Jegelskermode.dk #18 - Efterår 2013

Page 1

MODEBLOGS OG MODENYHEDER SE MEGET MERE PÅ JEGELSKERMODE.DK

EFTERÅR 2013



JEGELSKERMODE.DK MODEBLOGS OG MODENYHEDER EFTERÅR 2013


Shop bolig & Mode online hos Byflou.com


.com

fashion & living



Malucca

.dk


EFTERÅRSHYGGE! Efteråret er her! Om man kan lide det eller ej, så slipper vi bestemt ikke for det i Danmark! Vinteren er allerede godt på vej! Men der er bestemt også mange dejlige ting ved efteråret! Eksempelvis den lækre, vamsede efterårsmode som byder på flotte striks og lækre frakker! Når temperaturen sådan falder, så indbyder den altså også til hygge! Er der noget bedre, end at hygge med dine bedste venner? Nej vel! Her på JEGELSKERMODE har vi derfor valgt at dedikere dette nummer til vores bedste venner! Vi giver dig i den forbindelse et stort interview med de super seje bloggere Katrine og Sofie fra Et Fashion Fund, som foruden at blogge sammen også er bedste veninder! Endvidere giver Mia og Julie dig tips om, hvor du ellers finder bloggere der blogger sammen. Jeg håber I vil nyde vores efterårsmagasin! På redaktionen har vi i hvert fald nydt temaet! Så nyd de smukke billeder, henholdsvis af de skønne modeller Lia og Emma som poserer sammen, men også af vores tredje og smukke model Sidse, som er stylet i det ultimative efterårssæt af pigerne fra Et Fashion Fund. Skulle du stadig være modtagelig for endnu mere inspiration, så giver vi dig et interview med den danske designer Vibe Johansson, som også giver sit take på efterårsmoden.

Lise Vejnø Lise Vejnø Chefredaktør



Vibe Johansson AW13


DANSK ÆSTETIK, MØRKE OG KULDE I SKULPTURELLE LINJER INTERVIEW MED DEN DANSKE DESIGNER VIBE JOHANSSON Af Lise Vejnø

SKANDINAVISK OG SPECIELT DANSK DESIGN ER POPULÆRT VERDEN OVER SOM ALDRIG FØR! DE RENE, MINIMALISTISKE LINJER OG BÆREDYGTIGE DESIGN, ER BLEVET NOGET SOM IKKE KUN DANSKERNE, MEN OGSÅ MODELSKERE VERDEN OVER SÆTTER PRIS PÅ. EN AF DE DANSKE DESIGNERE SOM VINDER MERE OG MERE FREM I BÅDE EUROPA OG ASIEN ER VIBE JOHANSSON. JEGELSKERMODE HAR INTERVIEWET DEN SUPER SEJE DESIGNER, SOM TRODS ERFARING FRA BÅDE ITALIEN OG SPANIEN STADIG HAR BEGGE BEN SOLIDT PLACERET PÅ JORDEN OG GANG PÅ GANG FORMÅR AT FORMIDLE DANSK ÆSTETIK GENNEM HENDES TIDSLØSE DESIGNS! DET ER OS EN FORNØJELSE, AT GIVE JER DETTE INTERVIEW, HVOR DU BL.A. KAN LÆSE OM VIBES INSPIRATIONSKILDER, MEN OGSÅ HENDES SYN PÅ EFTERÅRSMODEN OG KORT OM HENDES FREMTIDSPLANER.


Vibe Johansson AW13


Først og fremmest – Hvordan kan det være du besluttede dig for at blive designer? Det var ikke så meget en beslutning, men egentlig mere noget der bare skete. Jeg lavede tøj til mig selv og mine veninder da jeg gik i skole, fordi jeg ikke kunne finde det jeg ville have nogen steder. Jeg har altid vidst at jeg ville arbejde med noget kreativt, men det var først da jeg rejste til Italien som 19-årig at det blev til et virkeligt og opnåeligt ønske, og måske en reel beslutning om at gå i den retning. Hvorfor valgte du at studere design i henholdsvis Firenze og København? Jeg har altid rejst meget, og ville gerne studere i udlandet. Det var egenlig tilfældigt at det blev Firenze, da jeg fandt et værelse til leje på internettet (dengang var det ikke helt så let at finde den slags). Jeg havde en fantastisk tid der. Dog ville jeg gerne supplere design kurserne op med noget mere teknisk funderet og tog derfor konstruktionsuddannelsen da jeg vendte hjem 3 år senere. Ser du selv din designs som primært italienske eller danske? Det er så længe siden at jeg boede i Italien, og jeg var som sådan ikke tiltalt

