Skip to main content

Copenhagen Jazz Festival 2018 (preview)

Page 2

Copenhagen Jazz Festival 2018

Velkommen til Copenhagen Jazz Festival 2018 Velkommen til en ganske særlig udgave af Copenhagen Jazz Festival. Årstallet er 2018, og dermed har København og Copenhagen Jazz Festival holdt sammen i 40 år. Det har vi tænkt os at fejre på mere end én måde. Vi har fremstillet en plakatbog, som fortæller festivalhistorien på en ny måde – dels via plakaterne i al deres forskellighed – og dels via en gennemgang af de vigtigste venues og arrangører, sidstnævnte skrevet af journalisten Kjeld Frandsen – en af rigets kyndige når det gælder jazz og denne festivals historie. Bogen fortæller festivalens lange og spændende udvikling med energi- og vitamintilskud fra jazzen – og dennes unikke evne til at genopfinde sig selv. Apropos plakat, så er det kunstneren Christiane Spangsberg der har skabt dette års meget originale og stærkt poetiske motiv, som selvfølgelig også er med i bogen. En anden markering af jubilæet er udvidelsen af aktivitetsniveauet i Kongens Have, som i år strækker sig over hele ni dage med et varieret koncertprogram – igen i år med økologisk Svaneke-øl i hanerne. Årets internationale hovednavne spænder vidt fra jazzet hiphop med The Roots til britisk guitar-ekvilibrisme leveret af Jeff Beck over til brasilianske udgaver af Bowie-sange leveret af Seu Jorge. Verdensmusikken er med – Rokia Traoré, Mulatu Astatke og Hermeto Pascoal. Og så er der hele to (udsolgte) aftener i Brorsons Kirke

2

med Pharoah Sanders, som også spillede på allerførste udgave af Copenhagen Jazz Festival i 1979. Dengang var det Montmartre i Nørregade byens vigtigste spillested. I dag er stederne flere – og mere varierede. Sidste år sagde vi farvel til Jazzhouse blot for kort tid efter at byde velkommen til ALICE – et helt nyprofileret sted skabt af kræfter bag Global og Jazzhouse. Derudover er det steder som La Fontaine, JazzCup, Jazzhus Montmartre, Huset, 5e og KoncertKirken som tilbyder jazz i den øvrige del af året. Og arrangører som Cowbell, ILK, Barefoot, Fringe Jazz og Jazz Club Loco. Jazzens væsen har været en naturlig del al København længere end de fleste kan huske – og den findes ikke kun i musikken, men er blevet til en stærk puls der banker i de københavnske gader og hjerter. Og Copenhagen Jazz Festival har siden 1979 været med til at forstærke og udvikle den. Nu på 40. år. Vi takker for tilliden – både til Nordea-fonden, Københavns Kommune, Statens Kunstfond – og også de fonde der støtter de mindre men yderst vigtige særprojekter. Også tak til publikum, musikere, komponister og formidlere. Og den største tak af alle til selve jazzen. God festival til alle.

Anders Laursen Formand, Copenhagen Jazz Festival


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Copenhagen Jazz Festival 2018 (preview) by Copenhagen Jazz Festival / Vinterjazz - Issuu