2 minute read

Skagen – perlen på toppen af Danmark

Så er det tid til at besøge et af de mest populære feriesteder i Danmark.

Skagen byder på natur, museer og skønne spisesteder, der emmer af ferie og hygge.

Vi bor på Foldens Hotel, der ligger centralt lige ved gågaden og byder på god service og masser af lækker mad.

1. dag: Udrejse, Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke

Vi kører mod Skagen med passende pauser undervejs, hvor der er mulighed for at købe frokost eller spise en medbragt madpakke. Vi kører videre nordpå til Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke, hvor der begge steder er tid til at komme ud og se nærmere på omgivelserne.

Når vi ankommer til Skagen, kører vi en lille byrundtur, der bl.a. tager os til havnen og forbi Klitgården. På Foldens Hotel får vi serveret en 2-retters aftenmenu og kaffe.

2. dag: Ørnereservatet og tid på egen hånd

I dag skal vi på udflugt til Ørnereservatet, hvor vi ser forevisningen med de prægtige fugle og har tid til at se nærmere på udstillingen og blive klogere på nogle af naturens rovfugle.

Vi kører retur til Skagen, hvor der er tid på egen hånd til at købe frokost og måske bruge eftermiddagen på at besøge f.eks. Skagen Bryghus, kunstmuseet eller Michael og Anna Anchers Hus.

Om aftenen arrangeres der en solnedgangstur til Gl. Skagen, hvis der er interesse.

3. dag: Grenen og hjemrejse

Efter morgenmad og udtjekning kører vi til Jyllands top, Grenen. Her kan vi opleve sammenstødet mellem de to farvande Skagerrak og Kattegat.

Gå eller tag Sandormen ud til Grenen, se digteren Holger Drachmanns grav, eller bare nyd omgivelserne.

Turen går videre til Lønstrup, hvor man kan købe en god frokost. Herefter går turen direkte mod Fyn.

Foldens Hotel

Charme og autencititet midt i hjertet af Skagen. Foldens Hotel er et centralt beliggende hotel med en lang historie og masser af ægte Skagensstemning. På dette familieejede hotel føler gæsterne sig hjemme og godt tilpas – på grund af det gode køkken, det venlige personale og den familiære stemning.

På Foldens Hotel har du alt inden for rækkevidde. Dagens måltider kan nydes i enten restauranten eller caféen, hvor du har mulighed for behagelig afslapning i hyggelige omgivelser. Samtidig er Foldens Hotel placeret i hjertet af Skagen, og derfor er du tæt på alt det, som Skagen har at byde på.

Nyborg Rejser – en del af Bergholdt.dk

Nymarksvej 51

DK-5800 Nyborg

Telefon: 65 31 13 69

:

By Tid By Tid

Hjemkomst i Odense ca. kl. 19:00

Kontakt os ved behov for yderligere påstigningssteder.

Prisen inkluderer:

• Hotel m. halvpension i delt dobbeltværelse

• Udflugter og entré til Ørnereservatet

Prisen inkluderer ikke:

• Frokoster

• Drikkelse

• Andre entréer

• Sandormen

Tillæg for enekltværelse: 660 kr.

Nyborg Rejser – en del af Bergholdt.dk

Bornholm

Torsdag d. 21. september 2023 –

Prispr.person:

Kom med og oplev Solskinsøen på én dag. Med sin beliggenhed i Østersøen er Bornholm helt unik og byder på seværdigheder på stribe.

Selv efter adskillige besøg på klippeøen kan Bornholm godt overraske med nye naturskønne og spændende oplevelser. Vi lægger bl.a. vejen forbi Bornholms smukke rundkirker og gør holdt ved Nylars Rundkirke, der er Bornholms bedst bevarede rundkirke.

Via Aakirkeby og Årsballe tager vi turen til Gudhjem, den lille bjergby på den nordlige del af Bornholm. I denne hyggelige havneby bliver der lidt tid på egen hånd til at besøge byens butikker, caféer og havnen. Vi ser naturligvis også Hammershus – her kan man få gang i fantasien og opleve en unik del af Bornholms historie. Alt dette sker med en lokal guide.

Efter en dejlig dag på Bornholm går turen atter mod Ystad og Fyn med afgang fra Rønne. Ombord på færgen får vi et dejligt aftensmåltid.

Opsamling (præcis adresse fremsendes ved bestilling):