af den Italienske stil, som er meget konservativ. Havde dog og har stadig stor respekt for deres sans for håndværk og kvalitet, og det er det jeg hovedsageligt har taget med mig videre. Mit design er udpræget minimalistisk og det bunder nok i min danske æstetik. Hvad inspirerer dig? Mørke og kulde. Jeg elsker at sidde og være kreativ, med en kop varm the, mens vinden rusker udenfor. Jeg finder det lettere at være kreativ i Danmark, end jeg gjorde da jeg boede sydpå i Italien og Spanien. Du relancerede dit brand i 2012, hvordan kan det være? Jeg havde et uheldigt investor eventyr, der endte med at jeg ikke kunne arbejde med mit mærke i et års tid, imens sagen blev udredt rent juridisk. Det var en frustrerende tid, men skønt at få lov at starte på en frisk, med egne værdier og en endnu større målrettethed. Hvad vil du gerne udtrykke med dine designs? Fortæller de en historie? Har de et budskab? Jeg forestiller mig at kunderne der køber mine ting har deres egen historie og det er


Vibe Johansson AW13



egentlig det der er udgangspunktet. Det er meget personligt for mig at arbejde med mine designs, men jeg tror i bund og grund at det får sit eget liv når jeg har givet slip på det. Så er det ikke længere op til mig. Dine designs er jo meget skulpturelle – hvad vil du gerne vise med dette? – I forhold til kvindekroppen? Jeg er ikke tiltalt af den traditionelle opfattelse af kvindelighed og kvindelige former. Jeg kan godt lide at skabe nye former, som stadig er æstetisk smukke og flatterende for kroppen der bærer dem. Jeg søger at skabe nye udtryk. Det er det jeg brænder for. Hvad er specielt for din nuværende efterårskollektion? Den er lavet i meget lette materialer af en efterårskollektion at være, men kombineret med tung læder og strik får den nogle gode kontraster. Hvad synes du selv er den vigtigste efterårstrend? Jeg går ikke op i trends, og kan ikke udtale mig om dem. Jeg beskæftiger

mig med et mere langtidsholdbart udtryk og fascineres af ting, produkter, musik og kunst der ikke er for meget et billede på en tid. Hvad synes du er det bedste ved efteråret? Vejret, regnen og inspirationen. Hvilken årstid er din yndlings årstid og hvorfor? Jeg elsker de første forårsdage.. Hvad kan vi forvente os af dig i fremtiden? Jeg håber fortsat at udvikle mig rent kreativt og forretningsmæssigt, og få sat nogle flere af mine ønskeprojekter igang. Der er en masse nyt i vente. Hvad vil vi opleve fra dig til modeugen i København til februar 2014? Jeg er desværre ikke så fokuseret på den københavnske modeuge, da mit fokus ligger mest på udlandet og min tilstedeværelse i Paris og Tokyo.


Vibe Johansson AW13


Shop bolig & Mode online hos Byflou.com


.com

fashion & living



BEDSTE VENNER FOTOGRAF: NICOLINE MARIA BRANDT STYLING: LISE VEJNØ HÅR & MAKEUP: NIELS LAIGAARD MIKKELSEN MODEL: EMMA FRYDENDAHL, 2PM MODEL: LIA MUNDELING, 2PM TAK TIL KPH FOR LÅN AF LOCATION!


