1 minute read

Juletur til Højer Pølser

Tirsdag d. 28. november 2023 – husk pas!

Prispr.person: 695kr.–inkl.julefrokost, fortællingog smagsprøver

I 1897 åbnede Andreas Christian og Elke Müller en lille slagterbutik i Højer. Generation efter generation har udviklet butikken, der gennem tiderne har vundet flere nationale og internationale priser. I dag er det 4. generation, brødrene Jan og Gerd Müller, der fører butikken videre.

Inden vi når frem til Højer Pølser, gør vi holdt ved Ballumhus, hvor vi skal nyde stedets julefrokost. Herefter tager vi et smut over grænsen til Fleggaard, hvor vi kan købe lidt julegodter med hjem.

Ud på eftermiddagen ankommer vi til Højer Pølser, hvor vi bliver budt velkommen med en kort fortælling om butikkens historie. Vi får smagsprøver på nogle af produkterne, så vi selv kan smage, hvorfor hæderspriserne konstant drysser ned over slagterbutikken. Hos Højer Pølser har de droppet alle farve- og fyldstoffer i produkterne, og de har i stedet fokus på højt kødindhold og nøje udvalgte krydderier – ægte sønderjysk kvalitet.

Vi får tid til at handle nogle af produkterne med hjem til julens mange frokostborde, inden vi kører tilbage til Fyn.

Opsamling C (præcis adresse fremsendes ved bestilling):