
1 minute read
Bosjökloster og Lund i Skåne
Prispr.person:
Oplev Bosjökloster i hjertet af Skåne, beliggende på halvøen mellem Västra og Östra Ringsjöen, kun adskilt fra fastlandet med en smal kanal.
Det blev oprindeligt bygget som nonnekloster men kom senere i privat eje og fungerede herefter som herregård. Især Corfitz Ulfeldt, Christian IV’ svigersøn, satte sit præg på slottes historie.
I 1962 åbnede klosteret for besøgende, og som de nuværende ejere udtrykker sig: ”I en tid med uro og travlhed har folk brug for skønhed og ro”, og det er de værdier, klosteret udtrykker i dag med dets skønhed, silhuetterne af de gamle træer, udsigten over vandet og de hvide mure, der hvisker om generationer, der har boet og arbejdet på klosteret”.
Turen går via broerne Storebælt og Øresund med en kort pause undervejs, hvor der serveres kaffe/the og rundstykke fra bus. På Bosjökloster bydes vi indenfor til en dejlig frokost, inden vi skal opleve klosteret og den fantastiske park med en dansktalende guide.
I juli måned er slotsparken i fuld flora. Buske blomstrer, og stauder stråler i sommersolen. På borggården blomstrer roser og hortensia. I mindegården findes den velduftende rose Stenchen, som nu har fået navnet Bosjökloster, og som har været på denne plads siden 1908.

Inden turen går retur mod Fyn, besøger vi Lund, hvor Nordens smukkeste romanske domkirke ligger. Besøg Domkirken eller gå en tur gennem Lunds smalle og krogede gader, som udstråler masser af historisk charme. Rigtig god fornøjelse.
Opsamling (præcis adresse fremsendes ved bestilling):