Lia (til højre): Strik: Won hundred, 799,Shorts: Modström, 1.199,Ankelstøvler: Black secret, 1.199,Halskæde: Dayy Birger et Mikkelsen, 174,Øreringe: Izabelle Camille, 300,Emma (til venstre): Strik: Zoe Karssen, 1.299,Læderbuks: Designers Remix, 2.599,Loafers: S BAR, 174,Halskæde: Iren falentin, 249,Ørestikker: Izabel Camille, 300,Ring: Izabel Camille, 850,-



Lia (til højre): Frakke: Won hundred, 2.999,Skjorte: Patrizia pepe, 1.199,Buks: Black Secret, 699,Sko: I love my ballerinas, 599,Halskæde: Forest and Bob, 299,Ørestikker: Izabel Camille, 350,Emma (til venstre): Bluse: By Malene Birger, 1.899,Jeans: Modström, 399,Pumps: Shoe shi bar, 999,Læderjakke: Won hundred, 2.499,Ørestikker: Izabel Camille, 300,-



Emma (til venstre): Kjole: Modström, 699,Frakke: Pop Cph, 2.399,Sko: S Bar, 199,Halskæde: Izabel Camille, 1.225,Ørestikker: Izabelle Camille, 300,Lia (til højre): Kjole: By Malene Birger, 2.199,Støvler: Shoe shi bar, 650,Jakke: Muuba, 3.799,Halskæde: Iren falentin, 249,Øreringe: Izabel Camille, 425,-





BED VENIND BLOGG

INTERVIEW MED B OG KATRINE FRA E

Af Lise


DSTE DER & GERE!

BLOGGERNE SOFIE ET FASHION FUND

e Vejnø


DE FÆRDIGGØR HINANDENS SÆTNINGER, DE LÆSER SAMMEN, DE SES HVER DAG, DE ER BEDSTE VENINDER – OG NÅ JA, SÅ BLOGGER DE SAMMEN! MØD KATRINE OG SOFIE FRA BLOGGEN ET FASHION FUND, SOM FORTÆLLER OM, HVORDAN DET ER AT BLOGGE SAMMEN FREM FOR HVER FOR SIG – OG DE FORTÆLLER HVORFOR DERES BLOGSAMARBEJDE FUNGERER NETOP SÅ FANTASTISK, SOM DET NETOP GØR – PIGERNE ER

FAKTISK SÅ GODT SOM SOULMATES, MEN HVORDAN BALANCERER MAN LIGE DET, MED KÆRESTER, ANDRE VENINDER OG STUDIET OGSÅ? LÆS MED HER, MÅSKE ER DER ET PAR TIPS OG TRICKS AT HENTE! UANSET SIKKE NOGLE FANTASTISKE SØDE, SJOVE OG IKKE MINDST INTELLIGENTE OG VELFORMULEREDE PIGER, SOM DET VAR EN FORNØJELSE AT TILBRINGE EN EFTERMIDDAG I SELSKAB MED!


Hvorfor startede I med at blogge? Katrine: Vi startede på uddannelse sammen i 2010, og vi kendte hinanden meget meget lidt for inden. Men vi fandt sammen og blev egentlig rigtig hurtigt veninder. Så tog vi på sådan en dannelsesrejse sammen, et halvt år efter vi havde lært hinanden at kende, i Indien. Og der kommer man altså hinanden ved! I Indien ikke? … Vi var i mange situationer, der gjorde at man rigtig hurtigt kom tæt på hinanden. Og dér snakkede vi så meget om; hvad vores fælles interesse var – og det var selvfølgelig inden for mode, og vi har begge to gået med idéen om at starte en blog, men der havde bare været et eller andet der holdt os tilbage begge to. Og så kom vi til at snakke om, hvad hvis vi gjorde det sammen? Som en ting vi havde sammen, og ikke noget som man havde for sig selv. Sofie: Ja, altså vi synes i hvert fald at dét, som startede bare da vi var ude og rejse, er det med at kunne snakke om det og kunne sparre om det. Altså det med at man kunne sige en idé og så blev der puttet noget på – altså den der tosomhed og at man ligesom er sammen. Katrine: Og dét som vi så har fundet ud af, er jo så, at vi er jo faktisk sammen hver evigt eneste dag, for at det ikke skal være løgn! …Også selvom vi ikke havde bloggen! Sofie: Ja, og så har vi bare i virkeligheden rigtig mange berøringspunkter, for udover at vi er veninder, så læser vi også sammen og har fulgtes sammen på studiet og har fælles interesser også! Katrine: Og skriver mange opgaver sammen også! Hvordan skriver I jeres blogindlæg? Sammen eller hver for sig? Katrine: Vi laver sådan en ugeplan, cirka halvdelen laver Sofie og cirka halvdelen laver jeg. Og nogle af dem laver vi sammen, det kommer lidt an på – hvis vi har været ude til noget sammen, så kan vi godt lave det sammen.

