
Eksempel på forløb
–Et tilløb over 48 dage DAG 1: Aksel på 16 år kommer første gang til Joannahuset med et ønske om at have et sted at sove en enkelt nat. Medarbejderen i Joannahuset fortæller Aksel, at det kræver samtykke fra hans forældre. Aksel vil ikke kontakte forældrene, så han forlader Joannahuset og giver udtryk for, at han ikke kommer igen.
DAG 5: Aksel kommer til Joannahuset. Han siger, at han henvender sig, fordi han er sulten. Han giver udtryk for, at han er bekymret for, at kommunen ikke vil lytte til ham. Joannahuset fortæller om retten til en bisidder, at han selv kan underrette og forskellige klagemuligheder. Han ønsker fortsat at være anonym.
DAG 3: Aksel kommer igen to dage senere. Han har brug for et sted at sove. Men desværre er det ikke muligt uden samtykke. Aksel går.
DAG 7: Aksel kommer tilbage til Joannahuset. Denne gang forklarer han, at han henvender sig, fordi han har fået en bøde. Under samtalen siger han, at han har tænkt over det med en bisidder, men han har tidligere haft en professionel bisidder fra et andet sted, og det var han ikke så glad for. Han følte, at bisidderen opgav ham. Aksel ser det fortsat ikke som en mulighed at tage hjem, men han fortæller, at han kan være hos en ven, som han vil være hos det næste stykke tid. DAG 39: Der er gået et stykke tid, hvor Aksel ikke har været i Joannahuset. Da han vender tilbage, taler han om, at han stadig er bange for, at forældrene bliver sure, hvis han ophæver sin anonymitet og starter en sag hos kommunen igen.
SIDE 71
DAG 4: Aksel kommer igen. Han er meget træt, men begynder at åbne op om sin familiesituation. Aksel fortæller, at han er taget væk hjemmefra, da han bliver udsat for fysisk vold, social kontrol og omsorgssvigt. En medarbejder i Joannahuset fortæller, hvordan kommunen kan hjælpe børn og unge, der står i sådanne situationer. Aksel fortæller, at han har forsøgt at få hjælp fra kommunen før. Medarbejderen præsenterer også muligheden for husly, men Aksel er overbevist om, at hans forældre vil sige nej. Samtidig er han bekymret for, at hans forældre finder ud af, at han opsøger Joannahuset for rådgivning.
TILBAGEBLIK
[...]
DAG 39 (SAMME DAG): Aksel kommer igen. Spørger ind til anbringelse. Han overvejer at starte et forløb i Joannahuset, men fortæller også, at han har fået mulighed for at være et sted de næste dage.
SIDE 72
DAG 41: Aksel henvender sig igen, da aftalen med en i hans netværk er brudt sammen. DAG 42: Aksel kommer igen til Joannahuset. For at give ham et billede af, hvordan et anonymt og et ikke anonymt forløb ser ud i Joannahuset, tegner medarbejderen det for ham. Af tegningen kan Aksel se, at han lige nu gør brug af en lille procentdel af det, som Joannahuset kan, så han har mange flere muligheder. Aksel fortæller, at han er ved at finde ud af noget med et andet hus, som en ven har, hvor han måske kan bo. Medarbejderen udfordrer ideen, da det lyder som en svær løsning på den lange bane: Hvordan vil han klare sig økonomisk?
Hvad vil han gøre, når han formentligt er efterlyst? Aksel vil give huset et forsøg, da han ikke ønsker kommunen i sit liv og bare gerne vil væk hjemmefra. DAG 43: Aksel kommer igen. Han taler med medarbejderen og får en ny rundvisning i huset, så han får en fornemmelse af, hvordan det ville være, hvis han ophævede sin anonymitet og fik husly. DAG 44: Aksel kommer igen. Nu vil han have rådgivning. Han fortæller, at han har overvejet at ophæve sin anonymitet og kontakte kommunen. Han er nervøs for konsekvenserne for hans familie, hvis han underretter, og hvad nu hvis han alligevel ikke får hjælp fra kommunen. Medarbejderen og Aksel vender mulighederne ved at kontakte kommunen, og medarbejderen understreger, at Joannahuset gerne vil støtte ham i den kontakt.
TREDJE ÅR
DAG 45: Aksel kommer tilbage. Han er presset, fordi hans forældre har fundet ud af, at han har gjort brug af Joannahuset. Han overvejer igen at ophæve sin anonymitet og kontakte kommunen. En medarbejder fortæller igen om sagsprocessen ved kommunen, og hvordan vi kan hjælpe ham anonymt. Aksel går, men understreger, at han kommer igen og fortsætter rådgivning. DAG 46: Aksel kommer igen dagen efter. Han har tænkt over det og vil gerne have, at Joannahuset skriver en underretning, som han kan være med til at læse igennem, inden den sendes. Aksel er fortsat anonym.