Er det svært at koordinere, med indlæg osv.? Katrine: Jeg synes vi er gode til at give hinanden plads! Sådan hvis jeg har en periode hvor jeg skal rigtig meget med noget andet, og hvis du har – så er det nemt at sige til Sofie, fordi vi er så gode veninder; Tager du ikke lige over? Altså for hvis man havde sin egen blog, så tror jeg man ville gå med en evig dårlig samvittighed, hvis det var at man ikke fik den opdateret, hvor vi har ligesom hinanden. Sofie: Og risikoen for at blive træt af det, hvis man er alene, hvor der tror jeg at det er godt vi har hinanden. Ikke fordi jeg nødvendigvis føler at jeg skylder Katrine det, men så har man ligesom hinanden til at hive hinanden op. Kunne I havet fundet på at starte en blog alene? Katrine: Jeg tror ikke nogen af havde startet bloggen, hvis vi ikke havde startet den sammen. Sofie: Det tror jeg heller ikke! Også fordi jeg havde også tænkt over det, sådan med andre veninder og sådan noget, men det har aldrig sådan lige klinget, ligesom vi er enige om det hele, også fordi vi tænker meget over den strategiske del, vi læser på CBS og læser kommunikation, så det har også været dét der har været sådan spændende – og det er vi ligesom enige om og kan bidrage til begge to. Hvis man havde siddet sammen med en der slet ikke synes at det var spændende, og gerne bare ville tage flotte billeder for eksempel, så tror jeg man havde haft svært ved at være helt enige om posterne. Katrine: Altså hvis jeg tænker tilbage på sådan udfordringerne der har været sådan i løbet af bloggens levetid, hvis jeg havde været alene, så tror jeg ikke jeg havde orket. Altså der har været mange sådan tekniske udfordringer, som vi slet ikke har nogen sådan forstand på.




Sofie: Og som vi så sådan kan grine lidt af, når vi er sammen dig og mig – og så finde en løsning på det! Katrine: Og det er bare rart at vi har hinanden! Altså i alle de der aspekter med bloggen, der kommer jo nogle udfordringer! Det er lidt ligegyldigt når det går godt, men i de perioder hvor tingene godt kan være trælse, man er presset på andre områder og alt det her, jamen så er det virkelig rart at være to! Da vi skrev vores bachelor her i sommers, der valgte vi jo at rive ti dage ud af kalender, tog til Spanien i en lille lejlighed – altså der var INGEN mennesker i hele omegnen! Overhovedet! Og der sad vi nede, men vi kunne samtidigt opdatere bloggen, i pausen så skrev vi lidt fra morgenen af. Så til frokost så tog vi lige noget tøj på og gik ned og fik taget nogle billeder og alt sådan noget! Så det er nemmere for os, at forene alle de aktiviteter vi laver, fordi vi gør det sammen! Hvorfor tror I folk følger jeres blog? Katrine: Det der er med vores blog, og grunden til at folk følger os, er fordi vi rammer ret bredt. Vi er i bund og grund sindssygt ens, men vi er også sindssygt forskellige. Og det kommer også til udtryk sådan i vores stil. Jeg kan sagtens mærke, sådan når vi er på Instagram og ligger billeder op af Sofie, så er det altid de samme der lynhurtigt liker. Eller et billede op af mig, så har de også deres præferencer hver især. Så jeg tror også det er vigtigt, at vi ikke bliver sådan fuldstændig ens egentlig. Sofie: Jo, men det er jo heller ikke det der er meningen. Meningen er jo lige netop og konstatere at vi er så ens at vi kan lave det sammen, og vi er så ens at vi kan blive enige om hvad der skal være for nogle indlæg, men vi laver dem stadigvæk forskellige og vi skriver stadigvæk forskelligt. Katrine: Vi har også mange ting af de samme hjemme i skabet, men vi styler dem fuldstændig forskelligt.

Sofie: Ja, og det tror jeg for dem (læserne, red.) er dobbeltgevinst. Katrine: Plus jeg tror også, at det vi har, det er at folk følger virkelig vores venskab også, sådan de kan mærke at vi egentlig er rigtig gode venner, og det ikke bare er sådan en facade vi har stillet op. Det gør også, at vores læsere bliver lidt mere på niveau med os. … Inden vi overhovedet vidste at der ville komme nogen og læse den, så var det en ting vi ville have sammen. Fordi vi synes det var sjovt – og vores første mål var egentlig bare at komme med til modeugen. Kan du ikke huske det? Sofie: Jo, så kom vi det! Så fandt vi ud af; det ville vi ikke. Så sjovt var det ikke med modeugen. Man stod der klemt op i døren og skulle tage billeder og havde stået i kø i halvanden time… Hvorfor forlod I Bloggers Delight? Katrine: Altså vi er jo faktisk gået ud af Bloggers Delight, fordi det blev lidt for kommercielt og pengefokuseret. Og rent faktisk tjener vi meget mere nu, og vi har kun været ude i tre måneder. Og det har bestemt ikke været derfor vi gik ud, for at tjene flere penge! Det blev bare sådan; at det handle kun om hvor mange sidevisninger, og hvor mange penge kan I tjene på den her kampagne osv. Og vi var bare sådan; vi er i bund og grund pisse ligeglade med hvor mange penge vi kan tjene på det her – vi vil bare godt have det her produkt, fordi vi synes det er flot og det er et produkt vi godt kunne tænke os at købe anyways. Når I tester produkter som I får tilsendt, hvordan har I det så med troværdighed? Sofie: Vi har jo gode relationer til både de brands, som er naturlige for os at have gode relationer til, vi har ikke relationer til nogle brands som vi aldrig nogensinde selv ville bruge. Katrine: Jeg vil sige; der er nogle der


sender, og halvfems procent af gangene der skriver vi slet ikke om det. Og så er det rent faktisk fordi vi selv tager kontakt. Vi bliver eksponeret for alle de her produkter, og så dé produkter vi synes er rigtig gode, og de produkter vi kan relatere til, der tager vi selv kontakten og siger; det synes vi er rigtig godt og dét vil vi gerne skrive om. Sofie: Og ikke i den der testfunktion. Katrine: Jeg kunne aldrig finde på at skrive om noget jeg synes der var mega nedern. Kan I sætte nogle ord på jeres forskelligheder? Sofie: Altså jeg tror sådan rent stilmæssigt - det er altid svært at putte ét ord på, men jeg er mere sådan feminin, lidt mere girly, end du er. Katrine: Hvor jeg sådan er lidt mere street

og sporty. Jeg går meget med hat eller hue, eller cap! Jeg har det sådan lidt stramt med, hvis jeg skal i en meget meget fin kjole. Altså så vil jeg gerne proppe et par sneakers på, eller sådan et eller andet. Jeg går meget i høje sko faktisk! Men det har bare altid sådan lidt et twist. Jeg går også meget i nederdel for eksempel. Sofie: Men det er ikke sådan en drenget stil! Katrine: Det er bare lidt med et twist. Hvor du er lidt mere klassisk, lidt mere girly. Lidt mere boheme. Men jeg synes vores største forskel det er vores stil, rent personlighedsmæssigt er vi meget ens! Om kæresterne Katrine: Jeg har været sammen med min kæreste længere tid end jeg har kendt Sofie. Sofie: Det tæller ikke – haha!





Katrine: Men de ved godt at vi vægter hinanden så højt som vi gør. Så min kæreste han sørger bare for at Sofie har det SÅ godt! For han ved godt; er Sofie glad så er jeg også glad! Og det er nogle gange sådan lig på grænsen til lidt for meget, ikke? Men sådan er det, og det fungerer fint for os! Sofie: De (kæresterne, red.) ved at man kan jo lige så godt lade vær’ med at lægge sig ud med hinanden, for det bliver sådan her! Det har vi prøvet og det er; at trække tilbage – fordi du vinder ikke kampen! Katrine: Ja, men jeg kom jo til at skrive kan du huske det der indlæg, det er lang tid siden - men jeg kom jo til at skrive sådan noget – min kæreste læser også bloggen, og det blev han lige lidt fornærmet over – at ”Jeg ser Sofie som min soulmate og min kæreste som min partner”, det synes han også var lige lidt strengt skrevet. Men jeg havde det virkelig sådan, det er virkelig sådan jeg har det! Men jeg vil ikke bytte ham ud for noget i verden. Der er jo også mange kærestepar der blogger sammen, kunne I forestille jer det? Katrine: Nej! For det første havde jeg slet ikke lyst til at ligge mit forhold ud sådan der. Sofie: Nej, slet ikke! Katrine: Igen som vi har snakket om tidligere; Vi har nogle helt klare private grænser – vi har for eksempel aldrig nævnt navnet, alderen eller noget som helst om vores kærester. Vi ligger aldrig billeder op af dem, af vores veninder… Vi har taget sådan en beslutning om at det er vores venskab der er i fokus på bloggen og det er mode! Og det er de events vi tager til sammen der har fokus! Alt andet har vi ligesom hver for sig. Jeg tror, det er måske ti procent af alt hvad vi laver i vores liv, der kommer op på den blog. Hvor jeg tror, hvis man er kærester, så er man nødt til at lægge mere op, fordi folk vil jo følge en som par. Men jeg synes også det er for risky! Tænk