DAG 48: Aksel er klar til at ophæve sin anonymitet og kontakte kommunen. Han ser ingen andre udveje end at ophæve sin anonymitet og forsøge at få hjælp i kommunen. Han er udmattet af at være på flugt.
I LØBET AF DE 48 DAGE HAR AKSEL HAFT 15 ANONYME RÅDGIVNINGER, FØR HAN VAR KLAR TIL AT STARTE ET FORLØB OP.
SIDE 73
DAG 47: Medarbejderen og Aksel gennemgår sagsprocessen omkring underretningen. Aksel fortæller, at han ikke tør tage hjem igen, når hans forældre er blevet partshørt i underretningen.
Aksel ser på et værelse i Joannahuset, så han kan få en fornemmelse af, hvordan det vil være at være i husly. Han er dog sikker på, at hvis hans forældre hører, han er i Joannahuset, så vil de opsøge ham. Han er også bange for, at hans forældre vil kontakte politiet og få dem til at hente ham. Medarbejderen fortæller Aksel, at det ikke er ulovligt at gå hjemmefra.
TILBAGEBLIK SIDE 74
MERLES KORTE FORLØB PÅ ÉN DAG
TREDJE ÅR
Eksempel på forløb
Da Merle på 12 år kommer til Joannahuset, er hun ledsaget af sin ene forælder, da den anden forælder har smidt Merle ud. Merle udsættes for psykisk vold og er i risiko for at blive udsat for fysisk vold. Hun er enebarn, så det går alene udover hende. Merle fortæller, at hun ikke ved, hvad hun gør galt. Hun fortæller også, at hun ikke ved, hvor hun skal bo, men at hun i hvert fald oplever, at hun ikke længere er tryg derhjemme, hvilket Merles ene forælder meddeler – og det er også derfor, at de er taget hen til Joannahuset. Merle er glad for sin skole og sine venner, så hun vil gerne holde fast i det. Hun har også mange interesser blandt andet at skrive digte, stå på skateboard og spille basket. Merle har brug for husly, men det kan ikke lade sig gøre, da Merle er under 14 år, som er aldersgrænsen for at få husly i Joannahuset. Medarbejderen fortæller dog Merle og hendes ene forælder, at Joannahusets dør er åben døgnet rundt – også for hende som 12-årig.
Det besluttes, at der i fællesskab tages kontakt til kommunen. Det lykkes at få kontakt til socialrådgiveren. Efter en længere samtale over telefonen med socialrådgiveren, hvor Joannahuset bisidder, og en efterfølgende ventetid, ringer socialrådgiveren tilbage, og der aftales et fysisk møde i Joannahuset samme dag. Under mødet bliver det klart for socialrådgiveren, at der må handles akut, og socialrådgiveren går derfor i forhandling med sin ledelse. Efter et par timer er der fundet et sted, hvor Merle kan blive anbragt. Personalet fra anbringelsesstedet kommer til Joannahuset og henter Merle samme aften. Før de kører, spiser de mad og lærer hinanden lidt at kende, indtil Merle er klar på at blive kørt afsted. Joannahuset ringer efterfølgende til Merle for at følge op på, hvordan det går. Merle er glad for opkaldet og fortæller, at hun har det rigtig godt. Merle oplever, at hun er blevet godt vejledt i hendes rettigheder som anbragt og giver ikke udtryk for at have brug for yderligere fra Joannahuset. SIDE 75
Efter en rådgivning på en times tid, hvor Merle alene taler med en medarbejder, aftales det med Merle, at den forælder, som har fulgt Merle til Joannahuset, også må deltage i samtalen. Forælderen fortæller, ligesom Merle, at den anden forælder ikke ønsker Merle i hjemmet. Forælderen tør ikke lade Merle komme med hjem, da den anden forælder råber og skriger ad Merle.
Forælderen frygter også, at Merle vil blive slået, hvis hun kommer med hjem. Det er derfor vigtigt for forælderen, at Merle kan være et trygt sted som Joannahuset, indtil kommunen handler. Forælderen mener ikke, at kommunen tager situationen alvorligt, og oplever også, at kommunen er svær at komme i kontakt med.
TILBAGEBLIK
ET BARN KAN HAVE MERE END ÉT FORLØB
Der er børn og unge, der har mere end ét forløb i Joannahuset. Vi er også stadig i kontakt med nogle af de børn og unge, som henvendte sig i løbet af det første halve år, Joannahuset havde åbent.