hvis man får bygget en pisse god blog op og så det ikke gik. Så alt det hårde arbejde, det er bare spildt! Sofie: Også sådan nogle kønsforskelle i det hele taget. For der er mange andre projekter, som jeg sagtens kunne forestille mig at lave sammen med min kæreste, men lige præcis det der med sådan en blog – for det første kunne jeg ikke se ham i den verden… Katrine: Jeg kan godt lide, at min kæreste faktisk ryster lidt på hovedet af mig og Sofie nogle gange og siger; ”ej okay I skal bare tage billeder af alt hvad I spiser”. Sofie: Ja, og det er ”jeres verden”. Vil I fortælle lidt om henholdsvis Sofies nye job og at Katrine er startet op som selvstændig? Sofie: Jo, altså nu har jeg godt nok kun lige haft nærmest første dag. Jeg har arbejdet på reklamebureau og det er jeg så lige skiftet til nu, til det her PR bureau (Bureau Sylvester Hvid, red.). Det er stadig et reklamebureau, bare PR afdeling - hvor vi skal fokusere meget på både blogs og sociale medier og virksomheders ageren på de nye medier, i et strategisk perspektiv – hvordan gør vi det bedst? Og når vi så er der, hvordan skal vi så opføre os? Skal vi overhovedet være der? Og sådan nogle ting. Katrine: Jeg har arbejdet i mange andre firmaer, det er ikke fordi jeg ikke kan, men lysten til at lave mit eget – og når jeg knoklede, så at gøre det for mig selv, den blev bare større og større. Og så startede jeg ligesom et firma op ved siden af, der hed Dream Cosmetics, som er makeup – men sådan lidt speciel makeup. Vi har vores egen produktion, som gør at vi kan lave produkterne lidt billigere. …Det har taget ét år at lave de her produkter, for vi skulle omgå alle mulige patenter og pis og papir. Men nu er vi så endelig i gang med den her shop, som har for eksempel øjenvippeserum og tandblegning og selvbruner og alt sådan nogle ting, der gør lidt en forskel. Ikke bare




en mascara for eksempel, men vi går meget op i det her med at fremhæve kvinders naturlige skønhed. Væk fra plastikkirurgi, væk fra solarier, væk fra alle de her lidt skadelige ting. Og det tror jeg rigtig meget på! Vi er faktisk ikke så fokuseret på Danmark, vi kommer til at fokusere meget på England og Tyskland, indtil videre, på netshoppen. Og så har vi nogle retailere, der kommer til at sælge det ud. Så det bliver spændende! Jeg glæder mig rigtig meget til det! Hvad er jeres fremtidsambitioner? Vil du blive ved med at arbejde ved PR bureau Sofie? Sofie: Altså, jeg vil sige at jeg synes det er rigtig spændende. Altså bureaudelen, kan jeg rigtig godt lide og det der med forskellige kunder og alt det der. Det er et meget bevidst valg, at det ikke er i modebranchen. Fordi at, jeg elsker modebranchen! Men jeg elsker ligesom at være i den og ikke arbejde i den. Jeg kan ikke udelukke selvfølgelig at det nogensinde kommer til at ske, men lige nu er det ikke det jeg har lyst til. Jeg læser jo også en længere videregående uddannelse, og det skal mere være med den slags strategiske udfordringer som man har i andre virksomheder. I modebranchen handler det meget om netværk og relationer. Hvor det er nogle andre ting jeg gerne vil fokusere på. Så den del af det synes jeg i hvert fald er rigtig spændende. Ikke at jeg kan udelukke, at jeg også gerne vil noget alene på et tidspunkt. Men lige nu synes jeg, at det er det her der er spændende at få lidt kendskab til og være en del af. Katrine: Jeg glæder mig også rigtig meget, til at komme til næste skridt i mit projekt nu. Fordi at al det erfaring, jeg har med