SIDE 76
ET EKSEMPEL En ung, som første gang henvender sig, grundet problemer i hjemmet, men henvender sig igen senere, da en anbringelse bryder sammen:
1. FORLØB: Negativ social kontrol og fysisk vold i hjemmet
YM
TT
I L LØ B O P H Æ V E LS E A F A NO
NY M
IT
TREDJE ÅR
HUSLY
A
ET
N O N
SIDE 77
TILBAGEBLIK
BROBYGNING TIL KOMMUNE, UNDERRETNING & BISIDNING
UN
G A N BRINGES
G IN ER LG N E D OPFØ TIGH RET
&
SIDE 78
R SO ÅDG IV M AN NING OM BRA GT
REV ISITERES TIL HU S LY B R O BYG N I N
G TI LK
OM
M
U
O P H Æ V E LS E A F A
NO
NY
M
IT
TREDJE ÅR
ET
NE ANBRINGES ET NYT STED
2. FORLØB:
Sammenbrud i anbringelsen
SIDE 79
I S I T ERES R E VL H USLY TI
TIL B R O BYG N I N G H J E M S ANBRINGELSE RSON E O G KO N TA K T P
SIDE 80
3. FORLØB:
Kærestevold
OPFØLGNING: TRIVES I ANBRINGELSE PÅBEGYNDT UDDANNEL TILBAGEBLIK
RÅDGIVNINGER
3
HUSFORLØB
11
OVERNATNINGER
13
BISIDNINGER
LT
IT M
NY NO
O P H Æ V E LS E A F A
45
TREDJE ÅR
OG LSE
ET
I A
SIDE 81
At have flere og så lange forløb kræver en masse mod, fastholdelse af håb for fremtiden og tro på de voksne og systemet omkring én. Elementer, som kan være svære at holde fast i.
TILBAGEBLIK
NÅR MULIGHEDSRUMMET LUKKER NED
SIDE 82
Alle de livshistorier, som Joannahuset er vidne til, er ikke succeshistorier. På trods af at vi lever i en tid, hvor børns rettigheder tales frem, bliver børn og unge ikke altid mødt med åbenhed for, hvad de har brug for, når de selv rækker ud. Joannahuset oplever derfor også mulighedsrum, der lukker. I de forløb, hvor mulighedsrummet lukkes, er der nogle mønstre, som går igen. RAMMEVILKÅR FOR FASEN, HVOR BØRN OG UNGE SELVSTÆNDIGT RÆKKER UD Som Joannahuset belyste i sidste års Tilbageblik, er der visse rammevilkår, som har været med til at lukke ned for det mulighedsrum, som var på vej til at åbne, ved at et barn og en ung rakte ud. Her gælder det særligt kravet om forældresamtykke, som har betydet – og fortsat betyder – at nogle børn og unge vælger ikke at gøre brug af Joannahuset, og hvor Joannahuset i dag ikke ved, hvor de børn og unge er henne. For andre har det betydet et længere tilløb, før de har været klar til at åbne op, trods muligheden for anonym rådgivning.
Joannahuset har sammen med børn og unge sat lys på denne problemstilling, hvilket har ført til, at børn og unge pr. 1. januar 2024, som led i et forsøg, har ret til at få husly uden samtykke de første 48 timer, hvor Joannahuset forpligter sig til at orientere forældrene. Joannahuset har således lært, at det er afgørende, at børne- og ungekrisecentre forpligter sig på at kunne reagere, samarbejde og kommunikere sammen med børn og unge i akut krise om strukturelle barrierer for at indfri formålet. NÅR KOMMUNENS PLAN IKKE ER BARNETS ELLER DEN UNGES PLAN Et andet forhold, som optræder hyppigt, gælder situationer, hvor en kommune har lagt en plan for et barn eller en ung, men barnet eller den unge ikke oplever at være involveret eller have indflydelse på udarbejdelsen af planen.
TREDJE ÅR
Vi oplever, at der er stor risiko for, at mulighedsrummet lukker, når der ikke eksisterer et reelt samarbejde mellem barnet eller den unge og kommunen. Joannahuset hører ofte, at børn og unge får at vide: ”Du samarbejder ikke”. I Joannahuset oplever vi næsten altid det modsatte. Vi oplever overvejende, at børn og unge gerne vil samarbejde, men at kommunen ikke formår at samarbejde med barnet eller den unge, fordi kommunen allerede har lagt en plan, uden at involvere barnet eller den unge. Mange børn og unge vælger at skrive en underretning i Joannahuset, at tage til et møde med kommunen eller andre aktører for netop at samarbejde.
Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi samarbejder med børn og unge? Børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, men hvordan skal vi gøre det i praksis? Det er spørgsmål, som vi har erfaret er relevante at dykke ned i – både internt i Joannahuset og eksternt. På baggrund af de erfaringer, som Joannahuset har fået i mødet med børn og unge, har Joannahuset selv kvalificeret forståelsen af Joannahusets arbejde med deltagelse og samarbejde med børn og unge.
Er det samarbejde, når kommunen kræver, at barnet og den unge, uden forbehold, skal gå med på den voksnes plan/løsning?
SIDE 83
Er det et brud på et samarbejde, hvis et barn eller ung udtrykker uenighed om den løsning, som kommunen har lagt?
TILBAGEBLIK
FRA INDDRAGELSE TIL SAMSKABELSE Hvordan og hvorfor vi samarbejder med børn og unge, hænger i høj grad sammen med, hvilket børne- og ungesyn vi har. Her har Joannahuset bevæget sig fra at tale om inddragelse til at tale om samskabelse – da samskabelse hviler på et sæt af værdier og fordrer et børne- og ungesyn, som går bedre i tråd med Joannahuset. Samskabelse er en samarbejdsform og en udveksling af ressourcer og viden i tilblivelsen af noget fælles (Tanggaard & Dilling 2020: 18).1 Det er en mere aktiv samarbejdsform, end inddragelse, samproduktion, involvering, deltagelse og samarbejde er, fordi barnet/den unge involveres som aktiv medskaber, hvor det handler om at give barnet/den unge mere initiativret og udvidede mulighedsbetingelser for handling (også kaldet agens/agency) (Tanggaard & Dilling 2020: 18).
SIDE 84
I en samskabelsesproces er alle relevante aktører engagerede i at identificere kernen af et problem, hvorefter løsningen på problemet findes ved at anvende og udnytte de forskellige ressourcer og ekspertiser, som de forskellige deltagere har (Tanggaard & Dilling 2020: 21). Omsat til et forløb i et børne-og ungekrisecenter vil det sige, at et forløb bliver samskabende, når det anerkendes, at ingen ville kunne træffe beslutningen eller mestre den konkrete situation alene. I stedet er der behov for, at flere aktører går sammen om at skabe beslutningen og mestringsstrategien i en samskabende proces, hvor deres forskellige perspektiver/ viden og kompetencer spiller sammen. Det betyder også, at rådgivningen ikke er en faseopdelt rådgivning, hvor starten og slutningen 1.
på forløbet er fastlagt, men i stedet formes forløbet i samarbejde med barnet og den unge. I samskabelsesprocesser er der stort fokus på agency, empowerment og lige kår. Det er baseret på et børnesyn, hvor barnet mødes som aktiv medskaber frem for passiv modtager af en voksens projekt/hjælp (Tanggaard & Dilling 2020: 22, 48). Samskabelsesprocesser udvider børn og unges initiativ -og deltagelsesmuligheder (Tanggaard & Dilling 2020: 21). Med samskabelse højnes muligheden for, at børn og unge stilles som ligeværdige medskabere af den hjælp, de har brug for, frem for som passive modtagere af den. For at samskabelse kan være til stede, kræver det en konstant facilitering af at sikre seks forhold: En fælles sag, meningsfuldhed, ligeværd, tillid, tydelige rammer og etisk ansvar. Er et samarbejde fraværende, kan det være relevant at undersøge de seks forhold. Joannahuset er fortsat i gang med at udvikle og afprøve forskellige former for samskabelsesmodellers relevans, men anskuer og arbejder aktuelt med børn og unges forløb ud fra Capital of Childrens Playful Minds (CoC) forståelse af samskabelse. FRA BØRN OG UNGE SKAL HØRES, TIL DE SKAL HAVE INDFLYDELSE For at sikre at børn og unge får mulighed for at deltage og blive hørt, arbejder Joannahuset med afsæt i Laura Lunddys deltagelsesmodel, som understreger, at der er fire forhold, som har særlig betydning for børn og unges deltagelsesmuligheder.
https://www.cocplayfulminds.org/media/ipzbvvho/playful_minds_research-journal_co-creation.pdf
TREDJE ÅR
MODEL
RUM
Rummet og omgivelserne skal være sikre og inkluderende, så børn og unge kan udtrykke deres meninger og holdninger.
TILHØRER
De, som skal lytte til børn og unge, skal gøre det med respekt og tage ansvar for at handle på børnenes og de unges oplevelser og perspektiver.
INDFLYDELSE Børn og unges udtrykte meninger og stemmer skal tillægges vægt og føre til handlinger bedst muligt. Børn og unge skal have at vide, i hvilken grad og omfang deres perspektiv har indflydelse på beslutninger.
Børn og unge skal kunne give deres mening til kende og gøre det gennem det medie, de finder mest anvendeligt (f.eks. skrift, tale, visuelt).
SIDE 85
STEMME
TILBAGEBLIK SIDE 86
TEMA 3: AFSLUTNING PÅ FORLØB
TREDJE ÅR
Hvornår og hvordan ... ... børn og unges enkelte forløb eller samlet rejse i Joannahuset slutter, er der ikke en bestemt formel på. SIDE 87
TILBAGEBLIK
Resultatet af de forskellige forløb vil være forskellige. Det skyldes:
•
•
At det er op til det enkelte barn eller den unge, i samarbejdet med medarbejderen i Joannahuset, at være med til at definere, hvad slutmålet skal være. At børn og unges udgangspunkt, forudsætninger og ønsker om involvering er forskelligt.