uddannelse og sådan noget, det er ligesom det jeg kan bruge nu. Hvor hele selve opstartsprocessen har ligesom været på gefühl og på hvad folk har rådgivet mig til. Jeg har så heldigvis haft en kæreste, der har prøvet det hele før, så vi har kunnet sparre om det, men meget af det har virkelig været sådan en famlen ud i blinde, men jeg glæder mig virkelig til at være mere sådan sikker i det jeg gør. Hvad ser I som en stor efterårstrend? Sofie: Altså jeg tror noget af det, som jeg virkelig har lagt mærke til, det er det der med meget lange støvler igen! Katrine: Men jeg synes jo som altid, at det der er aller fedest ved at vejret bliver lidt dårligt, det er strik! Jeg elsker sådan nogle store strikketrøjer, som for eksempel sådan en som Sofie har på ikke? Med en nederdel til eller sådan et eller andet, det synes jeg virkelig bare er for dejligt! Sofie: Ja! Og lang cardigan og sådan noget! Det er også fordi det er lidt hyggeligt! Katrine: Og så synes jeg rent faktisk at de farver der kommer om efteråret, kontra de farver der kommer om vinteren – vi er jo kendt for i Skandinavien mest at gå i sort og grå, og det kommer helt automatisk så snart vi kommer over i november, december, januar og februar, men lige de her måneder nu, der synes jeg virkelig der er nogle lækre farver! Den der pinke der er kommet frem ikke? Mega flot! Sofie: Ja, den der nærmest babylyserøde ikke? Katrine: Lige præcis! Den synes jeg virkelig virkelig er flot! Sofie: Dén! Og så den der mørke, flaskegrønne farve og mørkeblå er også helt vildt flot ikke?

BESØG KATRINES NYE PROJEKT DREAM COSMETICS: WWW.DREAMCOSMETICS.CO.UK



Shop bolig & Mode online hos Byflou.com


.com

fashion & living


ET FAS FUND PI STYLE ULTIM EFTERÅ

STYLING: KATRINE LEE LARSEN & SOFIE G HÅR & MAKEUP: NIELS LAIGAARD MIKKEL MODEL: SIDSE KINNERUP / ALT


SHION IGERNE ER DET MATIVE ÅRSSÆT

GRUE HAUMANN – WWW.ETFASHIONFUND.DCOM ELSEN / FOTOGRAF: ANNE SOFIE TROLLE T TØJ ER FRA WWW.BYFLOU.COM


1.

Bluse: Paul & Joe Sister, 1.299,Hat: By Malene Birger, 799,-

4.

3.

Læderjakke: Muuba, 3.499,-

2.

Bukser: Designers Remix, 999,-

5. Støvler: Black Secret, 1.199,-


1. Skjortebluse fra Paul & Joe Sister Katrine: Grunden til jeg har valgt den er faktisk fordi at jeg synes at noget af det mest inspirerende det er når man blander lidt humor ind i fashion. Sofie: Også for at kombinere nolgle mønstre. Katrine: Det er en vildt lækker skjorte! God længde og så faldt jeg bare total for printet! Sofie: Og det der med når ting falder godt! 2. Pants fra Designers Remix Sofie: Det med at kombinere forskellige teksture, det gør de lidt her. Og det får man så ikke så meget af i H&M, men når man så går lidt højere op. Ligeledes når de skærer lige her på siden af lårene, så får man bare lige lidt mindre lår! Der er tænkt over detaljerne og de sidder godt! 3. Læderjakke fra Muuba Katrine: Jeg synes den er super super fed, med detaljerne på skulderen. Generelt er vi begge to mega meget læderjakkepiger. Det tror jeg alle piger er? Især i København! Man skal helst have en læderjakke i sin garderobe af god kvalitet og som bare sidder! Katrine: Den er også god til lige den tid vi har nu. Den er god sammen med skjorten og med leggins. Jeg kan godt lide at smide lidt råt ind i alle outfits, så det ikke bliver for pænt. 4. Hatten fra By Malene Birger Katrine: Vi er begge to meget hattemennesker. Generelt synes jeg bar det er prikken over i’et på et outfit med en hue, en hat, en cap eller et tørklæde rundt om hovedet. Sofie: Hvis jeg har helt almindeligt tøj på og så en hat, så føler jeg der er gjort noget ud af det og der er tænkt over det. Det ser bedre ud, end hvis man bare kommer helt plain! En hat er en rigtig god accessory. Katrine: Og den her den er bare virkelig flot! En af de bedre! Sofie: Den falder flot med skyggen! 5. Støvler fra Black Secret Katrine: Støvlerne har vi valgt først fordi vi synes outfittet blev ret sort, og så for at få lidt struktur, så synes vi de her er super fede! Og så med lidt hæl! Jeg kunne forestille mig, at de er gode at have på og gode at gå i! Sofie: Og så det der med at de er lidt spidse. Formen den er meget feminin og enkel. Katrine: Selv om vi har meget forskellig stil, ville vi begge implementere de her støvler i vores stil.

