SIDE 88
Forløbene kan derfor ikke være struktureret ud fra et prædefineret slutmål, men i stedet formet efter procesmål, hvor det er måden, at forløbet gennemføres på, og hvordan børnene og de unge oplever forløbet, som er målestokken. Her er det vigtigt at etablere strukturer, hvor børn og unge løbende får plads til at deltage, få indflydelse og give deres mening til kende i forhold til det, der vedrører deres eget forløb og det fælles liv i Joannahuset. Aktuelt gør Joannahuset det gennem en mosaik af metoder.
Når Joannahuset vil måle og evaluere på sin egen indsats, skal der måles på vision, værdier, tilgange og metoder. Det skal primært være børn og unge, der evaluerer ved hjælp af kvalitative interviews, trivselsvandringer og brugerevalueringer. Joannahuset er aktuelt i gang med at arbejde med at styrke dokumentationsarbejdet, så det bliver endnu mere meningsfuldt for det enkelte barn og den unge og medarbejderne i Joannahuset. Ved at arbejde med processuelle mål åbnes der for muligheden for, at børn og unge kan få indflydelse på, hvad der er målet i deres forløb.
TILBAGEBLIK
SIDE 89
TILBAGEBLIK
BØRN OG UNGE EVALUERER JOANNAHUSET EFTER FØRSTE SAMTALE FRA D. 1. APRIL 2022 TIL D. 14. AUGUST 2023 HAR 72 BØRN OG UNGE SAMTYKKET TIL AT DELTAGE OG BESVARE ET KVANTITATIVT EVALUERINGSSKEMA.
SVARPROCENT OG ALDER:
67 % ER 15-17 ÅR
32 %
SIDE 90
ER 12-14 ÅR
1%
ER UNDER 12 ÅR
TREDJE ÅR
DET FØRSTE MØDE
93 %
oplever i meget høj eller høj grad, at den første rådgivning HANDLEDE OM DET, DER VAR VIGTIGT FOR DEM.
97 %
oplever i meget høj eller høj grad, at DEN, DE TALTE MED, LYTTEDE til dem (barnet/den unge).
99 %
oplever i meget høj eller høj grad, at DEN, DE TALTE MED, TOG DEM (barnet/den unge) ALVORLIGT.
59 %
mener, at den første rådgivning har givet dem (barnet/den unge) en tro på, at DER KAN SKE EN POSITIV FORANDRING. 33 % svarer både-og.
78 %
mener, at den første rådgivning har givet dem (barnet/den unge) ØGET VIDEN OM DERES RETTIGHEDER. 14 % svarer både-og.
65 %
oplever, at den første rådgivning har gjort dem MERE KLAR PÅ AT GØRE NOGET VED DERES (barnet/ den unges) SITUATION. 26 % svarer både-og.
MEN: • 96 % af børn og unge oplever alligevel, at den første rådgivning overordnet set har været god eller meget god. De resterende 4 % siger, at den har været “okay.”
SIDE 91
IKKE ALLE OPLEVER: • At den første rådgivningssamtale har givet dem en tro på, at der kan ske en positiv forandring. • At det har givet dem øget viden om rettigheder. • At de er blevet mere parate til at gøre noget ved deres situation.
TILBAGEBLIK SIDE 92
FORANDRINGER SET GENNEM BØRN OG UNGES ØJNE
TREDJE ÅR
SIDE 93
TILBAGEBLIK
Samtidig med den kvantitative evaluering har vi udført kvalitative interviews med børn og unge, som har haft et rådgivningsforløb eller er i gang med et længere rådgivningsforløb. Og det er særligt i de kvalitative interviews, at vi kan dokumentere, hvordan RÅDGIVNINGEN HAR BIDRAGET TIL EN ÆNDRING I BØRN OG UNGES LIVSSITUATION:
OPLEVE AT BLIVE HØRT
ØGE ELLER GENFINDE HÅB
NÅ SIT MÅL
ØGET VIDEN OM RETTIGHEDER
SIDE 94
BLIVE BEKRÆFTET I, AT DET, MAN OPLEVER, IKKE ER I ORDEN
STØTTE TIL AT KONTAKTE KOMMUNEN FOR FØRSTE GANG
MOD TIL AT RÆKKE UD
OPLEVE EN POSITIV ERFARING MED AT TALE MED EN VOKSEN
FØLE TRYGHED
LÆRE AT TALE OM SINE FØLELSER
TREDJE ÅR
GENFINDE TILLID TIL VOKSNE
LÆRTE AT SAMARBEJDE OG GIVE LIDT EFTER PÅ SINE EGNE KRAV TIL LØSNINGER
LÆRE AT SÆTTE ORD PÅ SIN SITUATION OG SINE ØNSKER
ERFARET. AT MAN IKKE ER ALENE
OPLEVE EN VOKSEN, DER PASSER PÅ EN
MØDE LIGESINDEDE
STØTTE TIL AT ANMODE OM ANBRINGELSE
FØLE SIG VELKOMMEN SIDE 95
SIDE 96 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
Oplevelser fra Joannahuset
Fik tro på fremtiden En dreng på 14 år, som er anbragt, opsøger Joannahuset, fordi kommunen vil flytte den unge til et nyt anbringelsessted. Det er den unge uenig i, da han er rigtig glad for sit opholdssted. Den unge ved ikke, at rådgivning er en mulighed i Joannahuset, og siger:
”Jamen jeg stod sådan lidt med håb om, at de ting, jeg gerne ville opnå, de godt kunne opnås alligevel.”