Malucca

.dk


DE BLOGGER SAMMEN! AF JULIE MÆNNCHEN OG MIA FRYDENLUND

BLOGGING BEHØVER IKKE VÆRE ET ENSOMT FORETAGENDE. JULIE & MIA GIVER DIG DERES BUD PÅ NOGLE TOP SEJE BLOGGERE, SOM BLOGGER

Twinfood: www.twin-food.dk Bloggen er fyldt med, mad, kage, snacks og andet lækkert. Den er skrevet af de tvillingesøstrene Christine og Laura, som er bosat i Aarhus. Bloggen er super inspirerende og givende, da retterne ikke er super kompliceret, hvilket giver en lyst til selv at prøve kræfter af i køkkenet.


Plat du jour: www.joseetchris.blogspot.dk Bloggen drives af Jose & Chris som er to meget madglade piger med kamerafærdighederne i orden. På bloggen kan man finde nogle lækre opskrifter med pænt opstillede billeder dertil. Bloggen er et must, hvis man er glad for flotte billeder, lækre råvarer & gode opskrifter.

Pudderdåserne: www.pudderdaaserne.dk Denne ultimative beautyblog drives af Katja & Helene. Danmarks største skønhedsblog er præget af bundærlige anmeldelser, gode råd, makeup-guides og er bestemt et besøg værd, hvis man overvejer et nyt skønhedsprodukt eller lige står og mangler en guide til weekendens fest makeup.


Blamethebusiness: www.blamethebusiness.com Bloggen er skrevet af Emma og Katja og omhandler corporate fashion, altså, hvordan man klæder sig moderigt og smart, samtidig med at reglerne workwear overholdes. Bloggen skal læses fordi, den er spændende og inspirerende, og anderledes end andre blogs

Homesick: www.homesick.nu En interiør blog, skrevet af tre piger, som alle læser Designkultur og økonomien. Bloggen handler både om personlig boligstil, og inspirations til indretning. Derudover gives der ofte tips, til det dyre og det billige alternativ. Spændende blog som absolut er et besøg værd


Sidsel & Lasse: www.sidseloglasse.com Som navnet også hentyder, drives denne blog af det århusianske kærestepar Sidsel & Lasse. De er begge studerende og driver bloggen ved siden af både studie & arbejde. Bloggen handler om alt fra mode til musik & livsstil og de er helt sikkert et besøg værd pga. deres gode guides samt flotte billeder.

Sortegrisen: www.sortegrisen.dk Kæresteparret Pernille & Christian står bag bloggen med det unikke navn, Sortegrisen. Vi har her hos Jeg Elsker Mode haft denne blog tæt på, da Christian er tidligere skribent hos os. Bloggen er prydet af flotte fotos & anderledes opstillinger og burde besøges hvis man er glad for pæne billeder & inspiration til outfits.

Why not blog: www.whynotblog.dk Denne blog er skrevet af veninderne Camilla og Mille. Bloggen drives af deres fælles interesse for mode. De deler nyeste køb, outfit billeder og alt hvad angår mode. Så tag et kig, og bliv inspireret


Shop bolig & Mode online hos Byflou.com


.com

fashion & living


JEGELSKERMODE.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.