”Jeg vidste godt, at jeg havde brug for hjælp med min sag, men jeg vidste faktisk ikke, at der var rådgivning derovre [i Joannahuset]. Jeg fik at vide, at det var et krisecenter, som var et sted, hvis man havde brug for et sted at være.”
”Det hjalp jo utroligt meget, da jeg fik lov til at blive på opholdsstedet alligevel.”
Den unge fortæller, at han blev overrasket over, hvor meget ”hjælp” han kunne få.
I interviewet med den unge ser man også, at rettigheder har været en tydelig del af processen, selvom den unge ikke umiddelbart har en oplevelse af, at han har fået øget viden om sine rettigheder: ”Altså, nu havde jeg jo været inde i alt det der sagsbehandling i rigtig lang tid, så jeg vidste egentlig det meste om mine rettigheder i forvejen. Men jeg er sikker på, at hvis jeg ikke havde vidst det, så havde jeg nok lært noget nyt, men jo der var nogle enkelte ting - i hvert fald i forhold til lovgivning, og hvad en sagsbehandler egentlig må. For der var godt nok meget, de havde gjort forkert i [min kommune].”
SIDE 97
Han har et forløb over flere måneder, hvor han også får husly i Joannahuset. Forløbet har, ifølge den unge selv, betydet, at han fik hjælp til at udtrykke og formidle sit ønske om at blive på sit opholdssted. Samtidig bliver han bevidst om, hvilke rettigheder han har i forhold til at blive hørt og vælge anbringelsessted. Han fortæller om konkrete oplevede ændringer:
”Jeg følte også, at kommunen begyndte at se, at det ikke bare var for sjov, de ting, jeg sagde.”
SIDE 98 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
Oplevelser fra Joannahuset
Fik mod til at række ud til kommunen En pige på 17 år kommer anonymt til rådgivning og har aldrig været i kontakt med kommunen før. Hun henvender sig til Joannahuset, da et skænderi eskalerer derhjemme mellem den unge og hendes forældre, og det fører til fysisk vold. Den unge fortæller, at hun tænker: Nu er det nok - og hun tager sine ting og går. Hun opsøger sin psykolog, som henviser til Joannahuset. Hun har brug for at kontakte kommunen, men ved ikke hvordan, og er i tvivl om, hvorvidt problemet er stort nok. Gennem et forløb i Joannahuset over flere måneder, hvor den unge udelukkende har gjort brug af rådgivning og bisidning, fortæller den unge, at hun har oplevet følgende ændringer i sin situation: ”Og så mødte jeg så den fuldtidsansatte, som jeg også fortalte min historie til, og så spurgte jeg hende så, om det er okay? Var der sket nok til, at jeg kunne få hjælp? Og det mente hun så, at det var der nok.”
”Så blev jeg bare meget positivt overrasket over, at jeg mødte [rådgiver], som havde fuldstændig styr på alle de der mærkelige teknikaliteter, og kunne forklare mig det, så jeg ikke skulle ind og læse om det også, men der var ligesom en, der kunne gøre det for mig, og det var virkelig, virkelig rart. Og så var det endnu federe, da jeg også fandt ud af, at hun [rådgiveren] også kunne være med i sagen i kommunen, og det med, at man må have en bisidder. Det tror jeg også var det, der var med til, at jeg var ret solgt til at gøre det [kontakte kommunen]. Fordi så sad hun jo altid ved siden af en, og så kunne jeg snakke nok så meget om min situation, men så kunne hun også være der til at have styr på det juridiske, som jo bare er en stor del af sådan en sag.” SIDE 99
”Jeg har fået meget ud af at komme her. Jeg vil sige, at mit liv ikke havde været det samme, hvis ikke jeg var kommet her, og jeg vil også sige,
at jeg ikke var gået hjemmefra, hvis ikke jeg var kommet her (...), og så havde jeg haft det forfærdeligt. Endnu værre. Jeg havde i hvert fald ikke fået det bedre. Og sandsynligheden for, at det også var endt med, at jeg ikke havde snakket med mine forældre nogensinde igen, den er også ret stor.”
TILBAGEBLIK
Oplevelser fra Joannahuset
Mod på en bedre fremtid En ung dreng, 17 år, opsøger Joannahuset med et konkret ønske om at få en samtale med en jurist. Denne mulighed har han hørt om fra en anden aktør. Den unge har været hjemløs og boet på gaden i syv år og har gentagne gange forsøgt at råbe sin kommune op. I løbet af det sidste halve år har den unge sendt mere end 30 mails til kommunen og borgmesteren – uden at få svar tilbage. I den tid, hvor den unge har levet på gaden, er han blevet involveret i kriminalitet og har tidligere været afhængig af stoffer. Om sin situation siger den unge blandt andet:
”Jeg blev overrasket. Jeg hørte jurister og sådan noget. Og alt det, jeg har oplevet hele livet, det er, at hvis der er sådan noget, så er der en masse kontorer og sådan, men så kommer jeg op i sådan et dejligt hjemligt sted, hvor de jo er megavenlige imod mig og bød mig kaffe og slik, og jeg ved ikke hvad (griner). De tog godt imod mig. Det var en rar oplevelse.” ”Det var ikke, hvad jeg havde forventet, jeg havde givet op.” ”Altså, det var nok at prøve at finde tryghed.”
SIDE 100
”Jamen jeg nåede ikke at tænke, før jeg havde ringet. Jeg tænkte, jeg var desperat efter at få hjælp.” Den unge har et kort rådgivningsforløb (under en måned), hvor han også har en bisidder fra Joannahuset og gør brug af omsorg, men ikke husly. Den unge fortæller, at forløbet har gjort følgende positive ændringer for ham:
”Så fik jeg et møde, fordi Joannahuset skaffede mig det, jeg var slet ikke klar på mødet, men så kom min bisidder fra Joannahuset og havde en hel mappe med. Hun havde forberedt det hele for mig, det var en virkelig fed oplevelse.”
TILBAGEBLIK
SIDE 101
TILBAGEBLIK
Oplevelser fra Joannahuset
Fandt ud af, hun ikke er alene En 14-årig pige er opvokset i et hjem med alkohol, psykisk sygdom og fysisk vold. Den unge har én gang fortalt det højt til en lærer, hvilket førte til forældesamtaler på skolen uden den unges deltagelse. Det oplevede hun som et stort svigt og har derfor ikke rakt ud siden. Den unge fortæller, at hun har svært ved at tale om, hvad der foregår derhjemme. Da den unge hører et oplæg fra Joannahuset, hvor én deler sin egen historie, føler hun sig spejlet og forstår, at det, hun oplever, ikke er okay. Efter mange og lange overvejelser opsøger hun Joannahuset 3-4 måneder senere. Forløbet starter med et længere tilløb og omsorg før første rådgivningssamtale. Derefter har den unge et længere rådgivningsforløb (over flere måneder, og som på interviewtidspunktet fortsat er i gang).
SIDE 102
Den unge har også haft en bisidder fra Joannahuset og har gjort brug af husly. Den unge fortæller, hvad forløbet indtil videre har betydet: ”Jeg har lige været til et møde med min sagsbehandler, med en fra Joannahuset, min bisidder. De hjælper mig med at få de ønsker, jeg gerne vil have. De hjælper mig med at sige, det jeg gerne vil have.
De hjælper mig også, hvis det ikke lige handler om kommunen, så er de også meget omsorgsfulde, se film og hygge sig med dem, der arbejder her.” ”Nu er jeg ikke så sky for at fortælle om min historie, for nu har jeg jo sagt det. Jeg kan sagtens tale om min historie nu, men jeg er ikke så god til at tale om mig selv, og hvordan jeg har det. Men det ville hjælpe min sag vildt meget at sætte nogle ord på, hvordan jeg har det, men det er virkelig svært, for det har jeg jo aldrig gjort.”
TREDJE ÅR
Oplevelser fra Joannahuset
Lært en masse nye rettigheder En ung dreng på 16 år henvender sig til Joannahuset, da han, som han selv siger det, stod i ”en lortesituation”. Han havde en sag i kommunen og havde i den forbindelse fået en aflastningsplads på fire dage. Den fjerde dag bliver den unge smidt ud af aflastningen og er så på gaden. Da det bliver nat, kan han ikke klare det længere og beslutter sig for at kontakte den kommunale bagvagt, som så henviser ham til Joannahuset, hvor han tager til. Han er ikke klar over, at rådgivning er en mulighed: ”Det var alt det kommunale arbejde, som de ikke gjorde så godt i kommunen, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. Jeg vidste ikke, at Joannahuset hjalp med rådgivning, underretninger og klager og sådan noget. Men så fik jeg hjælp ved siden af [husly], så vi skrev en underretning på de syv dage der. Og så tænkte jeg, Joannahuset, det er noget for mig i hvert fald. Fordi det er et sted, hvor jeg kan være mig selv og jeg behøver ikke at gøre noget. Jeg skal heller ikke betale noget.”
på en. Så er det rart, at der er nogen, der kommer over og spørger, hvordan din dag har været, også selvom det gør alle i Joannahuset, men når ens primære kommer over og spørger ind, hvordan ens dag har været, og spørger ind til sagen og forklarer, at vi er kommet videre, og nu er vi så langt.” ”Ja, jeg lærte en masse rettigheder hver dag. Det ved jeg godt lyder lidt sygt, men jeg synes, at jeg lærte noget nyt hver dag. Hver gang jeg er her, når jeg taler med de voksne, så lærte jeg lidt om serviceloven, eller hvad hedder det nu, rettighedsloven.” ”Jeg fik 14 dage på [aflastningssted]. Det var noget, I [Joannahuset] hjalp til herinde, med at ringe til [kommunen], og så fik jeg en forlænget uge, så jeg var der i 21 dage. Og så har jeg så boet der indtil nu, og så fik jeg så ekstra dage, og så fik jeg at vide, at jeg skal anbringes midlertidigt, og så skulle jeg bo der, indtil jeg skulle anbringes.”
Den unge ender med at have et mellemlangt forløb, som indledes med husly efter 1. dag. Den unge fortæller følgende fra sit forløb: SIDE 103
”Det er rart, at der er en voksen, der passer på en, når man ikke har nogle voksne, der passer
SIDE 104 TILBAGEBLIK
TREDJE ÅR
Oplevelser fra Joannahuset
Tør stole på voksne igen En ung pige på 17 år har tidligere været anbragt, men er nu blevet hjemgivet og bor hjemme hos sin ene forælder. Hun trives ikke derhjemme, men det handler hendes situation i første omgang ikke om. I et halvt år har hun forsøgt at planlægge, hvordan hun kan komme væk fra sit voldelige forhold. Hun har ikke tidligere fortalt det til nogen, og den eneste løsning, hun kender til, er kvindekrisecentre, og der ved hun godt, at man skal være 18 år. Hun kontakter en veninde, som også har været i voldeligt forhold, og spørger hende om råd. Veninden finder Joannahuset via Google, og de beslutter at tage derhen. Den unge fortæller, at hun har brug for et beskyttet sted at være, når hun skal slå op med ekskæresten.
forvejen. Alt handlede ikke om, hvorfor jeg var der, man kunne også bare grine i køkkenet og tale om andet.”
Den unge pige ender med at have et længere rådgivningsforløb i Joannahuset, hvor hun også gør brug af husly og bisidning. Når hun kigger tilbage på sit forløb:
”For mig, der handlede det også om at udvide mit eget syn på, hvor jeg skulle bo og sådan noget, for jeg havde det sådan meget: Jeg skal bare have det og det og det - da jeg kom første gang [i Joannahuset]. Men der handlede det også om, at jeg selv tænkte over nogle flere muligheder og løsninger.”
SIDE 105
“Det var en rar måde, alting blev gjort på, der var ikke nogen ting, der blev gjort hen over hovedet på mig. Jeg blev ikke presset til ting, jeg ikke havde lyst til. Det blev taget i mit tempo, jeg var presset i
”Jeg har altid følt, at systemet var imod mig, fordi jeg har sgu aldrig rigtig stolet på nogle voksne mennesker, men det der med, at der virkelig var nogen, hvor man følte, at de var der sgu for min skyld, og det der med, at de ikke bare gav op ligegyldigt hvor mange nej’er, vi fik, og ligegyldigt, hvor mange gange vi fik at vide: ”Nej, det kan ikke lade sig gøre, det kan ikke lade sig gøre” - så stoppede de [Joannahuset] ligesom ikke, indtil det kunne lade sig gøre. Og det kan man jo også se nu, hvor jeg sidder i dag i min egen lejlighed.”
TILBAGEBLIK SIDE 106
DRØMMENE DER GIK I OPFYLDELSE OG DRØMMENE DER ER PÅ VEJ
TREDJE ÅR
Ta’ mig med til Joanna… …Hvis det er der, hvor man ikke bare skal passe sig selv. Ta’ mig med til dit drømmeland… …der hvor man kan drømme… Ta’ mig med til Joanna… ...Ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig med.
SIDE 107
... med Kim Larsens tekst ønsker Joannahuset at takke alle dem, som har været med til at skabe og drømme med Joannahuset de sidste tre år og årene før åbningen af huset.
TILBAGEBLIK
TAK
Først og fremmest tak til alle børn og unge, som har vist Joannahuset den store tillid at række ud til huset.
SIDE 108
Og tak til alle jer der, har støttet os gennem de sidste tre år - også i årene op til åbningen, hvor vi drømte om at åbne et krisecenter til børn og unge. Uden jeres hjælp havde vi aldrig kunnet være en åben dør for alle de børn og unge, der har opsøgt huset, siden vi åbnede i august 2020. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.
TREDJE ÅR
TILBAGEBLIKKET
UDGIVELSE: Joannahuset, November 2023 TEKST: Tescha Alexandrovitsch og Carsten Støttrup KORREKTUR: a1kommunikation ART DIRECTION, OPSÆTNING: Liquidminds PROJEKTLEDELSE: Liquidminds FOTOS: Donald Michael Bowie Chambers & Emilie Lilja
SIDE 109
KONTAKT: Carsten Støttrup MAIL: carsten@joannahuset.dk / TLF.: 28 40 90 28